hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar"

Transkript

1 hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

2 fjkdsgfjkhgdsjhfgsjhkfgkdsgfkj gfdjhssgfjhdsgjhfgdsjhfgjhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh BØRNEPOLITIKKEN kjfbhkgjhdfkjghdfkbdjkbgjkdshgkjfd- STYRING hkgljhfkjghfkjdghkjfhgkjfhkjghfkjghk- fjhgkjfdhgkjhfkjghfkjhgkjfhgkj DOKUMENTATION LEDELSE OG MEDARBEJDERE TILSYN

3 Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar Børn og unge med særlige behov har dagligt en overskrift i medierne. Som regel på grund af omsorgssvigt, som bliver genstand for mediernes intense behandling. De kommunale politikere bliver gjort ansvarlige for svigtene, alt imens velfærdsministeren truer med øget centralisering og statslig regulering. Børn og unge er et fælles ansvar. Reformer om ny struktur, kvalitet i indhold og krav til sagsbehandling udfordrer kommunerne til at tænke nyt og stille op til både forandring og samarbejde. Der er brug for opmærksomhed, tillid og dialog. Kommunerne bruger mange penge på børn og unge med særlige behov. Og det ser ikke altid ud til, at det lykkes at hjælpe børnene tilstrækkeligt. Det skal gøres bedre! Et tydeligt kommunalpolitisk medansvar tager fat om børnenes muligheder gennem tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og viden om, hvad der virker. Det kommunalpolitiske råderum skal udnyttes og ikke yderligere indskrænkes af flere centralt fastsatte regler. Derfor udsender KL publikationen Børn & unge med særlige behov et kommunalpolitisk ansvar. Med publikationen ønsker KL sammen med kommunerne at sætte en ny fremadrettet dagsorden. En dagsorden, der bygger på et lokalt kommunalpolitisk ansvar og som fokuserer på kvalitet i opgaverne. Publikationen konkretiserer kommunalbestyrelsens ansvar for: Børnepolitikken Styring Dokumentation Ledelse og medarbejdere Tilsyn Det ser ikke altid ud til, at det lykkes at hjælpe børnene tilstrækkeligt. Det skal gøres bedre! Publikationen kan anvendes, når kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan den udmønter sit ansvar på området for børn og unge med særlige behov. Det første opslag indeholder fakta, der kan skabe overblik over området. Herefter har hvert af de fem ovenfor nævnte temaer hver sit opslag. På den måde kan kommunalbestyrelsen nemmere fokusere på det væsentligste. Hvert af de fem temaer er bygget op på samme måde. Indledningen stiller skarpt på, hvad temaet handler om. Derefter er der sat fokus på Folketinget og andre aktørers holdninger og syn på temaet. Og endelig et afsnit, hvor KL giver sit bud på, hvor kommunalbestyrelsen bør tage et ansvar. Derudover er der resultater af en undersøgelse, som KL har foretaget blandt landets kommuner. Den giver blandt andet et billede af, hvordan kommunalpolitikerne aktuelt arbejder med området for børn og unge med særlige behov. København, marts 2009 Erik Fabrin Formand Peter Gorm Hansen Adm. direktør

4 Fakta Anbringelsesområdet består af både offentlige og private leverandører Fakta Kommunalbestyrelsen har ifølge lovgivningen ansvaret for at yde støtte til børn og unge med særlige behov. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller den enkelte unges og familiens forhold. Ca. 2/3 af pladserne er private familiepleje og opholdssteder. Ca. 1/3 er kommunale eller regionale døgninstitutioner. (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Private: Offentlige: Antallet af børn og unge der modtager en forebyggende foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet Ca børn og unge af en årgang (ca. 10 %) modtager støtteforanstaltninger - forebyggelse eller anbringelse. Ca børn og unge i alderen 0-23 år er anbragt uden for hjemmet. Heraf er ca børn og unge (ca. 8 %) anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke (tvangsanbringelse). (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Anbragte børn og unge uden for hjemmet i 2007 Privat opholdssted Eget værelse, kost- og/eller efterskole m.m. 18% / % / % / 3591 Plejefamilie 43% / 6372 Støtteforanstaltninger: Anbringelser: Døgninstitution (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Plejefamilie: Døgninstitution: Privat opholdssted: Eget værelse m.m.:

5 Aldersfordeling på anbragte børn og unge i år 18% / 2679 Hvordan ser det ud i din kommune? 54% / år 0-3 år. 4% / % / år (Kilde: Ankestyrelsen) 0-3 år: 4-11 år: år: Børnene og de unges kendetegn 0 3 år 4 11 år år år Små børn er meget afhængige af deres forældre og deres evne til at være forældre. Tidlig opsporing og samarbejdet med sundhedsplejen, dagtilbud og forældrene er afgørende for de små børn. (Kilde: KL inspireret af Servicestyrelsen) Mindre børn skal sikres en god skolegang, og forældrene skal hjælpes til at understøtte barnets skolestart. Samarbejdet omkring overgange mellem dagtilbud og skole er vigtigt. Større børn - betweenagere og teenagere - er ved at give slip på barndommen og er ofte i oprør og ved at løsrive sig fra forældre og andre nære voksne i deres liv. Det er vigtigt at fastholde de unge i et godt skoleforløb og fritidsliv og sikre, at de holdes ude af kriminalitet og misbrug. Fællesskaber med andre unge bliver meget vigtige. Unge er på vej ind i voksentilværelsen og skal til at klare sig selv flytte i egen bolig, færdiggøre uddannelsen eller finde et job. Det vigtigste er at hjælpe de unge til at få en god overgang til voksentilværelsen og at hjælpe dem til at klare sig selv år: Typer af foranstaltninger Børn og unge med særlige behov fx er det Børn og unge med psykiske problemer, fx spiseforstyrrelser eller selvskadere Børn og unge, der er autister i mere eller mindre svær grad Børn og unge, der har en meget indad- eller udadreagerende adfærd Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse, fx syns-, høre- eller kommunikationsproblemer Børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, fx udviklingshæmmede eller hjerneskadede Unge kriminelle Unge misbrugere, fx stofmisbrugere Børn af forældre, der fx er misbrugere, psykisk syge eller udviklingshæmmede Vordende forældre, fx gravide stofmisbrugere (Kilde: KL) Konsulentbistand Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer Døgnophold for forældre og barn Aflastningsordning Personlig rådgiver for barnet eller den unge Fast kontaktperson for barnet, den unge eller familien Formidling af praktiktilbud Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende foranstaltning Dagbehandlingstilbud med både skole- og behandlingstilbud Anbringelse (Kilde: KL)

6 Fakta Registrerede hjemgivelser og andre ophør fordelt på årsager til hjemgivelse eller ophør (korrigerede tal) 2007 Antal Procent Hjemgivelse, formålet med anbringelsen er opnået Hjemgivelse, formålet med anbringelsen blev ikke opnået Hjemgivelse på forældremyndighedsindehavers begæring Hjemgivelse da den unge over 15 år har trukket samtykke tilbage Hjemgivelse, børn og unge-udvalget har ikke tiltrådt forlænget anbringelse Hjemgivelse, Ankestyrelsen har hjemgivet barnet/den unge Hjemgivelse, Byretten har ophævet afgørelsen om anbringelse Ophør idet den unge fyldte 18 år Ophør af efterværn med døgnophold Sagsophør idet der ikke kunne findes et egnet anbringelsessted Sagsophør idet sagen er overdraget til ny handlekommune Andet ophør/sagsophør Ophør i alt Procenterne summer ikke til 100, da ophør af anbringelse kan ske af mere end én årsag. (Kilde: Ankestyrelsen) Henvendelse fra forældremyndighedsindehaver Kommunens eget initiativ Henvendelse fra barnet/den unge selv Underretning fra skole, dagtilbud eller fritidshjem Underretning fra anden i familien/bekendtskabskredsen Underretning fra politi og/eller domstol Underretning fra sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet i øvrigt Underretning fra andre Anledning til at anbringelsessagen blev rejst, % 12% 12% Hvordan ser det ud i din kommune? 19% 32% 30% 31% 53% Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for flere afkrydsninger. (Kilde: Ankestyrelsen) Hvordan ser det ud i din kommune? Hjemgivelser: Andre ophør: Forældremyndighedsindehaver: Kommunen: Barnet/den unge: Skole, dagtilbud eller fritidshjem: Familien/bekendtskabskredsen: Politi og/eller domstol: Sundhedsplejen eller sundhedsvæsenet: Andre:

7 Økonomi Kommunerne budgetterer i 2009 med ca. 12 mia. kr. til støtte til børn og unge med særlige behov. Udgifterne til børn og unge med særlige behov er gennem årene steget betydeligt mere end udgiftsudviklingen i øvrigt. Det kan der være mange forklaringer på. Fx stigende krav om støtte fra forældre, bedre diagnosemuligheder, stor bevågenhed fra Folketing og medier eller øget kommunalt serviceniveau. Udgiftsfordelingen i budget 2009 (pct/mia. kr.) Døgninstitutioner 26% / 3,1 Sikrede institutioner 3% / 0,3 43% / 5,2 Plejefamilier og private opholdssteder Eksempler på gennemsnitsprisen på en plads på et anbringelsessted (2008): ca. kr i plejefamilier ca. kr på døgninstitutioner til børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer ca. kr på private opholdssteder (Kilde: KL - beregning via et antal kommuner) 28% / 3,4 Forebyggende foranstaltninger (Kilde: Kommunernes budgetindberetning til Velfærdsministeriet oktober 2008) Hvordan ser det ud i din kommune? Hvordan ser det ud i din kommune? Plejefamilier: Døgninstitutioner: Private opholdssteder: Plejefamilier og private opholdssteder: Forebyggende foranstaltninger: Døgninstitutioner: Sikrede institutioner:

8 Børnepolitikken Børnepolitikken Når kommunalbestyrelsen tager ansvar for børnepolitikken, får flere børn og unge med særlige behov det bedre. Den sammenhængende børnepolitik er kommunalbestyrelsens redskab til at fokusere på børn og unges ressourcer frem for deres vanskeligheder. Den sammenhængende børnepolitik udfordrer de kommunale politikere. Politikken skal tydeliggøre visioner og mål for indsatsen. Mål, der er operationelle, handlingsanvisende, og som kan omsættes i praksis dér, hvor børnene og de unge møder kommunen i hverdagen. Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at børn og unge med særlige behov får hjælp tidligt og sammenhængende, så begyndende vanskeligheder for barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Der skal fokus på børn og unges ressourcer frem for på deres vanskeligheder. Den sammenhængende børnepolitik bygger bro mellem almenområdet dagtilbud, folkeskole i kommunen og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte, hvad enten baggrunden er handicap, sociale eller personlige vilkår. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at indsatsen på tværs af sektorområder hænger sammen; at der er fælles mål for det forebyggende arbejde, tidlig indsats, rummelighed og social inklusion i almenområdet samt mål for, hvordan børn, familie og netværk inddrages. Det er vigtigt, at sundhedsplejersken, socialrådgiveren, pædagogen, læreren, psykologen og lederen har forståelse for børnepolitikken, så indsatsen for børn og unge med særlige behov opleves som et fælles ansvar. Kultur og positiv holdning til at indsatsen lykkes i et samspil, er en forudsætning.

9 Folketinget og andre aktørers syn på børnepolitikken Folketinget har besluttet, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den skal sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. I forlængelse heraf stilles der krav om, at der fastsættes standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Aktørerne peger på, at det er væsentligt for kommunerne at have fokus på følgende i børnepolitikken: at give børn og unge med særlige behov det rigtige tilbud første gang, at sætte fokus på en tidlig indsats, at lade faglighed og økonomi gå hånd i hånd, at rummelighed, inklusion og integration fordrer en særlig indsats, at viden, dokumentation og evaluering også bør ske på anbringelsesstedet, samt at den sammenhængende indsats også skal ses med barnet eller den unges øjne. Nogle aktører mener, at børnepolitikken skal understøtte større rummelighed og inklusion af børn og unge med særlige behov. Kommunerne skal forholde sig mere konkret til, hvordan de vil bringe almensystemet i stand til at rumme flere børn med behov for særlig støtte. Visionen om rummelighed i sig selv ændrer ingenting det gør kun handlingsanvisende mål, der kan følges konkret op på. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at børn og unge med særlige behov får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. opstiller handlingsanvisende mål for det forebyggende arbejde, tidlig indsats, rummelighed og inklusion i almenområdet samt mål for, hvordan børn, familie og netværk inddrages. drøfter, om indsatsen er tilstrækkelig sammenhængende og forebyggende, så problemerne ikke bliver så alvorlige, at børnene skal anbringes uden for hjemmet. følger op på, om forvaltningerne og lederne får børnepolitikkens værdier til at indgå som en naturlig del af medarbejdernes handlinger og beslutninger i det daglige arbejde med børn og unge. Arbejdet lykkes kun, når der tænkes og handles på tværs af fagområder. skaber klarhed om ansvaret på niveauerne under kommunalbestyrelsen. beslutter, hvordan der lokalt kan komme styr på, hvilke anbringelsessteder der er gode til hvad. Dernæst tager stilling til, hvordan der løbende skal evalueres og følges op på effekterne af indsatsen. løbende behandler og følger op på børnepolitikkens mål.

10 Styring Styring Der bruges hvert år milliarder af kroner på børn og unge med særlige behov uden tydelig effekt. Antallet af børn, der bliver anbragt, er konstant, og viden om, hvad der virker i indsatsen, er ikke klar. Det er kommunalbestyrelsens entydige ansvar at følge op på, om pengene til børn og unge med særlige behov bruges effektivt, og om indsatsen er tilstrækkelig kvalificeret. De kommunalpolitiske beslutninger styrer udviklingen! Effektiv ressourceudnyttelse kan handle om brug af budgetmodeller med incitamenter, der fremmer rummelighed og inklusion i almenområdet. Ressourcer, der i dag anvendes på området for børn og unge med særlige behov, kan måske anvendes mere optimalt i almenområdet. Kommunalbestyrelsen skal sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet for dag- og døgntilbud og overveje at etablere egne pladser til fornuftig pris. Effektiv ressourceudnyttelse kan også handle om, at indgribende foranstaltninger ikke iværksættes, uden at alternative muligheder er overvejet. Denne afvejning skal tage hensyn til faglige og økonomiske konsekvenser ved at vælge alternative muligheder. Herudover skal kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet for dag- eller døgntilbud og overveje at etablere egne pladser til fornuftig pris. Kommunalbestyrelsen kan ikke løse alle specialiserede opgaver selv. Der kan være behov for at købe og sælge pladser mellem kommuner og anvende regionale tilbud for at sikre driften. Dialog med andre kommuner om pris, kvalitet og udvikling af de specialiserede opgaver er derfor vigtig.

11 Folketinget og andre aktørers syn på styring Folketinget slår fast, at kernen i det lokale selvstyre er det serviceniveau, den enkelte kommune selv fastlægger inden for lovens rammer. Mange love og regler er ret generelle, netop for at give plads til lokale prioriteringer. Forudsætningen er den givne økonomiske ramme. Det kræver, at kommunalbestyrelsen påtager sig det ansvar og de opgaver, Folketinget har givet kommunalbestyrelsen som myndighed. Kommunerne bør ikke lade økonomiske hensyn gå forud for faglige vurderinger. Det er væsentligt, at den faglige og økonomiske styring hænger sammen. Folketinget og andre aktører mener, at kommunernes fornemste opgave med børn og unge med særlige behov er at forvalte aftaler for samarbejdet med private leverandører af den offentlige service. Den gode service kan kun opstå i mødet mellem den enkelte borger og leverandøren. Kommunalbestyrelsens opgave bliver så kun at udstikke klare mål for, hvad der skal leveres, og hvad målet er med hjælpen. Nogle aktører ønsker en systematisk tilgang til det sociale arbejde og mener, at børn og unge med særlige behov kan deles op i tre grupper børn med fysiske problemer, børn med sociokulturelle problemer og børn med belastende familieforhold. Metodefriheden er i spil, og der sammenlignes med sundhedsvæsenets metodiske behandling af sygdomme. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at ressourcerne til børn og unge med særlige behov anvendes med det mål, at de får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. har overblik og indsigt i området, så det er muligt at prioritere indsatsen inden for den økonomisk givne ramme. Det er vigtigt at kategorisere problemtyper inden for kommunens børne- og ungesager og kende differencen på dyre og billige tilbud. drøfter og beslutter, om en del af de ressourcer, der anvendes i dag på området for børn og unge med særlige behov, kan anvendes bedre i almenområdet. opstiller klare og konkrete mål for serviceniveauet, som kommunens medarbejdere kan styre efter i deres daglige arbejde, fx at indgribende foranstaltninger kun iværksættes, når alternative muligheder er overvejet. beslutter, at der så vidt muligt anvendes det bedste og billigste tilbud på tværs af de forskellige typer af anbringelsessteder og overvejer at etablere egne pladser til fornuftig pris. sikrer klarhed over hvem, der har ansvar i forskellige overgange. Fx fra almen- til specialsystem og fra barn til voksen. Klarhed er godt for det tværfaglige samarbejde. tager stilling til, hvordan budgettet kan rumme akutte og særligt dyre enkeltsager. beslutter IT-løsninger, der understøtter kvalitet i sagsbehandlingen.

12 Dokumentation Dokumentation Arbejdet med børn og unge med særlige behov er kendetegnet ved stor dynamik og variation. Udfordringen ved at dokumentere indsatsen er, at det, der virker for ét barn, ikke nødvendigvis virker for et andet. Den viden, der findes, er ofte mangelfuld, ikke systematiseret og meget spredt. Det er nemt at tælle antallet af anbringelser. Men hvad er effekten af indsatsen? Hvornår er det bedst at forebygge? Og hvornår er det bedst at anbringe? Svarene er vigtige for løsningen af opgaverne og for at hjælpe børn og unge med særlige behov på den bedste måde. Det der virker for ét barn, virker ikke nødvendigvis for et andet. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at sætte gang i arbejdet med at dokumentere. Børn og unge med særlige behov, deres forældre og alle niveauer i kommunen har interesse i, at der systematisk indsamles viden om effekten af indsatsen. Dokumentation skaber sikkerhed, tryghed og læring. Kommunalbestyrelsen skal sikre dokumentation for, at arbejdet med børn og unge med særlige behov lykkes. De mål, som sagsbehandleren i samarbejde med barnet og familien har sat for indsatsen, skal nås. For at lykkes er det en forudsætning, at tilbuddene aktivt bidrager. Det er nødvendigt, at leverandøren dokumenterer, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet. Som bestiller skal kommunalbestyrelsen samtidig være præcis på, hvad den forventer at opnå med indsatsen. Handleplanen for barnet eller den unge er udgangspunktet. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen sætter fokus på virkningen af indsatsen over for børn og unge med særlige behov. Kun på den måde er det muligt at prioritere, forbedre og udvikle indsatsen.

13 Folketinget og andre aktørers syn på dokumentation Folketinget lægger vægt på, at børn og unge med særlige behov får den service, de har krav på ifølge loven og inden for den enkelte kommunes serviceniveau. Der er brug for dokumentation, indikatorer og fælles begreber. Det giver viden til at sætte ind de rigtige steder. Og det sikrer et grundlag for at måle effekten: Virker det, vi gør, eller skal vi finde en anden metode? Aktører peger på, at dokumentation, så vidt det er muligt, skal være baseret på aktuelt bedste viden. Dette benævnes som evidens-kendsgerninger. Evidens er viden, der er samlet på baggrund af erfaringer fra praksis. Aktuelt bedste viden kan bruges til at træffe beslutning om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og med hvilke ressourcer. Andre aktører peger på, at der skal være opmærksomhed på den viden, der naturligt opstår i det daglige arbejde med børn og unge med særlige behov. Den enkelte medarbejder kan i praksis have en god forståelse for, hvad der virker over for de børn og unge, han eller hun arbejder med. I dag deles den viden kun sjældent i en bredere kreds. Gode resultater og erfaringer spredes ikke til andre, som kunne have gavn af denne viden. Det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle, fagfolkene, er derfor vigtig. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer dokumentation for, at børn og unge med særlige behov får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. sikrer, at alle leverandører dokumenterer, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet, og at kommunen er præcis på, hvad der forventes opnået med indsatsen. kender til effekt af kommunens indsats for børn og unge med særlige behov. I hvor høj grad indsatsen lykkes, om indsatsen tilrettelægges optimalt og med maksimal omkostningseffektivitet. beslutter, at viden om det der virker, bruges aktivt på alle niveauer og i det tværfaglige samarbejde. offentliggør og systematisk følger op på i hvor høj grad indsatsen for børn og unge med særlige behov lykkes. sikrer, at indsatsen løbende justeres og prioriteres, når der er fulgt op på effekten af indsatsen. overvejer, hvordan dele af handleplanen anvendes, så børn, forældre, sagsbehandlere og leverandører sammen kan fastsætte mål for indsatsen og følge op på, at målene nås.

14 Ledelse og medarbejdere Ledelse og medarbejdere Kommunerne overholder ikke lovgivningen. Socialt belastede børn lades i stikken. Udsatte børn er ofre for årtiers forsømmelser. Ledere og medarbejdere hører dagligt grov kritik af deres arbejde med børn og unge med særlige behov. Det er klart, hvis engagementet forsvinder. Samtidig betyder sammenlægninger, nye opgaver og flere regler om sagsbehandling, at ledere og medarbejdere oplever arbejdet hektisk. Fagligt dygtige ledere og medarbejdere har brug for anerkendelse og opbakning til dette arbejde. Udfordringen er at fastholde og rekruttere. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen forstår områdets kompleksitet og udfordringer. I højere grad end på almenområdet gælder det om at differentiere indsatsen. Fx i forhold til børnenes baggrund, deres forskellige behov og de tilbud, der passer det enkelte barn bedst på det givne tidspunkt. Det handler ikke om antallet af sager pr. medarbejder, men om at begrænse papirarbejdet og de mange indberetninger. Der er brug for, at kommunalbestyrelsen har tillid til, at ledere og medarbejdere træffer de rigtige beslutninger. Kommunalbestyrelsen bør aktivt anerkende den gode indsats. Det forudsætter, at den økonomiske ramme er fastlagt, at de politiske mål er klare, og at effekten af indsatsen er kendt. Der er også brug for stærk og engageret ledelse både i forvaltningen og på institutionerne. Lederne skal tage initiativ, inspirere til nye løsninger og skabe resultater. Den gode leder lytter, forstår, giver kvalificeret sparring og har modet til at gribe ind, når det er nødvendigt. Den attraktive arbejdsplads forudsætter, at medarbejderen kan bruge sin faglige styrke, får ansvar og oplever arbejdsglæde. Balancen mellem tid til administration og tid til barnet bør rykkes. Det handler ikke om antallet af sager, men om at begrænse papirarbejdet og de mange indberetninger.

15 Folketinget og andre aktørers syn på ledelse og medarbejdere Med kvalitetsreformen er det hensigten at forny og udvikle den offentlige velfærd gennem bedre ledelse og bedre rammer for medarbejderne. Trepartsaftalen indeholder en række initiativer om ledelse. Fx en ny offentlig lederuddannelse på diplomniveau, en fleksibel masteruddannelse i ledelse og lederevaluering. Trepartsaftalen sætter også fokus på behovet for et klart ledelsesrum for offentlige ledere. Inden for ledelsesrummet er der fortsat krav om at kvalitetsudvikle institutionernes ydelser. Resultaterne over for brugerne og den politiske ledelse skal dokumenteres. Nogle aktører peger på, at ledelse i kommunen adskiller sig væsentligt fra den private sektor. Kommunalbestyrelsen er folkevalgt, og kunderne er borgere med ret til lovbestemte serviceydelser og et fastlagt serviceniveau. Dertil kommer, at der er en legitim interesse for, hvordan kommunen varetager sine opgaver. Det giver helt særlige vilkår for ledelsesopgaven i kommunen. Gode ledere har stor betydning, mener mange aktører. Dygtige medarbejdere forlader ikke deres arbejdsplads de forlader deres dårlige ledere. Lederen skal være synlig og handlekraftig og skal samtidig kunne læse og forstå mennesker. Ledelse er en profession. Lederen skal træffe beslutninger og give feedback på faglige udfordringer på eget felt. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: sikrer, at ledere og medarbejdere kender mål og rammer for arbejdet med børn og unge med særlige behov, så børnene får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. tager stilling til, hvordan der bygges bro mellem den virkelighed, som medarbejderne arbejder i og den virkelighed, som medierne har skabt. Det er kommunalbestyrelsens udfordring at få landspolitikerne og medierne til at interessere sig for de gode historier. opstiller rammerne for, hvordan kommunen som organisation fastholder og tiltrækker fagligt kompetente medarbejdere. Fx rammer for gode arbejdsvilkår, muligheder for kompetenceudvikling, introduktionsforløb og gode faglige og kollegiale miljøer. forpligter lederen til at kende dokumentationen af indsatsen. Lederen er ansvarlig for at følge op med prioriteringer i forhold til medarbejdernes arbejde og ansvarsområder. sikrer en tydelig og professionel ledelse af samarbejdet på tværs af almen- og specialområdet. De forskellige fagligheder skal være et aktiv for beslutninger og handlinger. Der skal være helhed i opgaveløsningen. Lederne på specialinstitutionerne skal tættere på hinanden og på forvaltningen. overvejer at indføre resultatkontrakter for børne- og familiechefer samt institutionsledere med henblik på at fokusere rammer, mål og resultater.

16 Tilsyn Tilsyn Der sættes spørgsmålstegn ved, om kommunerne skal have lov til at kontrollere sig selv i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Det siges ofte, at tilsynet er mangelfuldt og utilstrækkeligt. Der er tvivl om, hvorvidt kommunalbestyrelsen tager sit ansvar alvorligt. Ifølge loven skal tilsynet sikre, at børn og unge med særlige behov får den hjælp, de har ret til. Tilsynet skal også sikre, at hjælpen udføres fagligt og økonomisk forsvarligt samt sikre, at alvorlige problemer undgås. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med alle kommunens børn og unge også de, der er anbragt uden for hjemmet. Desuden omfatter tilsynspligten forholdene på de private opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier, som kommunen har godkendt som egnede anbringelsessteder. Det er vigtigt at have tjek på, at målene nås, så børnene får det bedre. Der findes ingen regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal organisere tilsynsopgaven eller hvor mange tilsynsbesøg, der skal være. Det vigtige er, at kommunalbestyrelsen gennem tilsynet får kendskab til, hvordan ressourcerne bliver prioriteret, og om der er effekt af indsatsen. Flere tilsyn i sig selv forbedrer ikke kvaliteten. Konkrete enkeltsager vil stadig dukke op i medierne uanset, at der indføres regler om mere og flere tilsyn. Det vigtige for kommunalbestyrelsen er at have tjek på, at målene nås, og at børnene får det bedre. Det er derfor nødvendigt, at kommunalbestyrelsen stiller krav til leverandørerne om at dokumentere, at børn og unge med særlige behov har gavn af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal være tydelig på, hvad der forventes af indsatsen. Tilsynet kan blive en styrke i arbejdet.

17 Folketinget og andre aktørers syn på tilsyn Der er stort fokus på kommunernes tilsyn med egne indsatser over for børn og unge med særlige behov. Flere i Folketinget sætter spørgsmålstegn ved, om kommunerne skal have lov til at kontrollere sig selv i arbejdet med børn og unge med særlige behov. Nogle foreslår en statslig tilsynsmyndighed, der kan føre kontrol med anbringelserne og også med, hvordan kommunerne klarer forebyggelse. Nogle aktører mener, at tilsynet skal flyttes væk fra den kommune, der har ansvaret for indsatsen; at der bør være et uvildigt tilsyn, som fx kan løses af nabokommunen, der ikke har interesser i klemme, tænker på økonomi eller har et loyalitetsproblem. Andre aktører peger på, at der går alt for lang tid mellem tilsynsbesøgene til det enkelte barn, når det først er anbragt hos en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution. Og mener, at god tilsynspraksis omfatter systematisk indsamling af både kvalitative og kvantitative data, og at tilsynsaktiviteter skal dokumenteres skriftligt. Det kommunalpolitiske ansvar KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen: fører tilsyn med børn og unge med særlige behov, så de får de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende på trods af deres individuelle vanskeligheder. drøfter, om kommunens tilsyn er tilstrækkeligt, og om det giver viden om, hvordan ressourcerne bliver prioriteret, og om der er effekt af indsatsen. udarbejder retningslinier for kommunens tilsyn og overvejer, hvordan tilsynet aktivt anvendes i den løbende kvalitetsudvikling. sikrer løbende opfølgning af effekten på indsatsen gennem målrettet tilsyn og dokumentation. Opfølgningen skal sikre en erfaringsopsamling på tværs af anbringelsessagerne, således at der genereres en viden om, hvad der virker. fører tilsyn med, at leverandørerne indfrier de krav, der stilles til opgaveløsningen. Fx at hjælpen udføres fagligt og økonomisk forsvarligt, og at der leveres en kvalificeret vurdering af barnet eller den unges udvikling.

18 KL s undersøgelse KL s undersøgelse KL s undersøgelse om det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov KL har i januar 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om det kommunalpolitiske ansvar for børn og unge med særlige behov. 85% af kommunerne har svaret. Spørgeskemaet er sendt til direktørerne med ansvar for området. Undersøgelsen tegner et billede af det kommunalpolitiske arbejde på området. Den politiske behandling i kommunalbestyrelse og fagudvalg har haft særligt fokus på økonomi og inklusion af børn og unge med særlige behov. Undersøgelsen viser, at der er grund til at sætte yderligere fokus på kommunalbestyrelsens ansvar for børn og unge med særlige behov. Der er behov for, at kommunalbestyrelsen skærper opmærksomheden fx på det tværkommunale samarbejde, effekten af indsatsen og brugertilfredsheden. Hvilken opmærksomhed har følgende temaer haft i den kommunalpolitiske debat om børn og unge med særlige behov det sidste år? Økonomistyring, budgetopfølgning mm. 86% 13% 1% Tværkommunalt samarbejde 19% 73% 8% Overholder kommunerne budgettet til børn og unge med særlige behov i 2008? Udvikling af nye tilbud Inklusion i dagtilbud 51% 46% 57% 39% 2% 4% Inklusion i skoler 73% 26% 1% Nej 65% 35% Ja Effekt af kommunens insats Rekruttering og fastholdelse af sagsbehandlere 44% 55% 1% 40% 45% 14% Ledelsesudvikling 24% 51% 25% Brugertilfredshed 17% 56% 27% Meget opmærksomhed Nogen opmærksomhed Ingen opmærksomhed

19 I hvor høj grad har den sammenhængende børnepolitik i 2008 givet anledning til følgende: I hvilke politiske fora er følgende temaer inden for området børn og unge med særlige behov behandlet i 2008? Øget tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer, pægagoger og lærere 51% 44% 5% 93% 98% 93% Tydelige mål for pædagoger, lærere, psykologer og sagsbehandlere i forbindelse med arbejdet på området 38% 57% 5% 85% 83% 83% Nye tilbud til unge med særlige behov, fx i nærmiljøet 43% 40% 17% 70% Fællesansvar for indsatsen over for børn og unge med særlige behov på tværs af dagtilbudsområdet, skoler, det sociale område, klubber mv. 10% 46% 46% 7% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 62% 44% I høj grad I nogen grad Slet ikke 39% 26% 19% Den sammenhængende børnepolitik Effekten af indsatsen Udvikling af nye tilbud Økonomi, budgetlægning Tværkommunalt samarbejde (fx KKRsamarbejde) Rekruttering og fastholdelse af sagsbehandlere KOMMUNALBESTYRELSEN FAGUDVALGET FOR OMRÅDET

20 Dreyer & Kvetny kjfbhkgjhdfkjghdfkbdjkbgjkdshgkjfdhkgljhfkjghfkjdghkjfhgkjfhkjghfkjghkfjhgkjfdhgkjhfkjghfkjhgkjfhgkj stiles til: Redaktionen er afsluttet i marts Alle spørgsmål vedrørende publikationen og det kommunalpolitiske arbejde med børn og unge med særlige behov kan KL, Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade 10, 2300 København S Tlf Du kan læse mere om KL s aktiviteter for børn og unge på KL s hjemmeside

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE

ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE ET NYT SOCIALTILSYN BEDRE KVALITET FOR UDSATTE BØRN OG VOKSNE Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne 1 INDLEDNING - Et nyt socialtilsyn - Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne...5

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Kvalitet på børneområdet

Kvalitet på børneområdet Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN?

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 Postboks 9080 2450 København SV T: 33 41 12 00 M: ast@ast.dk 1. Anbringelsesstatistikken For at styrke dokumentationen

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur.

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur. Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven Bente Adolphsen cand. jur. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn foranstaltninger efter Serviceloven. Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET

STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål [navn] [cpr.nr.] [Folkeregisteradresse] Moderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Angiv

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 Udelades. Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2014 Servicelovens regler om børn og unge 16. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2014 16. udgave, 1. oplag, 2013 Frydenlund

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Børn- og ungehåndbogen

Børn- og ungehåndbogen Erik Jappe Børn- og ungehåndbogen 2013 Servicelovens regler om børn og unge 15. reviderede udgave Frydenlund Børn- og ungehåndbogen 2013 15. udgave, 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-219-4

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

cpr.nr. Folkeregisteradresse Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Navn: Adresse: Telefon: E-mail:

cpr.nr. Folkeregisteradresse Adresse: Telefon: E-mail: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Navn: Adresse: Telefon: E-mail: STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE BØRNEOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål Navn cpr.nr. Folkeregisteradresse Moderen:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere