Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret..."

Transkript

1 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side Antallet af revalidender er faldet... side Mange kvinder bliver revalideret... side Hvad gik forud for revalideringen... side Flest i job efter virksomhedsrevalidering... side Mellemlange uddannelser giver job... side 118 Appendiks: 4.1 Specialkørsel fra Danmarks Statistik... side 124

2

3 4.1 Indledning og sammenfatning Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til omskoling eller genoptræning for personer med nedsat arbejdsevne. 21. personer er i revalidering. Mange kvinder med børn i revalidering Hver 6. uden for målgruppen Generelt er kvinder med børn overrepræsenteret, og mange er enlige forsørgere. Børn ser ud til at være udløsende faktor for deltagelse i revalidering. Godt hver sjette revalidend er uden for målgruppen for revalidering. Det kan skyldes, at revalidering for den enkelte er et økonomisk attraktivt alternativ til såvel kontanthjælp som SU. Revalidender er relativt unge. En tredjedel er under 3 år. Knap 2 pct. af revalidender under 3 år gennemfører deres første kompetencegivende uddannelse i revalidering. Revalidering bliver herved et alternativ til ordinær uddannelse og ikke omskoling, som er ordningens primære sigte. Virksomhedsrevalidering fører til beskæftigelse Flere kommer i beskæftigelse efter revalidering i virksomheder end efter revalidering i uddannelse. I gennemsnit varer forløbene i virksomheder 1 år og er dermed halvt så lange som revalidering i uddannelse. Kombinationen af høj efterfølgende beskæftigelse og korte forløb gør virksomhedsrevalidering attraktiv for både den enkelte og samfundet. Mellemlange uddannelser giver job En tredjedel revalidender gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i revalidering. De resterende deltager i kortere uddannelses- eller vejledningsforløb. Blandt revalidender, der afslutter en uddannelse, kommer 8 pct. i beskæftigelse efter en mellemlang videregående uddannelse, mens 4 pct. kommer i beskæftigelse efter en lang videregående uddannelse. 93

4 Lange videregående uddannelser kan ikke betale sig Revalidering koster det offentlige 4 mia. kr. om året. Forløbets længde og den efterfølgende beskæftigelse har stor betydning for, om revalidering er en hensigtsmæssig investering. Investeringen i lange videregående uddannelser til revalidender giver samfundet en dårlig forrentning. Dette forstærkes af, at der ofte uddannes til jobområder med ringe beskæftigelsesmuligheder. 94

5 4.2 Antallet af revalidender er faldet Færre i revalidering I alt er knap 21. personer under revalidering. Antallet af revalidender er faldet siden 2. Hovedparten af revalidenderne er i uddannelsesrevalidering, mens en mindre del er i virksomhedsrevalidering, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Færre i revalidering 1. helårspersoner Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Virksomhedsrevalidering indeholder modtagere af revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering, løntilskud ved optræning eller uddannelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering. KILDE: Danmarks Statistik. Færre på revalideringsydelse Bedre refusion til virksomhedsrevalidering Det samlede antal revalidender er faldet, fordi der er blevet færre uddannelsesrevalidender. Antallet af personer i virksomhedsrevalidering er steget svagt siden 21. Fra 22 er reglerne for revalidering ændret, så den statslige refusion til virksomhedsrevalidering er 65 pct. i stedet for 5 pct. Det er formentlig en af årsagerne til, at antallet af virksomhedsrevalidender er steget. 95

6 Som led i aftalen "Flere i arbejde" i 22 blev ungeindsatsen udvidet. Der blev blandt andet givet mulighed for, at en række såkaldte svage unge kan tage en uddannelse på kontanthjælp. De ville tidligere ofte være blevet visiteret til revalidering af sociale eller økonomiske årsager. Det har sandsynligvis været medvirkende til at reducere antallet af unge, der kommer fra kontanthjælp til revalidering, jf. afsnit 4.4. I 24 betalte det offentlige 3,9 mia. kr. til personer i revalidering. Heraf gik 2,6 mia. kr. til at finansiere uddannelsesrevalidering, mens,8 mia. kr. gik til virksomhedsrevalidering. Hertil kommer diverse udgifter til uddannelsesaktiviteter og bøger m.v., jf. Finansministeriet (25b). 96

7 Boks 4.1 Hvad er revalidering? Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til omskoling eller genoptræning, der kan bidrage til, at en person med nedsat arbejdsevne fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Betingelserne for at få støtte til revalidering er: at personen har begrænsninger i arbejdsevnen af psykiske, fysiske eller sociale årsager, at der er en realistisk mulighed for, at revalideringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og at personen ikke kan hjælpes via aktivering eller det ordinære uddannelsessystem. Revalidering kan f.eks. bestå af hjælp til uddannelse, arbejdsprøvning, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til at starte selvstændig virksomhed. I dette kapitel sondres mellem forløb i uddannelsesrevalidering, som kan bestå af uddannelse, vejledning og kommunalt tilrettelagte forløb, hvor revalidenden modtager revalideringsydelse, og virksomhedsrevalidering, som er virksomhedspraktik, hvor revalidenden modtager revalideringsydelse eller løn, hvortil virksomheden modtager et løntilskud. 97

8 4.3 Mange kvinder bliver revalideret Overtal af kvinder i revalidering To tredjedele af alle revalidender er kvinder. Kvinder er overrepræsenteret i alle aldersgrupper, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Flest kvinder i revalidering Helårspersoner, Mænd Kvinder < >54 År KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Revalidender er unge Økonomisk attraktiv overførselsindkomst Revalidender er relativt unge. Godt halvdelen er mellem 3 og 45 år, mens en tredjedel er under 3 år. Revalidering er generelt en økonomisk attraktiv ordning. For den enkelte er der et økonomisk incitament til at komme på revalideringsydelse frem for kontanthjælp eller SU, jf. boks

9 Boks 4.2 Ydelser pr. måned, 25 Revalidering: Under 25 år Over 25 år 7.85 kr kr. SU: Almindelig sats Dobbelt sats (til enlige forsørgere) kr kr. ANM.: Løntilskudssatsen er på 14,96 kr. pr. time. I virksomhedspraktik med løntilskud skal revalidender minimum have laveste overenskomstmæssige løn, hvis de er over 25 år. KILDE: Beskæftigelsesministeriet (24c). Revalideringsydelse svarer til højeste dagpenge og er uafhængig af samlevers indkomst. Kontanthjælp er derimod afhængig af husstandsindkomsten. Fra 1. januar 25 får enlige forsørgere dobbelt SU. Forskellen mellem indkomsten på SU og revalidering er derved blevet mindre, og incitamentet til at søge revalidering af økonomiske årsager er reduceret for denne gruppe. Når kvinder er overrepræsenteret, kan det skyldes, at revalidering, især for kvinder med børn, er den økonomisk mest attraktive mulighed for forsørgelse under uddannelse. Revalidering anvendes ofte af kvinder med børn (især enlige forsørgere) af sociale og økonomiske årsager, jf. Finansministeriet (23). Børn ikke i sig selv en social årsag Der er ikke hjemmel til at give revalidering af økonomiske årsager, og børn berettiger ikke i sig selv til at komme i revalidering af sociale årsager. 99

10 Børn som udløsende faktor for revalidering Børn ser dog ud til at være en udløsende faktor for, om en person bliver visiteret til revalidering. En stor andel kvindelige revalidender har børn, og mange er enlige forsørgere, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Mange kvinder med børn i revalidering Helårspersoner, pct., 24 Enlig med hjemmeboende børn Par med hjemmeboende børn Enlig uden hjemmeboende børn Par uden hjemmeboende børn Over Over 35 År År Mænd Kvinder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Omkring hver tredje revalidend har ikke nedsat arbejdsevne på grund af fysiske eller psykiske problemer. 14 pct. angiver, at de er i revalidering på grund af sociale problemer. 16 pct. svarer, at de hverken er i revalidering på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer, jf. figur

11 Figur 4.4 Hver 6. revalidend uden for målgruppen Egen angivelse af årsag til revalidering, pct. Sociale Fysiske Psykiske Psykosociale Psykosomatiske Fysisk/social Ingen af disse årsager ANM.: Spørgeskemaundersøgelse for en stikprøve af dem, der afsluttede revalidering i KILDE: Socialforskningsinstituttet (22). Hver sjette er uden for målgruppen Hver sjette revalidend er dermed uden for målgruppen for revalidering og burde aldrig være tilkendt revalidering. Kvinder tilkendes i højere grad end mænd revalidering på grund af et socialt problem, mens ældre i mindre omfang end yngre tilkendes revalidering af sociale årsager, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Revalidender har et lavere uddannelsesniveau Revalidender er i gennemsnit lavere uddannet end personer i arbejdsstyrken. Over halvdelen har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det blandt personer i arbejdsstyrken gælder hver tredje, jf. figur

12 Figur 4.5 Lavere uddannelsesniveau blandt revalidender Pct., 24 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. Uoplyst Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Arbejdsstyrken ANM.: Højeste fuldførte uddannelse. Videregående uddannelse omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomhedsrevalidender har laveste uddannelsesniveau Personer revalideret i virksomhederne har det laveste uddannelsesniveau. 45 pct. har grundskolen som højeste uddannelse. Revalidender er relativt unge, og mange er derfor endnu ikke uddannet. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er således markant lavere blandt revalidender under 3 år end blandt øvrige aldersgrupper, jf. figur

13 Figur 4.6 Laveste uddannelsesniveau blandt unge Helårspersoner, pct., 24 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Uoplyst år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Knap 2 pct. af revalidender under 3 år gennemfører deres første erhvervskompetencegivende uddannelse i revalidering. Revalidering erstatter herved uddannelse under ordinære vilkår. 13

14 4.4 Hvad gik forud for revalideringen? Færre revalidender fra kontanthjælp Fra 22 til 25 er der sket et skift i revalidendernes indkomst forud for revalideringen. En større andel modtager sygedagpenge forud for revalidering, og færre modtager kontanthjælp, jf. figur 4.7. Figur 4.7 Færre revalidender kommer fra kontanthjælp Andel nye revalidender, pct., 1. halvår Selvforsørgelse Kontanthjælp Sygedagpenge Andet Status før revalidering ANM.: Forsørgelsesstatus ugen før revalidering påbegyndes. Andet omfatter dagpenge, ledighedsydelse, fleksjob m.v. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Færre kommer fra kontanthjælp Tidligere var det knap 3 pct., der kom fra kontanthjælp. Nu er det 2 pct. Andelen, der kommer fra kontanthjælp, er reduceret mest blandt unge. Andelen af under 3-årige revalidender, der kommer fra kontanthjælp, er faldet med 1 pct.-point fra 22 til 25. Flere i arbejde har reduceret antallet af unge revalidender Flere i arbejde medfører ret og pligt til uddannelse for alle under 3 år. Fordi der blandt årige er relativt mange forsørgere, er der indført en dispensationsmulighed, så personer under 3 år med forsørgerpligt og uden en uddannelse kan gennemføre en uddannelse på deres hidtidige ydelse det vil sige dagpenge eller kontanthjælp i stedet for på SU. 14

15 Det betyder formentlig, at en række unge, der af sociale eller økonomiske årsager tidligere ville være blevet visiteret til revalidering, nu får kontanthjælp under uddannelse. Alternativet til SU for disse unge er ikke længere revalidering, men kontanthjælp. Jo ældre, desto flere fra sygedagpenge Andelen af tidligere kontanthjælpsmodtagere er størst blandt unge, mens andelen af personer, der kommer fra sygedagpenge, stiger med alderen, jf. figur 4.8. Figur 4.8 Flest ældre fra sygedagpenge 1 Andel af nye revalidender, pct., 1. halvår 25 Kontanthjælp Sygedagpenge Selvforsørgelse Andet år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.7. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Boks 4.3 Analyser på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Ved tilgang til revalidering medtages personer, der har været i ordningen i mindst fire uger, og som i fire uger forud for visitationen ikke har været på revalidering. Tilgangen 1. halvår 25 dækker over perioden uge til uge Tilgang i 1. halvår 22 dækker perioden uge Personernes ydelsesstatus en uge før visitationen benyttes. 15

16 Mange revalidender langt fra arbejdsmarkedet Lang tid i offentlig forsørgelse inden revalidering Revalidender, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, har typisk været i offentlig forsørgelse i lang tid. 9 pct. af kontanthjælpsmodtagere og 8 pct. af sygedagpengemodtagere havde således modtaget offentlig forsørgelse i mere end 9 pct. af året forud for revalidering, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Høj overførselsgrad før revalidering Andel af tilgang til revalidering fra ydelse, pct., 1. halvår 25 Kontanthjælp Sygedagpenge Selvforsørgelse ,1,1-,2,2-,3,3-,4,4-,5,5-,6,6-,7,7-,8,8-,9,9-1, Offentlig indkomstforsørgelse det forudgående år ANM.: Forsørgelsesstatus ugen før revalidering påbegyndes. Overførslen kan komme fra flere ydelser. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Kontanthjælpsmodtagere har typisk et langt forløb i kontanthjælpssystemet forud for revalidering. Mange henvises efter lang tid på kontanthjælp til revalidering på grund af sociale problemer, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Aktivering som alternativ til revalidering Kommunerne har mulighed for langt tidligere at gøre en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere. Mulighederne for omskoling og genoptræning ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere er stort set identiske med de tilbud, revalidender kan modtage. Med aftalen om Flere i arbejde blev såvel revalidering som aktivering af kontanthjælpsmodtagere omfattet af redskabsviften i den aktive beskæftigelsespolitik, jf. boks

17 Boks 4.4 Redskabsviften i den aktive beskæftigelsesindsats Arbejdsformidlingen og kommunen kan give dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender tilbud om: 1) Vejledning og opkvalificering 2) Virksomhedspraktik 3) Ansættelse med løntilskud Tilbud skal indgå i en jobplan, der beskriver personens beskæftigelsesmål. Planen skal beskrive, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. Ved afgivelse af tilbud skal AF og kommunen tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der skal anvendes det redskab, der forudsættes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Der skal tages højde for, hvilken målgruppe personen tilhører, samt individuelle forhold. På baggrund heraf fastsætter AF eller kommunen indhold, varighed og timetal for det konkrete tilbud. Kommuner sparer ikke på revalidering frem for aktivering Der er ikke et entydigt økonomisk incitament for kommunerne til at tilbyde revalidering frem for aktivering. Kommunens udgifter til forsørgelse af revalidender er typisk højere end udgifterne til forsørgelse af kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til revalideringstilbud er i en række tilfælde sammenlignelige med de udgifter, der er til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Dog er det indtil videre gratis for kommunerne, hvis revalideringstilbuddet er statslig eller amtskommunalt finansieret uddannelse. 17

18 Indkomststigning til kontanthjælpsmodtagere Lang tid på sygedagpenge før revalidering For den enkelte kontanthjælpsmodtager giver revalideringsydelsen en indkomststigning særligt hvis kontanthjælpen har været reduceret eller helt er faldet bort på grund af ægtefællens indkomst. En stor andel revalidender har modtaget sygedagpenge næsten et år forud for revalidering. Kommunerne er således typisk lang tid om at iværksætte en revalidering, når sygdom medfører tab af erhvervsevne. Blandt revalidender, der kommer fra sygedagpenge, har 4 pct. været på sygedagpenge i over et år, jf. kapitel 2. Når sygedagpengeperioden på 52 uger udløber, skal kommunerne selv finansiere den fulde udgift til sygedagpenge, hvis perioden forlænges. Det giver kommunerne et incitament til at sikre, at personer, der ikke kan raskmeldes, kommer over i andre ordninger som f.eks. fleksjob eller revalidering. 18

19 4.5 Flest i job efter virksomhedsrevalidering Virksomhedsrevalidering giver bedre beskæftigelse Virksomhedsrevalidering giver størst chance for job. En større andel af virksomhedsrevalidender er i beskæftigelse efter endt revalidering end personer, der har været i uddannelsesrevalidering. Beskæftigelsen er ca. 15 pct. højere blandt virksomhedsrevalidender end blandt uddannelsesrevalidender, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Virksomhedsrevalidering virker bedst Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før revalidering Efter revalidering Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Andel beskæftigede henholdsvis året inden revalidering blev påbegyndt og 4-1 måneder efter, at den blev afsluttet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størst effekt af virksomhedsrevalidering Vanskeligt præcist at måle effekt af revalidering Det er også virksomhedsrevalidender, der har opnået den største forbedring i beskæftigelsessituationen i forhold til før revalidering. Effekten af revalidering er vanskelig direkte at måle. Det er ikke muligt at sige, hvordan revalidendens beskæftigelsessituation havde set ud, hvis revalideringen ikke var blevet iværksat. 19

20 Personer med en ringe beskæftigelsessituation forud for revalidering har de bedste muligheder for at øge beskæftigelsen. Men revalidering kan have lige så stor effekt for personer, som f.eks. på grund af sygdom er blevet udsat for tab af erhvervsevne, og som forud for revalidering har haft en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. En positiv effekt kan dog også forekomme, hvor en person efter revalidering får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end tidligere, men hvor alternativet havde været for eksempel en førtidspension. Hovedparten af dem, der efter revalidering ikke kommer i beskæftigelse, modtager enten kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, jf. figur Figur 4.11 Ikke i beskæftigelse efter revalidering Andel ikke-beskæftigede efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Dagpenge Kontanthjælp (inkl. aktivering) Sygedagpenge Andet Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Andel ikke-beskæftigede 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 11

21 Længere revalidering giver ikke større effekt Dobbelt så lange forløb i uddannelse som i virksomheder I gennemsnit er revalideringsforløb med uddannelse dobbelt så lange som revalideringsforløb i virksomheder. Uddannelsesrevalidender har i gennemsnit været to år i revalidering, mens virksomhedsrevalidender i gennemsnit har været et år i revalidering, jf. figur Figur 4.12 Dobbelt så lang tid i uddannelse 2,5 Varighed af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, år 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering, ANM.: Opgjort 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Halvdelen af virksomhedsforløb varer under ½ år Der er en stor spredning i længden af revalideringsforløb. Omkring halvdelen af virksomhedsrevalideringsforløb varer under et halvt år, mens det gælder for 2 pct. af forløb i uddannelsesrevalidering, jf. figur

22 Figur 4.13 Overvægt af korte virksomhedsforløb 5 Andel af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, pct. Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering <,5,6-1 1,1-1,5 1,6-2, 2,1-2,5 2,6-3, 3,1-3,5 3,6-4, 4,1-4,5 4,6-5, Over 5 År ANM.: Se figur Den relativt store andel korte revalideringsforløb kan skyldes afbrudte forløb. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I alt er knap 3 pct. af forløb i uddannelsesrevalidering over tre år. Lang tid i virksomhedsrevalidering øger ikke effekten For virksomhedsrevalidender har varigheden af forløbet ingen betydning for den efterfølgende beskæftigelse. Virksomhedsrevalidender har efterfølgende en beskæftigelse på over 6 pct., uanset om revalideringen har varet under et halvt år eller længere, jf. figur

23 Figur 4.14 Virksomhedsrevalidering giver job Andel i beskæftigelse efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. 7 Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering mdr mdr. 1-1,9 år 2-2,9 år 3-3,9 år 4 år og over I alt Forløbets varighed 1 ANM.: Andel beskæftigede 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For uddannelsesrevalidering stiger andelen, der efterfølgende er i beskæftigelse, frem mod en varighed af uddannelsen på 3-4 år. Det kan skyldes, at disse personer har anvendt revalideringen til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Generelt afhænger beskæftigelsen efter uddannelsesrevalidering af, hvilken uddannelse personen har taget. F.eks. giver mellemlange videregående uddannelser flere i beskæftigelse end lange videregående uddannelser, jf. afsnit

24 Alder har betydning Ældre i virksomhedsrevalidering Blandt revalidender over 5 år er næsten halvdelen i virksomhedsrevalidering, jf. figur Figur 4.15 Ældre revalideres i virksomheder Andel revalidender, pct., 24 Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Under Over 54 År KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Unge og ældre revalideres kortest tid Der er en sammenhæng mellem revalidenders alder, og hvor lange revalideringsforløb er. De korteste revalideringsforløb findes blandt revalidender under 25 år samt blandt revalidender over 5 år, jf. figur

25 Figur årige længst tid i uddannelse Varighed af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, år Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering 2,5 2, 1,5 1,,5 2,5 2, 1,5 1,,5, under 25 år år 3-34 år år over 5 år, ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Revalidender under 25 år deltager typisk i kort uddannelsesrevalidering, der for eksempel kan bestå af vejledning og kurser i almene fag som dansk på grundskoleniveau. Hensigten med disse forløb er formentlig at kvalificere de unge til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. For personer over 5 år kan der være overvejelser om det rentable i lange uddannelsesforløb. Virksomhedsrevalidering virker uanset alder Unge revalidender har året før virksomhedsrevalidering en markant lavere beskæftigelsesgrad end ældre. Efter endt virksomhedsrevalidering er unge stort set i samme omfang som ældre i beskæftigelse, jf. figur

26 Figur 4.17 Virksomhedsrevalidering er effektiv Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før virksomhedsrevalidering Efter virksomhedsrevalidering Under 25 år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomhedsrevalidering er således relativt effektivt og uafhængig af alder og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet årige højeste beskæftigelse efter uddannelsesrevalidering Blandt uddannelsesrevalidender har 3-49-årige den højeste beskæftigelse efter revalidering. Beskæftigelsessituationen forbedres mest for 3-34-årige, da de forud for revalideringen har en relativt lav beskæftigelse, jf. figur

27 Figur 4.18 Flest blandt 3-49-årige i beskæftigelse Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før uddannelsesrevalidering Efter uddannelsesrevalidering Under 25 år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre dårligere stillet efter uddannelsesrevalidering For personer over 5 år fører uddannelsesrevalidering til lavere beskæftigelse end før revalideringen. Det er dermed ikke muligt at konkludere, at revalideringsydelse til personer over 5 år er samfundsmæssigt urentabelt. Alternativet kunne have været, at disse personer i stedet havde forladt arbejdsmarkedet. 117

28 4.6 Mellemlange uddannelser giver job 1/3 revalidender får en ny uddannelse Omkring en tredjedel af alle personer i revalidering afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Figur /3 får erhvervskompetencegivende uddannelse Andel afsluttet revalidering 1. halvår 23, pct. Erhvervsuddannelse Kort videregående udd. Ikke kompetencegivende uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De, der ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, har typisk deltaget i kortere uddannelses- og vejledningsforløb eller afbrudt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mellemlang videregående uddannelse giver job Blandt revalidender, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse, kommer knap 8 pct. efterfølgende i arbejde. Blandt revalidender, der gennemfører en lang videregående uddannelse, kommer 4 pct. efterfølgende i beskæftigelse, jf. figur

29 Figur 4.2 Mellemlange uddannelser giver job Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct Før revalidering Efter revalidering Erhvervsudd. Korte videregående KVUudd. videregående Mellemlange Lange videregående Ikke kompetencegivende EUD MVU LVU udd. Ikkekompetencegivende udd. udd ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lang videregående uddannelse ingen jobgaranti Revalidender, der afslutter en lang videregående uddannelse, har dermed den ringeste beskæftigelsessituation af alle revalidender. Beskæftigelsessituationen efter endt revalidering afhænger i høj grad af den konkrete uddannelse, som revalidenden har gennemført. Mange pædagoger uddannes gennem revalidering Seks ud af 1 personer, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse, får en uddannelse som pædagog, jf. tabel

30 Tabel 4.1 Populære uddannelser under revalidering 1. halvår 23 Antal personer Erhvervsuddannelser, heraf 67 Grunduddannelse i pædagogik 9 Kontor, administration 9 Social- og sundhedshjælper 9 Andet 41 Kort videregående uddannelse, heraf 28 Produktionsteknolog 4 Datamatiker 4 Multimediedesigner 3 Andet 18 Mellemlang videregående udd., heraf 1.18 Pædagog 72 Socialrådgiver 12 Folkeskolelærer 1 Andet 23 Lang videregående uddannelse, heraf 14 Humanistisk 6 Samfundsvidenskabelig 4 Naturvidenskabelig 1 Andet 3 Ikke-kompetencegivende uddannelse 5.52 Revalidender i alt 7.79 ANM.: Personer, der afsluttede revalidering i 1. halvår 23. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25 pct. af alle nyuddannede pædagoger i revalidering Det svarer til, at omkring 25 pct. af alle færdiguddannede pædagoger i 23 har været i revalidering under uddannelsen. 12

31 Pædagoguddannelsen sikrer generelt en høj beskæftigelse efter endt uddannelse. Blandt revalidender, der afslutter pædagoguddannelsen, er ca. 8 pct. efterfølgende i beskæftigelse. Det er lidt flere end for mellemlange videregående uddannelser generelt. Lange uddannelser giver få job Mulighed for meget langvarig revalidering Få i job efter korte videregående uddannelser Blandt revalidender, der tager en lang videregående uddannelse, er der en lav beskæftigelse efter endt revalidering. Det kan skyldes, at 4 pct. har afsluttet en humanistisk uddannelse, hvor arbejdsløsheden generelt er høj. Kommuner skal tilrettelægge revalidering, så den kan gennemføres på kortest mulig tid. Alligevel indeholder loven en mulighed for, at revalidender kan tage en lang videregående uddannelse, hvis revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad taler for det. Der kan endog gives dispensation for reglen om, at revalidering maksimalt må vare 5 år, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Revalidender, der afslutter en kort videregående uddannelse, deltager ligeledes i nogen udstrækning i uddannelse, hvor der er en ringe beskæftigelse, f.eks. multimediedesigneruddannelsen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (24b). Revalidender, der afslutter en kort videregående uddannelse, har generelt en ringere beskæftigelse efter revalidering, end før revalideringen blev iværksat. Knap 6 pct. af disse revalidender har en forudgående erhvervsuddannelse. Formentlig er der tale om en gruppe, som er i revalidering på grund af tab af arbejdsevne. Et markant tab af arbejdsevne kan være årsagen til, at beskæftigelse efter endt uddannelsesrevalidering er ringere end beskæftigelse før revalidering. 121

32 Effekten modsvarer ikke omkostningerne Revalidering er dyrt som uddannelsesinstrument Revalidender har typisk færre år i job efter uddannelse Uddannelse gennemført på revalidering er dyrere for det offentlige end uddannelse gennemført på ordinære vilkår. Udgifterne til forsørgelse under uddannelsen er omkring tre gange så høj for revalidender som for personer på SU. Samtidig er revalidender typisk ældre end personer uddannet på ordinære vilkår, når uddannelsen afsluttes. Dermed er der kortere tid, hvor den enkelte kan tilbagebetale samfundets investering i uddannelse gennem deltagelse på arbejdsmarkedet. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det derfor væsentligt, at revalidering rettes imod jobområder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Succesen af revalidering kan måles ved at veje udgifterne til revalidering op imod, i hvor høj grad revalideringen efterfølgende fører til beskæftigelse. De direkte offentlige udgifter til revalidering afhænger af revalideringens længde og driftsudgifterne under revalideringsforløbet. Det koster samfundet ca kr., at en revalidend over 25 år gennemfører en lang videregående uddannelse på revalideringsydelse. En virksomhedsrevalidend med løntilskud koster tilsvarende i gennemsnit ca kr., jf. tabel

33 Tabel 4.2 Eksempel på afkast af revalidering MVU LVU Virksomhed Varighed 3,5 år 5 år 1 år Udgifter pr. person, kr. Revalideringsydelse/ løntilskud Taxameter, drift m.v. Offentlige udgifter i alt Efterfølgende beskæftigelse 77 pct. 42 pct. 63 pct. ANM.: Der antages, at revalidenden er over 25 år. Der modtages revalideringsydelse til den mellemlange samt lange videregående uddannelse og løntilskud til virksomhedsrevalideringen. KILDE: Egne beregninger. Når det er klarlagt, at den eneste vej tilbage til arbejdsmarkedet for en person er revalidering, får både samfundet og den enkelte revalidend mest ud af revalidering i virksomhed eller ved mellemlang videregående uddannelse. Den bedste forrentning af revalidering fås ved virksomhedsrevalidering, da de offentlige udgifter er lave som følge af det korte forløb. Samtidig er den efterfølgende beskæftigelse høj. LVU dyrt og dårligt Omvendt er det dyrt for samfundet, at en revalidend får en lang videregående uddannelse. Kombinationen af en lang revalideringsperiode og en lav efterfølgende beskæftigelse betyder, at investeringen i uddannelsen ikke tjenes hjem. 123

34 Appendiks 4.1 Specialkørsel fra Danmarks Statistik For at belyse bestanden af revalidender og typen af revalidering anvendes et tværsnitsdatasæt, der indeholder personer, der har modtaget hjælp til revalidering i 24. Disse personer omregnes til helårspersoner ud fra antallet af måneder, hvor de har modtaget støtte. For at belyse effekten af revalidering anvendes et datasæt, der indeholder personer, der har afsluttet et revalideringsforløb i 1. halvår 23. En person har afsluttet et revalideringsforløb, når der er modtaget støtte i mindst 1 måned i 1. halvår 23, men ingen støtte i 2. halvår 23. Varigheden af et revalideringsforløb er beregnet som antal måneder, hvor der er modtaget støtte i perioden samt i 1. halvår 23. Datasættet belyser derfor ikke, om der er tale om et samlet revalideringsforløb eller flere kortere forløb. Der benyttes oplysninger om revalidendernes højeste fuldførte uddannelse pr. 1. januar 24 (RAS, nov. 23). Disse sammenlignes med højste fuldførte uddannelse pr. 1. januar 22 for at belyse, om revalideringen har ført til en ny uddannelse på samme eller højere niveau. Det antages, at en ændring i uddannelsesniveau fra 22 til 24 skyldes, at en uddannelse er taget under revalidering. Revalidendernes socioøkonomiske status pr. 1. januar 24 (RAS, nov. 23) anvendes til at belyse arbejdsmarkedstilknytning efter revalidering. Revalidendens arbejdsmarkedstilknytning før revalidering belyses ved at benytte den socioøkonomiske status året før, revalidenden modtager støtte første gang. 124

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen?

Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Revalidering på vej ud eller på vej ind igen? Anvendelsen af revalidering er faldet med 40 fra 2005 til 2011. Skyldes det mantraet om den korteste vej til job, at anvendelsen af revalidering er faldet,

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -priser Netto 6.130 6.130 6.130 6.130 6.130 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68)

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.9 - side 1 Dato Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER (68) 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013*

Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift 461.393 294 5.757 467.444 455.118 12.326. Overførsel fra 2013* Regnskab Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsesrettede område. Formålet er at give borgere uden uddannelse, arbejde og borgere med nedsat arbejdsevne

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 28. februar 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne 08-1130 - JEHØ 6.5.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk Beskæftigelseslovgivningssystemet LAB -2008 www.finkelstein.dk Styring og sagsbehandling Ansvars- og styringsloven Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Persondataloven Offentlighedsloven VEJ nr. 73 af

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere