Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland
|
|
- Bertha Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INTERNATIONALE MATEMATIKSPØRGSMÅL (TIMSS) AFPRØVET I GRØNLAND UNDERSØGELSENS RAMME UNDERSØGELSENS UDFORMNING UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ELEVHÆFTET ELEVSPØRGESKEMAET ANALYSER PERSPEKTIVERING Side 2
3 Forord Matematik er et af de centrale udgangspunkter for de videre studier indenfor naturvidenskabelige fag på de højere- og videregående uddannelser. Der vil uden tvivl og givetvis indenfor en kort tidshorisont - være en stigende efterspørgsel efter personer, med kompetencer indenfor naturvidenskabelige discipliner (ingeniører mv.), blandt andet i forbindelse med den forventede øgede aktivitet indenfor mineog råstofområdet i samfundet. Det er derfor af uddannelsespolitiske/strategiske årsager meget vigtigt, at vores unge står godt rustet på det naturvidenskabelige område, klar til at imødekomme de krav, som de kommende væksterhverv vil stille. Og med den konsekvens, at så mange hjemmehørende som muligt, kan påtage sig de jobmuligheder, der forventes mange af i fremtiden. Desværre må det konstateres, at mange elever lige nu forlader folkeskolen med ringe færdigheder i matematik. Ved afgangsprøverne i 2011 var gennemsnittene i matematik i prøvedisciplinerne skriftlig og problemregning de laveste blandt alle disciplinerne i de aflagte prøver. Desuden har trintestresultaterne ikke vist samme positive udvikling siden 2006, som det har kunnet spores i de øvrige trintestfag. Inerisaavik ser med alvor på denne øjeblikkelige situation, og derfor blev det besluttet i 2011 at analysere situationen nærmere, for at tilvejebringe et godt grundlag for den videre udvikling af faget. Et vigtigt element af en sådan analyse indeholder en vurdering af de grønlandske Trintests og en evaluering af grønlandske elevers færdighedsniveau, målt gennem trintestene. En praktisk indfaldsvinkel til dette har været, at sammenligne grønlandske elever ved at lade dem besvare matematikopgaver i internationalt regi. Det blev besluttet at vurdere, hvordan grønlandske elever kunne klare internationale matematikspørgsmål og, samtidig med at se på, hvordan danske elever ville kunne klare de grønlandske matematikopgaver i fra trintestene. Resultaterne fra undersøgelsen er på mange måder opløftende: Grønlandske elever på mellemtrinnet besvarer internationale matematikspørgsmål i det internationale midterfelt, dvs. på linje med elever fra Norge. Danske elever klarer de grønlandske trintestspørgsmål en smule bedre end i grønlandske elever, men forskellen er ikke markant. Det betyder på den ene side, at trintestene ser ud til at repræsentere nogle udfordringer, der i sværhedsgrad er sammenlignelige med internationale opgaver og, på den anden side, at de grønlandske elevers niveau på disse opgaver ligger i midten som sammenligningen med Norge antyder. Måske betyder det alt i alt, at forordningen om folkeskolen og dens principper så småt er ved at kunne ses på præstationerne på yngste- og mellemtrinnet? Vigtigst af alt er dog, at resultaterne giver stof til eftertanke og en ansporing til at gøre undervisningen i matematik endnu bedre. Med denne publikation introducerer Inerisaviik hermed en ny måde at publicere de mange videnskabelige og interessante resultater, der løbende skabes i evalueringsafdelingen, på. Formen kaldes et Arbejdspapir, og dette er hermed det første af slagsen, der præsenterer resultaterne af afprøvningen af internationalt anerkendte matematikspørgsmål i Grønland. Senere på året præsenteres Side 3
4 undersøgelsen den anden vej, ved at vise hvordan danske elever har besvaret de grønlandske Trintest. Med disse arbejdspapirer ønsker vi at formidle videnskabelige resultater om undervisning på en hurtig og let forståelig måde og for den bredere offentlighed. Arbejdspapirer behøver ikke nødvendigvis at komme rundt om alle hjørner af et emne område, hvilket typisk sker i de trykte publikationer, som fx de trykte Trintestrapporter. Der vil senere også komme en mere udførlig rapport fra afprøvningen af opgaver fra TIMSS. Undersøgelserne er gennemført af Inerisaaviks evalueringsafdeling med Ellen Jensen Karlsen (afdelingsleder) og Esekias Therkelsen (evalueringsmedarbejder) som ankerpersoner. Peter Allerup (Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet) har været ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen af hvordan danske klarer grønlandske trintestspørgsmål, og har desuden forestået de statistiske analyser af alle tallene. Carsten Petersen (specialkonsulent i Departementet for Uddannelse og Forskning) har bistået i forskellige sammenhænge ved dataindsamling og analyse. Tak til alle for det gode samarbejde på tværs af institutioner og faggrænser. Denne arbejdspapir dokumenterer grundlaget bag de gennemførte undersøgelser og afrapporterer også undersøgelsernes hovedkonklusioner. God læselyst Jens Jakobsen Side 4
5 1. Internationale matematikspørgsmål (TIMSS) afprøvet i Grønland 1.1 Undersøgelsens ramme Grønlandske elevers viden om og færdigheder i matematik er i 2011 testet med udgangspunkt i spørgsmål fra det internationale komparative undersøgelsesdesign TIMSS, hvilket er en forkortelse for Trends in Mathematics and Science Studies. TIMSS er gennemført i en række lande i årene 1995, 1999, 2003 og 2007, og senest i Opgaverne i TIMSS tester elevernes færdigheder i matematik og naturvidenskab sidstnævnte område er dog ikke omfattet af nærværende undersøgelse. Det er en væsentlig egenskab ved spørgsmålene i TIMSS at de er konstrueret på en sådan måde, at de kan benyttes som én, international skala til at sammenligne elevers færdigheder på tværs af lande. De statistiske (psykometriske) principper, som har været anvendt internationalt ved TIMSS opgaverne har vist sig heldigvis også at kunne anvendes ved konstruktion og afprøvning af opgaverne i de Grønlandske Trintest. Den samling internationale TIMSS matematikopgaver, som det grønlandske hefte er konstrueret ud fra, er blevet testet for såkaldt itemhomogenitet ved hjælp af Rasch modeller. Under denne fase, der sædvanligvis eliminerer ca. 50 % af opgaverne, undersøges de psykometriske egenskaber specifikt med henblik på at undersøge om opgaverne kan lægges til grund for beregning af én fast type af elevfærdigheder i matematik. Uanset om alle opgaver tages i anvendelse eller man kun anvender nogle af opgaverne - hvad man jo typisk gør, hvis én elev kun ser ét hefte med de opgaver, der nu engang findes her. TIMSS er udviklet og gennemføres i regi af International Association for the Evaluation of Educational Achievement, forkortet IEA. Det er en samarbejdsorganisation med deltagere fra forskningsinstitutioner, der sætter forskellige evalueringstemaer på dagsordenen, når disse er vedtaget på IEA s dagsorden. Hvorfor er TIMSS valgt som analyseramme frem for fx PISA, som er den mest citerede analyseramme i fx danske medier? PISA er Literacy baseret, mens TIMSS er Curriculum baseret. Det betyder med andre ord, at TIMSS s opgaver er udviklet i tæt overensstemmelse med fagets læringsmål (Curriculum), mens PISA s literacy baserede opgaver tester tilstedeværelsen af bestemte kompetencer (Literacy) hos eleverne mht. at benytte det indlærte til at løse specifikke opgaver. PISA s opgaver kan derfor alene anvendes til enkle rangordninger af eleverne uden at give mulighed for tilbagemeldinger til elever/lærere mht. hvad der evt. er galt i en elevs besvarelser, set i forhold til de opstillede læringsmål. Grønlands folkeskoles curriculum er beskrevet i de trinmål, som ligger til grund for undervisningen i fx matematik. Det er derfor naturligt, at vælge TIMSS opgaver som grundlag for en evaluering af grønlandske elevers færdigheder. Skal man lave et regnestykke som i TIMSS eller skal man bare prøve at regne den ud ved fx at gætte som i PISA? Der skelnes mellem en situation, hvor eleven i Side 5
6 TMSS formulerer problemet i opgaven ved hjælp af formeltænkning, hvorimod PISA løsningen ikke kalder på bestemte færdigheder i den retning her gælder det bare om at finde det rigtige resultat, så har man kompetencen. TIMSS-metoden er illustreret i figuren til venstre, mens PISA-metoden er illustreret i figuren til højre. Det er dog ikke formålet med dette notat at komme med en dybere beskrivelse af forskellen mellem TIMSS og PISA. Der henvises til Evaluering i skolen: Baggrund. Praksis.Teori. Allerup, Jansen, Weng. Dafolo 2011 for en nærmere beskrivelse af de to evalueringsrammer. Det skal bemærkes, at Grønland ikke deltager officielt hverken i PISA eller TIMSS, og resultaterne af denne undersøgelse gøres derfor heller ikke tilgængelig på TIMSS s hjemmeside, som tilfældet er med resultaterne fra de øvrige officielt omfattede lande. TIMSS har alene dannet grundlag for en række opgaver, der har kunnet fungere som referenceramme, primært for at kunne komme med en første sammenligning og vurdering nogensinde af, hvordan grønlandske elever placerer sig indenfor matematik i en international dimension. International er TIMSS-opgaverne fordelt over adskillige opgavehæfter/skemaer og eleverne besvarer tillige et elevhæfte mens deres lærer besvarer et lærerskema. Den grønlandske TIMSS-afprøvning omfatter et elevopgavehæfte bestående af 31 spørgsmål, et elevspørgeskema samt et lærerspørgeskema og der gives 45 minutter til besvarelse. Eleven må kun bruge en blyant når opgaverne løses. Det er ikke tilladt at bruge en lineal og lommeregner. Elev- og lærerspørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om elevers og læreres baggrund samt spørgsmål af mere kvalitativ karakter til elever og lærere om oplevelsen af faget matematik. Elevhæftet og elevspørgeskemaet vedlægges. Side 6
7 1.2 Undersøgelsens udformning Udformningen af undersøgelsen blev fastlagt i foråret Helt overordnet set skete undersøgelsen ud fra følgende hovedprincipper: For det første skulle alle elever og lærere - naturligvis have mulighed for at besvare spørgsmålene også på grønlandsk, selvom de umiddelbart forelå på dansk. Dermed er alle tre spørgesæt blevet oversat fra dansk til grønlandsk. Når det er væsentligt at bemærke dette, er det fordi, at visse resultater i undersøgelsen kunne tyde på, at oversættelsen fra dansk til grønlandsk i visse tilfælde kan være forstyrrende og i visse tilfælde svarer eleven forkert, måske simpelthen ud fra en forkert opfattelse af spørgsmålet. Dette er en relevant viden at have med sig i den videre udvikling af faget. For det andet blev det besluttet, at undersøgelsen skulle være en stikprøve i stedet for at teste samtlige elever i Grønland, primært af tidsmæssige og økonomiske hensyn. Det var et ønske, at data i så høj grad som det var muligt skulle indsamles som en repræsentativ stikprøve omfattende i alt elever. For at få dette antal elever blev otte skoler på Vestkyst valgt tilfældigt. Restriktionen til Vestkysten skete for at sikre den praktiske afvikling før sommerferien. Det blev endvidere besluttet, at stikprøven skulle indeholde elever fra Nuuk s Internationale Privatskole, således at offentlig versus privat ejerskab bevidst gøres til en del af samplingen. Da TIMSS afvikles på elever i 4. klasse og i 8. klasse i Danmark betyder det, at man skal vælge elever fra 5. og 9. klasse i Grønland, hvis sammenligningen skal have mening. I første omgang valgtes 5. klasse, fordi Danmark i 2007 deltog med 4. klasseelever og alle testmaterialer derfor er tilgængelige i dansk version, som herefter har kunnet oversættes til grønlandsk. Med besvarelser pr. opgave matcher den grønlandske stikprøve meget præcist de internationale vilkår, der har 250 elevbesvarelser pr. opgave. Reliabiliteten er derfor på linje med forholdende internationalt i TIMSS. Det blev også besluttet at undersøgelsen skulle fokusere på færdigheder hos elever på byskoler af tidsmæssige og ressourcemæssige årsager, men også fordi der knytter sig en række andre aspekter til læringen i bygderne, herunder den udbredte anvendelse af timelærere. Endelig skal det bemærkes, at det ikke har været hensigten med undersøgelsen, at sammenligne skolernes præstationer. Resultaterne fra undersøgelsen skal betragtes som ét hele. Skoler og antal besvarelser fremgår af de tre nedenstående tabeller 1-3. Side 7
8 Tabel 1: Antal besvarelser af elevhæftet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale Friskole (Nuuk) I alt Tabel 2: Antal besvarelser af elevspørgeskemaet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale friskole (Nuuk) I alt Side 8
9 Tabel 3: Antal besvarelser af lærerskema fordelt på skoler Antal Nuussuup Atuarfia (Nuuk) 2 Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) - Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) 3 Gammeqarfik (Aasiaat) 1 Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) - Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) 1 Nuuk Internationale friskole (Nuuk) 1 I alt 8 Der blev udvalgt i alt 31 spørgsmål til elevhæftet ud fra de internationale opgavehæfter i TIMSS. Disse opgaver er ligeligt fordelt på de tre væsentlige læringsmål i Grønland, nemlig algebra, geometri og matematik i anvendelse. Side 9
10 2. Undersøgelsens hovedresultater 2.1 Elevhæftet Det er afgørende, at de udvalgte TIMSS opgaver fungerer som elementer på én skala, lige som det er tilfældet med TIMSS opgaverne i de andre ca. 60 lande, der deltager i TIMSS. Dette er blevet undersøgt ud fra de indsamlede data på Grønland og resultatet er positiv, så man kan konkludere, at den internationale TIMSS skala i matematik er den samme som den skala, der anvendes på Grønland. Man kan derfor gå meningsfuldt videre til næste skridt, hvor man faktisk benytter skalaen til at måle niveauforskelle med. Det sker ved at beregne Rasch scores på den sædvanlige TIMSS-skala, hvor alle lande præsenteres (500 i gennemsnit, 100 point spredning), eller via simple gennemsnitlige rigtighedsprocent-værdier. Den første type beregning fører til nogle tal, som man umiddelbart kan regne videre på fx til belysning af forskelle mellem lande via simple differenser. De simple gennemsnit gengiver korrekt nogle forskelle, men det er fx ikke (statistisk set) den samme forskel, som reelt ligger bag ved en forskel mellem 50% og 52% (nemlig 2%) og mellem 90% og 92% (øjensynlig også 2%). I figur 1 er undersøgelsens hovedresultat vist. Den gennemsnitlige rigtige svarprocent er 44%. Det internationale gennemsnit er på 48%. Grønlands svarprocent ligger på linje med Norge og Ukraine. Side 10
11 Figur 1: Den gennemsnitlige svarprocent i TIMSS 2007 samt Grønland 2011 I tabel 4 vises hvor stor en procent del rigtige grønlandske og danske elever har opnået i de i alt 31 spørgsmål. Tabel 4: Antal rigtige (procent) på Grønland (2011) og Danmark (2007) Absolut Spm. Grønland Danmark forskel Side 11
12 Selvom undersøgelsen i udgangspunktet ikke har til formål at afdække didaktiske aspekter af læringen i matematik er det alligevel interessant at se, om grønlandske elever svarer mere rigtigt på nogle spørgsmål end fx danske elever. Det viser sig at være tilfældet for tre spørgsmål, nemlig: Spørgsmål 6: Anvendt Spørgsmål 8: Algebra Spørgsmål 15: Anvendt Det er karakteristisk for disse tre spørgsmål, at de er visuelle i opbygningen, dvs. eleven skal forholde sig visuelt til tingene. Det spørgsmål hvor forskellen er størst i grønlandske elevers disfavør er nr. 17. Opgave nr. 17 har følgende formulering: Side 12
13 Marie har 6 røde æsker. I hver rød æske er der 4 blyanter. Hun har også 3 blå æsker. Hver blå æske indeholder 2 blyanter. Hvor mange blyanter har Marie i alt? A 6 B 15 C 24 D 30 Dette spørgsmål er rent sprogligt præget af høj sproglig kompleksitet. Af særlig interesse er at se på kønsforskelle på de grønlandske besvarelser. Resultatet er, at der ikke er forskel på pigers og drenges besvarelser. Dette fremgår af figur 2, hvor 31 punkter, svarende til løsning af 31 opgaver er gengivet, procent korrekt på hver akse, drenge vandret. Punkterne ligger tæt omkring den indlagte linje, der signalerer 100% lighed mellem de to køn (punkter under svarer til at drenge løser opgaven bedre end piger). Figur 2: Sammenligning af drengenes og pigernes resultater Side 13
14 Graden af udeladt svar vokser mod slutningen af opgavebesvarelsen, viser en tabel som ikke gengives her. 2.2 Elevspørgeskemaet Elevspørgeskemaet stiller en række spørgsmål til eleven. Der spørges ind til elevens socioøkonomiske baggrund, om oplevelsen af faget matematik og det at gå i skole, om anvendelsen af IT samt tiden der bruges på matematik. Nedenfor bringes et udpluk af resultaterne, Som en måde at afdække elevens socioøkonomiske baggrund, spørges der til hvor mange bøger der er i hjemmet. Dette er naturligvis kun en meget simpel måde at få disse oplysninger på, og det kan oplyses at Inerisaavik i øjeblikket er i gang med en meget mere dybdegående analyse. Figur 3: Hvor mange bøger er der ca. i dit hjem Side 14
15 Der er desuden spurgt til elevens oplevelse af faget matematik, se figur 4. Det er bemærkelsesværdigt, at over 2/3 af eleverne (71 %) kan lide faget i meget høj grad. Figur 4: Jeg kan godt lide matematik Der er samtidig spurgt til elevens samlede oplevelse af at gå i skole, jf. figur 5. Her er billedet mere broget, men stadig er 63% meget enig i at det er godt at gå i skole. Figur 5: Jeg kan lide at gå i skole Side 15
16 Der er også stilet en række spørgsmål om anvendelsen af IT i skolen og uden for hjemmet. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt at 55% af de adspurgte elever ikke bruger computer i forbindelse med undervisningen i matematik. Figur 6: Bruger du computer i skolen Endelig er der spurgt til hvor ofte man laver lektier i matematik, se figur 7. Figur 7: Hvor ofte laver du lektier i matematik Side 16
17 De ovenstående data er kun et udpluk af de mange interessante tal og opstillinger, der kan udledes af materialet. Datasættet kan stilles rådighed for interesserede. 3. Analyser Trods det at datamaterialet er meget lille er det dog muligt at udlede nogle interessante sammenhænge mellem elevhæftets besvarelser og elevspørgeskemaet. For at se de forskelle, der eksisterer mellem dygtige og svage elever, kan man i første omgang sammenholde hyppigheden af svar i den ekstreme første svarmulighed Meget enig ifm. spørgsmål nr. 6 i elevspørgeskamaet: Jeg klarer mig som regel i matematik.. Her har 61,76% af de dygtige elever tilkendegivet, at de er meget enig i, at de som regel klarer matematik, mens procenten for de svage elever ligger på 36,31. Der er altså i dette tilfælde en god sammenhæng mellem elevernes selvvurdering og testresultatet! Den samme type af realistisk selvvurdering følger besvarelsen af spm. nr. 6c: Matematik er sværere for mig end for mange af mine klassekammerater. Her er meget enig procenten 8,82 for de dygtige elever og 20,24 for de svage elever. Det er interessant, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer ja til hver time eller næsten hver time mht. Jeg arbejder sammen med de andre elever i små grupper (spm. nr. 7g) er 44,12%, mens den for de svage elever er betydeligt lavere på 23,81%. Sat på spidsen betyder dette en markering af gruppearbejdets betydning for at opnå gode færdigheder i faget. Det er også interessant og tankevækkende, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer meget enig til spm. nr. 9c: Jeg tror, at lærerne på min skole ønsker at eleverne skal gøre deres bedste er 85,29%, mens procenten for de svage elever er betydeligt lavere og er på 55,95%. Er der er sammenhæng mellem lærerens udtalte og elevoplevede ønske om at eleverne skal gøre deres bedste og elevernes faktiske resultat? Mht. til sammenhængen mellem præstation og socioøkonomisk baggrund målt som antal bøger i hjemmet - ses der en negativ sammenhæng, således at elever fra hjem med mange bøger klarer sig bedre. Det skal klart understreges at antal bøger er et meget groft mål for den socioøkonomiske baggrund, men den kan dog indikere, at eleven kommer fra et hjem med faste udstukne rammer, uanset hjemmets i øvrigt økonomiske status. Sproget i forhold til de stillede opgaver synes at være væsentligt. Det er interessant at grønlandske elever klarer visuelle spørgsmål bedre end danske elever. Samtidig klarer grønlandske elever spørgsmål af meget kompleks sproglig karakter meget dårligere end danske elever. Det talte sprog i hjemmet er også en forklarende faktor i forhold til hvordan eleven klarer sig. I hjem hvor dansk er det mest anvendte sprog, klarer eleven sig typisk Side 17
18 bedre. Det kan dog hænge sammen med, at hjem hvor dansk er mest udbredt kan være domineret af tilkaldt og ofte højtuddannet arbejdskraft. Endelig tyder analyserne på, at der er en sammenhæng mellem adgangen til internet i hjemmet og præstationerne i matematik, således at elever med adgang til internet generelt klarer sig bedre. 4. Perspektivering Undersøgelsen peger på flere interessante aspekter. Generelt klarer de grønlandske elever sig ikke så dårligt som måske antaget. Grønland ligger på niveau med Norge i det internationale midterfelt. Sproget tyder på at være en væsentlig faktor. Både i forbindelse med det talte sprog i hjemmet som ved sproget i opgaveformuleringen. Sprog er altså en central faktor ved indlæringen af faget. Samtidig tyder undersøgelsen på, at grønlandske elever åbenbart har lettere ved opgaver af en visuel karakter i visse spørgsmål. Denne indsigt er vigtig i den videre udvikling af faget og Inerisaavik vil undersøge dette aspekt nærmere i de videre studier. Endelig er det ikke underligt, at adgang til IT internet forbedrer elevens præstationer i faget. I foråret 2013 aftestes TIMSS i grønlandske 9. klasser med spørgsmål i såvel matematik som naturfag. Desuden forventes det at afprøve en række spørgsmål fra PISA-spørgerammen i 10. klasse, herunder spørgsmål i matematik. Fra næste år udvides de igangværende trintest med et elevspørgeskema og et lærerspørgeskema. Sidstnævnte vil give et indblik i lærerne, hvilket ikke har været muligt i denne undersøgelse, da meget få lærere deltog i TIMSSundersøgelsen. Side 18
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik
Læs mereHovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995
Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
Læs mereTIMSS 2015 RESULTATER
TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -
Læs merePeter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder
Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og
Læs mereUndersøgelse blandt folkeskolens lærere
Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning
Læs mereFolkeskolen nu og i fremtiden.
Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet Foredragsholderen Peter Allerup: Professor
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereTrintest 2017 Resultatrapport
Trintest 2017 Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 2018 Trintest 2017 - Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen 2018 Forfattere: Peter Allerup, Ellen J. Karlsen og Esekias Therkelsen
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereUddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik
Læs mereProfiler for afgangseleverne 2011 i Qaasuitsup Kommunia
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereInstitut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af
Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle
Læs mereNOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Februar 215 Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik November 2011 Analyser og resultater af trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mere1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skoleskib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken)
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereDe nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Folkeskolens prøve
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2008 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2008 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Oktober 2012 Analyser og resultater af trintest 2008 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs merePigernes og drengenes forhold til matematik i Danmark
Peter Weng Pigernes og drengenes forhold til matematik i Danmark på grundlag af informationerne fra TIMSS 26 Forskellen mellem pigerne og drengenes præstationer i TIMSS-undersøgelsen blev et fokuspunkt
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik August 2013 Analyser og resultater af trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 31. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia - 1. Indledning For tredje år i træk har Inerisaavik/Evalueringsafdelingen
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereMatematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune
1 af 14 Indhold Indledning...3 Resultater for hele Egedal Kommune...4 1.klasserne 15/16...6 2.klasserne 15/16...8 4. klasserne 15/16...10 7. klasserne 15/16...12 Anbefalinger...14 2 af 14 Indledning I
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2012 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2012 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Marts 2014 Analyser og resultater af trintest 2012 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2015 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 216 Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT. Bryrup Skole Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL SKOLERAPPORT Bryrup Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING 4 2 TRIVSEL
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereRestgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereTIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET
TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT. Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune. Hjernen&Hjertet
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL KLASSERAPPORT Hvinningdalskolen, U Team -2 Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 DATAGRUNDLAG 3 1.3 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs merePIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer
PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever
Læs mereLærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test
Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs mereAnalyser og resultater af Trintest 2010 i den grønlandske folkeskole
Analyser og resultater af Trintest 2010 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik Januar 2013 Analyser og resultater af trintest 2010 i den grønlandske folkeskole Institut
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har
Læs mereOptagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 I perioden juli-august 2016 er cirka 29.300 elever startet på et grundforløb på erhvervsuddannelserne. Cirka 2.200 af ansøgerne har over sommeren været indkaldt
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereBrobygning Studievalgs perspektiv
Brobygning Studievalgs perspektiv Udvalgt til UNI Studievalgs rolle er at give de deltagende elever individuel og uafhængig vejledning i forhold til elevernes egne studieinteresser og ønsker, samt give
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereEksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.
Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport
ICILS 2013 Individuel rapport til skole Gråsten Skole 6300 Gråsten Kære Gråsten Skole Resultaterne af ICILS 2013- undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af november. Og Danmark klarede sig rigtig
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereGreve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole
Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mere