Unges afstand til de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges afstand til de videregående uddannelser"

Transkript

1 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Januar 2015

2 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Januar 2015

3 Opsummering Side 1 Kapitel 01 Geografisk ulighed i unges Side 5 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Kapitel 02 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau Side 15 Kapitel 03 Afstand og valg af videregående Side 27 Af: Anders Kamp Høst og Elise Stenholt Sørensen Kraks Fond Byforskning Layout: Sara Emilie Spon Fotos: Willi Hansen Oplag: 300 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 2015 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Frederiksholms Kanal København K Direktør: Lars Pico Geerdsen Kapitel 04 Afstand og unges valg mellem sretninger Side 35 Appendiks Side 43 Litteratur Side 46 Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden

4 Opsummering 6 1

5 Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Der er i de senere år blevet stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de videregående rs regionale dækning. Det er fra forskellige sider blevet foreslået, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes sudbud centraliseres jf. Kvalitetsudvalget, Det er et opgør med kravet om, at netop disse r skal sikre regional dækning. Argumentet er, at centraliseringen vil forbedre rnes kvalitet og fleksibilitet. I lyset af at universitetsrne allerede er centreret i de større byer, kunne en utilsigtet konsekvens imidlertid være, at unge i byer, hvor stilbuddet lukker, opgiver at tage en eller vælger en anden. Det kan i sidste ende medføre store omvæltninger for de lokale bysamfund. Debatten om rnes regionale dækning rejser altså to spørgsmål: Har afstanden til de videregående r betydning for, om unge fortsætter i en videregående? Og har afstanden til forskellige sretninger betydning for, hvilken unge vælger? Ved første øjekast kan der være grund til at tro, at afstanden har betydning både for unges ssøgning og for deres valg mellem sretninger. Betragter man de unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, er der stor geografisk ulighed i, hvor mange der tager en videregående, og hvilke r de vælger. Unge bosat i og omkring de større universitetsbyer er mere tilbøjelige til at læse videre og gerne på en universitets. Imidlertid ved vi, at forældre med videregående i højere grad bosætter sig i områderne omkring de større byer. Den geografiske ulighed i unges svalg kan derfor alene skyldes, at flere unge i de større byer har forældre med en videregående. Vi undersøger i dette studie de to problemstillinger. Først belyser vi omfanget af geografisk ulighed i andelen af unge, der påbegynder en videregående. I kapitel 2 præsenterer vi to centrale forklaringer på denne ulighed; afstand til de videregående r og forældrenes sniveau. I kapitel 3 undersøger vi, hvordan de unges svalg samvarierer med deres afstand til de videregående r og deres forældrebaggrund. I kapitel 4 nuanceres analysen ved yderligere at undersøge, om der er en sammenhæng mellem afstand til forskellige sretninger og unges valg herimellem. Vi skelner her mellem erhvervsakademi- og professionsr på den ene side, og universitetsr på den anden. Analysens datagrundlag omfatter hjemmeboende unge mellem 18 og 21 år, der har færdiggjort en gymnasial ungdoms. Afstanden er beregnet i dét år, hvor ungdomsn afsluttes. Vi kigger på, om de unge starter på en videregående inden for to år efter endt ungdoms. I analysen anvender vi oplysninger om videregående rs adresser i perioden Tilsvarende har vi adgang til registeroplysninger om de unges adresser og kan på baggrund heraf beregne afstandene fra samtlige bopælsadresser til samtlige videregående ssteder gennem vejnettet. Vi har ligeledes detaljerede registeroplysninger om danske unges sforløb, deres demografiske karakteristika og socioøkonomiske forhold. Analyserne er udført af Anders Kamp Høst og Elise Stenholt Sørensen. Malene Lindberg har hjulpet med den grundige gennemgang af studiets datagrundlag samt visualisering af resultaterne på Danmarkskort. Kim Dehn fra Center for Uddannelsespolitik, Statistik & Analyse har bidraget med sin ekspertise om sdata til skabelsen af datagrundlaget. Monica Maria Moeskær og Lars Pico Geerdsen har bidraget med idegrundlag, kyndig vejledning og korrektur. Studiets hovedresultater De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Over 90 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 30 km til en erhvervsakademi- eller professions, og over 65 pct. har mindre end 30 km til en universitets. Selvom afstanden til ikke er stor for mange unge i Danmark, ser det ved første øjekast ud til, at afstanden spiller en rolle for unges svalg. De unge, der bor længst væk fra sstederne, uddanner sig i gennemsnit mindre: Knap 76 pct. af de unge, der har tre km eller kortere til deres nærmeste, vælger at læse videre. Det er tilfældet for knap 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående. Forskellen på tre pct. point er statistisk signifikant, omend den er lille. Studiets resultater peger på, at det ikke er afstanden, der er årsagen til, at unge uddanner sig mindre. Derimod skyldes sammenhængen primært geografiske forskelle i forældrenes sniveau. Unge med kort afstand til de videregående r har oftere mindst én forælder med en lang videregående. 27 pct. af de unge med tre km eller derunder har mindst én og 8 pct. har to forældre med en lang videregående. Det er kun tilfældet for henholdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge med mere end 27 km til nærmeste ssted. Disse forskelle er statistisk signifikante. Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund forsvinder sammenhængen mellem afstand til og andelen, der undlader at uddanne sig. Forældrenes sniveau har derfor større betydning for, om unge starter på en videregående end afstanden til n. Til gengæld viser studiet, at der er en sammenhæng mellem afstanden til nærmeste universitet og den sretning unge vælger. Dog gør sammenhængen sig kun gældende for unge med forældre, der ikke har en lang videregående. For gruppen af unge med forældre uden en lang videregående falder sandsynligheden for at starte på en universitets fra 45 pct. for unge, der har mellem nul og 40 km til universitetet, til 43 pct. for unge med mere end 40 km til nærmeste universitet. Omvendt stiger sandsynligheden for at starte på en erhvervsakademi- eller professions, for unge med forældre uden en videregående, jo længere afstanden er til universitet. For unge med under fire km til nærmeste universitet er sandsynligheden for at fortsætte i en erhvervsakademi- eller professions 26 pct. For unge med mere end 54 km er tallet 33 pct.. Betragter vi imidlertid unge fra familier, hvor minimum én af forældrene har en lang videregående, så forsvinder sammenhængen. Unge fra akademikerhjem er således ikke påvirket af afstanden, når de skal vælge mellem sretninger. 2 3

6 01 Geografisk ulighed i unges 5

7 Geografisk ulighed i unges Hovedresultater Inden vi kigger nærmere på sammenhængen mellem den geografiske adgang til videregående r og unges svalg, er det interessant at belyse de regionale forskelle i unges svalg. Kan man se, at det særligt er unge, der bor i landkommuner, der undlader at tage en videregående? Og vælger de unge i disse kommuner i særlig grad erhvervsakademi- eller professionsr i stedet for universitetsr? Det er relevant at undersøge, om der er geografisk ulighed i. Geografiske forskelle i unges svalg kan potentielt dække over, at geografiske barrierer som fx afstand, afholder de unge fra at tage en længere. I så fald kan den geografiske ulighed betragtes som udtryk for et demokratisk såvel som et samfundsøkonomisk problem. Adgangen til ssystemet kan have betydning for omfordelingen af samfundets goder. Det kan derfor være et demokratisk problem, hvis rnes geografiske placering er årsag til, at ikke alle har lige adgang til. Samtidig kan det være et samfundsøkonomisk problem, hvis afstanden til de videregående r er årsag til, at unge med en gymnasial ungdoms ikke videreuddanner sig, idet en stor samfundsressource dermed kan gå tabt. Vores analyse omfatter udelukkende unge, der har gennemført en gymnasial ungdoms. De gymnasiale ungdomsr er studieforberedende til de videregående r og er i sig selv ikke erhvervskompetencegivende. Hvis vi skal udnytte samfundets ressourcer optimalt, er det derfor vigtigt, at så mange som muligt fortsætter i en videregående. Der er stor geografisk ulighed i andelen af unge, der læser videre Betragter man de unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms i perioden , er der stor geografisk ulighed i, hvor mange der påbegynder en videregående. De laveste andele ser vi i Tårnby, Syddjurs og Lemvig Kommune hvor 64 pct. af de unge læser videre inden for to år. Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm Kommune ligger øverst i fordelingen. Her læser knap 80 pct. af de unge videre. De regionale forskelle i unges er blevet mindre I perioden sker der en kraftig stigning i andelen af unge, der læser videre efter endt ungdoms. Stigningen er størst i landkommuner, hvor niveauet før var lavest. Det betyder, at de regionale forskelle i unges bliver mindre i perioden. Unge i bykommuner vælger i højere grad at starte på universitetet Ser vi på, hvilken videregående de unge starter på, tegner der sig store geografiske forskelle. Unge bosat i de større bykommuner vælger i højere grad en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Definitioner af sretninger Erhvervsakademi Erhvervsakademierne tilbyder korte videregående r, hvor teori og praksis kombineres. Uddannelsen afsluttes efter 2 års studier med muligheden for at fortsætte med 1 eller 1,5 år for at opnå en bachelor. Eksempler på erhvervsakademir er: Markedsføringsøkonom, multimediedesigner, laborant, byggetekniker, el-installatør og IT-teknolog. Professionshøjskole Professionshøjskolerne tilbyder mellemlange videregående r og efter 3½ år opnår de studerende en professionsbachelorgrad. Professionsbachelorgraden kan fungere som afsæt til videre på master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Eksempler på professionsr er: Folkeskolelærer, sygeplejerske, bioanalytiker, fysioterapeut, administrationsøkonom, bygningskonstruktør og pædagog. Universitet Universiteterne tilbyder mellemlange og lange videregående r inden for de humanistiske, teologiske, juridiske, samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige discipliner. Universitetsrne er normeret til 5 år og består af en bachelor (3 år) og en kandidat (2 år). Flere universiteter tilbyder også professionsbachelorr og ingeniørr. Eksempler på universitetsr er: Antropologi, dansk, fysik, matematik, musikvidenskab, medicin og bioteknologi. Der er stor geografisk ulighed i andelen af unge, der læser videre Vi belyser den geografiske ulighed i unges på kommuneniveau ved at beregne andelen af unge i hver kommune, der starter på en videregående, senest to år efter de har afsluttet deres ungdoms. Analysen omfatter årige unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms i perioden Unge uden ungdoms eller unge, der har taget en erhvervsfaglig ungdoms er ikke med i analysen. Det samme gælder for unge, der er flyttet hjemmefra, før de har fuldført deres ungdoms. Gen- nemsnittene i de følgende kort er beregnet for dén kommune, hvor dén unge boede, da han eller hun afsluttede sin ungdoms. Se i øvrigt appendiks 3. På landsplan starter 75 pct. af de unge på en videregående inden for to år efter endt ungdoms, 8 pct. starter på en erhvervsakademisk, 18 pct. starter på en professions og knap 46 pct. starter på en universitets. Ca. 3 pct. starter på martime, r inden for politi og forsvar, kunstneriske r eller øvrige r. Denne gruppe er ikke medtaget i analysen, se i øvrigt appendiks 2. Hvis vi betragter andelen af unge, der starter på en videregående i hver kommune, ser vi store forskelle, jf. figur 1.1. Den laveste andel ser vi i Tårnby, Syddjurs og Lemvig Kommune hvor 64 pct. af de unge læser videre. I Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm Kommune fortsætter knap 80 pct. i en videregående. Det er en forskel på 16 pct. point eller 25 pct. i forhold til niveauet i de kommuner, der har den laveste andel. Figur 1.1 viser, at flere af de kommuner, der ligger langt væk fra de større byer som fx Kalundborg og Tønder Kommune, oplever srater under 70 pct. Bykommuner som Ålborg, Odense og kommunerne nord for København ligger i toppen af fordelingen. Det er dog ikke et entydigt billede, da kommuner omkring Århus og København også har srater under gennemsnittet, som fx Tårnby Kommune. 6 7

8 FIGUR 1.1 ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct. Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. København Tårnby pct. De regionale forskelle i unges er blevet mindre Vi har set, at der er stor geografisk ulighed i, hvor mange unge der læser videre. Imidlertid kan flere faktorer have medført en stigning i søgningen til de videregående r i perioden For det første steg arbejdsløshedsprocenten for unge i alderen år fra omkring 7,5 pct. til 14,2 pct. i perioden under den økonomiske krise jf. Statistikbanken. For det andet, indførte man i 2009, en ny regel, der tillod ansøgere med en gymnasial ungdoms at gange deres gen- nemsnit med 1,08, hvis n blev søges inden for to år efter endt ungdoms. Reglen havde virkning for de ansøgere, der afsluttede deres gymnasiale i 2007 og senere. Det må derfor forventes, at flere unge fortsætter i en videregående inden for to år. Det er dermed relevant at undersøge, om de regionale forskelle er de samme i hele perioden. Figur 1.2 og 1.3 viser, at der er en kraftig stigning i andelen af unge, der læser videre efter gymnasiet i perioden På landsplan stiger andelen fra 67 pct. i 2006 til knap 78 pct. i 2011, en stigning på 11 pct. point. Stigningen er størst i landkom- < 50 personer Aalborg Videregående ssteder Lemvig Syddjurs Århus Kalundborg Odense Tønder Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 8 9 muner, hvor niveauet var lavest i I Jammerbugt Kommune stiger andelen fra 64 pct. til 85 pct. I Vestjylland ses også store stigninger; fx stiger andelen, der læser videre i Herning fra 57 pct. til 77 pct. og i Ikast-Brande Kommune fra 65 pct. til 80 pct. Den mindste stigning ses, i kommuner hvor niveauet allerede lå højt i Eksempelvis stiger andelen, der læser videre i Rudersdal Kommune fra 76 pct. til 79 pct. og i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 81 pct. til 82 pct. Det betyder at de regionale forskelle i unges bliver mindre i perioden.

9 ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006 FIGUR pct personer <50<50 personer pct. ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2011 FIGUR pct. Procent, Procent, pct. Procent, Procent, personer <50<50 personer pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. Jammerbugt Jammerbugt pct pct. < 50 personer < 50 personer Herning Herning Ikast-Brande Ikast-Brande Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdoms i Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdoms i Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

10 Unge i bykommuner vælger i højere grad at starte på universitet Ser vi på, hvilken videregående de unge starter på, tegner der sig store geografiske forskelle. Unge bosat i de større bykommuner i Danmark vælger i højere grad en universitets i forhold til en erhvervsakademi- eller professions. Figur 1.4 viser andelen, der fortsætter i en universitets, ud af de unge, der vælger at læse videre. På landsplan starter knap 65 pct. af de unge i vores analyse, der læser videre, på en universitets. Figur 1.4. illustrerer, at der er store kommunale forskelle. I Lolland og Ikast-Brande Kommune, hvor andelene er lavest, starter 51 pct. af de unge på en universitets. I Gentofte Kommune, hvor andelen er højst, er tallet 83 pct. Det er en forskel på 32 pct. point. Unge, der bor i de større bykommuner, vælger i højere grad at starte på en universitets: I Århus og Aalborg Kommune starter hhv. 73 pct. og 71 pct. på universitetet. I Odense og Københavns Kommune er andelen hhv. 67 pct. og 72 pct. I toppen af fordelingen er kommunerne nord for København og Frederiksberg Kommune hvor mellem 74 og 83 pct. læser videre på universitet. FIGUR 1.4 ANDELEN UD AF DE UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM VÆLGER UNIVERSITETET. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct pct pct. < 50 personer Universiteter Procent Procent pct. pct pct. pct pct. pct pct. pct. <50 <50 personer Universiteter Aalborg Gentofte København Frederiksberg Ikast-Brande Århus Odense Lolland Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en universitets senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år, og som påbegynder en videregående senest to år efter adgangsgivende eksamen. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

11 02 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau 14 15

12 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau I kapitel 1 viste vi, at der er geografisk ulighed i i Danmark - både i forhold til andelen af unge, der påbegynder en videregående og i forhold til sretningen, de unge vælger. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvorfor der er geografisk ulighed i svalg i Danmark. Vi fokuserer her på to centrale forklaringer; afstanden til de videregående ssteder og forældrenes sniveau. I den politiske debat såvel som i forskningslitteraturen diskuterer man, om forskelle i adgangen til de videregående r, grundet rnes geografiske placering, er en del af forklaringen på den geografiske ulighed i unges svalg. Man kan forestille sig tre forskellige årsager til, at afstand kan udgøre en barriere for unges svalg: For det første kan pendlings- og flytteomkostninger udgøre en barriere for adgangen til de videregående r, især for unge, der er vokset op i hjem med få ressourcer. For det andet kan afstand til rne udgøre en psykologisk barriere for unge med stærk tilknytning til familie og lokalområde. Og for det tredje kan afstand til udgøre en informationsbarriere således, at afstanden mindsker bevidstheden om mulighederne for. Spørgsmålet er imidlertid om andre forhold kan forklare den geografiske ulighed i, herunder forældrenes. Stratifikationslitteraturen om ulighed i unges svalg er omfattende og peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor forældres sniveau har betydning for unges svalg. For det første har forældrenes sbaggrund betydning for de unges studiefærdigheder reflekteret i karaktergennemsnittet og dermed indirekte for de unges valgmuligheder. Forældre med en videregående kan oftere støtte op om læringsprocessen, både gennem faglig viden og viden om ssystemets krav. For det andet vil den studerendes motivation, risikovillighed, forventninger til afkastet af og lignende være påvirket af forældrenes socioøkonomiske ressourcer. Hvis forældre med forskellige sniveauer har forskellige bosætningsmønstre, kan det også lede til geografisk ulighed i. I det følgende belyser vi, hvor langt unge i Danmark har til en videregående, og om der er regionale forskelle i forældrenes sniveau. Vi undersøger følgende spørgsmål: Hvordan er den regionale dækning af de videregående r i Danmark? Har de unge fået længere til videregående r i perioden ? Og er der regionale forskelle i forældrenes sniveau? Danske unge har kort afstand til de videregående r De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Figur 2.1 illustrerer afstanden fra hvert 1000x1000 kvadratmeter celle i Danmark til det nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole i 2011, beregnet gennem vejnettet, se i øvrigt appendiks 4. Figuren viser, at hovedparten af Danmarks beboede areal har en afstand på mindre end 30 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole. I alt bor mere end 90 Hovedkonklusioner Danske unge har kort afstand til de videregående r De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Mere end 90 pct. af danske hjemmeboende unge har mindre end 30 km nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole dét år, hvor de afslutter deres ungdoms. Desuden har mere end 65 pct. af de hjemmeboende unge mindre end 30 km til en universitets. Store geografiske forskelle i forældrenes sniveau Andelen af unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, er størst i de større universitetsbyer og i Region Hovedstaden. Derimod er andelen af unge med forældre, der højest har en kort eller mellemlang videregående, størst i kommunerne i det centrale Jylland og på Sydfyn. Endelig er andelen af unge med forældre, der har en erhvervsfaglig som højeste fuldførte, størst i kommuner i de ydre dele af Region Vest-, Midt og Nordjylland samt Region Sjælland. pct. af de hjemmeboende unge i perioden 2006 til 2011 i områder med mindre end 30 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole i dét år, de færdiggør deres gymnasiale ungdoms, jf. senere beskrivelse af figur 2.3. De unges afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole har ikke ændret sig i perioden Figur 2.2 viser tilsvarende afstanden til det nærmeste universitet i De fleste universiteter er lokaliseret i de større byer og et væsentligt større område ligger uden for en radius af 30 km til nærmeste universitets. Mere end 65 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 30 km til nærmeste universitets, jf. senere beskrivelse af figur 2.3. Ligeledes har de unges afstand til nærmeste universitet ikke ændret sig i perioden

13 FIGUR 2.1 AFSTAND TIL NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, 2011 FIGUR 2.2 AFSTAND TIL NÆRMESTE UNIVERSITET, km km km 0-10 km km km Procent, pct pct pct pct pct. <50 personer km km Områder uden data Områder uden data Anm.: Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående sinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Anm.: Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående sinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

14 Figur 2.3 viser fordelingen af unges afstand fra deres bopælsadresse til den nærmeste videregående, særskilt for erhvervsakademier og professionshøjskoler, og universiteter. Vi har beregnet afstanden fra den unges bopælsadresse til den nærmeste videregående, målt igennem vejnettet. Afstanden er beregnet fra den bopæl, som den unge havde, da han eller hun afsluttede sin ungdoms jf. appendiks 2 og 4. Vi har ikke beregnet afstande for unge, som bor på øer, der ikke er landfaste. Det fremgår, at størstedelen af de unge bor i kort afstand til et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Knap 40 pct. af de unge bor under fem km væk og ca. 71 pct. har mindre end 15 km. De unge har i gennemsnit 11 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole. Som forventet er der større spredning i afstanden til universitetsrne: 17 pct. har mindre end fem km, 44 pct. har mindre end 15 km, men knap 10 pct. har mere end 55 km til en universitets. I gennemsnit har de unge 24 km til nærmeste universitet. Så vidt vi ved, foreligger der kun få opgørelser over unges afstand til de videregående r i vores nabolande og mange af dem er af ældre dato. Sammenligner vi tal for disse lande med tal FIGUR 2.3 FORDELINGEN AF UNGES AFSTAND TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESSTED, for Danmark, har de unge i Danmark i gennemsnit kortere afstand til de videregående r. I Sverige havde omkring halvdelen af de unge mænd med en adgangsgivende ungdoms mere end 25 kilometer til nærmeste videregående i perioden jf. Öckert (2012). I England havde britiske 16-årige i gennemsnit omkring 36 km til de tre nærmeste universiteter, opgjort i 2002 jf. Gibbons og Vignoles (2009). Og i Irland havde unge, der færdiggjorde en adgangsgivende ungdoms i 2007 i gennemsnit omkring 18 km til nærmeste videregående samme år jf. Cullinan et al. (2013). Store geografiske forskelle i forældrenes sniveau Forældrenes sniveau er i både forskningslitteraturen og i den offentlige debat blevet fremhævet som én af de primære forklarende faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for unges valg af. Det er derfor relevant at undersøge, hvor store geografiske forskelle, der er i forældrenes sniveau. Figur 2.4 viser andelen af unge, der har mindst én forælder med en lang videregående særskilt for kommuner. Figur 2.5 viser andelen af unge, hvis forældre højest har en kort- eller mellemlang videregående og figur 2.6 viser andelen af unge, hvis forældre højest har en erhvervsfaglig. Som i de forudgående figurer, er tallene opgjort for hjemmeboende unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms. Som det fremgår af figur 2.4, 2.5 og 2.6 er der store geografiske forskelle på forældrenes sniveau. I beskrivelsen ser vi bort fra økommunerne. Figur 2.4 viser, at den største andel af unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, findes i de større universitetsbyer og flere af kommunerne i Region Hovedstaden. I København og Århus er det tilfældet for omkring 34 pct. af de unge og i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, er det tilfældet for mellem 56 og 54 pct. I de 10 kommuner med den laveste andel, har mellem 6 og 9 pct. af de unge forældre med en lang videregående. Det omfatter kommuner primært i Jylland, herunder Vesthimmerland, Ikast-Brande, Tønder, Hedensted, Vejen, Jammerbugt og Varde Kommune samt kommunerne Langeland, Ishøj og Lolland. Figur 2.5 viser fordelingen af unge med mindst én forælder med en kort eller mellemlang videregående. Andelen er størst er kommunerne på Sydfyn, herunder i Svendborg og Faaborg-Midtfyn med 47 og 44 pct., og i flere af de jyske kommuner, herunder Silkeborg, Esbjerg, Haderslev, Skanderborg, Holstebro, Hjørring og Sønderborg med mellem 46 og 43 pct. samt Frederikssund Kommune med 35 pct. Kommunerne med den laveste andel, ligger alle i hovedstadsområdet. Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk har de laveste andele, hvor mellem 27 og 29 pct. af forældrene har en kort eller mellemlang videregående. Endelig er andelen af unge med forældre med en erhvervsfaglig som højeste fuldførte, vist i figur 2.6. Figuren viser, at andelen er størst i flere af kommunerne i Jylland, herunder Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Frederikshavn, Norddjurs og Hedensted hvor mellem 46 og 48 pct. har en erhvervsfaglig. Desuden har flere kommuner i Region Sjælland også mellem 46 og 48 pct., herunder Tårnby, Bornholm, Lolland og Stevns. Langeland Kommune har med 51 pct. den højeste andel. Den mindste andel findes igen i Region Hovedstaden og i de to største universitetsbyer, hvor andelen er mellem 11 og 23 pct Procent Afstand til ssted i kilometer Universitet Anm.: Figuren viser afstanden til de videregående r i intervaller af fem kilometer. Afstanden er beregnet i dét år ungdomsn afsluttes fra den unges bopælsadresse. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Erhvervsakademi eller professionshøjskole 20 21

15 ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, FIGUR pct < 50 personer < 50 personer Procent Procent personer <50<50 personer pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. Gentofte ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, FIGUR pct. Procent Procent pct. Hørsholm Lyngby-Taarbæk pct pct. Gentofte Hjørring København pct. Jammerbugt Ishøj < 50 personer < 50 personer Vesthimmerland Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Skanderborg Århus Frederikssund Varde Hedensted Vejen Esbjerg Haderslev Svendborg Tønder Sønderborg Langeland Lolland Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Faaborg-Midtfyn Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

16 FIGUR 2.6 ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct pct pct. Procent Procent pct. pct pct. pct pct. pct pct. pct. <50 <50 personer Frederikshavn Furesø Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte København Tårnby < 50 personer Thisted Bornholm Norddjurs Ikast-Brande Århus Ringkøbing-Skjern Hedensted Stevns Langeland Lolland Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

17 03 Afstand og valg af videregående 26 27

18 Afstand og valg af videregående Hovedkonklusioner I kapitel 1 viste vi, at der er store regionale forskelle i andelen af unge, der påbegynder en videregående. I kapitel 2 præsenterede vi to centrale forklaringer på de regionale forskelle i unges, nemlig a) afstand til og b) forældrenes sniveau. I kapitel 2 undersøgte vi også variationen i de to forklarende variable og fandt, at sinstitutionerne generelt ligger geografisk spredt ud over Danmark. Der er derfor ikke stor forskel på de unges afstand til en videregående. Derimod er der der stor geografisk variation i forældrenes sniveau. I dette kapitel undersøger vi, hvordan de unges svalg samvarierer med a) deres afstand til de videregående r og b) deres forældrebaggrund. Med andre ord; kan vi se, at afstanden til de videregående r betyder noget for de unges svalg? Eller skyldes de geografiske forskelle i de unges primært regionale forskelle i de unges forældrebaggrund? En række internationale studier har undersøgt denne problemstilling. Samtlige studier finder, at afstand til videregående r har en signifikant negativ effekt på sandsynligheden for at tage en videregående jf. Alm og Winters (2009), Frenette (2006), Spiess og Wrohlich (2010). Vi har fundet to danske studier, der berører denne problemstilling jf. DEA (2012) og Region Hovedstaden (2013). Flere internationale studier påpeger imidlertid, at der er metodiske udfordringer forbundet med at måle den kausale effekt af afstand til ssteder, da det ikke er tilfældigt, hvor folk bosætter sig. Forældre med højere vil typisk bosætte sig i de større byer, hvor der også er kortere afstand til sinstitutionerne jf. Frenette (2009), Denzler og Wolter (2011), Spiess og Wrohlich (2010). Vi har ikke fundet studier, som tager fat på dette problem. Det er derfor tænkeligt, at de sammenhænge mellem afstand og svalg, der er fundet i tidligere studier, primært skyldes uobserverbare forskelle i forældrebaggrund. De unge, der bor længst væk fra de videregående r, uddanner sig i gennemsnit mindre Der er en svag sammenhæng mellem afstanden til nærmeste ssted og andelen, der fortsætter i en videregående. Omkring 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående, vælger at læse videre. Dette er tilfældet for knap 76 pct. af de unge, der har tre kilometer eller derunder til nærmeste. Forældrebaggrund har stor betydning for, om unge starter på en videregående Blandt unge fra familier, hvor ingen af forældrene har en videregående, vælger 70 pct. at starte på en videregående. I familier hvor mindst én af forældrene har kort eller mellemlang videregående starter 75 pct., og hvis mindst én af forældrene har en lang videregående, påbegynder 83 pct. af de unge en videregående. Når man sammenligner unge med samme familiebaggrund, har afstand ingen betydning Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund forsvinder sammenhængen mellem afstand til nærmeste og hvorvidt de unge læser videre. Forældrenes sniveau har altså langt større betydning end afstanden, for om unge starter på en videregående. De unge, der bor længst væk fra de videregående r, uddanner sig i gennemsnit mindre Det er i første omgang interessant at belyse, om de unge, der bor længst væk fra de videregående ssteder, i gennemsnit uddanner sig mindre. For at undersøge dette, har vi beregnet afstanden fra den unges bopælsadresse til det nærmeste videregående ssted, målt igennem vejnettet jf. appendiks 4. Figur 3.1 viser andelen af unge, der starter på en videregående, opdelt på afstanden til nærmeste videregående. Vi har inddelt afstanden i deciler, således at der er 10 pct. af de unge i hvert kilometerinterval på den vandrettet akse. Det har vi gjort for at sikre os, at resultaterne beskriver en tilpas stor gruppe af unge til, at de kan generaliseres. Det er årsagen til at første decil kun dækker én km og 10. decil dækker intervallet fra 27 km til 67 km. Ved første øjekast kan der være grund til at tro, at afstanden har betydning for unges ssøgning. Andelen, der læser videre, er størst for unge med kort afstand til en videregående. Figur 3.1 viser, at omkring 76 pct. af de unge, der har tre km eller kortere til nærmeste, læser videre. Det er tilfældet for 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående. I gennemsnit falder andelen, der starter på en videregående med 3 pct.point, når afstanden til den nærmeste stiger fra tre km til over 27 km. Forskellen på 3 pct. point er statistisk signifikant, omend den er lille. Som det fremgår af figur 3.1, er andelen, der læser videre, størst blandt unge, der bor tre km fra nærmeste. Det kan umiddelbart synes iøjnefaldende, at andelen er større for denne gruppe end for unge, der har under én km til det nærmeste ssted. Det skyldes antageligt tilfældigheder, da det må forventes, at afstande på mellem nul til tre km i praksis ikke har nævneværdig betydning for transporttiden jf. appendiks

19 FIGUR 3.1 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, Procent 77,0 76,5 76,0 75,5 75,0 74,5 74,0 73,5 73,0 Forældrebaggrund har stor betydning for, om unge starter på en videregående Forskning har påvist, at forældrenes sniveau spiller en stor rolle for unges svalg jf. fx Holm og Jäger (2008). Figur 3.2 viser sammenhængen mellem forældres sniveau og unges svalg for unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms. Blandt unge, der er vokset op i familier, hvor ingen af forældrene har en videregående, vælger 70 pct. i gennemsnit at læse videre inden for to år efter endt eksamen. Vi ser ingen forskel på unge, hvis forældre har en erhvervsfaglig og unge, hvis forældre er ufaglærte. Blandt unge, hvoraf mindst én af forældrene har en videregående, er andelen væsentlig højere. Blandt unge, hvoraf mindst én af forældrene har en kort eller mellemlang videregående, tager 75 pct. en videregående. Dette er tilfældet for 83 pct. de unge, hvoraf mindst én af forældrene har en lang videregående. 72,5 FIGUR 3.2 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU, km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km 8-11 km km km km km Afstanden til nærmeste videregående i deciler Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, til den nærmeste sinstitution, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Procent Ingen erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang videregående Forældrenes sniveau Lang videregående Anm.: Figuren angiver sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste og viser andelen af unge, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

20 FIGUR 3.3 SANDSYNLIGHEDEN FOR AT STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU, Forældre med lang videregående Forældre med kort eller mellemlang videregående Forældre med erhvervsfaglig Forældre uden erhvervskompetencegivende Procent km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km 8-10 km km km km km Afstanden til nærmeste videregående i deciler Når man sammenligner unge med samme familiebaggrund, har afstand ingen betydning Vi har vist, at andelen, der læser videre, er størst for unge med kort afstand til en videregående jf. figur 3.1. Imidlertid kan vi se, at der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes sniveau og de unges svalg jf. figur 3.2. Det er derfor interessant at koble de to forklaringer og belyse sammenhængen mellem afstand og unges svalg, når unge med samme familiebaggrund sammenlignes. I figur 3.3 har vi samlet de to centrale forklarende faktorer for at undersøge, hvilken forklaring, der er den væsentligste. Sammenhængen mellem afstand og svalg er bestemt ud fra en simpel lineær regression, hvor forældrenes sniveau er holdt konstant over afstanden. Ligeledes holder vi en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika konstant, som vi forventer, har en betydning for unges svalg jf. appendiks 5. Som i figur 3.1. er afstanden på den vandrette akse inddelt i deciler. Det fremgår af figur 3.3, at når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund, så forsvinder den umiddelbare sammenhæng mellem afstand til nærmeste og unges svalg. Figuren viser, at det gælder for alle unge, både unge fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende, såvel som unge fra akademikerhjem. Der er store niveauforskelle i sandsynligheden for at tage en videregående. Det vil sige, at forældrenes sniveau spiller en større rolle for unges valg af videregående end afstand til. Studiets resultater peger på, at det ikke er afstanden, der er årsagen til, at unge uddanner sig mindre. Derimod skyldes sammenhængen primært geografiske forskelle i forældrenes sniveau. Unge med kort afstand til de videregående r har oftere mindst én forælder med en lang videregående. 27 pct. af de unge med tre km eller derunder har mindst én og 8 pct. har to forældre med en lang videregående. Det er kun tilfældet for henholdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge med mere end 27 kilometer til nærmeste ssted. Disse forskelle er statistisk signifikante Anm.: Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående senest to år efter endt ungdoms. Sandsynlighederne er beregnet som funktion af afstanden i deciler og forældrenes sniveau på baggrund af resultaterne fra en lineær regressionsanalyse. De øvrige kontrolvariable er fastsat til deres gennemsnit. De øvrige kontrolvariable er køn, alder, etnicitet, ungdoms, år, familietype og husstandsindkomst. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

21 04 Afstand og unges valg mellem sretninger 34 35

22 Afstand og unges valg mellem sretninger Hovedkonklusioner I kapitel 3 viste vi, at der ingen sammenhæng er mellem de unges afstand til den nærmeste videregående og sandsynligheden for at fortsætte i en videregående, når unges socioøkonomiske baggrund holdes konstant. I dette kapitel nuancerer vi analysen og undersøger, om afstand til forskellige sretninger har betydning for unges valg mellem r. Vi skelner her mellem, på den ene side erhvervsakademi- og professionsr, og på den anden side universitetsr. Vi undersøger sammenhængen mellem afstanden til hver af de to sretninger og de unges valg herimellem. Man kan nemlig forestille sig, at selv om afstanden til en sretning ikke har betydning for, om de unge fortsætter i en videregående, kan afstanden have betydning for de unges valg mellem de forskellige sretninger. En sådan sammenhæng omtales i litteraturen som en omdirigeringseffekt, jf. fx Rouse (1995) og Frenette (2009). Man kan yderligere forestille sig, at en sådan nuancering af sammenhængen mellem afstanden og de unges svalg især gør sig gældende for unge, hvis forældre ikke selv har en videregående. Dette spørgsmål er derfor ikke mindst interessant ud fra et omfordelingsmæssigt synspunkt. Som vi har set i kapitel 1 og 2 er universitetsrne primært centreret omkring de større byer i Danmark, hvorimod de kortere r som erhvervsakademi- og professionsrne ligger mere geografisk spredt. Hvis der eksisterer en omdirigeringseffekt i Danmark, vil det betyde, at især unge, som bor langt fra de større byer, i højere grad vil vælge erhvervsakademi- eller professionsrne. De unge, der har langt til universitetet, fravælger oftere en universitets Jo større afstand de unge har til universitetsrne, desto mindre sandsynligt er det, at de fortsætter i en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Det kan betragtes som udtryk for, at der eksisterer en omdirigeringseffekt for afstanden til universitet. Der er imidlertid ingen nævneværdig sammenhæng mellem afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og de unges svalg. Stærk sammenhæng mellem forældres sniveau og unges svalg Der er en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, fortsætter oftere end andre unge i en universitets. Omvendt fortsætter unge med forældre uden en videregående oftere i en erhvervsakademi- eller en professions end unge med forældre, hvoraf mindst én har en videregående. Sammenhæng mellem afstand og sretning for unge uden akademikerforældre Resultaterne tyder på, at sammenhængen mellem afstanden mellem afstanden til universitetet og de unges svalg kun gør sig gældende for unge med forældre, der ikke har en lang videregående. Stiger afstanden fra fire til 54 km øges sandsynligheden for, at de fortsætter i en erhvervsakademi- eller professions. Omvendt falder sandsynligheden for, at de fortsætter i en universitets, hvis afstanden overstiger 40 km. De unge, der har langt til universitetet, fravælger oftere en universitets I lighed med kapitel 3, viser vi indledningsvist den observerbare sammenhæng mellem unges svalg og afstand til. Figur 4.1 viser sammenhængen for afstanden til erhvervsakademier og professionshøjskoler og figur 4.2 for afstanden til universiteterne. Vi belyser den observerede sammenhæng uden at tage højde for andre baggrundsforhold end afstanden til den anden sretning. Figur 4.1 viser sammenhængen mellem afstanden til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og unges svalg. Ligesom i kapitel 3, er afstandsmålet inddelt i deciler, og hvert kilometerinterval på den vandrette akse omfatter dermed omkring 10 pct. af de unge. Figuren viser, at der ingen nævneværdig sammenhæng er mellem afstanden til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og de unges svalg. Sandsynligheden for at forsætte i en universitets, eller i en erhvervsakademi- eller professions er relativt konstant over afstanden til de sidstnævnte r. Sandsynligheden for at fortsætte i en universitets falder svagt, når afstanden overstiger fire km. Unge med mellem nul og fire km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole fortsætter oftere i en universitets end unge med fire km eller derover. Omvendt øges sandsynligheden for at fortsætte i en erhvervsakademi- eller professions, ligesom sandsynligheden for slet ikke at starte

23 Det kan umiddelbart synes kontraintuitivt, at en større andel, af de unge, der bor tættest på et erhvervsakademi eller professionshøjskole, vælger en universitets. Det kan skyldes tilfældigheder, da det må forventes, at afstande på mellem nul til fire km i praksis ikke har nævneværdig betydning for transporttiden, jf. appendiks 4. Det kan også skyldes forskelle i de unges baggrund. Forskellen forsvinder da også, når vi kontrollerer for andre forhold end afstanden til erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder forældrenes sniveau. Det vender vi tilbage til senere i dette kapitel. Erhvervsakademi- og professionsrnes nuværende geografiske placering synes derfor ikke umiddelbart at have betydning for de unges svalg. Vi har også undersøgt sammenhængen mellem afstanden til nærmeste universitet og svalg kontrolleret for afstanden til nærmeste erhvervsakademieller professionshøjskole. Resultatet er afbilledet i figur 4.2. Vi finder, at jo større afstand de unge har til universitetsrne, desto mindre sandsynligt er det, at de fortsætter i en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Det ser altså ud til, at der eksisterer en omdirigeringseffekt for afstanden til universitet, jf. ovenfor. I figur 4.2 ser vi også, at der ingen umiddelbar sammenhæng er mellem afstanden til nærmeste universitet og andelen af unge, der fravælger videregående. Universitetsrnes nuværende geografiske placering synes derfor ikke umiddelbart at være årsag til, at de unge ikke forsætter i en videregående. FIGUR 4.2 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE UNIVERSITET, Universitets Erhvervsakademi- eller professions Ingen Procent FIGUR 4.1 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, km 4-5 km 6-8 km 9-13 km km km km km km km Universitets Afstanden til nærmeste universitet i deciler Erhvervsakademi- eller professions Ingen Procent km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km Afstanden til nærmeste erhvervsakademi- eller professionshøjskole i deciler Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professions eller en universitets, senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik km km km km km Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professions eller en universitets, senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Stærk sammenhæng mellem forældres sniveau og unges svalg Sammenhængen mellem afstandsmålene og unges svalg kan imidlertid skyldes forskelle i de unges socioøkonomiske baggrund. Vi ser derfor på den observerede sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Figur 4.3 viser en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Omkring 34 pct. af de unge med forældre uden en videregående starter på en erhvervsakademi- eller en professions. Yderligere 36 pct. i denne gruppe starter på en universitets. For unge med forældre med en kort- eller mellemlang videregående som højeste sniveau fortsætter færre i en erhvervsakademi- eller professions og flere i en universitets, hhv. 25 og 50 pct. For de unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, er disse forskelle desto større. I den gruppe fortsætter kun 13 pct. i en erhvervsakademi- eller professions og hele 70 pct. i en universitets

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere