Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i idéhistorie Kandidatuddannelsen i idéhistorie (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. juni 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 16. juli 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 14. juli 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28 stk. 3 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand. mag. i idéhistorie Master of Arts (MA) in History of Ideas Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28 stk. 3 sammenholdt med 23 fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand. mag. i idéhistorie og [tilvalg] Master of Arts (MA) in History of Ideas and [tilvalg på engelsk] ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for idéhistorie. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2015 jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

3 Adgangskrav Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i idéhistorie er en bestået bacheloruddannelse. Adgang til kandidatuddannelsen i idéhistorie forudsætter en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-5: Stk. 2: Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag, (fx bacheloruddannelse i Idehistorie fra Aarhus Universitet). Stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS. Stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i filosofi og idéhistorie. Stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med idéhistorie som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport (internt dokument nummer: ) Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4

5 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i idehistorie Aarhus Universitet juni 2009

6 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i idehistorie Juni 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Sagsbehandling...5 Indstilling for bacheloruddannelsen i idehistorie...6 Indstilling for kandidatuddannelsen i idehistorie...7 Resumé af vurderingen...8 Juridiske opmærksomhedspunkter...8 Grundoplysninger...9 Bacheloruddannelsen...9 Kandidatuddannelsen...9 Uddannelsens kompetenceprofil...10 Bacheloruddannelsen i idehistorie...10 Kandidatuddannelsen i idehistorie...11 Uddannelsens struktur...12 Bacheloruddannelsen i idehistorie...12 Kandidatuddannelsen i idehistorie...13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet...14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen...14 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation...16 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)...18 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret...18 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)...31 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...31 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte UBST-forhold Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav...37 Parallelforløb og fællesuddannelser...37 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor, Thomas Krogh, Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Oslo Universitet Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. maj 2009 Høringssvar modtaget 29. maj 2009 Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009 Aftager: Udviklingschef, Lone Severinsen, Professionshøjskolen Metropol Studerende: stud.mag., Mia Madsen, historie, Roskilde Universitet Bemærkninger Der er den 11. marts 2009 modtaget supplerende oplysninger vedr. uddannelsens struktur. (se dok. nr ) Der er den 12. marts 2009 anmodet om supplerende oplysninger vedr. legalitetsmæssige forhold omkring såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Der er endvidere den 17. marts 2009 modtaget supplerende oplysninger vedrørende legalitetsmæssige forhold omkring såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. 5

10 Indstilling for bacheloruddannelsen i idehistorie ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i idehistorie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i idéhistorie at opfylde alle akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

11 Indstilling for kandidatuddannelsen i idehistorie ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i idehistorie til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i idéhistorie at opfylde alle akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 7

12 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i idehistorie Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i idehistorie Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Formen på uddannelsernes titler afspejler ikke de studerendes tilvalg. Se s. 34 for flere detaljer. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det er uklart, hvorvidt prøveformen for disciplinen Intro-forløbet er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 26, stk. 3. Universitetet har i sit høringssvar af 29. maj 2009 givet følgende uddybning: Såfremt en studerende dumper prøven ved ikke at deltage i undervisningen eller får dispensation til ikke at aflægge prøven ved undervisningsdeltagelse, tilbyder studienævnet den studerende en alternativ prøveform (en mindre skriftlig, bunden opgave). Når den alternative prøveform ikke er at finde i studieordningen skyldes dette pædagogiske overvejelser om at indstifte en kultur blandt de studerende om at deltage i undervisningen altså om at undgå via studieordningen at instruere de studerende i, at den alternative prøve er en lige så god måde at afvikle introforløbet som undervisningsdeltagelse. Universitetets argument om at den alternative prøveform ikke fremgår af studieordningen af hensyn til pædagogiske overvejelser om at indstifte en bestemt kultur blandt de studerende, vurderes ikke at kunne tilsidesætte Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 26, stk. 3. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet er gjort opmærksomt på, at der i uddannelsesreglerne ikke er hjemmel til egentlig praktik, hvorfor ordlyden på de af uddannelsens fagelementer som giver den studerende mulighed at indgå med praksis bør ændres til projektorienterede forløb. Universitetet har orienteret ACE Denmark om at universitetet vil indarbejde en mere præcis terminologi i forbindelse med kommende studieordningsrevisioner. (Aarhus Universitets brev af 17. marts 2009) 8

13 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Se bacheloruddannelsen 9

14 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i idehistorie Et overblik over centrale positioner og strømninger i den europæiske idéhistorie fra antikken og frem til i dag. Færdighed i selv at analysere en idehistorisk problemstilling samt til at kunne indplacere den i dens kontekst såvel synkront som diakront. En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal færdighed i selv at anvende forskellige videnskabelige metoder. Færdighed i at læse og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og yderligere et fremmedsprog. Færdighed i selvstændigt at finde frem til relevant litteratur og andet materiale. En evne til at beskrive og analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle disse. En evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. En evne til at arbejde metodisk, selvstændigt og kritisk og til at afpasse den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. En vilje til ikke at tage hævdvundne sandheder for givet, et mod til at sætte sig selv og sin egen forståelse på spil og en styrke til at stå ved egne valg og til at argumentere for dem. En evne til at indgå i fagligt samarbejde med andre. 10

15 Kandidatuddannelsen i idehistorie Færdighed i selvstændig idéhistorisk analyse Et sikkert kendskab til idéhistoriske forskningsmetoder og redskaber Færdighed i formidling af komplekse teoretiske problemstillinger Færdighed i at planlægge, strukturere og gennemføre et større fagligt projekt Færdighed i at kunne forstå og bearbejde ofte komplekse tekster på dansk, engelsk og et yderligere fremmedsprog Evnen til at analyse, strukturering og selvstændig formidling af komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter Evnen til hurtigt og på egen hånd at danne sig et overblik over nye områder Kritisk og historisk sans, dvs. evnen til ikke at tage det tilsyneladende for givet, men at kunne kortlægge grundene til at noget er, som det er og på det grundlag bidrage med nye løsninger Kreativitet og selvstændighed i løsningen af nye og uforudsete problemer Evnen til at reflektere over egne arbejdsprocesser 11

16 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i idehistorie 6. semester Tilvalg (30 ECTS) 5. semester Tilvalg (30 ECTS) 4. semester Naturvidenskabernes historie og kultur (10 ECTS) Emneopgaven (20 ECTS) 3. semester De æstetiske ideers historie (10 ECTS) De politiske og økonomiske ideers historie (10 ECTS) Studium generale (10 ECTS) 2. semester Filosofihistorie II (10 ECTS) 1. semester Intro-forløbet (5 ECTS) Hovedværksopgaven (10 ECTS) Filosofihistorie I (10 ECTS) Socialisationsteori (10 ECTS) De jødisk-kristne ideers historie (10 ECTS) Skematisering af linje A, hvor tilvalget på bacheloruddannelsen er på samlet 60 ECTS, idet bachelorprojektet skrives på tilvalget og ikke på idehistorie. Her vælger den studerende mellem de såkaldte suppleringsfag som de enkelte institutter på fakultetet tilbyder. 6. semester Tilvalg (30 ECTS) 5. semester Bachelorprojekt (15 ECTS) Tilvalg (15 ECTS) 4. semester Naturvidenskabernes historie og kultur (10 ECTS) Emneopgaven (20 ECTS) 3. semester De æstetiske ideers historie (10 ECTS) De politiske og økonomiske ideers historie (10 ECTS) Studium generale (10 ECTS) 2. semester Filosofihistorie II (10 ECTS) 1. semester Intro-forløbet (5 ECTS) Hovedværksopgaven (10 ECTS) Filosofihistorie I (10 ECTS) Socialisationsteori (10 ECTS) De jødisk-kristne ideers historie (10 ECTS) Skematisering af linje B, hvor tilvalget på bacheloruddannelse er på samlet 45 ECTS. Denne linje er opbygget efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen 17, stk. 3 og er derfor tilrettelagt med henblik på at give de studerende adgang til den kandidatlinje som retter sig mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Den studerende har imidlertid også mulighed for at vælge et individuelt tilrettelagt tilvalg på 45 ECTS point. 12

17 Kandidatuddannelsen i idehistorie 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester Det valgfrie modul (30 ECTS) 2. semester Idéhistorisk formidling (10 ECTS) Tema-opgave 2 (20 ECTS) 1. semester Idehistorisk metode (10 ECTS) Tema-opgave (20 ECTS) Skematisering af kandidatuddannelsens linje A. Denne linje er overbygningslinje for de bachelorer, som har gennemført linje A på bacheloruddannelsen samt for studerende, som har gennemført linje B på bacheloruddannelsen enten med et individuelt tilrettelagt tilvalg eller med 1. del af sidefaget uden ønske om at fortsætte på 2. del af sidefaget. 4. semester Speciale (30 ECTS) 3. semester Seminar eksamen eller projektorienterende forløb i relation til gymnasiet (10 ECTS) Den fri opgave (20 ECTS) 2. semester Tilvalg (30 ECTS) 1. semester Tilvalg (30 ECTS) Skematisering af kandidatuddannelsens linje B. Denne er tilrettelagt i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 23 og rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. 13

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at den indgår i en løbende dialog med såvel aftagere som dimittender samt at dialogen med aftagere også omfatter et aftagerpanel. Således har Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet siden 2005 har haft et rådgivende arbejdsmarkedspanel bestående af 21 eksterne medlemmer. Panelet er Med virkning fra d blevet udvidet til at omfatte ca. 50 eksterne medlemmer og 20 interne medlemmer. Det udvidede panel er nedsat for en treårig periode. (Dokumentationsrapport, s. 1) Det fremgik endvidere af mødet med universitetets ledelse, at det nuværende arbejdsmarkedspanel skal mødes fast mindst én gang om året, mens der vil være mulighed for at det enkelte institut kan trække på panelets medlemmer til drøftelser vedrørende den specifikke uddannelse på mere ad hoc vis. Ifølge universitetet sker udvidelsen af arbejdsmarkedspanelet for, at panelet i højere grad skal afspejle alle de humanistiske uddannelser og delarbejdsmarkeder. Panelet afholdt sit første møde d. 22. januar 2009, hvor Institut for Filosofi og Idehistories (IFI) repræsentanter bl.a. har drøftet vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer og karrierevejledning med en gruppe af de eksterne medlemmer. (Dokumentationsrapport, s. 1) Det oprindelige arbejdsmarkedspanel holdt i perioden 2005 til møder, hvor der blandt andet blev drøftet emner som fremtidens arbejdsmarked for humanister, gennemførsel og frafald, udvikling af humanistiske uddannelser og kompetenceprofiler, internationalisering, efter- og videreuddannelse, iværksætteri, mm. (Dokumentationsrapport, s. 1) Det nuværende arbejdsmarkedspanel afholdt ifølge universitetet sit første møde d. 22. januar Akkrediteringspanelet noterer endvidere, at universitetet efter hvert møde i arbejdsmarkedspanelet udsender et internt nyhedsbrev til studienævnene, det akademiske råd, fakultetets uddannelsesudvalg, institutlederkredsen, mv. På baggrund af de interne medlemmers udbytte og det interne nyhedsbrev diskuteres panelets anbefalinger i ledelsen, studienævn, uddannelsesudvalg og andre relevante fora. (Dokumentationsrapport, s. 1) Endvidere konstaterer akkrediteringspanelet, at dialogen ifølge universitetet har bibragt Institut for Filosofi og Idehistorie en større viden om kompetencebehov og -krav på de humanistiske arbejdsmarkeder en viden som anvendes i kollektiv og individuel studie- og erhvervsvejledning Der er desuden givet langt bedre muligheder for praktik og erhvervsspecialer på kandidatuddannelsen i idéhistorie og langt flere studerende end tidligere benytter sig nu af disse muligheder. (Dokumentationsrapport, s. 1) Universitetet dokumenterer ydermere, at det også indgår i dialog med relevante aftagere gennem forskningssamarbejder, formidlings- og efteruddannelsesarktiviteter. Via disse formidlings-, forsknings- og 14

19 undervisningsaktiviteter vedligeholder og udvider IFI løbende en tæt dialog med en række relevante aftagere. Særligt nævnes instituttets to masteruddannelser, hvorigennem der hentes inspiration og feedback af arbejdsmarkedsrelevans for de idéhistoriske studerende. (Dokumentationsrapport, s. 2) Ifølge universitetet gennemførte Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 2007 en undersøgelse af beskæftigelsessituationen for bachelorer og kandidater, som er dimitteret fra fakultetet i perioden det skal desuden nævnes, at idéhistorie i lighed med de øvrige humanistiske uddannelser på Aarhus Universitet fremover vil indgå i universitetets arbejde med hyppige beskæftigelsesundersøgelser og forventer ad den vej løbende feedback fra dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 2) På mødet med universitets ledelse blev det bekræftet, at beskæftigelsesundersøgelserne gennemføres hvert år. Af universitetets høringssvar anfører universitetet endvidere, at beskæftigelsesundersøgelsen undersøger dimittender, som er dimitteret for hhv. ½ - 1½ år siden og 4½ - 5½ år siden. (Høringssvar af 29. maj 2009) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at dialogen med aftager og dimittender er etableret, at den er løbende samt at universitetet konkret har anvendt resultaterne af dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet, at universitetet arbejder med at få skabt erhvervsmæssige rollemodeller for de studerende særligt igennem den nyetablerede mentorordning, hvori arbejdsmarkedspanelets medlemmer kan indgå samt gennem de såkaldte erhvervseftermiddage. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at dialogen med aftagere generelt ifølge universitetet har udmøntet sig i oprettelsen af en ny disciplin på kandidatuddannelsen med titlen idéhistorisk formidling, hvor de studerende blandt andet arbejder med radioproduktion på DR i Århus. (Dokumentationsrapport, s. 2) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 1 og 2 Bilag 5: Eksterne medlemmer af fakultets rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag 6: Formidling og resultater fra det rådgivende arbejdsmarkedspanel Bilag 7: Eksterne og interne medlemmer af det udvidede arbejdsmarkedspanel (2009-) Bilag 8: Program for arbejdsmarkedspanelets konference d. 22. januar 2009 Bilag 9: Beskæftigelsesundersøgelse årgang /Delrapport for Institut for Filosofi og Idéhistorie Bilag 21: Kursusprogram IFI Outreach Høringssvar, s. 3 15

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at mere end 90 procent af uddannelsens bachelorer fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Således forsatte ifølge tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 90 procent af bachelorerne i 2006 videre på en kandidatuddannelse, mens 7 procent var i beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer at, ledighedsprocenten for kandidater i idéhistorie er højere end landsgennemsnittet for de humanistiske kandidater. Således dokumenterer universitetet ved brug af tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at der er en relativt høj ledighed blandt nyuddannede kandidater i idéhistorie. (Dokumentations, s. 3) Således er ledighedsfrekvensen henholdsvis 26, 31, 21 og 0 procent for årene 2003 til 2006 (i 2006 står 15 procent af dimittenderne udenfor arbejdsmarkedet). Til sammenligning er landsgennemsnittet henholdsvis 18, 13, 12 og 10 procent for samme periode. Endvidere dokumenterer universitetet med udgangspunkt i undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job en ledighedsprocent på 15,5 procent (opgjort sommer 2007)for kandidater, der dimitterede i perioden 1. januar 2002 til 31. december Ifølge universitetet skal dette tal sammenlignes med ledighedsprocenten for landsgennemsnittet for samtlige deltagere i, som ifølge universitetet er opgjort til 10 procent. (Dokumentationsrapport, s. 3) Akkrediteringspanelet noterer dog, at svarprocenten for idéhsitorie i undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job ifølge bilag 9 var på 68,9 procent. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har angivet konkrete forhold, som kan forklare kandidaternes udfordringer i forhold til at finde beskæftigelse. Eksempelvis at idéhistorie er en bred uddannelse, hvor den enkelte studerende har vidde muligheder for at målrette sin individuelle profil Dette fordrer en høj grad af job- og kompetencebevidsthed hos den enkelte studerende og dimittend. Endvidere har universitetet eksemplificeret en række tiltag, som studienævnet og fakultetet siden 2002 har arbejdet med for at øge de studerendes job- og kompetencebevidsthed gennem hele uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Blandt disse nævner universitetet tiltag som professionaliseret erhvervsvejledning, kompetenceprofiler i studieordningen og undervisningen, jobperspektiv i undervisningen, mentorordningen på kandidatstudiet, nedjustering af optaget på bacheloruddannelsen, flere studerende der tager projektorienterende forløb som en del af kandidatuddannelsen samt formidling af arbejdsmarkedsundersøgelser over for de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitet har redegjort for forhold, der kan forklare den relativt høje ledighedsprocent blandt dimittenderne samt har iværksat konkrete initiativer til at afhjælpe dette. 16

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Vurderingen bygger på at kandidater i idéhistorie ifølge universitetet finder ansættelse på en lang række delarbejdsmarkeder, hvoraf undervisning og administration/ forvaltning er de hyppigste. (Dokumentationsrapport, s. 6) Således ansættes ifølge universitetet 33 procent i jobs, som er kategoriseret indenfor administration og forvaltning, mens 31 ansættes indenfor undervisning. (Dokumentationsrapport, s. 6) Derudover dokumenterer universitetet at idehistorikere ansættes i en række forskellige jobfunktioner, hvoraf de hyppigste er indenfor undervisning, tekstproduktion samt analyse og/eller evaluering. (Dokumentationsrapport, s. 7) Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at den seneste udvikling på idehistorikernes arbejdsmarked ifølge universitetet karakteriseres ved, at stadig flere kandidater får ph.d. stipendier og forskerkarrierer inden for andre fag og institutioner. Der er således for tiden ph.d.-studerende med idéhistorisk kandidatgrad på så forskelligartede steder som statskundskab (SDU, AU), Centre for Playware Idéhistorie, (SDU), Centre for European Constitutionalization (KU), Centre for the Study of Equality and Multiculturalism (KU), ved Pædagogik på DPU og Saxo-instituttets oldgræsk-afdeling (KU). (Dokumentationsrapport, s. 7) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 3-7 Bilag 9: Beskæftigelsesundersøgelse årgang /Delrapport for Institut for Filosofi og Idéhistorie Bilag 10: Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik beskæftigelsessituationen for bachelorer i idéhistorie Bilag 11: Universitets- og Bygningsstyrelsens uddannelsesstatistik beskæftigelsessituationen for kandidater i idéhistorie 17

22 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at forskningsmiljøet operer med en bred definition af idéhistoriebegrebet og med udgangspunkt i dets størrelse balancer mellem at kunne udbyde undervisning i bredden og samtidig drive forskning med en nødvendig dybde. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at forskningsmiljøet har et særlig fokus på perioden efter år 1600 samt i stigende grad supplerer sit traditionelle tekstforankrede fokus med nye realhistoriske strømninger. I bilag 3 vises sammenhængen mellem uddannelsernes overordnede kompetenceprofil og de enkelte modulers og fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne oversigt samt universitetets eksemplificering af sammenhængene i dokumentationsrapporten sandsynliggør, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål og at disse samtidig er omsat i bedømmelseskriterierne. Akkrediteringspanelet vurderer særligt på baggrund af universitetets skematiske illustration af sammenhængen mellem uddannelsens konkrete indhold og de faglige mindste krav, at uddannelsens indhold sikrer den studerende viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de opstillede faglige mindstekrav. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at idéhistorie ikke eksplicit er omfattet af Undervisningsministeriets vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser og derfor vurderes op mod vejledningens krav til filosofi. (Dokumentationsrapport, s. 14) Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de væsentligste dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsmiljøets forskningsområder. Således har universitetet dokumenteret, at alle de fagområder der undervises i på uddannelsen, dækkes af minimum én forskers forskningsfelt. (Dokumentationsrapport, s 8) Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Således omfatter undervisningen filosofihistorie, de jødisk-kristne ideers historie, de æstetiske ideers historie, naturvidenskabernes historie og kultur og de politiske og økonomiske ideers historie samt socialisationsteori. Det vurderes, at de enkelte fagelementer indeholder idéhistorisk relevante videnskabelige teorier og at særligt fagelementerne Hovedværksopgaven, Studium generale og Emneopgaven understøtter de studerendes færdigheder i at vurdere og anvende idéhistorisk metode. Således har fagelementet Hovedværksopgaven til formål, at opøve den studerendes evne til at arbejde med tekster af idéhistorisk karakter, idet der lægges vægt på evnen til med udgangspunkt i en relevant problemstilling at analysere og redegøre for et givet idéhistorisk hovedværks argumentative struktur udvise færdighed i grundlæggende idéhistorisk tekst-, argumentations- og 18

23 begrebsanalyse, herunder evnen til at forstå og redegøre for en teksts grundlæggende metodiske valg samt på kvalificeret måde kunne diskutere en idéhistorisk tekst med udgangspunkt i den valgte problemstilling. (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende på mødet gav udtryk for at de kun i nogen grad oplevede at idéhistorisk metode var særligt ekspliciteret i de reelle læringsmål for uddannelsens discipliner med undtagelse af intro-forløb, som ifølge de studerende gav dem et eksplicit indblik i idéhistoriske traditioner og metode. Akkrediteringspanelet anerkender imidlertid nødvendigheden af, at de studerende har en tilstrækkelig grundviden førend der arbejdes meget eksplicit med metode, som det er tilfældet på kandidatuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de væsentligste dele af de fagområder, der undervises i, dækkes af forskningsmiljøets forskningsområder. Således har institutionen illustreret, at alle de fagområder der undervises i på uddannelserne, dækkes af den konkrete undervisers forskningsfelt. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer. Således giver særligt fagelementerne Idéhistorisk metode, Temaopgave 1 (metode) og specialet forskningsmetodiske kompetencer. Eksempelvis fokuserer fagelementet Idehistorisk metode ifølge universitetet særligt på metodiske problemstillinger. Således fordres det, at den studerende er i stand til at gøre rede for et idéhistorisk temas teoretiske og/eller historiske dimensioner under inddragelse af relevant primær- og sekundærlitteratur, at han/hun demonstrerer sikkerhed i de metodiske valg i behandlingen af stoffet og aktivt bringer den metodiske refleksion i spil i forhold til den valgte problemstilling. (Dokumentationsrapport, s. 16) Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Bilag 3: Oversigt over faglige mål og kompetencebeskrivelse på modul- og uddannelsesniveau 19

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og er placeret centralt i det idéhistoriske forskningsmiljø. Vurderingen bygger på en gennemgang af de i bilag 15 vedlagte cv er og publikationslister for forskere, der aktuelt har ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Ifølge materialet bedriver disse alle forskning indenfor det idéhistoriske fagområde. Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af dokumentationsmaterialet s. 18, at antal studerende pr. VIP har været faldende i perioden 2006 til 2008 og i 2008 var på gennemsnitlig 30 studerende pr. VIP (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelsen). På mødet med de studerende fremgik det endvidere, at de studerende oplevede at have en tæt kontakt til deres undervisere og at miljøet på instituttet i høj grad bar præg af åbne døre. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet det for sandsynligt, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt idéhistorisk forskningsmiljø. Akkrediterings konstaterer, at Samtlige af de DVIP, som har undervist på Idéhistorie, har enten netop afsluttet eller er i gang med at afslutte en forskeruddannelse... og at de kun underviser i det/de emne(r), de har arbejdet med under ph.d.-studiet. (Dokumentationsrapporten, s. 18). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen aktuelt har sikret forskningsbaseringen på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af fastansatte forskere. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det er uklart hvorvidt institutionen har en formuleret strategi, som altid sikrer en forskningsbasering af fagelementer, hvis undervisning varetages af deltids ansat videnskabeligt personale. Gælder kun for bacheloruddannelsen Institutionen har opgjort den aktuelle VIP/DVIP ratio for bacheloruddannelsen til 7,8, hvilket ligger over det gennemsnitlige niveau for humanistiske uddannelser på landsplan (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelser) (Dokumentationsrapport, s. 17 og 18). Med udgangspunkt heri vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af uddannelsens undervisere er VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Institutionen har opgjort den aktuelle VIP/DVIP ratio for kandidatuddannelsen til 3,4, hvilket ligger over det gennemsnitlige niveau for humanistiske uddannelser på landsplan (opgjort samlet for bachelor- og kandidatuddannelser) (Dokumentationsrapport, s. 17 og 18). Med udgangspunkt heri vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af uddannelsens undervisere er VIP er. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. 20

25 Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s. 17 og 18 Bilag 15: CV er og aktuel publikationsliste for VIP 21

26 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at forskningsmiljøets samlede forskningspublikation igennem de seneste tre år har været stigende og at særligt antallet af videnskabelige bøger og monografier herunder bidrag til samme har oplevet den største stigning. (Dokumentationsrapporten, s. 19) Endvidere har forskningsmiljøet et særlig fokus på mundtlig forskningsformidling som i 2007 talte 75. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets samlede publikationsaktivitet i forhold til miljøets størrelse er tilfredsstillende og er af en høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, på baggrund af mødet med universitetets ledelse og undervisere at forskningsmiljøet har fokus på at øge orienteringen af publiceringsprofilen i retning af artikler, som publiceres i såvel nationale som internationale videnskabelige tidsskrifter med peer-review. Akkrediteringspanelet fik på baggrund af universitetets dokumentationsrapport og ved besøget på instituttet det indtryk at forskningsmiljøets internationale aktiviteter var koncentreret om to forskere, herunder med særlig henblik på Darwin-forskning. Akkrediteringspanelet har efterfølgende i forbindelse med høringsfasen fået tilsendt en uddybende liste over aktiviteter, konferencer etc. som forskningsmiljøet indgår i. På baggrund heraf vurderer akkrediteringspanelet at forskningsmiljøet på tilfredsstillende vis deltager i internationale aktiviteter. Således har forskningsmiljøet ifølge universitetets dokumentationsrapport og høringssvar i perioden 2005 til 2009 haft to forskere på udlandsophold, afholdt 6 engelsksprogede konferencer, deltaget i 9 internationale forskningsprojekter og netværk samt haft 4 forskere som medlemmer af editorial boards. (Universitetets høringssvar af 29. maj 2009) Dertil kommer at hele Institut for Filosofi og Idéhistorie i perioden 2005 til 2007 har haft 4 udenlandske gæsteforskere på længerevarende ophold samt en række udenlandske gæster på ophold af kortere karakter. (Dokumentationsrapport, s. 19f) Akkrediteringspanelet bemærker dog, at forskningsmiljøet på grund af dets begrænsede størrelse bør have særlig opmærksomhed, initiativ og tilrettelæggelse omkring sikring af internationale aktiviteter også i fremtiden, ligesom opmærksomheden bør rettes mod at forskningsmiljøet mere bredt inddrages i sådanne aktiviteter. Samlet vurdering for bacheloruddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering for kandidatuddannelsen Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapporten, s Høringssvar, s

27 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer såvel på tværs som på langs. Således vurderes der, at være sammenhæng mellem den tilsigtede bredde i de enkelte discipliner og moduler og uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse (Dokumentationsrapport, s. 22f) hvori det illustreres, hvordan de enkelte discipliner på forskellige semestre i uddannelsen konkret spiller sammen. Således vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelsens struktur i særlig grad fokuserer på at give de studerende en bred indføring i det idéhistoriske fagområde med en høj grad af traditionel tekstforankring. Således giver fagelementerne filosofihistorie, de jødisk-kristne ideers historie, de æstetiske ideers historie, de politiske og økonomiske ideers historie og naturvidenskabernes historie og kultur, de studerende forskellige vinkler indenfor det idéhistoriske fagområde præsenteret i en tilpasset kronologisk sammenhæng. De nævnte fagelementer suppleres med fagelementer, hvor de studerende i forskellige grader af selvstændighed skal arbejde metodisk med en idéhistorisk problemstilling. (Dokumentationsrapporten, s. 22) De studerende som deltog på mødet gav udtryk for, at de generelt oplevede uddannelsen som værende sammenhængende. Særligt blev indholdet på første semester fremhævet som et slags fundament, for de studerendes læring på uddannelsens øvrige semestre. Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på uddannelsen ikke overstiger det gennemsnitlige frafald for humanistiske uddannelser på landsplan, hverken for så vidt angår det samlede frafald og frafaldet på 1. år for perioden 2006 og Frafaldet på uddannelsen er ifølge universitetet steget fra 26 procent i 2007 til 36 procent i 2008 (svarende til 16 personer), hvoraf de 27 procent (svarende til 12 personer) var førsteårsfrafald. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, at kun ca. halvdelen af de studerende på årgangene gennemførte indenfor rammen NORM +1 og kun 30 procent af samme årgange gennemførte på normeret tid. Dokumentationsrapporten s. 24 redegør ifølge akkrediteringspanelet for en række plausible faktorer, som kan være med til at forklare særligt førsteårsfrafaldet på uddannelsen, herunder blandt andet en vigende søgning og dermed færre studerende som har idehistorie som deres 1. prioritet. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at universitetet har en strategi og en praksis i forhold til at håndtere frafald og forbedre studieprogressionen på uddannelsen. Således har uddannelsen ifølge universitetet undergået en udvikling fra en høj grad af selvstudium med især store skriftlige opgaver til en mere struktureret uddannelse. Især udformningen af de nye studieordninger efter 2004-bekendtgørelsen gav mulighed for at indføre nødvendige strukturelle ændringer. I idéhistories nye bachelorstudieordninger fra 2005 og frem er der indarbejdet følgende tiltag: flere mindre eksamener de nye studieordningers mål- og kompetencebeskrivelser mere obligatorisk undervisning øget variation i prøveformer 23

28 bedre fordeling af prøverne på semestrene en bedre og blidere introduktion til, hvad det er at studere på universitetet med Intro-faget på første semester studievejledningen har holdt årgangsmøder for første år, og samlede evalueringer af hele undervisningen for en årgang har vist sig mere effektive end de mere punktuelle kursusevalueringer. (Dokumentationsrapport, s. 25) Af fremtidige tiltag nævner universitetet endvidere vejledning af forsinkede studerende i overensstemmelse med Adgangsbekendtgørelsen er igangsat og forventes fuldt implementeret i foråret 2009 indføre studieprocessamtaler for studerende på 2. år, dvs. på det tidspunkt, hvor de skal vælge tilvalg, idet tiltaget påtænkes indført i efteråret 2009 eller foråret 2010, startende med årgang (Dokumentationsrapport, s. 26) På mødet gav de studerende endvidere indtryk af at universitetets strukturelle tiltag også omfattede studiemæssige kollektive tiltag, som man oplevede var medvirkende til at skabe et inkluderende studiemiljø på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset uddannelsens adgangskrav. Således indeholder uddannelsens første semester blandt andet fagelementet Introforløbet, som giver de studerende en bred introduktion til idéhistorie. Indholdet i de øvrige fagelementer på uddannelsens første år vurderes endvidere, at referere til de studerendes almene viden samt historiske overblik opnået i gymnasiet. Endvidere tilskyndes de studerende ifølge universitetet til at læse så mange tekster som muligt på originalsproget. (Dokumentationsrapport, s. 26) og akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at der ligeledes stilles krav til de studerendes fremmedsproglige kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at uddannelsen inddrager praksis i undervisningen på en måde, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Således anerkender akkrediteringspanelet, at praksisinddragelsens indirekte karakter, hvorigennem de studerendes via deres arbejde med refleksioner over verdensforståelser om eksempelvis religion, eksistens, æstetik, moral, politik, økonomi, samfund og naturvidenskab, også er med til at give de studerende en forståelse af konkret praksis. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer såvel på tværs som på langs. Således er eksempelvis de studerendes færdigheder i at kunne anvende idehistorisk metoder og teorier fremtrædende i såvel fagelementernes læringsmål som i uddannelsens kompetenceprofil. Ifølge universitetet, tager kandidatuddannelsen i idéhistorie således først og fremmest sigte på, at den studerende skal udvide og fordybe den under den adgangsgivende BA-uddannelse tilegnede faglige viden og de dertil relaterede færdigheder og kvalifikationer Progressionen i uddannelsen sikres derfor ikke så meget gennem introduktionen af nye områder, men snarere gennem en stadigt mere intensiv fordybelse, hvor de kompetencer, som allerede er opnået, efterhånden udvides i retning af det decideret forskningsmetodiske, kulminerende i det afsluttende speciale. (Dokumentationsrapport, s. 28) Det fremgik endvidere af mødet med uddannelsens undervisere, at progressionen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen i særlig grad består i at de studerende på kandidatuddannelsen får mere af det samme som på bacheloruddannelsen og at progressionen særligt manifesterer sig i at den studerende til sidst i uddannelsen skal kunne skrive et speciale med de opstillede læringsmål. Endvidere blev det præciseret, at disciplinen Formidling på uddannelsens andet semester tager udgangspunkt i de kompetencer som den studerende har opnået på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende som deltog på mødet også gav udtryk for, de oplevede at have fået en større indsigt når de på kandidatuddannelsen blev konfronteret med uddybende problemstillinger, som indeholdt kendte elementer fra bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet har dokumenteret, at frafaldet på uddannelsen ligger på niveau med landsgennemsnittet for studerende indenfor humaniora. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at kun hver 3. studerende af de opgjorte årgange ( ) har gennemført uddannelsen indenfor rammen NORM +1 og at kun halvdelen af de studerende på de opgjorte årgange i gennemsnit gennemfører indenfor normeret tid. Ifølge universitetet skyldes en del af frafaldet, at man har intensiveret monitoreringen af de studerende, hvilket betyder at instituttet kontakter inaktive studerende med henblik på at afklare deres situation. Dette giver ifølge universitetet et stigende antal udmeldinger til følge. (Dokumentationsrapport, s. 30) Endvidere anfører universitetet, at instituttet og studienævnet i de seneste tre år har arbejdet målrettet på at 24