hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar"

Transkript

1 hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

2 fjkdsgfjkhgdsjhfgsjhkfgkdsgfkj gfdjhssgfjhdsgjhfgdsjhfgjhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh BØRNEPOLITIKKEN kjfbhkgjhdfkjghdfkbdjkbgjkdshgkjfd- STYRING hkgljhfkjghfkjdghkjfhgkjfhkjghfkjghk- fjhgkjfdhgkjhfkjghfkjhgkjfhgkj DOKUMENTATION LEDELSE OG MEDARBEJDERE TILSYN

3 Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar Børn og unge med særlige behov har dagligt en overskrift i medierne. Som regel på grund af omsorgssvigt, som bliver genstand for mediernes intense behandling. De kommunale politikere bliver gjort ansvarlige for svigtene, alt imens velfærdsministeren truer med øget centralisering og statslig regulering. Børn og unge er et fælles ansvar. Reformer om ny struktur, kvalitet i indhold og krav til sagsbehandling udfordrer kommunerne til at tænke nyt og stille op til både forandring og samarbejde. Der er brug for opmærksomhed, tillid og dialog. Kommunerne bruger mange penge på børn og unge med særlige behov. Og det ser ikke altid ud til, at det lykkes at hjælpe børnene tilstrækkeligt. Det skal gøres bedre! Et tydeligt kommunalpolitisk medansvar tager fat om børnenes muligheder gennem tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og viden om, hvad der virker. Det kommunalpolitiske råderum skal udnyttes og ikke yderligere indskrænkes af flere centralt fastsatte regler. Derfor udsender KL publikationen Børn & unge med særlige behov et kommunalpolitisk ansvar. Med publikationen ønsker KL sammen med kommunerne at sætte en ny fremadrettet dagsorden. En dagsorden, der bygger på et lokalt kommunalpolitisk ansvar og som fokuserer på kvalitet i opgaverne. Publikationen konkretiserer kommunalbestyrelsens ansvar for: Børnepolitikken Styring Dokumentation Ledelse og medarbejdere Tilsyn Det ser ikke altid ud til, at det lykkes at hjælpe børnene tilstrækkeligt. Det skal gøres bedre! Publikationen kan anvendes, når kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan den udmønter sit ansvar på området for børn og unge med særlige behov. Det første opslag indeholder fakta, der kan skabe overblik over området. Herefter har hvert af de fem ovenfor nævnte temaer hver sit opslag. På den måde kan kommunalbestyrelsen nemmere fokusere på det væsentligste. Hvert af de fem temaer er bygget op på samme måde. Indledningen stiller skarpt på, hvad temaet handler om. Derefter er der sat fokus på Folketinget og andre aktørers holdninger og syn på temaet. Og endelig et afsnit, hvor KL giver sit bud på, hvor kommunalbestyrelsen bør tage et ansvar. Derudover er der resultater af en undersøgelse, som KL har foretaget blandt landets kommuner. Den giver blandt andet et billede af, hvordan kommunalpolitikerne aktuelt arbejder med området for børn og unge med særlige behov. København, marts 2009 Erik Fabrin Formand Peter Gorm Hansen Adm. direktør

4 Fakta Anbringelsesområdet består af både offentlige og private leverandører Fakta Kommunalbestyrelsen har ifølge lovgivningen ansvaret for at yde støtte til børn og unge med særlige behov. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller den enkelte unges og familiens forhold. Ca. 2/3 af pladserne er private familiepleje og opholdssteder. Ca. 1/3 er kommunale eller regionale døgninstitutioner. (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Private: Offentlige: Antallet af børn og unge der modtager en forebyggende foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet Ca børn og unge af en årgang (ca. 10 %) modtager støtteforanstaltninger - forebyggelse eller anbringelse. Ca børn og unge i alderen 0-23 år er anbragt uden for hjemmet. Heraf er ca børn og unge (ca. 8 %) anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke (tvangsanbringelse). (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Anbragte børn og unge uden for hjemmet i 2007 Privat opholdssted Eget værelse, kost- og/eller efterskole m.m. 18% / % / % / 3591 Plejefamilie 43% / 6372 Støtteforanstaltninger: Anbringelser: Døgninstitution (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Plejefamilie: Døgninstitution: Privat opholdssted: Eget værelse m.m.:

5 Aldersfordeling på anbragte børn og unge i år 18% / 2679 Hvordan ser det ud i din kommune? 54% / år 0-3 år. 4% / % / år (Kilde: Ankestyrelsen) 0-3 år: 4-11 år: år: Børnene og de unges kendetegn 0 3 år 4 11 år år år Små børn er meget afhængige af deres forældre og deres evne til at være forældre. Tidlig opsporing og samarbejdet med sundhedsplejen, dagtilbud og forældrene er afgørende for de små børn. (Kilde: KL inspireret af Servicestyrelsen) Mindre børn skal sikres en god skolegang, og forældrene skal hjælpes til at understøtte barnets skolestart. Samarbejdet omkring overgange mellem dagtilbud og skole er vigtigt. Større børn - betweenagere og teenagere - er ved at give slip på barndommen og er ofte i oprør og ved at løsrive sig fra forældre og andre nære voksne i deres liv. Det er vigtigt at fastholde de unge i et godt skoleforløb og fritidsliv og sikre, at de holdes ude af kriminalitet og misbrug. Fællesskaber med andre unge bliver meget vigtige. Unge er på vej ind i voksentilværelsen og skal til at klare sig selv flytte i egen bolig, færdiggøre uddannelsen eller finde et job. Det vigtigste er at hjælpe de unge til at få en god overgang til voksentilværelsen og at hjælpe dem til at klare sig selv år: Typer af foranstaltninger Børn og unge med særlige behov fx er det Børn og unge med psykiske problemer, fx spiseforstyrrelser eller selvskadere Børn og unge, der er autister i mere eller mindre svær grad Børn og unge, der har en meget indad- eller udadreagerende adfærd Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse, fx syns-, høre- eller kommunikationsproblemer Børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, fx udviklingshæmmede eller hjerneskadede Unge kriminelle Unge misbrugere, fx stofmisbrugere Børn af forældre, der fx er misbrugere, psykisk syge eller udviklingshæmmede Vordende forældre, fx gravide stofmisbrugere (Kilde: KL) Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer Døgnophold for forældre og barn Aflastningsordning Personlig rådgiver for barnet eller den unge Fast kontaktperson for barnet, den unge eller familien Formidling af praktiktilbud Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning Dagbehandlingstilbud med både skole- og behandlingstilbud Anbringelse (Kilde: KL)

6 Fakta Registrerede hjemgivelser og andre ophør fordelt på årsager til hjemgivelse eller ophør (korrigerede tal) 2007 Antal Procent Hjemgivelse, formålet med anbringelsen er opnået Hjemgivelse, formålet med anbringelsen blev ikke opnået Hjemgivelse på forældremyndighedsindehavers begæring Hjemgivelse da den unge over 15 år har trukket samtykke tilbage Hjemgivelse, børn og unge-udvalget har ikke tiltrådt forlænget anbringelse Hjemgivelse, Ankestyrelsen har hjemgivet barnet/den unge Hjemgivelse, Byretten har ophævet afgørelsen om anbringelse Ophør idet den unge fyldte 18 år Ophør af efterværn med døgnophold Sagsophør idet der ikke kunne findes et egnet anbringelsessted Sagsophør idet sagen er overdraget til ny handlekommune Andet ophør/sagsophør Ophør i alt Procenterne summer ikke til 100, da ophør af anbringelse kan ske af mere end én årsag. (Kilde: Ankestyrelsen) Henvendelse fra forældremyndighedsindehaver Kommunens eget initiativ Henvendelse fra barnet/den unge selv Underretning fra skole, dagtilbud eller fritidshjem Underretning fra anden i familien/bekendtskabskredsen Underretning fra politi og/eller domstol Underretning fra sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet i øvrigt Underretning fra andre Anledning til at anbringelsessagen blev rejst, % 12% 12% Hvordan ser det ud i din kommune? 19% 32% 30% 31% 53% Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for flere afkrydsninger. (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Hjemgivelser: Andre ophør: Forældremyndighedsindehaver: Kommunen: Barnet/den unge: Skole, dagtilbud eller fritidshjem: Familien/bekendtskabskredsen: Politi og/eller domstol: Sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet: Andre:

7 Økonomi Kommunerne budgetterer i 2009 med ca. 12 mia. kr. til støtte til børn og unge med særlige behov. Udgifterne til børn og unge med særlige behov er gennem årene steget betydeligt mere end udgiftsudviklingen i øvrigt. Det kan der være mange forklaringer på. Fx stigende krav om støtte fra forældre, bedre diagnosemuligheder, stor bevågenhed fra Folketing og medier eller øget kommunalt serviceniveau. Udgiftsfordelingen i budget 2009 (pct/mia. kr.) Døgninstitutioner 26% / 3,1 Sikrede institutioner 3% / 0,3 43% / 5,2 Plejefamilier og private opholdssteder Eksempler på gennemsnitsprisen på en plads på et anbringelsessted (2008): ca. kr i plejefamilier ca. kr på døgninstitutioner til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer ca. kr på private opholdssteder (Kilde: KL - beregning via et antal kommuner) 28% / 3,4 Forebyggende foranstaltninger (Kilde: Kommunernes budgetindberetning til Velfærdsministeriet oktober 2008) Hvordan ser det ud i din kommune? Hvordan ser det ud i din kommune? Plejefamilier: Døgninstitutioner: Private opholdssteder: Plejefamilier og private opholdssteder: Forebyggende foranstaltninger: Døgninstitutioner: Sikrede institutioner:

8 Børnepolitikken Børnepolitikken Når kommunalbestyrelsen tager ansvar for børnepolitikken, får flere børn og unge med særlige behov det bedre. Den sammenhængende børnepolitik er kommunalbestyrelsens redskab til at fokusere på børn og unges ressourcer frem for deres vanskeligheder. Den sammenhængende børnepolitik udfordrer de kommunale politikere. Politikken skal tydeliggøre visioner og mål for indsatsen. Mål, der er operationelle, handlingsanvisende, og som kan omsættes i praksis dér, hvor børnene og de unge møder kommunen i hverdagen. Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at børn og unge med særlige behov får hjælp tidligt og sammenhængende, så begyndende vanskeligheder for barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Der skal fokus på børn og unges ressourcer frem for på deres vanskeligheder. Den sammenhængende børnepolitik bygger bro mellem almenområdet dagtilbud, folkeskole i kommunen og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte, hvad enten baggrunden er handicap, sociale eller personlige vilkår. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at indsatsen på tværs af sektorområder hænger sammen; at der er fælles mål for det forebyggende arbejde, tidlig indsats, rummelighed og social inklusion i almenområdet samt mål for, hvordan børn, familie og netværk inddrages. Det er vigtigt, at sundhedsplejersken, socialrådgiveren, pædagogen, læreren, psykologen og lederen har forståelse for børnepolitikken, så indsatsen for børn og unge med særlige behov opleves som et fælles ansvar. Kultur og positiv holdning til at indsatsen lykkes i et samspil, er en forudsætning.

9 Folketinget og andre aktørers syn på børnepolitikken Folketinget har besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den skal sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. I forlængelse heraf stilles der krav om, at der fastsættes standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Aktørerne peger på, at det er væsentligt for kommunerne at have fokus på følgende i børnepolitikken: at give børn og unge med særlige behov det rigtige tilbud første gang, at sætte fokus på en tidlig indsats, at lade faglighed og økonomi gå hånd i hånd, at rummelighed, inklusion og integration fordrer en særlig indsats, at viden, dokumentation og evaluering også bør ske på anbringelsesstedet, samt at den sammenhængende indsats også skal ses med barnet eller den unges øjne. Nogle aktører mener, at børnepolitikken skal understøtte større rummelighed og inklusion af børn og unge med særlige behov. Kommunerne skal forholde sig mere konkret til, hvordan de vil bringe almensystemet i stand til at rumme flere børn med behov for særlig støtte. Visionen om rummelighed i sig selv ændrer ingenting det gør kun handlingsanvisende mål, der kan følges konkret op på. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at børn og unge med særlige behov får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. opstiller handlingsanvisende mål for det forebyggende arbejde, tidlig indsats, rummelighed og inklusion i almenområdet samt mål for, hvordan børn, familie og netværk inddrages. drøfter, om indsatsen er tilstrækkelig sammenhængende og forebyggende, så problemerne ikke bliver så alvorlige, at børnene skal anbringes uden for hjemmet. følger op på, om forvaltningerne og lederne får børnepolitikkens værdier til at indgå som en naturlig del af medarbejdernes handlinger og beslutninger i det daglige arbejde med børn og unge. Arbejdet lykkes kun, når der tænkes og handles på tværs af fagområder. skaber klarhed om ansvaret på niveauerne under kommunalbestyrelsen. beslutter, hvordan der lokalt kan komme styr på, hvilke anbringelsessteder der er gode til hvad. Dernæst tager stilling til, hvordan der løbende skal evalueres og følges op på effekterne af indsatsen. løbende behandler og følger op på børnepolitikkens mål.

10 Styring Styring Der bruges hvert år milliarder af kroner på børn og unge med særlige behov uden tydelig effekt. Antallet af børn, der bliver anbragt, er konstant, og viden om, hvad der virker i indsatsen, er ikke klar. Det er kommunalbestyrelsens entydige ansvar at følge op på, om pengene til børn og unge med særlige behov bruges effektivt, og om indsatsen er tilstrækkelig kvalificeret. De kommunalpolitiske beslutninger styrer udviklingen! Effektiv ressourceudnyttelse kan handle om brug af budgetmodeller med incitamenter, der fremmer rummelighed og inklusion i almenområdet. Ressourcer, der i dag anvendes på området for børn og unge med særlige behov, kan måske anvendes mere optimalt i almenområdet. Kommunalbestyrelsen skal sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet for dag- og døgntilbud og overveje at etablere egne pladser til fornuftig pris. Effektiv ressourceudnyttelse kan også handle om, at indgribende foranstaltninger ikke iværksættes, uden at alternative muligheder er overvejet. Denne afvejning skal tage hensyn til faglige og økonomiske konsekvenser ved at vælge alternative muligheder. Herudover skal kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet for dag- eller døgntilbud og overveje at etablere egne pladser til fornuftig pris. Kommunalbestyrelsen kan ikke løse alle specialiserede opgaver selv. Der kan være behov for at købe og sælge pladser mellem kommuner og anvende regionale tilbud for at sikre driften. Dialog med andre kommuner om pris, kvalitet og udvikling af de specialiserede opgaver er derfor vigtig.

11 Folketinget og andre aktørers syn på styring Folketinget slår fast, at kernen i det lokale selvstyre er det serviceniveau, den enkelte kommune selv fastlægger inden for lovens rammer. Mange love og regler er ret generelle, netop for at give plads til lokale prioriteringer. Forudsætningen er den givne økonomiske ramme. Det kræver, at kommunalbestyrelsen påtager sig det ansvar og de opgaver, Folketinget har givet kommunalbestyrelsen som myndighed. Kommunerne bør ikke lade økonomiske hensyn gå forud for faglige vurderinger. Det er væsentligt, at den faglige og økonomiske styring hænger sammen. Folketinget og andre aktører mener, at kommunernes fornemste opgave med børn og unge med særlige behov er at forvalte aftaler for samarbejdet med private leverandører af den offentlige service. Den gode service kan kun opstå i mødet mellem den enkelte borger og leverandøren. Kommunalbestyrelsens opgave bliver så kun at udstikke klare mål for, hvad der skal leveres, og hvad målet er med hjælpen. Nogle aktører ønsker en systematisk tilgang til det sociale arbejde og mener, at børn og unge med særlige behov kan deles op i tre grupper børn med fysiske problemer, børn med sociokulturelle problemer og børn med belastende familieforhold. Metodefriheden er i spil, og der sammenlignes med sundhedsvæsenets metodiske behandling af sygdomme. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at ressourcerne til børn og unge med særlige behov anvendes med det mål, at de får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. har overblik og indsigt i området, så det er muligt at prioritere indsatsen inden for den økonomisk givne ramme. Det er vigtigt at kategorisere problemtyper inden for kommunens børne- og ungesager og kende differencen på dyre og billige tilbud. drøfter og beslutter, om en del af de ressourcer, der anvendes i dag på området for børn og unge med særlige behov, kan anvendes bedre i almenområdet. opstiller klare og konkrete mål for serviceniveauet, som kommunens medarbejdere kan styre efter i deres daglige arbejde, fx at indgribende foranstaltninger kun iværksættes, når alternative muligheder er overvejet. beslutter, at der så vidt muligt anvendes det bedste og billigste tilbud på tværs af de forskellige typer af anbringelsessteder og overvejer at etablere egne pladser til fornuftig pris. sikrer klarhed over hvem, der har ansvar i forskellige overgange. Fx fra almen- til specialsystem og fra barn til voksen. Klarhed er godt for det tværfaglige samarbejde. tager stilling til, hvordan budgettet kan rumme akutte og særligt dyre enkeltsager. beslutter IT-løsninger, der understøtter kvalitet i sagsbehandlingen.

12 Dokumentation Dokumentation Arbejdet med børn og unge med særlige behov er kendetegnet ved stor dynamik og variation. Udfordringen ved at dokumentere indsatsen er, at det, der virker for ét barn, ikke nødvendigvis virker for et andet. Den viden, der findes, er ofte mangelfuld, ikke systematiseret og meget spredt. Det er nemt at tælle antallet af anbringelser. Men hvad er effekten af indsatsen? Hvornår er det bedst at forebygge? Og hvornår er det bedst at anbringe? Svarene er vigtige for løsningen af opgaverne og for at hjælpe børn og unge med særlige behov på den bedste måde. Det der virker for ét barn, virker ikke nødvendigvis for et andet. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at sætte gang i arbejdet med at dokumentere. Børn og unge med særlige behov, deres forældre og alle niveauer i kommunen har interesse i, at der systematisk indsamles viden om effekten af indsatsen. Dokumentation skaber sikkerhed, tryghed og læring. Kommunalbestyrelsen skal sikre dokumentation for, at arbejdet med børn og unge med særlige behov lykkes. De mål, som sagsbehandleren i samarbejde med barnet og familien har sat for indsatsen, skal nås. For at lykkes er det en forudsætning, at tilbuddene aktivt bidrager. Det er nødvendigt, at leverandøren dokumenterer, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet. Som bestiller skal kommunalbestyrelsen samtidig være præcis på, hvad den forventer at opnå med indsatsen. Handleplanen for barnet eller den unge er udgangspunktet. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen sætter fokus på virkningen af indsatsen over for børn og unge med særlige behov. Kun på den måde er det muligt at prioritere, forbedre og udvikle indsatsen.

13 Folketinget og andre aktørers syn på dokumentation Folketinget lægger vægt på, at børn og unge med særlige behov får den service, de har krav på ifølge loven og inden for den enkelte kommunes serviceniveau. Der er brug for dokumentation, indikatorer og fælles begreber. Det giver viden til at sætte ind de rigtige steder. Og det sikrer et grundlag for at måle effekten: Virker det, vi gør, eller skal vi finde en anden metode? Aktører peger på, at dokumentation, så vidt det er muligt, skal være baseret på aktuelt bedste viden. Dette benævnes som evidens-kendsgerninger. Evidens er viden, der er samlet på baggrund af erfaringer fra praksis. Aktuelt bedste viden kan bruges til at træffe beslutning om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og med hvilke ressourcer. Andre aktører peger på, at der skal være opmærksomhed på den viden, der naturligt opstår i det daglige arbejde med børn og unge med særlige behov. Den enkelte medarbejder kan i praksis have en god forståelse for, hvad der virker over for de børn og unge, han eller hun arbejder med. I dag deles den viden kun sjældent i en bredere kreds. Gode resultater og erfaringer spredes ikke til andre, som kunne have gavn af denne viden. Det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle, fagfolkene, er derfor vigtig. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer dokumentation for, at børn og unge med særlige behov får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. sikrer, at alle leverandører dokumenterer, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet, og at kommunen er præcis på, hvad der forventes opnået med indsatsen. kender til effekt af kommunens indsats for børn og unge med særlige behov. I hvor høj grad indsatsen lykkes, om indsatsen tilrettelægges optimalt og med maksimal omkostningseffektivitet. beslutter, at viden om det der virker, bruges aktivt på alle niveauer og i det tværfaglige samarbejde. offentliggør og systematisk følger op på i hvor høj grad indsatsen for børn og unge med særlige behov lykkes. sikrer, at indsatsen løbende justeres og prioriteres, når der er fulgt op på effekten af indsatsen. overvejer, hvordan dele af handleplanen anvendes, så børn, forældre, sagsbehandlere og leverandører sammen kan fastsætte mål for indsatsen og følge op på, at målene nås.

14 Ledelse og medarbejdere Ledelse og medarbejdere Kommunerne overholder ikke lovgivningen. Socialt belastede børn lades i stikken. Udsatte børn er ofre for årtiers forsømmelser. Ledere og medarbejdere hører dagligt grov kritik af deres arbejde med børn og unge med særlige behov. Det er klart, hvis engagementet forsvinder. Samtidig betyder sammenlægninger, nye opgaver og flere regler om sagsbehandling, at ledere og medarbejdere oplever arbejdet hektisk. Fagligt dygtige ledere og medarbejdere har brug for anerkendelse og opbakning til dette arbejde. Udfordringen er at fastholde og rekruttere. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen forstår områdets kompleksitet og udfordringer. I højere grad end på almenområdet gælder det om at differentiere indsatsen. Fx i forhold til børnenes baggrund, deres forskellige behov og de tilbud, der passer det enkelte barn bedst på det givne tidspunkt. Det handler ikke om antallet af sager pr. medarbejder, men om at begrænse papirarbejdet og de mange indberetninger. Der er brug for, at kommunalbestyrelsen har tillid til, at ledere og medarbejdere træffer de rigtige beslutninger. Kommunalbestyrelsen bør aktivt anerkende den gode indsats. Det forudsætter, at den økonomiske ramme er fastlagt, at de politiske mål er klare, og at effekten af indsatsen er kendt. Der er også brug for stærk og engageret ledelse både i forvaltningen og på institutionerne. Lederne skal tage initiativ, inspirere til nye løsninger og skabe resultater. Den gode leder lytter, forstår, giver kvalificeret sparring og har modet til at gribe ind, når det er nødvendigt. Den attraktive arbejdsplads forudsætter, at medarbejderen kan bruge sin faglige styrke, får ansvar og oplever arbejdsglæde. Balancen mellem tid til administration og tid til barnet bør rykkes. Det handler ikke om antallet af sager, men om at begrænse papirarbejdet og de mange indberetninger.

15 Folketinget og andre aktørers syn på ledelse og medarbejdere Med kvalitetsreformen er det hensigten at forny og udvikle den offentlige velfærd gennem bedre ledelse og bedre rammer for medarbejderne. Trepartsaftalen indeholder en række initiativer om ledelse. Fx en ny offentlig lederuddannelse på diplomniveau, en fleksibel masteruddannelse i ledelse og lederevaluering. Trepartsaftalen sætter også fokus på behovet for et klart ledelsesrum for offentlige ledere. Inden for ledelsesrummet er der fortsat krav om at kvalitetsudvikle institutionernes ydelser. Resultaterne over for brugerne og den politiske ledelse skal dokumenteres. Nogle aktører peger på, at ledelse i kommunen adskiller sig væsentligt fra den private sektor. Kommunalbestyrelsen er folkevalgt, og kunderne er borgere med ret til lovbestemte serviceydelser og et fastlagt serviceniveau. Dertil kommer, at der er en legitim interesse for, hvordan kommunen varetager sine opgaver. Det giver helt særlige vilkår for ledelsesopgaven i kommunen. Gode ledere har stor betydning, mener mange aktører. Dygtige medarbejdere forlader ikke deres arbejdsplads de forlader deres dårlige ledere. Lederen skal være synlig og handlekraftig og skal samtidig kunne læse og forstå mennesker. Ledelse er en profession. Lederen skal træffe beslutninger og give feedback på faglige udfordringer på eget felt. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at ledere og medarbejdere kender mål og rammer for arbejdet med børn og unge med særlige behov, så børnene får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. tager stilling til, hvordan der bygges bro mellem den virkelighed, som medarbejderne arbejder i og den virkelighed, som medierne har skabt. Det er kommunalbestyrelsens udfordring at få landspolitikerne og medierne til at interessere sig for de gode historier. opstiller rammerne for, hvordan kommunen som organisation fastholder og tiltrækker fagligt kompetente medarbejdere. Fx rammer for gode arbejdsvilkår, muligheder for kompetenceudvikling, introduktionsforløb og gode faglige og kollegiale miljøer. forpligter lederen til at kende dokumentationen af indsatsen. Lederen er ansvarlig for at følge op med prioriteringer i forhold til medarbejdernes arbejde og ansvarsområder. sikrer en tydelig og professionel ledelse af samarbejdet på tværs af almen- og specialområdet. De forskellige fagligheder skal være et aktiv for beslutninger og handlinger. Der skal være helhed i opgaveløsningen. Lederne på specialinstitutionerne skal tættere på hinanden og på forvaltningen. overvejer at indføre resultatkontrakter for børne- og familiechefer samt institutionsledere med henblik på at fokusere rammer, mål og resultater.

16 Tilsyn Tilsyn Der sættes spørgsmålstegn ved, om kommunerne skal have lov til at kontrollere sig selv i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Det siges ofte, at tilsynet er mangelfuldt og utilstrækkeligt. Der er tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrelsen tager sit ansvar alvorligt. Ifølge loven skal tilsynet sikre, at børn og unge med særlige behov får den hjælp, de har ret til. Tilsynet skal også sikre, at hjælpen udføres fagligt og økonomisk forsvarligt samt sikre, at alvorlige problemer undgås. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med alle kommunens børn og unge også de, der er anbragt uden for hjemmet. Desuden omfatter tilsynspligten forholdene på de private opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier, som kommunen har godkendt som egnede anbringelsessteder. Det er vigtigt at have tjek på, at målene nås, så børnene får det bedre. Der findes ingen regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal organisere tilsynsopgaven eller hvor mange tilsynsbesøg, der skal være. Det vigtige er, at kommunalbestyrelsen gennem tilsynet får kendskab til, hvordan ressourcerne bliver prioriteret, og om der er effekt af indsatsen. Flere tilsyn i sig selv forbedrer ikke kvaliteten. Konkrete enkeltsager vil stadig dukke op i medierne uanset, at der indføres regler om mere og flere tilsyn. Det vigtige for kommunalbestyrelsen er at have tjek på, at målene nås, og at børnene får det bedre. Det er derfor nødvendigt, at kommunalbestyrelsen stiller krav til leverandørerne om at dokumentere, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal være tydelig på, hvad der forventes af indsatsen. Tilsynet kan blive en styrke i arbejdet.

17 Folketinget og andre aktørers syn på tilsyn Der er stort fokus på kommunernes tilsyn med egne indsatser over for børn og unge med særlige behov. Flere i Folketinget sætter spørgsmålstegn ved, om kommunerne skal have lov til at kontrollere sig selv i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Nogle foreslår en statslig tilsynsmyndighed, der kan føre kontrol med anbringelserne og også med, hvordan kommunerne klarer forebyggelse. Nogle aktører mener, at tilsynet skal flyttes væk fra den kommune, der har ansvaret for indsatsen; at der bør være et uvildigt tilsyn, som fx kan løses af nabokommunen, der ikke har interesser i klemme, tænker på økonomi eller har et loyalitetsproblem. Andre aktører peger på, at der går alt for lang tid mellem tilsynsbesøgene til det enkelte barn, når det først er anbragt hos en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution. Og mener, at god tilsynspraksis omfatter systematisk indsamling af både kvalitative og kvantitative data, og at tilsynsaktiviteter skal dokumenteres skriftligt. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: fører tilsyn med børn og unge med særlige behov, så de får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. drøfter, om kommunens tilsyn er tilstrækkeligt, og om det giver viden om, hvordan ressourcerne bliver prioriteret, og om der er effekt af indsatsen. udarbejder retningslinier for kommunens tilsyn og overvejer, hvordan tilsynet aktivt anvendes i den løbende kvalitetsudvikling. sikrer løbende opfølgning af effekten på indsatsen gennem målrettet tilsyn og dokumentation. Opfølgningen skal sikre en erfaringsopsamling på tværs af anbringelsessagerne, således at der genereres en viden om, hvad der virker. fører tilsyn med, at leverandørerne indfrier de krav, der stilles til opgaveløsningen. Fx at hjælpen udføres fagligt og økonomisk forsvarligt, og at der leveres en kvalificeret vurdering af barnet eller den unges udvikling.

18 KL s undersøgelse KL s undersøgelse KL s undersøgelse om det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov KL har i januar 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov. 85% af kommunerne har svaret. Spørgeskemaet er sendt til direktørerne med ansvar for området. Undersøgelsen tegner et billede af det kommunalpolitiske arbejde på området. Den politiske behandling i kommunalbestyrelse og fagudvalg har haft særligt fokus på økonomi og inklusion af børn og unge med særlige behov. Undersøgelsen viser, at der er grund til at sætte yderligere fokus på kommunalbestyrelsens ansvar for børn og unge med særlige behov. Der er behov for, at kommunalbestyrelsen skærper opmærksomheden fx på det tværkommunale samarbejde, effekten af indsatsen og brugertilfredsheden. Hvilken opmærksomhed har følgende temaer haft i den kommunalpolitiske debat om børn og unge med særlige behov det sidste år? Økonomistyring, budgetopfølgning mm. 86% 13% 1% Tværkommunalt samarbejde 19% 73% 8% Overholder kommunerne budgettet til børn og unge med særlige behov i 2008? Udvikling af nye tilbud Inklusion i dagtilbud 51% 46% 57% 39% 2% 4% Inklusion i skoler 73% 26% 1% Nej 65% 35% Ja Effekt af kommunens insats Rekruttering og fastholdelse af sagsbehandlere 44% 55% 1% 40% 45% 14% Ledelsesudvikling 24% 51% 25% Brugertilfredshed 17% 56% 27% Meget opmærksomhed Nogen opmærksomhed Ingen opmærksomhed

19 I hvor høj grad har den sammenhængende børnepolitik i 2008 givet anledning til følgende: I hvilke politiske fora er følgende temaer inden for området børn og unge med særlige behov behandlet i 2008? Øget tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer, pægagoger og lærere 51% 44% 5% 93% 98% 93% Tydelige mål for pædagoger, lærere, psykologer og sagsbehandlere i forbindelse med arbejdet på området 38% 57% 5% 85% 83% 83% Nye tilbud til unge med særlige behov, fx i nærmiljøet 43% 40% 17% 70% Fællesansvar for indsatsen over for børn og unge med særlige behov på tværs af dagtilbudsområdet, skoler, det sociale område, klubber mv. 10% 46% 46% 7% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 62% 44% I høj grad I nogen grad Slet ikke 39% 26% 19% Den sammenhængende børnepolitik Effekten af indsatsen Udvikling af nye tilbud Økonomi, budgetlægning Tværkommunalt samarbejde (fx KKRsamarbejde) Rekruttering og fastholdelse af sagsbehandlere KOMMUNALBESTYRELSEN FAGUDVALGET FOR OMRÅDET

20 Dreyer & Kvetny kjfbhkgjhdfkjghdfkbdjkbgjkdshgkjfdhkgljhfkjghfkjdghkjfhgkjfhkjghfkjghkfjhgkjfdhgkjhfkjghfkjhgkjfhgkj stiles til: Redaktionen er afsluttet i marts Alle spørgsmål vedrørende publikationen og det kommunalpolitiske arbejde med børn og unge med særlige behov kan KL, Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade 10, 2300 København S Tlf Du kan læse mere om KL s aktiviteter for børn og unge på KL s hjemmeside

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter: områ debeskrivelse, områ de 517 Udsåtte Børn 1. Indledning. område 517 Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar DAGTILBUD et kommunalpolitisk ansvar Det er nødvendigt at handle ambitiøst Et kommunalpolitisk ansvar 3 Dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar I efteråret 2007 besluttede

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2011 18-22åriges døgnophold i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT af de udfyldte

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2013 Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet 30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Orientering om ændring af lov om social service Pligt til at tilbyde handleplaner og etablering af kommunale døgntilbud.

Orientering om ændring af lov om social service Pligt til at tilbyde handleplaner og etablering af kommunale døgntilbud. Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Dato: 27. april 2004 Bkr/ J.nr. 216-510 Orientering om ændring af lov om social

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere