Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling"

Transkript

1 Vi sætter Fokus på beskrivelserne af Elevernes alsidige personlige udvikling Følgende oplæg er skrevet af fra Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr Grundskolen med vore egne kommentarer tilføjet med blå skrift.

2 Formålet med dette hæfte Grunden til, at vi i 2002 valgte at lave en direkte afskrift af hæftet Elevens alsidige personlige udvikling - og nu har nyredigeret dette hæfte i henhold til hæftet Elevernes alsidige personlige udvikling, er, at vi ønsker at denne bog skal være et aktivt arbejdsredskab, hvor man gennem tilknytning af egne kommentarer og ideer til de allerede eksisterende ideer og inspirationsoplæg skaber en levende bog, som kan udbygges og forandres i processen hen mod en bedre skolehverdag. Det er en stor fordel hele tiden at have Undervisningsministeriets hæfte ved siden af sine egne notater, således at man konstant kan sammenligne med dette i udviklingen af sine planer. Det er effektivt at have dette arbejdsredskab i en tilgængelig form, hvor ikke kun én, men flere undervisere aktivt kan give deres besyv med i et forsøg på at skabe et fælles rum til inspiration og debat. Det er vigtigt at erkende, at man aldrig bliver færdig med at lave den bedste skole i verden. Vi har med mennesker at gøre. Derfor er vi en del af en levende proces, som aldrig må blive en vane eller en rutine, for så forsvinder perspektivet og motivationen. Gideonskolen Gideonskolen er en privat kristen friskole, der ligger i Vallensbæk kommune - lige på grænsen til Brøndby kommune. Skolen benytter undervisningsmaterialer, der er udarbejdet af A.C.E., sammen med en række andre undervisningsmaterialer fra forskellige danske forlag, som er velegnede til den individuelle undervisningsform, der benyttes på skolen. Gideonskolen er en lille skole med omkring 140 elever. Dette gør, at eleverne kender hinanden på tværs af alder og niveaudeling, at lærerne kender alle elever, og at eleverne kender alle lærere. Disse elementer sammen med skolens klare værdigrundlag giver en stor tryghed for den enkelte elev og en nærhed i skolens miljø, som medvirker til, at mange problemer - så som mobning og slåskampe - sjældent ses og øjeblikkelig kan tages op. Else Lange 2002 / 2004 Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

3 Forord Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal - uanset hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen bliver også de bindende - og dermed fælles - for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse - fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed til - og dermed også ansvar for - at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Ulla Tørnæs Undervisningsminister Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

4 Kommentar til Forord Vi synes, at vi som skole har et højt fagligt niveau, som dog stadig har brug for fornyelse, redigering og styrkelse i takt med, at verden omkring os forandrer sig. Vi arbejder ud fra det mål, at det faglige pres først og fremmest skal skabes gennem opmuntring og motivation, således at den faglige udfordring står i en rimelig balance til elevernes personlige trivsel og velbefindende. Vore elever skal være gode til at udtrykke sig og skal udvikle evnen til at reflektere over tingene. Arbejdet med undervisningsdifferentiering, målsætninger og tilpasning til den enkelte elevs behov på vor skole, er en så integreret del i skolens hverdag, at vi har svært ved med få ord at beskrive det arbejde, som finder sted på området. Det er imidlertid en fordel for os selv, for forældrene og for de tilsynsførende på skolen, at vi forholder os til ministeriets retningslinjer på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om, hvad vi foretager os på hvert enkelt område. Derfor disse vedhæftede kommentarer til ministeriets hæfte. Selv om vi allerede har mange beskrivelser af skolens rent faglige indhold, har vi behov for at formulere et trivsels- og udviklingsprogram, som gør os gennemsigtige for omgivelserne. Dette program findes ganske vist i øjeblikket indeholdt i undervisningsplanerne og i vores hjemmeside men skal også træde klart frem i egen formulering, så man ikke skal lede efter det. Vi har nu etableret en internet-baseret database, hvor lærere, forældre og elever, som er i besiddelse af den rigtige kode, både på skolen og hjemmefra kan følge med i det enkelte barns faglige udvikling i alle fag. Her kan forældrene også få oplysninger om, hvilke projekter, deres barn er i gang med, hvilke stile, de arbejder med, hvilke bøger de læser m.m. Den mere sociale personlige udvikling kan ikke måles med prøver, men kan til dels beskrives gennem de tiltag, muligheder og udfordringer, eleverne møder i deres hverdag. En hel del af denne side afspejles også i billederne fra skolens arrangementer og hverdag samt i de ugentlige nyhedsbreve, som findes på skolens hjemmeside, og som eleverne får med hjem. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

5 Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal - uanset hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber - læreplan og undervisningsvejledning - er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet i kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabs- og færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføres. Forpligelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

6 Kommentar Gideonskolen er en fri skole. Dermed er vi ikke i egentlig forstand forpligtet på de trinmål, som Undervisningsministeret beskriver. Imidlertid skal vi som skole leve op til hvad der almindeligvis forventes i folkeskolen. Dette vil - om ikke før - afspejle sig i elevernes slut-resultater ved de afsluttende prøver. Vi har valgt som skole af sammenligne os med - og læne os op af - de Fælles Mål for at have et reelt sammenligningsgrundlag. Vi har høje ambitioner for vore elever og ønsker, at de på enhver måde skal være veludrustede og stå stærkt - også når de går videre i ungdomsuddannelserne. Som i den tidligere udgave af dette hæfte har vi forsøgt at beskrive en del af de ting, som vor skole gør for at styrke elevernes alsidige personlige udvikling. Det er nok ikke muligt i et hæfte som dette at få alt med, men det vi har beskrevet, skulle gerne afspejle vore holdninger og meninger og intentioner. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

7 Folkeskolens formål Fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 730 af 21. juli Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

8 Om Fælles Mål Med Lov om ændring af lov om folkeskolen af 30. april 2003 fastsættes fælles nationale mål for undervisningen. Det indebærer, at undervisningsministeren - i lighed med tidligere - fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder, dvs. slutmål, for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endvidere fastsætter undervisningsministeren som noget nyt bindende mål - trinmål - på bestemte klassetrin. Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene - eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder - er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Ved udformningen af trinmål er der taget udgangspunkt i de vejledende delmål fra Klare Mål. Der er dog sket nogle justeringer som følge af, at minimumstimetallet øges, at der er kommet et minimumstimetal i visse fag, og at der i visse fag sker en ændring i begyndelses- og sluttidspunktet. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Som et nyt element i det faglige hieraki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

9 Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen. Med fornyelsen af folkeskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Mål og indhold for børnehaveklassen er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Fagenes teksthieraki 1993-loven Klare Mål Fælles Mål Formål CKF (Prøvebestemm.) Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemm.) Formål Slutmål - CKF Trinmål (Prøvebestemm.) Centrale bestemmelser Læseplaner Delmål Læseplaner Elevens alsidige Beskrivelser Læseplaner Elevens alsidige Lokale bestemmelser Vejledning Vejledning Undervisningsvejledning Vejledende tekster Undervisningsministeren udsender endvidere et vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Elevernes alsidige personlige udvikling er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål - fag og alsidig personlig udvikling Mange måder af lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

10 I praksis udmøntes undervisningsministerens hjemmel til at udsende bindende og vejledende faglige takster ved dels at udsende 25 faghæfter - hvoraf dette hæfte er ét af dem - dels ved at oprette en hjemmeside for alle fag og emner: Kommentar: Der gøres et stort og et dygtigt arbejde i undervisningsministeriet, og med de ovenfor nævnte hæfter og materialer i hånden har man et godt udgangspunkt for at planlægge en effektiv undervisning. Selv om vi som privatskole - som tidligere nævnt - ikke er direkte forpligtet til at følge trinmålene, så kan elementerne i disse dog være en værdifuld hjælp til støtte for og sammenligning med det, vi arbejder med i den daglige undervisning på skolen. I planlægningen og vurderingen af, hvad de enkelte elever har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder, giver disse materialer i forbindelse med vores egen gideonweb et effektivt og trygt redskab til at motivere eleverne til at få det bedst muligt ud af deres skolegang. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

11 Sæt fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling 4. b tager på kunstmuseum for at få indtryk. De ser Sommerdag ved Skagen Sønderstrand. Bagefter skal de omsætte det til eget udtryk. Hjemme på skolen maler de billeder over samme tema og kommer med ideer til løsning af situationer, hvor én - ligesom de lille pige på stranden - er uden for fællesskabet. Faget hedder billedkunst. i læreplanen for billedkunst findes undervisningens formål, mål, læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen. I undervisningsvejledningen gives råd og vink om tilegnelsen af de faglige kundskaber og færdigheder, stof, aktiviteter og arbejdsformer. Men ved siden af de faglige mål udvikler eleverne i løbet af dette undervisningsforløb også nogle personlige kompetencer. De udvikler evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Og de øver sig i at sætte ord på følelser. En almindelig skoledag er fyldt med eksempler på, at skolerne medtænker elevernes alsidige personlige udvikling, når der vælges aktiviteter og arbejdsformer. Det er imidlertid vigtigt at få en fælles bevidsthed om det, skolen allerede gør. Der skal sættes ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. I forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven er forpligtelsen til at arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skrevet ind i selve loven. Tidligere stod det blot i en bekendtgørelse. I loven står der nu: Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger skal fremme elevernes alsidige personlige udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Folkeskolens formålsparagraf er ikke ændret i forbindelse med fornyelsen af folkeskoleloven Den er fortsat udtryk for folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsmæssige ramme for skolens arbejde. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

12 Med fornyelsen af folkeskoleloven er fagligheden blevet styrket. Undervisningsministeren fastsætter som hidtil regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner. Som noget nyt fastsætter undervisningsministeren desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. De bindende mål - trinmål og slutmål - skal bl.a. henlede opmærksomheden på den enkelte elevs faglige progression. Men det betyder ikke, at der fremover skal lægges mindre vægt på elevernes alsidige personlige udvikling. Valget står ikke mellem - på den ene side - en faglig stærk skole og - på den anden side - en faglig svag skole, hvor der satses på personlig udvikling og almene kompetencer. De faglige kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer og de almene kompetencer udvikles bedst i en velselvirkning i undervisningen. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, de foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt - i frikvarteret, i svømmehallen, på biblioteket, i kantinen og på naturskolen. Derfor må beskrivelserne kædes sammen med de fælles nationale mål for folkeskolens fag. Undervisningen i fag og tværgående emner og problemstillinger skal understøttes af aktiviteter og arbejdsformer, som fremmer elevernes alsidige personlige udvikling og trivsel. Hensigten med at beskrive elevernes alsidige personlige udvikling er, at der skal sættes ord på denne del af den enkelte skoles virksomhed. Udgangspunktet for beskrivelsen er folkeskolens formål, de kommunale mål og værdigrundlaget for den enkelte skole. Kommunen vælger selv, hvordan arbejdet med beskrivelserne skal tilrettelægges. I nogle kommuner kan det være hensigtsmæssigt at iværksætte arbejdet som et fælles kommunalt initiativ, hvor der tilvejebringes et fælles præg for kommunens skoler. Der kan afholdes fælles inspirationsmøder for forældre, pædagoger og lærere med oplæg og diskussion af værdi- og kompetencebegrebet. Andre steder vælger man måske at tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede findes på skolerne. Mange skoler vil have en virksomhedsplan eller en udviklingsplan, der kan udvides med et afsnit om, hvordan skolen arbejder med elevernes alsidige personlige udvikling. På nogle skoler vil det være naturligt at udbygge et eksisterende samarbejde mellem SFO og skole, således at beskrivelsen omfatter elevens udvikling både i skole og i fritid. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

13 Det er helt afgørende, at det beskrives, hvordan eleverne inddrages, og hvordan denne opgave kan løses ikke af skolen alene eller af forældrene alene - men at der netop her er tale om en opgave, der løses i dialog og som et fælles ansvar mellem flere voksne omkring barnet - og at beskrivelserne indeholder en form for progression. Forberedelsen til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter sker på én måde for en 7- årig i 1. klasse og på en anden måde for en 13-årig i 7. klasse. Der er brug for en mere åben og gennemsigtig uddannelsessektor. Forældre og det omgivende samfund skal have et mere klart billede af, hvad der sker i skolen. Det gælder også arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Den enkelte klasses - det enkelte barns - forældre skal have mulighed for at vide, hvad skolen forventer af dem, og hvad de på den anden side kan forvente af skolen. Det vil være naturligt, at det regelmæssigt drøftes på forældremøder, hvor børnene befinder sig i deres udvikling, og hvordan forældre og skole kan støtte en ønsket udvikling. Der lægges op til, at der udvikles en fælles forståelse, et fælles sprog, der kan tydeliggøre de grundlæggende værdier for alle skolens parter. Med andre ord: der skal i større udstrækning sættes ord på det, der allerede er en del af skolens praksis. Det vil være naturligt, at skolerne lægger de færdige beskrivelser på skolens hjemmeside, fordi de afspejler en væsentlig side af skolens værdigrundlag. Der arbejdes mange steder med overgangen mellem hjem/daginstitution og skole. Alle - både i og uden for skolen - anerkender, at børnene møder med forudsætninger, der er bestemt af samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Erfaringer fra dette samarbejde kan med fordel tages med ind i skolen og videreudvikles. Kommentar til Sæt fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling Vi er på Gideonskolen - som på enhver anden skole - med til at præge elevernes holdninger og meninger. Vi er med til udvikle dem til at blive selvstændige og velfungerende mennesker. Det er et stort ansvar. At skulle beskrive arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling er ikke et let job. Det kan næsten kun gøres gennem eksempler. Samtidig er det jo ikke et stationært arbejde. Vi har med levende børn at gøre, som dag for dag udvikles og forandres. Det gør, at vi til stadighed må forandre og nyredigere planer og beskrivelser, så disse følger med skolens liv og hverdag. Selvfølgelig skal der sættes ord på det, der foregår i praksis, men det er samtidig nødvendigt at gøre opmærksom på fleksibiliteten i en skoles liv. På Gideonskolen gør vi meget for, at forældrene skal have et klart billede af, hvad der sker på skolen. Af denne grund bruger vi mange ressourcer på vores hjemmeside og til forskellige andre former for information til hjemmene. Mindst en gang om måneden har vi desuden arrangementer af forskellig slags på skolen, hvor forældrene bliver inviteret til at deltage. Mindst tre gange om året Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

14 mødes vi med de enkelte forældre og børn til en dialog om det enkelte barn. Ud over dette har vi 3-4 større forældremøder med generel orientering. Fra formål til beskrivelser Folkeskolens formålsparagraf beskriver folkeskolens værdisæt og angiver den overordnede indholdsmæssige ramme for skolens arbejde. Den enkelte skole bør derfor med jævne mellemrum drøfte med elever, forældre og andre af lokalsamfundets interessenter, hvordan skolens udmøntning af værdierne fremtræder i den daglige undervisning, og hvordan skolen synliggør sit værdigrundlag og udmøntningen af det. Folkeskolens formål 1. Folkeskoles opgave er i samarbejde med forældre at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Der stilles ikke specielle krav til kommunerne om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Der er mange måder at gøre det til en integreret del af skolen samlede undervisning. Der stilles heller ikke specielle krav om, hvordan beskrivelserne skal udformes. Der kan tænkes beskrivelser, som er fælles for hele kommunen. Der kan også tænkes beskrivelse, som udelukkende vedrører den enkelte skole. Men beskrivelserne skal være så konkrete, at det er muligt at bruge dem på den enkelte skole, når undervisningen tilrettelægges og evalueres. Under alle omstændigheder er det formålstjenligt, at den enkelte kommune/skole melder ud, hvorledes der skal arbejdes med beskrivelserne, hvilke formkrav der stilles, og hvorledes der evalueres undervejs. Udgangspunktet er det menneske- og samfundssyn, som afspejles i folkeskolens formål. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

15 Det er væsentligt at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at så mange som muligt af skolens elever, forældre, lærere, pædagoger m.fl. bidrager med deres syn på, hvad der fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Det understreges, at de følgende eksempler netop er eksempler og ikke kan være udtømmende - akkurat som overvejelserne om, hvad elevernes alsidige personlige udvikling er, ikke kan gøre færdige én gang for alle. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

16 Kommentar til Fra formål til beskrivelser Vi har allerede for ca. 1 år siden forsøgt at sætte ord på, hvordan vi i samarbejde med forældrene søger at fremme det, der medvirker til den enkelte elevs personlige udvikling. Visse elementer har forandret sig, andre har udviklet sig. I arbejdet med evaluering og planlægning af undervisningen har disse beskrivelser imidlertid været et nyttigt redskab, idet de har været tilgængelige som debatoplæg. Vi var dér - hvor er vi nu? Vi planlagde dette - lykkedes det? osv. Hele formålet med dette hæfte er - som beskrevet på første side - at så mange som muligt af skolens elever, forældre og lærere, bidrager med deres syn på, hvad der fremmer elevens alsidige personlige udvikling. Vi er ikke fastlåste i et system. Vi er en del af en levende organisme, som i daglig tale omtales som Gideonskolen. Gideonskolen er ikke bare en bygning. Det er en bygning, hvor voksne, unge og børn færdes, trives, udvikles og lærer af og med hinanden. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

17 Kom godt i gang Et fælles grundlag for beskrivelserne af arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling kan i en kommune tage udgangspunkt i en drøftelse af følgende spørgsmål: C C C C C C C C Hvordan og i hvilken grad kan lærerne omkring en klasse involvere sig i børnenes faglige projekter, deres personlige interesser og liv uden for skolen? Hvilke organisationsformer og tidsmæssige rammer understøttet elevernes mulighed for at opleve tid til sammenhængende fordybelse? Hvilke typer projekter kan være meningsfulde for eleverne, på kort og på lang sigt, i og uden for skolen? Hvordan kan eleverne få medbestemmelse i forhold til undervisningens målfastsættelse og indhold? På hvilke måder kan eleverne være med til at evaluere undervisningens indhold og deres eget arbejde? Hvilke lærer- og elevroller skaber de bedste betingelser for, at undervisningen kan være kendetegnet ved tryghed og tilpas udfordring? På hvilke måder kan det understøttes og vises, at undervisningen er kendetegnet ved, at eleverne aktivt kan bruge kundskaber og færdigheder i nye sammenhænge? Hvilke praktiske initiativer kan tages, for at eleverne oplever, at alle elevers evner og bestræbelser anerkendes og værdsættes? Kommentar til Kom godt i gang Elever lærer på mange forskellige måder. Derfor er vor skoles hverdag delt op i forskellige moduler. Eleverne har en tid i Lærecenteret, hvor de arbejder med deres individuelle faglige mål. Dette er en meget dynamisk og fleksibel læringssituation, hvor læreren har både tid og mulighed til at tale med den enkelt elev om det, som er væsentligt, og hvor eleven har mulighed for at stille sine egne spørgsmål til materialet. En virkelig fordel ved Lærecenteret er, at eleven her har tid til fordybelse. Man kan imidlertid ikke lære alt på egen hånd. Mange færdigheder udvikles bedst ved at lære sammen med andre. Derfor har vi også mange gruppelektioner af forskellig art. Vi har gruppelektioner, hvor eleverne anvender det allerede lærte i mundtlig formulering, i samarbejde med andre eller i debatform, vi har samlinger, hvor eleverne er opdelt efter alder, vi har samlinger, hvor elever er opdelt på tværs af alder, vi har samlinger, hvor hele skolen er sammen, vi har samlinger, hvor kun Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

18 pigerne/drengene er samlet, vi har samlinger, hvor man er opdelt efter interesser osv. osv., alt efter hvad der passer bedst til netop den enkelte elev og den aktivitet, der skal laves. Alle elever får på alle alderstrin hjælp til at sætte kortsigtede og langsigtede mål for deres arbejde. Efterhånden oplæres de til selv at tage ansvar for dette. Alle elever over 2. klasses niveau, som begynder i skolen, skal igennem diagnostiske prøver til fastlæggelse af deres færdighedsniveau. Sammen med elev og forældre udarbejdes så en personlig plan for eleven, der tager udgangspunkt i elevens evner og færdigheder. Ved de følgende forældrekonsultationer samtales med udgangspunkt i denne plan om elevens udvikling, og der planlægges videre, således at både forældre, elev og lærer kan se, at der sker en udvikling. Læreren er på grund af materialernes opbygning i stand til at gøre rede for, hvor eleven burde være på et givet tidspunkt i undervisningen. Da elever imidlertid ikke er ens, tages der i høj grad individuelle hensyn, og man søger at ramme en realistisk vurdering og planlægning af netop dette barns muligheder for at få det maksimale udbytte at sine evner. Alt dette afspejles på vore gideonweb, hvor forældre (som har en computer og et kodeord) hjemmefra kan logge sig på og se, hvordan det går med deres barn. Allerede før eleverne optages på skolen, gøres forældre og elev bekendt med skolens værdigrundlag og undervisningsform. Vi gør meget ud af at fortælle om dette, da det er væsentligt for os, at der bliver et aktivt samarbejde mellem hjem og skole. Hvis hjemmet holdningsmæssigt er i konflikt med skolen, kan barnet komme i klemme. Vi anbefaler i så tilfælde forældrene at finde en anden skole, som passer bedre til deres holdninger og forventninger. C C C C C C Da vi er en forholdsvis lille skole, udvikler forholdet mellem elev og lærer sig ofte således, at eleven får tillid til og tryghed ved sin lærer. På den anden side lærer en underviser sine elever at kende - ikke bare i et fag, men i alle fag, og får således et meget bredt indtryk af elevens kunnen. Dette gør, at læreren kan rådgive eleven på et meget personligt plan - både hvad angår livet på skolen så vel som livet uden for skolen. På vores skole har eleven i dagens løb en meget fleksibel tidsplan. Hvis man har brug for at fordybe sig i et emne, så er der tid til det. Meget ofte vil en lærer, som fornemmer, at en elev har personlig interesse i et bestemt område, opfordre eleven til at undersøge emnet nærmere, lave en rapport om det, skrive en stil om det eller holde et foredrag om emnet for andre elever. Dette gør, at eleverne har lyst til at undersøge mere. Deres nysgerrighed holdes i brand. Eleven vejledes til at finde de rigtige projekter og lærer at begrænse sig, så opgaven ikke bliver uoverkommelig. Alle elever er med til at sætte egne mål for undervisningen dag for dag. Det er noget, der skal læres, men når man først har lært det, kan man selv planlægge sine dage. I de mundtlige situationer kan vi på grund af de små enheder, vi benytter, samtale med eleverne og give dem mulighed for at udtale sig om indholdet i undervisningen. Eleven får 3-4 gange årlige en undervisningsrapport med hjem med oplysninger om fagligt standpunkt og personlig udvikling i den forløbne periode. De større elever er selv med i evalueringen af deres egen udvikling. Alle hæfter, som eleven påbegynder, starter med en dialog mellem lærer og elev. Hvad skal jeg lære i denne bog? Hvorfor skal jeg lære det? Alle hæfter afsluttes med en test, hvor eleven klart ser, hvordan han/hun har klaret hæftet. Meget af elevens dagligdag bliver Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

19 C C genkendelig, hvilket for de fleste elever betyder en tryghed og et velvære. De føler sig ikke truet med nye perspektiver hele tiden. Imidlertid må læreren være opmærksom på, at rutinen ikke mister sit positive præg og bliver til en daglig trummerum, hvor nysgerrigheden og glæden mistes. Alle elever skal motiveres til at yde deres bedste - og skal roses, når de gør det. Eleverne bliver i de fleste bøger præsenteret for projekter, de skal lave. De skal så forlade Lærecenteret og selv forsøge at omsætte den lærte teori til praktisk arbejde. De skal med andre ord have hænderne på noget konkret for at styrke forståelse og indlæring. Alle elever får - uanset hvilket niveau, de er på, eller hvor dygtige de er - ved afslutningen af et hæfte et bevis på, at hæftet er bestået. De bliver rost og klappet af. Samtidig får de en stjerne på elevens planlægningskort, så de selv kan følge deres personlige udvikling og glæde sig over, at de er kommet et skridt videre. Til gengæld undgår vi at irettesætte offentligt. Vi finder, at irettesættelser er en privat sat, som bedst løses i personlig samtale om problemet. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

20 Udgangspunkt i praksis En almindelig skoledag er fyldt med eksempler på, hvorledes der arbejdes med elevens alsidige personlige udvikling. I hverdagen lægger man måske ikke altid mærke til, hvordan det gøres. I forbindelse med beskrivelserne er det imidlertid vigtigt at få en fælles bevidsthed om det, skolen allerede gør og at sikre, at alle aspekter af folkeskolens formål foldes ud. I de følgende afsnit genfindes folkeskolens formål under tre temaer: Mange måder at lære på, lyst til at lære og at lære sammen med andre. Til disse temaer knytter sig en række personlige egenskaber, som kan stimuleres og udvikles hos børnene og de unge. Som en hjælp til at gøre status og konkretisere de initiativer og aktiviteter, som kan understøtte temaerne, gives en række eksempler fra skolers hverdag. Herefter følger nogle spørgsmål til overvejelse og diskussion, som kan lægge op til den lokale drøftelse. Mange måder at lære på Det er skolens opgave sammen med forældrene at give samtlige elever mod på og lyst til at udvikle sig og bruge alle deres evner og anlæg. Derfor skal der fortsat arbejdes på at udvikle undervisningsmetoder, der bygger på de enkelte elevers forskellige forudsætninger og interesser. Elevens nysgerrighed, lyst til at lære og virkelyst er afgørende for tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Derfor skal undervisningen tage udgangspunkt i elevens interesse og forhåndsviden og i den enkelte elevs måde at lære på. Skolen skal give elever nyttige kundskaber og færdigheder, og skoledagen være en ramme om et godt børneliv - her og nu. Børneliv rummer en række modsætninger. Det skal være trygt, men samtidig udfordrende. Det skal være struktureret og samtidig frit. Der skal på den ene side være faste rammer, og på den anden side forventes det, at børn udfordrer og udforsker deres omverden. Børn skal gradvist lære at tage ansvar, men samtidig vil vi gerne beskytte dem. Børn lærer i et fællesskab i skolen og klassen, og der skal tages hensyn til, at børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og at børn har forskellige behov på forskellige klassetrin. Eleverne skal udvikle arbejdsmetoder og udtryksformer. Med andre ord: de skal lære at lære. Det er vigtigt, at skolen medtænker, at verden erkendes med alle sanser. Ved at modtage indtryk og bearbejde indtrykkene til udtryk, bliver børn og unge bedre til at vælge til og fra i en verden med utallige muligheder. Fokus på beskrivelserne af elevernes alsidige personlige udvikling. Gideonskolen

Fokus på beskrivelsen af elevens alsidige personlige udvikling

Fokus på beskrivelsen af elevens alsidige personlige udvikling Fokus på beskrivelsen af elevens alsidige personlige udvikling Følgende oplæg er skrevet af fra Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 12-2002 Grundskolen med vore egne kommentarer tilføjet med blå skrift.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere