Unges afstand til de videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges afstand til de videregående uddannelser"

Transkript

1 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Januar 2015

2 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Januar 2015

3 Opsummering Side 1 Kapitel 01 Geografisk ulighed i unges Side 5 Unges afstand til de videregående r Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Kapitel 02 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau Side 15 Kapitel 03 Afstand og valg af videregående Side 27 Af: Anders Kamp Høst og Elise Stenholt Sørensen Kraks Fond Byforskning Layout: Sara Emilie Spon Fotos: Willi Hansen Oplag: 300 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 2015 Kraks Fond Byforskning Kraks Fond Byforskning Frederiksholms Kanal København K Direktør: Lars Pico Geerdsen Kapitel 04 Afstand og unges valg mellem sretninger Side 35 Appendiks Side 43 Litteratur Side 46 Kraks Fond Byforsknings publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Kraks Fond Byforsknings publikationer, bedes sendt til forskningsenheden

4 Opsummering 6 1

5 Hvor langt har unge i Danmark til en videregående? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres svalg? Der er i de senere år blevet stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af de videregående rs regionale dækning. Det er fra forskellige sider blevet foreslået, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes sudbud centraliseres jf. Kvalitetsudvalget, Det er et opgør med kravet om, at netop disse r skal sikre regional dækning. Argumentet er, at centraliseringen vil forbedre rnes kvalitet og fleksibilitet. I lyset af at universitetsrne allerede er centreret i de større byer, kunne en utilsigtet konsekvens imidlertid være, at unge i byer, hvor stilbuddet lukker, opgiver at tage en eller vælger en anden. Det kan i sidste ende medføre store omvæltninger for de lokale bysamfund. Debatten om rnes regionale dækning rejser altså to spørgsmål: Har afstanden til de videregående r betydning for, om unge fortsætter i en videregående? Og har afstanden til forskellige sretninger betydning for, hvilken unge vælger? Ved første øjekast kan der være grund til at tro, at afstanden har betydning både for unges ssøgning og for deres valg mellem sretninger. Betragter man de unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, er der stor geografisk ulighed i, hvor mange der tager en videregående, og hvilke r de vælger. Unge bosat i og omkring de større universitetsbyer er mere tilbøjelige til at læse videre og gerne på en universitets. Imidlertid ved vi, at forældre med videregående i højere grad bosætter sig i områderne omkring de større byer. Den geografiske ulighed i unges svalg kan derfor alene skyldes, at flere unge i de større byer har forældre med en videregående. Vi undersøger i dette studie de to problemstillinger. Først belyser vi omfanget af geografisk ulighed i andelen af unge, der påbegynder en videregående. I kapitel 2 præsenterer vi to centrale forklaringer på denne ulighed; afstand til de videregående r og forældrenes sniveau. I kapitel 3 undersøger vi, hvordan de unges svalg samvarierer med deres afstand til de videregående r og deres forældrebaggrund. I kapitel 4 nuanceres analysen ved yderligere at undersøge, om der er en sammenhæng mellem afstand til forskellige sretninger og unges valg herimellem. Vi skelner her mellem erhvervsakademi- og professionsr på den ene side, og universitetsr på den anden. Analysens datagrundlag omfatter hjemmeboende unge mellem 18 og 21 år, der har færdiggjort en gymnasial ungdoms. Afstanden er beregnet i dét år, hvor ungdomsn afsluttes. Vi kigger på, om de unge starter på en videregående inden for to år efter endt ungdoms. I analysen anvender vi oplysninger om videregående rs adresser i perioden Tilsvarende har vi adgang til registeroplysninger om de unges adresser og kan på baggrund heraf beregne afstandene fra samtlige bopælsadresser til samtlige videregående ssteder gennem vejnettet. Vi har ligeledes detaljerede registeroplysninger om danske unges sforløb, deres demografiske karakteristika og socioøkonomiske forhold. Analyserne er udført af Anders Kamp Høst og Elise Stenholt Sørensen. Malene Lindberg har hjulpet med den grundige gennemgang af studiets datagrundlag samt visualisering af resultaterne på Danmarkskort. Kim Dehn fra Center for Uddannelsespolitik, Statistik & Analyse har bidraget med sin ekspertise om sdata til skabelsen af datagrundlaget. Monica Maria Moeskær og Lars Pico Geerdsen har bidraget med idegrundlag, kyndig vejledning og korrektur. Studiets hovedresultater De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Over 90 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 30 km til en erhvervsakademi- eller professions, og over 65 pct. har mindre end 30 km til en universitets. Selvom afstanden til ikke er stor for mange unge i Danmark, ser det ved første øjekast ud til, at afstanden spiller en rolle for unges svalg. De unge, der bor længst væk fra sstederne, uddanner sig i gennemsnit mindre: Knap 76 pct. af de unge, der har tre km eller kortere til deres nærmeste, vælger at læse videre. Det er tilfældet for knap 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående. Forskellen på tre pct. point er statistisk signifikant, omend den er lille. Studiets resultater peger på, at det ikke er afstanden, der er årsagen til, at unge uddanner sig mindre. Derimod skyldes sammenhængen primært geografiske forskelle i forældrenes sniveau. Unge med kort afstand til de videregående r har oftere mindst én forælder med en lang videregående. 27 pct. af de unge med tre km eller derunder har mindst én og 8 pct. har to forældre med en lang videregående. Det er kun tilfældet for henholdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge med mere end 27 km til nærmeste ssted. Disse forskelle er statistisk signifikante. Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund forsvinder sammenhængen mellem afstand til og andelen, der undlader at uddanne sig. Forældrenes sniveau har derfor større betydning for, om unge starter på en videregående end afstanden til n. Til gengæld viser studiet, at der er en sammenhæng mellem afstanden til nærmeste universitet og den sretning unge vælger. Dog gør sammenhængen sig kun gældende for unge med forældre, der ikke har en lang videregående. For gruppen af unge med forældre uden en lang videregående falder sandsynligheden for at starte på en universitets fra 45 pct. for unge, der har mellem nul og 40 km til universitetet, til 43 pct. for unge med mere end 40 km til nærmeste universitet. Omvendt stiger sandsynligheden for at starte på en erhvervsakademi- eller professions, for unge med forældre uden en videregående, jo længere afstanden er til universitet. For unge med under fire km til nærmeste universitet er sandsynligheden for at fortsætte i en erhvervsakademi- eller professions 26 pct. For unge med mere end 54 km er tallet 33 pct.. Betragter vi imidlertid unge fra familier, hvor minimum én af forældrene har en lang videregående, så forsvinder sammenhængen. Unge fra akademikerhjem er således ikke påvirket af afstanden, når de skal vælge mellem sretninger. 2 3

6 01 Geografisk ulighed i unges 5

7 Geografisk ulighed i unges Hovedresultater Inden vi kigger nærmere på sammenhængen mellem den geografiske adgang til videregående r og unges svalg, er det interessant at belyse de regionale forskelle i unges svalg. Kan man se, at det særligt er unge, der bor i landkommuner, der undlader at tage en videregående? Og vælger de unge i disse kommuner i særlig grad erhvervsakademi- eller professionsr i stedet for universitetsr? Det er relevant at undersøge, om der er geografisk ulighed i. Geografiske forskelle i unges svalg kan potentielt dække over, at geografiske barrierer som fx afstand, afholder de unge fra at tage en længere. I så fald kan den geografiske ulighed betragtes som udtryk for et demokratisk såvel som et samfundsøkonomisk problem. Adgangen til ssystemet kan have betydning for omfordelingen af samfundets goder. Det kan derfor være et demokratisk problem, hvis rnes geografiske placering er årsag til, at ikke alle har lige adgang til. Samtidig kan det være et samfundsøkonomisk problem, hvis afstanden til de videregående r er årsag til, at unge med en gymnasial ungdoms ikke videreuddanner sig, idet en stor samfundsressource dermed kan gå tabt. Vores analyse omfatter udelukkende unge, der har gennemført en gymnasial ungdoms. De gymnasiale ungdomsr er studieforberedende til de videregående r og er i sig selv ikke erhvervskompetencegivende. Hvis vi skal udnytte samfundets ressourcer optimalt, er det derfor vigtigt, at så mange som muligt fortsætter i en videregående. Der er stor geografisk ulighed i andelen af unge, der læser videre Betragter man de unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms i perioden , er der stor geografisk ulighed i, hvor mange der påbegynder en videregående. De laveste andele ser vi i Tårnby, Syddjurs og Lemvig Kommune hvor 64 pct. af de unge læser videre inden for to år. Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm Kommune ligger øverst i fordelingen. Her læser knap 80 pct. af de unge videre. De regionale forskelle i unges er blevet mindre I perioden sker der en kraftig stigning i andelen af unge, der læser videre efter endt ungdoms. Stigningen er størst i landkommuner, hvor niveauet før var lavest. Det betyder, at de regionale forskelle i unges bliver mindre i perioden. Unge i bykommuner vælger i højere grad at starte på universitetet Ser vi på, hvilken videregående de unge starter på, tegner der sig store geografiske forskelle. Unge bosat i de større bykommuner vælger i højere grad en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Definitioner af sretninger Erhvervsakademi Erhvervsakademierne tilbyder korte videregående r, hvor teori og praksis kombineres. Uddannelsen afsluttes efter 2 års studier med muligheden for at fortsætte med 1 eller 1,5 år for at opnå en bachelor. Eksempler på erhvervsakademir er: Markedsføringsøkonom, multimediedesigner, laborant, byggetekniker, el-installatør og IT-teknolog. Professionshøjskole Professionshøjskolerne tilbyder mellemlange videregående r og efter 3½ år opnår de studerende en professionsbachelorgrad. Professionsbachelorgraden kan fungere som afsæt til videre på master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Eksempler på professionsr er: Folkeskolelærer, sygeplejerske, bioanalytiker, fysioterapeut, administrationsøkonom, bygningskonstruktør og pædagog. Universitet Universiteterne tilbyder mellemlange og lange videregående r inden for de humanistiske, teologiske, juridiske, samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige discipliner. Universitetsrne er normeret til 5 år og består af en bachelor (3 år) og en kandidat (2 år). Flere universiteter tilbyder også professionsbachelorr og ingeniørr. Eksempler på universitetsr er: Antropologi, dansk, fysik, matematik, musikvidenskab, medicin og bioteknologi. Der er stor geografisk ulighed i andelen af unge, der læser videre Vi belyser den geografiske ulighed i unges på kommuneniveau ved at beregne andelen af unge i hver kommune, der starter på en videregående, senest to år efter de har afsluttet deres ungdoms. Analysen omfatter årige unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms i perioden Unge uden ungdoms eller unge, der har taget en erhvervsfaglig ungdoms er ikke med i analysen. Det samme gælder for unge, der er flyttet hjemmefra, før de har fuldført deres ungdoms. Gen- nemsnittene i de følgende kort er beregnet for dén kommune, hvor dén unge boede, da han eller hun afsluttede sin ungdoms. Se i øvrigt appendiks 3. På landsplan starter 75 pct. af de unge på en videregående inden for to år efter endt ungdoms, 8 pct. starter på en erhvervsakademisk, 18 pct. starter på en professions og knap 46 pct. starter på en universitets. Ca. 3 pct. starter på martime, r inden for politi og forsvar, kunstneriske r eller øvrige r. Denne gruppe er ikke medtaget i analysen, se i øvrigt appendiks 2. Hvis vi betragter andelen af unge, der starter på en videregående i hver kommune, ser vi store forskelle, jf. figur 1.1. Den laveste andel ser vi i Tårnby, Syddjurs og Lemvig Kommune hvor 64 pct. af de unge læser videre. I Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm Kommune fortsætter knap 80 pct. i en videregående. Det er en forskel på 16 pct. point eller 25 pct. i forhold til niveauet i de kommuner, der har den laveste andel. Figur 1.1 viser, at flere af de kommuner, der ligger langt væk fra de større byer som fx Kalundborg og Tønder Kommune, oplever srater under 70 pct. Bykommuner som Ålborg, Odense og kommunerne nord for København ligger i toppen af fordelingen. Det er dog ikke et entydigt billede, da kommuner omkring Århus og København også har srater under gennemsnittet, som fx Tårnby Kommune. 6 7

8 FIGUR 1.1 ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct. Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. København Tårnby pct. De regionale forskelle i unges er blevet mindre Vi har set, at der er stor geografisk ulighed i, hvor mange unge der læser videre. Imidlertid kan flere faktorer have medført en stigning i søgningen til de videregående r i perioden For det første steg arbejdsløshedsprocenten for unge i alderen år fra omkring 7,5 pct. til 14,2 pct. i perioden under den økonomiske krise jf. Statistikbanken. For det andet, indførte man i 2009, en ny regel, der tillod ansøgere med en gymnasial ungdoms at gange deres gen- nemsnit med 1,08, hvis n blev søges inden for to år efter endt ungdoms. Reglen havde virkning for de ansøgere, der afsluttede deres gymnasiale i 2007 og senere. Det må derfor forventes, at flere unge fortsætter i en videregående inden for to år. Det er dermed relevant at undersøge, om de regionale forskelle er de samme i hele perioden. Figur 1.2 og 1.3 viser, at der er en kraftig stigning i andelen af unge, der læser videre efter gymnasiet i perioden På landsplan stiger andelen fra 67 pct. i 2006 til knap 78 pct. i 2011, en stigning på 11 pct. point. Stigningen er størst i landkom- < 50 personer Aalborg Videregående ssteder Lemvig Syddjurs Århus Kalundborg Odense Tønder Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. 8 9 muner, hvor niveauet var lavest i I Jammerbugt Kommune stiger andelen fra 64 pct. til 85 pct. I Vestjylland ses også store stigninger; fx stiger andelen, der læser videre i Herning fra 57 pct. til 77 pct. og i Ikast-Brande Kommune fra 65 pct. til 80 pct. Den mindste stigning ses, i kommuner hvor niveauet allerede lå højt i Eksempelvis stiger andelen, der læser videre i Rudersdal Kommune fra 76 pct. til 79 pct. og i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 81 pct. til 82 pct. Det betyder at de regionale forskelle i unges bliver mindre i perioden.

9 ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2006 FIGUR pct personer <50<50 personer pct. ANDELEN AF UNGE, DER PÅBEGYNDER EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, 2011 FIGUR pct. Procent, Procent, pct. Procent, Procent, personer <50<50 personer pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. Jammerbugt Jammerbugt pct pct. < 50 personer < 50 personer Herning Herning Ikast-Brande Ikast-Brande Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdoms i Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter, for de unge, der har afsluttet deres ungdoms i Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

10 Unge i bykommuner vælger i højere grad at starte på universitet Ser vi på, hvilken videregående de unge starter på, tegner der sig store geografiske forskelle. Unge bosat i de større bykommuner i Danmark vælger i højere grad en universitets i forhold til en erhvervsakademi- eller professions. Figur 1.4 viser andelen, der fortsætter i en universitets, ud af de unge, der vælger at læse videre. På landsplan starter knap 65 pct. af de unge i vores analyse, der læser videre, på en universitets. Figur 1.4. illustrerer, at der er store kommunale forskelle. I Lolland og Ikast-Brande Kommune, hvor andelene er lavest, starter 51 pct. af de unge på en universitets. I Gentofte Kommune, hvor andelen er højst, er tallet 83 pct. Det er en forskel på 32 pct. point. Unge, der bor i de større bykommuner, vælger i højere grad at starte på en universitets: I Århus og Aalborg Kommune starter hhv. 73 pct. og 71 pct. på universitetet. I Odense og Københavns Kommune er andelen hhv. 67 pct. og 72 pct. I toppen af fordelingen er kommunerne nord for København og Frederiksberg Kommune hvor mellem 74 og 83 pct. læser videre på universitet. FIGUR 1.4 ANDELEN UD AF DE UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, SOM VÆLGER UNIVERSITETET. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct pct pct. < 50 personer Universiteter Procent Procent pct. pct pct. pct pct. pct pct. pct. <50 <50 personer Universiteter Aalborg Gentofte København Frederiksberg Ikast-Brande Århus Odense Lolland Anm.: Kortet viser andelen, der påbegynder en universitets senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år, og som påbegynder en videregående senest to år efter adgangsgivende eksamen. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

11 02 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau 14 15

12 Afstand til de videregående r og geografisk ulighed i forældres sniveau I kapitel 1 viste vi, at der er geografisk ulighed i i Danmark - både i forhold til andelen af unge, der påbegynder en videregående og i forhold til sretningen, de unge vælger. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvorfor der er geografisk ulighed i svalg i Danmark. Vi fokuserer her på to centrale forklaringer; afstanden til de videregående ssteder og forældrenes sniveau. I den politiske debat såvel som i forskningslitteraturen diskuterer man, om forskelle i adgangen til de videregående r, grundet rnes geografiske placering, er en del af forklaringen på den geografiske ulighed i unges svalg. Man kan forestille sig tre forskellige årsager til, at afstand kan udgøre en barriere for unges svalg: For det første kan pendlings- og flytteomkostninger udgøre en barriere for adgangen til de videregående r, især for unge, der er vokset op i hjem med få ressourcer. For det andet kan afstand til rne udgøre en psykologisk barriere for unge med stærk tilknytning til familie og lokalområde. Og for det tredje kan afstand til udgøre en informationsbarriere således, at afstanden mindsker bevidstheden om mulighederne for. Spørgsmålet er imidlertid om andre forhold kan forklare den geografiske ulighed i, herunder forældrenes. Stratifikationslitteraturen om ulighed i unges svalg er omfattende og peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor forældres sniveau har betydning for unges svalg. For det første har forældrenes sbaggrund betydning for de unges studiefærdigheder reflekteret i karaktergennemsnittet og dermed indirekte for de unges valgmuligheder. Forældre med en videregående kan oftere støtte op om læringsprocessen, både gennem faglig viden og viden om ssystemets krav. For det andet vil den studerendes motivation, risikovillighed, forventninger til afkastet af og lignende være påvirket af forældrenes socioøkonomiske ressourcer. Hvis forældre med forskellige sniveauer har forskellige bosætningsmønstre, kan det også lede til geografisk ulighed i. I det følgende belyser vi, hvor langt unge i Danmark har til en videregående, og om der er regionale forskelle i forældrenes sniveau. Vi undersøger følgende spørgsmål: Hvordan er den regionale dækning af de videregående r i Danmark? Har de unge fået længere til videregående r i perioden ? Og er der regionale forskelle i forældrenes sniveau? Danske unge har kort afstand til de videregående r De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Figur 2.1 illustrerer afstanden fra hvert 1000x1000 kvadratmeter celle i Danmark til det nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole i 2011, beregnet gennem vejnettet, se i øvrigt appendiks 4. Figuren viser, at hovedparten af Danmarks beboede areal har en afstand på mindre end 30 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole. I alt bor mere end 90 Hovedkonklusioner Danske unge har kort afstand til de videregående r De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående ssteder er generelt små i Danmark. Mere end 90 pct. af danske hjemmeboende unge har mindre end 30 km nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole dét år, hvor de afslutter deres ungdoms. Desuden har mere end 65 pct. af de hjemmeboende unge mindre end 30 km til en universitets. Store geografiske forskelle i forældrenes sniveau Andelen af unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, er størst i de større universitetsbyer og i Region Hovedstaden. Derimod er andelen af unge med forældre, der højest har en kort eller mellemlang videregående, størst i kommunerne i det centrale Jylland og på Sydfyn. Endelig er andelen af unge med forældre, der har en erhvervsfaglig som højeste fuldførte, størst i kommuner i de ydre dele af Region Vest-, Midt og Nordjylland samt Region Sjælland. pct. af de hjemmeboende unge i perioden 2006 til 2011 i områder med mindre end 30 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole i dét år, de færdiggør deres gymnasiale ungdoms, jf. senere beskrivelse af figur 2.3. De unges afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole har ikke ændret sig i perioden Figur 2.2 viser tilsvarende afstanden til det nærmeste universitet i De fleste universiteter er lokaliseret i de større byer og et væsentligt større område ligger uden for en radius af 30 km til nærmeste universitets. Mere end 65 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 30 km til nærmeste universitets, jf. senere beskrivelse af figur 2.3. Ligeledes har de unges afstand til nærmeste universitet ikke ændret sig i perioden

13 FIGUR 2.1 AFSTAND TIL NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, 2011 FIGUR 2.2 AFSTAND TIL NÆRMESTE UNIVERSITET, km km km 0-10 km km km Procent, pct pct pct pct pct. <50 personer km km Områder uden data Områder uden data Anm.: Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående sinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Anm.: Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående sinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

14 Figur 2.3 viser fordelingen af unges afstand fra deres bopælsadresse til den nærmeste videregående, særskilt for erhvervsakademier og professionshøjskoler, og universiteter. Vi har beregnet afstanden fra den unges bopælsadresse til den nærmeste videregående, målt igennem vejnettet. Afstanden er beregnet fra den bopæl, som den unge havde, da han eller hun afsluttede sin ungdoms jf. appendiks 2 og 4. Vi har ikke beregnet afstande for unge, som bor på øer, der ikke er landfaste. Det fremgår, at størstedelen af de unge bor i kort afstand til et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Knap 40 pct. af de unge bor under fem km væk og ca. 71 pct. har mindre end 15 km. De unge har i gennemsnit 11 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole. Som forventet er der større spredning i afstanden til universitetsrne: 17 pct. har mindre end fem km, 44 pct. har mindre end 15 km, men knap 10 pct. har mere end 55 km til en universitets. I gennemsnit har de unge 24 km til nærmeste universitet. Så vidt vi ved, foreligger der kun få opgørelser over unges afstand til de videregående r i vores nabolande og mange af dem er af ældre dato. Sammenligner vi tal for disse lande med tal FIGUR 2.3 FORDELINGEN AF UNGES AFSTAND TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESSTED, for Danmark, har de unge i Danmark i gennemsnit kortere afstand til de videregående r. I Sverige havde omkring halvdelen af de unge mænd med en adgangsgivende ungdoms mere end 25 kilometer til nærmeste videregående i perioden jf. Öckert (2012). I England havde britiske 16-årige i gennemsnit omkring 36 km til de tre nærmeste universiteter, opgjort i 2002 jf. Gibbons og Vignoles (2009). Og i Irland havde unge, der færdiggjorde en adgangsgivende ungdoms i 2007 i gennemsnit omkring 18 km til nærmeste videregående samme år jf. Cullinan et al. (2013). Store geografiske forskelle i forældrenes sniveau Forældrenes sniveau er i både forskningslitteraturen og i den offentlige debat blevet fremhævet som én af de primære forklarende faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for unges valg af. Det er derfor relevant at undersøge, hvor store geografiske forskelle, der er i forældrenes sniveau. Figur 2.4 viser andelen af unge, der har mindst én forælder med en lang videregående særskilt for kommuner. Figur 2.5 viser andelen af unge, hvis forældre højest har en kort- eller mellemlang videregående og figur 2.6 viser andelen af unge, hvis forældre højest har en erhvervsfaglig. Som i de forudgående figurer, er tallene opgjort for hjemmeboende unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms. Som det fremgår af figur 2.4, 2.5 og 2.6 er der store geografiske forskelle på forældrenes sniveau. I beskrivelsen ser vi bort fra økommunerne. Figur 2.4 viser, at den største andel af unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, findes i de større universitetsbyer og flere af kommunerne i Region Hovedstaden. I København og Århus er det tilfældet for omkring 34 pct. af de unge og i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, er det tilfældet for mellem 56 og 54 pct. I de 10 kommuner med den laveste andel, har mellem 6 og 9 pct. af de unge forældre med en lang videregående. Det omfatter kommuner primært i Jylland, herunder Vesthimmerland, Ikast-Brande, Tønder, Hedensted, Vejen, Jammerbugt og Varde Kommune samt kommunerne Langeland, Ishøj og Lolland. Figur 2.5 viser fordelingen af unge med mindst én forælder med en kort eller mellemlang videregående. Andelen er størst er kommunerne på Sydfyn, herunder i Svendborg og Faaborg-Midtfyn med 47 og 44 pct., og i flere af de jyske kommuner, herunder Silkeborg, Esbjerg, Haderslev, Skanderborg, Holstebro, Hjørring og Sønderborg med mellem 46 og 43 pct. samt Frederikssund Kommune med 35 pct. Kommunerne med den laveste andel, ligger alle i hovedstadsområdet. Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk har de laveste andele, hvor mellem 27 og 29 pct. af forældrene har en kort eller mellemlang videregående. Endelig er andelen af unge med forældre med en erhvervsfaglig som højeste fuldførte, vist i figur 2.6. Figuren viser, at andelen er størst i flere af kommunerne i Jylland, herunder Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Frederikshavn, Norddjurs og Hedensted hvor mellem 46 og 48 pct. har en erhvervsfaglig. Desuden har flere kommuner i Region Sjælland også mellem 46 og 48 pct., herunder Tårnby, Bornholm, Lolland og Stevns. Langeland Kommune har med 51 pct. den højeste andel. Den mindste andel findes igen i Region Hovedstaden og i de to største universitetsbyer, hvor andelen er mellem 11 og 23 pct Procent Afstand til ssted i kilometer Universitet Anm.: Figuren viser afstanden til de videregående r i intervaller af fem kilometer. Afstanden er beregnet i dét år ungdomsn afsluttes fra den unges bopælsadresse. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Erhvervsakademi eller professionshøjskole 20 21

15 ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, FIGUR pct < 50 personer < 50 personer Procent Procent personer <50<50 personer pct. Rudersdal Lyngby-Taarbæk pct. Gentofte ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN KORT ELLER MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, FIGUR pct. Procent Procent pct. Hørsholm Lyngby-Taarbæk pct pct. Gentofte Hjørring København pct. Jammerbugt Ishøj < 50 personer < 50 personer Vesthimmerland Holstebro Silkeborg Ikast-Brande Skanderborg Århus Frederikssund Varde Hedensted Vejen Esbjerg Haderslev Svendborg Tønder Sønderborg Langeland Lolland Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Faaborg-Midtfyn Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

16 FIGUR 2.6 ANDELEN AF UNGE, HVOR FORÆLDRENES HØJESTE UDDANNELSE ER EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE. OPGJORT PÅ OPVÆKSTKOMMUNE, pct pct pct pct. Procent Procent pct. pct pct. pct pct. pct pct. pct. <50 <50 personer Frederikshavn Furesø Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte København Tårnby < 50 personer Thisted Bornholm Norddjurs Ikast-Brande Århus Ringkøbing-Skjern Hedensted Stevns Langeland Lolland Anm.: Kortet viser sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Opvækstkommunen er den kommune, som den unge bor i, når ungdomsn afsluttes. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

17 03 Afstand og valg af videregående 26 27

18 Afstand og valg af videregående Hovedkonklusioner I kapitel 1 viste vi, at der er store regionale forskelle i andelen af unge, der påbegynder en videregående. I kapitel 2 præsenterede vi to centrale forklaringer på de regionale forskelle i unges, nemlig a) afstand til og b) forældrenes sniveau. I kapitel 2 undersøgte vi også variationen i de to forklarende variable og fandt, at sinstitutionerne generelt ligger geografisk spredt ud over Danmark. Der er derfor ikke stor forskel på de unges afstand til en videregående. Derimod er der der stor geografisk variation i forældrenes sniveau. I dette kapitel undersøger vi, hvordan de unges svalg samvarierer med a) deres afstand til de videregående r og b) deres forældrebaggrund. Med andre ord; kan vi se, at afstanden til de videregående r betyder noget for de unges svalg? Eller skyldes de geografiske forskelle i de unges primært regionale forskelle i de unges forældrebaggrund? En række internationale studier har undersøgt denne problemstilling. Samtlige studier finder, at afstand til videregående r har en signifikant negativ effekt på sandsynligheden for at tage en videregående jf. Alm og Winters (2009), Frenette (2006), Spiess og Wrohlich (2010). Vi har fundet to danske studier, der berører denne problemstilling jf. DEA (2012) og Region Hovedstaden (2013). Flere internationale studier påpeger imidlertid, at der er metodiske udfordringer forbundet med at måle den kausale effekt af afstand til ssteder, da det ikke er tilfældigt, hvor folk bosætter sig. Forældre med højere vil typisk bosætte sig i de større byer, hvor der også er kortere afstand til sinstitutionerne jf. Frenette (2009), Denzler og Wolter (2011), Spiess og Wrohlich (2010). Vi har ikke fundet studier, som tager fat på dette problem. Det er derfor tænkeligt, at de sammenhænge mellem afstand og svalg, der er fundet i tidligere studier, primært skyldes uobserverbare forskelle i forældrebaggrund. De unge, der bor længst væk fra de videregående r, uddanner sig i gennemsnit mindre Der er en svag sammenhæng mellem afstanden til nærmeste ssted og andelen, der fortsætter i en videregående. Omkring 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående, vælger at læse videre. Dette er tilfældet for knap 76 pct. af de unge, der har tre kilometer eller derunder til nærmeste. Forældrebaggrund har stor betydning for, om unge starter på en videregående Blandt unge fra familier, hvor ingen af forældrene har en videregående, vælger 70 pct. at starte på en videregående. I familier hvor mindst én af forældrene har kort eller mellemlang videregående starter 75 pct., og hvis mindst én af forældrene har en lang videregående, påbegynder 83 pct. af de unge en videregående. Når man sammenligner unge med samme familiebaggrund, har afstand ingen betydning Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund forsvinder sammenhængen mellem afstand til nærmeste og hvorvidt de unge læser videre. Forældrenes sniveau har altså langt større betydning end afstanden, for om unge starter på en videregående. De unge, der bor længst væk fra de videregående r, uddanner sig i gennemsnit mindre Det er i første omgang interessant at belyse, om de unge, der bor længst væk fra de videregående ssteder, i gennemsnit uddanner sig mindre. For at undersøge dette, har vi beregnet afstanden fra den unges bopælsadresse til det nærmeste videregående ssted, målt igennem vejnettet jf. appendiks 4. Figur 3.1 viser andelen af unge, der starter på en videregående, opdelt på afstanden til nærmeste videregående. Vi har inddelt afstanden i deciler, således at der er 10 pct. af de unge i hvert kilometerinterval på den vandrettet akse. Det har vi gjort for at sikre os, at resultaterne beskriver en tilpas stor gruppe af unge til, at de kan generaliseres. Det er årsagen til at første decil kun dækker én km og 10. decil dækker intervallet fra 27 km til 67 km. Ved første øjekast kan der være grund til at tro, at afstanden har betydning for unges ssøgning. Andelen, der læser videre, er størst for unge med kort afstand til en videregående. Figur 3.1 viser, at omkring 76 pct. af de unge, der har tre km eller kortere til nærmeste, læser videre. Det er tilfældet for 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående. I gennemsnit falder andelen, der starter på en videregående med 3 pct.point, når afstanden til den nærmeste stiger fra tre km til over 27 km. Forskellen på 3 pct. point er statistisk signifikant, omend den er lille. Som det fremgår af figur 3.1, er andelen, der læser videre, størst blandt unge, der bor tre km fra nærmeste. Det kan umiddelbart synes iøjnefaldende, at andelen er større for denne gruppe end for unge, der har under én km til det nærmeste ssted. Det skyldes antageligt tilfældigheder, da det må forventes, at afstande på mellem nul til tre km i praksis ikke har nævneværdig betydning for transporttiden jf. appendiks

19 FIGUR 3.1 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, Procent 77,0 76,5 76,0 75,5 75,0 74,5 74,0 73,5 73,0 Forældrebaggrund har stor betydning for, om unge starter på en videregående Forskning har påvist, at forældrenes sniveau spiller en stor rolle for unges svalg jf. fx Holm og Jäger (2008). Figur 3.2 viser sammenhængen mellem forældres sniveau og unges svalg for unge, der har fuldført en gymnasial ungdoms. Blandt unge, der er vokset op i familier, hvor ingen af forældrene har en videregående, vælger 70 pct. i gennemsnit at læse videre inden for to år efter endt eksamen. Vi ser ingen forskel på unge, hvis forældre har en erhvervsfaglig og unge, hvis forældre er ufaglærte. Blandt unge, hvoraf mindst én af forældrene har en videregående, er andelen væsentlig højere. Blandt unge, hvoraf mindst én af forældrene har en kort eller mellemlang videregående, tager 75 pct. en videregående. Dette er tilfældet for 83 pct. de unge, hvoraf mindst én af forældrene har en lang videregående. 72,5 FIGUR 3.2 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU, km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km 8-11 km km km km km Afstanden til nærmeste videregående i deciler Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, til den nærmeste sinstitution, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik Procent Ingen erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang videregående Forældrenes sniveau Lang videregående Anm.: Figuren angiver sniveauet for dén af de to forældre, der har den længste og viser andelen af unge, der påbegynder en videregående senest to år efter endt ungdoms. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

20 FIGUR 3.3 SANDSYNLIGHEDEN FOR AT STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU, Forældre med lang videregående Forældre med kort eller mellemlang videregående Forældre med erhvervsfaglig Forældre uden erhvervskompetencegivende Procent km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km 8-10 km km km km km Afstanden til nærmeste videregående i deciler Når man sammenligner unge med samme familiebaggrund, har afstand ingen betydning Vi har vist, at andelen, der læser videre, er størst for unge med kort afstand til en videregående jf. figur 3.1. Imidlertid kan vi se, at der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes sniveau og de unges svalg jf. figur 3.2. Det er derfor interessant at koble de to forklaringer og belyse sammenhængen mellem afstand og unges svalg, når unge med samme familiebaggrund sammenlignes. I figur 3.3 har vi samlet de to centrale forklarende faktorer for at undersøge, hvilken forklaring, der er den væsentligste. Sammenhængen mellem afstand og svalg er bestemt ud fra en simpel lineær regression, hvor forældrenes sniveau er holdt konstant over afstanden. Ligeledes holder vi en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika konstant, som vi forventer, har en betydning for unges svalg jf. appendiks 5. Som i figur 3.1. er afstanden på den vandrette akse inddelt i deciler. Det fremgår af figur 3.3, at når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund, så forsvinder den umiddelbare sammenhæng mellem afstand til nærmeste og unges svalg. Figuren viser, at det gælder for alle unge, både unge fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende, såvel som unge fra akademikerhjem. Der er store niveauforskelle i sandsynligheden for at tage en videregående. Det vil sige, at forældrenes sniveau spiller en større rolle for unges valg af videregående end afstand til. Studiets resultater peger på, at det ikke er afstanden, der er årsagen til, at unge uddanner sig mindre. Derimod skyldes sammenhængen primært geografiske forskelle i forældrenes sniveau. Unge med kort afstand til de videregående r har oftere mindst én forælder med en lang videregående. 27 pct. af de unge med tre km eller derunder har mindst én og 8 pct. har to forældre med en lang videregående. Det er kun tilfældet for henholdsvis 10 pct. og 2 pct. af de unge med mere end 27 kilometer til nærmeste ssted. Disse forskelle er statistisk signifikante Anm.: Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående senest to år efter endt ungdoms. Sandsynlighederne er beregnet som funktion af afstanden i deciler og forældrenes sniveau på baggrund af resultaterne fra en lineær regressionsanalyse. De øvrige kontrolvariable er fastsat til deres gennemsnit. De øvrige kontrolvariable er køn, alder, etnicitet, ungdoms, år, familietype og husstandsindkomst. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik

21 04 Afstand og unges valg mellem sretninger 34 35

22 Afstand og unges valg mellem sretninger Hovedkonklusioner I kapitel 3 viste vi, at der ingen sammenhæng er mellem de unges afstand til den nærmeste videregående og sandsynligheden for at fortsætte i en videregående, når unges socioøkonomiske baggrund holdes konstant. I dette kapitel nuancerer vi analysen og undersøger, om afstand til forskellige sretninger har betydning for unges valg mellem r. Vi skelner her mellem, på den ene side erhvervsakademi- og professionsr, og på den anden side universitetsr. Vi undersøger sammenhængen mellem afstanden til hver af de to sretninger og de unges valg herimellem. Man kan nemlig forestille sig, at selv om afstanden til en sretning ikke har betydning for, om de unge fortsætter i en videregående, kan afstanden have betydning for de unges valg mellem de forskellige sretninger. En sådan sammenhæng omtales i litteraturen som en omdirigeringseffekt, jf. fx Rouse (1995) og Frenette (2009). Man kan yderligere forestille sig, at en sådan nuancering af sammenhængen mellem afstanden og de unges svalg især gør sig gældende for unge, hvis forældre ikke selv har en videregående. Dette spørgsmål er derfor ikke mindst interessant ud fra et omfordelingsmæssigt synspunkt. Som vi har set i kapitel 1 og 2 er universitetsrne primært centreret omkring de større byer i Danmark, hvorimod de kortere r som erhvervsakademi- og professionsrne ligger mere geografisk spredt. Hvis der eksisterer en omdirigeringseffekt i Danmark, vil det betyde, at især unge, som bor langt fra de større byer, i højere grad vil vælge erhvervsakademi- eller professionsrne. De unge, der har langt til universitetet, fravælger oftere en universitets Jo større afstand de unge har til universitetsrne, desto mindre sandsynligt er det, at de fortsætter i en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Det kan betragtes som udtryk for, at der eksisterer en omdirigeringseffekt for afstanden til universitet. Der er imidlertid ingen nævneværdig sammenhæng mellem afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og de unges svalg. Stærk sammenhæng mellem forældres sniveau og unges svalg Der er en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, fortsætter oftere end andre unge i en universitets. Omvendt fortsætter unge med forældre uden en videregående oftere i en erhvervsakademi- eller en professions end unge med forældre, hvoraf mindst én har en videregående. Sammenhæng mellem afstand og sretning for unge uden akademikerforældre Resultaterne tyder på, at sammenhængen mellem afstanden mellem afstanden til universitetet og de unges svalg kun gør sig gældende for unge med forældre, der ikke har en lang videregående. Stiger afstanden fra fire til 54 km øges sandsynligheden for, at de fortsætter i en erhvervsakademi- eller professions. Omvendt falder sandsynligheden for, at de fortsætter i en universitets, hvis afstanden overstiger 40 km. De unge, der har langt til universitetet, fravælger oftere en universitets I lighed med kapitel 3, viser vi indledningsvist den observerbare sammenhæng mellem unges svalg og afstand til. Figur 4.1 viser sammenhængen for afstanden til erhvervsakademier og professionshøjskoler og figur 4.2 for afstanden til universiteterne. Vi belyser den observerede sammenhæng uden at tage højde for andre baggrundsforhold end afstanden til den anden sretning. Figur 4.1 viser sammenhængen mellem afstanden til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og unges svalg. Ligesom i kapitel 3, er afstandsmålet inddelt i deciler, og hvert kilometerinterval på den vandrette akse omfatter dermed omkring 10 pct. af de unge. Figuren viser, at der ingen nævneværdig sammenhæng er mellem afstanden til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og de unges svalg. Sandsynligheden for at forsætte i en universitets, eller i en erhvervsakademi- eller professions er relativt konstant over afstanden til de sidstnævnte r. Sandsynligheden for at fortsætte i en universitets falder svagt, når afstanden overstiger fire km. Unge med mellem nul og fire km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole fortsætter oftere i en universitets end unge med fire km eller derover. Omvendt øges sandsynligheden for at fortsætte i en erhvervsakademi- eller professions, ligesom sandsynligheden for slet ikke at starte

23 Det kan umiddelbart synes kontraintuitivt, at en større andel, af de unge, der bor tættest på et erhvervsakademi eller professionshøjskole, vælger en universitets. Det kan skyldes tilfældigheder, da det må forventes, at afstande på mellem nul til fire km i praksis ikke har nævneværdig betydning for transporttiden, jf. appendiks 4. Det kan også skyldes forskelle i de unges baggrund. Forskellen forsvinder da også, når vi kontrollerer for andre forhold end afstanden til erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder forældrenes sniveau. Det vender vi tilbage til senere i dette kapitel. Erhvervsakademi- og professionsrnes nuværende geografiske placering synes derfor ikke umiddelbart at have betydning for de unges svalg. Vi har også undersøgt sammenhængen mellem afstanden til nærmeste universitet og svalg kontrolleret for afstanden til nærmeste erhvervsakademieller professionshøjskole. Resultatet er afbilledet i figur 4.2. Vi finder, at jo større afstand de unge har til universitetsrne, desto mindre sandsynligt er det, at de fortsætter i en universitets frem for en erhvervsakademi- eller professions. Det ser altså ud til, at der eksisterer en omdirigeringseffekt for afstanden til universitet, jf. ovenfor. I figur 4.2 ser vi også, at der ingen umiddelbar sammenhæng er mellem afstanden til nærmeste universitet og andelen af unge, der fravælger videregående. Universitetsrnes nuværende geografiske placering synes derfor ikke umiddelbart at være årsag til, at de unge ikke forsætter i en videregående. FIGUR 4.2 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE UNIVERSITET, Universitets Erhvervsakademi- eller professions Ingen Procent FIGUR 4.1 ANDELEN AF UNGE, DER STARTER PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPDELT PÅ AFSTANDEN TIL NÆRMESTE ERHVERVSAKADEMI ELLER PROFESSIONSHØJSKOLE, km 4-5 km 6-8 km 9-13 km km km km km km km Universitets Afstanden til nærmeste universitet i deciler Erhvervsakademi- eller professions Ingen Procent km 2 km 3 km 4-5 km 6-7 km Afstanden til nærmeste erhvervsakademi- eller professionshøjskole i deciler Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professions eller en universitets, senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik km km km km km Anm.: Figuren viser andelen, der påbegynder hhv. en erhvervsakademi- eller professions eller en universitets, senest to år efter endt ungdoms. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsn afsluttes, se appendiks 4. Afstanden er inddelt i deciler. Populationen omfatter unge, der fuldfører en gymnasial ungdoms, når de er mellem 18 og 21 år. Unge, der ikke er hjemmeboende, når de afslutter deres ungdoms, er udeladt af analysen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Stærk sammenhæng mellem forældres sniveau og unges svalg Sammenhængen mellem afstandsmålene og unges svalg kan imidlertid skyldes forskelle i de unges socioøkonomiske baggrund. Vi ser derfor på den observerede sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Figur 4.3 viser en tydelig sammenhæng mellem forældrenes sniveau og unges svalg. Omkring 34 pct. af de unge med forældre uden en videregående starter på en erhvervsakademi- eller en professions. Yderligere 36 pct. i denne gruppe starter på en universitets. For unge med forældre med en kort- eller mellemlang videregående som højeste sniveau fortsætter færre i en erhvervsakademi- eller professions og flere i en universitets, hhv. 25 og 50 pct. For de unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående, er disse forskelle desto større. I den gruppe fortsætter kun 13 pct. i en erhvervsakademi- eller professions og hele 70 pct. i en universitets

Unges afstand til de videregående uddannelser

Unges afstand til de videregående uddannelser Unges afstand til de videregående uddannelser Hvor langt har unge i Danmark til en videregående uddannelse? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres uddannelsesvalg? Januar 2015 Unges afstand

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Analyse 24. februar 2014

Analyse 24. februar 2014 24. februar 2014 De kloge hoveder forsvinder fra landområderne Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Danmark har oplevet en markant befolkningsvandring fra land til by, som er fortsat

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere