Natura 2000-handleplan Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47

Transkript

1 Natura 2000-handleplan Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Forslag August

2 Kolofon Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan for Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt Haderslev, Kolding, Assens og Middelfart kommuner År: 2016 Forside: Kort: Uffe Johansen, Assens Kommune Geodatastyrelsen Må citeres med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé...4 Baggrund...5 Beskrivelse af Natura 2000-området Lillebælt...7 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan...8 Behov for indsatser...11 Indsatser fordelt på aktør...15 Prioritering af den forventede indsats...16 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse...18 Miljøvurdering af handleplan...20 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Bilag 2: Målsætningerne og indsatsprogrammet fra den statslige Natura 2000-plan...22 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...26 Bilag 4: Kortbilag...28 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m

4 Resumé Natura 2000-handleplanen for Lillebælt er en udmøntning af den statslige Natura plan, Lillebælt , og beskriver den indsats, der skal sættes i gang i Natura 2000-området inden udgangen af Lillebælt er et stort og komplekst Natura 2000-område med 28 naturtyper og 19 arter på udpegningsgrundlaget. Området strækker sig langs kysten i fire kommuner og rummer flere statsejede arealer. Målet er at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod at pleje de eksisterende naturtyper som strandenge, overdrev og rigkær, at forbedre levesteder for områdets truede ynglefugle, at skabe bedre sammenhænge mellem særlig sårbar natur og bekæmpe ikke-hjemmehørende arter. Her ud over skal indsatser fra første Natura 2000-planperiode færdiggøres og konsolideres. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. 4

5 Baggrund Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Haderslev, Kolding, Middelfart og Assens kommuner på grundlag af Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og i kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i et Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Naturstyrelsen Sønderjylland, Naturstyrelsen Trekantsområdet og Forsvaret ønsker selv at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer. Resuméer af disse planer kan ses i bilag 1. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 946 af 27. juni 2016). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: 5

6 En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag. De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. 6

7 Beskrivelse af Natura 2000-området Lillebælt Områdebeskrivelse Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Ca. 280 km2 består af hav og 70 km2 er land. Lillebælt bliver et af landets vigtige yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder, og levestederne bliver tilstrækkeligt store og rummer velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Der er 3 større beboede øer og 7 holme. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna og -flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for en række kystfugle. Langs kysten og på øerne er der store områder med værdifulde strandenge, rigkær og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter. Målsætning for Lillebælt Det overordnede mål for området er: Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. I Natura 2000-planen er endvidere opstillet en række konkrete målsætninger for naturtyper og arter. De fremgår af bilag 2. Indsatsprogram Opfyldelsen af habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter strækker sig over flere planperioder. Staten har i Natura 2000-planen fastlagt krav til indsatser i 2. planperiode. De kan ses i bilag 2. De marine naturtyper opnår en god vandkvalitet samt en rig fauna og bundvegetation, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og de mange fuglearter, der har levested her. Strandenge og andre lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og naturtypernes forekomster udvides om muligt og gøres mere sammenhængende. Den nedbrudte højmose/skovbevoksede tørvemose på Brandsø udvikles til en aktiv højmose, såfremt naturgrundlaget giver mulighed herfor. Naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær prioriteres højt, og deres arealer øges. Levestederne for de truede fuglearter plettet rørvagtel, dværgterne, mosehornugle, brushane (ynglefugle) samt ederfugl (rastende fugle) prioriteres højt, sikres og udvides om nødvendigt. 7

8 Redegørelse for gennemførelse af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunerne har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Den konkrete indsats med pleje af de eksisterende naturtyper forventedes i stort omfang gennemført ved, at lodsejerne frivilligt i projekter eller selv søgte om tilskud fra en række særlige EU-tilskudsordninger (pleje af græs- og naturarealer) under Landdistriktsprogrammet. Nedenstående tabel 1 og 2 viser en oversigt over de realiserede og påbegyndte indsatser på private arealer inden for Natura 2000-området. Tabel 1. Følgende projekter er finansieret via kommunernes egne midler eller DUT-midler: Middelfart Kommune Indsats Habitatnatur Total (hab.natur, øvrig 3 natur, græsarealer mm.) Udvidelse af rigkær (ved rydning 3 ha 3 ha af ung elle-sump) Assens Kommune Udlægning af omdriftsjord til 4 ha permanent natur Hegning/forberedelse til afgræsning 43,6 ha 53,3 ha (inkl. læskur) Opkøb af får til afgræsning af 14,8 ha afgræsses 24,7 ha afgræsses Bastholm og dele af Bågø Nor Bekæmpelse af rynket rose 1,2 ha 7,1 ha Kolding Kommune Bekæmpelse af rynket rose på strandoverdrev ved Solkjær Engsø 2 ha Haderslev Kommune Ikke tilskudsberettigede udgifter til i øvrigt Landdistriktsfinansierede hegnings- og rydningsprojekter Eks.: rydning af rørskov, bortskaffelse af afklip fra tilgroet hegnslinje samt efterfølgende småjusteringer i hegnslinjer mv. Der er igangsat registrering af rynket rose ved hjælp af drone. En overflyvning af den samlede kyststrækning i kommunen gennemføres i efteråret projekter på i alt 53 ha 3 projekter på i alt 88 ha Tabel-note: På grund af forskelle i overvågningsmetoder, og derfor også i opgørelsen af antal hektar af de enkelte naturtyper, er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne opgørelsen over den gennemførte indsats med indsatsbehovet som angivet i Natura 2000-planen for

9 Haderslev Kommune har desuden indgået et samarbejde med den lokale afdeling af DOF om registreringer af fugle i vildtreservaterne. Tabel 2. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og delvis faciliteret af kommunerne: Middelfart Kommune Indsats Habitatnatur Total (hab.natur, øvrig 3 natur, græsarealer mm.) Pleje af græs- og naturarealer 157 ha 249 ha (tilsagn fra statslig støtteordning) Hegning/forberedelse til afgræsning 248 ha 319 ha Etablering af optimale vandstandsforhold, 232 ha forundersøgelse Assens Kommune Pleje af græs- og naturarealer (tilsagn fra statslig støtteordning) 80 ha 80 ha Kolding Kommune Haderslev Kommune Etablering af optimale vandstandsforhold Pleje af græs- og naturarealer med tilsagn fra statslig støtteordning Hegning/forberedelse til afgræsning I handleplan blev der skønnet et behov for en ny indsats på ca. 86 ha. Ved nærmere gennemgang af arealerne er det vurderet, at der ikke er behov for en hydrologi-indsats i de pågældende områder. 31 ha* 39 ha* 53 ha 88 ha Rydning 0,7 ha 0,7 ha Pleje af græs- og naturarealer 66 ha 85 ha (tilsagn fra statslig støtteordning) Hegning/forberedelse til afgræsning 110 ha 169 ha Rydning Etablering af optimale vandstandsforhold, forundersøgelse 4,7 ha 224 ha (tilsagn om realisering på 25 ha) *Opgørelsen er lavet på baggrund af ældre data, som staten har stillet til rådighed for kommunerne til udarbejdelse af handleplanerne for anden handleplanperiode. Kolding Kommune har på baggrund af kendskab til de aktuelle forhold opgjort, at der pr afgræsses i alt 116 ha naturarealer i området, hvoraf de 73 ha er habitatnatur. 9

10 Ud over de indsatser, som er angivet i tabellerne, har der i Kolding, Assens og Middelfart kommuner været gennemført en betydelig indsats i forbindelse med udarbejdelse af en ansøgning til EU s LIFE-ordning vedrørende et projekt i den vestlige del af Østersøen, der har til formål at forbedre levestederne for en række kystfugle. Projektet, som samlet havde et budget på ca. 51,8 mio. kr., opnåede ikke EU-støtte i Det er forventningen, at der søges igen i Assens Kommune ansøger EU s LIFE-ordning vedr. et naturgenopretningsprojekt på Bågø i 2016 som del af indsatsen om at forbedre levestederne for en række kystfugle. Der forventes svar på ansøgningen i løbet af Faciliterende og opsøgende arbejde Kommunerne har i forskelligt omfang og med forskellig tilgang udført facilliterende og opsøgende arbejde jf. de enkelte kommuners prioritering i Natura 2000-handelplan for Således har der i Natura 2000-området været udført følgende typer af indsatser: Tabel 3. Faciliterende og opsøgende arbejde i planperioden Indsatsområde Oplysning om handleplanernes indhold og mulighederne for tilskud til naturpleje via pressemeddelelser og/eller på kommunens hjemmeside Inddragelse af kommunens Grønne Råd/ Bæredygtighedsråd og/ eller LAG-udvalg Oplysning om relevante støtteordninger til lodsejere via brev Afholdelse af offentlige markvandringer, møder og/eller workshops Telefonkontakt og køkkenbordsmøder med lodsejere om mulighederne for deltagelse i projekter Bidrag til udformning af lodsejers ansøgning om tilskud via støtteordninger og/eller økonomisk tilskud til landbrugskonsulent Ansøgning om tilskud via støtteordninger, kommunen er ansøger Assens Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune 10

11 Behov for indsatser Den statslige Natura 2000-plan for Lillebælt indeholder konkrete mål for området og et indsatsprogram med bindende retningslinjer for indsatsen i planperioden. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings basisanalyse indeholder kortlægning af habitat-naturtyper og levesteder, og kan ses på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Som en del heraf indgår vurderinger af naturtilstanden for naturtyper og arter samt vurderinger af strukturelle forhold som f.eks. tilgroning og afvanding. Vurderingerne for naturtyperne kan ses på hjemmesiden PRIOR. Indsatserne i 2. planperiode har fokus på at sikre pleje af de eksisterende naturtyper, at forbedre levesteder for truede ynglefugle og at bekæmpe invasive arter. Der påbegyndes en proces for at forbedre naturen gennem sammenkædning af eksisterende og særlig sårbar natur. Endvidere er der fokus på at færdiggøre og konsolidere indsatsen fra første planperiode ( ). Naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 3, mens målsætning og indsatsprogram fremgår af bilag 2. På baggrund heraf og af basisanalysen har kommunerne vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag, jf. tabel 4 og 5. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Forvaltningstiltag og metoder fra skovhandleplanen (skovbevoksede fredskovspligtige arealer), der fortsat er gældende, er for helhedens skyld gengivet i særskilt tabel (tabel 6). Indsatserne gennemføres i videst mulig omfang gennem frivillige aftaler. Naturtyper Tilstanden i de eksisterende naturtyper fremgår af basisanalysen De eksisterende naturtyper sikres og forbedres gennem drift og pleje (rydning, græsning og høslæt). Den konkrete indsats forventes i lighed med 1. planperiode i stort omfang gennemført ved, at lodsejerne søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og - for skovbevoksede arealer til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Nogle områder er negativt påvirket af afvanding. Første planperiodes indsats med at forbedre hydrologien i de våde naturtyper videreføres. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, kalkoverdrev og surt overdrev med en forekomst på over 10 %. Skovnaturtyperne har en god-høj naturtilstand. Der er tilskudsordninger for naturtype bevarende drift, som lodsejerne kan søge. Mange af områdets naturområder er små og ligger spredt. Det udgør en trussel mod naturtilstanden. Omfanget af indsatsen for at sikre sammenhæng mellem forekomster af hhv. kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær vil afhænge af tilskudsordningen og den økonomi, som staten afsætter hertil. Tilskudsordningen forventes vedtaget i

12 Tabel 4. Behov for forvaltningstiltag for habitat-naturtyperne* Forventede forvaltningstiltag og metoder Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Op til 94 ha Lysåbne naturtyper* Rydning af uønsket opvækst Forbedring af hydrologi Græsning eller høslæt Op til 94 ha Op til 151 ha Op til 151 ha Skovnaturtyper uden fredskovspligt* Ny habitatnatur (videreført fra 1. planperiode) Under tilsagn** Uden tilsagn Samlet Bekæmpelse af invasive arter (primært Rynket Rose) Fortsæt skovnaturtypebevarende drift og pleje, urørt skov, forbedring af hydrologi 526 ha 85 ha 611 ha Op til 371 ha Op til 26 ha 982 ha*** Op til 26 ha 36 ha Op til 36 ha Tidvis våd eng Op til 4 ha Op til 4 ha Kalkoverdrev Op til 8 ha Op til 8 ha Surt overdrev Op til 10 ha Op til 10 ha Rigkær Op til 26 ha Op til 26 ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. **Det antages at alle aftaler, der ophører i perioden, gentegnes (380 ha). *** uden naturtyperne grå/grøn klit, nedbrudt højmose, strandvolde med enårige og flerårige, kystklint/klippe, forklit, hvid klit og kildevæld, da disse naturtyper ikke har plejebehov i form af græsning eller høslæt. De angivne værdier i tabel 4 er et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte habitat-naturtyper. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går tilbage, samt at tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Der skelnes mellem Igangværende indsats og Behov for ny indsats, da der siden basisanalysen er igangsat indsatser, der bidrager til at opfylde handleplanens mål. Opgørelsen af arealer med behov for indsats i denne handleplan er baseret på statens kortlægning i 12

13 og som findes i basisanalysen, revideret udgave Opgørelsen af indsatsbehovet kan ikke sammenlignes med de tilsvarende opgørelser i den forrige handleplan, der var baseret på statens kortlægning i Det skyldes, at udsving i både antallet af habitat-naturtyper, deres areal og tilstand i flere tilfælde skyldes større detaljeringsgrad og ændringer i kortlægningsmetode og ikke i reelle ændringer i naturtilstanden. Forholdet er omtalt i basisanalysen. I Natura 2000-plan Lillebælt fremgik af målsætningerne et specifik krav om udvidelse af arealet med overdrev, rigkær og tidvis våd eng. Der er iværksat pleje af en række naturområder, som forventes på sigt at udvikles til habitatnatur. Således forventes det at arealet med habitatnatur øges med op til 49 ha. Arter Naturstyrelsen, nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, har kortlagt ynglefuglenes levesteder og vurderet deres tilstand. De enkelte arters levesteder og tilstandsvurderingen kan ses på Miljøog Fødevareministeriets hjemmeside. De kortlagte levesteder for rørhøg, plettet rørvagtel, brushane og fjordterne skal bringes til eller fastholdes i god tilstand. Af de kortlagte levesteder for havterne, dværgterne og klyde skal mindst 75 % enten bringes til eller fastholdes i god tilstand. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for havørn, engsnarre og mosehornugle som ynglefugle skal sikres eller øges. Da der ikke i forbindelse med statens udarbejdelse af basisanalysen, der ligger til grund for den statslige Natura plan, er kortlagt levesteder for havørn, engsnarre og mosehornugle, fremgår der ikke et indsatsbehov i skemaet nedenfor. Det skønnede behov for indsatser for arter er angivet i tabel 5. Forventede forvaltningstiltag og metoder Tilstanden forbedres og vedligeholdes i kortlagte egnede levesteder for: - Plettet rørvagtel - Brushane - Fjordterne - Havterne - Dværgterne - Klyde Igangværende indsats Ca. 36 ha Ca. 144 ha Ca. 1 ha - Ca. 1 ha Ca. 2 ha 13 Skøn over behov Ny indsats Op til 34 ha Op til 96 ha Op til 54 ha Op til 65 ha Op til 46 ha Op til 74 ha Samlet behov for indsats Op til 70 ha Op til 240 ha Op til 55 ha Op til 65 ha Op til 47 ha Op til 76 ha Tilstanden opretholdes i kortlagte levesteder for: - Rørhøg Ca. 197 ha - Ca. 197 ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1.

14 Videreførelse af skovhandleplaner Her gengives den gældende skovhandleplans forventede forvaltningstiltag og metoder. Denne indsats er således ikke en del af Natura 2000-handleplanen for Lillebælt Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er ansvarlig for at gennemføre indsatserne i skovhandleplanerne inden udgangen af Tabel 6. Behov for indsatser fra den gældende skovhandleplan * Forventede forvaltningstiltag og metoder Skovnaturtyper med fredskovspligt Skovnaturtypebevarende drift og pleje, urørt skov, forbedring af hydrologi Urørt skov Forbedring af hydrologi Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Op til 70 ha Op til 1 ha Op til 17 ha *Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. 14

15 Indsatser fordelt på aktør I Natura 2000-planen indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer: - Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust - Tilstanden af levestederne for plettet rørvagtel og brushane forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet - Tilstanden af levesteder for klyde, havterne, dværgterne og fjordterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder for klyde, havterne og dværgterne samt de 3 kortlagte levesteder for fjordterne får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet - Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne grå/grøn klit, kalkoverdrev og surt overdrev med fokus på arealer med en forekomst på over 10 % Det kan både være handleplanmyndighederne og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Tabel 7 viser den aftalte opgavefordeling, der er mellem handleplanmyndighederne i Natura 2000-området. Tabel 7: Fordeling af opgaver mellem handleplanmyndigheder* Udvidelse af naturtyper: (videreførelse af indsats fra 1.planperiode) Forbedring af levesteder for arter Sikring af kortlagte levesteder for arter Tidvis våd eng, kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær Handleplanmyndighed Total Assens Middelfart Kolding Haderslev Op til 2 ha Op til 31 ha Op til 10 ha Op til 6 ha Op til 49 ha Plettet rørvagtel Op til 34 ha Op til 34 ha Brushane Op til 58 ha Op til 38 ha Op til 96 ha Fjordterne Op til 33 ha Op til 22 ha Op til 55 ha Havterne Op til 55 ha Op til 10 ha Op til 65 ha Dværgterne Op til 46 ha Op til 46 ha Klyde Op til 40ha Op til 18 ha Op til 16 ha Op til 74 ha Plettet rørvagtel Op til 36 ha Op til 36 ha Brushane Op til 52 ha Op til 70 ha Op til 22 ha Op til 144 ha Fjordterne Op til 1 ha Op til 1 ha Rørhøg Op til 36 ha Op til 127 ha Op til 34 ha Op til 197 ha Bekæmpelse af rynket rose Ca. 0,1ha Ca. 3 ha Ca. 23 ha Op til 36 ha *Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. Desuden fremgår af den statslige plan, at der skal sikres sammenhæng mellem forekomster af specifikke naturtyper. Indsatsbehovet fremgår ikke af tabellen, idet indsatsen afventer den kommende støtteordning under Landdistriktsprogrammet. Ordningen forventes vedtaget i

16 Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden Sammenhæng i naturen Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 4 og 5), det fremgår af Miljømålsloven. Den nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. terne eller plettet rørvagtel og/eller hvor rynket rose er en trussel mod habitatnatur. Det undersøges om der er mulighed for at nedbringe forstyrrelser og prædation af klyde, fjordterne og plettet rørvagtel og om der er særligt indsatskrævende arealer i forhold til rynket rose. Hvis der viser sig oplagte muligheder for sammenkædning af habitatnatur i forbindelse med græsningsaftaler eller lign. vil dette blive prioriteret. Kolding Kommune Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Kolding Kommune forventer at gennemføre med særlig fokus på: De fire kommuner, som er omfattet af Natura 2000-planen for Lillebælt, har valgt at prioritere indsatsen og lægge særligt fokus som beskrevet neden for. Haderslev Kommune Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Haderslev Kommune forventer at gennemføre med særlig fokus på: Principper for prioritering: Haderslev Kommune vil have særligt fokus på: Facilitering af den fortsatte sikring af den eksisterende natur via støtteordninger Frivillighed hos lodsejere Indsats på arealer hvor både arter og naturtyper tilgodeses Indsats for arter/arealer hvor tilstanden er ugunstig Prioritering af indsats: Sikring af den eksisterende habitatnatur sker ved opsøgende kontakt med alle lodsejerne. Lodsejerne vil blive oplyst om relevante støtteordninger, om habitatnatur og arter på deres arealer, og om eventuelle trusler mod arter/naturtyper. Der vil være særligt fokus (tidlig indsats) på arealer som er udpegede som levesteder for klyde, fjord- 16 I Kolding Kommune vil i 2. planperiode primært prioritere opfølgning på indsatser påbegyndt i 1. planperiode. Realiseringen af Natura 2000-handleplanen understøtter desuden en række mål og indsatser i anden kommunal planlægning, som bl.a. Naturkvalitetsplanen, Miljøpolitikken og Outdoor-strategien. Indsatsen omfatter: Udvide og sammenkæde lysåbne naturarealer gennem plejetiltag o Kommunen vil fortsætte den faciliterende indsats påbegyndt i 1. planperiode, som fremmer afgræsning af lysåbne naturtyper via bl.a. hegning, rydning og formidling af kontakt mellem lodsejere og dyreholdere. Der er særligt fokus på at opretholde og forbedre tilstanden for habitatnaturtyperne rigkær (7230), strandeng (1330) og surt overdrev (6230), men andre arealer indgår også, hvilket muliggør at habitatnaturtyperne på sigt kan udvides og sammenkædes. Indsatsen søger desuden at sikre levesteder for arter på udpegningsgrundlaget. o Det er fra statens side varslet, at der i 2. planperioden, vil komme en ny pulje via Landdistriksprogrammet, hvor der kan søges tilskud til sammenkædning af habitatnatur. Kolding Kommune vil prioritere, at udføre en opsøgende/facilliterende indsats for sammenkædning af habitatnatur via denne ordning, hvis det vurderes relevant.

17 Bekæmpe invasive arter o Der er i 1. planperiode iværksat bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området, samt bekæmpelse af rynket rose langs kysten ved Solkær Enge. Indsatsen forventes at fortsætte i anden planperiode. Samarbejde med interesserede lodsejere o Kommunen vil prioritere det fortsatte samarbejde med interesserede lodsejere i området og forventer i løbet af anden planperiode at have kontaktet alle private lodsejere med plejekrævende habitatnaturtyper, med henblik på at fremme igangværende eller nye plejetiltag. Assens Kommune Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Assens Kommune forventer at gennemføre med særlig fokus på: Kommunen vil prioritere at fortsætte samarbejdet med lodsejere, organisationer og foreninger mv. omkring arbejdet med at realisere handleplanen, der for Lillebælt består i at sikre og fortsætte indsatsen fra 1. planperiode omkring afgræsning og hensigtsmæssig pleje af habitatnaturarealerne og gøre en særlig indsats for de udpegede levesteder for ynglefugle. Indsatsen med sammenkædning af sårbar natur vil afvente bekendtgørelsen for tilskudsordningen hertil. Den forventes vedtaget i Kommunen vil følge nedenstående principper i forvaltningsindsatsen: Indsatser, der både tilgodeser naturtyper og arter Indsatser, der giver mest natur for pengene Indsatser, hvor der er velvillige lodsejere Indsatser, der skaber større og sammenhængende naturområder Indsatser, der understøtter anden kommunal planlægning (f.eks. rekreative muligheder) Rækkefølgen for indsatserne vil prioriteres som følgende: De mest truede arter og naturtyper prioriteres først Større/Komplekse projekter, hvor planlægning og gennemførelse kan være tidskrævende, sættes i gang tidligt i planperioden Let fremkommelige projekter gennemføres tidligt Frivillighed hos lodsejerne Middelfart Kommune Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som Middelfart Kommune forventer at gennemføre med særlig fokus på: Der fokuseres overordnet på indsatser, som: Tilgodeser både naturtyper og arter Skaber større og sammenhængende naturområder Sikrer mest natur for pengene Opgaverne løses med følgende tilgang: Definering af konkrete projekter Samarbejde med interesserede lodsejere Ansøgning om eksterne midler til medfinansiering, herunder eks. EU LIFE, Landdistriktsprogrammet og fonde Tidsfølgen af opgaverne prioriteres som følgende: Større og mere komplekse projekter, hvor planlægning og gennemførelse kan være tidskrævende, og som vil være afhængig af, at der søges eksterne finansieringsmuligheder som eks. LIFE, nationale puljer, bidrag fra fonde sættes i gang tidligt Faciliterende indsats over for lodsejere med særligt store naturarealer Mindre projekter, der giver synergi med andre indsatser 17

18 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er hensigten at planlægge og udføre projekterne som beskrevet i afsnittet Prioritering af den forventede indsats, og i den forbindelse tager kommunerne en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 8 viser kommunernes plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Fælles for kommunernes interessentinddragelse i forbindelse med projekter Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive, hvornår i planperioden projekterne fysik bliver udført for hovedparten af projekterne. Tidsfølgen, der er beskrevet under prioriteringen af indsatsen, søges fulgt. Kommunerne vil ved hvert enkelt projekt sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget gennem en transparent og involverende proces. Metoden vil afhænge af projekttype, projektstørrelse og antallet af lodsejere. Lodsejerne vil i alle tilfælde blive inddraget i processen fra tidligt i planlægningen af indsatsen til beslutning om at iværksætte. Inddragelsen vil ske gennem fælles møder/markvandringer og/eller gennem individuelle kontakter. Øvrige interessenter holdes løbende orienteret. Inddragelsen af øvrige interessenter sker primært gennem kommunernes grønne råd, hvor der er repræsentanter fra en bred vifte af natur- og lodsejerinteresser. De grønne råd/bæredygtighedsråd holder møder 2-4 gange om året. 18

19 Tabel 8: Oversigt over kommunernes plan for interessentinddragelsen. Interessentinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen Inddragelse og høring af Grønt Råd omkring prioritering af indsats og interessentinddragelse Orienteringsbrev til lodsejerne om udarbejdelse af handleplanerne inden de sendes ud i offentlig høring Assens Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Offentlig høring af handleplaner Fremlæggelse af udkast til handleplan via annoncering i dagblade og på hjemmesiden. Orientering af Grønt Råd/Bæredygtighedsrådet. Afholdelse af offentlig markvandring i høringsperioden Interessentinddragelse i løbet af handleplanperioden (gælder hele planperioden, hvis ikke andet er angivet) Inddragelse af relevante lodsejere og naboer i forbindelse med projekter faciliteret af kommunen. Inddragelse af interesseorganisationer i forhold til konkrete projekter via høring når relevant Orientering af relevante lodsejere om NaturErhvervstyrelsens støtteordninger til hegning, græsning m.m. ( ) Løbende inddragelse og orientering af Grønt Råd/Bæredygtighedsrådet/ Landbrugs-organisationerne omkring projektstatus Offentlig møder/markvandringer for alle interesserede i forbindelse med større projekter, hvis relevant Orientering om f.eks. projekter og tidsplaner m.m. for lokale interessenter via kommunens hjemmeside, lokal presse m.v. 19

20 Miljøvurdering af handleplanen Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 425 af 18/05/2016). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da denne handleplan ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering. 20

21 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Resumé(er) af drifts- og plejeplaner indsættes her, når de(t) foreligger. 21

22 Bilag 2: Målsætningerne og indsatsprogrammet fra den statslige Natura 2000-plan Nedenfor er den statslige Natura 2000-plans afsnit om målsætninger og indsatsprogram gengivet i sin helhed. Målsætninger Den overordnede målsætning for området angiver det overordnede sigte for, hvordan området skal udvikle sig for såvel at sikre det konkrete områdes integritet som for at bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Der er i den overordnede målsætning taget højde for områdets naturmæssige potentiale, og for om det rummer forekomster, der er af stor vigtighed nationalt og/eller biogeografisk. En betydning, der er vurderet ud fra: - Stort areal, levested eller bestand - Få nationale/ biogeografiske forekomster - Truede naturtyper/ arter - Særligt danske ansvarsnaturtyper/arter. De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for udvikling i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. De konkrete mål tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levesteder efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af den bedste faglige viden. Målsætningerne rækker udover den enkelte planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold, og afspejler desuden en afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. Målsætningen for området er således grundlaget for vurderingen af planer og projekter, som skal foretages i henhold til de regler, der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, bl.a. efter habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelseslovens 19 b og skovlovens 17, der skal sikre, at udpegningsgrundlaget i området ikke skades, herunder især at arealet af naturtyper og levesteder for arter er stabilt eller i udbredelse, at naturtypernes strukturer og funktioner fortsat er til stede, og at bestande af arterne viser, at arten på lang sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Det overordnede mål for området er: De marine naturtyper opnår en god vandkvalitet samt en rig fauna og bundvegetation, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for marsvin og de mange fuglearter, der har levested her. Strandenge og andre lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og naturtypernes forekomster udvides om muligt og gøres mere sammenhængende. Den nedbrudte højmose/skovbevoksede tørvemose på Brandsø udvikles til en aktiv højmose, såfremt naturgrundlaget giver mulighed herfor. Naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær prioriteres højt, og deres arealer øges. Levestederne for de truede fuglearter plettet rørvagtel, dværgterne, mosehornugle, brushane (ynglefugle) samt ederfugl (rastende fugle) prioriteres højt, sikres og udvides om nødvendigt. Lillebælt bliver et af landets vigtige yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng og lavvandede havområder, og levestederne bliver tilstrækkeligt store og rummer velegnede muligheder for fouragering og egnede ynglesteder med god struktur og hydrologi. 22

23 Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. 23 Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Naturtyper og arter skal på sigt opnå en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse I eller II er målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse III-V er målsætningen, at udviklingen i deres tilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges. For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne. For ynglefugle bidrager Natura 2000-området til at sikre eller genoprette levesteder for levedygtige bestande af de udpegede arter på nationalt og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for havørn, engsnarre og mosehornugle som ynglefugle sikres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede ynglesteder for arterne i området. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres på en konkret vurdering. De kortlagte levesteder for rørhøg, plettet rørvagtel og brushane inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografi-

24 ske placering fremgår af basisanalysen for området. Af de kortlagte levesteder for havterne og klyde inden for Natura 2000-området bør mindst 75 % enten bringes til, eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Hvis området huser en ynglebestand på mere end 100 par havterne og 10 par klyde er det tillige en indikation på levestedets og omgivelsernes egnethed som yngleområde. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området. De kortlagte levesteder for fjordterne inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området. Af de kortlagte levesteder for dværgterne inden for Natura 2000-området bør mindst 75 % enten bringes til, eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området. For trækfugle skal Natura 2000-området bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sangsvane som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes tilstrækkelige egnede raste- og fødesøgningssteder for arten, så området kan huse en tilbagevendende rastebestand på 660 sangsvaner. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes egnede rasteog fødesøgningssteder for arterne. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres på en konkret vurdering. Der henvises til DCE s notat fra februar 2016: Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder, hvor der i dette område er fastsat måltal på bjergand, hvinand og ederfugl. Notatet kan ses her: sikres, at Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, og der kan etableres en sammenhæng mellem indsats og tilgængelige virkemidler. Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, og der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer. Indsatsen fra de gældende planer videreføres. Hvis den forudsatte indsats for planperioden ikke er gennemført, når de kommunale handleplaner for 2. planperiode træder i kraft, forudsættes det, at den allerede igangsatte indsats færdiggøres i 2. planperiode, med mindre den udestående indsats vil være i strid med nærværende plan. Nedenstående retningslinjer for indsatsen er opbygget efter mål- og rammestyringsprincippet, således at den statslige plan fastlægger de krav til indsatsen i planperioden, der er nødvendige for at sikre nationalt besluttede prioriteringer. Indsats til bedring af vandkvaliteten i overfladeog grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Retningslinjerne er opdelt i generelle retningslinjer, der gælder for alle områder og specifikke retningslinjer for det enkelte Natura 2000-område. Til gennemførsel af planerne stiller staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. Indsatsprogram Opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter, er en opgave, som strækker sig over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode, således at det 24 Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget.

25 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. 5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen afsluttes. 6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. 7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 4. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne strandeng, grå/grøn klit, kalkoverdrev og surt overdrev med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %. 5. NaturErhvervsstyrelsen udarbejder en strategi for beskyttelse af marsvin i danske farvande. 6. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær samt ynglefuglene brushane, dværgterne, plettet rørvagtel og mosehornugle, samt den rastende ederfugl, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Det er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå. Flægen Områdespecifikke retningslinjer 1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. 2. Tilstanden af levestederne for plettet rørvagtel og brushane forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 3. Tilstanden af levestederne for klyde, havterne, dværgterne og fjordterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder for klyde, havterne og dværgterne samt de 3 kortlagte levesteder for fjordterne får en 25

26 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H96: I tabellen er angivet områdets naturtyper på baggrund af Naturstyrelsens, nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, kortlægning i basisanalysen. Naturtype nr.* Naturtype navn Handleplanmyndigheder (areal i ha)** 1110 Sandbanke Vandflade Lagune Bugt Rev Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint/klippe Enårig strandengsvegetation Strandeng Forklit Hvid klit Grå/grøn klit Kransnålalge-sø Næringsrig sø Vandløb Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Urtebræmme Nedbrudt højmose 1, Kildevæld < Rigkær Bøg på mor 0, Bøg på muld 0, Ege-blandskov 1,9 91D0 Skovbevokset tørvemose - 91E0 Elle- og askeskov 34 *Naturtype og artsnummer henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. **Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. 26

27 Arts nr.* Art 1014 Skæv vindelsnegl 1016 Sumpvindesnegl 1166 Stor vandsalamander 1351 Marsvin Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Art Ynglefugl Trækfugl Rørhøg Havørn Engsnarre Brushane Plettet rørvagtel Klyde Havterne Fjordterne Dværgterne Mosehornugle Sangsvane Bjergand Hvinand Toppet skallesluger Ederfugl 27

28 Bilag 4: Kortbilag Afgrænsning af Natura 2000-område og kortlagte lysåbne naturtyper* *Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. 28

29 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Kortlægning Tilstandsklasse Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal og på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Der er mere information om Natura 2000 på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget fremgår af hver enkelt Natura 2000-plan. Planerne kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Naturtyper er land- eller vandområder, som er kendetegnet ved en række arter og strukturer. I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper, 7 sø- og vandløbsnaturtyper, 8 hav- og tidevandsafhængige naturtyper og 10 skovnaturtyper. En nærmere beskrivelse af de enkelte naturtyper kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside. Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. 29