Bilag. Klassifikation af udvalgte variable Ola Ekholm. Statistiske tabeller Michael Davidsen
|
|
- Jens Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag A B Klassifikation af udvalgte variable Ola Ekholm Statistiske tabeller Michael Davidsen
2 Bilag A Klassifikation Bilag A Klassifikation af udvalgte variable Klassifikation af uddannelse Den anvendte klassifikation af uddannelse (fuldført eller igangværende) viser det samlede antal års uddannelse en person har gennemgået - fra skolestart til afslutning af erhvervsuddannelsen. Klassifikationen læner sig tæt op ad DUN-klassifikationen (Dansk Uddannelses Nomenklatur), der indeholder en oversigt over samtlige uddannelser af en vis varighed i det danske uddannelsessystem (1). Oplysningerne om fuldført eller igangværende erhvervsuddannelse kan efterfølgende kombineres med oplysninger om skoleuddannelse, således at man får et samlet mål for antal års uddannelse. Dette mål svarer til ISCED - International Standard Classification of Education. I indeværende undersøgelse anvendes en opdeling i fem uddannelsesgrupper, skoleelever samt en gruppe med anden skoleuddannelse (fx udenlandsk skolegang eller ikke klassificerbar skoleuddannelse). Sammenhængen mellem DUN-klassifikationen og indeværende undersøgelses spørgsmål om erhvervsuddannelse fremgår af oversigten i tabel A.1. Tabel A.1 Oversigt over DUN-klassifikationens uddannelsesniveauer og SUSY-undersøgelsens spørgsmål om erhvervsuddannelse. DUN-klassifikationensuddannelsesniveauer SUSY-klassifikation Betegnelse Eksempler 0 Folkeskoleniveau Børnehaveklasse 1 Grundskole niveau I klasse 2 Grundskole niveau II klasse 3 Gymnasialt niveau I 10. uddannelsesår Specialarbejder Hjemmehjælper, postbud, portør, truckfører Handelsskolernes grunduddannelse (HG) eller basisår i EFG-uddannelse Inkl. kortvarig landbrugsskole 4 Gymnasialt niveau II uddannelsesår Lærlinge-, EFG- eller HGuddannelse Ekspedient, frisør, gartner, bankuddannelse, kok, kontorassistent, advokatsekretær, tømrer Anden faglig uddannelse Lægesekretær, barneplejerske, landmand med grønt bevis, laborant, social- og sundhedsassistent, sygehjælper, teknisk tegner 5 Kortere videregående uddannelser uddannelsesår Kort videregående uddannelse, under 3 år Apoteksassistent, børnehave- og fritidspædagog, maskintekniker, merkonom, politibetjent, socialpædagog 6 Mellemlange videregående uddannelser uddannelsesår Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år Folkeskolelærer, ergoterapeut, sygeplejerske, journalist, HA- og HDuddannelse, socialrådgiver 7 Lange videregående uddannelser 8 Forskerniveau uddannelsesår 9 Uden for niveauplacering Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen uddannelsesår Lang videregående uddannelse, over 4 år Civilingeniør, jurist, cand.mag., læge, arkitekt, tandlæge
3 Klassifikation Bilag A Figur A.1 ISCED: Andel med forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Procent. Går i Anden skoleuddannelse Uoplyst skole <=7 år 8-9 år år Student I alt Ingen uddannelse - 9,6 4,8 5,4 3, ,5 Specialarbejder - 0,3 0,2 0,1 0, ,6 Basisår, EFG/HG - 0,1 0,0 0,1 0, ,2 Lærlinge/elev - 5,2 8,8 14,7 4, ,6 Anden faglig uddannelse - 1,4 1,9 3,7 1, ,6 Kort videregående - 0,4 0,7 3,0 3, ,3 Mellemlang videregående - 0,6 0,8 3,9 9, ,7 Lang uddannelse - 0,1 0,1 0,6 7, ,7 Uoplyst/irrelevant 1,7 0,0 0,0 0,1 0,0 0,6 0,5 2,9 I alt 1,7 17,6 17,3 31,5 30,7 0,6 0,5 100,0 <10 år 10 år år år 15+ år Kort uddannelse Mellem uddannelse Lang uddannelse Kan ikke placeres Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Figur A.1 viser, hvorledes skoleuddannelse og erhvervsuddannelse kombineres til fem uddannelsesniveauer. Figuren viser endvidere, hvorledes de fem uddannelsesniveauer kan slås sammen til tre uddannelsesniveauer, idet dem med den korteste uddannelse (under 10 år) forbliver den korteste, års uddannelse slås sammen til det mellemste uddannelsesniveau og personer med 13 eller flere års uddannelse placeres i gruppen med lang uddannelse. Figuren viser endvidere den aktuelle forekomst af de forskellige kombinationer af skole- og erhvervsuddannelse. Klassifikation af socioøkonomisk gruppering Den anvendte socioøkonomiske gruppering, er en tilnærmelse til Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation (SOCIO) (2). Inddelingen er baseret på interviewpersonens oplysninger om beskæftigelsesstatus, stillingsbetegnelse og arbejdsfunktioner. Der inddeles i to hovedgrupper af beskæftigede: selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefæller) og lønmodtagere. De selvstændige opdeles yderligere i forhold til antal underordnende. Lønmodtagere opdeles i fem undergrupper efter de kriterier, der ligger til grund for Danmarks Statistiks fagklassifikation DISCO-88 (3). De erhvervsaktive plus gruppen af arbejdsløse udgør til sammen arbejdsstyrken. De ikke-erhvervsaktive opdeles i opslagstabellerne i fem undergrupper. Der sondres mellem alderspensionister og førtidspensionister. Efterlønsmodtagere udgør en selvstændig gruppe. Alle under uddannelse, uanset om der er tale om skoleelever, HG-elever (Handelsskolernes Grunduddannelse, tidligere efg-elever), lærlinge eller studerende, er indplaceret i gruppen Uddannelsessøgende. Formelt ville det være mere korrekt at indplacere lærlinge under erhvervsaktive, men bl.a. aldersmæssigt ligner lærlinge m.fl. mere de øvrige uddannelsessøgende end gruppen af erhvervsaktive. Restgruppen Andre omfatter husmødre, langtidssyge, værnepligtige, bistandsmodtagere og andre, der ikke er erhvervsmæssigt aktive, eller ikke har kunnet indplaceres i de øvrige grupper. Nedenfor vises den socioøkonomiske gruppering, således som den fremtræder i opslagstabellerne. Der gøres opmærksom på, at den anvendte gruppering af lønmodtagere og ikke-erhvervsaktive adskiller sig fra den opdeling, der anvendtes i SUSYundersøgelserne 1987, 1994 og Selvstændige uden underordnede, herunder medhjælpende ægtefæller. Selvstændige med underordnede, inkl. evt. medhjælpende ægtefæller.
4 Bilag A Klassifikation Topledere. Fx personalechefer, politimestre, bankdirektører, postmestre, rektorer, salgschefer. Lønmodtagere højeste niveau. Fx gymnasielærere, folkeskolelærere, advokater, journalister, læger, tandlæger, arkitekter, bygningsingeniører. Lønmodtagere mellemniveau. Fx sygeplejersker, apoteksassistenter, socialrådgivere, fotografer, bankierer, skibsførere, optikere, piloter. Lønmodtagere grundniveau. Fx slagtere, murere, malere, frisører, politibetjente, butiksmedarbejdere, landmænd, gartnere, bagere. Andre lønmodtagere. Fx lagerarbejdere, rengøringsassistenter, telefonsælgere, vinduespudsere, flyttearbejdere, opvaskere. Arbejdsløse Uddannelsessøgende. Skoleelever, HG-elever, lærlinge og studerende. Førtidspensionister Efterlønsmodtagere Alderspensionister Andre. Omfatter husmødre, langtidssyge, revalidender, værnepligtige, bistandsklienter samt ikke klassificerbare personer. Samlivsforhold Grupperingen af samlivsforhold er fremkommet ved at kombinere interviewpersonens oplysninger om sin juridiske ægteskabelige stilling med, om han eller hun lever i papirløst samliv. Samlivsforholdene grupperes i følgende fem grupper: Gifte. Aktuelt gifte i henhold til juridisk ægteskabelig stand. Samlevende. Personer der rent juridisk hører til i grupperne separerede, skilte, enker/enkemænd eller ugifte, men som oplyser at være samlevende. Personer i registrerede parforhold er også placeret i denne gruppe. Enlig (separeret eller skilt). Personer der i juridisk henseende er skilte eller separerede og nu lever alene. Enlig (enke eller enkemand). Personer der i juridisk henseende er enker eller enkemænd og nu lever alene. Enlig (ugift). Personer der i juridisk henseende er ugifte og lever alene. Klassifikation af langvarige sygdomme Forekomsten af langvarig sygdom, lidelse eller handicap er belyst ved brug af et åbent spørgsmål. Svarene er efterfølgende kodet i henhold til WHO s internationale sygdomsklassifikation (ICD-10) (4). I de tidligere SUSY-undersøgelser er sygdomme og symptomer kodet i henhold til ICD-8. WHO-klassifikationen inddeler alle sygdomme og symptomer i 22 kapitler, der i nærværende undersøgelse er slået sammen til 14 sygdomsgrupper. I tabel A.2 vises de 14 sygdomsgrupper, de tilhørende koder samt eksempler på typiske sygdomme i hver sygdomsgruppe. Den samme inddeling af de langvarige sygdomme er anvendt i de tidligere gennemførte SUSY-undersøgelser.
5 Klassifikation Bilag A Tabel A.2 Inddeling af langvarige sygdomme i 14 diagnosegrupper. Sygdomsgruppe Sygdomskoder Typiske sygdomme Infektions- og parasitsygdomme A00-B99 Helvedesild, herpes, polio Svulster C00-D48 Alle kræftformer Endokrine sygdomme/stofskiftesygdomme E00-E90 Sukkersyge, sygdomme i skjoldbruskkirtlen Blodsygdomme D50-D89 Blodmangel Psykiske lidelser F00-F99 Dårlige nerver, skizofreni, depression Sygdomme i nervesystem og sanseorganer G00-H92 Øjensygdomme, øresygdomme, migræne, epilepsi, iskias Kredsløbssygdomme I00-I99, Z941, Z95 Forhøjet blodtryk, uspecificeret hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning, åreknuder Sygdomme i åndedrætsorganer J00-J99, Z902, Z930 Sygdomme i fordøjelsesorganer K00-K93, Z903, Z944 Sygdomme i urinveje og kønsorganer N00-N99, Z904- Z907, Z931- Z936 Astma, kronisk bronchitis, høfeber, kronisk bihulebetændelse Mavesår, sygdomme i tarmsystem, galdesten, leversygdomme Nyrelidelser, prostata, kroniske underlivssygdomme Sygdomme i hud og underhud L00-L99 Eksem, astmaeksem, psoriasis Muskel- og skeletsygdomme M00-M99, Z966 Slidgigt i ryggen, ondt i ryggen, diskusprolaps, symptomer fra ekstremiteterne, leddegigt Skader S00-T98 Langvarige eftervirkninger af alle former for brud, forstuvninger, sprængte ledbånd mv. Andre sygdomme O00-R99, H93- H99, Z89, Z938- Z939, Z97 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sygdomme i svangerskab, medfødte misdannelser, sygdomme i nyfødthedsperioden, tinitus, symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 1. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. DUN Dansk Uddannelses-Nomenklatur. København: Danmarks Statistik, Danmarks Statistik. Socio. Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation. København: Danmarks Statistik, Danmarks Statistik. DISCO-88. Danmarks Statistiks fagklassifikation. København: Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen. SKS-værktøjerne
6 Bilag B Statistiske tabeller Bilag B Statistiske tabeller Tabel B.1 Sikkerhedsgrænser for andele beregnet for forskellige stikprøvestørrelser. Svarpopulationens størrelse Andel ,0 2,5-7,5 3,3-6,7 3,6-6,4 4,0-6,0 4,2-5,8 4,4-5,6 4,5-5,5 4,6-5,4 10,0 6,6-13,4 7,6-12,4 8,1-11,9 8,7-11,3 8,9-11,1 9,2-10,8 9,3-10,7 9,5-10,5 15,0 11,0-19,0 12,1-17,9 12,8-17,2 13,4-16,6 13,7-16,3 14,0-16,0 14,2-15,8 14,4-15,6 20,0 15,5-24,5 16,8-23,2 17,5-22,5 18,2-21,8 18,6-21,4 18,9-21,1 19,1-20,9 19,4-20,6 25,0 20,1-29,9 21,5-28,5 22,3-27,7 23,1-26,9 23,5-26,5 23,8-26,2 24,1-25,9 24,3-25,7 30,0 24,8-35,2 26,3-33,7 27,2-32,8 28,0-32,0 28,4-31,6 28,7-31,3 29,0-31,0 29,3-30,7 35,0 29,6-40,4 31,2-38,8 32,0-38,0 32,9-37,1 33,3-36,7 33,7-36,3 34,0-36,0 34,2-35,8 40,0 34,5-50,8 36,1-43,9 37,0-43,0 37,9-42,1 38,2-41,8 38,6-41,4 38,9-41,1 39,2-40,8 45,0 39,4-50,6 41,0-49,0 41,9-48,1 42,8-47,2 43,2-46,8 43,6-46,4 43,9-46,1 44,2-45,8 50,0 44,3-55,7 46,0-54,0 46,9-53,1 47,8-52,2 48,2-51,8 48,6-51,4 48,9-51,1 49,2-50,8 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Tabel B.2 Beregnet antal i den voksne befolkning, i hele 1.000, samt 95 % sikkerhedsgrænser, ud fra procentvis andel i en svarpopulation på personer. Andel Beregnet antal 95% interval for antal 2% % % % % % % % % % Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005
7 Statistiske tabeller Bilag B Afsnit 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred Køn*Alder*År 0,635 Køn*Alder 0,278 Køn*År 0,026 Alder* Frisk Køn*Alder*År 0,616 Køn*Alder 0,400 Køn*År 0,335 Alder* Stress Køn*Alder*År 0,971 Køn*Alder 0,170 Køn*År 0,130 Alder*År 0,006 Afsnit 2.2 Psykisk funktion og velbefindende Psykisk velbefindende Køn*Alder*År 0,538 Køn*Alder 0,466 Køn*År 0,230 Alder* Vitalitet Køn*Alder*År 0,721 Køn*År 0,529 Køn*Alder 0,063 Alder* Aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,039 Køn*År 0,503 Alder*År 0,005 Køn* Afsnit 2.3 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Mobilitet Køn*Alder*År 0,821 Alder*År 0,956 Køn*År 0,949 Køn*Alder 0,050 Kommunikationsfærdigheder Køn*Alder*År 0,161 Køn*År 0,714 Alder*År 0,421 Køn* År 0,311 Afsnit 2.4 Tandstatus Tandstatus Køn*Alder*År 0,494 Køn*År 0,093 Køn*Alder 0,100 Alder*År 0,024 Afsnit 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Egen indsats særdeles vigtig Køn*Alder*År 0,962 Køn*År 0,832 Alder*År 0,701 Køn*Alder 0,003 Motion Køn*Alder*År 0,616 Køn*År 0,022 Alder* Køn* Sund kost Køn*Alder*År 0,408 Køn*År 0,737 Alder* Køn* Ryger ikke Køn*Alder*År 0,618 Køn*År 0,565 Køn*Alder 0,110 Alder* Begrænset alkohol Køn*Alder*År 0,067 Alder*År 0,143 Køn*År 0,003 Køn* Mindre stresset Køn*Alder*År 0,663 Køn*År 0,567 Alder* Køn* Familie/venner Køn*Alder*År 0,790 Køn*Alder 0,017 Alder*År 0,008 Køn*År 0,001 Afsnit 3.2 Rygning Daglig rygere Køn*Alder*År 0,001 Storrygere Køn*Alder*År 0,174 Køn*År 0,604 Køn*Alder 0,145 Alder*
8 Bilag B Statistiske tabeller Aldrig røget Køn*Alder*År 0,001 Daglig rygning i boligen Køn*Alder 0,059 Passiv rygning i arbejdet Køn*Alder 0,245 Afsnit 3.3 Fysisk aktivitet Fysisk aktiv i fritiden Køn*Alder*År 0,654 Køn*Alder 0,135 Køn*År 0,054 Alder*År 0,004 Stillesiddende fritidsaktivitet Køn*Alder*År 0,349 Køn*År 0,208 Alder* Køn* Stillesiddende hovedbeskæftigelse Køn*Alder*År 0,328 Køn*År 0,031 Alder*År 0,007 Køn*Alder 0,002 Anstrengende arbejde Køn*Alder*År 0,302 Alder*År 0,784 Køn*År 0,009 Køn* Afsnit 3.4 Alkoholforbrug Genstandsgrænse Køn*Alder*År 0,638 Køn*År 0,991 Alder* Køn*Alder 0,008 Afsnit 3.5 Kost Salat/råkost Køn*Alder*År 0,840 Alder*År 0,115 Køn*År 0,088 Køn* Frugt Køn*Alder*År 0,029 Køn*År 0,957 Alder* Køn* Fisk Køn*Alder*År 0,753 Køn*År 0,159 Alder*År 0,020 Køn* Aldrig smør Køn*Alder*År 0,054 Køn*År 0,097 Alder*År 0,001 Køn* Afsnit 3.6 Overvægt og undervægt Undervægt Køn*Alder*År 0,260 Køn*År 0,846 Alder*År 0,161 Køn* Overvægt Køn*Alder* Afsnit 3.7 Illegale stoffer Hash Køn*Alder*År 0,284 Køn*År 0,530 Alder*År 0,138 Køn* År 0,515 Afsnit 4.1 Langvarig sygdom Langvarig sygdom Køn*Alder*År 0,543 Køn*Alder 0,198 Køn*År 0,027 Alder* Meget hæmmende, langvarig sygdom Køn*Alder*År 0,147 Køn*År 0,475 Køn*Alder 0,168 Alder* Afsnit 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Astma Køn*Alder*År 0,145 Køn*Alder 0,123 Køn*År 0,142 Alder*År 0,001 Allergi Køn*Alder*År 0,103 Køn*År 0,992 Alder*År 0,007 Køn* Forhøjet blodtryk Køn*Alder*År 0,587 Køn*År 0,190 Alder*År 0,027 Køn* Hovedpine/migræne Køn*Alder*År 0,742 Køn*År 0,277 Køn*Alder 0,033 Alder*År 0,010
9 Statistiske tabeller Bilag B Kronisk bronkitis Køn*Alder*År 0,932 Alder*År 0,375 Køn*År 0,094 Køn* Osteoporose (knogleskørhed) Køn*Alder 0,282 Rygsygdom Køn*Alder*År 0,021 Alder*År 0,563 Køn*År 0,099 Køn* Slidgigt, leddegigt Køn*Alder 0,119 Sukkersyge Køn*Alder*År 0,116 Alder*År 0,972 Køn*År 0,615 Køn*Alder 0,045 Afsnit 4.3 Gener og symptomer Gener og symptomer Køn*Alder*År 0,150 Køn*År 0,038 Alder*År 0,001 Køn*Alder 0,004 Meget generende symptomer Køn*Alder*År 0,963 Køn*År 0,249 Køn*Alder 0,013 Alder* Afsnit 4.4 Ulykker Ulykker/uheld Køn*Alder*År 0,702 Køn*År 0,190 Alder* Køn* Arbejdsulykker Køn*Alder*År 0,420 Alder*År 0,783 Køn*År 0,137 Køn*Alder 0,100 År 0,175 Afsnit 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere Praktiserende læge Køn*Alder*År 0,838 Alder*År 0,298 Køn*År 0,004 Køn* Praktiserende speciallæge Køn*Alder*År 0,769 Alder*År 0,869 Køn*År 0,805 Køn* År 0,008 Hospitalsambulatorium Køn*Alder*År 0,575 Køn*År 0,844 Alder*År 0,372 Køn* Tandlæge Køn*Alder*År 0,433 Køn*År 0,180 Køn*Alder 0,015 Alder* Kiropraktor Køn*Alder*År 0,994 Alder*År 0,193 Køn*År 0,109 Køn*Alder 0,004 År 0,001 Fysioterapeut Køn*Alder*År 0,431 Alder*År 0,597 Køn*Alder 0,422 Køn*År 0,036 Afsnit 5.2 Alternativ behandling Alternativ behandling Køn*Alder*År 0,569 Køn*År 0,723 Alder* Køn* Massage Køn*Alder 0,816 Zoneterapi Køn*Alder 0,126 Akupunktur Køn*Alder 0,815
10 Bilag B Statistiske tabeller Afsnit 5.3 Brug af medicin Medicin Køn*Alder*År 0,370 Alder*År 0,494 Køn*År 0,173 Køn*Alder 0,149 Receptmedicin Køn*Alder*År 0,663 Alder*År 0,400 Køn*Alder 0,121 Køn*År 0,015 Håndkøbsmedicin Køn*Alder*År 0,534 Køn*År 0,051 Alder*År 0,005 Køn*Alder 0,009 Afsnit 5.4 Brug af forebyggende ordninger Forebyggende helbredssamtaler Køn*Alder*År 0,446 Alder* Køn* Køn* Kolesteroltal Køn*Alder*År 0,446 Alder* Køn*År 0,001 Køn* Målt blodtryk Køn*Alder*År 0,331 Køn*År 0,168 Alder* Køn* Celleundersøgelse Alder* Mammografi Alder*År 0,288 Tandlæge Køn*Alder*År 0,001 Afsnit 6.1 Aktivitetsbegrænsninger og sygefravær Aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,951 Køn*Alder 0,195 Alder*År 0,181 Køn*År 0,060 Langvarig aktivitetsbegrænsning Køn*Alder*År 0,802 Køn*År 0,254 Køn*Alder 0,164 Alder*År 0,026 Sygefravær Køn*Alder*År 0,424 Alder*År 0,549 Køn*Alder 0,273 Køn*År 0,008 Langvarigt sygefravær Køn*Alder*År 0,182 Køn*Alder 0,153 Alder*År 0,008 Køn*År 0,004 Sygdomsbetinget arbejdsskift Køn*Alder*År 0,311 Køn*År 0,025 Alder*År 0,020 Køn* Sygdomsbetinget arbejdsophør Køn*Alder*År 0,880 Køn*År 0,736 Køn*Alder 0,023 Alder* Afsnit 6.2 Brug af hjælpemidler Briller/kontaktlinser Køn*Alder*År 0,918 Køn*År 0,411 Alder*År 0,004 Køn* Høreapparat Køn*Alder*År 0,691 Køn*År 0,841 Alder*År 0,577 Køn*Alder 0,093 Stok, krykke, gangstol Køn*Alder*År 0,997 Køn*År 0,056 Alder*År 0,027 Køn*Alder 0,015 Afsnit 7 Sociale relationer Familie Køn*Alder*År 0,125 Køn*År 0,145 Alder*År 0,027 Køn*Alder 0,001 År 0,001
11 Statistiske tabeller Bilag B Venner/bekendte Køn*Alder*År 0,095 Alder*År 0,470 Køn*Alder 0,384 Køn*År 0,194 Køn 0,059 Hjælp ved sygdom Køn*Alder*År 0,928 Køn*År 0,228 Alder*År 0,013 Køn*Alder 0,001 Uønsket alene Køn*Alder*År 0,778 Køn*År 0,981 Alder*År 0,004 Køn*Alder 0,007 Afsnit 8.1 Arbejdsmiljø Problemer med at nå arbejdsopgave Køn*Alder*År 0,328 Køn*År 0,564 Alder*År 0,039 Køn*Alder 0,041 Ej indflydelse Køn*Alder*År 0,265 Køn*Alder 0,593 Alder*År 0,337 Køn*År 0,011 Køn 0,019 År 0,026 Gentagne bevægelser Køn*Alder*År 0,792 Køn*År 0,351 Alder*År 0,099 Køn*Alder 0,001 Tunge byrder Køn*Alder*År 0,465 Køn*År 0,299 Alder*År 0,081 Køn* År 0,002 Støj Køn*Alder*År 0,636 Alder*År 0,498 Køn*Alder 0,363 Køn*År 0,208 Rygeregler Køn*Alder*År 0,414 Køn*Alder 0,572 Alder*År 0,083 Køn*År 0,017 Alder 0,002 Alkoholregler Køn*Alder*År 0,615 Alder*År 0,457 Køn*Alder 0,183 Køn*År 0,126 Køn 0,022 Afsnit 8.2 Boligmiljø Høje/lave temperaturer Køn*Alder*År 0,397 Køn*År 0,303 Køn*Alder 0,023 Alder*År 0,013 År 0,034 Lugt Køn*Alder*År 0,520 Køn*År 0,462 Køn*Alder 0,221 Alder*År 0,048 Trafikstøj Køn*Alder*År 0,432 Køn*Alder 0,864 Alder*År 0,184 Køn*År 0,083 Køn 0,314 Nabostøj Køn*Alder*År 0,147 Alder*År 0,675 Køn*År 0,564 Køn*Alder 0,042
A. Klassifikation af udvalgte variable
Bilag Bilag A A. Klassifikation af udvalgte variable Klassifikation af uddannelse Den anvendte klassifikation af uddannelse (fuldført eller igangværende) viser det samlede antal års uddannelse en person
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereD. Statistiske tabeller
D. Statistiske tabeller Afsnit 4.1 Helbredsrelateret livskvalitet Selvvurderet helbred - køn, alder og Køn*Alder*År 0,851 Køn*Alder 0,197 Køn*År 0,013 Alder* Frisk - køn, alder og Køn*Alder*År 0,364 Køn*Alder
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereUdarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema
1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler
Læs mereKapitel 5. Sygelighed
Kapitel 5 Sygelighed Kapitel 5. 5. Sygelighed Som omtalt i kapitel 1 kan der anlægges flere forskellige perspektiver på sundheds- og sygelighedstilstanden i en befolkning. Mens det forrige kapitel handlede
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mere8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse
Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?
Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSammenfatning og perspektiver
og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mere3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet
Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereSundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse
Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereSundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse
Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.
Læs mereSundhed i Odsherred 2006
Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann
Læs mereBoligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereSundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereBefolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.
Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereArbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)
Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereOmsætning af viden til handling
Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereSundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes
Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereSygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær
Læs mereSundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Læs mereSundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987
Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereUdarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg
Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSundhed i Kolding 2007
Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet
Læs mereSundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg
Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereMette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune
Spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og trivsel for borgere mellem 16 og 75 år i Nyborg kommune De fleste spørgsmål besvares ved at sætte kryds i den boks, der passer bedst. Nogle gange er der en linje
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereIndholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...
! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs merePSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10
Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14
Læs mere