mor & Af Mathilde Weirsøe Den græder og skal trøstes,
|
|
- Helge Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Denne gang handler det om undersøgelsen Dukkeprojektet. Far, mor & dukke Babydukker er en fast del af seksualundervisningen i Grønland, hvor skoleelever i udskolingen passer en dukke en såkaldt babysimulator og får feedback på deres forældreskab. Virker dukkepasningen? Ny evalueringsforskning konkluderer, det både kan gøre skade og gavn. Undervisernes kompetencer er altafgørende, hvis dukkeprojektet skal lykkes. Af Mathilde Weirsøe Den græder og skal trøstes, den skal have mad og bøvser, og den skal have skiftet ble. Og den sover kun et par timer ad gangen. Præcis som en rigtig baby. Men det er bare en dukke eller rettere det er en avanceret robot til brug i familie- og seksualundervisning. Siden 2006 har dukkerne været fast del af familie- og seksualundervisningen i alle 7., 8. og 9. klasser i Grønland. Der er indkøbt dukker for over en million kr., og den store satsning på babysimulationsdukker i seksualundervisningen bunder i, at teenagegraviditeter og aborttal i Grønland gennem en årrække har været langt større end i de øvrige nordiske lande, særligt i kystområderne. Hensigten med at bruge dukkerne i seksualundervisningen er at få de unge piger såvel som drenge til aktivt at tage stilling til forældrerollen og tage ansvar for deres seksuelle sundhed, bl.a. ved at øge deres opmærksomhed omkring ønsker til eget liv, uddannelsesgevinster, forældreroller og prævention.»formålet er, at alle graviditeter i Grønland skal være ønskede,«forklarer Karen Wistoft, der er professor (med særlige opgaver) ved september 2013 asterisk 25
2 Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, og lektor i sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun står bag en netop offentliggjort forsknings- og evalueringsrapport om det såkaldte Dukkeprojekt, som er udarbejdet for Selvstyrets Departement for Sundhed. Evalueringen bygger bl.a. på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt elever i afgangsklasserne og deres forældre med over svar, klasserumsobservationer og telefoninterviews med underviserne fra byerne på kysten. Derudover er undersøgelsen suppleret med data fra Landslægeembedet, Politiet og Grønlands Statistik. Dukkerne afskrækker ikke Typisk passer eleverne dukkerne i to til tre dage, hvorefter en underviser med sundhedsfaglig baggrund giver dem feedback på deres oplevelser og præstationer som forældre. Dukkerne er udstyret med en chip, der er koblet til eleven. Chippen rapporterer til en computer, der samler data om pasningsprocent dvs., hvor god har eleven været til at reagere på dukkens behov, eksempelvis sult og bleskift. Men også»manglende omsorg«og»mishandling«fremstår i den afrapportering, eleverne modtager. Langt de fleste af drengene og pigerne i alt 96 % har efter pasningen en række forbehold over for at blive forældre her og nu. Men hele 88 % af alle eleverne vil gerne have et barn senere, så dukkepasningen har ikke afskrækket dem.»langt de fleste elever har gjort sig mange nye tanker om det at få et barn i forbindelse med dukkepasningen og familie- og seksualundervisningen. Eleverne reflekterer over, hvad det kræver at være forælder, og hvad der skal til, for at de selv gerne vil det. Efter dukkepasningen er langt de fleste elever blevet mere bevidste og reflekterede og altså ikke blevet afskrækkede i forhold til at blive forældre,«siger Karen Wistoft. Drengene scorer højt En noget overraskende konklusion er, at drengene generelt viser den største ømhed over for deres dukke og scorer højest i pasningspoint. Før dukkepasningen har kun få drenge haft tanker om at få et barn, og ingen har ønsket et barn lige med det samme. Efter pasningen giver drengene udtryk for, at det vækker deres»faderinstinkt«, og flere drenge har fået en positiv holdning til, hvordan det vil være at blive forælder. Pigerne er generelt mere positivt indstillet på at få et barn her og nu før dukkepasningen men generelt mere negative end drengene efter pasningen.»efter dukkepasningen er langt de fleste elever blevet mere bevidste og reflekterede og altså ikke blevet afskrækkede i forhold til at blive forældre.«professor Karen Wistoft»Drengene er generelt mere optaget af at passe dukkerne end pigerne. Dukkerne har signifikant effekt på alle elevers holdninger til at blive forældre. Mange elever ønsker i højere FADERINSTINKT Drengene viser generelt den største ømhed over for deres dukke, viser undersøgelsen. grad end før at tage ansvar for, hvornår de skal have et barn,«siger Karen Wistoft. Forskel på kyst og by Evalueringen viser, at der er stor forskel på, hvordan seksualundervisningen bliver grebet an i de større byer som Nuuk og Sissimiut og i de mere tyndbefolkede kystområder. Mens dukkeprojektet bliver håndteret fornuftigt af kompetente undervisere blandt andet i Nuuk, ser det noget anderledes ud de steder, der hører til Grønlands udkantsområder. I første omgang var det svært for Karen Wistoft overhovedet at få adgang til skolerne på kysten på trods af, at hun flere gange henvendte sig med henblik på at få tilladelse til at overvære seksualundervisningen. Til sidst sendte hun sin videnskabelige assistent, da hun kunne fornemme, at hendes professorstatus stod i vejen for samarbejdet. Assistenten rapporterede om 26 Asterisk september 2013
3 Sådan gjorde forskerne Teenagegraviditets- og aborttallene i Grønland har gennem en årrække været langt større per fertile kvinde end i de øvrige nordiske lande. Hensigten med Dukkeprojektet er i høj grad at få de unge piger såvel som drenge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt tage ansvar for deres seksuelle sundhed. Det skal bl.a. munde ud i en større aktiv og realistisk stillingtagen til at blive forælder blandt de årige drenge og piger Projektet er finansieret af Departementet for Sundhed i Grønland. Det er gennemført i perioden af lektor Karen Wistoft og videnskabelig assistent Mikkel Stovgaard, begge fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Evalueringen er en redegørelse for de virkninger, der er iagttaget i Dukkeprojektet, dels gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse dukkeprojektet Procent elever 30 blandt elever før og efter dukkepasning samt deres forældre og dels gennem observationer af undervisningen og interview med underviserne. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på 802 elevsvar fra folkeskolens afgangsklasser i Grønland og 266 svar fra forældre. Langt de fleste svar er på grønlandsk og derfor oversat. Databehandlingen er foretaget ved hjælp af SSPS (IBM, 2011). Desuden bygger evalueringen på materiale fra Landslægeembedet, Politiet og Grønlands Statistikbank. Det fandt forskerne ud af Eleverne bliver bevidste om forældreskab: Dukkerne har signifikant effekt på alle elevers holdninger til at blive forældre. Mange elever ønsker i højere grad end før at tage ansvar for, hvornår de skal have et barn. Langt de fleste deltagende elever har gjort sig nye tanker om Andel af elever der har haft sex, som ikke bruger prævention. 9% Nuuk 33% Kystbyer det at få et barn i forbindelse med dukkepasningen og familie- og seksualundervisningen. Virkningen er overordnet set, at eleverne ikke bliver afskrækket, men snarere bevidstgjort om forældreskab. Eleverne afskrækkes ikke: 96 % af alle elever har efter dukkepasningen en række forbehold i forhold til et barn»her-og-nu«. Men hele 88 % af eleverne vi gerne have barn på et tidspunkt senere i livet, hvilket er flere end før deltagelsen i dukkeprojektet. Efter dukkepasningen finder færre elever det»helt ødelæggende«for deres liv, hvis de skulle få et barn nu. Langt flere elever er dog blevet bevidste om, at det ville have negative konsekvenser herunder begrænsninger for livs- og uddannelsesmuligheder. Drengenes faderinstinkt vækkes: Pigerne er generelt mere positive end drengene ift. at få et barn»nu-og-her«før dukkepasningen og mere negative efter, mens det forholder sig omvendt for drengene. Drengene udtrykker eksempelvis, at deres»faderinstinkt«bliver vækket efter pasningen. Drengene er generelt mere optaget af at passe dukkerne end pigerne. Stor forskel på by og kyst: Seksualundervisningen gribes meget forskelligt an afhængigt af undervisernes pædagogiske kompetencer. Nogle steder optræder underviserne formynderisk og moraliserende, sætter pasningsscore lig med forældreevne og gør brug af skræmmebilleder. Andre steder involverer underviserne eleverne aktivt i undervisningen og arbejder med værdi- og holdningsafklaringer, hvorved elevernes egne ønsker og visioner om forældreskab bliver centrale. Mange elever på kysten mener, at det vil være yderst positivt for familien, hvis de får et barn»her og nu«. Dukkepasningen og undervisningen har ingen effekt på elevernes positive vurderinger af, hvordan et barn vil påvirke familien. Der er færre teenagegraviditeter i Nuuk efter dukkeprojektets implementering, især færre graviditeter blandt de yngste teenagere. Dette er ikke tilfældet i resten af landet, hvor også antallet af smittede med kønssygdomme er steget i de år, Dukkeprojektet har kørt. Kompetenceløft: Der er brug for opkvalificering og sundhedspædagogisk kompetenceudvikling blandt underviserne særligt lokalt, hvor de selv føler sig 20% 38% 9% Hver gang Næsten hver gang Nogle gange Næsten aldrig Aldrig Ja Ved ikke Nej 4% Før dukkepasningen 12% Efter dukkepasningen utilstrækkelige og for dårligt rustede til opgaven. Når dukkerne bruges holdningsafklarende i undervisningen, er resultatet bevidstgørelse. Når de bruges formynderisk, resulterer undervisningen i værste fald i afskrækkelse, lavt selvværd og manglende tro på egen forælderevne. Hvor ofte bruger eleverne prævention? 27% Tror eleverne, at de vil bruge prævention oftere end før? 35% 58% september 2013 asterisk 27
4 diskutable forhold i seksualundervisningen i flere af klasserne på skoler på vestkysten.»her gik seksualundervisningen bl.a. ud på at vise PowerPoints med voldsomme billeder af forstørrede kønsdele med kønsvorter. Det skabte ikke dialog, men skræmte derimod eleverne fra at tale åbent om sex og prævention stik imod hensigten,«siger Karen Wistoft. På skolerne i Nuuk tager afrapporteringen til eleven form af en samtale, hvor en jordemor taler med eleverne om deres oplevelser i forbindelse med dukkepasningen, og det indeholder et vigtigt læringspotentiale.»i praksis er det særligt vigtigt at tale om begrænsningerne for, hvad pasningen kan fortælle om elevens forældreparathed, sådan så de unge ikke mister modet i forhold til at skulle få børn engang i fremtiden,«siger Karen Wistoft. Hun peger på, at elevernes udbytte er markant større, når de deltager aktivt i undervisningen, og når gruppearbejde, øvelser og diskussioner er dominerende frem for traditionel, moraliserende envejsundervisning.»når eleverne føler sig set og hørt af oprigtigt interesserede undervisere, virker det befordrende og selvforstærkende på deres lyst til at lære og indgå i den fortsatte dialog i klassen. Samtidig muliggør den dialogbaserede undervisning, at underviserne kan tage afsæt i elevernes aktuelle holdninger, interesser, værdier og udfordringer i hverdagen,«siger Karen Wistoft. Hvor udbredt er dukker i seksualundervisning? I Danmark bliver dukkerne typisk anvendt i seksualundervisningen for elever med indlæringsvanskeligheder eller diagnoser samt socialt udsatte gravide unge piger. Det er grupper, som rangerer højt i statistikken over teenagegraviditeter, og som ofte har svært ved at tage sig af barnet, når det kommer. På ydre Nørrebro, hvor 90 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, har man taget babydukker i brug som del af seksualundervisningen. Man har vurderet, at det var nødvendigt for den store gruppe af børn, der qua deres kulturelle baggrund har sværere adgang til løs snak om sex, graviditet og forældreskab med forældre, søskende og andre voksne. Her har dukkerne vist sig at have en positiv effekt. Dukkerne bliver brugt i Svendborg Kommune blandt socialt udsatte gravide kvinder. Men det er de sociale myndigheder, der underviser kvinderne i brugen af dukkerne, mens det i Grønland ligger inden for skolens regi. Enkelte kommuner bl.a. Vejle og Mariager Fjord har brugt dukkerne over for elever med indlæringsproblemer med diagnoser bl.a. ADHD eller Asperger. Dukke brændt med cigaretskod Undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer bliver især væsentlige i feedbacken til elever, der scorer lavt på»omsorgsbarometeret«. Karen Wistoft beretter om et grelt eksempel, hvor en elev afleverede en dukke, hvis forede sparkedragt var brændt med cigaretter på inderlårene. Var det et udtryk for mishandling? Eller var det bare en irriteret teenager i aktion?»det kan vidne om en dyb frustration hos den pågældende elev. Måske er det blot et udtryk for, at han ikke gad eller magtede ansvaret, men det kan også stikke dybere end det. Det kan bunde i tunge sociale eller familiære problemer fx omsorgsvigt eller blot manglende støtte. I hvert fald er der tale om en elev, der har brug for en kompetent voksen at tale med om handlingen og ikke bare en tilbagemelding, der konstaterer, at han har mishandlet sin babydukke og derfor er uegnet som forælder,«siger Karen Wistoft. Seksualundervisning som skræmmekampagne Brugen af dukkerne på kysten var også problematisk, da de ikke blev brugt som dialogredskab, men derimod formynderisk og fordømmende i forhold til formodet forældreevne,»konsekvensen af den manglende dialog og skræmmebillederne var, at mange af eleverne stod tilbage med en oplevelse af, at sex var væmmeligt og farligt, og med et prædikat i panden, der stemplede dem til ikke at kunne tage vare på et barn. Og frem for at indbyde til en dialog om udfordringerne bar undervisningen præg af en skræmmekampagne, der afskrækkede eleverne fra at have sex og få børn,«siger Karen Wistoft. 28 Asterisk september 2013
5 »Brugen af dukkerne på kysten var også problematisk, da de ikke blev brugt som dialogredskab, men derimod formynderisk og fordømmende i forhold til formodet forældreevne.«professor Karen Wistoft Det var ikke blot stik imod hensigten med projektet. Det påvirkede tydeligvis også elevernes selvværd negativt i forhold til at kunne håndtere et fremtidigt forældreskab.»hvis ikke der bliver talt om dukkepasningens formål og om begrænsningerne for, hvad de digitale resultater fortæller, fx at pasningsprocenten ikke nødvendigvis afspejler elevens evne eller parathed som forælder, så føles det som et nederlag for de unge, der scorer lavt,«kan gøre mere skade end gavn Analysen rammer lige ned i Grønlands kulturelle og sociale udfordringer og fremhæver ikke mindst forskelle mellem by og kyst, som er Grønlands tyndtbefolkede udkantsområder, der samtidig slås med tunge sociale problemer. På kysten er der fx langt flere teenagegraviditeter og aborter end i hovedstaden Nuuk.»Samtidig viste det sig, at flere af underviserne på kysten ikke følte sig godt nok klædt på til at håndtere dukkeprojektet. De kæmpede med at få teknologien omkring dukkerne til at virke, og tilbagerapporteringen foregik uden dialog med eleverne, men blot i form af babyrapporten, der bestod af et diplom eller et prædikat på manglende forælderevne,«hun sidder tilbage med en todelt analyse, der viser, at der er lige så mange potentialer ved at arbejde med dukkerne i seksualundervisningen, som der er farer. Spørgsmålet er, hvilke tiltag der kan sikre, at dukkerne bliver brugt efter hensigten? En løsning kunne være at sende et eksperthold af professionelle undervisere ud i landet, der så kunne tage over for de nuværende undervisere. Men Karen Wistoft taler ikke entydigt for en sådan løsning.»de barske realiteter i form af for dårligt kvalificerede undervisere taler på sin vis for, at man i stedet etablerer et professionelt rejsehold af veluddannede og kompetente undervisere. Men omvendt spænder et sådan eksperthold ben for en lokal forankring, hvor forebyggelseskonsulenterne, de unge og deres forældre tager ejerskab til projektet. Og det er jo netop lokalmiljøet, der skal involveres, hvis vi for alvor skal komme de kulturelle og sociale udfordringer til livs i Grønlands kystområder,«siger Karen Wistoft. Derfor ser hun ingen anden akut løsning end at indstille seksualundervisningen med babydukkerne i Kystområderne, indtil underviserne har fået et didaktisk kompetenceløft. Som forsker, og den der skal komme med anbefalinger til det grønlandske Departement for Sundhed, råber hun vagt i gevær:»jeg vil stærkt anbefale de grønlandske myndigheder at indstille undervisningen med babydukkerne, der hvor man ved, at der ikke er kvalificerede undervisere. Det gør mere skade end gavn, hvis underviserne ikke har de fornødne didaktiske og sundhedspædagogiske kompetencer,«lyder anbefalingen fra Karen Wistoft. Karen Wistoft Professor mso i pædagogik ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet i København. september 2013 asterisk 29
Evaluering af dukkeprojektet i Grønland
Evaluering af dukkeprojektet i Grønland VIRKNINGSEVALUERING AF BRUGEN AF BABYSIMULATORER I FAMILIE- OG SEKSUALUNDERVISNING I GRØNLAND KAREN WISTOFT, LEKTOR OG PROFESSOR (MSO) MIKKEL STOVGAARD, VIDENSKABELIG
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereUdsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune
Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereForældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:
Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereTINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT
TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs mereSex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011
Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereÅnden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!
Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Hvad har ånden i højskolefællesskabet med sundhed at gøre? Mange vil ligefrem påstå, at højskolen befrier eleverne fra samfundets moraliserende sundhedsregime
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%
beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%
beelser: 599 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%
beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%
beelser: 757 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%
beelser: 417 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%
beelser: 559 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 86,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%
beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%
beelser: 40 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereAtt.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011
Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs merePROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN
PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN Hvad skal I høre om i dag: Hvorfor projekt Familieplanlægning i alkoholog stofbehandlingen Podcast Rusmiddeleksponerede børn Kort præsentation
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDe unge fædre. Lidt facts. Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet
De unge fædre Et interviewstudie Kenneth Reinicke Roskilde Universitet Lidt facts Hvert år bliver ca. 200 mænd under 20 år og 3.000 mænd under 25 år far i Danmark. Bogen er hovedsageligt bygget op omkring
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN
SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN Lars Ladefoged Videnskabelig assistent, cand.pæd.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet laje@edu.au.dk Områdets sundhedsplejerske
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mere