Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland"

Transkript

1 Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INTERNATIONALE MATEMATIKSPØRGSMÅL (TIMSS) AFPRØVET I GRØNLAND UNDERSØGELSENS RAMME UNDERSØGELSENS UDFORMNING UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ELEVHÆFTET ELEVSPØRGESKEMAET ANALYSER PERSPEKTIVERING Side 2

3 Forord Matematik er et af de centrale udgangspunkter for de videre studier indenfor naturvidenskabelige fag på de højere- og videregående uddannelser. Der vil uden tvivl og givetvis indenfor en kort tidshorisont - være en stigende efterspørgsel efter personer, med kompetencer indenfor naturvidenskabelige discipliner (ingeniører mv.), blandt andet i forbindelse med den forventede øgede aktivitet indenfor mineog råstofområdet i samfundet. Det er derfor af uddannelsespolitiske/strategiske årsager meget vigtigt, at vores unge står godt rustet på det naturvidenskabelige område, klar til at imødekomme de krav, som de kommende væksterhverv vil stille. Og med den konsekvens, at så mange hjemmehørende som muligt, kan påtage sig de jobmuligheder, der forventes mange af i fremtiden. Desværre må det konstateres, at mange elever lige nu forlader folkeskolen med ringe færdigheder i matematik. Ved afgangsprøverne i 2011 var gennemsnittene i matematik i prøvedisciplinerne skriftlig og problemregning de laveste blandt alle disciplinerne i de aflagte prøver. Desuden har trintestresultaterne ikke vist samme positive udvikling siden 2006, som det har kunnet spores i de øvrige trintestfag. Inerisaavik ser med alvor på denne øjeblikkelige situation, og derfor blev det besluttet i 2011 at analysere situationen nærmere, for at tilvejebringe et godt grundlag for den videre udvikling af faget. Et vigtigt element af en sådan analyse indeholder en vurdering af de grønlandske Trintests og en evaluering af grønlandske elevers færdighedsniveau, målt gennem trintestene. En praktisk indfaldsvinkel til dette har været, at sammenligne grønlandske elever ved at lade dem besvare matematikopgaver i internationalt regi. Det blev besluttet at vurdere, hvordan grønlandske elever kunne klare internationale matematikspørgsmål og, samtidig med at se på, hvordan danske elever ville kunne klare de grønlandske matematikopgaver i fra trintestene. Resultaterne fra undersøgelsen er på mange måder opløftende: Grønlandske elever på mellemtrinnet besvarer internationale matematikspørgsmål i det internationale midterfelt, dvs. på linje med elever fra Norge. Danske elever klarer de grønlandske trintestspørgsmål en smule bedre end i grønlandske elever, men forskellen er ikke markant. Det betyder på den ene side, at trintestene ser ud til at repræsentere nogle udfordringer, der i sværhedsgrad er sammenlignelige med internationale opgaver og, på den anden side, at de grønlandske elevers niveau på disse opgaver ligger i midten som sammenligningen med Norge antyder. Måske betyder det alt i alt, at forordningen om folkeskolen og dens principper så småt er ved at kunne ses på præstationerne på yngste- og mellemtrinnet? Vigtigst af alt er dog, at resultaterne giver stof til eftertanke og en ansporing til at gøre undervisningen i matematik endnu bedre. Med denne publikation introducerer Inerisaviik hermed en ny måde at publicere de mange videnskabelige og interessante resultater, der løbende skabes i evalueringsafdelingen, på. Formen kaldes et Arbejdspapir, og dette er hermed det første af slagsen, der præsenterer resultaterne af afprøvningen af internationalt anerkendte matematikspørgsmål i Grønland. Senere på året præsenteres Side 3

4 undersøgelsen den anden vej, ved at vise hvordan danske elever har besvaret de grønlandske Trintest. Med disse arbejdspapirer ønsker vi at formidle videnskabelige resultater om undervisning på en hurtig og let forståelig måde og for den bredere offentlighed. Arbejdspapirer behøver ikke nødvendigvis at komme rundt om alle hjørner af et emne område, hvilket typisk sker i de trykte publikationer, som fx de trykte Trintestrapporter. Der vil senere også komme en mere udførlig rapport fra afprøvningen af opgaver fra TIMSS. Undersøgelserne er gennemført af Inerisaaviks evalueringsafdeling med Ellen Jensen Karlsen (afdelingsleder) og Esekias Therkelsen (evalueringsmedarbejder) som ankerpersoner. Peter Allerup (Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet) har været ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen af hvordan danske klarer grønlandske trintestspørgsmål, og har desuden forestået de statistiske analyser af alle tallene. Carsten Petersen (specialkonsulent i Departementet for Uddannelse og Forskning) har bistået i forskellige sammenhænge ved dataindsamling og analyse. Tak til alle for det gode samarbejde på tværs af institutioner og faggrænser. Denne arbejdspapir dokumenterer grundlaget bag de gennemførte undersøgelser og afrapporterer også undersøgelsernes hovedkonklusioner. God læselyst Jens Jakobsen Side 4

5 1. Internationale matematikspørgsmål (TIMSS) afprøvet i Grønland 1.1 Undersøgelsens ramme Grønlandske elevers viden om og færdigheder i matematik er i 2011 testet med udgangspunkt i spørgsmål fra det internationale komparative undersøgelsesdesign TIMSS, hvilket er en forkortelse for Trends in Mathematics and Science Studies. TIMSS er gennemført i en række lande i årene 1995, 1999, 2003 og 2007, og senest i Opgaverne i TIMSS tester elevernes færdigheder i matematik og naturvidenskab sidstnævnte område er dog ikke omfattet af nærværende undersøgelse. Det er en væsentlig egenskab ved spørgsmålene i TIMSS at de er konstrueret på en sådan måde, at de kan benyttes som én, international skala til at sammenligne elevers færdigheder på tværs af lande. De statistiske (psykometriske) principper, som har været anvendt internationalt ved TIMSS opgaverne har vist sig heldigvis også at kunne anvendes ved konstruktion og afprøvning af opgaverne i de Grønlandske Trintest. Den samling internationale TIMSS matematikopgaver, som det grønlandske hefte er konstrueret ud fra, er blevet testet for såkaldt itemhomogenitet ved hjælp af Rasch modeller. Under denne fase, der sædvanligvis eliminerer ca. 50 % af opgaverne, undersøges de psykometriske egenskaber specifikt med henblik på at undersøge om opgaverne kan lægges til grund for beregning af én fast type af elevfærdigheder i matematik. Uanset om alle opgaver tages i anvendelse eller man kun anvender nogle af opgaverne - hvad man jo typisk gør, hvis én elev kun ser ét hefte med de opgaver, der nu engang findes her. TIMSS er udviklet og gennemføres i regi af International Association for the Evaluation of Educational Achievement, forkortet IEA. Det er en samarbejdsorganisation med deltagere fra forskningsinstitutioner, der sætter forskellige evalueringstemaer på dagsordenen, når disse er vedtaget på IEA s dagsorden. Hvorfor er TIMSS valgt som analyseramme frem for fx PISA, som er den mest citerede analyseramme i fx danske medier? PISA er Literacy baseret, mens TIMSS er Curriculum baseret. Det betyder med andre ord, at TIMSS s opgaver er udviklet i tæt overensstemmelse med fagets læringsmål (Curriculum), mens PISA s literacy baserede opgaver tester tilstedeværelsen af bestemte kompetencer (Literacy) hos eleverne mht. at benytte det indlærte til at løse specifikke opgaver. PISA s opgaver kan derfor alene anvendes til enkle rangordninger af eleverne uden at give mulighed for tilbagemeldinger til elever/lærere mht. hvad der evt. er galt i en elevs besvarelser, set i forhold til de opstillede læringsmål. Grønlands folkeskoles curriculum er beskrevet i de trinmål, som ligger til grund for undervisningen i fx matematik. Det er derfor naturligt, at vælge TIMSS opgaver som grundlag for en evaluering af grønlandske elevers færdigheder. Skal man lave et regnestykke som i TIMSS eller skal man bare prøve at regne den ud ved fx at gætte som i PISA? Der skelnes mellem en situation, hvor eleven i Side 5

6 TMSS formulerer problemet i opgaven ved hjælp af formeltænkning, hvorimod PISA løsningen ikke kalder på bestemte færdigheder i den retning her gælder det bare om at finde det rigtige resultat, så har man kompetencen. TIMSS-metoden er illustreret i figuren til venstre, mens PISA-metoden er illustreret i figuren til højre. Det er dog ikke formålet med dette notat at komme med en dybere beskrivelse af forskellen mellem TIMSS og PISA. Der henvises til Evaluering i skolen: Baggrund. Praksis.Teori. Allerup, Jansen, Weng. Dafolo 2011 for en nærmere beskrivelse af de to evalueringsrammer. Det skal bemærkes, at Grønland ikke deltager officielt hverken i PISA eller TIMSS, og resultaterne af denne undersøgelse gøres derfor heller ikke tilgængelig på TIMSS s hjemmeside, som tilfældet er med resultaterne fra de øvrige officielt omfattede lande. TIMSS har alene dannet grundlag for en række opgaver, der har kunnet fungere som referenceramme, primært for at kunne komme med en første sammenligning og vurdering nogensinde af, hvordan grønlandske elever placerer sig indenfor matematik i en international dimension. International er TIMSS-opgaverne fordelt over adskillige opgavehæfter/skemaer og eleverne besvarer tillige et elevhæfte mens deres lærer besvarer et lærerskema. Den grønlandske TIMSS-afprøvning omfatter et elevopgavehæfte bestående af 31 spørgsmål, et elevspørgeskema samt et lærerspørgeskema og der gives 45 minutter til besvarelse. Eleven må kun bruge en blyant når opgaverne løses. Det er ikke tilladt at bruge en lineal og lommeregner. Elev- og lærerspørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om elevers og læreres baggrund samt spørgsmål af mere kvalitativ karakter til elever og lærere om oplevelsen af faget matematik. Elevhæftet og elevspørgeskemaet vedlægges. Side 6

7 1.2 Undersøgelsens udformning Udformningen af undersøgelsen blev fastlagt i foråret Helt overordnet set skete undersøgelsen ud fra følgende hovedprincipper: For det første skulle alle elever og lærere - naturligvis have mulighed for at besvare spørgsmålene også på grønlandsk, selvom de umiddelbart forelå på dansk. Dermed er alle tre spørgesæt blevet oversat fra dansk til grønlandsk. Når det er væsentligt at bemærke dette, er det fordi, at visse resultater i undersøgelsen kunne tyde på, at oversættelsen fra dansk til grønlandsk i visse tilfælde kan være forstyrrende og i visse tilfælde svarer eleven forkert, måske simpelthen ud fra en forkert opfattelse af spørgsmålet. Dette er en relevant viden at have med sig i den videre udvikling af faget. For det andet blev det besluttet, at undersøgelsen skulle være en stikprøve i stedet for at teste samtlige elever i Grønland, primært af tidsmæssige og økonomiske hensyn. Det var et ønske, at data i så høj grad som det var muligt skulle indsamles som en repræsentativ stikprøve omfattende i alt elever. For at få dette antal elever blev otte skoler på Vestkyst valgt tilfældigt. Restriktionen til Vestkysten skete for at sikre den praktiske afvikling før sommerferien. Det blev endvidere besluttet, at stikprøven skulle indeholde elever fra Nuuk s Internationale Privatskole, således at offentlig versus privat ejerskab bevidst gøres til en del af samplingen. Da TIMSS afvikles på elever i 4. klasse og i 8. klasse i Danmark betyder det, at man skal vælge elever fra 5. og 9. klasse i Grønland, hvis sammenligningen skal have mening. I første omgang valgtes 5. klasse, fordi Danmark i 2007 deltog med 4. klasseelever og alle testmaterialer derfor er tilgængelige i dansk version, som herefter har kunnet oversættes til grønlandsk. Med besvarelser pr. opgave matcher den grønlandske stikprøve meget præcist de internationale vilkår, der har 250 elevbesvarelser pr. opgave. Reliabiliteten er derfor på linje med forholdende internationalt i TIMSS. Det blev også besluttet at undersøgelsen skulle fokusere på færdigheder hos elever på byskoler af tidsmæssige og ressourcemæssige årsager, men også fordi der knytter sig en række andre aspekter til læringen i bygderne, herunder den udbredte anvendelse af timelærere. Endelig skal det bemærkes, at det ikke har været hensigten med undersøgelsen, at sammenligne skolernes præstationer. Resultaterne fra undersøgelsen skal betragtes som ét hele. Skoler og antal besvarelser fremgår af de tre nedenstående tabeller 1-3. Side 7

8 Tabel 1: Antal besvarelser af elevhæftet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale Friskole (Nuuk) I alt Tabel 2: Antal besvarelser af elevspørgeskemaet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale friskole (Nuuk) I alt Side 8

9 Tabel 3: Antal besvarelser af lærerskema fordelt på skoler Antal Nuussuup Atuarfia (Nuuk) 2 Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) - Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) 3 Gammeqarfik (Aasiaat) 1 Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) - Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) 1 Nuuk Internationale friskole (Nuuk) 1 I alt 8 Der blev udvalgt i alt 31 spørgsmål til elevhæftet ud fra de internationale opgavehæfter i TIMSS. Disse opgaver er ligeligt fordelt på de tre væsentlige læringsmål i Grønland, nemlig algebra, geometri og matematik i anvendelse. Side 9

10 2. Undersøgelsens hovedresultater 2.1 Elevhæftet Det er afgørende, at de udvalgte TIMSS opgaver fungerer som elementer på én skala, lige som det er tilfældet med TIMSS opgaverne i de andre ca. 60 lande, der deltager i TIMSS. Dette er blevet undersøgt ud fra de indsamlede data på Grønland og resultatet er positiv, så man kan konkludere, at den internationale TIMSS skala i matematik er den samme som den skala, der anvendes på Grønland. Man kan derfor gå meningsfuldt videre til næste skridt, hvor man faktisk benytter skalaen til at måle niveauforskelle med. Det sker ved at beregne Rasch scores på den sædvanlige TIMSS-skala, hvor alle lande præsenteres (500 i gennemsnit, 100 point spredning), eller via simple gennemsnitlige rigtighedsprocent-værdier. Den første type beregning fører til nogle tal, som man umiddelbart kan regne videre på fx til belysning af forskelle mellem lande via simple differenser. De simple gennemsnit gengiver korrekt nogle forskelle, men det er fx ikke (statistisk set) den samme forskel, som reelt ligger bag ved en forskel mellem 50% og 52% (nemlig 2%) og mellem 90% og 92% (øjensynlig også 2%). I figur 1 er undersøgelsens hovedresultat vist. Den gennemsnitlige rigtige svarprocent er 44%. Det internationale gennemsnit er på 48%. Grønlands svarprocent ligger på linje med Norge og Ukraine. Side 10

11 Figur 1: Den gennemsnitlige svarprocent i TIMSS 2007 samt Grønland 2011 I tabel 4 vises hvor stor en procent del rigtige grønlandske og danske elever har opnået i de i alt 31 spørgsmål. Tabel 4: Antal rigtige (procent) på Grønland (2011) og Danmark (2007) Absolut Spm. Grønland Danmark forskel Side 11

12 Selvom undersøgelsen i udgangspunktet ikke har til formål at afdække didaktiske aspekter af læringen i matematik er det alligevel interessant at se, om grønlandske elever svarer mere rigtigt på nogle spørgsmål end fx danske elever. Det viser sig at være tilfældet for tre spørgsmål, nemlig: Spørgsmål 6: Anvendt Spørgsmål 8: Algebra Spørgsmål 15: Anvendt Det er karakteristisk for disse tre spørgsmål, at de er visuelle i opbygningen, dvs. eleven skal forholde sig visuelt til tingene. Det spørgsmål hvor forskellen er størst i grønlandske elevers disfavør er nr. 17. Opgave nr. 17 har følgende formulering: Side 12

13 Marie har 6 røde æsker. I hver rød æske er der 4 blyanter. Hun har også 3 blå æsker. Hver blå æske indeholder 2 blyanter. Hvor mange blyanter har Marie i alt? A 6 B 15 C 24 D 30 Dette spørgsmål er rent sprogligt præget af høj sproglig kompleksitet. Af særlig interesse er at se på kønsforskelle på de grønlandske besvarelser. Resultatet er, at der ikke er forskel på pigers og drenges besvarelser. Dette fremgår af figur 2, hvor 31 punkter, svarende til løsning af 31 opgaver er gengivet, procent korrekt på hver akse, drenge vandret. Punkterne ligger tæt omkring den indlagte linje, der signalerer 100% lighed mellem de to køn (punkter under svarer til at drenge løser opgaven bedre end piger). Figur 2: Sammenligning af drengenes og pigernes resultater Side 13

14 Graden af udeladt svar vokser mod slutningen af opgavebesvarelsen, viser en tabel som ikke gengives her. 2.2 Elevspørgeskemaet Elevspørgeskemaet stiller en række spørgsmål til eleven. Der spørges ind til elevens socioøkonomiske baggrund, om oplevelsen af faget matematik og det at gå i skole, om anvendelsen af IT samt tiden der bruges på matematik. Nedenfor bringes et udpluk af resultaterne, Som en måde at afdække elevens socioøkonomiske baggrund, spørges der til hvor mange bøger der er i hjemmet. Dette er naturligvis kun en meget simpel måde at få disse oplysninger på, og det kan oplyses at Inerisaavik i øjeblikket er i gang med en meget mere dybdegående analyse. Figur 3: Hvor mange bøger er der ca. i dit hjem Side 14

15 Der er desuden spurgt til elevens oplevelse af faget matematik, se figur 4. Det er bemærkelsesværdigt, at over 2/3 af eleverne (71 %) kan lide faget i meget høj grad. Figur 4: Jeg kan godt lide matematik Der er samtidig spurgt til elevens samlede oplevelse af at gå i skole, jf. figur 5. Her er billedet mere broget, men stadig er 63% meget enig i at det er godt at gå i skole. Figur 5: Jeg kan lide at gå i skole Side 15

16 Der er også stilet en række spørgsmål om anvendelsen af IT i skolen og uden for hjemmet. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt at 55% af de adspurgte elever ikke bruger computer i forbindelse med undervisningen i matematik. Figur 6: Bruger du computer i skolen Endelig er der spurgt til hvor ofte man laver lektier i matematik, se figur 7. Figur 7: Hvor ofte laver du lektier i matematik Side 16

17 De ovenstående data er kun et udpluk af de mange interessante tal og opstillinger, der kan udledes af materialet. Datasættet kan stilles rådighed for interesserede. 3. Analyser Trods det at datamaterialet er meget lille er det dog muligt at udlede nogle interessante sammenhænge mellem elevhæftets besvarelser og elevspørgeskemaet. For at se de forskelle, der eksisterer mellem dygtige og svage elever, kan man i første omgang sammenholde hyppigheden af svar i den ekstreme første svarmulighed Meget enig ifm. spørgsmål nr. 6 i elevspørgeskamaet: Jeg klarer mig som regel i matematik.. Her har 61,76% af de dygtige elever tilkendegivet, at de er meget enig i, at de som regel klarer matematik, mens procenten for de svage elever ligger på 36,31. Der er altså i dette tilfælde en god sammenhæng mellem elevernes selvvurdering og testresultatet! Den samme type af realistisk selvvurdering følger besvarelsen af spm. nr. 6c: Matematik er sværere for mig end for mange af mine klassekammerater. Her er meget enig procenten 8,82 for de dygtige elever og 20,24 for de svage elever. Det er interessant, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer ja til hver time eller næsten hver time mht. Jeg arbejder sammen med de andre elever i små grupper (spm. nr. 7g) er 44,12%, mens den for de svage elever er betydeligt lavere på 23,81%. Sat på spidsen betyder dette en markering af gruppearbejdets betydning for at opnå gode færdigheder i faget. Det er også interessant og tankevækkende, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer meget enig til spm. nr. 9c: Jeg tror, at lærerne på min skole ønsker at eleverne skal gøre deres bedste er 85,29%, mens procenten for de svage elever er betydeligt lavere og er på 55,95%. Er der er sammenhæng mellem lærerens udtalte og elevoplevede ønske om at eleverne skal gøre deres bedste og elevernes faktiske resultat? Mht. til sammenhængen mellem præstation og socioøkonomisk baggrund målt som antal bøger i hjemmet - ses der en negativ sammenhæng, således at elever fra hjem med mange bøger klarer sig bedre. Det skal klart understreges at antal bøger er et meget groft mål for den socioøkonomiske baggrund, men den kan dog indikere, at eleven kommer fra et hjem med faste udstukne rammer, uanset hjemmets i øvrigt økonomiske status. Sproget i forhold til de stillede opgaver synes at være væsentligt. Det er interessant at grønlandske elever klarer visuelle spørgsmål bedre end danske elever. Samtidig klarer grønlandske elever spørgsmål af meget kompleks sproglig karakter meget dårligere end danske elever. Det talte sprog i hjemmet er også en forklarende faktor i forhold til hvordan eleven klarer sig. I hjem hvor dansk er det mest anvendte sprog, klarer eleven sig typisk Side 17

18 bedre. Det kan dog hænge sammen med, at hjem hvor dansk er mest udbredt kan være domineret af tilkaldt og ofte højtuddannet arbejdskraft. Endelig tyder analyserne på, at der er en sammenhæng mellem adgangen til internet i hjemmet og præstationerne i matematik, således at elever med adgang til internet generelt klarer sig bedre. 4. Perspektivering Undersøgelsen peger på flere interessante aspekter. Generelt klarer de grønlandske elever sig ikke så dårligt som måske antaget. Grønland ligger på niveau med Norge i det internationale midterfelt. Sproget tyder på at være en væsentlig faktor. Både i forbindelse med det talte sprog i hjemmet som ved sproget i opgaveformuleringen. Sprog er altså en central faktor ved indlæringen af faget. Samtidig tyder undersøgelsen på, at grønlandske elever åbenbart har lettere ved opgaver af en visuel karakter i visse spørgsmål. Denne indsigt er vigtig i den videre udvikling af faget og Inerisaavik vil undersøge dette aspekt nærmere i de videre studier. Endelig er det ikke underligt, at adgang til IT internet forbedrer elevens præstationer i faget. I foråret 2013 aftestes TIMSS i grønlandske 9. klasser med spørgsmål i såvel matematik som naturfag. Desuden forventes det at afprøve en række spørgsmål fra PISA-spørgerammen i 10. klasse, herunder spørgsmål i matematik. Fra næste år udvides de igangværende trintest med et elevspørgeskema og et lærerspørgeskema. Sidstnævnte vil give et indblik i lærerne, hvilket ikke har været muligt i denne undersøgelse, da meget få lærere deltog i TIMSSundersøgelsen. Side 18

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik August 2013 Analyser og resultater af trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Hovedresultater for ICILS 2013

Hovedresultater for ICILS 2013 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Har PISA tabt pusten?

Har PISA tabt pusten? 86 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? Inge Henningsen, exbus, DPU, Aarhus Universitet Abstract. For at kunne levere de rangordninger af lande som tydeligvis efterspørges hos beslutningstagere og i offentligheden,

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Projekt til forbedring af skoleelevernes sprog- og læsefærdigheder

Projekt til forbedring af skoleelevernes sprog- og læsefærdigheder Projekt i forbindelse med implementering af Atuarfitsialak: CREDE Afprøvning af effektive undervisningsprincipper og metoder udviklet af Center for Research on Education, Diversity & Excellence (CREDE)

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere