Mad & Måltidspolitik i Greve Kommunes dagtilbud

Transkript

1 Greve Kommune Mad & Måltidspolitik i Greve Kommunes dagtilbud Greve Kommune

2 Indhold Mad & Måltidspolitik for 0-6 års området er udgivet af: Greve Kommune Center for Dagtilbud & Skoler Telefon: Vedtaget af Greve Byråd 30. maj 2016 Forord Rammer... 5 Tema 1: Sund mad i dagtilbud Tema 2: Kvalitet i børnehøjde... 8 Tema 3: Det pædagogiske måltid Tema 4: Fælles ansvar Tema 5: Kompetenceudvikling og videndeling

3 Mad & Måltidspoltik for 0-6 års området Rammer Forord Måltidsvaner og sundhedsadfærd grund- Vision 2020, Greve hvor livet er grønt lige så vigtig for barnets udvikling som det, Samtlige daginstitutioner i Danmark skal til- lægges i barndommen og har livslang ind- har blandt andet som overordnet målsæt- der spises. Barnets sanser bliver udfordret rettelægge og tilbyde et sundt frokostmåltid flydelse på sundheds- og livsstilsvaner i ning at gøre Greve Kommune til ét af de af madens smag, duft og konsistens, og til alle børn. Det er kun frokostmåltidet, som sundhed og trivsel. Vi tager udgangspunkt i voksenlivet. mest attraktive steder at leve. barnet lærer at mærke forskellen på at være kommunerne er forpligtet til at tilbyde. I dansk kultur, og vi ser udelukkende kulturelt Derfor tager Greve Kommune ansvar for sulten og mæt, mens det spiser. Samtidig Greve Kommune får alle 0-3 årige børn til- og religiøst betinget mad som et supple- Derfor har der de seneste år været fokus på dagtilbuddenes arbejde med børnenes er måltidet en aktivitet, hvor barnet har mu- budt fuld kost som en del af tilbuddet. ment og aldrig som en erstatning for traditi- mad og måltider i daginstitutioner fra poli- sundhed og trivsel gennem en Mad & Mål- lighed for at udvikle en lang række kompe- tisk side. tidspolitik, der både har fokus på sund kost tencer som f.eks. sprog, motorik og sociale Børn i børnehaver og integrerede institutio- og på måltidet som en social og kulturel færdigheder i fællesskabet med kammera- ners børnehavegrupper får enten tilbudt Mad & Måltidspolitikken henvender sig til skal være levende både på de enkelte stuer ramme. terne og de voksne i dagtilbuddet. frokostmåltid eller fuld kost mod forældre- både medarbejdere i Greve Kommunes i dagtilbuddene og i børnenes hverdag betaling, eller de medbringer en madpakke dagtilbud og til børnenes forældre. Samti- uden for dagtilbuddet. Derfor er Mad & Mål- onel dansk mad. Det er et mål, at Mad & Måltidspolitikken Børnene i Greve Kommunes dagtilbud skal Sund kost og sunde madvaner er også for- hjemmefra. Det er forældregruppen i det dig er det målet, at politikken sætter ram- tidspolitikken et resultat af en proces, hvor have energi til at lege og lære. I løbet af de ældrenes ansvar. Derfor er det vores ambi- enkelte 3-6 års dagtilbud, der vælger, om mer for, hvordan børnene i det enkelte dag- både politikere, forældre, ledere af dagtil- mange timer, som børn er i dagtilbud dag- tion, at Mad & Måltidspolitikken også fun- der skal være frokostordning i dagtilbuddet. tilbud inddrages i tilberedningen af maden bud, pædagogiske medarbejdere og køk- ligt, skal de have sund mad og drikke, der gerer som inspiration for forældrene i og aktiviteter omkring selve måltidet. kenmedarbejdere har bidraget med, hvad giver dem god energi til alt det spænden- forbindelse med sund kost til børn i 0-6 Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage års alderen. til, at børn udvikler sunde mad- og spiseva- Mad & Måltidspolitikken lever op til de offi- ner tidligt i barndommen. Daginstitutionen cielle danske anbefalinger for sund kost til er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig børn i alderen 0 6 år. Derudover bygger sund kost. Måltidet i danske dagtil- måde kan lære sig sunde vaner og holdnin- den på Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, bud er også en social og kulturel ger, når det gælder mad og måltider. Sundhedspolitik og Børne- og Ungepolitik, de, der sker. Et måltid handler om meget mere end ramme om det at spise. Den ramme, dagtilbuddene skaber om måltiderne, er God læselyst! Pernille Beckmann Borgmester de synes, en Mad & Måltidspolitik i Greve Kommune skal indeholde. og den omfatter alle 0-6 årige børn i Greve Mad & Måltidspolitikken har som mål at Kommunes dagtilbud. skabe en fælles forståelsesramme, som understøtter det enkelte dagtilbuds arbejde med sund kost og måltidet som en social og kulturel ramme om børnenes udvikling, 4 55

4 Mad & Måltidspoltik for 0-6 års området Tema 1: Sund mad i dagtilbud Det forstår vi ved sund mad i dagtilbud Vi ved, at måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på sundheds- og livsstilsvaner i voksenlivet. Sund mad er mad, der er tilberedt af gode råvarer og indeholder alle de næringsstoffer, som børnene har brug for. Men maden er kun sund, når den bliver spist så sund mad er også veltillavet mad, der smager og dufter godt, som serveres i rare omgivelser, og som udfordrer børnenes sanser. Dagtilbuddene skal altid følge de gældende danske anbefalinger for sund kost til 0-6 årige i dagtilbud. I Danmark spiser vi generelt meget varieret, og vi spiser mad fra mange forskellige kulturer: pasta fra Italien, ris fra Kina og bønner fra Sydamerika for bare at nævne nogle. Maden i Greve Kommunes dagtilbud skal tage udgangspunkt i den danske madkultur og madtradition, og samtidig skal mad fra andre kulturer og traditioner serveres som et supplement og en variation, så børnene også gennem maden oplever mangfoldigheden i den verden, de er en del af. Dagtilbuddene skal sørge for, at der til hvert måltid serveres mad, så alle børn kan spise, uanset deres kulturelle eller religiøse baggrund. Børnene behøver ikke spise den samme mad, og forskellene i, hvad de enkelte børn må spise, er en fin anledning til en snak om forskelle og ligheder mellem kulturer. Børn spiser ikke lige meget. Nogle spiser mere og nogle spiser mindre, og det kan variere fra dag til dag, hvor sultent barnet er. Fødevarestyrelsen anbefaler hvor store mængder, der skal beregnes til hvert barn, fx hvor meget frugt og grønt der mindst skal tilbydes ved frokostmåltidet. Mængderne er et vejledende gennemsnit for hele børnegruppen, og det er dagtilbuddenes opgave at sikre, at der altid skal serveres mad nok, så børnene kan blive mætte. Dagtilbuddene skal sørge for, at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. De helt små, der ikke selv kan hente drikkevand, skal tilbydes at drikke flere gange dagligt også mellem måltiderne. 6 7

5 Mad & Måltidspoltik for 0-6 års området Tema 2: Kvalitet i børnehøjde Hvad forstår vi ved kvalitet i børnehøjde Madens kvalitet er afgørende for både børnenes sundhed og for deres lyst til og glæde ved at spise den mad, der bliver serveret i dagtilbuddene. God kvalitet betyder gode og friske råvarer, der så vidt muligt er økologiske. God kvalitet betyder også, at den mad, vi tilbereder og serverer for børnene, er bæredygtig - at vi bruger sæsonens råvarer, og at de er fremstillet så tæt på os, som muligt. Sund, økologisk og ernæringsrigtig kost er med til at give børnene gode livsbetingelser og børn der trives har energi til leg og læring. Maden, der serveres i Greve Kommunes dagtilbud, skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Derudover har Greve Kommunes dagtilbud nogle målsætninger inden for økologi, bæredygtighed, madspild, sæsonens råvarer og madens kvalitet. Vi anvender så vidt muligt nøglehulsmærkede varer og fuldkornsprodukter. I Greve Kommunes dagtilbud anvender vi så vidt muligt sæsonens økologiske råvarer, der er fremstillet så lokalt, som muligt. Sæsonens råvarer er både de sundeste og billigste, og ved at købe råvarer, der er fremstillet så lokalt som muligt, er vi med til at passe på miljøet. I 2014 vedtog folketinget Økologiplan Danmark - Sammen om økologien. Her anbefales det, at køkkener, der drives af det offentlige, lægger om og når mindst 60 procent økologi senest i Flere af Greve Kommunes dagtilbud har allerede nået målet, og alle er på vej. Vi køber råvarer af god kvalitet. Kodeordene for kvalitet er friskhed, enkelhed, variation og økologi. Madens kvalitet har indflydelse på både børnenes sundhed og deres nydelse af måltidet. Maden skal have en høj kulinarisk kvalitet og passe til børnenes smagsløg, den skal smage godt, den skal være indbydende og den skal bidrage til børnenes udvikling af en madkultur. Børnene skal ikke bare spises af - de skal have en god oplevelse rundt om bordet. Dagtilbuddene skal arbejde på at minimere madspild. En vigtig faktor for at mindske miljøbelastningen og forbedre klimaet er at reducere spild af mad. Samtidig er det også godt for institutionens madbudget. 8 9

6 Mad & Måltidspoltik for 0-6 års området Tema 3: Det pædagogiske måltid Hvad forstår vi ved det nes potentialer ved at støtte og udfordre Ligesom der skal være kvalitet i den mad, Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de Eksempler på børnenes læring under Sociale kompetencer pædagogiske måltid barnet, så det kan blive en kritisk, demokra- dagtilbuddene serverer for børnene, skal som rollemodeller for hinanden, ligesom det pædagogiske måltid Øves, når børn lærer at samarbejde Vi ved, at måden et måltid i dagtilbuddet or- tisk medborger i samfundet. Derfor skal der også være kvalitet i det samvær, der er personalet er rollemodeller. Den effekt er om opgaver såsom at rydde op og ganiseres, gennemføres og planlægges på den sunde kost indtænkes i en bredere so- om det fælles måltid. Maden skal serveres vigtig i udviklingen af sunde mad- og mål- Motorisk udviling give plads til hinanden på bænken, har betydning for barnets måltidsoplevelse cial og kulturel forståelse af måltidet. på et pænt dækket bord uanset om det er tidsvaner. Børn er nysgerrige efter at prøve Øves fx når børn fra helt små lærer at hjælpe hinanden med at hælde op, og dermed barnets forhold til mad og målti- mad tilberedt af dagtilbuddet eller det er nye retter og få nye smagsindtryk men de kravle op i de høje stole og på bænken sende skåle og fade videre der fremadrettet. Mad og måltider i dagtil- Derfor er der i Greve Kommune fokus på, madpakken, barnet har med hjemmefra. Og kan også være skeptiske over eller når de henter service og bestik bud skal således ikke kun handle om ernæ- hvordan måltidskulturen i institutioner kan de danske værdier med at sidde sammen, for retter, de ikke har smagt tidligere. Derfor Koncentration og fordybelse ring, da et ensidigt fokus på ernæring gør, bidrage til børns lyst til, mod på og accept hjælpe hinanden, tale sammen og lytte til er det særligt vigtigt, at personalet er op- Sprog Udvikles når børn i samspil med de at vi nemt overser andre oplagte muligheder af sund mad og på, hvordan måltiderne ind- hinanden rundt om bordet skal være en del mærksomme på, at de er rollemodeller for Sproglige kompetencer øves, når børn voksne påtager sig opgaver, udtænker for sundhedsfremme, som måltidet også drages i dagtilbuddenes arbejde med bør- af det pædagogiske måltid. børnene og selv spiser af den mad, der bli- og voksne taler sammen omkring bor- løsninger på praktiske opgaver mv. rummer. nenes udvikling. ver serveret og viser børnene, at de sy- det om madens former, farver, smag Måltidet rummer mulighed for interaktioner nes, det smager godt og er dejligt at spise. og konsistens, om hvad der er med på Selvtillid og selvværd Det fælles frokostmåltid er en oplagt ramme mellem børn og voksne, som både har fo- madpakken, og om hvor maden kom- Fremmes når børn oplever, at de bi- for den pædagogiske praksis, hvor begre- Formålet med det pædagogiske måltid er kus på omsorg og dannelse samt udvikling mer fra. drager positivt til fællesskabet og når ber som omsorg, opdragelse og læring kan blandt andet at uddanne børn til kritiske og af børnenes kompetencer inden for de 6 læ- børn oplever at kunne selv. udfolde sig. Det er en helt særlig stund på bevidste forbrugere. Når børn får lov at replanstemaer. Derfor skal personalet ind- Omverdensforståelse dagen, hvor barnet samles med dets kam- være med til at fremstille den mad, de skal drage barnet aktivt for på den måde at ud- At opnå en fornemmelse for struktur i merater og de voksne i dagtilbuddet, og spise, får de viden om maden hvor den nytte måltidets mange pædagogiske rum øves, når børn lærer tingenes hvor værdier og normer afprøves i fælles- kommer fra og hvad den består af. Når de muligheder for at barnet kan udvikle både pladser at kende, lærer at dække rulle- skabet. selv har været med til at lave maden, får de motorik og sanser, sprog og begreber, kon- bordet, finder deres pladser ved spise- også lyst til at smage på den og dermed centration og fordybelse samt selvtillid og bordet osv. En af de fornemste opgaver, personalet i spise mere varieret, hvilket gør dem sunde- selvværd og sociale kompetencer som ind- dagtilbuddene har, er at yde omsorg og re på lang sigt. Derfor skal personalet så føling og samarbejde. nærhed samt at opdrage og udvikle børne- vidt muligt inddrage børnene i madlavningen

7 Mad & Måltidspoltik for 0-6 års området Tema 4: Fælles ansvar Hvad forstår vi ved fælles ansvar I de dagtilbud, der ikke har frokostordning, Specialkost og fritagelse for at Både punkt 1 og 2 skal være Mange børn opholder sig i daginstitutionen få børnene madpakker med hjemmefra. deltage i madordning: opfyldt. størstedelen af dagen. Derfor er det væ- Børnene har brug for en sund og spænden- Hvis et barn har brug for special- sentligt at sikre, at de har adgang til sunde de madpakke, så de har energi til leg og læ- kost og derfor ikke kan spise den Der er således ikke grundlag for, måltider både mellem- og frokostmåltider. ring hele dagen i dagtilbuddet. Dagtilbud- mad, dagtilbuddet serverer, kan at et barn kan omfattes af undta- Det er et ansvar, som skal løftes sammen dets personale skal stå til rådighed for det medbringe mad hjemmefra, gelsesbestemmelsen, alene fordi med forældrene. forældrene til at guide i forhold til, hvordan og der vil ske en reduktion i for- forældrene via en lægeerklæring forældrene kan sammensætte en sund og ældrebetalingen. eller andet kan dokumentere, at Fødevarestyrelsens anbefalinger gælder for spændende madpakke til børnene. Der er dog 2 betingelser, der skal barnet er lactoseintolerant eller den daglige kost og ikke for særlige lejlighe- være opfyldt for ikke at deltage i allergisk over for æg, fisk eller an- der som fødselsdage, fester og pædagogi- Børnene spiser både i dagtilbuddet og dagtilbuddets madordning: det. Det er alene kommunal- ske aktiviteter. Her er det forældrebestyrel- hjemme. For at give forældrene mulighed 1. Barnet har en lægedoku- bestyrelsen, som kan træffe afgø- sernes ansvar i samarbejde med personalet for at planlægge aftenmåltidet i hjemmet, menteret allergi eller anden relse om, hvorvidt et barn kan fri- at udforme retningslinjer for mad og drikke skal de dagtilbud, der tilbyder mad til bør- sygdom, som kræver spe- tages fra frokostmåltidet mod en ved særlige lejligheder. nene, lægge madplaner på BørneIntra, så cialkost. reduktion i forældrebetalingen. forældrene kan se, hvad børnene har fået at 2. Kommunalbestyrelsen vur- spise i dagtilbuddet. derer, at kommunen ikke for- I Greve Kommunes vuggestuer og vugge- svarligt kan tilbyde barnet stueafdelinger i integrerede institutioner får Alle dagtilbud skal i samarbejde med foræl- frokost i daginstitutionen. alle børn både frokost og mellemmåltider drebestyrelsen formulere lokale principper som en del af tilbuddet. I børnehaver og in- for mad og måltider, som tager udgangs- tegrerede institutioners afdelinger for 3 6 punkt i Mad & Måltidspolitikken. årige, er det et flertal af forældrene, der beslutter, om der skal være en forældrebetalt frokostordning, hvor dagtilbuddet sørger for, at børnene får et sundt frokostmåltid

8 Tema 5: Kompetenceudvikling og videndeling Hvad forstår vi ved kompetenceudvikling og videndeling Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. eller en institution, der kan give dem inspiration til arbejdet med at fremstille sund, ernæringsrigtig, og spændende mad til børnene. Det kan fx være et besøg i Københavns Madhus, Årstiderne eller Svanholm Gods. En dag om året afholder alle køkkenmedarbejdere Fælles Spisedag i Greve Kommunes daginstitutioner, hvor de sætter fokus på sund mad i børnehøjde ved at servere det samme måltid i alle dagtilbud med frokostordning. At fremstille sunde måltider, der både er varierede og ernæringsrigtige kræver viden. Derfor tilbyder Greve Kommune alle køkkenmedarbejdere forskellige former for kompetenceudvikling og muligheder for videndeling. Alle køkkenmedarbejdere deltager årligt i 3 fælles møder, hvor de får ny viden om sund kost til børn i alderen 0-6 år. Det kan fx være en konsulent fra Fødevarestyrelsen, der fortæller om den sidste nye forskning. Det kan også det kan være en foredragsholder, der underviser køkkenmedarbejderne i, hvordan de reducerer madspild i hverdagen, eller hvordan børnene kan inddrages i madlavningen. Formålet med møderne og ekskursionerne er dels kompetenceudvikling dels videndeling, hvor køkkenmedarbejderne inspirerer hinanden og deler tips og gode opskrifter. Alle køkkenmedarbejdere i dagtilbud har fået udleveret en ipad med et program, som de bruger til at registrere den egenkontrol, som Fødevarestyrelsen kræver, de skal udføre. Samtidig sørger programmet for, at køkkenmedarbejderne altid får de nyeste anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. På den måde sikrer Greve Kommune, at vi hele tiden lever op til de aktuelle anbefalinger. 14 En gang om året er alle køkkenmedarbejdere på en ekskursion til enten en producent 15