Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt
|
|
- Olivia Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt
2 Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også kaldet artrose, har du i princippet en bruskskade, hvor brusken af delvis ukendte årsager er blevet tynd og i dårlig kvalitet. Slidgigt rammer oftest den indvendige lårbenskno og der er særlig risiko for slidgigt, hvis du er hjulbenet (Varusknæ). Har du slidgigt / brusk skade på indersiden af knæleddet og dermed smerter på indersiden af knæet, kan du have gavn af en tibiaosteotomi operation. Ved operationen rettes på vinklen i dit knæ ved at sætte en kile ind i knoglen øverst på skinnebenet. Det medfører, at belastningen i knæet lægges mere over på ydersiden af knæet. Det har vist sig, at hvis du har dårlig brusk på indersiden, kan du ved denne type operation, få den udtyndende brusk til at genopbygges helt eller delvist. Det du med stor sandsynlighed kan opnå med en sådan operation, er reduktion af smerterne i knæet og at tidspunktet, hvor du skal have et nyt knæ, kan udskydes med 5-20 år. Jo tidligere du får lavet en tibiaosteotomi, jo længere holder det. Forundersøgelse Inden beslutningen om en tibiaosteomi operation af knæet kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen taler vi om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger dit knæ og vurderer skadernes omfang, evt. vil der være behov for en MR-skanning eller røntgen undersøgelse. Hvis du selv har nye røntgenbilleder af knæet, skal du tage disse med til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig, hvilke behandlings muligheder der foreligger. Vi diskuterer fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder og sammen beslutter vi, om en operation er det rette for dig. Aftaler vi en tibiaosteomi operation gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og vi taler om, hvad du kan forvente dig af operationen. Inden en operation skal der tages specielle røntgenbilleder af dit ben så 2
3 den præcise vinkel for opretningen kan udmåles. Forventninger Formålet med operationen er at lindre symptomerne. Hvorfor vælge en tibiaosteotomi i stedet for at få et nyt knæ eller et halvt nyt knæ? For det første er et nyt knæ ikke et nyt knæ, men en kombination af metal og plastik. Det er en knæprotese og en større operation og det er bedre at bevare sit eget knæ. Resultaterne efter tibiaosteotomi synes i dag, i modsætning til tidligere, at være bedre end ved en knæprotese. Generelt vil 20% være meget tilfreds, 70% vil være tilfredse og 10% vil være utilfredse. De 10% får behov for en knæprotese. Efter en tibiaosteotomi operation skal du forvente at der går op til ½-1 år før knæet er faldet til ro og du vil typisk opleve let, men gradvis bedring de første 3 år. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder + folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Operationen foregår i fuld bedøvelse og du skal derfor møde fastende til operationen. Pause med vanlig medicin? Se i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen varer ca. 1½ time. Ved operationen åbnes op på indersiden af knæet/skinnebenet (ca cm) og ved hjælp af et særligt guidesystem, saves skinnebenet 3/4 igennem og der sættes en kile af plastik ind, som korrigerer vinklen. Benet vil blive ca. ½ cm længere pga. kilen. Kilen skrues fast med plastikskruer, alt sammen laves i et materiale som ligner knoglen og det skal ikke fjernes igen. Metoden er ca. 10 år gammel, er meget sikker og præcis og har flere fordele i forhold til at anvende fx metalskinne. I nogle tilfælde vil der i forbindelse med operationen også blive lavet en kikkertoperation af knæet. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. 3
4 Der bliver lagt lokalbedøvelse i såret ved operationens afslutning. Evt. bliver der også lagt en smerteblokade i knæet, som giver smertelindring det første døgns tid. Huden sys sammen, der sættes plaster på såret og elastikforbinding omkring knæet. Der bliver anlagt en knæbandage. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Efter udskrivelsen Smerter Optræning af musklerne, og den nye/ normale måde at gå på, kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Vi anbefaler at du tager smertestillende, så længe du har brug for det. Det drejer sig om almindeligt håndkøbsmedicin og i starten suppleret med stærkere medicin. Du får stærk smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Erfaringen har vist, at nogle får smerter i foden de første uger efter operationen. Knæbandage Hævelse Du skal forvente at dit underben, ankel og fod kan hæve en del op de første uger efter operationen. Nogle oplever svien, dette kan dog lindres med salve indeholdende gigtmedicin (fås i håndkøb). Det er vigtigt, at du fra lige efter operationen laver regelmæssige venepumpeøvelser i hver af de vågne timer, for at forebygge dyb årebetændelse og for at mindske hævelsen. 4
5 Det er hævelsen og smerterne, som er afgørende for, hvor meget du må bruge knæet. Du må derfor lytte til dit knæ og lade dette være styrende for, hvor aktiv du er. Så længe knæet er hævet, er det nødvendigt at ligge med knæet / benet højt flere gange daglig. Hvis knæet også inden operationen har været hævet, vil det ofte tage længere tid, inden hævelsen er helt væk. Ved bruskskader og gigt vil knæet evt. blive ved med at have tendens til at hæve ved belastning. Ispose Vi anbefaler brug af en kølende bandage/ ispose på knæet de første dage. Det kan du gøre minutter hver anden time. Blå mærker Blå mærker og blodudtrækninger er normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ses i operationsområdet og nogle gange helt ned i foden. Blodfortyndende medicin Du skal de første 10 dage efter operation tage en tablet hver dag, til at forebygge dyb årebetændelse. Får du bivirkninger til pillerne i form af næseblod eller mange blå mærker, skal du kun tage en tablet hver anden dag. Knæbandage og restriktioner Du skal bruge knæbandage i 8 uger. Den bliver indstillet, så du kan bøje knæet. Formålet med skinnen er at give knoglen ro til at hele. Efter 14 dage er det forsvarligt at åbne skinnen når du sidder i en sofa. Efter 4 uger kan du tage skinnen af, når du skal sove. De første 2 uger må du støtte med maksimalt 5 kg vægtbelastning og efter 2 uger må du støtte med ca kg. Efter 4 uger kan du støtte med fuld vægt og begynde at gå uden krykker. Brusebad Du kan dække benet/skinnen af med en plastikpose (kan købes på apotek), når du skal i brusebad. Sid på en taburet eller lignende, når du skal i bad, så du ikke falder. Du kan efter nogle dage godt tage skinne og forbinding af og få benet vasket. Brus såret godt med rent vand til sidst, så der ikke sidder sæberester ved trådene. Arbejde/sygemelding Afhængig af hvad du arbejder med og hvordan du kommer frem og tilbage fra arbejde strækker sygemeldingen sig typisk mellem 2 uger (kontor) og 12 uger (hårdt knæ belastende arbejde) Bilkørsel Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over benet. Der går typisk 4 uger, evt. lidt hurtigere for venstre ben end for højre ben. Det er forsvarligt efter 4 uger at tage skinnen af, når du 5
6 kører bil. Skinnen skal være på ved ind- og udstigning af bilen. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Trådene er selvopløselige, men dog skal trådender/-knuder, som sidder udenfor huden klippes af hos din egen læge efter ca dage. Du kommer til opfølgning hos os efter ca. 4 uger, hvor du først får taget et røntgenbillede og derefter kommer du ind til speciallægen og vi ser sammen på billedet, om helingen forløber efter planen. Når der er gået 3-4 måneder efter operationen kommer du igen. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er risiko for at du bliver følelsesløs fortil på noget af skinnebenet. Der er risiko for infektion (ca. 1 %). Der er risiko for at knoglen (tibiaosteoto mien) ikke vil hele (ca. 5 % risiko). Det betyder i så fald, at du skal opereres igen. Der er risiko for at få et brud på benet så længe knoglen ikke er helet. Det vil sige de første ca. 8 uger. Genoptræning Du bliver henvist til genoptræning hos en fysioterapeut, det starter typisk ca. 14 dage efter operationen. Træningen sigter mod at genoprette bevægeligheden i knæet og genopbygge muskulaturen i benet og genoprette balancen. Dit liv vil i en periode være besværliggjort og du vil i specielt de første 2 uger have svært ved at komme rundt, da du går med krykker og fordi du ikke rigtig støtter på benet. 6
7 Egne notater 7
8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 1. udgave november Udarbejdet af LBL/BMI. Revideres november Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose
Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Trochleoplastik operation
Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure
Patientvejledning Hemicap Patellofe moral protese Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Har du smerter bag knæskallen kaldes det også forreste knæsmerter. Skyldes dine kroniske forreste knæsmerter
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi
Patientvejledning Senehæfte flytning på skinnebenet Tuberositas tibia osteotomi En korrigerende knogleoperation for at få knæskallen til at spore mere rigtigt i knæet. Har du smerter bag knæskallen også
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus
Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs mereFedtknude PATIENTVEJLEDNING
22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation
Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter operation for bruskskade mikrofraktur ering Dette træningsprogram vejleder dig i forhold til hvad du kan gøre, når du kommer hjem og indtil
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Læs merePatientvejledning. Børn. og operation
Patientvejledning Børn og operation Denne folder indeholder nogle praktiske oplysninger til jer forældre, når jeres barn skal bedøves og opereres. Folderen er et supplement til folderen Generel vejledning
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen
Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs mere