Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 3 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) info@selvmordsforskning.dk 3. udgave, 2. oplag, maj 2006 ISBN-10: ISBN-13:

3 Indhold Forord 5 1. Tabu og tabuisering 7 2. Holdninger og lovgivning i den kristne kulturkreds 9 3. Myter og fakta om selvmordsadfærd Litteratur Hvor henvender man sig? 19

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Det foreliggende hæfte omhandler de mange myter omkring selvmordsadfærd, der er så indgroet i vor kultur. Myter som har deres oprindelse i de tabuforestillinger og fordomme, der har omgærdet selvmordsadfærd i årenes løb, og som til en vis grad stadig præger den generelle opfattelse. Det er ambitionen at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd kan få udbytte af læsningen. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest en litteraturliste, som både rummer anvendt litteratur og forslag til yderligere litteratur. I 2. udgave af dette faktahæfte er der foretaget en mindre sproglig og indholdsmæssig revision. April 2002 Berit Sørensen 5

6

7 1. Tabu og tabuisering Selvmordsadfærd har i årenes løb været genstand for forskellige holdninger af kulturel, religiøs og juridisk art. Ganske mange mennesker har på et tidspunkt i deres liv kendt personer, der har begået selvmord eller forsøgt på det. Det er ikke kun den enkelte person, der forsøger eller begår selvmord, der berøres af denne ulykkelige form for problemløsning: Der formodes at være gennemsnitligt 5 nære pårørende til hvert af disse mennesker. Antallet af selvmord i Danmark er halveret til om året siden 1980, og der er i samme periode sket en nedgang i antallet af selvmordsforsøg, om end der i 2000 og 2001 igen har været en stigning i selvmordsforsøgstallene. Tusindvis af mennesker har således været udsat for det følelsesmæssige pres, det er at være nært knyttet til en selvmordstruet person eller den traumatiske oplevelse, det er at miste en nær pårørende ved selvmord. Føjer vi hertil selvmordstanker, har praktisk talt alle mennesker haft en eller anden kontakt med selvmordsproblematikken i videste forstand. Selvom selvmord er et fænomen, der findes i alle kulturer, er det kun de færreste, der har lært noget om selvmord og selvmords adfærd og betydningen af venner og pårørendes rolle i forhold til den selvmordstruede. Og selvom der i de senere år er skabt en lidt større åbenhed omkring problemet, er selvmord og selvmordsadfærd stadig meget tabubelagt og omgærdet af store fordomme. Ethvert samfund har sine egne tabuer, der relaterer til ting og handlinger, der er af betydning for den samfundsmæssige orden, og som styrer forskellige former for socialt samvær. Ordet tabu signalerer i sig selv et forbud det kan være et forbud imod en handling eller en omtale af en given handling. Det forbud, der er uløseligt forbundet med et tabu, indebærer generelt en forestilling om, at hvis man bryder et tabu eller byder det trods, vil man automatisk rammes af en eller anden form for problem, ulykke eller straf. En sådan trussel vil følgelig få de fleste til at vige tilbage for kontakten med tabubelagte emner, handlinger eller personer og 7

8 dermed for muligheden for at opnå reel viden om det aktuelle emne. Den heraf følgende uvidenhed vil igen danne grobund for ofte meget hårdnakkede myter. Sådanne myter om selvmordsadfærd kan fremkalde mange fejlagtige tanker og konklusioner hos venner og pårørende, som igen påvirker deres evne til og mulighed for at hjælpe, og som i sidste ende næsten kan umuliggøre en forebyggende indsats. Tabuiseringen af selvmordsadfærd i det danske samfund har da også dannet grobund for mange myter, og det vil være af stor betydning for det selvmordsforebyggende arbejde at få bortmanet så mange af disse myter som muligt. Denne tabubelagte holdning til hele selvmordsproblematikken har rødder, der rækker langt tilbage i historien. 8

9 2. Holdninger og lovgivning i den kristne kulturkreds Den første tid I den første kristne tid var martyrhandlinger ikke ualmindelige; de var udtryk for en pessimistisk holdning til dette liv, en længsel efter et bedre liv og et ønske om at komme til Gud. Denne holdning dannede grobund for en stigning i antallet af selvmord. Kirkemødet i Arles i år 452 forbød selvmord ud fra den betragtning, at den, som dræber sig selv, dræber en uskyldig person og begår mord. Efterhånden udvikledes en stærkt fordømmende holdning over for selvmord. Det blev fremhævet, at den ædle sjæl ville bære alle livets lidelser, og at en flugt fra dette er et udtryk for svaghed. På kirkemødet i Braga i år 563 blev det forordnet, at der ikke skulle forekomme religiøse ritualer efter selvmord, om end det blev tilladt under tre omstændigheder: frivilligt martyrium, selvpåført død gennem askese, og jomfruen og den gifte kvindes selvmord for at bevare sin dyd. Den negative kirkelige holdning til selvmord holdt sig op igennem middelalderen, om end man i det 8. århundrede indførte begrebet selvmord pga. sindslidelse, hvor sinds sygdom blev anført som en formildende omstændighed. I år 1096 blev det på kirkemødet i Nîmes vedtaget at nægte selv mordere retten til at blive begravet i indviet jord, ligesom man i øvrigt for længst havde stadfæstet, at en selvmorders og hans eventuelle families ejendom skulle konfiskeres. Renæssance og Reformation Reformationen var ensbetydende med betydelige ændringer i forholdet mellem kirke og stat, og mange lovområder overgik til statsmagten. Lovgivningen vedrørende selvmord og selvmords forsøg har fulgt de tendenser, der til enhver tid har gjort sig gældende i synet på selvmord, og 9

10 kirkens regler vedrørende selvmord blev således videreført i statslige love i de fleste lande i forbindelse med reformationen. Renæssancen og reformationen indførte dog moderationer i synet på selvmord. Luthers tanker åbnede op for et skift fra absolutisme og underdanighed til personlig standpunktstagen og personligt ansvar. I renæssancen kom der en stigende optagethed af døden, psykologiske faktorer fik øget bevågenhed, og forfattere og filosoffer tog i stadig stigende grad emnet op: I Shakespeares tragedier findes ikke mindre end 14 selvmord; Robert Burton brød med datidens kirkelige dogmer og satte spørgsmålstegn ved den evige fordømmelse af selvmordere, og John Donne filosoferede i Biathanatos (1644) over selvmord ud fra en praktisk synsvinkel og mente, at hvert selvmord måtte bedømmes individuelt århundrede Det 18. og 19. århundrede blev vidne til en yderligere liberalisering af synspunkterne på selvmordsproblematikken: Montesquieu kritiserede lovene mod selvmord; i sine Essays on Suicide and the Immortality of the Soul (1757, udgivet posthumt 1783) forsvarede David Hume menneskets ret til at bestemme over sin egen død, hvis smerte, sygdom, skam eller fattigdom gør livet uudholdeligt; også Voltaire og Rousseau anlagde liberale synspunkter. Immanuel Kant, derimod, anførte, at livet var helligt og skulle bevares uanset omkostningerne, mens Goethe på den anden side udgav Den unge Werthers Lidelser (1774), som fejede gennem Europa og udløste epidemier af selv mord. Uden at være fortaler for selvmord var den tyske filosof Arthur Schopenhauer fuldt ud klar over, at selvmorderen ikke søgte døden, fordi han ikke ville have livet, men fordi han var utilfreds med de forhold, han levede under. Nyere tid I det 19. århundrede blev selvmord i stigende grad betragtet mere som en skam end som en synd eller en forbrydelse, som det tidligere havde været tilfældet. Denne skam ramte de efterladte hårdt, og selvmord blev efterhånden en fornægtet familiehemmelighed, der mere og mere blev klassificeret som en sinds sygdom. I det 19. århundrede begyndte der også at udkomme mere videnskabelige publikationer om selvmord. Visse psykiatere 10

11 hævdede, at alle selvmordere i virkeligheden var sindssyge, hvorimod andre fremførte, at det kun gjaldt en mindre del. Man begyndte imidlertid at blive opmærksom på, at selvmordsadfærd også kunne være betinget af sociale forhold. Émile Durkheims bog Le Suicide fra 1897 var og er en af de betydeligste bøger om emnet anskuet fra en sociologisk synsvinkel. I århundredernes løb er der således sket en række ændringer i holdningerne til selvmord fra generel fordømmelse i retning mod forståelse og accept. Disse holdningsændringer har også præget lovgivningen på området. Der blev gradvist givet tilladelse til, at selvmordere kunne begraves på kirkegården, og efterhånden blev selvmord og selvmordsforsøg afkriminaliseret i de fleste vestlige lande. I Danmark blev lovgivningen herom ændret i 1868, mens England først afkriminaliserede selvmordsadfærd i 1961 og Irland i 1993; det er dog i de allerfleste lande stadig en strafbar handling at hjælpe nogen med at begå selvmord. 11

12 3. Myter og fakta om selvmordsadfærd 1. Mennesker, der taler om selvmord, gør det ikke Dette er en af de mest udbredte og hårdnakkede myter om selvmordsadfærd og en af de farligste. Talrige undersøgelser har vist, at mellem 60 % og 80 % af de personer, der begår selvmord, har kommunikeret deres tanker forud for handlingen. Det kan være bemærkninger som Jeg duer ikke til noget mere, Det var bedre, hvis jeg ikke var her mere eller Bare jeg var død ; det kan være mere åbenlyse trusler om selvmord, eller det kan være utilslørede forsøg eller forberedelser. Personen, der giver udtryk for disse tanker, kan gøre det af flere årsager: for at få hjælp til at træffe beslutningen, for at advare omgivelserne, for at true omgivelserne eller for at bede omgivelserne om hjælp til at genvinde håbet og livsglæden. En sådan adfærd skal under alle omstændigheder tages dybt alvorligt, da personer, der giver udtryk for selvmordstanker, har en stærkt forhøjet risiko for at begå selvmord. 2. Selvmord sker uden varsel Som nævnt i pkt. 1, har de fleste mennesker, der begår selvmord, kommunikeret deres tanker forud for handlingen. Den selvmordstruede vil ofte prøve at åbne sig over for ægtefællen, familien, venner, kolleger, den praktiserende læge eller andre. Han kan også sende signaler ved at give udtryk for depressive følelser uden decideret at tale om selvmordstanker. Såvel læger som andre kan vige tilbage for at spørge om overvejelser om selvmord af frygt for at give gode ideer. Der er imidlertid al mulig grund til at mene, at dette ikke vil ske, men at den mest almindelige fejl, der begås, netop er, at man ikke spørger ind til selvmordstanker. Mange mennesker taler først om deres selvmordstanker, når de bliver direkte adspurgt. 12

13 3. Selvmord og selvmordsforsøg er samme slags adfærd Tidligere selvmordsforsøg er en risikofaktor for senere selvmord; dette må imidlertid ikke forlede nogen til at tro, at selvmord og selvmordsforsøg er samme slags adfærd og derfor kalder på samme slags forebyggelse og behandling. Selv om en del af de mennesker, der behandles for selvmordsforsøg, på et senere tidspunkt begår selvmord, gælder dette ikke for størstedelen af selvmordsforsøgerne. Man kan derfor tale om, at selvmordsforsøg og selvmord repræsenteres af to forskellige, om end overlappende, grupper med hver deres karakteristika. Man kan sige, at selvmordsforsøg signalerer en slem forstyrrelse i de sociale vilkår og de mellemmenneskelige forhold, hvorimod det ved selvmord mere er social isolation, der er en væsentlig faktor. 4. Mennesker, der forsøger at begå selvmord, ønsker at dø Hensigten med de fleste selvmordsforsøg er ikke at dø men derimod et ønske om en forandring. Den selvmordstruede ønsker en forandring fra den psykiske og/eller fysiske smerte, som han oplever, men har problemer med at finde en løsningsmodel. Selvmordsforsøget skal derfor først og fremmest opfattes som et råb om hjælp: det er ikke et forsøg på at gøre en ende på livet, kun på at stoppe smerten. 5. Bedring efter en selvmordskrise betyder, at selvmordsrisikoen er overstået Dette er en meget farlig antagelse, idet de fleste selvmord sker inden for tre måneder, efter bedringen er indtrådt. Man kan således ikke uden videre antage, at faren er drevet over, hvis én, der tidligere har været deprimeret eller selvmordstruet, pludselig virker meget gladere. Det er ikke usædvanligt, at dét at træffe den endelige beslutning om at begå selvmord, kan bibringe en følelse af lettelse, så den selvmordstruede giver indtryk af at være kommet igennem krisen. Ligeledes kan en alvorligt depressiv person mangle energi til at gennemføre sine tanker og planer om at begå selvmord, blot for at gøre alvor af det, når han eller hun har genvundet energien. 13

14 6. Selvmord rammer kun mennesker i en bestemt social klasse Selvmordsadfærd forekommer i alle socioøkonomiske grupper. Økonomiske problemer kan spille en rolle, men en væsentlig faktor er graden af integration i samfund og kultur. Man må imidlertid ikke lade sig forlede til at tro, at selvmord og selvmordsforsøg udelukkende skyldes sociologiske faktorer. Det er generelt accepteret, at den bedste forståelse af selvmordsproblematikken opnås ved en kombination af sociologiske, psykologiske og kliniske tilgange til problemet. 7. At tale om selvmord er at inspirere til det Også dette er en farlig myte forstået således, at den kan forhindre såvel familie og omgangskreds som fagpersoner i at spørge ind til selvmordstanker og dermed få iværksat et behandlingstilbud. Mange mennesker sender kun indirekte signaler om selvmordstanker og taler først om dem, når de bliver direkte adspurgt. Ved at spørge et menneske direkte, om det går i selvmordstanker, viser man bekymring og omsorg og kan på den måde få mulighed for at hjælpe vedkommende videre. Man bør dog hele tiden være opmærksom på, hvornår der er behov for at inddrage professionel behandling. 8. Selvmordstruede mennesker kan ikke vaske op Nogle mennesker tror, at selvmordstruede skal tages på med fløjlshandsker og fratages alle normale daglige pligter. At drage omsorg for en person, der er selvmordstruet, kan være en god måde at vise, at man holder af vedkommende og er bekymret; denne omsorg må blot ikke blive så omklamrende, at vedkommende bliver frataget alle sine normale opgaver som f.eks. opvask. Uden nogen som helst form for pligter kan man meget hurtigt komme til at føle sig syg, ligesom man automatisk får meget mere tid til at gruble over sine problemer. Det at være selvmordstruet eller have selvmordstanker begrænser almindeligvis ikke ens evne til at deltage i hverdagens gøremål tværtimod kan det faktisk have en positiv indflydelse på selvmordstankerne at kunne fortsætte med disse gøremål. 14

15 9. Børn begår ikke selvmord Det årlige antal af registrerede selvmord blandt børn under 15 år i Danmark kan tælles på en hånd, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke forekommer. Man skal være opmærksom på, at nogle selvmord eller selvmordsforsøg blandt børn ikke registreres som sådanne men derimod som ulykker eller tvivlstilfælde. Dette skyldes dels de pårørendes ønske om at undgå stigmatisering (omgivelsernes fordømmelse), dels det menneskelige faktum at læger og andet sundhedspersonale har svært ved at se i øjnene, at børn kan være så fortvivlede, at de forsøger at tage deres eget liv. 10. Antallet af selvmord er størst i december De fleste selvmord bliver begået i april. Mange undersøgelser har vist, at foråret for mange indebærer et løfte om nye og bedre tider. Når dette forår så kommer uden at medføre en bedring i tingenes tilstand, opgiver mange selvmordstruede at leve videre. Det er kendt som de brudte løfters effekt. 11. Der sker flest selvmord i storbyerne Der er siden begyndelsen af halvfjerdserne sket en udjævning i forekomsten af selvmord og selvmordsforsøg i de forskellige egne af landet. Denne udjævning er først og fremmest sket, fordi selvmordsraterne i hovedstaden (København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner) er faldet markant siden 1980, mens faldet i de øvrige dele af landet har været meget moderat. 12. Selvmord er arveligt Der er her tale om en myte, der med tiden har vist sig at være sand. Tvillingestudier har vist, at enæggede tvillinger er mere tilbøjelige til at begå selvmord, hvis med tvillingen har gjort det, end tveæggede tvillinger. Og en dansk adoptionsundersøgelse har vist, at bortadopterede, der begik selvmord, havde en ophobning af selvmord i den biologiske familie, men ikke i adoptionsfamilien. Et andet aspekt, som ikke er genetisk betinget, er suicidal transmission. Det sker, at der forekommer op til flere selvmord i flere generationer af samme 15

16 familie. Man skal her være opmærksom på, at selvmord er en adfærd, der kan læres ; suicidal transmission betyder overføring af selvmordsadfærd : et barn, hvis far begår selvmord, får måske senere i livet store problemer og kan så gribe til den form for problemløsning, som faderen anvendte vi kan derfor ikke her tale om, at selvmordsadfærd er arveligt, men derimod et tillært adfærdsmønster. 13. Selvmord skyldes psykisk sygdom Det er ikke kun psykisk syge mennesker, der begår selvmord. Vi ved, at % af de mennesker, der begår selvmord, har en psykiatrisk diagnose. Dette vil så igen sige, at % af selvmordene skyldes andre problemer, og det er derfor som tidligere nævnt vigtigt at inddrage såvel sociologiske, psykologiske og kliniske aspekter i forståelsen af selvmordsproblematikken. 14. Patienter, der er under lægetilsyn, er ikke udsat for selvmordsrisiko Dette er lægmandens myte. De fleste læger ved af smertelig erfaring, at det ikke er sandt. Selvmord og selvmordsforsøg finder sted på hospitalsafdelinger såvel som andre steder, og undersøgelser har vist, at godt halvdelen af de selvmordstruede patienter konsulterer deres egen læge kort tid inden selvmords handlingen. 15. Det er kun professionelle, der kan hjælpe selvmordstruede personer Som tidligere nævnt skal man ikke vige tilbage for at spørge, hvis man er bekymret for, at én, man kender, går med selvmordstanker. Det kan være svært for vedkommende selv at begynde at tale om det, og det vil derfor ofte være en lettelse for ham/hende at opleve, at det faktisk er muligt at tale med andre mennesker om den vanskelige situation. Familie, venner, skolekammerater og kolleger kan hjælpe ved at vise deltagelse og omsorg og ved at sikre sig, at den selvmordstruede får professionel hjælp. 16

17 4. Litteratur Bille Brahe, Unni, Krarup, Gertrud, Nielsen, Bent & Wang, August (1988). Selvmord og selvmordsforsøg. København: Hans Reitzels Forlag. Bille Brahe, Unni (1997). Selvmord blandt børn? Odense: Center for Selvmordsforskning. Bille Brahe, Unni (1999). Selvmord og selvmordsforsøg: Hvor stort er problemet?, 3. udgave. Odense: Center for Selvmordsforskning. King, Keith A. (1999). Fifteen Prevalent Myths Concerning Adolescent Suicide. Journal of School Health, 69(4), Leenaars, Antoon, Balance, William, Pellarin, Suzanne, Aversano, Gaetano, Magli, Anna & Wenckstern, Susanne (1988). Facts and myths of suicide in Canada. Death Studies, 12, Leenaars, Antoon & Wenckstern, Susanne (1999). Suicide Prevention in Schools: The Art, the Issues, and the Pitfalls. Crisis, 20(3), Mishara, Brian (1995). The Impact of Suicide. New York: Springer Publishing Company. Neeleman, J. (1996). Suicide as a crime in the UK: legal history, international comparisons and present implications. Acta Psychiatrica Scandinavica, 94, Pokorny, Alex D (1992). Myths about suicide. Journal of Clinical Psychopharmacology, 12(suppl. 2),

18 Retterstøl, Nils (1978). Selvmord, død og sorg. Oslo: Universitetsforlaget. Schiødt, Henrik (1998)(red.): Synspunkter på selvmord en debatbog. Odense: Center for Selvmordsforskning. Workman, Christine G. & Prior, Michele (1997). Depression and suicide in young children. Issues in Comprehensive Nursing, 20,

19 5. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap ) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

20 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. 20

21 Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 21

22

23 De seneste faktahæfter i serien: 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen 19. Travellers et tilbud til sårbare unge (2006) Anne Samuelsen 20. Selvmord. Lovgivning, etik og moral (2006) Lilian Zøllner 21. Centrale begreber inden for selvskadende adfærd (2006) Lilian Zøllner 22. Selvmordsadfærd blandt indvandrere, efterkommere og asylansøgere (2006) Susanne Mouazzene Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

24 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Socialministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmord i Danmark. -rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Selvmord i Danmark. -rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna og Erik Christiansen Selvmord i Danmark -rateudvikling for perioden 1990-2009 Faktaserien nr. 29 2011 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 29 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere. Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne

Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne Agnieszka Konieczna Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne Faktaserien nr. 39 2018 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 39 Forfatteren og Center for

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Tilbud fra Region Nordjylland

Tilbud fra Region Nordjylland LOKALE TILBUD Tilbud fra Region Nordjylland Psykiatrisk Skadestue Aalborg AKUT HJÆLP finder du hos Psykiatrisk Skadestue Aalborg: Ring til vagtlægen, tlf. 70 15 03 00. Psykisk syge kan også henvende sig

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Bertel Lind LIVSMOD

Bertel Lind LIVSMOD Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Rapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb Sygeplejeskolen Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003

Rapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb Sygeplejeskolen Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003 Rapport til Center for Selvmordsforskning Vedrørende undervisningsforløb på Sygeplejeskolen i Viborg Amt Mona Klit og Heidi Christensen Efterår 2003 2 Anerkendelse: Dette projekt er opstået på baggrund

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Center for Selvmordsforskning

Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner & Sarah Grube Jakobsen Center for Selvmordsforskning Forskning, registre og statistikbank Faktaserien nr. 38 2018 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 38 Forfatteren og Center for

Læs mere

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Faktaserien Nr. 15 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Skyld... 84 Vrede... 85 Bedrøvelse... 85 Manglende reaktion... 86 Sammenfatning: Støtte til det sørgende barn... 86 Det dødssyge barn...

Skyld... 84 Vrede... 85 Bedrøvelse... 85 Manglende reaktion... 86 Sammenfatning: Støtte til det sørgende barn... 86 Det dødssyge barn... 0 INDHOLD 0. INDLEDNING... 9 1. RUST DIG TIL DØDEN, HVIS DU VIL UDHOLDE LIVET...14 Døden i Danmark gennem tiderne...16 Middelalderen...18 Oplysningstiden...19 Bonde- og almuesamfundet... 20 Industrisamfundet...

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 13 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere