Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling"

Transkript

1 Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling Følgende oplæg er skrevet af fra Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen med vore egne kommentarer tilføjet med blå skrift.

2 Formålet med dette hæfte Grunden til, at vi i 2002 valgte at lave en direkte afskrift af hæftet Elevens alsidige personlige udvikling - og nu har nyredigeret dette hæfte i henhold til hæftet Elevernes alsidige personlige udvikling, er, at vi ønsker at denne bog skal være et aktivt arbejdsredskab, hvor man gennem tilknytning af egne kommentarer og ideer til de allerede eksisterende ideer og inspirationsoplæg skaber en levende bog, som kan udbygges og forandres i processen hen mod en bedre skolehverdag. Det er en stor fordel hele tiden at have Undervisningsministeriets hæfte ved siden af sine egne notater, således at man konstant kan sammenligne med dette i udviklingen af sine planer. Det er effektivt at have dette arbejdsredskab i en tilgængelig form, hvor ikke kun én, men flere undervisere aktivt kan give deres besyv med i et forsøg på at skabe et fælles rum til inspiration og debat. Det er vigtigt at erkende, at man aldrig bliver færdig med at lave den bedste skole i verden. Vi har med mennesker at gøre. Derfor er vi en del af en levende proces, som aldrig må blive en vane eller en rutine, for så forsvinder perspektivet og motivationen. Gideonskolen Gideonskolen er en privat kristen friskole, der ligger i Vallensbæk kommune - lige på grænsen til Brøndby kommune. Skolen benytter undervisningsmaterialer, der er udarbejdet af A.C.E., sammen med en række andre undervisningsmaterialer fra forskellige danske forlag, som er velegnede til den individuelle undervisningsform, der benyttes på skolen. Gideonskolen er en lille skole med omkring 140 elever. Dette gør, at eleverne kender hinanden på tværs af alder og niveaudeling, at lærerne kender alle elever, og at eleverne kender alle lærere. Disse elementer sammen med skolens klare værdigrundlag giver en stor tryghed for den enkelte elev og en nærhed i skolens miljø, som medvirker til, at mange problemer - så som mobning og slåskampe - sjældent ses og øjeblikkelig kan tages op. Else Lange 2002 / 2004 Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

3 Forord Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal - uanset hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen bliver også de bindende - og dermed fælles - for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse - fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed til - og dermed også ansvar for - at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Ulla Tørnæs Undervisningsminister Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

4 Kommentar til Forord Vi synes, at vi som skole har et højt fagligt niveau, som dog stadig har brug for fornyelse, redigering og styrkelse i takt med, at verden omkring os forandrer sig. Vi arbejder ud fra det mål, at det faglige pres først og fremmest skal skabes gennem opmuntring og motivation, således at den faglige udfordring står i en rimelig balance til elevernes personlige trivsel og velbefindende. Vore elever skal være gode til at udtrykke sig og skal udvikle evnen til at reflektere over tingene. Arbejdet med undervisningsdifferentiering, målsætninger og tilpasning til den enkelte elevs behov på vor skole, er en så integreret del i skolens hverdag, at vi har svært ved med få ord at beskrive det arbejde, som finder sted på området. Det er imidlertid en fordel for os selv, for forældrene og for de tilsynsførende på skolen, at vi forholder os til ministeriets retningslinjer på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, hvad vi foretager os på hvert enkelt område. Derfor disse vedhæftede kommentarer til ministeriets hæfte. Selv om vi allerede har mange beskrivelser af skolens rent faglige indhold, har vi behov for at formulere et trivsels- og udviklingsprogram, som gør os gennemsigtige for omgivelserne. Dette program findes ganske vist i øjeblikket indeholdt i undervisningsplanerne og i vores hjemmeside men skal også træde klart frem i egen formulering, så man ikke skal lede efter det. Vi har nu etableret en internet-baseret database, hvor lærere, forældre og elever, som er i besiddelse af den rigtige kode, både på skolen og hjemmefra kan følge med i det enkelte barns faglige udvikling i alle fag. Her kan forældrene også få oplysninger om, hvilke projekter, deres barn er i gang med, hvilke stile, de arbejder med, hvilke bøger de læser m.m. Den mere sociale personlige udvikling kan ikke måles med prøver, men kan til dels beskrives gennem de tiltag, muligheder og udfordringer, eleverne møder i deres hverdag. En hel del af denne side afspejles også i billederne fra skolens arrangementer og hverdag samt i de ugentlige nyhedsbreve, som findes på skolens hjemmeside, og som eleverne får med hjem. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

5 Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal - uanset hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber - læreplan og undervisningsvejledning - er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet i kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabs- og færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføres. Forpligelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

6 Kommentar Gideonskolen er en fri skole. Dermed er vi ikke i egentlig forstand forpligtet på de trinmål, som Undervisningsministeret beskriver. Imidlertid skal vi som skole leve op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen. Dette vil - om ikke før - afspejle sig i elevernes slut-resultater ved de afsluttende prøver. Vi har valgt som skole af sammenligne os med - og læne os op af - de Fælles Mål for at have et reelt sammenligningsgrundlag. Vi har høje ambitioner for vore elever og ønsker, at de på enhver måde skal være veludrustede og stå stærkt - også når de går videre i ungdomsuddannelserne. Som i den tidligere udgave af dette hæfte har vi forsøgt at beskrive en del af de ting, som vor skole gør for at styrke elevernes alsidige personlige udvikling. Det er nok ikke muligt i et hæfte som dette at få alt med, men det vi har beskrevet, skulle gerne afspejle vore holdninger og meninger og intentioner. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

7 Folkeskolens formål Fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 730 af 21. juli Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

8 Om Fælles Mål Med Lov om ændring af lov om folkeskolen af 30. april 2003 fastsættes fælles nationale mål for undervisningen. Det indebærer, at undervisningsministeren - i lighed med tidligere - fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder, dvs. slutmål, for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endvidere fastsætter undervisningsministeren som noget nyt bindende mål - trinmål - på bestemte klassetrin. Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene - eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder - er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Ved udformningen af trinmål er der taget udgangspunkt i de vejledende delmål fra Klare Mål. Der er dog sket nogle justeringer som følge af, at minimumstimetallet øges, at der er kommet et minimumstimetal i visse fag, og at der i visse fag sker en ændring i begyndelses- og sluttidspunktet. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Som et nyt element i det faglige hieraki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

9 Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen. Med fornyelsen af folkeskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Mål og indhold for børnehaveklassen er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Fagenes teksthieraki 1993-loven Klare Mål Fælles Mål Formål CKF (Prøvebestemm.) Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemm.) Formål Slutmål - CKF Trinmål (Prøvebestemm.) Centrale bestemmelser Læseplaner Delmål Læseplaner Elevens alsidige Beskrivelser Læseplaner Elevens alsidige Lokale bestemmelser Vejledning Vejledning Undervisningsvejledning Vejledende tekster Undervisningsministeren udsender endvidere et vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Elevernes alsidige personlige udvikling er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål - fag og alsidig personlig udvikling Mange måder af lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

10 I praksis udmøntes undervisningsministerens hjemmel til at udsende bindende og vejledende faglige takster ved dels at udsende 25 faghæfter - hvoraf dette hæfte er ét af dem - dels ved at oprette en hjemmeside for alle fag og emner: Kommentar: Der gøres et stort og et dygtigt arbejde i undervisningsministeriet, og med de ovenfor nævnte hæfter og materialer i hånden har man et godt udgangspunkt for at planlægge en effektiv undervisning. Selv om vi som privatskole - som tidligere nævnt - ikke er direkte forpligtet til at følge trinmålene, så kan elementerne i disse dog være en værdifuld hjælp til støtte for og sammenligning med det, vi arbejder med i den daglige undervisning på skolen. I planlægningen og vurderingen af, hvad de enkelte elever har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder, giver disse materialer i forbindelse med vores egen gideonweb et effektivt og trygt redskab til at motivere eleverne til at få det bedst muligt ud af deres skolegang. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

11 Sæt fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling 4. b tager på kunstmuseum for at få indtryk. De ser Sommerdag ved Skagen Sønderstrand. Bagefter skal de omsætte det til eget udtryk. Hjemme på skolen maler de billeder over samme tema og kommer med ideer til løsning af situationer, hvor én - ligesom de lille pige på stranden - er uden for fællesskabet. Faget hedder billedkunst. i læreplanen for billedkunst findes undervisningens formål, mål, læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen. I undervisningsvejledningen gives råd og vink om tilegnelsen af de faglige kundskaber og færdigheder, stof, aktiviteter og arbejdsformer. Men ved siden af de faglige mål udvikler eleverne i løbet af dette undervisningsforløb også nogle personlige kompetencer. De udvikler evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Og de øver sig i at sætte ord på følelser. En almindelig skoledag er fyldt med eksempler på, at skolerne medtænker elevernes alsidige personlige udvikling, når der vælges aktiviteter og arbejdsformer. Det er imidlertid vigtigt at få en fælles bevidsthed om det, skolen allerede gør. Der skal sættes ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. I forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven er forpligtelsen til at arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skrevet ind i selve loven. Tidligere stod det blot i en bekendtgørelse. I loven står der nu: Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger skal fremme elevernes alsidige personlige udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Folkeskolens formålsparagraf er ikke ændret i forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven Den er fortsat udtryk for folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsmæssige ramme for skolens arbejde. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

12 Med fornyelsen af folkeskoleloven er fagligheden blevet styrket. Undervisningsministeren fastsætter som hidtil regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner. Som noget nyt fastsætter undervisningsministeren desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. De bindende mål - trinmål og slutmål - skal bl.a. henlede opmærksomheden på den enkelte elevs faglige progression. Men det betyder ikke, at der fremover skal lægges mindre vægt på elevernes alsidige personlige udvikling. Valget står ikke mellem - på den ene side - en faglig stærk skole og - på den anden side - en faglig svag skole, hvor der satses på personlig udvikling og almene kompetencer. De faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer og de almene kompetencer udvikles bedst i en velselvirkning i undervisningen. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, de foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt - i frikvarteret, i svømmehallen, på biblioteket, i kantinen og på naturskolen. Derfor må beskrivelserne kædes sammen med de fælles nationale mål for folkeskolens fag. Undervisningen i fag og tværgående emner og problemstillinger skal understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer elevernes alsidige personlige udvikling og trivsel. Hensigten med at beskrive elevernes alsidige personlige udvikling er, at der skal sættes ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. Udgangspunktet for beskrivelsen er folkeskolens formål, de kommunale mål og værdigrundlaget for den enkelte skole. Kommunen vælger selv, hvordan arbejdet med beskrivelserne skal tilrettelægges. I nogle kommuner kan det være hensigtsmæssigt at iværksætte arbejdet som et fælles kommunalt initiativ, hvor der tilvejebringes et fælles præg for kommunens skoler. Der kan afholdes fælles inspirationsmøder for forældre, pædagoger og lærere med oplæg og diskussion af værdi- og kompetencebegrebet. Andre steder vælger man måske at tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede findes på skolerne. Mange skoler vil have en virksomhedsplan eller en udviklingsplan, der kan udvides med et afsnit om, hvordan skolen arbejder med elevernes alsidige personlige udvikling. På nogle skoler vil det være naturligt at udbygge et eksisterende samarbejde mellem SFO og skole, således at beskrivelsen omfatter elevens udvikling både i skole og i fritid. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

13 Det er helt afgørende, at det beskrives, hvordan eleverne inddrages, og hvordan denne opgave kan løses ikke af skolen alene eller af forældrene alene - men at der netop her er tale om en opgave, der løses i dialog og som et fælles ansvar mellem flere voksne omkring barnet - og at beskrivelserne indeholder en form for progression. Forberedelsen til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter sker på én måde for en 7- årig i 1. klasse og på en anden måde for en 13-årig i 7. klasse. Der er brug for en mere åben og gennemsigtig uddannelsessektor. Forældre og det omgivende samfund skal have et mere klart billede af, hvad der sker i skolen. Det gælder også arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Den enkelte klasses - det enkelte barns - forældre skal have mulighed for at vide, hvad skolen forventer af dem, og hvad de på den anden side kan forvente af skolen. Det vil være naturligt, at det regelmæssigt drøftes på forældremøder, hvor børnene befinder sig i deres udvikling, og hvordan forældre og skole kan støtte en ønsket udvikling. Der lægges op til, at der udvikles en fælles forståelse, et fælles sprog, der kan tydeliggøre de grundlæggende værdier for alle skolens parter. Med andre ord: der skal i større udstrækning sættes ord på det, der allerede er en del af skolens praksis. Det vil være naturligt, at skolerne lægger de færdige beskrivelser på skolens hjemmeside, fordi de afspejler en væsentlig side af skolens værdigrundlag. Der arbejdes mange steder med overgangen mellem hjem/daginstitution og skole. Alle - både i og uden for skolen - anerkender, at børnene møder med forudsætninger, der er bestemt af samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Erfaringer fra dette samarbejde kan med fordel tages med ind i skolen og videreudvikles. Kommentar til Sæt fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling Vi er på Gideonskolen - som på enhver anden skole - med til at præge elevernes holdninger og meninger. Vi er med til udvikle dem til at blive selvstændige og velfungerende mennesker. Det er et stort ansvar. At skulle beskrive arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling er ikke et let job. Det kan næsten kun gøres gennem eksempler. Samtidig er det jo ikke et stationært arbejde. Vi har med levende børn at gøre, som dag for dag udvikles og forandres. Det gør, at vi til stadighed må forandre og nyredigere planer og beskrivelser, så disse følger med skolens liv og hverdag. Selvfølgelig skal der sættes ord på det, der foregår i praksis, men det er samtidig nødvendigt at gøre opmærksom på fleksibiliteten i en skoles liv. På Gideonskolen gør vi meget for, at forældrene skal have et klart billede af, hvad der sker på skolen. Af denne grund bruger vi mange ressourcer på vores hjemmeside og til forskellige andre former for information til hjemmene. Mindst en gang om måneden har vi desuden arrangementer af forskellig slags på skolen, hvor forældrene bliver inviteret til at deltage. Mindst tre gange om året Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

14 mødes vi med de enkelte forældre og børn til en dialog om det enkelte barn. Ud over dette har vi 3-4 større forældremøder med generel orientering. Fra formål til beskrivelser Folkeskolens formålsparagraf beskriver folkeskolens værdisæt og angiver den overordnede indholdsmæssige ramme for skolens arbejde. Den enkelte skole bør derfor med jævne mellemrum drøfte med elever, forældre og andre af lokalsamfundets interessenter, hvordan skolens udmøntning af værdierne fremtræder i den daglige undervisning, og hvordan skolen synliggør sit værdigrundlag og udmøntningen af det. Folkeskolens formål 1. Folkeskoles opgave er i samarbejde med forældre at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Der stilles ikke specielle krav til kommunerne om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Der er mange måder at gøre det til en integreret del af skolen samlede undervisning. Der stilles heller ikke specielle krav om, hvordan beskrivelserne skal udformes. Der kan tænkes beskrivelser, som er fælles for hele kommunen. Der kan også tænkes beskrivelse, som udelukkende vedrører den enkelte skole. Men beskrivelserne skal være så konkrete, at det er muligt at bruge dem på den enkelte skole, når undervisningen tilrettelægges og evalueres. Under alle omstændigheder er det formålstjenligt, at den enkelte kommune/skole melder ud, hvorledes der skal arbejdes med beskrivelserne, hvilke formkrav der stilles, og hvorledes der evalueres undervejs. Udgangspunktet er det menneske- og samfundssyn, som afspejles i folkeskolens formål. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

15 Det er væsentligt at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at så mange som muligt af skolens elever, forældre, lærere, pædagoger m.fl. bidrager med deres syn på, hvad der fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Det understreges, at de følgende eksempler netop er eksempler og ikke kan være udtømmende - akkurat som overvejelserne om, hvad elevernes alsidige personlige udvikling er, ikke kan gøre færdige én gang for alle. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

16 Kommentar til Fra formål til beskrivelser Vi har allerede for ca. 1 år siden forsøgt at sætte ord på, hvordan vi i samarbejde med forældrene søger at fremme det, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling. Visse elementer har forandret sig, andre har udviklet sig. I arbejdet med evaluering og planlægning af undervisningen har disse beskrivelser imidlertid været et nyttigt redskab, idet de har været tilgængelige som debatoplæg. Vi var dér - hvor er vi nu? Vi planlagde dette - lykkedes det? osv. Hele formålet med dette hæfte er - som beskrevet på første side - at så mange som muligt af skolens elever, forældre og lærere, bidrager med deres syn på, hvad der fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Vi er ikke fastlåste i et system. Vi er en del af en levende organisme, som i daglig tale omtales som Gideonskolen. Gideonskolen er ikke bare en bygning. Det er en bygning, hvor voksne, unge og børn færdes, trives, udvikles og lærer af og med hinanden. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

17 Kom godt i gang Et fælles grundlag for beskrivelserne af arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling kan i en kommune tage udgangspunkt i en drøftelse af følgende spørgsmål: C C C C C C C C Hvordan og i hvilken grad kan lærerne omkring en klasse involvere sig i børnenes faglige projekter, deres personlige interesser og liv uden for skolen? Hvilke organisationsformer og tidsmæssige rammer understøttet elevernes mulighed for at opleve tid til sammenhængende fordybelse? Hvilke typer projekter kan være meningsfulde for eleverne, på kort og på lang sigt, i og uden for skolen? Hvordan kan eleverne få medbestemmelse i forhold til undervisningens målfastsættelse og indhold? På hvilke måder kan eleverne være med til at evaluere undervisningens indhold og deres eget arbejde? Hvilke lærer- og elevroller skaber de bedste betingelser for, at undervisningen kan være kendetegnet ved tryghed og tilpas udfordring? På hvilke måder kan det understøttes og vises, at undervisningen er kendetegnet ved, at eleverne aktivt kan bruge kundskaber og færdigheder i nye sammenhænge? Hvilke praktiske initiativer kan tages, for at eleverne oplever, at alle elevers evner og bestræbelser anerkendes og værdsættes? Kommentar til Kom godt i gang Elever lærer på mange forskellige måder. Derfor er vor skoles hverdag delt op i forskellige moduler. Eleverne har en tid i Lærecenteret, hvor de arbejder med deres individuelle faglige mål. Dette er en meget dynamisk og fleksibel læringssituation, hvor læreren har både tid og mulighed til at tale med den enkelt elev om det, som er væsentligt, og hvor eleven har mulighed for at stille sine egne spørgsmål til materialet. En virkelig fordel ved Lærecenteret er, at eleven her har tid til fordybelse. Man kan imidlertid ikke lære alt på egen hånd. Mange færdigheder udvikles bedst ved at lære sammen med andre. Derfor har vi også mange gruppelektioner af forskellig art. Vi har gruppelektioner, hvor eleverne anvender det allerede lærte i mundtlig formulering, i samarbejde med andre eller i debatform, vi har samlinger, hvor eleverne er opdelt efter alder, vi har samlinger, hvor elever er opdelt på tværs af alder, vi har samlinger, hvor hele skolen er sammen, vi har samlinger, hvor kun Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

18 pigerne/drengene er samlet, vi har samlinger, hvor man er opdelt efter interesser osv. osv., alt efter hvad der passer bedst til netop den enkelte elev og den aktivitet, der skal laves. Alle elever får på alle alderstrin hjælp til at sætte kortsigtede og langsigtede mål for deres arbejde. Efterhånden oplæres de til selv at tage ansvar for dette. Alle elever over 2. klasses niveau, som begynder i skolen, skal igennem diagnostiske prøver til fastlæggelse af deres færdighedsniveau. Sammen med elev og forældre udarbejdes så en personlig plan for eleven, der tager udgangspunkt i elevens evner og færdigheder. Ved de følgende forældrekonsultationer samtales med udgangspunkt i denne plan om elevens udvikling, og der planlægges videre, således at både forældre, elev og lærer kan se, at der sker en udvikling. Læreren er på grund af materialernes opbygning i stand til at gøre rede for, hvor eleven burde være på et givet tidspunkt i undervisningen. Da elever imidlertid ikke er ens, tages der i høj grad individuelle hensyn, og man søger at ramme en realistisk vurdering og planlægning af netop dette barns muligheder for at få det maksimale udbytte at sine evner. Alt dette afspejles på vore gideonweb, hvor forældre (som har en computer og et kodeord) hjemmefra kan logge sig på og se, hvordan det går med deres barn. Allerede før eleverne optages på skolen, gøres forældre og elev bekendt med skolens værdigrundlag og undervisningsform. Vi gør meget ud af at fortælle om dette, da det er væsentligt for os, at der bliver et aktivt samarbejde mellem hjem og skole. Hvis hjemmet holdningsmæssigt er i konflikt med skolen, kan barnet komme i klemme. Vi anbefaler i så tilfælde forældrene at finde en anden skole, som passer bedre til deres holdninger og forventninger. C C C C C C Da vi er en forholdsvis lille skole, udvikler forholdet mellem elev og lærer sig ofte således, at eleven får tillid til og tryghed ved sin lærer. På den anden side lærer en underviser sine elever at kende - ikke bare i et fag, men i alle fag, og får således et meget bredt indtryk af elevens kunnen. Dette gør, at læreren kan rådgive eleven på et meget personligt plan - både hvad angår livet på skolen så vel som livet uden for skolen. På vores skole har eleven i dagens løb en meget fleksibel tidsplan. Hvis man har brug for at fordybe sig i et emne, så er der tid til det. Meget ofte vil en lærer, som fornemmer, at en elev har personlig interesse i et bestemt område, opfordre eleven til at undersøge emnet nærmere, lave en rapport om det, skrive en stil om det eller holde et foredrag om emnet for andre elever. Dette gør, at eleverne har lyst til at undersøge mere. Deres nysgerrighed holdes i brand. Eleven vejledes til at finde de rigtige projekter og lærer at begrænse sig, så opgaven ikke bliver uoverkommelig. Alle elever er med til at sætte egne mål for undervisningen dag for dag. Det er noget, der skal læres, men når man først har lært det, kan man selv planlægge sine dage. I de mundtlige situationer kan vi på grund af de små enheder, vi benytter, samtale med eleverne og give dem mulighed for at udtale sig om indholdet i undervisningen. Eleven får 3-4 gange årlige en undervisningsrapport med hjem med oplysninger om fagligt standpunkt og personlig udvikling i den forløbne periode. De større elever er selv med i evalueringen af deres egen udvikling. Alle hæfter, som eleven påbegynder, starter med en dialog mellem lærer og elev. Hvad skal jeg lære i denne bog? Hvorfor skal jeg lære det? Alle hæfter afsluttes med en test, hvor eleven klart ser, hvordan han/hun har klaret hæftet. Meget af elevens dagligdag bliver Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

19 C C genkendelig, hvilket for de fleste elever betyder en tryghed og et velvære. De føler sig ikke truet med nye perspektiver hele tiden. Imidlertid må læreren være opmærksom på, at rutinen ikke mister sit positive præg og bliver til en daglig trummerum, hvor nysgerrigheden og glæden mistes. Alle elever skal motiveres til at yde deres bedste - og skal roses, når de gør det. Eleverne bliver i de fleste bøger præsenteret for projekter, de skal lave. De skal så forlade Lærecenteret og selv forsøge at omsætte den lærte teori til praktisk arbejde. De skal med andre ord have hænderne på noget konkret for at styrke forståelse og indlæring. Alle elever får - uanset hvilket niveau, de er på, eller hvor dygtige de er - ved afslutningen af et hæfte et bevis på, at hæftet er bestået. De bliver rost og klappet af. Samtidig får de en stjerne på elevens planlægningskort, så de selv kan følge deres personlige udvikling og glæde sig over, at de er kommet et skridt videre. Til gengæld undgår vi at irettesætte offentligt. Vi finder, at irettesættelser er en privat sat, som bedst løses i personlig samtale om problemet. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

20 Udgangspunkt i praksis En almindelig skoledag er fyldt med eksempler på, hvorledes der arbejdes med elevens alsidige personlige udvikling. I hverdagen lægger man måske ikke altid mærke til, hvordan det gøres. I forbindelse med beskrivelserne er det imidlertid vigtigt at få en fælles bevidsthed om det, skolen allerede gør og at sikre, at alle aspekter af folkeskolens formål foldes ud. I de følgende afsnit genfindes folkeskolens formål under tre temaer: Mange måder at lære på, lyst til at lære og at lære sammen med andre. Til disse temaer knytter sig en række personlige egenskaber, som kan stimuleres og udvikles hos børnene og de unge. Som en hjælp til at gøre status og konkretisere de initiativer og aktiviteter, som kan understøtte temaerne, gives en række eksempler fra skolers hverdag. Herefter følger nogle spørgsmål til overvejelse og diskussion, som kan lægge op til den lokale drøftelse. Mange måder at lære på Det er skolens opgave sammen med forældrene at give samtlige elever mod på og lyst til at udvikle sig og bruge alle deres evner og anlæg. Derfor skal der fortsat arbejdes på at udvikle undervisningsmetoder, der bygger på de enkelte elevers forskellige forudsætninger og interesser. Elevens nysgerrighed, lyst til at lære og virkelyst er afgørende for tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Derfor skal undervisningen tage udgangspunkt i elevens interesse og forhåndsviden og i den enkelte elevs måde at lære på. Skolen skal give elever nyttige kundskaber og færdigheder, og skoledagen være en ramme om et godt børneliv - her og nu. Børneliv rummer en række modsætninger. Det skal være trygt, men samtidig udfordrende. Det skal være struktureret og samtidig frit. Der skal på den ene side være faste rammer, og på den anden side forventes det, at børn udfordrer og udforsker deres omverden. Børn skal gradvist lære at tage ansvar, men samtidig vil vi gerne beskytte dem. Børn lærer i et fællesskab i skolen og klassen, og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og at børn har forskellige behov på forskellige klassetrin. Eleverne skal udvikle arbejdsmetoder og udtryksformer. Med andre ord: de skal lære at lære. Det er vigtigt, at skolen medtænker, at verden erkendes med alle sanser. Ved at modtage indtryk og bearbejde indtrykkene til udtryk, bliver børn og unge bedre til at vælge til og fra i en verden med utallige muligheder. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere