Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser"

Transkript

1 Integration af arbejdsmiljø i undervisningen på de videregående uddannelser - med bygge/anlæg som eksempel Udarbejdet for Arbejdsmiljørådet Pernille Bottrup Kubix Peter Hagedorn-Rasmussen September 2010

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf

3 Indhold Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Et par begrebsafklaringer... 4 Rapportens opbygning... 5 Beskrivelse af fremgangsmåde... 6 Produktkædetilgang... 6 Valg af uddannelsesinstitutioner... 8 Interview på uddannelsesinstitutioner... 9 Valg af arbejdspladser Interview på arbejdspladser At tilrettelægge interviewene Afrunding Analyse i praksis og bag skrivebordet Arbejdsproces vekslen mellem to spor Fokus på nøglebegreber og kompetencer Produktkædetilgangen Centrale tematiske begreber krogene Arbejdsmiljøkompetencerne Fra viden om kroge og kompetenceområder til integration i undervisningen Resultater og anbefalinger Bilag

4 Indledning Kandidater fra videregående uddannelser påvirker andres arbejdsmiljø på flere niveauer Baggrund og formål Et led i Arbejdsmiljørådets langsigtede strategi er, at arbejdsmiljø skal integreres i alle uddannelser, herunder de videregående. Personer med en videregående uddannelse har ofte stor indflydelse på og ansvar for andre medarbejderes arbejdsmiljø - gennem de produkter og ydelser, de er med til at skabe, og som andre skal fungere i og med, gennem deres funktion som ledere og tilrettelæggere af arbejdsprocesser mv. Arbejdsmiljørådet ønsker derfor at sætte særligt fokus på de videregående uddannelser og den undervisning (med relation til arbejdsmiljø), der foregår her. Det overordnede formål med indsatsen er dels at skabe en god og forebyggende sikkerhedskultur, der bygger på positive holdninger til og engagement i arbejdsmiljøarbejdet. Dels at styrke opmærksomheden på den indflydelse, som valg, truffet tidligt og undervejs i en produktionsproces, kan have for arbejdsmiljøet for medarbejdere og brugere senere i forløbet. Vanskeligt at pege på én fælles metode til integration af arbejdsmiljø på tværs af uddannelser Pilotprojekt med fokus på bygge/anlæg De videregående uddannelser er imidlertid meget forskellige i deres opbygning, tilgange, undervisningsform og -omfang mv. Det kan derfor være svært at tænke i tiltag, som kan ramme mange/alle uddannelser på en gang. Rådet har derfor bedt Kubix om at gennemføre et pilotprojekt, hvor hensigten er at beskrive en mulig fremgangsmåde til at undersøge, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i undervisningen på videregående uddannelser. Dvs ikke en metode, der konkret beskriver hvordan integration kan foregå, men en metode til at undersøge potentialer for og mulige indfaldsvinkler til at arbejde med integration på et udvalgt brancheområde. Projektet sætter således fokus på et enkelt brancheområde, nemlig bygge/anlæg og bruger erfaringer fra dette arbejde til at pege på mulige metoder til at identificere, hvordan arbejde med integration af arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser overordnet kan gribes an. Projektet har dermed karakter af en pilotundersøgelse, hvor der arbejdes med en eksemplarisk case. Bygge-/anlægsområdet var på forhånd udvalgt af Arbejdsmiljørådet som case, bl.a. fordi det er et område, hvor der er forholdsvis store arbejdsmiljøproblemer. Mål: Beskrive metode til at undersøge hvordan arbejde med integration af arbejdsmiljø kan gribes an Målet med pilotprojektet er først og fremmest at finde frem til en metode for, hvordan arbejdet med at identificere aktuelle arbejdsmiljøkompetencer og uddannelser inden for et brancheområde samt relevante personer på de aktuelle uddannelser og arbejdspladser kan gribes an. Metoden illustreres ved at trække på konkre- 3

5 te eksempler fra projektet på byggeområdet. Dels ved at se på, hvilke arbejdsmiljøkompetencer der er relevante for personer i job, der typisk varetages af personer med en videregående uddannelse inden for byggeområdet. Dels gennem eksempler på mulige temaer eller kroge som en arbejdsmiljøforståelse og -tilgang kan hægtes op på. Ambitionen er således at beskrive en metode, der kan bruges generelt, men som er blevet til og afprøvet inden for et specifikt brancheområde, knyttet til en specifik kontekst. Der vil således formentlig stadig være brug for, at personer der fremadrettet skal arbejde med den beskrevne metode, bidrager til en oversættelse og tilpasning af metoden til den aktuelle kontekst og branche. Arbejdsmiljø som en integreret del af fagligheden Et par begrebsafklaringer Det er en grundlæggende forståelse i pilotprojektet, at arbejdsmiljø ikke (kun) skal forstås som et særligt, ekspertorienteret begreb, men nok så vigtigt som en integreret del af det at være en kompetent ingeniør, bygningskonstruktør o.l. Eksempelvis kræver det kendskab til potentielle arbejdsmiljørisici at kunne projektere et byggeri, så det kan gennemføres smidigt uden for mange forsinkelser (pga ulykker) eller nødplaner, fordi det planlagte arbejde reelt ikke kan udføres pga for lidt plads e.l. I denne brede forståelse af begrebet indgår arbejdsmiljø som et kompetenceelement på linje med tekniske, organisatoriske, metodiske og sociale elementer, der må spille sammen, for at de daglige arbejdsopgaver kan løses tilfredsstillende og kompetent. Ikke i form af særskilt viden om og færdigheder inden for faget Arbejdsmiljø, men netop som kompetencer knyttet til at få arbejdsprocesser i hverdagen til at forløbe hensigtsmæssigt og med et tilfredsstillende resultat. Integration i eksisterende fag og moduler på uddannelser I et videre arbejde med at integrere arbejdsmiljøforståelser i videregående uddannelser er målet for Arbejdsmiljørådet således ikke at udvikle særlige undervisningsmoduler med arbejdsmiljø som tema, men snarere at integrere arbejdsmiljøperspektiver i eksisterende fag og moduler hvor det er relevant en slags arbejdsmiljømainstreaming af undervisningen. Projektet har som nævnt fokus på de videregående uddannelser. Det betyder i denne sammenhæng både længerevarende videregående uddannelser (LVU fx civilingeniør), mellemlange videregående uddannelser (MVU fx bygningskonstruktør) og korterevarende videregående uddannelser (KVU fx byggetekniker). 4

6 Del 1: Fremgangsmåde Del 2: Analyse og refleksion Del 3: Anbefalinger Bilag: Beskrivelse af arbejdsmiljøkompetencer Rapportens opbygning Rapporten falder i tre hoveddele: Første del beskriver den fremgangsmåde, vi har brugt i pilotstudiet, og er dermed et eksempel på en metode til at undersøge muligheder for integration af arbejdsmiljø. Vi redegør for en række af de valg og fravalg, der er foretaget undervejs, og som også vil være aktuelle ved undersøgelser inden for andre brancheområder. Anden del beskriver, hvordan vi har analyseret materialet fra pilotstudiet, herunder hvilke arbejdsmiljøkompetencer og tematiske kroge til integration af arbejdsmiljø, vi har afdækket. I den forstand viser denne del, hvordan metoden har fungeret i praksis. Heri indgår også refleksioner over styrker og begrænsninger i den anvendte tilgang. I tredje del samler vi op på projektets resultater samt giver nogle anbefalinger til mulige videre initiativer til integration af arbejdsmiljø i videregående uddannelser dels i relation til byggeområdet, dels generelt. Bilaget rummer en kort beskrivelse af de afdækkede arbejdsmiljøkompetencer på byggeområdet. 5

7 En fremgangsmåde, der kan praktiseres på andre brancheområder Beskrivelse af fremgangsmåde Formålet med dette kapitel er at beskrive en fremgangsmåde, der kan anvendes til at undersøge, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i videregående uddannelser på et givent område. På de følgende sider beskriver vi således de forskellige metodiske skridt, vi har taget i pilotprojektet, og bruger det som illustration af en mulig fremgangsmåde, der også kan fungere på andre brancheområder. En kæde af kundeleverandørrelationer Produktkædetilgang Afsættet for arbejdet i pilotprojektet har været en produktkædeforståelse. En produktkæde er en kæde af kunde-leverandørrelationer baseret på udveksling af materialer og produkter, information og kapital (se model nedenfor). Ideen har været at følge et produkt, i dette tilfælde et byggeri, fra udvikling over planlægning til fremstilling for at se, hvilke arbejdsmiljøkompetencer der skal bringes i spil af forskellige aktører/faggrupper undervejs i de forskellige dele af kæden. Idéudvikling Planlægning/ projektering Udførelse/ fremstilling Anvendelse Faggruppe A Faggruppe B Faggruppe B,C,D Faggruppe C,D,E,F,G Faggruppe H,I,J Private Pilotprojektet har kun i sporadisk omfang inddraget den indledende idéudviklingsfase/programmeringsfase af ressourcemæssige grunde. Dette fravalg diskuterer vi lidt nærmere i rapportens analysedel. Fokus på kritiske hændelser og dispositioner Start: Skabe overblik over samlet produktkæde Produktkædetilgangen giver mulighed for at følge, hvilken betydning dispositioner truffet tidligt i kæden har for arbejdsbetingelser og arbejdsmiljø senere i kæden. Særligt har vi forsøgt at sætte fokus på kritiske hændelser eller situationer, opstået senere i produktkæden for at se, om vi kunne spore dem tilbage til valg og praksis tidligere i forløbet. Indledningsvis er der brug for at få skabt et overblik over den samlede produktkæde. Det omfatter et begyndende indblik i kompetencebehov, hvordan disse i dag typisk uddannelsesdækkes og hvilke centrale arbejdsmiljømæssige udfordringer der er i de enkelte dele af produktkæden. 6

8 Metode: Interview med ressourcepersoner Det overblik kan fx skabes, som i pilotprojektet, ved at samle en lille gruppe af ressourcepersoner til et fokusgruppeinterview. Gruppen skal tilsammen have et godt kendskab til arbejds- og produktionsprocesser i de forskellige dele af produktkæden samt have et indblik i, hvilke faggrupper der er aktuelle hér og hvordan de spiller sammen. Udover at bidrage med deres egen viden kan ressourcepersoner eventuelt også pege på relevante nøglepersoner, som enten selv kan deltage i interview eller som kan bidrage med at finde frem til andre relevante interviewpersoner på såvel arbejdspladser som uddannelsesinstitutioner. Erfaringer fra pilotprojekt I pilotprojektet med byggeriet fik vi gennem Arbejdsmiljørådet etableret en vigtig kontakt til BAR Byg, som havde hjælpsomme ressourcepersoner med væsentlige erfaringer inden for området. BAR Byg blev via telefon og mail-korrespondancer sat ind i projektet. BAR Byg sørgede for, at der blev etableret kontakt til personer, som tilsammen kunne hjælpe os med at nå nærmere en klar forståelse af den samlede byggeproces; at komme langt i forståelsen af de kompetencebehov, der er i branchen; samt at få bekræftet og eventuelt suppleret det kendskab, vi allerede havde etableret til, hvilke uddannelser der kunne sikre uddannelsesdækningen. Vi gennemførte et fokusgruppeinterview med en arbejdsmiljøkonsulent fra BAT kartellet, der repræsenterer alle fagforbund inden for bygge og anlæg, samt en seniorkonsulent fra Dansk Byggeri. Desuden var det meningen, at en bygherre skulle deltage, men vedkommende blev desværre forhindret i sidste øjeblik. Interviewtemaer De rette kontakter er vigtige kan tage tid at skaffe Med udgangspunkt i en overordnet skitse af byggeprocessen som vi havde fået etableret en forståelse af den tilrettelagde og gennemførte vi interviewet med nedenstående temaer i fokus: - Beskrivelse af den samlede byggeproces. - Sammenhængen mellem de forskellige faser. - Aktører knyttet til de forskellige faser. - Centrale opgaver i de forskellige faser. - Arbejdsmiljømæssige udfordringer og kendte kritiske situationer inden for branchen. Pilotprojektet har været kendetegnet ved en god adgang til ressourcepersoner og vigtige kontakter fra begyndelsen af. Kontakter, som samtidig havde et stort netværk, der kunne opfylde de udvælgelses- og relevanskriterier, som anses for at være vigtige for, at de kan opfylde behovet for den videre afdækning af kompetencebehov og mulige indgange til integration af arbejdsmiljø i de videregående uddannelser. 7

9 Sådanne kontakter er vigtige, men kan tage tid at etablere. På byggeområdet havde BAR Byg endvidere udarbejdet et site på internettet, der skitserer den samlede byggeproces med opdeling i faser, samt giver en beskrivelse af roller og funktioner i de forskellige faser. Også her var der væsentlige bidrag at hente til det videre arbejde. Opsamling: Ting til afdækning i den indledende fase Som opsamling kan man sige, at målet for denne del af arbejdet er nået, hvis produktkæden er beskrevet og yderligere nuanceret i forhold til det kendskab, man allerede havde erhvervet. der er et godt overblik over uddannelser, som er aktuelle i de forskellige dele af produktkæden, herunder overblik over de vigtige uddannelsesinstitutioner, som kan indgå i den videre undersøgelse. Hvis det er muligt, vil det være en gevinst allerede her at have konkrete navne på interviewpersoner fra uddannelsesinstitutionerne. der er et overblik over arbejdspladser i produktkæden, som gør det muligt at vælge arbejdspladser og gerne konkrete interviewpersoner. Interviewpersonerne skal tilsammen kunne give indblik i de væsentlige og kritiske arbejdsprocesser og -praksisser, der har betydning for arbejdsmiljøet. Videregående uddannelser på flere niveauer Valg af uddannelsesinstitutioner Ved at vælge en produktkædetilgang bliver det muligt at se på videregående uddannelser på forskellige niveauer KVU, MVU og LVU. Kandidater fra sådanne uddannelser kan i mange situationer fungere i samspil på arbejdspladserne og således have indflydelse på såvel hinandens som andre medarbejderes arbejdsmiljø, bl.a. i kraft af deres rolle som arbejdsledere og som produkt- og procesudviklere. Ligeledes dækker de forskellige dele af processen, både den projekterende/planlæggende og den udførende del. I valget af konkrete uddannelser kan interview med ressourcepersoner give input til, hvilke uddannelser som er de mest centrale i de forskellige faser både i relation til omfang og til deres indflydelse på arbejdsmiljø også i senere faser af den samlede produktionsproces. Valg ud fra forhåndskendskab og indsamlet viden testes hos ressourcepersoner I pilotprojektet identificerede vi til en start en uddannelse på hvert af de tre niveauer. Det skete på baggrund af generel viden om uddannelser og uddannelsessystemer samt undersøgelse af en række mulige og relevante uddannelser via internettet. Disse valg blev så testet i det indledende fokusgruppeinterview med 8

10 ressourcepersoner. Det drejer sig om følgende uddannelser: Fokus på civilingeniører, bygningskonstruktører og byggeteknikere Få byggeteknikere LVU: Civilingeniør i Byggeteknologi. En kandidatuddannelse, som bl.a. udbydes på DTU. Som ingeniør er man involveret i både udvikling, planlægning, projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Der kan være tale om meget forskellige funktioner afhængigt af, om det er rådgivnings- og projekteringsarbejde eller opgaver knyttet til selve gennemførelsen af byggeriet (planlægning, byggeledelse mv). MVU: Bygningskonstruktør. En professionsbacheloruddannelse, som bl.a. udbydes på Københavns Erhvervsakademi. Som konstruktør kan man ligeledes være involveret i såvel udvikling/projektering som i konkretiseringen og selve udførelsen af byggeriet, bl.a. som byggeleder. KVU: Byggetekniker. En erhvervsakademiuddannelse, som bl.a. udbydes på Københavns Erhvervsakademi. Det er et 2-årigt afstigningsforløb under uddannelsen til bygningskonstruktør. Som byggetekniker indgår man primært i den udførende del af byggeriet, fx i forbindelse med tilsyn med byggearbejde. I praksis har det vist sig, at byggeteknikerne kun har været sparsomt repræsenteret på den/de arbejdspladser, vi har besøgt og det er ikke tilfældigt. Der uddannes ikke så mange byggeteknikere (i hvert fald i København), men da der ikke har været andre kortere videregående uddannelser, som gennem undersøgelsen har vist sig mere relevante, har vi valgt at holde fast i denne uddannelse. Valg af konkrete uddannelsesinstitutioner er foretaget ud fra en pragmatisk betragtning en vis størrelse og geografisk placering. Derfor har vi set på uddannelsen til civilingeniør inden for byggeri på Danmarks Tekniske Universitet, DTU samt bygningskonstruktør- og byggeteknikeruddannelsen på Københavns Erhvervsakademi, KEA. Interviewpersoner: Studieledere og ildsjæle blandt undervisere Interview på uddannelsesinstitutioner På de to uddannelsesinstitutioner har vi dels kontaktet studieledere for de aktuelle uddannelser, dels ildsjæle blandt undervisere. Kontakterne er kommet via ressourcepersoner (BAR Byg m.fl.) og via søgning på nettet. Studieledere har ligeledes kunnet henvise til relevante undervisere. Studielederne har det formelle ansvar for de pågældende uddannelser og har dermed et godt overblik over de beskrevne mål for uddannelserne (fra bekendtgørelser, kompetencemål, studieordninger o.l.) samt hvor- 9

11 dan disse bliver oversat til lokale undervisningsplaner. De kan bidrage med bud på, hvor arbejdsmiljø aktuelt er repræsenteret på uddannelserne, samt hvor der kunne være åbninger for at integrere arbejdsmiljø yderligere. Indblik i praksis og i oversættelse fra overordnede mål til undervisningsplaner Interviewene med studielederne har således drejet sig om at få et overblik over indholdet af uddannelserne hvilke fag og undertemaer indgår, hvordan foregår undervisningen i praksis, hvor og hvordan indgår arbejdsmiljø i dag, etc. Endvidere har vi haft fokus på, hvordan formelle mål i praksis oversættes til håndterbare fag og undervisningselementer samt hvilke aktører der indgår i dette arbejde. De interviewede ildsjæle blandt lærerne har enten undervist i et decideret arbejdsmiljøfag eller i fag, hvor arbejdsmiljøspørgsmål har spillet en væsentlig, om end mere indirekte rolle (produktionsmetoder, projektstyring o.l.). De er, eventuelt i samarbejde med kolleger, ansvarlige for at indholdsudfylde og tilrettelægge den konkrete undervisning, definere projekter og opgaver, etc med afsæt i de definerede mål for faget. Det giver dem et tæt indblik i de spillerum, der er for at definere indhold af fag og undervisningsforløb samt en stor indflydelse på denne proces. Interviewene med ildsjælene har givet et generelt indblik i, hvordan uddannelsen er skruet sammen indholdsmæssigt og procesmæssigt, og ikke mindst i hvor og hvordan arbejdsmiljø indgår i undervisningen i dag. I hvilke fag sker det allerede og hvor kunne der være andre tematiske åbninger? Hvilke drivkræfter er med til at understøtte, at arbejdsmiljø bliver et tema i undervisningen? Nedenstående temaer blev belyst i interviewene. Temaerne blev vægtet og konkretiseret forskelligt afhængigt af, om interviewpersonen var studieleder eller ildsjæl. Interviewtemaer - Opbygning af og indbyrdes sammenhæng mellem de relevante uddannelser. - Oversættelse fra bekendtgørelse til uddannelsespraksis. - Uddannelsesplanlægning i praksis sammenhænge mellem kompetencemål og uddannelsespraksis. - Afdækning af, hvordan arbejdsmiljø som kompetence indgår i undervisningspraksis arbejdsmiljø forstået både som et selvstændigt fag, og som et integreret perspektiv i andre fag. - Afdækning af muligheder og barrierer for at integrere arbejdsmiljø i undervisningspraksis. 10

12 Valg af virksomhed som dækker mange dele af produktkæden Valg af arbejdspladser Ved valg af arbejdspladser har vi forsøgt at finde en virksomhed, som rummede så bred en del af produktkæden som muligt, det vil i praksis sige projektering/planlægning og udførelse. Det er dels gjort ud fra en forestilling om, at det kunne gøre det lettere af følge og spørge ind til sammenhænge mellem de forskellige dele af produktionen, dels af praktiske grunde for at minimere antallet af kontakter og rejser. Det er imidlertid ikke en forudsætning for arbejdet, at dette ønske kan imødekommes. I pilotprojektet har vi konkret haft kontakt til en stor totalentreprenør, som opfyldte ovennævnte kriterium. Interviewpersoner: Kendskab til arbejdspraksis og anvendte kompetencer - og gerne lidt viden om arbejdsmiljø På virksomheden har vi prioriteret at tale med personer i forskellige dele af produktkæden. Det er vigtigt, at det er personer, som har overblik over og kan beskrive de konkrete arbejdsprocesser og opgaver, der skal løses i den aktuelle del af produktkæden, og som også kan have bud på de kritiske hændelser/situationer, som vi har omtalt tidligere. Disse ting er en forudsætning for at kunne afdække, hvilke (arbejdsmiljø)kompetencer som er nødvendige at bringe i spil i arbejdet. Endvidere skal interviewpersonerne gerne have kendskab til, hvilke faggrupper der varetager de forskellige opgaver. Konkret har vi talt med en projektleder i projekteringen og en projektleder fra den udførende del begge ingeniører (en civil- og en diplomingeniør). Som projektledere har de både erfaring med arbejdet selv og er vant til at rekruttere medarbejdere til deres områder. Det giver gode forudsætninger for at vurdere, hvilke kompetencer der er nødvendige for at løse opgaverne. Begge har haft en interesse for og en vis viden om arbejdsmiljøspørgsmål. Det er et godt afsæt for en dialog, men det er ikke nødvendigt, at disse interviewpersoner er eksperter i arbejdsmiljø. Endvidere arbejdsmiljøansvarlige Ideelt set alle aktuelle faggrupper, men i praksis må der prioriteres For at få dækket en mere specifik arbejdsmiljøvinkel har vi nemlig ligeledes talt med personer med særligt kendskab til arbejdsmiljøforhold på virksomheden. Dels en arbejdsmiljøkoordinator på den udførende del, dels en arbejdsmiljøchef. Det giver indsigt i arbejdsprocesserne set fra en arbejdsmiljøvinkel og mulighed for at få indblik i samspil mellem arbejdsmiljøansvarlige og de øvrige aktører. I princippet vil det være godt at udvælge den bredest mulige repræsentation af medarbejdere - som har en baggrund inden for de uddannelser, der er udpeget - som interviewpersoner. Ideelt set skulle vi således have talt med såvel ingeniører som bygningskonstruktører og byggeteknikere. I praksis vil det imidlertid ofte være nødvendigt at afgrænse sig, bl.a. af ressourcemæssige årsager. Og her er det vigtigt at prioritere personer med det nævnte overblik. 11

13 Interviewtemaer Mål: Et groft landkort over kompetencebehovet i den samlede produktkæde Interview på arbejdspladser Gennem de forskellige interview har vi valgt at lægge vægt på nedenstående temaer: - Anvendte kompetencer i byggeprocessen. - Beskrivelse af praksis i byggeprocessen, hvilke opgaver der er og hvordan de løses med særlig opmærksomhed på de kritiske situationer. - Erfaret sammenhæng mellem kompetencebehov og de faktiske kompetencer. - Vurderinger af uddannelsesdækningen af kompetencer herunder overvejelser om, hvordan og hvor læring af kompetencerne bedst finder sted (arbejdsplads, uddannelsessted eller en kombination). Under temaet kompetencer i byggeprocessen blev der spurgt ind til, hvilke kompetencer der er behov for i de forskellige faser af en byggeproces. Temaet blev tilpasset den konkrete interviewpersons position. I interviewet med en projektleder i projekteringen var der fokus på kompetencebehovet i netop denne proces, og da vi var på byggepladsen og talte med en projektleder der, var fokus på udførelsessiden. Desuden skiftede perspektivet også alt efter, hvilken funktion interviewpersonen varetog: I interviewet med arbejdsmiljøkoordinatoren var der høj grad af fokus på netop denne persons erfaringer med at bringe sine kompetencer i spil. I interview med personer, der havde ledelsesansvar, så vi både på vedkommendes egne erfaringer, hvilke og hvordan vedkommendes kompetencer blev bragt i spil og hvordan vedkommende anskuede de øvrige medarbejderes kompetencebehov og den rolle de forskellige kompetenceprofiler spiller i byggeprocessen. Personer med ledelsesansvar blev derfor også bedt om at belyse, hvad det er for kompetencer de lægger vægt på, når de rekrutterer medarbejdere. Kan være svært at spørge til kompetencer I praksis er det ofte svært for interviewpersoner at sætte præcise ord på, hvilke kompetencer der er behov for i deres arbejde. Derfor har vi i interviewene spurgt ind til de konkrete arbejdsopgaver og har selv derudfra udledt nogle af kompetencerne. Kompetence som begreb kan forekomme lidt fremmed for nogle, og kan i nogle tilfælde føre til, at interviewpersoner kommer til at tale i overskrifter og i termer, de har hørt andre sige, fx som del af et stillingsopslag. Men disse generelle betegnelser (være fleksibel, kunne kommunikere og samarbejde, have overblik o.l.) er ikke altid tilstrækkeligt præcise eller dækkende for, hvad der faktisk anvendes af kompetencer i udførelsen af opgaverne. Derfor kan afsættet i, hvordan arbejdsopgaverne udføres i praksis, både opleves som mere konkret af interviewpersonerne og bidrage til at afmystificere kompetencebegrebet. 12

14 Kritiske situationer er et metodisk greb til at finde frem til de vanskelige praksisser I enhver produktkæde er der nogle snitflader, der er særlige følsomme; der er situationer som er særligt kritiske i den forstand, at der skal mindre ændringer, mindre misforståelser, mindre justeringer i systemet til, før der opstår fejl, uheld eller risici. En kommunikativ misforståelse om logistikken blandt underentreprenører kan forsinke og fordyre en byggeproces. En kommunikativ fejl mellem to indbyrdes afhængige håndværkere, der er ved at sætte et vindue i, kan føre til et uheld på byggepladsen. En uhensigtsmæssigt planlagt rækkefølge af delprocesser i projekteringsfasen kan betyde, at det bliver vanskeligt at sikre hensigtsmæssige arbejdsstillinger eller ordentlige adgangsforhold til udførelse af arbejdsopgaverne. Det øger risikoen for nedslidning og ulykker. Derfor spørges der i interviewene til 'kritiske situationer' undervejs i processen. Situationer, hvor der træffes beslutninger, som kan have væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet for medarbejdere (og brugere af byggeriet) senere i forløbet. Fokus på hvordan man er rustet til at varetage opgaver og hvordan man er uddannelsesdækket I afdækningen af de kritiske situationer lægges der desuden vægt på sammen med interviewpersonen at udforske, hvordan man som ingeniør, bygningskonstruktør og lignende er rustet til at håndtere netop disse situationer og opgaver gennem den uddannelse, man har taget. Hvis kompetencebehovet i byggeprocessen ikke er dækket, opstår de kritiske situationer, som er nævnt ovenfor. At spørge ind til, hvordan interviewpersonen erfarer sammenhængen mellem kompetencebehov og de faktiske kompetencer, dvs hvordan medarbejdere er rustet til at varetage en opgave, er derfor vigtigt. Spørgsmål om kompetencer, og hvordan de er dækket, blev ligeledes tilpasset alt efter interviewpersonens funktion i virksomheden. Arbejdsmiljø- og kvalitetschefen blev blandt andet spurgt om hendes oplevelse af, i hvilken grad kompetencerne til at varetage arbejdsmiljøet i forskellige typer af funktioner var tilstrækkeligt dækket. Arbejdsmiljøkoordinatoren blev spurgt, i hvilken grad han oplevede, at han havde erfaring og kompetence til at varetage rollen som arbejdsmiljøkoordinator; hvor der var et robust overlap mellem behov og faktiske kompetencer og hvor det kunne være vanskeligt. De forskellige interviewpersoner blev også inviteret til at dele deres erfaringer med og vurderinger af, i hvilken grad kompetencerne var dækket fra uddannelsesstederne, eller om det primært var kompetencer, som blev dækket, når de færdige civilingeniører, bygningskonstruktører eller byggeteknikere kom ud i den praktiske byggeproces. 13

15 Lidt kendskab til praksis er en fordel inden uddannelsesinterview At tilrettelægge interviewene Vi har i arbejdet vekslet mellem at gennemføre interview på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner. Rækkefølgen på interviewene er ikke afgørende og vil typisk også afhænge af det praktisk mulige. Men der kan alligevel være nogle pejlemærker: Når der skal interviewes på uddannelsesinstitutioner, er det godt at vide noget om, hvad det er for praktiske kompetencer, der er behov for inden for arbejdsmiljø i den aktuelle branche. Derfor kan det være en fordel at have gennemført i hvert fald et enkelt arbejdspladsinterview, inden man går i gang med interview på uddannelsesinstitutioner. På arbejdsplads: Start i den udførende del På arbejdspladsen kan det være en fordel at starte med interview i fremstillings-/udførelsesdelen, fordi det giver eksempler på kritiske situationer og hændelser, som kan forfølges i interview med planlægning/projektering. Afrunding Efter denne beskrivelse af pilotprojektets fremgangsmåde ser vi i næste afsnit på, hvordan fremgangsmåden har fungeret i praksis, og hvordan vi har analyseret det indsamlede materiale. 14

16 Analyse i praksis og bag skrivebordet Fra Fremgangsmåde til Analyse illustreret på området bygge/anlæg Analysens formål er at belyse, hvordan man kan undersøge, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i undervisningen på de videregående uddannelser inden for dette givne pilot-område byggeriet. Afsnittet viser, hvordan den præsenterede metode har fungeret i praksis, hvordan vi har bearbejdet materialet, samt hvilke refleksioner vi har gjort os over den anvendte tilgang. Afsættet er de erfaringer, vi har gjort os inden for pilotprojektets område, bygge/anlæg. Som en del af formålet er det et ønske at identificere væsentlige kroge begreber, temaer, værktøjer mv. som er centrale i branchen og som har potentiale for at inkludere arbejdsmiljø og skabe øget fokus på området. at identificere de kompetenceområder, der bringes i spil i varetagelse af arbejdsopgaver særligt med henblik på at identificere kompetenceområder, der er vigtige for at varetage arbejdsmiljø. at undersøge, hvordan uddannelserne i dag uddannelsesdækker disse kompetencer og undersøge, hvilke muligheder der er for at øge en dækning af kompetencebehovet. Løbende test af temaer, viden og hypoteser Arbejdsproces vekslen mellem to spor I undersøgelsen har produktkædebetragtningen været i fokus. Der har været anlagt to parallelle spor, et med fokus på arbejdspladserne og et med fokus på uddannelsessiden. De to spor har i processen også givet input til hinanden ved, at begreber, kompetencer, praksisser, kritiske situationer, som er kommet frem i interview i de tidlige faser, er blevet undersøgt nærmere i de efterfølgende faser. Dette er illustreret i nedenstående figur over undersøgelsens praksis, hvoraf det fremgår, at interviewene har været afholdt parallelt, og hvor temaer, ny viden, hypoteser, som er opstået ud fra et interview, er søgt taget med videre og yderligere testet i efterfølgende interview. Fokusgruppeinterview samt interview med deltagerne fra arbejdspladser projektledere, arbejdsmiljøkoordinatorer, sikkerhedsledere mv. har været fokuseret på at få kortlagt denne produktkæde og identificere, hvilke kompetencer der er betydningsfulde for de forskellige funktioner i produktkæden. Som et led i dette har der samtidig været spurgt ind til kritiske hændelser og situationer, som har betydning for arbejdsmiljøet i branchen. Interview med repræsentanter for uddannelsesperspektivet studieledere og undervisere har fx haft fokus 15

17 på, hvordan ønskede kompetencer bliver uddannelsesdækket, hvilke udfordringer der er heri samt hvordan arbejdsmiljø anses for at blive dækket i de eksisterende uddannelsestilbud. Relevante arbejdsmiljømæssige udfordringer, begreber, kompetencer mv. belyst under arbejdspladsperspektivet er, i det omfang processen har tilladt det, blevet gjort til genstand for undersøgelse i disse interview. Undersøgelsens praksis Fokusgruppeinterview Projektleder på byggeplads Arbejdsmiljøkoordinator Arbejdsmiljø- og kvalitetschef Ansvarlig i projekteringen Arbejdspladserne Projektstart Analyse Underviser DTU Uddannelserne Underviser KEA Studieleder KEA Studieleder DTU tidslinje Analyse er en fortløbende proces Analysen er oftest en fortløbende proces, som intensiveres hen imod afslutningen af en undersøgelse eller et projekt. Ordsproget godt begyndt er halvt fuldendt er et rammende ordsprog for en god analyse. Hvis tematiseringen af fokusgruppeinterview og interview har været god, hvis interviewene er forløbet godt, med fokus på at få stillet nysgerrige og uddybende spørgsmål, at få bygget videre på den nyerhvervede viden om væsentlige kompetencebehov, eksisterende uddannelsesudbud, kritiske hændelser og så videre, så handler den afsluttende analytiske fase først og fremmest om at identificere mønstre og at uddrage essensen fra de forskellige undersøgelsesfaser. Hvis det ikke er lykkedes at integrere analysen løbende i undersøgelsesforløbet, er arbejdet med at analysere de enkelte interview og det indsamlede materiale større, og der opstår muligvis behov for at skulle følge op på løse ender. Fokus på nøglebegreber og kompetencer I analysen er der to særligt vigtige sigtepunkter, som forbinder arbejdspladsperspektivet med uddannelsesperspektivet. Det ene drejer sig at finde relevante tematiske begreber, som arbejdsmiljø kan knyttes til; det andet handler om at afdække relevante arbejdsmiljøkompetencer. 16

18 Sigtepunkt 1: Find de gode kroge, de vigtige tematiske begreber Det første sigtepunkt er at finde frem til de særlige begreber, som er med til både at konstituere og udfordre branchen i samtiden. Hvad er det for temaer og perspektiver, som fylder i branchen, som er vigtige for branchen, som udfordrer den og som samtidig indeholder potentialer i relation til arbejdsmiljø? Hver især kan de komme til at fungere som en krog, hvorpå opmærksomhed på arbejdsmiljø kan hægtes fast. Der er altid nogle begreber, som er med til forme en branche og branchens faglige identiteter. Disse spiller typisk en stor rolle for den måde, man aktuelt tænker om arbejdsmiljø på. Det kan enten ske ved, at tænkningen påvirker arbejdsmiljøet indirekte, eller at det påvirker arbejdsmiljøet direkte. Begreberne er således ikke nødvendigvis direkte knyttet til eller forbindes med arbejdsmiljø i branchen. Men de kan indeholde muligheder for at integrere arbejdsmiljøperspektiver. Dermed kan de også få stor betydning for arbejdsmiljøtænkningen i fagene i fremtiden, hvis arbejdsmiljøperspektiver kan integreres i forståelsen af disse begreber. Begreber, der skaber mening Nogle begreber er mættet af betydning, så alle ved, hvad der er tale om: en bygning for eksempel. Andre begreber er flertydige i den givne sammenhæng. De kan tiltrække sig nysgerrighed og giver delvis mening, men er også åbne og flertydige: Innovation er et begreb, som for tiden spiller en stor rolle og giver delvis mening inden for byggeriet og inden for de fleste erhvervsmæssige sammenhænge. Men det er også et begreb, som er meget fleksibelt og forudsætter en oversættelse og tilpasning i enhver given sammenhæng. De fleste er enige om, at innovation kan være mange ting inden for en given sammenhæng, fx byggeriet. Lean er et eksempel på et begreb, som i de senere år har spillet en stor rolle inden for en række brancher. Lean er en tilgang til at skabe mere effektive måder at organisere sig på. Lean kan have både positive og negative konsekvenser for arbejdsmiljøet afhængigt af, hvordan man implementerer det, og i hvilken udstrækning arbejdsmiljø tænkes aktivt ind i praktiseringen. Nogle virksomheder har været gode til at integrere tænkning om arbejdsmiljø i deres måde at praktisere lean på og har høstet en række arbejdsmiljømæssige fordele af dette. At identificere de væsentlige begreber Der er altid begreber, som tiltrækker sig opmærksomhed og nysgerrighed inden for en branche. De centrale begreber udmærker sig ved at være tilstrækkeligt mættet af betydning inden for en branche. De kombinerer typisk elementer som noget nyt, noget udfordrende, noget mulighedsskabende og noget identitetsskabende. Identitetsskabende for eksempel for den enkeltes faglighed eller for branchen som helhed. 17

19 Sigtepunkt 2: Find de kompetencer der er nødvendige for at varetage arbejdsmiljøet Det andet vigtige sigtepunkt er at komme nærmere på de kompetencer, som er nødvendige og vigtige for at kunne varetage et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt både at være opmærksom på de direkte arbejdsmiljøspecifikke kompetencer og de kompetencer, som indirekte kan have en væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøet, hvad enten det er i byggeprocessen eller i en senere anvendelse af det færdige byggeri. Det er både vigtigt at kende regler for sikker omgang med farlige materialer og at kunne kommunikere det på en måde, så alle relevante berørte ikke blot modtager budskabet, men også forstår det og bearbejder det, så det giver mening for dem. At identificere såvel de direkte som de indirekte arbejdsmiljøspecifikke kompetencer er en skelnen, der har visse paralleller til den skelnen, vi tidligere har været inde på i henhold til arbejdsmiljøbegrebet. Arbejdsmiljøbegrebet omfatter både elementer, som er specifikt arbejdsmiljøfaglige i en mere ekspertorienteret arbejdsmiljøfaglig tradition, og dele, som kan ses som integrerede elementer i de(n) kernefaglighed(er), som findes i den konkrete branche, her byggeriet. Det andet sigtepunkt handler derfor om, hvad det er for kompetencer, som man i branchen taler om er afgørende for at imødekomme nuværende og fremtidige arbejdsmiljøudfordringer. I dette ligger også en undersøgelse af, hvad det er for kritiske hændelser, situationer med videre, som udgør væsentlige arbejdsmiljøproblemstillinger i branchen. Kroge Tematiske begreber i branchen Afdækning af produktkæde Praksisser i produktkæden og tilknyttede kompetencer - herunder sammenhæng mellem forskellige led i produktkæden Relevante arbejdsmiljø kompetencer Arbejdspladsperspektivet Arbejdsmiljøkompetencer Uddannelsesperspektivet Kompetencer der skal uddannelsesdækkes herunder AM kompetencer - fra bekendtgørelse til undervisningsplan Praksis for uddannelsesdækning tilrettelæggelse og praksis for læring Muligheder for integration af arbejdsmiljø i dag og i fremtiden Figur: Analysens indholdsmæssige temaer bliver til i krydsfeltet mellem de to sigtepunkter og de to perspektiver. 18

20 I det følgende vil vi først kort beskrive produktkæden, som vi i den tidlige fase af undersøgelsen fik skitseret. Derefter belyser vi de to sigtepunkter. Vi ser først på, hvordan krogene de tematiske begreber - har spillet en rolle i analysen. Vi sætter fokus på nedenstående eksemplariske begreber, som står tilbage som mulige kroge: - Bygbarhed. - Samarbejdsmodeller, herunder fx partnering, Trimmet produktion, Lean construction. Derefter ser vi på kompetencer knyttet til arbejdsmiljøet. Vi har valgt at eksemplificere med udgangspunkt i nedenstående væsentlige kompetenceområder, som har en enten direkte eller indirekte rolle at spille: - Regulering, regler og procedurer inden for arbejdsmiljø. - Kommunikation og samarbejde. - Overblik, gennemslagskraft og autoritet. Overblik over faser og aktører Produktkædetilgangen Det indledende fokusgruppeinterview med ressourcepersoner hjalp os med at få beskrevet den samlede byggeproces, herunder at få belyst sammenhængen mellem de forskellige faser, at få knyttet de væsentlige aktører til de forskellige faser og at opnå en forståelse for de centrale opgaver i de forskellige faser. Her bidrog også et website, som BAR Byg har etableret med adressen Kilde: byggeproces.dk (senest 11/8-2010) På sitet er etableret en matrix. I den ene akse er de forskellige faser i en byggeproces nævnt. I den anden akse er de centrale aktører opført. Af skemaet fremgår det, i hvilke faser de forskellige aktører spiller en central rolle. Det er muligt at klikke sig ind og få nogle beskrivelser af organisering af den pågældende fase. 19

21 På sitet er der også en beskrivelse af, hvilken rolle arbejdsmiljøkoordinatoren har, og der ligger forskellige værktøjer, som kan anvendes fx en vejledende tjekliste i relation til Plan for sikkerhed og sundhed. Sitet gjorde det muligt, at vi kunne tage udgangspunkt i den skitserede produktkæde og i fokusgruppeinterviewet få uddybet og nuanceret forståelsen. Produktkædebetragtningen havde endvidere det formål at identificere, hvordan dispositioner truffet i forløbet var forbundet med arbejdets betingelser og arbejdsmiljøet senere i processen. Dele af produktkæden og aktuelle faggrupper er ikke repræsenteret i pilotstudiet Ikke det fulde udbytte ud af produktkædebetragtningen Myterne om de andre aktører i produktkæden lever Med sit fokus på de videregående uddannelser har pilotprojektet imidlertid også foretaget afgrænsninger fra dele af produktkæden og relevante faggrupper. Aktører med erhvervsuddannelserne indgår fx ikke, ligesom vi af praktiske og ressourcemæssige grunde har afgrænset os fra arkitektuddannelserne og dermed en væsentlig del af idéudviklings-/programmeringsfasen. Bl.a. fordi disse uddannelser er så forskellige fra de øvrige undersøgte og styringsmæssigt hører under Kulturministeriet. Det har betydet, at dele af samspillet mellem de forskellige faser i produktkæden ikke er udfoldet. Arkitekter er fx typisk stærkt repræsenteret i idéudviklings-/programmeringsfase, og de erhvervsfagligt uddannede i den udførende del. Det har betydet, at den samlede gevinst ved at indtage en produktkædebetragtning og at analysere de indbyrdes relationer har været begrænset en smule. I en række interview på arbejdspladserne har såvel ingeniører som bygningskonstruktører peget på behovet for at kunne kommunikere og samarbejde på tværs af de forskellige faglige skillelinjer. De har fremhævet behovet for, at de skal have kompetencer til at kommunikere klart til de forskellige håndværkere, som færdes på byggepladsen eller/og som har underentrepriser. De projekterendes måde at formulere sig på, hvad enten det er med tegninger, skitser eller skriftlighed, synes også at kunne få afgørende indflydelse på, om processerne forløber hensigtsmæssigt og sikkert i de tilfælde, hvor underentreprenører og håndværkere står for at skulle oversætte anvisninger og procedurer til praksis. Disse refleksioner dukkede lejlighedsvist op i interviewene med ingeniører og konstruktører, men vi har altså ikke haft mulighed for at forfølge dem i forhold til andre faggrupper. I den sammenhæng har der været en række myter, som er blevet genfortalt, fx om hvordan arkitekter primært tænker på design og ikke på bygbarhed, på funktionalitet og på hvordan de teoretiske og smukke tanker kan føres ud i livet. Denne myte eksisterer også i nogen udstrækning blandt de udførende, når de ser på, hvilke leverancer de modtager fra de projekterende. De interviewede ingeniører/bygningskonstruktører fra 20

22 byggepladserne erkender samtidig, at de erhvervsfagligt uddannede formentlig ville sige det samme om deres viden, forståelse og kendskab til den praktiske arbejdsproces ude på pladsen. men når de udforskes gemmer der sig en stor forståelse for de kommunikative udfordringer Dimensionering af kabelkanaler et eksempel på snitflade og kritisk situation Når myterne udforskes, gemmer der sig imidlertid også en stor forståelse for de kommunikative udfordringers betydning for arbejdsmiljøet. Det er muligvis grunden til, som vi vender tilbage til nedenfor, at kommunikation og samarbejde anses for at have en væsentlig betydning for evnen til at understøtte et godt arbejdsmiljø. Et af de eksempler på snitflader, der blev fremhævet som illustration, var de udfordringer, der kunne være ved dimensioneringen af de kanaler i byggerier, hvor der føres kabler mv. Dimensioneringen af kanalerne udføres ofte på en måde, som gør det vanskeligt at få arbejdsmiljømæssigt forsvarlige adgangsforhold til kanalerne i tilfælde af behov for at udskifte kabler. Udskiftning af kabler kan blive relevant senere i byggeprocessen. I eksemplet synliggøres nogle af de snitflader, der eksisterer mellem den projekterende og den udførende i byggeprocessen. Det som for ingeniøren eller bygningskonstruktøren på byggepladsen forekommer som en indlysende fejl og mangelfuld opmærksomhed fra den projekterendes side ringe adgangsforhold kan dog bero på, at der har været et omkostningsfokus i projekteringsfasen, som trumfer arbejdsmiljøfokus. Der angives dermed mindst to muligheder for årsagen til, at problemstillingen opstod: den ene er, at der fra den projekterendes side er tale om en egentlig uopmærksomhed på arbejdsmiljøproblemstillingen (manglende viden om arbejdsmiljøproblemstillinger), imens den anden handler om manglende prioritering af arbejdsmiljøet (overvejende økonomisk omkostningsfokus, manglende branding af arbejdsmiljøet i byggeprocessen). Dimensioneringen af kabelkanaler har altså indflydelse på arbejdsmiljøet senere i processen. Men beslutningerne rækker også længere ud i fremtiden, da udskiftning af kabler også kan blive relevant i forbindelse med vedligehold, når byggeriet efter sin afslutning er taget i anvendelse. Et lignende eksempel blev givet omkring dimensioneringen af vinduer i et stort byggeri med glasfacade. Med de adgangsforhold, som var til vinduespartierne, viste det sig, at størrelsen af vinduerne ikke muliggjorde en arbejdsmiljøforsvarlig vedligeholdelse. 21

23 Centrale tematiske begreber krogene Gennem interviewene og den konkrete analyse har vi fået testet en række forskellige tematiske kroge. I udgangspunktet havde vi en hypotese om, at bæredygtighed kunne være en af de kroge, som kunne knytte en faglig kerne sammen med arbejdsmiljøet. Begrundelsen for denne hypotese var, at bæredygtighed i de senere år har spillet en vis rolle inden for design, arkitektur og byggeri. Samtidig er det et begreb, som i en længere årrække også har været bragt i spil i arbejdsmiljøfaglige kredse. Derfor var hypotesen, at bæredygtighed kunne være en krog og brobygger mellem arbejdsmiljø, på den ene side, og en kritisk masse af de faglige identiteter inden for byggeriet på den anden side. Tesen om, at bæredygtighed var en krog, blev ikke bekræftet Gennem interviewene, med såvel repræsentanter for arbejdspladser som på uddannelsesområdet, har det vist sig, at bæredygtighed umiddelbart ikke er bærer af en fælles meningsgivende betydning i forhold til arbejdsmiljø. Det indeholder potentialer, men betydningen af bæredygtighed knyttes i højere grad til ydre miljøforståelser. Den ekstra betydning, som begrebet skal tilordnes for at kunne integrere arbejdsmiljøet i forståelsen, vurderes at være for omfattende. Deltagerne satte ikke ord på bæredygtighed, og når vi spurgte dem, om bæredygtighed og arbejdsmiljø var begreber, som havde en vis betydning til fælles, var reaktionen ikke bekræftende. Nogle så bæredygtighed som et begreb, der var for bredt og for flertydigt til at kunne indeholde et potentiale som tværgående tematiserende begreb. En enkelt så bæredygtighed som et begreb, der muligvis på sigt kunne komme til at spille en rolle, men vurderede, at det ikke havde den rolle i dag. Bygbarhed - en krog, der går på tværs af produktkædens forskellige funktioner Allerede i løbet af det første arbejdspladsinterview med en projektleder i den udførende del stod det klart, at bygbarhed var et begreb, der spillede en vigtig rolle i byggeprocessen. Et begreb, der fremstod som et muligt fælles referencepunkt, og som samtidig indeholdt aspekter, der potentielt har betydning for arbejdsmiljøet. Bygbarhed blev anvendt i tilknytning til beskrivelse af, hvordan planlægning af udførelse for eksempel skulle tage højde for, at kraner har adgangsforhold og plads til at arbejde. Kranering skal kunne foregå, så man ikke skaber behov for at skulle løfte i situationer, som skaber risici for akutte uheld eller risici for at bidrage til varige løfteskader. Bygbarhed syntes at handle om processer, der sikrer, at byggepladsens forskellige funktioner arbejder sammen på en hensigtsmæssig måde. Det handler blandt andet om effektivitet, og så handler det potentielt også om at sikre sunde arbejdsprocesser, der tager højde for 22

24 arbejdsmiljøet. Bygbarhed var også et tematisk begreb, som blev adresseret i interview med en repræsentant fra projekteringen. Det var ikke, fordi bygbarhed her var koblet til arbejdsmiljø som sådan, men bygbarhed blev beskrevet som et perspektiv, der indebærer, at beslutninger, der rækker ind i fremtiden, videst muligt tager hensyn til de aktører, som må antages at blive berørt af netop disse beslutninger. Beslutninger, der skal sikre, at byggeprocessen kan afvikles smidigt og på en måde, der sikrer, at de kvalitetsparametre, som er defineret for forskellige funktioner, også kan imødekommes. Bygbarhed er tilsyneladende desuden et begreb, der vækker gehør og kan knytte an til uddannelserne. Særligt i tilknytning til de fag, som har mere fokus på netop de planlægnings-, ledelses- og procesmæssige aspekter af byggeriet. Samarbejdsmodeller som en anden mulig krog central pga byggeriets mange kortvarige organisationer Alle aktører peger på samarbejdsmodeller som afgørende En krog, som også indeholder potentialer, dækker over flere forskellige begreber og værktøjer, der kan sammenfattes samarbejdsmodeller. Produktkædebetragtningen har i den henseende allerede i udgangspunktet haft en særlig betydning for byggebranchen, hvor mange aktører med en høj grad af gensidig afhængighed skal sikre, at en byggeproces bliver realiseret. I større byggeprocesser oprettes derfor oftest komplekse organisationer, som uden nødvendigvis at have en fælles erfaringsbasis, rutiner, sædvaner og praksisser skal levere en effektiv organisation. Byggebranchen har i den grad haft fokus på dette område, fordi etableringen af en helt ny organisation er et tilbagevendende fænomen ved ethvert større byggeri. Måske er det derfor, at både de indledende interview med repræsentanter for branchen, de efterfølgende interview med repræsentanter fra arbejdspladserne og interviewene med dem, som står for den praktiske tilrettelæggelse og udførelse af uddannelsesdækning/undervisning, stort set alle peger på, at modeller, der sikrer et godt samarbejde, er grundlæggende vigtige for branchen som helhed. Igennem mange år har der i byggeriet været fokus på at finde gode modeller, og der er gennemført mange projekter for at udvikle, optimere, tilpasse og opfinde nye måder at gå til samarbejdsprocesserne på. Selv om hovedparten af den fokus, som samarbejdsmodellerne har fået, har været drevet af ønsket om enten at reducere omkostninger eller sikre effektive og i nogen grad innovative organiseringsformer, så har en del også netop haft fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, at forebygge de snublesten, der også kan øge risici for uheld mv. Der synes derfor i denne fokusering at ligge vigtige potentialer for at integrere arbejdsmiljø og for at få skabt en øget opmærksomhed på arbejdsmiljø. I en række situationer er det også, hvad der faktisk sker på byggeområdet. 23

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser

Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden

Læs mere

om netop deres opdagelsesrejse. Om det der havde undret dem, imponeret dem og om hvad de kunne bruge på deres egen arbejdsplads.

om netop deres opdagelsesrejse. Om det der havde undret dem, imponeret dem og om hvad de kunne bruge på deres egen arbejdsplads. Metode: På opdagelsesrejse i egne rækker Omgivet af søjler og under de hvidkalkede stuklofter i FUHU s gamle festsal fik hvert hold medarbejdere nu 10 minutter til at fortælle forsamlingens 50 deltagere

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse Lean Six Sigma Sponsoruddannelse For dig, der skal til at fungere som sponsor på et Lean Six Sigma forbedringsprojekt og er interesseret i at være klædt bedst muligt på til denne nye rolle. Baggrund Vores

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse Lean Six Sigma Sponsoruddannelse For dig, der skal til at fungere som sponsor på et Lean Six Sigma forbedringsprojekt og er interesseret i at være klædt bedst muligt på til denne nye rolle. 1 Baggrund

Læs mere

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Værdiskabende Byggeproces

Værdiskabende Byggeproces Værdiskabende Byggeproces BABELs generalforsamling 8. december 2011 Christian Lerche Fælles indsats Tager fat i problemer alle kæmper med, og hvor hele byggesektoren har del i både problemer og løsninger

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt

DALGASPARKEN - forsøgsprojekt ÅRSMØDE I LEAN CONSTRUCTION 1. april 2005 Bjarne Krog-Jensen direktør Boligselskabet Fruehøjgaard Herning DALGASPARKEN - forsøgsprojekt 38 boliger (heraf 28 medejerboliger) Stor beboerindflydelse - i hele

Læs mere

Evaluering. Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab

Evaluering. Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Evaluering Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Modulteam klinisk/teoretisk modul 1-4 Udarbejdet af: Karin Bonde Carsten Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus April 2016 1 Baggrund

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring

Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring Karrierelæringsmodellen Dimensioner af Karrierelæring arbejdsmarkedet Viden om og erfaring med uddannelse, job og fag uddannelsessystemet i forhold til interesser og styrker Viden om og erfaring med mig

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

APV guide. Indhold. Indledning

APV guide. Indhold. Indledning APV guide Indhold Indledning... 1 De formelle krav til APV... 2 Forskellige arbejdsmiljøforhold og problemer hos forskellige faggrupper... 2 Sygefravær som en del af APV... 2 Arbejdsgiveransvar... 3 Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere