Nambia, Botswana og Zambia 2006

Transkript

1 Nambia, Botswana og Zambia 2006 en stortur med DOF Travel Af Søren Skov

2 FORORD: Det blev en sand eventyrrejse, da DOF-København i dagene 31. oktober 19. november 2006 besøgte Namibia, Botswana og Zambia i det sydvestlige Afrika. Vi fik set noget af det fineste natur i Afrika: Den tørre savanne i Etosha National Park, Okavango-flodens øvre delta ved Shakawe, vådområderne ved Walvis Bay og nogle af Namibias store berømte sandklitter lidt længere mod syd. Vi fik naturligvis også set en perlerække af afrikanske fugle og dyr. Der var kort sagt så mange uforglemmelige fugle-og dyreoplevelser på rejsen, at det er en næsten umulig opgave at afgøre, hvilke der har gjort størst indtryk, men mon ikke de mange karminbiædere, uglerne, løverne og de fine elefanter og næsehorn var højdepunkterne for de fleste af os. I alt så vi 394 fuglearter på rejsen. Storturen var planlagt i samarbejde med det sydafrikanske Rockjumper-rejsebureau, der har specialiseret sig i fuglerejser. Denne gang levede den lokale guide, Allan Kirby, dog ikke helt op til de gode erfaringer, som DOF ellers har i samarbejdet med Rockjumper, men på trods af det havde vi alle en fantastisk god Afrikarejse. Undervejs fik vi ikke blot set og oplevet utroligt meget. Rejsen var i overensstemmelse med traditionen på DOF-storturene fra første til sidste dag præget af godt humør og et godt kammeratskab blandt hele holdet. Også derfor er det altid en fornøjelse at rejse med DOF. Vejret undervejs var overraskende vekslende. Traditionelt er november afslutningen af tørtiden/begyndende regntid, men de fleste år mærker man i november ikke meget til den forestående regntid - en dag eller to med overskyet vejr og lidt torden i det fjerne er standarden. Sådan var det ikke i år. Vi oplevede flere store regnskyl, og også før vores rejse begyndte, havde det regnet en hel del. Savannen var derforfrodig og grøn. Træer og buske var sprunget ud, græsset var begyndt at gro og det var slet ikke så varmt, som det kunnet havde været. Alligevel oplevede vi temperaturer på op til 38 grader i skyggen. Ude ved kysten ved Walvis Bay var der ligefrem køligt med kun grader midt på dagen og en kold vind, så her måtte vi have en tynd jakke på. Måske skyldes den tidlige regntid effekten af et vejrfænomen på den anden side af Jorden - El Nino i Stillehavet, der begyndte at vise sig i oktonber-november. El Nino medfører varmere vand i Stillehavet og ændrede havstrømme, og her ved man, at det kan påvirke regntiderne i både Afrika og det sydlige Asien. Uanset hvad årsagen var, kunne vi glæde os over, at vejret ikke var så ulideligt varmt, som det ellers kunne have været. Med den første regn var yngletiden for mange lokale arter indledt, og bl.a. gøge og isfugle hævede ivrigt revir. Samtidig var mange trækgæster fra nord ankommet. Både vejret og tidspunktet på året var således medvirkende til rejsens fine forløb. Deltagerne i dette storslåede afrikanske eventyr var: Arne Nielsen, Bodil Egede, Anna-Lis Martinussen, Heine Oldenskov, Michael Petersen, Stig Kjærgaard Rasmussen, Ole Krogh, Ian Max Møller, Lis Stephansen, Vibeke Tofte, Jørgen Mørup Jørgensen, Karen Hauge Mikkelsen, Inger Jonasson, Eddie Jonasson, Søren Skov, (turleder) og vores guide Allan Kirby..

3 REJSEN DAG FOR DAG: 31. oktober: Vores storslåede rejse begyndte ganske jordnært. På en grå efterårsdag mødtes vi som aftalt i Københavns Lufthavn kl. 14 med store forventninger og lettere rejsefeber. Vi havde fået arrangeret gruppe check-in, for at det skulle gå lidt nemmere, men i stedet blev det hele meget mere besværligt, da British Airways havde lavet rod i navnene på biletterne. Vi kom dog alle af sted ganske planmæssigt med British Airways kl til London Heathrow. Her fik vi bragt navneforviringen på plads, inden vi kl fløj videre til Johannesburg i Sydafrika. 1. november: Vores første indtryk af det afrikanske kontinent, da flyet kl satte hjulene på landingsbanen i Johannesburg, var en blygrå himmel, der lignede det danske efterårsvejr, som vi var flygtet fra. Kort efter blev det kedelige gråvejr endnu værre, da det gav sig at regne og tordne kraftigt. Regnen udskød vores afgang til Livingstone i Zambia, hvorfor vi ankom en halv time forsinket til vores endelige destination ved 13-tiden. Her ventede Allan Kirby med sin lettere udslidte safaribus og efter at være blevet installeret på den nærliggende lodge, Zambezi Waterfront og have beundret de første afrikanske fugle og marekatte, drog vi til Victoria Falls, der kun ligger få kilometer fra lodgen. Her tog en statue af Dr. Livingstone imod os, hvorpå vi gik en kort aftenpromenade ned til det berømte vandfald, der var ganske kønt, men uden på nogen måde at være prangende. I slutningen af tørtiden er vandføringen ret beskeden, og hvis man skal se det brede fald, som Victoria Falls er berømt for, skal man derfor komme lige efter afslutningen af regntiden i marts-april. På denne tid af året kan der imidlertid ofte være så meget vand i floden og en så høj luftfugtighed, at man slet ikke kan se faldene som følge af den store mængde vanddamp i luften. Med andre ord kræver det lidt held at opleve Victoria Falls fra sin bedste side. Selv om den beskedne vandføring i vandfaldene nok var rejsens største skuffelse, havde vi dog en meget fin gåtur ved faldene, hvor vi i et afslappet tempo nød landskabet og fik uddybet vores korte bekendtskab med den afrikanske fuglefauna. 2. november: Vi begyndte dagen ved solopgang med at spadsere til et lille nærliggende vådområde med kunstige damme. Det meget fuglerige område var reelt en slags rensningsanlæg for Livingstone, men på trods af dette var her både idyllisk og frodigt, og da sø-området her i slutningen af tørtiden var det eneste i miles omkreds, der havde vand af betydning, bød det på et væld af spændende fugle. Udover mange forskellige hejrer og ibisser sås specialiteter som Painted Snipe, African Rail, Allan s Gallinule og Lesser Jacana. Efter en sen morgenmad på lodgen, pakkede vi sammen og kørte mod vest med enkelte stop undervejs, indtil vi om eftermiddagen krydsede grænsen til Namibia. Efter et kort ophold i grænsebyen Katima Mulio, der tydeligt var en langt rigere by end de fattige landsbyer, vi havde set i Zambia, fortsatte vi til Kalizo Lodge lidt øst for Katima. Lige inden vi nåede lodgen, passerede vi et meget fuglerigt område med bl.a. den smukke og sjældne Pygmy Goose og en stor koloni karminbiædere, der ynglede direkte i huller i jorden.

4 3. november: Vi startede dagen med en af rejsens ornitologiske højdepunkter - en gåtur til en nærliggende koloni med karminbiædere i den sandede flodskrænt. De mange karminbiædere imponerede både med deres smukke udseende og deres mængde. I kolonierne omkring Kalizo Lodge yngler der i alt omkring karminbiædere ifølge Allan Kirby. Det var kort sagt en uforglemmelig oplevelse. Resten af dagen blev brugt til yderligere gåture omkring Kalizo Lodge, der har usædvanligt fuglerige omgivelser, da den dels ligger lige ned til Zambezifloden og desuden er omgivet af et flot og afvekslende savanne-landskab. Fra vores hytter kunne vi bl.a. se saksnæb fiske i floden og også den imponerende Giant Kingfisher kom jævnligt forbi. Om aftenen begyndte det at regne, og i løbet af natten udviklede det sig til et storslået uvejr med et usædvanligt kraftigt tordenvejr og slagregn. 4. november Om morgenen regnede det stadig, så vi måtte udskyde morgenens gåtur, men heldigvis klarede det op og vi fik alle set en af lodgens specialteter, Shellys Sunbird, inden vi forlod Kalizo Lodge. Det var ikke uden problemer at forlade dette dejlige sted, for nattens regn havde forvandlet den dårlige sandede vej ind til lodgen til et mindre vådområde, og pludselig sad vi fast midt i mudderet. Heldigvis var indehaveren af lodgen for en sikkerheds skyld kørt efter os med et slæbetov og med sin lille, men seje Toyota-firhjulstrækker fik han os trukket fri. Derpå fortsatte vi til grænsebyen Katima Mulio, hvor vi købte ind, inden vi kørte videre mod vest gennem Caprivi-stribens flade landskab. Den største ornitologiske oplevelse undervejs var uden tvivl en lille flok Rock Pranticole, der desværre sås på nogen afstand ved Popa Falls, inden vi sidst på dagen ankom til den meget tiltalende Mahango Lodge lige uden for Mahango Game Reserve. Haven i Mahango Lodge viste sig at være ganske fuglerig, og da lodgen ligger lige ned til Okavango-floden, var der hele tiden noget at kigge på. Om aftenen var vi på en meget vellykket natfugle-safari, hvor vi i området omkring en stor græsmark, der gjorde det ud for en primitiv lufthavn, fik set mange Square-tailed Nightjar og flere ugler. 5. november Sædvanen tro startede vi dagen tidligt, men denne gang med et game-drive i Mahango Game Reserve inden morgenmaden. Mahango er et lille, men meget fuglerigt reservat omkring den meget fine flodslette ved Okavango-floden. Desuden er her lidt savanne og galleriskov. På vores morgentur sås den første struds og en af rejsens karismatiske fugle den store Wattled Crane, om end fuglene desværre var på nogen afstand. Også de første impalaer og nye sjældne pattedyr som Lechwe og Southern Reedbuck blev set, inden vi måtte vende om for at nå hjem til morgenmaden. Efter et tiltrængt måltid og et kort kig i det fuglerige have vendte vi tilbage til Mahango Game Reserve, hvor vi tilbragte det meste af dagen. Ved 15-tiden måtte vi bryde op og efter nogle få

5 kilometers kørsel nåede vi grænsen, hvor vi blev omhyggeligt stemplet både ud af Namibia og ind i Botswana, hvorefter vi fortsatte en snes kilometer mod syd til rejsens næste mål - Shakawe Fishing Lodge, der ligger ved den nordligste del af det berømte Okavango Delta. Lodgen ligger lige ud til Okavango-floden, hvorfor lodgens lille svømmepøl om aftenen blev taget i besiddelse af en to meter lang krokodille. Da Jørgen bøjede sig ned for at kigge nærmere på kræet, sprang den op af vandet og snappede efter ham, så her skal man være noget tilbageholdende med at hoppe i pølen. Okavango er kendt som det bedste sted i Afrika for den sjældne, men smukke Pels Fiskeugle. Allerede samme aften lykkedes det halvdelen af holdet at se den berømte ugle, idet vi blev inddelt i to hold, der skiftevis var på en halv time lang bådtur for at spejde efter uglen. Det andet hold måtte nøjes med at glæde sig på de andres vegne, men heldigvis fik vi alle også set den nataktive White-backed Night Heron meget fint. 6. november Denne dag blev ganske enkelt uforglemmelig. Vi begyndte dagen med en lille gåtur før morgenmaden i galleriskoven ved Shakawe Fishing Lodge, og her så vi først en meget fin Narina Trogon, og derpå en Pels Fiskeugle, der sad frit fremme på en tyk gren, så den kunne ses meget fint af alle. Derpå var det tid til at sejle, og dagens sejlads op ad Okavango-floden blev et af rejsens absolutte højdepunkter. Her var saksnæb, hejrer, isfugle, kaminbiædere, flodørne, krokodiller og flodheste, der var oppe at slås og i kampens hede sprang næsten hel fri af vandet. Kort sagt en hel fantastisk tur, hvor der hele tiden var noget at kigge på. Vi var tilbage ved lodgen først på eftermiddagen, og efter at have spist frokost var det meningen, at vi skulle have været på en mindre sejltur på et par timer - denne gang ned ad strømmen. Men vejret spillede os et pus, idet det nu gav sig til at regne ganske kraftigt og alt fuglekiggeri derfor måtte aflyses. Alligevel var vi alle godt mætte af mange gode fugleoplevelser, da vi satte os til bords ved middagen i buldermørke, eftersom regnen havde kortsluttet strømforsyningen til lodgen. 7. november. Vi begyndte dagen med en lille vandretur inden morgenmaden ad de nu mudrede stier inde i skoven. Denne gang så vi slet ikke så meget som dagen før, men den lille Barred Owlet viste sig fint frem. Efter morgenmaden var det tid til en mindre sejltur på Okavango-floden som erstatning for den aflyste tur dagen før, og endnu en gang imponerede floden med sin fuglerigdom. Nu blev kursen sat mod nordvest, og efter at have forladt Shakawe og krydset grænsen til Namibia, hvor vi ved grænseposten fandt en fin rugende White-faced Owl i et træ, kørte vi videre til det nu velkendte Mahango Game Reserve. Denne gang lykkedes det os at se både den smukke Roan antilope og den endemiske Slaty Egret foruden Wattled Cranes og andre gengangere fra vores besøg to dage tidligere. Til sidst måtte vi bryde op fra Mahango og køre den lange tur mod vest direkte til Rundu, hvor vi ankom lige inden det blev mørkt til den tiltalende Nkwazi Lodge, der ligger lige ud til Okavangofloden, som her danner grænse til Angola.

6 8. november. Vi stod som sædvanlig tidligt op og kørte nu en halv snes kilometer mod vest, hvor vi besøgte nogle kunstige damme, der ligesom dammene ved Livingstone fungerede som en slags biologisk renseanlæg. Også her var der mange fine fugle. Hottentot Teal i mængde, Lesser Jacana, Dværgrørvagtel, Painted Snipe og meget andet godt. Derpå tilbage til morgenmad på lodgen og en efterfølgende gåtur i haven, inden vi brød op. Vi havde rejsens længste køredag på 470 kilometer foran os, så det blev en lang dag. Syd for Rundu gav vi os dog tid til at gå en lille tur i en skov, inden vi spiste frokost, men midt på dagen var der meget dødt desværre, for det var den sidste skov, vi så på vores rejse. Da vi kørte mod syd, blev landskabet hurtigt mere tørt og sandet. Da vi om eftermiddagen passerede det store vildthegn, der adskiller det nordligste Namibia fra resten af landet, var det som at komme til et andet land. Syd for hegnet er det forbudt, at have kreaturer og andre husdyr, som ikke er dyrlægekontrolleret, og derfor er her ingen traditionelle afrikanske landsbyer. Her ejes næsten alt jord af store kommercielle farme. Ofte er indehaverne etniske tyskere. Selv om det snart er 90 år siden, at tyskerne måtte opgive at være koloniherrer i Namibia, er den tyske indflydelse stadig stor. Vi havde imidlertid ikke tid til at filosofere over forskellen mellem det nordlige og sydlige Namibia, for vi var lige lovlig sent på den, hvis vi skulle nå Etosha, inden gaten til nationalparken blev lukket ved solnedgang. Allan kørte så stærkt, som det var forsvarligt - og lidt til, mens vi hastede igennem det stadig mere tørre afrikanske landskab på vores vej mod Etosha. Vi nåede lige akkurat at komme til gaten, inden den lukkede, og i tusmørket kørte vi de sidste kilometer videre til Namutoni Camp, der er opført omkring et gammelt tysk fort. Inde i campen sås slørugle ved fortets tårn, og om aftenen listede sjakalerne rundt på plænen mellem husene november Etosha, der er på størrelse med Jylland, er en af Afrikas mest kendte nationalparker, og i de fire hele dage vi var her, kunne vi konstatere, at berømmelsen er fuldt fortjent. Vi fik den ene uforglemmelige oplevelse efter den anden. Vi boede to nætter i Namutoni Camp, der ligger længst mod øst. Derefter havde vi en enkelt overnatning i Halali Camp, der ligger centralt i nationalparken, efterfulgt af to nætter i nationalparkens største camp ved Okaukuejo. Landskabet er frodigst længst mod øst, og der var da også her, at vi generelt så flest dyr. Eksempelvis havde vi omkring Namutuni nogle helt forrygende oplevelser med elefanter. Jo længere man kommer mod vest, jo mere sandet og karrig bliver savannen. Faktisk er det nærmest ren ørken omkring Okaukuejo. Der er oplyste vandhuller ved alle tre camps, men det er helt klart vandhullet ved Okaukuejo, der er det bedste. Bl.a. sås der her nogle meget fine sorte næsehorn. Det var også det eneste sted, at vi så sandhøns, der kom til vandhullet for at drikke om aftenen. Det var faldet usædvanligt megen regn i oktober og derfor var her smukt grønt, og der var begyndt at komme vand i Fischer`s Pan. Her sås mange vadefugle, ænder og en flok små flamingoer. Vi var også heldige at få nogle kanon-obs af Blå Traner, ligesom vi var heldige med ugler i de tre camps om aftenen. Men ellers er Etosha først og fremmest en nationalpark for tørlandsfugle - ikke mindst trapper, der var her, der og alle vegne.

7 En af de store ornitologiske oplevelser i Etosha var nok det på en gang fascinerende og bizarre syn af en flok gribbe, der åd et zebra-ådsel få meter fra vores safaribus. Gribbene skaffede sig adgang til kadaveret gennem bugen og endetarmen. De mange store pattedyr gjorde også et stort indtryk. Udover elefanter og næsehorn sås 21 løver, leopard og store flokke af springbok, gemsbok og gnuer. Men måske var den sjoveste pattedyr-oplevelse en flok Banded Mongoose, der pludselig smeltede sammen til én stor organisme, da en sjakel nærmede sig for sidst at gøre udfald mod sjakalen og jage den bort. 13. november Om morgenen kørte vi stille og roligt mod syd og dermed mod Anderson Gate, der er den mest brugte adgangsvej til Etosha. Kort efter at vi havde beundret de sidste løver, var vi ude af nationalparken, og pludselig var alle de store dyr og også mange fugle - borte. Som følge af den kraftige befolkningsudvikling, er nationalparkerne i Afrika ved at blive til isolerede øer midt i et menneskepåvirket hav. Heldigvis er nogle af øerne både store og tre-stjernede - eksempelvis Etosha. Vi fortsatte mod syd, og endnu en gang skiftede landskabet karakter. Det flade sandede landskab blev nu til et smukt klippelandskab, der minder om Australiens indre. Vi ankom om eftermiddagen til den ualmindeligt tiltalende Erongo Wilderness Lodge. Med sin fuglerigdom, den naturskønne beliggenhed og gode mad samt de fine permanente telte var det et sted, hvor man sagtens kunne tilbringe noget længere tid. Om eftermiddagen gik vi en tur i lodgens smukke omgivelser. Undervejs spillede Allan bånd med Pearl-spotted Owlet, og endnu en gang lokkede uglestemmen et væld af småfugle frem, der ville skælde den formastelige spurveugle ud. Meget effektfuldt. I klipperne omkring lodgen sås der også mange klippegrævlinger. Utroligt at dette lille gnaver-lignende dyr er i familie med elefanten. 14. november Vi mødtes en halv time inden solopgang. I tusmørket lykkedes det for nogle at høre Freckled Nightjar kalde, inden vi vandrede op ad en sti til en nærliggende kløft. Da det blev lyst, begyndte Hartlaubs Francolin at kalde. Vi listede os forsigtigt nærmere, og fik heldigvis set den smukke endemiske frankolin meget fint. Også den karismatiske Rockrunner og flere andre specialiteter som Rosy-faced Lovebird og White-tailed Shrike fik vi set fint på vores morgenvandring, inden vi samledes i restauranten til morgenmad. Det kneb imidlertid med madroen - hele tiden kom der fugle til for at drikke vand lige uden for restauranten, men til sidst måtte vi slippe dette dejlige sted. Vi fortsatte mod sydvest, hvor vi lidt over middag ankom til Spitzkoppe, der er et meget malerisk klippeområde. Udover det smukke landskab sås buskmands-malerier på klipperne og en rigtig godbid i form af den endemiske og svære Herero Chat. Også det særegne månelandskab i ørkenen lidt længere mod syd med de særegne og meget gamle Welwitschia-planter, blev der tid til at se, inden vi i tusmørket ankom til Walvis Bay, hvor vi installerede os i Courtyard Hotel Pension for to nætter.

8 15. november Vi startede dagen med at gå ned til den nærliggende strand, hvor vi havde svært ved at løsrive os. Overalt var der fugle. Flamingoer, mængder af vadefugle især krumnæbbede ryler, samt terner og pelikaner. Jo, Walvis Bay er med sine laguner og salinaer og store vadehavslignende mudderflader et meget fuglerigt område. Vi brugte hele formiddagen omkring Walvis Bay og lidt syd herfor. En grusvej ledte gennem et område med salinaer helt ud til Atlanterhavskysten, hvor der var både skråper, pelssæler og ikke mindst dagens overraskelse i form af to pingviner på havet. Om eftermiddagen kørte vi mod nord, hvor vi bl.a. besøgte nogle af de store guano-platforme, der huser store skarv-kolonier. Også et laguneområde lidt nord for Swakopmund blev besøgt, ligesom der også blev tid til at se lidt af Swakopmund by, der med sine tyske huse så helt forkert og fremmedartet ud i den eksotiske ørken, idet landskabet omkring Walvis Bay og Swakopmund overalt er præget af lave røde sandklitter. Den vellykkede dag fik en fornem afslutning, da vi spiste på byens bedste fiskerestaurant, der var opført på en platform ud i havet. Her var maden ganske enkelt helt i særklasse. 16. november Vi startede dagen med at køre mod syd, indtil vi kom til et storslået klitområde med over meter høje klitter. Selv om der længere mod syd findes endnu højere klitter, var dette område nu ganske imponerende. Formålet med vores besøg var nu ikke kun at beundre det smukke landskab, for i klitterne findes den endemiske Dune Lark, som vi fik set rigtigt godt. Her i november er yngletiden begyndt, og lærken sang derfor ivrigt, mens den pustede sine fjer på overgumpen op - nærmest som en puffback. Vi fortsatte derefter med flere stop gennem Namibias særegne og meget smukke ørken. Sidst på dagen kom vi til det stejle Spreetshooghte Pass, hvor vores bus kun med nød og næppe kunne kravle op ad vejen. Men op kom vi da, så vi slap for at stige ud og gå op til toppen, hvorfra vi i øvrigt kunne glæde os over både en smuk udsigt og en fin observation af Bokmakerie. Derpå fortsatte vi de sidste få kilometer til den nærliggende Namib Greens Guestfarm. 17. november Vi startede dagen med at besøge vi et meget fuglerigt sø-område inden morgenmaden. Disse tidligere morgenture, hvor man ser dagen begynde, var på hele rejsen en god oplevelse, og denne tur var ingen undtagelse. I det smukke morgenlys kunne vi glæde os over mange forskellige småfugle og ænder, bl.a. den afrikanske skarveand Macoa Duck. Om formiddagen begyndte vi køreturen mod Windhoek, som vi efter flere stop undervejs nåede først på eftermiddagen. Her installerede vi os på den hyggelige Kleine Windhoek Guesthouse. Derefter var der fri resten af dagen - nogle drog ind til byen for at købe souvenirs, mens andre blev på hotellet for at slappe af og fotografere de mange småfugle, der blev lokket til hotelhaven som følge af den massive fodring. Bl.a. sås her nogle meget fine Red Bishops i fuld yngledragt. Om aftenen markerede vi rejsens sidste dag ved at spise på en

9 god restaurant, hvor vi bl.a. kunne få serveret kudu-og oryxbøffer, der blev skyllet ned med god sydafrikansk vin. 18. november For sidste gang stod vi tidligt op. Formiddagens mål var den nærliggende nationalpark, Daan Viljoen. Trods sin ringe størrelse er det et spændende naturområde, hvor vi bl.a. fik set fine kamblishøns, Orange River Francolin og Eland-antiloper. Efter frokost kørte vi til Windhoek Lufthavn, der ligger usædvanligt langt væk fra byen. Her var flyet til Johannesburg med planmæssig afgang kl. 15 forsinket som følge af et uvejr i Johannesburg, men omsider kom vi da af sted, og da vi havde god tid i Johannesburg, havde vi ingen problemer med at nå vores fly videre til London kl november: Efter en begivenhedsløs flyrejse og et flyskift i London, ankom vi til Københavns Lufthavn i Kastrup kl hjemme igen til novembermørke, regn og blæst.

10 Fugle: Artslisten følger J. F. Clements Birds of the World: A Checklist 5th Edition (2000) Ibis Publishing Company, opdateret (Common) Ostrich Struthio camelus Almindelig i Etosha Nationalpark, hvor der sås op til 20 fugle dagligt. Desuden sås fugle i ørkenen vest for Windhoek og 3 fugle i Mahango. Jackass (African) Penguin 2 fugle sås på havet ved Wavis Bay Spheniscus demersus Little Grebe (Dabchick) Tachybaptus ruficollis Almindelig i små søer. Det højeste antal var 100 i søen ved Namib Guest Farm Eared (Black-necked) Grebe Podiceps nigricollis 15 i laguner ved Walvis Bay og 2 i søen ved Namib Guest Farm. White-chinned Petrel Mindst 20 sås flyve forbi ved Walwis Bay Spectacled Petrel 1 sås liggende på havet, Walwis Bay Great (Eastern) White Pelican 80 Walvis Bay. Desuden 6 ved Namib Guest Farm Cape Gannet 10 Walvis Bay Procellaria aequinoctialis Procellaria conspicillata Pelecanus onocrotalus Morus capensis White-breasted Cormorant Phalacrocorax lucidus 75 Walvis Bay, 20 ved Namib Guest Farm Den hvidbrystede afrikanske lucidus regnes i dag af de fleste som en egen art. Tidligere blev den betragtet som en race af vores egen Skarv. P. carbo.. Cape Cormorant Mindst Walvis Bay Phalacrocorax capensis Reed (Long-tailed) Cormorant Phalacrocorax africanus Den almindelige skarv ved vådområder inde i landet. Sås næsten dagligt på første halvdel af rejsen, hvor vi fulgte Zambezi og Okavabgo-floderne, men ikke i nogle større koncentrationer. Højeste antal var 30 Okavango Delta. African Darter Anhinga (melanogaster) rufa I alt sås 21 fugle - heraf 13 i Okavango Delta. Den afrikanske Slangehalsfugl regnes af nogle eksperter som en egen art, mens andre regner den for at være en race af Slangehalsfuglen i det sydlige Asien.

11 . Gray Heron 26 Walvis Bay og 1 Mahango var det hele. Black-headed Heron En tørlandsart, der sås ret fåtalligt med i alt 12 fugle. Goliath Heron En enkelt sås i Okavango-deltaet af den ene båd Ardea cinerea Ardea melanocephala Ardea goliath Purple Heron Ardea purpurea Almindelig i Okavango Deltaet, hvor der i alt sås omkring 20 fugle. Desuden sås enkelte hist og her i det nordlige Namibia. Great (White) Egret Ardea albus Almindelig i vådområder på den første halvdel af rejsen, men ikke i nogle større koncentrationer Slaty Egret Egretta vinaceigula En enkelt fugl af denne endemiske art sås i teleskop af alle i Mahango Game Reserve. Black Heron (Egret) 3-5 Okavango Delta Egretta ardesiaca Intermediate (Yellow-billed) Egret Egretta intermedia Almindelig i det nordlige Namibia og Okavango. Den vidt udbredte Mellemhejre, som fuglen hedder på dansk, bliver af nogle eksperter splittet op i tre forskellige arter - African Yellow-billed Egret E. brachyrhyncha, som vi så, samt de to arter i Asien/Australien, Plumed Egret E. plumifera, og nominatformen Intermediate Egret.. Little Egret Almindelig i vådområder i det nordlige Namibia og Okavango. Egretta garzetta (Common) Squacco Heron Ardeola ralloides Almindelig på den første del af vores rejse, hvor vi besøgte mange vådområder. Det højeste antal var 100 Okavango. Rufous-bellied Heron Ardeola rufiventris I alt 6 fugle i det nordlige Namibia, 2 nær Kalizo Lodge, 2 Mahango og 2 Rundu. Cattle Egret Bubulcus ibis Almindelig - set næsten alle rejsens dage. Maximum var 100 fugle dagligt, dog 250 Livingstone. Nogle eksperter splitter Kohejren op i to arter norminatformen i Afrika/Europa, som vi så, og Eastern Cattle Egret, Egret coromanda I Asien/Australen. Striated (Green-backed) Heron Butorides striatus Almindelig i Okavango Deltaet, hvor der sås 20 fugle. Derudover sås syv fugle i det nordlige Namibia

12 Black-crowned Night Heron I alt sås 12 fugle i det nordlige Namibia og i Okavango Deltaet. Nycticorax nycticorax White-backed Night Heron Gorsachius leuconotus 4-5 fugle sås meget fint på vores aftensejlads fra Shakawe Fishing Lodge 5. november Little Bittern Ixobrychus minutes 2 fugle sås ved Livingstone, Zambia. Desuden sås en fugl i Okavango Deltaet Hamerkop Scopus umbretta Almindelig i det nordligste Namibia og i Okavango Deltaet, hvor der sås op til seks fugle dagligt. Yellow-billed Stork Mycteria ibis 3 fugle sås overflyvende ved Livingstone. Desuden sås 2 fugle i Mahango Game Reserve African Open-bill Anastomus lamelligerus Almindelig i Okavango Deltaet og især i det nordligste Namibia, hvor der sås op til 100 fugle dagligt. Arten sås slet ikke i det centrale og det sydlige Namibia, der er langt mere tørt. Black Stork Ciconia nigra En enkelt sås af Jørgen ved søen ved Namib Guest Farm. Woolly-necked Stork Ciconia episcopus I alt otte fugle - højeste antal var 5 Mahango Game Reserve. Saddle-billed Stork 1 Mahango Game Reserve Ephippiorhynchus senegalensis Marabou Stork Leptoptilos crumeniferus Set på otte af rejsens dage med op til 50 fugle. Særligt huskes de forbitrækkende flokke ved Kalizo Lodge og Marabou Storkene, der sammen med gribbene deltog i ædegildet ved en død zebra i Etosha. (African) Sacred Ibis 40 Livingstone, 3 Mahango Game Reserve Hadada (Hadeda) Ibis 1-2 hørt ved Victoria Falls Threskiornis aethiopicus Bostrychia hagedash Glossy Ibis Plegadis falcinellus 20 Livingstone, 1 Mahango Game Reserve og 1 Rundo African Spoonbill 2 Mahango Game Reserve og 3 overflyvende Daan Viljoen. Platalea alba Greater Flamingo Phoenicopterus ruber Mindst Walvis Bay Greater Flamingo er blevet skilt i to arter norminatformen i Afrika, Europa og Asien, som vi så, og den amerikanske P. roseus.

13 Lesser Flamingo 300 Fishers Pan, Etosha National Park Phoenicopterus minor White-faced (Whistling) Duck Dendrocygna viduata Almindelig i Okavango og det nordlige Namibia det højeste antal blev 200 i området omkring Kalizo Lodge. Egyptian Goose Alopochen aegyptiacus Almindelig set de fleste dage 1-5 ex. både i det fugtige nord og ved de få vandhuller i det tørre syd. Ingen større koncentrationer, dog sås 10 Daan Viljoen. South African Shelduck Tadorna cana 5 Etosha National Park, 4 i søen ved Namib Guest Farm. Spur-winged Goose Plectropterus gambensis 2 Livingstone, 15 Kaliz-området, 45 Mahango Game Reserve, 1 Okavango, 3 Rundo. Comb (Knob-billed) Duck 40 på bredden af Zambezi River ved Kalizo Lodge Sarkidiornis melanotos African Pygmy-goose 8 fugle af denne smukke, men sjældne art sås nær Kalizo Nettapus auritus Cape Teal 5 Fishers Pan, Etosha, 3000 Walvis Bay, 60 i sø ved Namib Guest Farm. Anas capensis Red-billed Duck (Teal) Anas erythrorhyncha 3 Okavango Delta, 5 Mahango Game Reserve, 8 Rundu, 850 Etosha - de fleste i Fishers Pan, 100 sø ved Namib Guest Farm. Hottentot Teal 2 Kalizo, 2 Mahango Game Reserve, 80 Rundo. Anas hottentota Cape Shoveler Anas smithii 10 Fishers Pan i Etosha, 1 sø ved Namib Guest Farm Southern Pochard 2 Rundo. Maccoa Duck 40 søen ved Namib Guest Farm. Osprey 1 Kalizo, 1 Okavango, 1 Rundo. Black-shouldered (-winged) Kite Almindelig. 1-4 ex. set de fleste af rejsens dage. Netta erythrophthalma Oxyura maccoa Pandion haliaetus Elanus caeruleus

14 Yellow-billed Kite Milvus (migrans) aegyptius Almindelig i den frodige nordlige del af Namibia og i Zambia og Botswana. Arten sås slet ikke i det tørre syd. Vi så kun den lokale afrikanske form aegyptius med gult næb, der i dag som regel regnes for at være en egen art. African Fish-Eagle Haliaeetus vocifer Almindelig i det frodige nordlige Namibia, og Botswana. Højeste antal var 20 Okavango Deltaet. Arten sås slet ikke i det tørre centrale og sydlige Namibia. Hooded Vulture 3 Livingstone, 3 Okavango Deltaet Necrosyrtes monachus (African) White-backed Vulture Gyps africanus Almindelig i Etosha. Særligt en stor flok på 70, der var samlet omkring et zebra-ådsel gjorde stort indtryk. Udenfor Etosha sås nogle småflokke i ørkenen mellem Walwis Bay og Windhoek Lappet-faced Vulture 4 Etosha og 7 vest for Windhoek Torgos tracheliotus Black-breasted (-chested) Snake-Eagle Circaetus pectoralis I alt syv fugle sås spredt i Namibia og Okavango Deltaet. Anses nu som som en selvstændig art. Tidligere regnede nogle eksperter den for af at være en race af den europæiske Slangeørn C. gallicus. Brown Snake-Eagle To fugle sås i det nordlige Namibia og 1 i Zambia. Bateleur I alt syv fugle sås spredt i Namibia og Zambia. African Marsh-Harrier I alt 4 fugle sås I Okavango Deltaet og Mahango. African Harrier-Hawk (Gymnogene) 1 Okavango Deltaet. Circaetus cinereus Terathopius ecaudatus Circus ranivorus Polyboroides typus (Southern) Pale Chanting Goshawk Melierax canorus En tørlandsart. Almindelig i det centrale og sydlige Namibia, hvor vi så op til 10 fugle om dagen. Gabar Goshawk Micronisus gabar To fugle sås i Etosha og 1 Namib Guest Farm. Af disse var 2 melanistiske. Little Sparrowhawk 1 sås i Kalizo-området, Namibia Augur Buzzard 1 enkelt fugl sås Spitzkoppe. Accipiter minullus Buteo augur

15 Steppe Buzzard Buteo buteo vulpinus I alt sås 8 steppevåger spredt i Namibia. Steppevågen af en race af vores egen velkendte musvåge., Modsat vores hjemlige musvåger er det en langdistance-trækker, der fra yngleområderne i det nordlige Rusland trækker til overvintringsområderne i Øst-og Sydafrika. Lizard Buzzard 1 Livingstone Wahlberg s Eagle I alt seks fugle i det nordlige Namibia. Aquila wahlbergi Kaupifalco monogrammicus Tawny Eagle Aquila rapax I alt sås 21 fugle spredt i Namibia. Den afrikanske norminatform af Rovørn, som den hedder på dansk, bliver af nogle af eksperter splittet som en egen art fra racen i Asien. Long-crested Eagle Lophaetus occipitalis 1 enkelt sås ved frokoststedet nær Katima Mulilo, Namibia. Secretarybird Sagittarius serpentarius I alt 5 fugle 4 i Etosha og en i ørkenen vest for Windhoek. Pygmy Falcon En tørlandsart. Et par sås i det vestlige Etosha. Lesser Kestrel 3 fugle sås i Etosha. Polihierax semitorquatus Falco naumanni Rock (Common) Kestrel Falco ( tinnunculus)rubicolis 12 fugle sås i klippeområder i det sydlige Namibia. Den sydafrikanske race rubicolis regnes af de fleste eksperter nu for en selvstændig art. Greater (White-eyed) Kestrel I alt 16 fugle sås i Etosha og 1 Spitzkoppe Swakopmund. Falco rupicoloides Red-necked Falcon 2 fugle sås ved Victoria Falls og 1 i Etosha. African Hobby 1 sås af nogle deltagere fra bussen Lanner Falcon 1 alt fem fugle sås i Etosha. Peregrine Falcon 1 enkelt sås ved Victoria Falls. Falco chicquera Falco cavierii Falco biarmicus Falco peregrinus

16 Amur Falcon Falco amurensis 6 fugle sås i Mahango Game Reserve og en enkelt i Okavango Deltaet. Crested Francolin Francolinus sephaena 1 enkelt sås af Allan samt et par deltagere ved Kalizo Lodge. Orange River Francolin 3 fugle sås i Daan Viljoen N.P. udenfor Windhoek Hartlaub s Francolin 3 fugle sås ved Erongo Wilderness Lodge. Francolinus levaillantoides Francolinus hartlaubi Red-billed Francolin Francolinus adspersus Den talrigste frankolin på rejsen ex. sås de fleste af rejsens dage. Dog manglede den i ørkenen i det centrale/sydligste Namibia Swainson's Francolin (Spurfowl) I alt 16 ex. sås i Mahango Game reserve. Common Quail 1 sås ved Kalizo Lodge. Coturnix coturnix Francolinus swainsonii Helmeted Guineafowl Numida meleagris Almindelig savannefugl 1-30 ex. sås de fleste dage på rejsen. I Etosha sås helt op til 140 dagligt og 75 sås ved Namib Guest Farm. Dog manglede den i de tørreste områder. Perlehønen bliver af nogle eksperer skilt ud i tre arter: Norminatformen i Østafrika, der beholder navnet navnet Helmeted Gueafowl, ( Numida melagris meleagris), mens formen i Vestafrika kaldes West African Guineafowl, (N. m. galeata). Endelig er der formen i det sydlige Afrika, som er den form vi så. Den kaldes så Tufted Guineafowl (N. m. mitrata). Blue Crane I alt 16 fugle sås i Etosha. Grus paradisea Wattled Crane I Mahango Game Reserve sås 9 fugle 5.11 og 5-6 fugle African (~Water/Cape) Rail 3 ex. sås ved Livingstone 2.11 Black Crake Ret almindelig i vådområder. Det højeste antal var 20 Livingstone. Bailons Crake 1 sås fint Rundo Grus carunculatus Rallus caerulescens Amaurornis flavirostri Porzana pusilla African Purple Swamphen 3 Livingstone, 1 Rundo. Porphyrio [porphyrio] madagascariensis

17 De fleste eksperter opdeler nu Sultanhønen i flere arter. Dermed er den form vi så African Swamphen, P. madagascariensis. De andre arter, der er blevet splittet ud, er Indian Swamphen P. poliocephalus, Philippine Swamphen P. pulverulentus og Eastern Swamphen i Australien P. melanotus. Allen s (Lesser) Gallinule 7 Livingstone, 2 Rundo Porphyrio alleni Common Moorhen Ret almindelig i småsøer. Det højeste antal var 35 Livingstone. Gallinula chloropus Red-knobbed Coot Fulica cristata 5 Rundo, 14 sås i søen ved Namib Guest Farm. Endelig sås 10 Daan Viljoen N.P. Kori Bustard En karakterfugl i Etosha, hvor vi i alt så næsten 100 ex. Ludwig's Bustard 3 Etosha N.P Rüppell s Bustard (Korhaan) 4 sås i ørkenen vest for Windhoek Ardeotis kori Neotis ludwigii Eupodotis rueppelli Red-crested Bustard (Korhaan) Eupodotis ruficristata 1 Mahango, almindelig i Etosha, hvor vi så 2-15 ex. dagligt. Red-crested Bustard E. ruficrista blev tidligere regnet for at være samme art som den østafrikanske Buff-crested Bustard E. gindiana og den vestafrikanske Savile s Bustard E. savilei.. White-quilled Bustard (Northern Black Korhaan) Eupodotis afraoides Talrig i Etosha, hvor vi så ex. dagligt. Black bellied Bustard (Korhaan) 1 hun sås på vej til Kalizo Lodge. Lesser Jacana 3 Livingstone, 2 Rundo. Lissotis melanogaster Microparra capensis African Jacana Actophilornis africanus Almindelig i vådområderne i nord. Det højeste antal var 50 Livinsgtone, 40 Rundo. Greater Painted-snipe 1 Livingstone, 2 Rundo, 3 Etosha. Rostratula benghalensis Black-winged Stilt Himantopus himantopus Ret almindelig i vådområder. Det højeste antal var 25 Fishers Pan i Etosha N.P. Pied Avocet Recurvirostra avosetta 4 Rundo, 200 Fishers Pan i Etosha N.P, 320 Walvis Bay, 6 Namib Guest Farm.

18 Water Thick-knee (Dikkop) Burhinus vermiculatus 1 Kalizo, 6 Okavango Deltaet, 1 sø ved Namib Guest Farm Spotted Thick-knee (Dikkop) I alt 10 ex. i Etosha. Temminck s Courser I alt sås 24 ex. i Etosha. Double-banded Courser I alt sås 9 ex. i Etosha. Burhinus capensis Cursorius temminckii Cursorius smutsornis Collared (Common/ Red-winged) Pratincole Glareola pratincola 125 Kalizo Lodge, 50 Mahango Game Reserve, 40 Okavango Deltaet, 5 Rundo. Rock Pratincole 4 sås nær Popa Falls nord for Mahango. Glareola nuchalis Long-toed Lapwing (Plover) 2 Livingstone, 5 Kalizo, 20 Okavango Deltaet, 11 Mahango. Vanellus crassirostris Blacksmith Plover (Lapwing) Vanellus armatus Meget talrig - en karakterfugl for vådområderne i nord. Højeste antal var 400 Okavango Deltaet. White-headed (crowned) Lapwing Vanellus albiceps 17 Zambezi River ved Kalizo Lodge, 3 Mahango Safari Lodge. Crowned Lapwing (Plover) Vanellus coronatus En tørlandsart, der sås fåtalligt, men ret udbredt i det centrale og sydlige Namibia. Wattled Lapwing (Plover) 2 Kalizo Lodge, 7 Okavango Deltaet. Black-bellied (Grey) Plover 70 Walvis Bay Common Ringed Plover 15 Walvis Bay Charadrius hiaticula Vanellus senegallus Pluvialis squatarola Kittlitz's Plover Charadrius pecuarius 5 Kalizo, 35 Etosha, 35 Walvis Bay, 3 i søen ved Namib Guest Farm. Three-banded Plover Charadrius tricollaris Fåtalling, men ret udbredt ved småsøer. Det højeste antal var 30 i søen ved Namib Guest Farm White-fronted Plover 75 Walvis Bay Charadrius marginatus

19 Chestnut-banded Plover 50 Walvis Bay Caspian Plover 1 på sandet mark nær Rundo African Snipe 1 Rundo Bar-tailed Godwit 50 Walvis Bay (Common) Whimbrel 15 Walvis Bay Eurasian Curlew 2 sås lidt nord for Walvis Bay Marsh Sandpiper 7 fugle sås i Etosha. Charadrius pallidus Charadrius asiaticus Gallinago nigipennis Limosa lapponica Numenius phaeopus Numenius arquata Tringa stagnatilis Common Greenshank Tringa nebularia Ret almindelig i floder og søer. Det højeste antal var 40 Fishers Pan i Etosha. Wood Sandpiper Ret almindelig i vådområder. Det højeste antal var 25 Livingstone. Tringa glareola Common Sandpiper I alt 18 fugle sås ved vandløb og søer. Ruddy Turnstone 150 Walvis Bay. Red Knot 4 Walvis Bay. Sanderling 1500 Walvis Bay. Actitus hypoleucos Arenaria interpres Calidris canutus Calidris alba Little Stint Calidris minuta 2 Zambezi River ved Kalizo, 5 Rundo, 15 Fishers Pan i Etosha, 1200 Walvis Bay Curlew Sandpiper 9000 Walvis Bay. Calidris ferruginea Ruff Philomachus pugnax Ret almindelig i vådområder. De højeste antal var 150 Fishers Pan i Etosha, 25 Rundo og 15 Okavango Delta, 40 Namib Guest Farm.

20 Red-necked Phalarope 6 fugle sås i laguner ved Walvis Bay. Pomerine Skua 2 ad. sås Walvis Bay - 1 i lagunen og 1 ved kysten. Phalaropus lobatus Stercorarius pomerinus Kelp (Cape) Gull Larus [dominicanus] vetula 165 Walvis Bay. Kelp Gull er vidt udbredt på den sydlige halvklode. Flere eksperter mener, at den bør udskilles i fire arter. Den form vi så har fået navnet Cape Gull L. vetula. Hartlaub's Gull 370 Walvis Bay Larus hartlaubii Lesser Black-backed Gull 3 1K Okavango Delta. Caspian Tern 27 Walvis Bay Sandwich Tern 150 Walvis Bay Great Crested (Swift) Tern 5 Walvis Bay. Common Tern 325 Walvis Bay. Larus fuscus Sterna caspia Sterna sandvicensis Sterna bergii Sterna hirundo Damara Tern Sterna balaenarum 15 Walvis Bay. Den dværgterne-lignende Damara Tern yngler kun i det sydvestlige Afrika, hvor den er ret fåtallig. Whiskered Tern 2 Okavango Delta, 8 Walvis Bay. Black Tern 2 fugle trak forbi på havet, Walvis Bay. Chlidonias niger Chlidonias hybridus African Skimmer 50 Zambezi River ved Kalizo Lodge, 60 Okavango Delta. Rynchops flavirostris Namaqua Sandgrouse Pterocles namaqua 14 sås om aftenen flyvende ved søen ved Namib Guest Farm. Double-banded Sandgrouse 250 sås drikke om aftenen i vandhullet ved Okaukuejo i Etosha. Pterocles bicinctus

21 Rock (Feral) Pigeon Sås i flere byer, som vi passerede forbi. Columba livia Speckled (Rock) Pigeon Columba guinea I det mest af Afrika er den ret almindelig i byer og klippeområder. Men i Namibia er den påfaldende fåtallig vi måtte nøjes med fire spredte observationer i det centrale Namibia. African Mourning Dove Streptopelia decipiens Almindelig i det nordligste Namibia. Især huskes den fra Kalizo Lodge Red-eyed Dove Streptopelia semitorquata Knyttet til frodige områder og sås derfor kun i det nordligste Namibia samt i Zambia/Botswana. Ring-necked (Cape Turtle) Dove Streptopelia capicola En karakterart for tør savanne den almindeligste Streptopelia-due på rejsen Laughing (Palm) Dove Streptopelia senegalensis Almindelig set alle rejsens dage med op til 50 fugle om dagen, dog 250 Okaukuejo Resort. Emerald-spotted Wood- (Green-spotted) Dove Turtur chalcospilos Almindelig savannefugl i det nordlige Namibia samt Zambia/Botswana. Namaqua (Long-tailed) Dove Oena capensis Talrig i tørre områder. Set de fleste af rejsens dage med 1-25 ex. om dagen, dog 50 Okaukuejo Resort og 75 sydvest for Windhoek. African Green-Pigeon 5 Kalizo Lodge og 6 Shakawe Fishing Lodge Rosy-faced Lovebird 15 Erongo Wilderness Lodge, 25 Namib Guest Farm Treron calva Agapornis roseicollis Meyer's (Brown) Parrot Poicephalus meyeri Alimndelig i det nordlige Namibia, hvor vi så den på seks af rejsens dage med op til 10 fugle dagligt. Rüppell s Parrot 3 sås nær Erongo Wilderness Lodge Poicephalus rueppellii Gray Go-away-bird Corythaixoides concolor Almindelig savannefugl set næsten alle rejsens dage med 2-30 ex. om dagen. Pied (Jacobin) Cuckoo Clamator jacobinus 5 fugle sås i Mahango Game Reserve. Var utvivlsomt lige ankommet sammen med regnen. Levaillant s Cuckoo 2 sås i Mahango Game Reserve Clamator levaillantii

22 Great Spotted Cuckoo 1 sås i Mahango Game Reserve. African Cuckoo 1 set og yderligere en hørt i Etosha National Park. Red-chested Cuckoo 2 Livingstone den ene blev kun hørt. Black Cuckoo 1 Shakawe Fishing Lodge. Clamator glandarius Cuculus gularis Cuculus solitarius Cuculus clamosus Dideric Cuckoo Chrysococcyx caprius Ret almindelig, men blev hørt langt mere end den sås. Den blev registreret på 10 af rejsens dage med op til 4 fugle om dagen. Coppery-tailed Coucal Centropus cupreicaudus Almindelig ved vådområder i det nordlige Nambia og i Botswana. Set på seks af rejsens dage med op til 10 fugle om dagen. Senegal Coucal Centropus senegalensis 1 nær Mahango og 1 frokoststedet ved Katima Mulilo, Namibia. White-browed Coucal 1 Livingstone og 1 Rundo Centopus superciliosus Barn Owl Tyto alba 1 nær Mahango på night-drive og i alt fire i Etosha. Især huskes den fra Halali Camp, hvor vi så den kanongodt om aftenen, da Allan tændte for sit lydbånd med slørugle-skrig, hvorefter uglerne fløj rundt om ørerne på os. African Scops-Owl 1 sås Halali Camp, Etosha. Otus senegalensis Southern White-faced Owl Ptilopsis granti 1 sås rugende i sin rede i et lille træ ved grænseovergangen mellem Botswana og Namibia. Verreaux s (Giant) Eagle-Owl Bubo lacteus 3 fugle - 2 gamle og en ung - sås ved Okaukuejo i Etosha Pel s Fishing-Owl Scotopelia peli Den ene halvdel af holdet så 1 så om aftenen på bådtur fra Shakawe Fishing Lodge 5. november. Dagen efter så vi den alle i dagslys sidde i et træ nær lodgen. African Wood-Owl Hørt hver aften ved Shakawe Fishing Lodge. Strix woodfordii

23 Pearl-spotted Owlet Glaucidium perlatum 1 sås om aftenen Halali Camp i Etosha, mens der Okaukuejo sås en fugl i dagslys. Derudover blev dens karakteriske stemme hørt flere gange om morgenen og om aftenen. African Barred Owlet Glaucidium capense 1 Shakawe Fishing Lodge. Den form, som vi så, bliver af nogle eksperter skilt ud som en egen art G. ngamiense. På engelsk: Ngami Owlet. Marsh Owl 3 fugle sås på night-drive ved Mahango. Asio capensis Rufous-cheeked Nightjar Caprimulgus rufigena I alt seks fugle set ved vandhullerne i Etosha om aftenen. Freckled Nightjar Hørt ved Erongo Wilderness Lodge. Caprimulgus tristigma Square-tailed (Mozambique) Nightjar Caprimulgus fossii 2 set Kalizo Lodge, 15 set på night drive ved Mahango, 1 hørt Rundo. African Palm-Swift Ret almindelig 1-10 ex. set de fleste af rejsens dage. Alpine Swift 2 Windhoek Bradfield s Swift 20 Halali Camp i Etosha, 1000 Windhoek Tachymarptis melba Apus bradfieldi Cypsiurus parvus Little Swift Apus affinis Ret lokal. Forekommer i byer og ved menneskeskabte bygninger som eksempelvis broer. Set på seks af rejsens dage med op til 250 fugle om dagen. White-rumped Swift Apus caffer I alt 30 fugle set ved spredte iagttagelser på fem observationsdage, heraf 17 på strækningen mellem Etosha og Erongo. Common Swift Apus apus Ret almindelig. Set på ni af rejsens dage med op til 1000 fugle om dagen. White-backed Mousebird Colius colius 6 nær Erongo, 2 Spitzkoppe, 5 vest for Windhoek, 7 Namib Guest Farm, 6 Windhoek. Red-faced Mousebird Urocolius indicus Set ret fåtalligt, men udbredt i Etosha og længere mod nord. Blev set på otte af rejsens dage med 1-7 ex. om dagen.

24 Narina Trogon 1 set meget fint ved Shakawe Fishing Lodge Apaloderma narina Malachite Kingfisher Alcedo cristata 15 Okavango Deltaet. Derudover sås i alt 4 fugle ved spredte iagttagelser fra mindre vådområder. Gray-headed Kingfisher 1 Mahango, 1 Rundo. Halcyon leucocephala Woodland Kingfisher Halcyon senegalensis Ialt 12 fugle ved Mahango og Okavango Deltaet. De var meget højlydte og var utvivlsomt lige ankommet til ynglepladsen. Giant Kingfisher 1 Zambezi River ved Kalizo Lodge, 3 Okavango Deltaet. Megaceryle maxima Pied Kingfisher Ceryle rudis Ret almindelig ved vådområder i det frodige nord. Blev set på syv af rejsens dage. Højeste antal var 30 Okavango Deltaet, White-fronted Bee-eater Merops bullockoides 1 Livingstone, 15 Kalizo-området, 60 Okavango Deltaet, 4 Mahango Little Bee-eater Merops pusillus En ret almindelig savannefugl i det frodige nord. Blev set på otte af rejsens dage med op til 15 fugle dagligt. Swallow-tailed Bee-eater Merops hirundineus En tørlandsart. Set på ni af rejsens dage med op til fem fugle om dagen. Blue-cheeked Bee-eater 2 Mahango, Okavango Deltaet. Merops persicus Southern Carmine Bee-eater Merops nubicoides En af rejsens helt store oplevelser var de tusindvis af karminbiædere, som vi så omkring Kalizo Lodge. Derudover sås 150 på sejladsen i Okavango Deltaet og 35 i Mahango. European Bee-eater Merops apiaster Set på syv af rejsens dage. Højeste antal 100 set fra bussen mellem Etosha og Erongo Lilac-breasted Roller Coracias caudata Ret almindelig. Set på 11 af rejsens dage med op til 14 fugle om dagen. Rufous-crowned (Purple) Roller Coracias naevia En tørlandsart, der sås ret fåtalligt. I alt 17 fugle sås på syv observationsdage. European Roller Coracias garrulus I alt sås 7 fugle. 1 Mahango, 2 Mahango - Rundo, 4 Etosha.

25 Broad-billed Roller 1 Livingstone, 2 Mahango. Eurystomus glaucurus African Hoopoe Upupa africana Almindelig - set 16 af rejsens dage med 1-4 ex. om dagen. Hærfugle udgør et indviklet artskomples. Tidligere blev alle hærfugle i Europa, Asien og Afrika betragtet som hørende til samme art, men i dag er der enighed om, at der er tre eller fire arter hærfugle fordelt på to grupper. Den udgøres af den europæiske Hærfugl og Madagascar Hærfuglen U. epops og U. marginalis. De afrikanske former med meget hvidt i vingen betragtes almindeligvis som hørende til én art, African Hoopoe U. africana, men nogle eksperter udskiller den vestafrikanske form til en egen art West African Hoopoe U. senegalensis. Green (Red-billed) Woodhoopoe En flok på 17 fugle sås i Mahango. Common (Greater) Scimitar-bill Spredte iaggtagelser af i alt otte fugle fordelt på fem dage. Monteiro s Hornbill 1 Omaruru Spitzkoppe, 2 Spitzkoppe, 1 Daan Viljon. Phoeniculus purpureus Rhinopomastus cyanomelas Tockus monteiri Red-billed Hornbill Tockus erythrorhynchus Sås i nordøst og i Etosha med ialt 25 fugle fordelt på 6 dage. Red-billed Hornbill blev tidligere regnet forvære den samme art i hele Afrika, men er nu blevet splittet op i flere arter. I vores område er Damara Hornsbill således blevet skilt ud.. Damara Hornbill Tockus (erythrorhynchus) damarensis Kun to blev sikkert bestemt en i Etosha National Park og en ved Erongo. Damara Hornbill blev tidligere regnet for at være en race af Red-billed Hornbill. Forekommer kun i det vestlige Namibia. Southern Yellow-billed Hornbill Ret almindelig. Set på 11 af rejsens dage med 1-8 ex. African Gray Hornbill Ret almindelig. Set 11 af rejsens dage med 1-5 ex. Trumpeter Hornbill 5 Victoria Falls. Tockus leucomelas Tockus nasutus Ceratogymna bucinator Yellow-fronted Tinkerbird 1 sås ved Kalizo Lodge. Pogoniulus chrysoconus (Acacia) Pied Barbet Tricholaema leucomelas I alt 13 fugle fordelt på seks observbationsdage. En tørlandsart, der sås jævnt fordelt på rejsen.

26 Black-collared Barbet Lybius torquatus Ret almindelig i det frodige nordøst, hvor vi så 14 fugle fordelt på seks observationsdage. Crested Barbet Trachyphonus vaillantii 1-2 Kalizo Lodge, 2 Mahango, 2 Shakawe Fishing Lodge. Golden-tailed Woodpecker 1 Mahango, 2 Shakawe Fishing Lodge, 2 Rundo Cardinal Woodpecker 1 en route mellen Livingstone og grænsen til Namibia Campethera abingoni Dendropicos fuscescens Bearded Woodpecker 1 Mahango, 1 Rundo, 1 Etosha, 1 Windhoek Dendropicos namaquus Rufous-naped Lark Mirafra Africana Ca. 10 fugle sås i Etosha her sås der også mange ubestemte lærker i farten. Dusky Lark Allan Kirby så en enkelt i Etosha. Pinarocorys nigricans Sabota Lark Calendulauda sabota Den almindeligste lærke på rejsen. Set på 13 af rejsens dage med op til 50 fugle om dagen. Sås typisk sidde og synge i toppen af en busk på savannen. Den tyknæbbede race i Namibia bliver af nogle regnet for at være en egen art - Bradfield s Lark M. bradfieldi. Fawn-coloured Lark Miafra africanoides En Sabota-lærke fotograferet af Ole Krogh 7.11 nær Mahango har ved nøjere eftersyn herhjemme vist sig at være en Fawn-coloured Lark. Karoo Long-billed Lark Certhilauda subcoronata 11 fugle sås i ørkenen vest for Windhoek Long-billed Lark er blevet skilt ud i fem arter Bengulela Longbilled Lark, C. benguelensi i nord, Karoo Longbilled Lark, C. subcoronata, der er udbredt i ørkenen og Karoo-området fra, Spitzkoppetil Eastern Cape I Sydafrika, Cape Longbilled Lark, C. curvirostris, der er udbredt i områderne med vinteregn nord for Kapstaden, Agulhas Longbilled Lark, C. brevirostris som er udbredt i områder med vinteregn ved Cape Agulhas øst for Kapstaden, og Eastern Longbilled Lark,C. semitorquata, der er udbredt i det østlige Sydafrika.. Dune Lark Calendulauda erythrochlamys 7 fugle sås i sandklit-området syd for Walvis Bay Spike-heeled Lark Chersomanes albofasciata Ret almindelig i Etosha, hvor vi så op til ti fugle dagligt. Chestnut-backed Sparrow-Lark I Etosha sås 20 fugle og 100 fugle Eremopterix leucotis