Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret..."

Transkript

1 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side Antallet af revalidender er faldet... side Mange kvinder bliver revalideret... side Hvad gik forud for revalideringen... side Flest i job efter virksomhedsrevalidering... side Mellemlange uddannelser giver job... side 118 Appendiks: 4.1 Specialkørsel fra Danmarks Statistik... side 124

2

3 4.1 Indledning og sammenfatning Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til omskoling eller genoptræning for personer med nedsat arbejdsevne. 21. personer er i revalidering. Mange kvinder med børn i revalidering Hver 6. uden for målgruppen Generelt er kvinder med børn overrepræsenteret, og mange er enlige forsørgere. Børn ser ud til at være udløsende faktor for deltagelse i revalidering. Godt hver sjette revalidend er uden for målgruppen for revalidering. Det kan skyldes, at revalidering for den enkelte er et økonomisk attraktivt alternativ til såvel kontanthjælp som SU. Revalidender er relativt unge. En tredjedel er under 3 år. Knap 2 pct. af revalidender under 3 år gennemfører deres første kompetencegivende uddannelse i revalidering. Revalidering bliver herved et alternativ til ordinær uddannelse og ikke omskoling, som er ordningens primære sigte. Virksomhedsrevalidering fører til beskæftigelse Flere kommer i beskæftigelse efter revalidering i virksomheder end efter revalidering i uddannelse. I gennemsnit varer forløbene i virksomheder 1 år og er dermed halvt så lange som revalidering i uddannelse. Kombinationen af høj efterfølgende beskæftigelse og korte forløb gør virksomhedsrevalidering attraktiv for både den enkelte og samfundet. Mellemlange uddannelser giver job En tredjedel revalidender gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i revalidering. De resterende deltager i kortere uddannelses- eller vejledningsforløb. Blandt revalidender, der afslutter en uddannelse, kommer 8 pct. i beskæftigelse efter en mellemlang videregående uddannelse, mens 4 pct. kommer i beskæftigelse efter en lang videregående uddannelse. 93

4 Lange videregående uddannelser kan ikke betale sig Revalidering koster det offentlige 4 mia. kr. om året. Forløbets længde og den efterfølgende beskæftigelse har stor betydning for, om revalidering er en hensigtsmæssig investering. Investeringen i lange videregående uddannelser til revalidender giver samfundet en dårlig forrentning. Dette forstærkes af, at der ofte uddannes til jobområder med ringe beskæftigelsesmuligheder. 94

5 4.2 Antallet af revalidender er faldet Færre i revalidering I alt er knap 21. personer under revalidering. Antallet af revalidender er faldet siden 2. Hovedparten af revalidenderne er i uddannelsesrevalidering, mens en mindre del er i virksomhedsrevalidering, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Færre i revalidering 1. helårspersoner Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Virksomhedsrevalidering indeholder modtagere af revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering, løntilskud ved optræning eller uddannelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering. KILDE: Danmarks Statistik. Færre på revalideringsydelse Bedre refusion til virksomhedsrevalidering Det samlede antal revalidender er faldet, fordi der er blevet færre uddannelsesrevalidender. Antallet af personer i virksomhedsrevalidering er steget svagt siden 21. Fra 22 er reglerne for revalidering ændret, så den statslige refusion til virksomhedsrevalidering er 65 pct. i stedet for 5 pct. Det er formentlig en af årsagerne til, at antallet af virksomhedsrevalidender er steget. 95

6 Som led i aftalen "Flere i arbejde" i 22 blev ungeindsatsen udvidet. Der blev blandt andet givet mulighed for, at en række såkaldte svage unge kan tage en uddannelse på kontanthjælp. De ville tidligere ofte være blevet visiteret til revalidering af sociale eller økonomiske årsager. Det har sandsynligvis været medvirkende til at reducere antallet af unge, der kommer fra kontanthjælp til revalidering, jf. afsnit 4.4. I 24 betalte det offentlige 3,9 mia. kr. til personer i revalidering. Heraf gik 2,6 mia. kr. til at finansiere uddannelsesrevalidering, mens,8 mia. kr. gik til virksomhedsrevalidering. Hertil kommer diverse udgifter til uddannelsesaktiviteter og bøger m.v., jf. Finansministeriet (25b). 96

7 Boks 4.1 Hvad er revalidering? Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp til omskoling eller genoptræning, der kan bidrage til, at en person med nedsat arbejdsevne fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Betingelserne for at få støtte til revalidering er: at personen har begrænsninger i arbejdsevnen af psykiske, fysiske eller sociale årsager, at der er en realistisk mulighed for, at revalideringen kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og at personen ikke kan hjælpes via aktivering eller det ordinære uddannelsessystem. Revalidering kan f.eks. bestå af hjælp til uddannelse, arbejdsprøvning, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere eller hjælp til at starte selvstændig virksomhed. I dette kapitel sondres mellem forløb i uddannelsesrevalidering, som kan bestå af uddannelse, vejledning og kommunalt tilrettelagte forløb, hvor revalidenden modtager revalideringsydelse, og virksomhedsrevalidering, som er virksomhedspraktik, hvor revalidenden modtager revalideringsydelse eller løn, hvortil virksomheden modtager et løntilskud. 97

8 4.3 Mange kvinder bliver revalideret Overtal af kvinder i revalidering To tredjedele af alle revalidender er kvinder. Kvinder er overrepræsenteret i alle aldersgrupper, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Flest kvinder i revalidering Helårspersoner, Mænd Kvinder < >54 År KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Revalidender er unge Økonomisk attraktiv overførselsindkomst Revalidender er relativt unge. Godt halvdelen er mellem 3 og 45 år, mens en tredjedel er under 3 år. Revalidering er generelt en økonomisk attraktiv ordning. For den enkelte er der et økonomisk incitament til at komme på revalideringsydelse frem for kontanthjælp eller SU, jf. boks

9 Boks 4.2 Ydelser pr. måned, 25 Revalidering: Under 25 år Over 25 år 7.85 kr kr. SU: Almindelig sats Dobbelt sats (til enlige forsørgere) kr kr. ANM.: Løntilskudssatsen er på 14,96 kr. pr. time. I virksomhedspraktik med løntilskud skal revalidender minimum have laveste overenskomstmæssige løn, hvis de er over 25 år. KILDE: Beskæftigelsesministeriet (24c). Revalideringsydelse svarer til højeste dagpenge og er uafhængig af samlevers indkomst. Kontanthjælp er derimod afhængig af husstandsindkomsten. Fra 1. januar 25 får enlige forsørgere dobbelt SU. Forskellen mellem indkomsten på SU og revalidering er derved blevet mindre, og incitamentet til at søge revalidering af økonomiske årsager er reduceret for denne gruppe. Når kvinder er overrepræsenteret, kan det skyldes, at revalidering, især for kvinder med børn, er den økonomisk mest attraktive mulighed for forsørgelse under uddannelse. Revalidering anvendes ofte af kvinder med børn (især enlige forsørgere) af sociale og økonomiske årsager, jf. Finansministeriet (23). Børn ikke i sig selv en social årsag Der er ikke hjemmel til at give revalidering af økonomiske årsager, og børn berettiger ikke i sig selv til at komme i revalidering af sociale årsager. 99

10 Børn som udløsende faktor for revalidering Børn ser dog ud til at være en udløsende faktor for, om en person bliver visiteret til revalidering. En stor andel kvindelige revalidender har børn, og mange er enlige forsørgere, jf. figur 4.3. Figur 4.3 Mange kvinder med børn i revalidering Helårspersoner, pct., 24 Enlig med hjemmeboende børn Par med hjemmeboende børn Enlig uden hjemmeboende børn Par uden hjemmeboende børn Over Over 35 År År Mænd Kvinder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Omkring hver tredje revalidend har ikke nedsat arbejdsevne på grund af fysiske eller psykiske problemer. 14 pct. angiver, at de er i revalidering på grund af sociale problemer. 16 pct. svarer, at de hverken er i revalidering på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer, jf. figur

11 Figur 4.4 Hver 6. revalidend uden for målgruppen Egen angivelse af årsag til revalidering, pct. Sociale Fysiske Psykiske Psykosociale Psykosomatiske Fysisk/social Ingen af disse årsager ANM.: Spørgeskemaundersøgelse for en stikprøve af dem, der afsluttede revalidering i KILDE: Socialforskningsinstituttet (22). Hver sjette er uden for målgruppen Hver sjette revalidend er dermed uden for målgruppen for revalidering og burde aldrig være tilkendt revalidering. Kvinder tilkendes i højere grad end mænd revalidering på grund af et socialt problem, mens ældre i mindre omfang end yngre tilkendes revalidering af sociale årsager, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Revalidender har et lavere uddannelsesniveau Revalidender er i gennemsnit lavere uddannet end personer i arbejdsstyrken. Over halvdelen har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det blandt personer i arbejdsstyrken gælder hver tredje, jf. figur

12 Figur 4.5 Lavere uddannelsesniveau blandt revalidender Pct., 24 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsudd. Videregående udd. Uoplyst Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Arbejdsstyrken ANM.: Højeste fuldførte uddannelse. Videregående uddannelse omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomhedsrevalidender har laveste uddannelsesniveau Personer revalideret i virksomhederne har det laveste uddannelsesniveau. 45 pct. har grundskolen som højeste uddannelse. Revalidender er relativt unge, og mange er derfor endnu ikke uddannet. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er således markant lavere blandt revalidender under 3 år end blandt øvrige aldersgrupper, jf. figur

13 Figur 4.6 Laveste uddannelsesniveau blandt unge Helårspersoner, pct., 24 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Uoplyst år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.5. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Knap 2 pct. af revalidender under 3 år gennemfører deres første erhvervskompetencegivende uddannelse i revalidering. Revalidering erstatter herved uddannelse under ordinære vilkår. 13

14 4.4 Hvad gik forud for revalideringen? Færre revalidender fra kontanthjælp Fra 22 til 25 er der sket et skift i revalidendernes indkomst forud for revalideringen. En større andel modtager sygedagpenge forud for revalidering, og færre modtager kontanthjælp, jf. figur 4.7. Figur 4.7 Færre revalidender kommer fra kontanthjælp Andel nye revalidender, pct., 1. halvår Selvforsørgelse Kontanthjælp Sygedagpenge Andet Status før revalidering ANM.: Forsørgelsesstatus ugen før revalidering påbegyndes. Andet omfatter dagpenge, ledighedsydelse, fleksjob m.v. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Færre kommer fra kontanthjælp Tidligere var det knap 3 pct., der kom fra kontanthjælp. Nu er det 2 pct. Andelen, der kommer fra kontanthjælp, er reduceret mest blandt unge. Andelen af under 3-årige revalidender, der kommer fra kontanthjælp, er faldet med 1 pct.-point fra 22 til 25. Flere i arbejde har reduceret antallet af unge revalidender Flere i arbejde medfører ret og pligt til uddannelse for alle under 3 år. Fordi der blandt årige er relativt mange forsørgere, er der indført en dispensationsmulighed, så personer under 3 år med forsørgerpligt og uden en uddannelse kan gennemføre en uddannelse på deres hidtidige ydelse det vil sige dagpenge eller kontanthjælp i stedet for på SU. 14

15 Det betyder formentlig, at en række unge, der af sociale eller økonomiske årsager tidligere ville være blevet visiteret til revalidering, nu får kontanthjælp under uddannelse. Alternativet til SU for disse unge er ikke længere revalidering, men kontanthjælp. Jo ældre, desto flere fra sygedagpenge Andelen af tidligere kontanthjælpsmodtagere er størst blandt unge, mens andelen af personer, der kommer fra sygedagpenge, stiger med alderen, jf. figur 4.8. Figur 4.8 Flest ældre fra sygedagpenge 1 Andel af nye revalidender, pct., 1. halvår 25 Kontanthjælp Sygedagpenge Selvforsørgelse Andet år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.7. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Boks 4.3 Analyser på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM Ved tilgang til revalidering medtages personer, der har været i ordningen i mindst fire uger, og som i fire uger forud for visitationen ikke har været på revalidering. Tilgangen 1. halvår 25 dækker over perioden uge til uge Tilgang i 1. halvår 22 dækker perioden uge Personernes ydelsesstatus en uge før visitationen benyttes. 15

16 Mange revalidender langt fra arbejdsmarkedet Lang tid i offentlig forsørgelse inden revalidering Revalidender, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, har typisk været i offentlig forsørgelse i lang tid. 9 pct. af kontanthjælpsmodtagere og 8 pct. af sygedagpengemodtagere havde således modtaget offentlig forsørgelse i mere end 9 pct. af året forud for revalidering, jf. figur 4.9. Figur 4.9 Høj overførselsgrad før revalidering Andel af tilgang til revalidering fra ydelse, pct., 1. halvår 25 Kontanthjælp Sygedagpenge Selvforsørgelse ,1,1-,2,2-,3,3-,4,4-,5,5-,6,6-,7,7-,8,8-,9,9-1, Offentlig indkomstforsørgelse det forudgående år ANM.: Forsørgelsesstatus ugen før revalidering påbegyndes. Overførslen kan komme fra flere ydelser. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Kontanthjælpsmodtagere har typisk et langt forløb i kontanthjælpssystemet forud for revalidering. Mange henvises efter lang tid på kontanthjælp til revalidering på grund af sociale problemer, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Aktivering som alternativ til revalidering Kommunerne har mulighed for langt tidligere at gøre en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere. Mulighederne for omskoling og genoptræning ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere er stort set identiske med de tilbud, revalidender kan modtage. Med aftalen om Flere i arbejde blev såvel revalidering som aktivering af kontanthjælpsmodtagere omfattet af redskabsviften i den aktive beskæftigelsespolitik, jf. boks

17 Boks 4.4 Redskabsviften i den aktive beskæftigelsesindsats Arbejdsformidlingen og kommunen kan give dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender tilbud om: 1) Vejledning og opkvalificering 2) Virksomhedspraktik 3) Ansættelse med løntilskud Tilbud skal indgå i en jobplan, der beskriver personens beskæftigelsesmål. Planen skal beskrive, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. Ved afgivelse af tilbud skal AF og kommunen tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der skal anvendes det redskab, der forudsættes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Der skal tages højde for, hvilken målgruppe personen tilhører, samt individuelle forhold. På baggrund heraf fastsætter AF eller kommunen indhold, varighed og timetal for det konkrete tilbud. Kommuner sparer ikke på revalidering frem for aktivering Der er ikke et entydigt økonomisk incitament for kommunerne til at tilbyde revalidering frem for aktivering. Kommunens udgifter til forsørgelse af revalidender er typisk højere end udgifterne til forsørgelse af kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til revalideringstilbud er i en række tilfælde sammenlignelige med de udgifter, der er til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Dog er det indtil videre gratis for kommunerne, hvis revalideringstilbuddet er statslig eller amtskommunalt finansieret uddannelse. 17

18 Indkomststigning til kontanthjælpsmodtagere Lang tid på sygedagpenge før revalidering For den enkelte kontanthjælpsmodtager giver revalideringsydelsen en indkomststigning særligt hvis kontanthjælpen har været reduceret eller helt er faldet bort på grund af ægtefællens indkomst. En stor andel revalidender har modtaget sygedagpenge næsten et år forud for revalidering. Kommunerne er således typisk lang tid om at iværksætte en revalidering, når sygdom medfører tab af erhvervsevne. Blandt revalidender, der kommer fra sygedagpenge, har 4 pct. været på sygedagpenge i over et år, jf. kapitel 2. Når sygedagpengeperioden på 52 uger udløber, skal kommunerne selv finansiere den fulde udgift til sygedagpenge, hvis perioden forlænges. Det giver kommunerne et incitament til at sikre, at personer, der ikke kan raskmeldes, kommer over i andre ordninger som f.eks. fleksjob eller revalidering. 18

19 4.5 Flest i job efter virksomhedsrevalidering Virksomhedsrevalidering giver bedre beskæftigelse Virksomhedsrevalidering giver størst chance for job. En større andel af virksomhedsrevalidender er i beskæftigelse efter endt revalidering end personer, der har været i uddannelsesrevalidering. Beskæftigelsen er ca. 15 pct. højere blandt virksomhedsrevalidender end blandt uddannelsesrevalidender, jf. figur 4.1. Figur 4.1 Virksomhedsrevalidering virker bedst Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før revalidering Efter revalidering Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Andel beskæftigede henholdsvis året inden revalidering blev påbegyndt og 4-1 måneder efter, at den blev afsluttet. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størst effekt af virksomhedsrevalidering Vanskeligt præcist at måle effekt af revalidering Det er også virksomhedsrevalidender, der har opnået den største forbedring i beskæftigelsessituationen i forhold til før revalidering. Effekten af revalidering er vanskelig direkte at måle. Det er ikke muligt at sige, hvordan revalidendens beskæftigelsessituation havde set ud, hvis revalideringen ikke var blevet iværksat. 19

20 Personer med en ringe beskæftigelsessituation forud for revalidering har de bedste muligheder for at øge beskæftigelsen. Men revalidering kan have lige så stor effekt for personer, som f.eks. på grund af sygdom er blevet udsat for tab af erhvervsevne, og som forud for revalidering har haft en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. En positiv effekt kan dog også forekomme, hvor en person efter revalidering får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end tidligere, men hvor alternativet havde været for eksempel en førtidspension. Hovedparten af dem, der efter revalidering ikke kommer i beskæftigelse, modtager enten kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, jf. figur Figur 4.11 Ikke i beskæftigelse efter revalidering Andel ikke-beskæftigede efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Dagpenge Kontanthjælp (inkl. aktivering) Sygedagpenge Andet Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering ANM.: Andel ikke-beskæftigede 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 11

21 Længere revalidering giver ikke større effekt Dobbelt så lange forløb i uddannelse som i virksomheder I gennemsnit er revalideringsforløb med uddannelse dobbelt så lange som revalideringsforløb i virksomheder. Uddannelsesrevalidender har i gennemsnit været to år i revalidering, mens virksomhedsrevalidender i gennemsnit har været et år i revalidering, jf. figur Figur 4.12 Dobbelt så lang tid i uddannelse 2,5 Varighed af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, år 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering, ANM.: Opgjort 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Halvdelen af virksomhedsforløb varer under ½ år Der er en stor spredning i længden af revalideringsforløb. Omkring halvdelen af virksomhedsrevalideringsforløb varer under et halvt år, mens det gælder for 2 pct. af forløb i uddannelsesrevalidering, jf. figur

22 Figur 4.13 Overvægt af korte virksomhedsforløb 5 Andel af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, pct. Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering <,5,6-1 1,1-1,5 1,6-2, 2,1-2,5 2,6-3, 3,1-3,5 3,6-4, 4,1-4,5 4,6-5, Over 5 År ANM.: Se figur Den relativt store andel korte revalideringsforløb kan skyldes afbrudte forløb. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I alt er knap 3 pct. af forløb i uddannelsesrevalidering over tre år. Lang tid i virksomhedsrevalidering øger ikke effekten For virksomhedsrevalidender har varigheden af forløbet ingen betydning for den efterfølgende beskæftigelse. Virksomhedsrevalidender har efterfølgende en beskæftigelse på over 6 pct., uanset om revalideringen har varet under et halvt år eller længere, jf. figur

23 Figur 4.14 Virksomhedsrevalidering giver job Andel i beskæftigelse efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. 7 Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering mdr mdr. 1-1,9 år 2-2,9 år 3-3,9 år 4 år og over I alt Forløbets varighed 1 ANM.: Andel beskæftigede 4-1 måneder efter endt revalidering. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For uddannelsesrevalidering stiger andelen, der efterfølgende er i beskæftigelse, frem mod en varighed af uddannelsen på 3-4 år. Det kan skyldes, at disse personer har anvendt revalideringen til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Generelt afhænger beskæftigelsen efter uddannelsesrevalidering af, hvilken uddannelse personen har taget. F.eks. giver mellemlange videregående uddannelser flere i beskæftigelse end lange videregående uddannelser, jf. afsnit

24 Alder har betydning Ældre i virksomhedsrevalidering Blandt revalidender over 5 år er næsten halvdelen i virksomhedsrevalidering, jf. figur Figur 4.15 Ældre revalideres i virksomheder Andel revalidender, pct., 24 Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Under Over 54 År KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Unge og ældre revalideres kortest tid Der er en sammenhæng mellem revalidenders alder, og hvor lange revalideringsforløb er. De korteste revalideringsforløb findes blandt revalidender under 25 år samt blandt revalidender over 5 år, jf. figur

25 Figur årige længst tid i uddannelse Varighed af revalideringsforløb afsluttet 1. halvår 23, år Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering 2,5 2, 1,5 1,,5 2,5 2, 1,5 1,,5, under 25 år år 3-34 år år over 5 år, ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Revalidender under 25 år deltager typisk i kort uddannelsesrevalidering, der for eksempel kan bestå af vejledning og kurser i almene fag som dansk på grundskoleniveau. Hensigten med disse forløb er formentlig at kvalificere de unge til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. For personer over 5 år kan der være overvejelser om det rentable i lange uddannelsesforløb. Virksomhedsrevalidering virker uanset alder Unge revalidender har året før virksomhedsrevalidering en markant lavere beskæftigelsesgrad end ældre. Efter endt virksomhedsrevalidering er unge stort set i samme omfang som ældre i beskæftigelse, jf. figur

26 Figur 4.17 Virksomhedsrevalidering er effektiv Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før virksomhedsrevalidering Efter virksomhedsrevalidering Under 25 år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Virksomhedsrevalidering er således relativt effektivt og uafhængig af alder og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet årige højeste beskæftigelse efter uddannelsesrevalidering Blandt uddannelsesrevalidender har 3-49-årige den højeste beskæftigelse efter revalidering. Beskæftigelsessituationen forbedres mest for 3-34-årige, da de forud for revalideringen har en relativt lav beskæftigelse, jf. figur

27 Figur 4.18 Flest blandt 3-49-årige i beskæftigelse Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct. Før uddannelsesrevalidering Efter uddannelsesrevalidering Under 25 år år 3-34 år år Over 5 år ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre dårligere stillet efter uddannelsesrevalidering For personer over 5 år fører uddannelsesrevalidering til lavere beskæftigelse end før revalideringen. Det er dermed ikke muligt at konkludere, at revalideringsydelse til personer over 5 år er samfundsmæssigt urentabelt. Alternativet kunne have været, at disse personer i stedet havde forladt arbejdsmarkedet. 117

28 4.6 Mellemlange uddannelser giver job 1/3 revalidender får en ny uddannelse Omkring en tredjedel af alle personer i revalidering afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Figur /3 får erhvervskompetencegivende uddannelse Andel afsluttet revalidering 1. halvår 23, pct. Erhvervsuddannelse Kort videregående udd. Ikke kompetencegivende uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse ANM.: Se figur KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De, der ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, har typisk deltaget i kortere uddannelses- og vejledningsforløb eller afbrudt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mellemlang videregående uddannelse giver job Blandt revalidender, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse, kommer knap 8 pct. efterfølgende i arbejde. Blandt revalidender, der gennemfører en lang videregående uddannelse, kommer 4 pct. efterfølgende i beskæftigelse, jf. figur

29 Figur 4.2 Mellemlange uddannelser giver job Andel i beskæftigelse før og efter revalidering afsluttet 1. halvår 23, pct Før revalidering Efter revalidering Erhvervsudd. Korte videregående KVUudd. videregående Mellemlange Lange videregående Ikke kompetencegivende EUD MVU LVU udd. Ikkekompetencegivende udd. udd ANM.: Se figur 4.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Lang videregående uddannelse ingen jobgaranti Revalidender, der afslutter en lang videregående uddannelse, har dermed den ringeste beskæftigelsessituation af alle revalidender. Beskæftigelsessituationen efter endt revalidering afhænger i høj grad af den konkrete uddannelse, som revalidenden har gennemført. Mange pædagoger uddannes gennem revalidering Seks ud af 1 personer, der gennemfører en mellemlang videregående uddannelse, får en uddannelse som pædagog, jf. tabel

30 Tabel 4.1 Populære uddannelser under revalidering 1. halvår 23 Antal personer Erhvervsuddannelser, heraf 67 Grunduddannelse i pædagogik 9 Kontor, administration 9 Social- og sundhedshjælper 9 Andet 41 Kort videregående uddannelse, heraf 28 Produktionsteknolog 4 Datamatiker 4 Multimediedesigner 3 Andet 18 Mellemlang videregående udd., heraf 1.18 Pædagog 72 Socialrådgiver 12 Folkeskolelærer 1 Andet 23 Lang videregående uddannelse, heraf 14 Humanistisk 6 Samfundsvidenskabelig 4 Naturvidenskabelig 1 Andet 3 Ikke-kompetencegivende uddannelse 5.52 Revalidender i alt 7.79 ANM.: Personer, der afsluttede revalidering i 1. halvår 23. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25 pct. af alle nyuddannede pædagoger i revalidering Det svarer til, at omkring 25 pct. af alle færdiguddannede pædagoger i 23 har været i revalidering under uddannelsen. 12

31 Pædagoguddannelsen sikrer generelt en høj beskæftigelse efter endt uddannelse. Blandt revalidender, der afslutter pædagoguddannelsen, er ca. 8 pct. efterfølgende i beskæftigelse. Det er lidt flere end for mellemlange videregående uddannelser generelt. Lange uddannelser giver få job Mulighed for meget langvarig revalidering Få i job efter korte videregående uddannelser Blandt revalidender, der tager en lang videregående uddannelse, er der en lav beskæftigelse efter endt revalidering. Det kan skyldes, at 4 pct. har afsluttet en humanistisk uddannelse, hvor arbejdsløsheden generelt er høj. Kommuner skal tilrettelægge revalidering, så den kan gennemføres på kortest mulig tid. Alligevel indeholder loven en mulighed for, at revalidender kan tage en lang videregående uddannelse, hvis revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad taler for det. Der kan endog gives dispensation for reglen om, at revalidering maksimalt må vare 5 år, jf. Beskæftigelsesministeriet (23). Revalidender, der afslutter en kort videregående uddannelse, deltager ligeledes i nogen udstrækning i uddannelse, hvor der er en ringe beskæftigelse, f.eks. multimediedesigneruddannelsen, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (24b). Revalidender, der afslutter en kort videregående uddannelse, har generelt en ringere beskæftigelse efter revalidering, end før revalideringen blev iværksat. Knap 6 pct. af disse revalidender har en forudgående erhvervsuddannelse. Formentlig er der tale om en gruppe, som er i revalidering på grund af tab af arbejdsevne. Et markant tab af arbejdsevne kan være årsagen til, at beskæftigelse efter endt uddannelsesrevalidering er ringere end beskæftigelse før revalidering. 121

32 Effekten modsvarer ikke omkostningerne Revalidering er dyrt som uddannelsesinstrument Revalidender har typisk færre år i job efter uddannelse Uddannelse gennemført på revalidering er dyrere for det offentlige end uddannelse gennemført på ordinære vilkår. Udgifterne til forsørgelse under uddannelsen er omkring tre gange så høj for revalidender som for personer på SU. Samtidig er revalidender typisk ældre end personer uddannet på ordinære vilkår, når uddannelsen afsluttes. Dermed er der kortere tid, hvor den enkelte kan tilbagebetale samfundets investering i uddannelse gennem deltagelse på arbejdsmarkedet. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det derfor væsentligt, at revalidering rettes imod jobområder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Succesen af revalidering kan måles ved at veje udgifterne til revalidering op imod, i hvor høj grad revalideringen efterfølgende fører til beskæftigelse. De direkte offentlige udgifter til revalidering afhænger af revalideringens længde og driftsudgifterne under revalideringsforløbet. Det koster samfundet ca kr., at en revalidend over 25 år gennemfører en lang videregående uddannelse på revalideringsydelse. En virksomhedsrevalidend med løntilskud koster tilsvarende i gennemsnit ca kr., jf. tabel

33 Tabel 4.2 Eksempel på afkast af revalidering MVU LVU Virksomhed Varighed 3,5 år 5 år 1 år Udgifter pr. person, kr. Revalideringsydelse/ løntilskud Taxameter, drift m.v. Offentlige udgifter i alt Efterfølgende beskæftigelse 77 pct. 42 pct. 63 pct. ANM.: Der antages, at revalidenden er over 25 år. Der modtages revalideringsydelse til den mellemlange samt lange videregående uddannelse og løntilskud til virksomhedsrevalideringen. KILDE: Egne beregninger. Når det er klarlagt, at den eneste vej tilbage til arbejdsmarkedet for en person er revalidering, får både samfundet og den enkelte revalidend mest ud af revalidering i virksomhed eller ved mellemlang videregående uddannelse. Den bedste forrentning af revalidering fås ved virksomhedsrevalidering, da de offentlige udgifter er lave som følge af det korte forløb. Samtidig er den efterfølgende beskæftigelse høj. LVU dyrt og dårligt Omvendt er det dyrt for samfundet, at en revalidend får en lang videregående uddannelse. Kombinationen af en lang revalideringsperiode og en lav efterfølgende beskæftigelse betyder, at investeringen i uddannelsen ikke tjenes hjem. 123

34 Appendiks 4.1 Specialkørsel fra Danmarks Statistik For at belyse bestanden af revalidender og typen af revalidering anvendes et tværsnitsdatasæt, der indeholder personer, der har modtaget hjælp til revalidering i 24. Disse personer omregnes til helårspersoner ud fra antallet af måneder, hvor de har modtaget støtte. For at belyse effekten af revalidering anvendes et datasæt, der indeholder personer, der har afsluttet et revalideringsforløb i 1. halvår 23. En person har afsluttet et revalideringsforløb, når der er modtaget støtte i mindst 1 måned i 1. halvår 23, men ingen støtte i 2. halvår 23. Varigheden af et revalideringsforløb er beregnet som antal måneder, hvor der er modtaget støtte i perioden samt i 1. halvår 23. Datasættet belyser derfor ikke, om der er tale om et samlet revalideringsforløb eller flere kortere forløb. Der benyttes oplysninger om revalidendernes højeste fuldførte uddannelse pr. 1. januar 24 (RAS, nov. 23). Disse sammenlignes med højste fuldførte uddannelse pr. 1. januar 22 for at belyse, om revalideringen har ført til en ny uddannelse på samme eller højere niveau. Det antages, at en ændring i uddannelsesniveau fra 22 til 24 skyldes, at en uddannelse er taget under revalidering. Revalidendernes socioøkonomiske status pr. 1. januar 24 (RAS, nov. 23) anvendes til at belyse arbejdsmarkedstilknytning efter revalidering. Revalidendens arbejdsmarkedstilknytning før revalidering belyses ved at benytte den socioøkonomiske status året før, revalidenden modtager støtte første gang. 124

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenfatning. December 1999. Dansk Arbejdsgiverforening Sammenfatning December 1999 Dansk Arbejdsgiverforening Socialpolitikken & arbejdsmarkedet, sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 16 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011

Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland. April 2011 Analyse af revalideringsindsatsen i Nordjylland April 211 Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med de tre nordjyske kommuner Morsø, Hjørring og Aalborg bedt mploy a/s om en analyse

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Aktivering og beskæftigelse side 1

Aktivering og beskæftigelse side 1 Aktivering og beskæftigelse side 1 Indhold 3.44 Produktionsskoler... 2 5.60 Introduktionsprogram mv. for udlændinge... 3 5.61 Kontanthjælp til udlændinge... 5 5.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere...

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 58.501.368 298.196.931 239.695.563 20-4.760.295 Negative tal = merudgifter 42.311.024 225.573.528

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter

Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1000 kr. 2014-prisniveau Opr. budget 2014 14-pl Korr. Budgetforslag 2015 BO1 2016 BO2 2017 BO3 2018 Økonomiudvalg 187.328 185.854 185.854 185.854 185.854

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr.

2.407.000 kr. Aktivitet Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. Udgifter: 00.32 2.407.000 kr. Fritidsfaciliteter Indtægter: -2.235.000 kr. På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende drift og anlæg af fritidsfaciliteter. Budgettet for 2013 fordeler

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats.

Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. 22. maj 2014/CSTE Projekt: En offensiv uddannelsesindsats. Projektbeskrivelse Projektets hovedformål er At forbedre uddannelsesgraden i Vordingborg Kommune At opkvalificere arbejdskraft til virksomhedernes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og Strategi NOTAT Dato: 18-05-2006 Sagsnr.: 307388 Dok.nr.: 1845819 PKM Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet 1. kvartal 2006

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere