mor & Af Mathilde Weirsøe Den græder og skal trøstes,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mor & Af Mathilde Weirsøe Den græder og skal trøstes,"

Transkript

1 SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Denne gang handler det om undersøgelsen Dukkeprojektet. Far, mor & dukke Babydukker er en fast del af seksualundervisningen i Grønland, hvor skoleelever i udskolingen passer en dukke en såkaldt babysimulator og får feedback på deres forældreskab. Virker dukkepasningen? Ny evalueringsforskning konkluderer, det både kan gøre skade og gavn. Undervisernes kompetencer er altafgørende, hvis dukkeprojektet skal lykkes. Af Mathilde Weirsøe Den græder og skal trøstes, den skal have mad og bøvser, og den skal have skiftet ble. Og den sover kun et par timer ad gangen. Præcis som en rigtig baby. Men det er bare en dukke eller rettere det er en avanceret robot til brug i familie- og seksualundervisning. Siden 2006 har dukkerne været fast del af familie- og seksualundervisningen i alle 7., 8. og 9. klasser i Grønland. Der er indkøbt dukker for over en million kr., og den store satsning på babysimulationsdukker i seksualundervisningen bunder i, at teenagegraviditeter og aborttal i Grønland gennem en årrække har været langt større end i de øvrige nordiske lande, særligt i kystområderne. Hensigten med at bruge dukkerne i seksualundervisningen er at få de unge piger såvel som drenge til aktivt at tage stilling til forældrerollen og tage ansvar for deres seksuelle sundhed, bl.a. ved at øge deres opmærksomhed omkring ønsker til eget liv, uddannelsesgevinster, forældreroller og prævention.»formålet er, at alle graviditeter i Grønland skal være ønskede,«forklarer Karen Wistoft, der er professor (med særlige opgaver) ved september 2013 asterisk 25

2 Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, og lektor i sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun står bag en netop offentliggjort forsknings- og evalueringsrapport om det såkaldte Dukkeprojekt, som er udarbejdet for Selvstyrets Departement for Sundhed. Evalueringen bygger bl.a. på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt elever i afgangsklasserne og deres forældre med over svar, klasserumsobservationer og telefoninterviews med underviserne fra byerne på kysten. Derudover er undersøgelsen suppleret med data fra Landslægeembedet, Politiet og Grønlands Statistik. Dukkerne afskrækker ikke Typisk passer eleverne dukkerne i to til tre dage, hvorefter en underviser med sundhedsfaglig baggrund giver dem feedback på deres oplevelser og præstationer som forældre. Dukkerne er udstyret med en chip, der er koblet til eleven. Chippen rapporterer til en computer, der samler data om pasningsprocent dvs., hvor god har eleven været til at reagere på dukkens behov, eksempelvis sult og bleskift. Men også»manglende omsorg«og»mishandling«fremstår i den afrapportering, eleverne modtager. Langt de fleste af drengene og pigerne i alt 96 % har efter pasningen en række forbehold over for at blive forældre her og nu. Men hele 88 % af alle eleverne vil gerne have et barn senere, så dukkepasningen har ikke afskrækket dem.»langt de fleste elever har gjort sig mange nye tanker om det at få et barn i forbindelse med dukkepasningen og familie- og seksualundervisningen. Eleverne reflekterer over, hvad det kræver at være forælder, og hvad der skal til, for at de selv gerne vil det. Efter dukkepasningen er langt de fleste elever blevet mere bevidste og reflekterede og altså ikke blevet afskrækkede i forhold til at blive forældre,«siger Karen Wistoft. Drengene scorer højt En noget overraskende konklusion er, at drengene generelt viser den største ømhed over for deres dukke og scorer højest i pasningspoint. Før dukkepasningen har kun få drenge haft tanker om at få et barn, og ingen har ønsket et barn lige med det samme. Efter pasningen giver drengene udtryk for, at det vækker deres»faderinstinkt«, og flere drenge har fået en positiv holdning til, hvordan det vil være at blive forælder. Pigerne er generelt mere positivt indstillet på at få et barn her og nu før dukkepasningen men generelt mere negative end drengene efter pasningen.»efter dukkepasningen er langt de fleste elever blevet mere bevidste og reflekterede og altså ikke blevet afskrækkede i forhold til at blive forældre.«professor Karen Wistoft»Drengene er generelt mere optaget af at passe dukkerne end pigerne. Dukkerne har signifikant effekt på alle elevers holdninger til at blive forældre. Mange elever ønsker i højere FADERINSTINKT Drengene viser generelt den største ømhed over for deres dukke, viser undersøgelsen. grad end før at tage ansvar for, hvornår de skal have et barn,«siger Karen Wistoft. Forskel på kyst og by Evalueringen viser, at der er stor forskel på, hvordan seksualundervisningen bliver grebet an i de større byer som Nuuk og Sissimiut og i de mere tyndbefolkede kystområder. Mens dukkeprojektet bliver håndteret fornuftigt af kompetente undervisere blandt andet i Nuuk, ser det noget anderledes ud de steder, der hører til Grønlands udkantsområder. I første omgang var det svært for Karen Wistoft overhovedet at få adgang til skolerne på kysten på trods af, at hun flere gange henvendte sig med henblik på at få tilladelse til at overvære seksualundervisningen. Til sidst sendte hun sin videnskabelige assistent, da hun kunne fornemme, at hendes professorstatus stod i vejen for samarbejdet. Assistenten rapporterede om 26 Asterisk september 2013

3 Sådan gjorde forskerne Teenagegraviditets- og aborttallene i Grønland har gennem en årrække været langt større per fertile kvinde end i de øvrige nordiske lande. Hensigten med Dukkeprojektet er i høj grad at få de unge piger såvel som drenge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt tage ansvar for deres seksuelle sundhed. Det skal bl.a. munde ud i en større aktiv og realistisk stillingtagen til at blive forælder blandt de årige drenge og piger Projektet er finansieret af Departementet for Sundhed i Grønland. Det er gennemført i perioden af lektor Karen Wistoft og videnskabelig assistent Mikkel Stovgaard, begge fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Evalueringen er en redegørelse for de virkninger, der er iagttaget i Dukkeprojektet, dels gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse dukkeprojektet Procent elever 30 blandt elever før og efter dukkepasning samt deres forældre og dels gennem observationer af undervisningen og interview med underviserne. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på 802 elevsvar fra folkeskolens afgangsklasser i Grønland og 266 svar fra forældre. Langt de fleste svar er på grønlandsk og derfor oversat. Databehandlingen er foretaget ved hjælp af SSPS (IBM, 2011). Desuden bygger evalueringen på materiale fra Landslægeembedet, Politiet og Grønlands Statistikbank. Det fandt forskerne ud af Eleverne bliver bevidste om forældreskab: Dukkerne har signifikant effekt på alle elevers holdninger til at blive forældre. Mange elever ønsker i højere grad end før at tage ansvar for, hvornår de skal have et barn. Langt de fleste deltagende elever har gjort sig nye tanker om Andel af elever der har haft sex, som ikke bruger prævention. 9% Nuuk 33% Kystbyer det at få et barn i forbindelse med dukkepasningen og familie- og seksualundervisningen. Virkningen er overordnet set, at eleverne ikke bliver afskrækket, men snarere bevidstgjort om forældreskab. Eleverne afskrækkes ikke: 96 % af alle elever har efter dukkepasningen en række forbehold i forhold til et barn»her-og-nu«. Men hele 88 % af eleverne vi gerne have barn på et tidspunkt senere i livet, hvilket er flere end før deltagelsen i dukkeprojektet. Efter dukkepasningen finder færre elever det»helt ødelæggende«for deres liv, hvis de skulle få et barn nu. Langt flere elever er dog blevet bevidste om, at det ville have negative konsekvenser herunder begrænsninger for livs- og uddannelsesmuligheder. Drengenes faderinstinkt vækkes: Pigerne er generelt mere positive end drengene ift. at få et barn»nu-og-her«før dukkepasningen og mere negative efter, mens det forholder sig omvendt for drengene. Drengene udtrykker eksempelvis, at deres»faderinstinkt«bliver vækket efter pasningen. Drengene er generelt mere optaget af at passe dukkerne end pigerne. Stor forskel på by og kyst: Seksualundervisningen gribes meget forskelligt an afhængigt af undervisernes pædagogiske kompetencer. Nogle steder optræder underviserne formynderisk og moraliserende, sætter pasningsscore lig med forældreevne og gør brug af skræmmebilleder. Andre steder involverer underviserne eleverne aktivt i undervisningen og arbejder med værdi- og holdningsafklaringer, hvorved elevernes egne ønsker og visioner om forældreskab bliver centrale. Mange elever på kysten mener, at det vil være yderst positivt for familien, hvis de får et barn»her og nu«. Dukkepasningen og undervisningen har ingen effekt på elevernes positive vurderinger af, hvordan et barn vil påvirke familien. Der er færre teenagegraviditeter i Nuuk efter dukkeprojektets implementering, især færre graviditeter blandt de yngste teenagere. Dette er ikke tilfældet i resten af landet, hvor også antallet af smittede med kønssygdomme er steget i de år, Dukkeprojektet har kørt. Kompetenceløft: Der er brug for opkvalificering og sundhedspædagogisk kompetenceudvikling blandt underviserne særligt lokalt, hvor de selv føler sig 20% 38% 9% Hver gang Næsten hver gang Nogle gange Næsten aldrig Aldrig Ja Ved ikke Nej 4% Før dukkepasningen 12% Efter dukkepasningen utilstrækkelige og for dårligt rustede til opgaven. Når dukkerne bruges holdningsafklarende i undervisningen, er resultatet bevidstgørelse. Når de bruges formynderisk, resulterer undervisningen i værste fald i afskrækkelse, lavt selvværd og manglende tro på egen forælderevne. Hvor ofte bruger eleverne prævention? 27% Tror eleverne, at de vil bruge prævention oftere end før? 35% 58% september 2013 asterisk 27

4 diskutable forhold i seksualundervisningen i flere af klasserne på skoler på vestkysten.»her gik seksualundervisningen bl.a. ud på at vise PowerPoints med voldsomme billeder af forstørrede kønsdele med kønsvorter. Det skabte ikke dialog, men skræmte derimod eleverne fra at tale åbent om sex og prævention stik imod hensigten,«siger Karen Wistoft. På skolerne i Nuuk tager afrapporteringen til eleven form af en samtale, hvor en jordemor taler med eleverne om deres oplevelser i forbindelse med dukkepasningen, og det indeholder et vigtigt læringspotentiale.»i praksis er det særligt vigtigt at tale om begrænsningerne for, hvad pasningen kan fortælle om elevens forældreparathed, sådan så de unge ikke mister modet i forhold til at skulle få børn engang i fremtiden,«siger Karen Wistoft. Hun peger på, at elevernes udbytte er markant større, når de deltager aktivt i undervisningen, og når gruppearbejde, øvelser og diskussioner er dominerende frem for traditionel, moraliserende envejsundervisning.»når eleverne føler sig set og hørt af oprigtigt interesserede undervisere, virker det befordrende og selvforstærkende på deres lyst til at lære og indgå i den fortsatte dialog i klassen. Samtidig muliggør den dialogbaserede undervisning, at underviserne kan tage afsæt i elevernes aktuelle holdninger, interesser, værdier og udfordringer i hverdagen,«siger Karen Wistoft. Hvor udbredt er dukker i seksualundervisning? I Danmark bliver dukkerne typisk anvendt i seksualundervisningen for elever med indlæringsvanskeligheder eller diagnoser samt socialt udsatte gravide unge piger. Det er grupper, som rangerer højt i statistikken over teenagegraviditeter, og som ofte har svært ved at tage sig af barnet, når det kommer. På ydre Nørrebro, hvor 90 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, har man taget babydukker i brug som del af seksualundervisningen. Man har vurderet, at det var nødvendigt for den store gruppe af børn, der qua deres kulturelle baggrund har sværere adgang til løs snak om sex, graviditet og forældreskab med forældre, søskende og andre voksne. Her har dukkerne vist sig at have en positiv effekt. Dukkerne bliver brugt i Svendborg Kommune blandt socialt udsatte gravide kvinder. Men det er de sociale myndigheder, der underviser kvinderne i brugen af dukkerne, mens det i Grønland ligger inden for skolens regi. Enkelte kommuner bl.a. Vejle og Mariager Fjord har brugt dukkerne over for elever med indlæringsproblemer med diagnoser bl.a. ADHD eller Asperger. Dukke brændt med cigaretskod Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer bliver især væsentlige i feedbacken til elever, der scorer lavt på»omsorgsbarometeret«. Karen Wistoft beretter om et grelt eksempel, hvor en elev afleverede en dukke, hvis forede sparkedragt var brændt med cigaretter på inderlårene. Var det et udtryk for mishandling? Eller var det bare en irriteret teenager i aktion?»det kan vidne om en dyb frustration hos den pågældende elev. Måske er det blot et udtryk for, at han ikke gad eller magtede ansvaret, men det kan også stikke dybere end det. Det kan bunde i tunge sociale eller familiære problemer fx omsorgsvigt eller blot manglende støtte. I hvert fald er der tale om en elev, der har brug for en kompetent voksen at tale med om handlingen og ikke bare en tilbagemelding, der konstaterer, at han har mishandlet sin babydukke og derfor er uegnet som forælder,«siger Karen Wistoft. Seksualundervisning som skræmmekampagne Brugen af dukkerne på kysten var også problematisk, da de ikke blev brugt som dialogredskab, men derimod formynderisk og fordømmende i forhold til formodet forældreevne,»konsekvensen af den manglende dialog og skræmmebillederne var, at mange af eleverne stod tilbage med en oplevelse af, at sex var væmmeligt og farligt, og med et prædikat i panden, der stemplede dem til ikke at kunne tage vare på et barn. Og frem for at indbyde til en dialog om udfordringerne bar undervisningen præg af en skræmmekampagne, der afskrækkede eleverne fra at have sex og få børn,«siger Karen Wistoft. 28 Asterisk september 2013

5 »Brugen af dukkerne på kysten var også problematisk, da de ikke blev brugt som dialogredskab, men derimod formynderisk og fordømmende i forhold til formodet forældreevne.«professor Karen Wistoft Det var ikke blot stik imod hensigten med projektet. Det påvirkede tydeligvis også elevernes selvværd negativt i forhold til at kunne håndtere et fremtidigt forældreskab.»hvis ikke der bliver talt om dukkepasningens formål og om begrænsningerne for, hvad de digitale resultater fortæller, fx at pasningsprocenten ikke nødvendigvis afspejler elevens evne eller parathed som forælder, så føles det som et nederlag for de unge, der scorer lavt,«kan gøre mere skade end gavn Analysen rammer lige ned i Grønlands kulturelle og sociale udfordringer og fremhæver ikke mindst forskelle mellem by og kyst, som er Grønlands tyndtbefolkede udkantsområder, der samtidig slås med tunge sociale problemer. På kysten er der fx langt flere teenagegraviditeter og aborter end i hovedstaden Nuuk.»Samtidig viste det sig, at flere af underviserne på kysten ikke følte sig godt nok klædt på til at håndtere dukkeprojektet. De kæmpede med at få teknologien omkring dukkerne til at virke, og tilbagerapporteringen foregik uden dialog med eleverne, men blot i form af babyrapporten, der bestod af et diplom eller et prædikat på manglende forælderevne,«hun sidder tilbage med en todelt analyse, der viser, at der er lige så mange potentialer ved at arbejde med dukkerne i seksualundervisningen, som der er farer. Spørgsmålet er, hvilke tiltag der kan sikre, at dukkerne bliver brugt efter hensigten? En løsning kunne være at sende et eksperthold af professionelle undervisere ud i landet, der så kunne tage over for de nuværende undervisere. Men Karen Wistoft taler ikke entydigt for en sådan løsning.»de barske realiteter i form af for dårligt kvalificerede undervisere taler på sin vis for, at man i stedet etablerer et professionelt rejsehold af veluddannede og kompetente undervisere. Men omvendt spænder et sådan eksperthold ben for en lokal forankring, hvor forebyggelseskonsulenterne, de unge og deres forældre tager ejerskab til projektet. Og det er jo netop lokalmiljøet, der skal involveres, hvis vi for alvor skal komme de kulturelle og sociale udfordringer til livs i Grønlands kystområder,«siger Karen Wistoft. Derfor ser hun ingen anden akut løsning end at indstille seksualundervisningen med babydukkerne i Kystområderne, indtil underviserne har fået et didaktisk kompetenceløft. Som forsker, og den der skal komme med anbefalinger til det grønlandske Departement for Sundhed, råber hun vagt i gevær:»jeg vil stærkt anbefale de grønlandske myndigheder at indstille undervisningen med babydukkerne, der hvor man ved, at der ikke er kvalificerede undervisere. Det gør mere skade end gavn, hvis underviserne ikke har de fornødne didaktiske og sundhedspædagogiske kompetencer,«lyder anbefalingen fra Karen Wistoft. Karen Wistoft Professor mso i pædagogik ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet i København. september 2013 asterisk 29

Evaluering af dukkeprojektet i Grønland

Evaluering af dukkeprojektet i Grønland Evaluering af dukkeprojektet i Grønland VIRKNINGSEVALUERING AF BRUGEN AF BABYSIMULATORER I FAMILIE- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRØNLAND KAREN WISTOFT, LEKTOR OG PROFESSOR (MSO) MIKKEL STOVGAARD, VIDENSKABELIG

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) 1 Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) Hvilken skole er du ansat på? Hvor er du ansat: Arbejder du primært i: I hvor stor del af din undervisning planlægger du anvendelse af IT? I hvor

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE?

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? Seksualundervisning til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? Seksualundervisning også til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? seksualundervisning

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere