Bilag. Klassifikation af udvalgte variable Ola Ekholm. Statistiske tabeller Michael Davidsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Klassifikation af udvalgte variable Ola Ekholm. Statistiske tabeller Michael Davidsen"

Transkript

1 Bilag A B Klassifikation af udvalgte variable Ola Ekholm Statistiske tabeller Michael Davidsen

2 Bilag A Klassifikation Bilag A Klassifikation af udvalgte variable Klassifikation af uddannelse Den anvendte klassifikation af uddannelse (fuldført eller igangværende) viser det samlede antal års uddannelse en person har gennemgået - fra skolestart til afslutning af erhvervsuddannelsen. Klassifikationen læner sig tæt op ad DUN-klassifikationen (Dansk Uddannelses Nomenklatur), der indeholder en oversigt over samtlige uddannelser af en vis varighed i det danske uddannelsessystem (1). Oplysningerne om fuldført eller igangværende erhvervsuddannelse kan efterfølgende kombineres med oplysninger om skoleuddannelse, således at man får et samlet mål for antal års uddannelse. Dette mål svarer til ISCED - International Standard Classification of Education. I indeværende undersøgelse anvendes en opdeling i fem uddannelsesgrupper, skoleelever samt en gruppe med anden skoleuddannelse (fx udenlandsk skolegang eller ikke klassificerbar skoleuddannelse). Sammenhængen mellem DUN-klassifikationen og indeværende undersøgelses spørgsmål om erhvervsuddannelse fremgår af oversigten i tabel A.1. Tabel A.1 Oversigt over DUN-klassifikationens uddannelsesniveauer og SUSY-undersøgelsens spørgsmål om erhvervsuddannelse. DUN-klassifikationensuddannelsesniveauer SUSY-klassifikation Betegnelse Eksempler 0 Folkeskoleniveau Børnehaveklasse 1 Grundskole niveau I klasse 2 Grundskole niveau II klasse 3 Gymnasialt niveau I 10. uddannelsesår Specialarbejder Hjemmehjælper, postbud, portør, truckfører Handelsskolernes grunduddannelse (HG) eller basisår i EFG-uddannelse Inkl. kortvarig landbrugsskole 4 Gymnasialt niveau II uddannelsesår Lærlinge-, EFG- eller HGuddannelse Ekspedient, frisør, gartner, bankuddannelse, kok, kontorassistent, advokatsekretær, tømrer Anden faglig uddannelse Lægesekretær, barneplejerske, landmand med grønt bevis, laborant, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, teknisk tegner 5 Kortere videregående uddannelser uddannelsesår Kort videregående uddannelse, under 3 år Apoteksassistent, børnehave- og fritidspædagog, maskintekniker, merkonom, politibetjent, socialpædagog 6 Mellemlange videregående uddannelser uddannelsesår Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Folkeskolelærer, ergoterapeut, sygeplejerske, journalist, HA- og HDuddannelse, socialrådgiver 7 Lange videregående uddannelser 8 Forskerniveau uddannelsesår 9 Uden for niveauplacering Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen uddannelsesår Lang videregående uddannelse, over 4 år Civilingeniør, jurist, cand.mag., læge, arkitekt, tandlæge

3 Klassifikation Bilag A Figur A.1 ISCED: Andel med forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Procent. Går i Anden skoleuddannelse Uoplyst skole <=7 år 8-9 år år Student I alt Ingen uddannelse - 9,6 4,8 5,4 3, ,5 Specialarbejder - 0,3 0,2 0,1 0, ,6 Basisår, EFG/HG - 0,1 0,0 0,1 0, ,2 Lærlinge/elev - 5,2 8,8 14,7 4, ,6 Anden faglig uddannelse - 1,4 1,9 3,7 1, ,6 Kort videregående - 0,4 0,7 3,0 3, ,3 Mellemlang videregående - 0,6 0,8 3,9 9, ,7 Lang uddannelse - 0,1 0,1 0,6 7, ,7 Uoplyst/irrelevant 1,7 0,0 0,0 0,1 0,0 0,6 0,5 2,9 I alt 1,7 17,6 17,3 31,5 30,7 0,6 0,5 100,0 <10 år 10 år år år 15+ år Kort uddannelse Mellem uddannelse Lang uddannelse Kan ikke placeres Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Figur A.1 viser, hvorledes skoleuddannelse og erhvervsuddannelse kombineres til fem uddannelsesniveauer. Figuren viser endvidere, hvorledes de fem uddannelsesniveauer kan slås sammen til tre uddannelsesniveauer, idet dem med den korteste uddannelse (under 10 år) forbliver den korteste, års uddannelse slås sammen til det mellemste uddannelsesniveau og personer med 13 eller flere års uddannelse placeres i gruppen med lang uddannelse. Figuren viser endvidere den aktuelle forekomst af de forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Klassifikation af socioøkonomisk gruppering Den anvendte socioøkonomiske gruppering, er en tilnærmelse til Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation (SOCIO) (2). Inddelingen er baseret på interviewpersonens oplysninger om beskæftigelsesstatus, stillingsbetegnelse og arbejdsfunktioner. Der inddeles i to hovedgrupper af beskæftigede: selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefæller) og lønmodtagere. De selvstændige opdeles yderligere i forhold til antal underordnende. Lønmodtagere opdeles i fem undergrupper efter de kriterier, der ligger til grund for Danmarks Statistiks fagklassifikation DISCO-88 (3). De erhvervsaktive plus gruppen af arbejdsløse udgør til sammen arbejdsstyrken. De ikke-erhvervsaktive opdeles i opslagstabellerne i fem undergrupper. Der sondres mellem alderspensionister og førtidspensionister. Efterlønsmodtagere udgør en selvstændig gruppe. Alle under uddannelse, uanset om der er tale om skoleelever, HG-elever (Handelsskolernes Grunduddannelse, tidligere efg-elever), lærlinge eller studerende, er indplaceret i gruppen Uddannelsessøgende. Formelt ville det være mere korrekt at indplacere lærlinge under erhvervsaktive, men bl.a. aldersmæssigt ligner lærlinge m.fl. mere de øvrige uddannelsessøgende end gruppen af erhvervsaktive. Restgruppen Andre omfatter husmødre, langtidssyge, værnepligtige, bistandsmodtagere og andre, der ikke er erhvervsmæssigt aktive, eller ikke har kunnet indplaceres i de øvrige grupper. Nedenfor vises den socioøkonomiske gruppering, således som den fremtræder i opslagstabellerne. Der gøres opmærksom på, at den anvendte gruppering af lønmodtagere og ikke-erhvervsaktive adskiller sig fra den opdeling, der anvendtes i SUSYundersøgelserne 1987, 1994 og Selvstændige uden underordnede, herunder medhjælpende ægtefæller. Selvstændige med underordnede, inkl. evt. medhjælpende ægtefæller.

4 Bilag A Klassifikation Topledere. Fx personalechefer, politimestre, bankdirektører, postmestre, rektorer, salgschefer. Lønmodtagere højeste niveau. Fx gymnasielærere, folkeskolelærere, advokater, journalister, læger, tandlæger, arkitekter, bygningsingeniører. Lønmodtagere mellemniveau. Fx sygeplejersker, apoteksassistenter, socialrådgivere, fotografer, bankierer, skibsførere, optikere, piloter. Lønmodtagere grundniveau. Fx slagtere, murere, malere, frisører, politibetjente, butiksmedarbejdere, landmænd, gartnere, bagere. Andre lønmodtagere. Fx lagerarbejdere, rengøringsassistenter, telefonsælgere, vinduespudsere, flyttearbejdere, opvaskere. Arbejdsløse Uddannelsessøgende. Skoleelever, HG-elever, lærlinge og studerende. Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Alderspensionister Andre. Omfatter husmødre, langtidssyge, revalidender, værnepligtige, bistandsklienter samt ikke klassificerbare personer. Samlivsforhold Grupperingen af samlivsforhold er fremkommet ved at kombinere interviewpersonens oplysninger om sin juridiske ægteskabelige stilling med, om han eller hun lever i papirløst samliv. Samlivsforholdene grupperes i følgende fem grupper: Gifte. Aktuelt gifte i henhold til juridisk ægteskabelig stand. Samlevende. Personer der rent juridisk hører til i grupperne separerede, skilte, enker/enkemænd eller ugifte, men som oplyser at være samlevende. Personer i registrerede parforhold er også placeret i denne gruppe. Enlig (separeret eller skilt). Personer der i juridisk henseende er skilte eller separerede og nu lever alene. Enlig (enke eller enkemand). Personer der i juridisk henseende er enker eller enkemænd og nu lever alene. Enlig (ugift). Personer der i juridisk henseende er ugifte og lever alene. Klassifikation af langvarige sygdomme Forekomsten af langvarig sygdom, lidelse eller handicap er belyst ved brug af et åbent spørgsmål. Svarene er efterfølgende kodet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation (ICD-10) (4). I de tidligere SUSY-undersøgelser er sygdomme og symptomer kodet i henhold til ICD-8. WHO-klassifikationen inddeler alle sygdomme og symptomer i 22 kapitler, der i nærværende undersøgelse er slået sammen til 14 sygdomsgrupper. I tabel A.2 vises de 14 sygdomsgrupper, de tilhørende koder samt eksempler på typiske sygdomme i hver sygdomsgruppe. Den samme inddeling af de langvarige sygdomme er anvendt i de tidligere gennemførte SUSY-undersøgelser.

5 Klassifikation Bilag A Tabel A.2 Inddeling af langvarige sygdomme i 14 diagnosegrupper. Sygdomsgruppe Sygdomskoder Typiske sygdomme Infektions- og parasitsygdomme A00-B99 Helvedesild, herpes, polio Svulster C00-D48 Alle kræftformer Endokrine sygdomme/stofskiftesygdomme E00-E90 Sukkersyge, sygdomme i skjoldbruskkirtlen Blodsygdomme D50-D89 Blodmangel Psykiske lidelser F00-F99 Dårlige nerver, skizofreni, depression Sygdomme i nervesystem og sanseorganer G00-H92 Øjensygdomme, øresygdomme, migræne, epilepsi, iskias Kredsløbssygdomme I00-I99, Z941, Z95 Forhøjet blodtryk, uspecificeret hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning, åreknuder Sygdomme i åndedrætsorganer J00-J99, Z902, Z930 Sygdomme i fordøjelsesorganer K00-K93, Z903, Z944 Sygdomme i urinveje og kønsorganer N00-N99, Z904- Z907, Z931- Z936 Astma, kronisk bronchitis, høfeber, kronisk bihulebetændelse Mavesår, sygdomme i tarmsystem, galdesten, leversygdomme Nyrelidelser, prostata, kroniske underlivssygdomme Sygdomme i hud og underhud L00-L99 Eksem, astmaeksem, psoriasis Muskel- og skeletsygdomme M00-M99, Z966 Slidgigt i ryggen, ondt i ryggen, diskusprolaps, symptomer fra ekstremiteterne, leddegigt Skader S00-T98 Langvarige eftervirkninger af alle former for brud, forstuvninger, sprængte ledbånd mv. Andre sygdomme O00-R99, H93- H99, Z89, Z938- Z939, Z97 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sygdomme i svangerskab, medfødte misdannelser, sygdomme i nyfødthedsperioden, tinitus, symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 1. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. DUN Dansk Uddannelses-Nomenklatur. København: Danmarks Statistik, Danmarks Statistik. Socio. Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. København: Danmarks Statistik, Danmarks Statistik. DISCO-88. Danmarks Statistiks fagklassifikation. København: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen. SKS-værktøjerne

6 Bilag B Statistiske tabeller Bilag B Statistiske tabeller Tabel B.1 Sikkerhedsgrænser for andele beregnet for forskellige stikprøvestørrelser. Svarpopulationens størrelse Andel ,0 2,5-7,5 3,3-6,7 3,6-6,4 4,0-6,0 4,2-5,8 4,4-5,6 4,5-5,5 4,6-5,4 10,0 6,6-13,4 7,6-12,4 8,1-11,9 8,7-11,3 8,9-11,1 9,2-10,8 9,3-10,7 9,5-10,5 15,0 11,0-19,0 12,1-17,9 12,8-17,2 13,4-16,6 13,7-16,3 14,0-16,0 14,2-15,8 14,4-15,6 20,0 15,5-24,5 16,8-23,2 17,5-22,5 18,2-21,8 18,6-21,4 18,9-21,1 19,1-20,9 19,4-20,6 25,0 20,1-29,9 21,5-28,5 22,3-27,7 23,1-26,9 23,5-26,5 23,8-26,2 24,1-25,9 24,3-25,7 30,0 24,8-35,2 26,3-33,7 27,2-32,8 28,0-32,0 28,4-31,6 28,7-31,3 29,0-31,0 29,3-30,7 35,0 29,6-40,4 31,2-38,8 32,0-38,0 32,9-37,1 33,3-36,7 33,7-36,3 34,0-36,0 34,2-35,8 40,0 34,5-50,8 36,1-43,9 37,0-43,0 37,9-42,1 38,2-41,8 38,6-41,4 38,9-41,1 39,2-40,8 45,0 39,4-50,6 41,0-49,0 41,9-48,1 42,8-47,2 43,2-46,8 43,6-46,4 43,9-46,1 44,2-45,8 50,0 44,3-55,7 46,0-54,0 46,9-53,1 47,8-52,2 48,2-51,8 48,6-51,4 48,9-51,1 49,2-50,8 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Tabel B.2 Beregnet antal i den voksne befolkning, i hele 1.000, samt 95 % sikkerhedsgrænser, ud fra procentvis andel i en svarpopulation på personer. Andel Beregnet antal 95% interval for antal 2% % % % % % % % % % Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

7 Statistiske tabeller Bilag B Afsnit 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Køn*Alder*År 0,635 Køn*Alder 0,278 Køn*År 0,026 Alder* Frisk Køn*Alder*År 0,616 Køn*Alder 0,400 Køn*År 0,335 Alder* Stress Køn*Alder*År 0,971 Køn*Alder 0,170 Køn*År 0,130 Alder*År 0,006 Afsnit 2.2 Psykisk funktion og velbefindende Psykisk velbefindende Køn*Alder*År 0,538 Køn*Alder 0,466 Køn*År 0,230 Alder* Vitalitet Køn*Alder*År 0,721 Køn*År 0,529 Køn*Alder 0,063 Alder* Aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,039 Køn*År 0,503 Alder*År 0,005 Køn* Afsnit 2.3 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Mobilitet Køn*Alder*År 0,821 Alder*År 0,956 Køn*År 0,949 Køn*Alder 0,050 Kommunikationsfærdigheder Køn*Alder*År 0,161 Køn*År 0,714 Alder*År 0,421 Køn* År 0,311 Afsnit 2.4 Tandstatus Tandstatus Køn*Alder*År 0,494 Køn*År 0,093 Køn*Alder 0,100 Alder*År 0,024 Afsnit 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Egen indsats særdeles vigtig Køn*Alder*År 0,962 Køn*År 0,832 Alder*År 0,701 Køn*Alder 0,003 Motion Køn*Alder*År 0,616 Køn*År 0,022 Alder* Køn* Sund kost Køn*Alder*År 0,408 Køn*År 0,737 Alder* Køn* Ryger ikke Køn*Alder*År 0,618 Køn*År 0,565 Køn*Alder 0,110 Alder* Begrænset alkohol Køn*Alder*År 0,067 Alder*År 0,143 Køn*År 0,003 Køn* Mindre stresset Køn*Alder*År 0,663 Køn*År 0,567 Alder* Køn* Familie/venner Køn*Alder*År 0,790 Køn*Alder 0,017 Alder*År 0,008 Køn*År 0,001 Afsnit 3.2 Rygning Daglig rygere Køn*Alder*År 0,001 Storrygere Køn*Alder*År 0,174 Køn*År 0,604 Køn*Alder 0,145 Alder*

8 Bilag B Statistiske tabeller Aldrig røget Køn*Alder*År 0,001 Daglig rygning i boligen Køn*Alder 0,059 Passiv rygning i arbejdet Køn*Alder 0,245 Afsnit 3.3 Fysisk aktivitet Fysisk aktiv i fritiden Køn*Alder*År 0,654 Køn*Alder 0,135 Køn*År 0,054 Alder*År 0,004 Stillesiddende fritidsaktivitet Køn*Alder*År 0,349 Køn*År 0,208 Alder* Køn* Stillesiddende hovedbeskæftigelse Køn*Alder*År 0,328 Køn*År 0,031 Alder*År 0,007 Køn*Alder 0,002 Anstrengende arbejde Køn*Alder*År 0,302 Alder*År 0,784 Køn*År 0,009 Køn* Afsnit 3.4 Alkoholforbrug Genstandsgrænse Køn*Alder*År 0,638 Køn*År 0,991 Alder* Køn*Alder 0,008 Afsnit 3.5 Kost Salat/råkost Køn*Alder*År 0,840 Alder*År 0,115 Køn*År 0,088 Køn* Frugt Køn*Alder*År 0,029 Køn*År 0,957 Alder* Køn* Fisk Køn*Alder*År 0,753 Køn*År 0,159 Alder*År 0,020 Køn* Aldrig smør Køn*Alder*År 0,054 Køn*År 0,097 Alder*År 0,001 Køn* Afsnit 3.6 Overvægt og undervægt Undervægt Køn*Alder*År 0,260 Køn*År 0,846 Alder*År 0,161 Køn* Overvægt Køn*Alder* Afsnit 3.7 Illegale stoffer Hash Køn*Alder*År 0,284 Køn*År 0,530 Alder*År 0,138 Køn* År 0,515 Afsnit 4.1 Langvarig sygdom Langvarig sygdom Køn*Alder*År 0,543 Køn*Alder 0,198 Køn*År 0,027 Alder* Meget hæmmende, langvarig sygdom Køn*Alder*År 0,147 Køn*År 0,475 Køn*Alder 0,168 Alder* Afsnit 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Astma Køn*Alder*År 0,145 Køn*Alder 0,123 Køn*År 0,142 Alder*År 0,001 Allergi Køn*Alder*År 0,103 Køn*År 0,992 Alder*År 0,007 Køn* Forhøjet blodtryk Køn*Alder*År 0,587 Køn*År 0,190 Alder*År 0,027 Køn* Hovedpine/migræne Køn*Alder*År 0,742 Køn*År 0,277 Køn*Alder 0,033 Alder*År 0,010

9 Statistiske tabeller Bilag B Kronisk bronkitis Køn*Alder*År 0,932 Alder*År 0,375 Køn*År 0,094 Køn* Osteoporose (knogleskørhed) Køn*Alder 0,282 Rygsygdom Køn*Alder*År 0,021 Alder*År 0,563 Køn*År 0,099 Køn* Slidgigt, leddegigt Køn*Alder 0,119 Sukkersyge Køn*Alder*År 0,116 Alder*År 0,972 Køn*År 0,615 Køn*Alder 0,045 Afsnit 4.3 Gener og symptomer Gener og symptomer Køn*Alder*År 0,150 Køn*År 0,038 Alder*År 0,001 Køn*Alder 0,004 Meget generende symptomer Køn*Alder*År 0,963 Køn*År 0,249 Køn*Alder 0,013 Alder* Afsnit 4.4 Ulykker Ulykker/uheld Køn*Alder*År 0,702 Køn*År 0,190 Alder* Køn* Arbejdsulykker Køn*Alder*År 0,420 Alder*År 0,783 Køn*År 0,137 Køn*Alder 0,100 År 0,175 Afsnit 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Praktiserende læge Køn*Alder*År 0,838 Alder*År 0,298 Køn*År 0,004 Køn* Praktiserende speciallæge Køn*Alder*År 0,769 Alder*År 0,869 Køn*År 0,805 Køn* År 0,008 Hospitalsambulatorium Køn*Alder*År 0,575 Køn*År 0,844 Alder*År 0,372 Køn* Tandlæge Køn*Alder*År 0,433 Køn*År 0,180 Køn*Alder 0,015 Alder* Kiropraktor Køn*Alder*År 0,994 Alder*År 0,193 Køn*År 0,109 Køn*Alder 0,004 År 0,001 Fysioterapeut Køn*Alder*År 0,431 Alder*År 0,597 Køn*Alder 0,422 Køn*År 0,036 Afsnit 5.2 Alternativ behandling Alternativ behandling Køn*Alder*År 0,569 Køn*År 0,723 Alder* Køn* Massage Køn*Alder 0,816 Zoneterapi Køn*Alder 0,126 Akupunktur Køn*Alder 0,815

10 Bilag B Statistiske tabeller Afsnit 5.3 Brug af medicin Medicin Køn*Alder*År 0,370 Alder*År 0,494 Køn*År 0,173 Køn*Alder 0,149 Receptmedicin Køn*Alder*År 0,663 Alder*År 0,400 Køn*Alder 0,121 Køn*År 0,015 Håndkøbsmedicin Køn*Alder*År 0,534 Køn*År 0,051 Alder*År 0,005 Køn*Alder 0,009 Afsnit 5.4 Brug af forebyggende ordninger Forebyggende helbredssamtaler Køn*Alder*År 0,446 Alder* Køn* Køn* Kolesteroltal Køn*Alder*År 0,446 Alder* Køn*År 0,001 Køn* Målt blodtryk Køn*Alder*År 0,331 Køn*År 0,168 Alder* Køn* Celleundersøgelse Alder* Mammografi Alder*År 0,288 Tandlæge Køn*Alder*År 0,001 Afsnit 6.1 Aktivitetsbegrænsninger og sygefravær Aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,951 Køn*Alder 0,195 Alder*År 0,181 Køn*År 0,060 Langvarig aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,802 Køn*År 0,254 Køn*Alder 0,164 Alder*År 0,026 Sygefravær Køn*Alder*År 0,424 Alder*År 0,549 Køn*Alder 0,273 Køn*År 0,008 Langvarigt sygefravær Køn*Alder*År 0,182 Køn*Alder 0,153 Alder*År 0,008 Køn*År 0,004 Sygdomsbetinget arbejdsskift Køn*Alder*År 0,311 Køn*År 0,025 Alder*År 0,020 Køn* Sygdomsbetinget arbejdsophør Køn*Alder*År 0,880 Køn*År 0,736 Køn*Alder 0,023 Alder* Afsnit 6.2 Brug af hjælpemidler Briller/kontaktlinser Køn*Alder*År 0,918 Køn*År 0,411 Alder*År 0,004 Køn* Høreapparat Køn*Alder*År 0,691 Køn*År 0,841 Alder*År 0,577 Køn*Alder 0,093 Stok, krykke, gangstol Køn*Alder*År 0,997 Køn*År 0,056 Alder*År 0,027 Køn*Alder 0,015 Afsnit 7 Sociale relationer Familie Køn*Alder*År 0,125 Køn*År 0,145 Alder*År 0,027 Køn*Alder 0,001 År 0,001

11 Statistiske tabeller Bilag B Venner/bekendte Køn*Alder*År 0,095 Alder*År 0,470 Køn*Alder 0,384 Køn*År 0,194 Køn 0,059 Hjælp ved sygdom Køn*Alder*År 0,928 Køn*År 0,228 Alder*År 0,013 Køn*Alder 0,001 Uønsket alene Køn*Alder*År 0,778 Køn*År 0,981 Alder*År 0,004 Køn*Alder 0,007 Afsnit 8.1 Arbejdsmiljø Problemer med at nå arbejdsopgave Køn*Alder*År 0,328 Køn*År 0,564 Alder*År 0,039 Køn*Alder 0,041 Ej indflydelse Køn*Alder*År 0,265 Køn*Alder 0,593 Alder*År 0,337 Køn*År 0,011 Køn 0,019 År 0,026 Gentagne bevægelser Køn*Alder*År 0,792 Køn*År 0,351 Alder*År 0,099 Køn*Alder 0,001 Tunge byrder Køn*Alder*År 0,465 Køn*År 0,299 Alder*År 0,081 Køn* År 0,002 Støj Køn*Alder*År 0,636 Alder*År 0,498 Køn*Alder 0,363 Køn*År 0,208 Rygeregler Køn*Alder*År 0,414 Køn*Alder 0,572 Alder*År 0,083 Køn*År 0,017 Alder 0,002 Alkoholregler Køn*Alder*År 0,615 Alder*År 0,457 Køn*Alder 0,183 Køn*År 0,126 Køn 0,022 Afsnit 8.2 Boligmiljø Høje/lave temperaturer Køn*Alder*År 0,397 Køn*År 0,303 Køn*Alder 0,023 Alder*År 0,013 År 0,034 Lugt Køn*Alder*År 0,520 Køn*År 0,462 Køn*Alder 0,221 Alder*År 0,048 Trafikstøj Køn*Alder*År 0,432 Køn*Alder 0,864 Alder*År 0,184 Køn*År 0,083 Køn 0,314 Nabostøj Køn*Alder*År 0,147 Alder*År 0,675 Køn*År 0,564 Køn*Alder 0,042

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

Baggrundsoplysninger. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Hvad er din civile status? (sæt kun ét kryds) Enke/ enkemand.

Baggrundsoplysninger. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Hvad er din civile status? (sæt kun ét kryds) Enke/ enkemand. Dagens dato Dato Måned 2 0 År Baggrundsoplysninger 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Hvad er din civile status? Ugift Gift/ samlevende Separeret/ skilt Enke/ enkemand 3. Har du børn? Hvor mange

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i denne undersøgelse? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i denne undersøgelse? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dato Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Svarene bliver skannet ind på en maskine, så alle tal og kryds skal være nemme at tolke som vist i nedenstående eksempler.

Svarene bliver skannet ind på en maskine, så alle tal og kryds skal være nemme at tolke som vist i nedenstående eksempler. 1 Inden du besvarer et spørgsmål, bedes du læse spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte kryds i den kasse, hvor du synes, svaret passer bedst. Kun hvis det

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7)

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7) Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Forevisningskort til hovedskema (3. runde, 2006/7) INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 5819 Indsamlingsperiode: September-december 2006 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Kort

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Danske børns sundhed og sygelighed

Danske børns sundhed og sygelighed Danske børns sundhed og sygelighed Anette Johansen Louise Norman Jespersen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Camilla Schmidt Morgen Karin Helweg-Larsen Anne-Marie Nybo Andersen Laust Mortensen Mette

Læs mere

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Løbenummer: PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Løbenummer: PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Løbenummer: Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler mest om helbred, trivsel og arbejdsforhold. Hvis du ikke er i arbejde, skal du udfylde de første 9 sider i skemaet. Skemaet handler om dine forhold

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Interviewskema med svarfordeling. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

Interviewskema med svarfordeling. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Interviewskema med svarfordeling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Interviewskema med svarfordeling Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Uddrag

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hvordan har du det? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Spørgeskema 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i din kommune og Region Hovedstaden 2010

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv

Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Jørn Attermann 14. september 2009 1 2 Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 18-1960. København: Gyldendal, 1982. Den 2. marts 1884 blev Niels

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Dødelighed og erhverv

Dødelighed og erhverv Dødelighed og erhverv 1996-2000 Otto Andersen Lisbeth Laursen Jørn Korsbø Petersen Dødelighed og erhverv 1996-2000 Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 450 Danmarks Statistiks Trykkeri, København

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

Instruktion. Med venlig hilsen

Instruktion. Med venlig hilsen Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler mest om helbred, trivsel og arbejdsforhold. Hvis du ikke er i arbejde, skal du udfylde de første 9 sider i skemaet. Skemaet handler om dine forhold og din

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere