Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland"

Transkript

1 Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INTERNATIONALE MATEMATIKSPØRGSMÅL (TIMSS) AFPRØVET I GRØNLAND UNDERSØGELSENS RAMME UNDERSØGELSENS UDFORMNING UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER ELEVHÆFTET ELEVSPØRGESKEMAET ANALYSER PERSPEKTIVERING Side 2

3 Forord Matematik er et af de centrale udgangspunkter for de videre studier indenfor naturvidenskabelige fag på de højere- og videregående uddannelser. Der vil uden tvivl og givetvis indenfor en kort tidshorisont - være en stigende efterspørgsel efter personer, med kompetencer indenfor naturvidenskabelige discipliner (ingeniører mv.), blandt andet i forbindelse med den forventede øgede aktivitet indenfor mineog råstofområdet i samfundet. Det er derfor af uddannelsespolitiske/strategiske årsager meget vigtigt, at vores unge står godt rustet på det naturvidenskabelige område, klar til at imødekomme de krav, som de kommende væksterhverv vil stille. Og med den konsekvens, at så mange hjemmehørende som muligt, kan påtage sig de jobmuligheder, der forventes mange af i fremtiden. Desværre må det konstateres, at mange elever lige nu forlader folkeskolen med ringe færdigheder i matematik. Ved afgangsprøverne i 2011 var gennemsnittene i matematik i prøvedisciplinerne skriftlig og problemregning de laveste blandt alle disciplinerne i de aflagte prøver. Desuden har trintestresultaterne ikke vist samme positive udvikling siden 2006, som det har kunnet spores i de øvrige trintestfag. Inerisaavik ser med alvor på denne øjeblikkelige situation, og derfor blev det besluttet i 2011 at analysere situationen nærmere, for at tilvejebringe et godt grundlag for den videre udvikling af faget. Et vigtigt element af en sådan analyse indeholder en vurdering af de grønlandske Trintests og en evaluering af grønlandske elevers færdighedsniveau, målt gennem trintestene. En praktisk indfaldsvinkel til dette har været, at sammenligne grønlandske elever ved at lade dem besvare matematikopgaver i internationalt regi. Det blev besluttet at vurdere, hvordan grønlandske elever kunne klare internationale matematikspørgsmål og, samtidig med at se på, hvordan danske elever ville kunne klare de grønlandske matematikopgaver i fra trintestene. Resultaterne fra undersøgelsen er på mange måder opløftende: Grønlandske elever på mellemtrinnet besvarer internationale matematikspørgsmål i det internationale midterfelt, dvs. på linje med elever fra Norge. Danske elever klarer de grønlandske trintestspørgsmål en smule bedre end i grønlandske elever, men forskellen er ikke markant. Det betyder på den ene side, at trintestene ser ud til at repræsentere nogle udfordringer, der i sværhedsgrad er sammenlignelige med internationale opgaver og, på den anden side, at de grønlandske elevers niveau på disse opgaver ligger i midten som sammenligningen med Norge antyder. Måske betyder det alt i alt, at forordningen om folkeskolen og dens principper så småt er ved at kunne ses på præstationerne på yngste- og mellemtrinnet? Vigtigst af alt er dog, at resultaterne giver stof til eftertanke og en ansporing til at gøre undervisningen i matematik endnu bedre. Med denne publikation introducerer Inerisaviik hermed en ny måde at publicere de mange videnskabelige og interessante resultater, der løbende skabes i evalueringsafdelingen, på. Formen kaldes et Arbejdspapir, og dette er hermed det første af slagsen, der præsenterer resultaterne af afprøvningen af internationalt anerkendte matematikspørgsmål i Grønland. Senere på året præsenteres Side 3

4 undersøgelsen den anden vej, ved at vise hvordan danske elever har besvaret de grønlandske Trintest. Med disse arbejdspapirer ønsker vi at formidle videnskabelige resultater om undervisning på en hurtig og let forståelig måde og for den bredere offentlighed. Arbejdspapirer behøver ikke nødvendigvis at komme rundt om alle hjørner af et emne område, hvilket typisk sker i de trykte publikationer, som fx de trykte Trintestrapporter. Der vil senere også komme en mere udførlig rapport fra afprøvningen af opgaver fra TIMSS. Undersøgelserne er gennemført af Inerisaaviks evalueringsafdeling med Ellen Jensen Karlsen (afdelingsleder) og Esekias Therkelsen (evalueringsmedarbejder) som ankerpersoner. Peter Allerup (Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet) har været ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen af hvordan danske klarer grønlandske trintestspørgsmål, og har desuden forestået de statistiske analyser af alle tallene. Carsten Petersen (specialkonsulent i Departementet for Uddannelse og Forskning) har bistået i forskellige sammenhænge ved dataindsamling og analyse. Tak til alle for det gode samarbejde på tværs af institutioner og faggrænser. Denne arbejdspapir dokumenterer grundlaget bag de gennemførte undersøgelser og afrapporterer også undersøgelsernes hovedkonklusioner. God læselyst Jens Jakobsen Side 4

5 1. Internationale matematikspørgsmål (TIMSS) afprøvet i Grønland 1.1 Undersøgelsens ramme Grønlandske elevers viden om og færdigheder i matematik er i 2011 testet med udgangspunkt i spørgsmål fra det internationale komparative undersøgelsesdesign TIMSS, hvilket er en forkortelse for Trends in Mathematics and Science Studies. TIMSS er gennemført i en række lande i årene 1995, 1999, 2003 og 2007, og senest i Opgaverne i TIMSS tester elevernes færdigheder i matematik og naturvidenskab sidstnævnte område er dog ikke omfattet af nærværende undersøgelse. Det er en væsentlig egenskab ved spørgsmålene i TIMSS at de er konstrueret på en sådan måde, at de kan benyttes som én, international skala til at sammenligne elevers færdigheder på tværs af lande. De statistiske (psykometriske) principper, som har været anvendt internationalt ved TIMSS opgaverne har vist sig heldigvis også at kunne anvendes ved konstruktion og afprøvning af opgaverne i de Grønlandske Trintest. Den samling internationale TIMSS matematikopgaver, som det grønlandske hefte er konstrueret ud fra, er blevet testet for såkaldt itemhomogenitet ved hjælp af Rasch modeller. Under denne fase, der sædvanligvis eliminerer ca. 50 % af opgaverne, undersøges de psykometriske egenskaber specifikt med henblik på at undersøge om opgaverne kan lægges til grund for beregning af én fast type af elevfærdigheder i matematik. Uanset om alle opgaver tages i anvendelse eller man kun anvender nogle af opgaverne - hvad man jo typisk gør, hvis én elev kun ser ét hefte med de opgaver, der nu engang findes her. TIMSS er udviklet og gennemføres i regi af International Association for the Evaluation of Educational Achievement, forkortet IEA. Det er en samarbejdsorganisation med deltagere fra forskningsinstitutioner, der sætter forskellige evalueringstemaer på dagsordenen, når disse er vedtaget på IEA s dagsorden. Hvorfor er TIMSS valgt som analyseramme frem for fx PISA, som er den mest citerede analyseramme i fx danske medier? PISA er Literacy baseret, mens TIMSS er Curriculum baseret. Det betyder med andre ord, at TIMSS s opgaver er udviklet i tæt overensstemmelse med fagets læringsmål (Curriculum), mens PISA s literacy baserede opgaver tester tilstedeværelsen af bestemte kompetencer (Literacy) hos eleverne mht. at benytte det indlærte til at løse specifikke opgaver. PISA s opgaver kan derfor alene anvendes til enkle rangordninger af eleverne uden at give mulighed for tilbagemeldinger til elever/lærere mht. hvad der evt. er galt i en elevs besvarelser, set i forhold til de opstillede læringsmål. Grønlands folkeskoles curriculum er beskrevet i de trinmål, som ligger til grund for undervisningen i fx matematik. Det er derfor naturligt, at vælge TIMSS opgaver som grundlag for en evaluering af grønlandske elevers færdigheder. Skal man lave et regnestykke som i TIMSS eller skal man bare prøve at regne den ud ved fx at gætte som i PISA? Der skelnes mellem en situation, hvor eleven i Side 5

6 TMSS formulerer problemet i opgaven ved hjælp af formeltænkning, hvorimod PISA løsningen ikke kalder på bestemte færdigheder i den retning her gælder det bare om at finde det rigtige resultat, så har man kompetencen. TIMSS-metoden er illustreret i figuren til venstre, mens PISA-metoden er illustreret i figuren til højre. Det er dog ikke formålet med dette notat at komme med en dybere beskrivelse af forskellen mellem TIMSS og PISA. Der henvises til Evaluering i skolen: Baggrund. Praksis.Teori. Allerup, Jansen, Weng. Dafolo 2011 for en nærmere beskrivelse af de to evalueringsrammer. Det skal bemærkes, at Grønland ikke deltager officielt hverken i PISA eller TIMSS, og resultaterne af denne undersøgelse gøres derfor heller ikke tilgængelig på TIMSS s hjemmeside, som tilfældet er med resultaterne fra de øvrige officielt omfattede lande. TIMSS har alene dannet grundlag for en række opgaver, der har kunnet fungere som referenceramme, primært for at kunne komme med en første sammenligning og vurdering nogensinde af, hvordan grønlandske elever placerer sig indenfor matematik i en international dimension. International er TIMSS-opgaverne fordelt over adskillige opgavehæfter/skemaer og eleverne besvarer tillige et elevhæfte mens deres lærer besvarer et lærerskema. Den grønlandske TIMSS-afprøvning omfatter et elevopgavehæfte bestående af 31 spørgsmål, et elevspørgeskema samt et lærerspørgeskema og der gives 45 minutter til besvarelse. Eleven må kun bruge en blyant når opgaverne løses. Det er ikke tilladt at bruge en lineal og lommeregner. Elev- og lærerspørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om elevers og læreres baggrund samt spørgsmål af mere kvalitativ karakter til elever og lærere om oplevelsen af faget matematik. Elevhæftet og elevspørgeskemaet vedlægges. Side 6

7 1.2 Undersøgelsens udformning Udformningen af undersøgelsen blev fastlagt i foråret Helt overordnet set skete undersøgelsen ud fra følgende hovedprincipper: For det første skulle alle elever og lærere - naturligvis have mulighed for at besvare spørgsmålene også på grønlandsk, selvom de umiddelbart forelå på dansk. Dermed er alle tre spørgesæt blevet oversat fra dansk til grønlandsk. Når det er væsentligt at bemærke dette, er det fordi, at visse resultater i undersøgelsen kunne tyde på, at oversættelsen fra dansk til grønlandsk i visse tilfælde kan være forstyrrende og i visse tilfælde svarer eleven forkert, måske simpelthen ud fra en forkert opfattelse af spørgsmålet. Dette er en relevant viden at have med sig i den videre udvikling af faget. For det andet blev det besluttet, at undersøgelsen skulle være en stikprøve i stedet for at teste samtlige elever i Grønland, primært af tidsmæssige og økonomiske hensyn. Det var et ønske, at data i så høj grad som det var muligt skulle indsamles som en repræsentativ stikprøve omfattende i alt elever. For at få dette antal elever blev otte skoler på Vestkyst valgt tilfældigt. Restriktionen til Vestkysten skete for at sikre den praktiske afvikling før sommerferien. Det blev endvidere besluttet, at stikprøven skulle indeholde elever fra Nuuk s Internationale Privatskole, således at offentlig versus privat ejerskab bevidst gøres til en del af samplingen. Da TIMSS afvikles på elever i 4. klasse og i 8. klasse i Danmark betyder det, at man skal vælge elever fra 5. og 9. klasse i Grønland, hvis sammenligningen skal have mening. I første omgang valgtes 5. klasse, fordi Danmark i 2007 deltog med 4. klasseelever og alle testmaterialer derfor er tilgængelige i dansk version, som herefter har kunnet oversættes til grønlandsk. Med besvarelser pr. opgave matcher den grønlandske stikprøve meget præcist de internationale vilkår, der har 250 elevbesvarelser pr. opgave. Reliabiliteten er derfor på linje med forholdende internationalt i TIMSS. Det blev også besluttet at undersøgelsen skulle fokusere på færdigheder hos elever på byskoler af tidsmæssige og ressourcemæssige årsager, men også fordi der knytter sig en række andre aspekter til læringen i bygderne, herunder den udbredte anvendelse af timelærere. Endelig skal det bemærkes, at det ikke har været hensigten med undersøgelsen, at sammenligne skolernes præstationer. Resultaterne fra undersøgelsen skal betragtes som ét hele. Skoler og antal besvarelser fremgår af de tre nedenstående tabeller 1-3. Side 7

8 Tabel 1: Antal besvarelser af elevhæftet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale Friskole (Nuuk) I alt Tabel 2: Antal besvarelser af elevspørgeskemaet fordelt på skoler og køn Piger Drenge Ukendt I alt Nuussuup Atuarfia (Nuuk) Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) Gammeqarfik (Aasiaat) Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) Nuuk Internationale friskole (Nuuk) I alt Side 8

9 Tabel 3: Antal besvarelser af lærerskema fordelt på skoler Antal Nuussuup Atuarfia (Nuuk) 2 Kangillinnguit Atuarfiat (Nuuk) - Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq) 3 Gammeqarfik (Aasiaat) 1 Atuarfik Jørgen Brønlund (Ilulissat) - Qeqertarsuup Atuarfia (Qeqertarsuaq) 1 Nuuk Internationale friskole (Nuuk) 1 I alt 8 Der blev udvalgt i alt 31 spørgsmål til elevhæftet ud fra de internationale opgavehæfter i TIMSS. Disse opgaver er ligeligt fordelt på de tre væsentlige læringsmål i Grønland, nemlig algebra, geometri og matematik i anvendelse. Side 9

10 2. Undersøgelsens hovedresultater 2.1 Elevhæftet Det er afgørende, at de udvalgte TIMSS opgaver fungerer som elementer på én skala, lige som det er tilfældet med TIMSS opgaverne i de andre ca. 60 lande, der deltager i TIMSS. Dette er blevet undersøgt ud fra de indsamlede data på Grønland og resultatet er positiv, så man kan konkludere, at den internationale TIMSS skala i matematik er den samme som den skala, der anvendes på Grønland. Man kan derfor gå meningsfuldt videre til næste skridt, hvor man faktisk benytter skalaen til at måle niveauforskelle med. Det sker ved at beregne Rasch scores på den sædvanlige TIMSS-skala, hvor alle lande præsenteres (500 i gennemsnit, 100 point spredning), eller via simple gennemsnitlige rigtighedsprocent-værdier. Den første type beregning fører til nogle tal, som man umiddelbart kan regne videre på fx til belysning af forskelle mellem lande via simple differenser. De simple gennemsnit gengiver korrekt nogle forskelle, men det er fx ikke (statistisk set) den samme forskel, som reelt ligger bag ved en forskel mellem 50% og 52% (nemlig 2%) og mellem 90% og 92% (øjensynlig også 2%). I figur 1 er undersøgelsens hovedresultat vist. Den gennemsnitlige rigtige svarprocent er 44%. Det internationale gennemsnit er på 48%. Grønlands svarprocent ligger på linje med Norge og Ukraine. Side 10

11 Figur 1: Den gennemsnitlige svarprocent i TIMSS 2007 samt Grønland 2011 I tabel 4 vises hvor stor en procent del rigtige grønlandske og danske elever har opnået i de i alt 31 spørgsmål. Tabel 4: Antal rigtige (procent) på Grønland (2011) og Danmark (2007) Absolut Spm. Grønland Danmark forskel Side 11

12 Selvom undersøgelsen i udgangspunktet ikke har til formål at afdække didaktiske aspekter af læringen i matematik er det alligevel interessant at se, om grønlandske elever svarer mere rigtigt på nogle spørgsmål end fx danske elever. Det viser sig at være tilfældet for tre spørgsmål, nemlig: Spørgsmål 6: Anvendt Spørgsmål 8: Algebra Spørgsmål 15: Anvendt Det er karakteristisk for disse tre spørgsmål, at de er visuelle i opbygningen, dvs. eleven skal forholde sig visuelt til tingene. Det spørgsmål hvor forskellen er størst i grønlandske elevers disfavør er nr. 17. Opgave nr. 17 har følgende formulering: Side 12

13 Marie har 6 røde æsker. I hver rød æske er der 4 blyanter. Hun har også 3 blå æsker. Hver blå æske indeholder 2 blyanter. Hvor mange blyanter har Marie i alt? A 6 B 15 C 24 D 30 Dette spørgsmål er rent sprogligt præget af høj sproglig kompleksitet. Af særlig interesse er at se på kønsforskelle på de grønlandske besvarelser. Resultatet er, at der ikke er forskel på pigers og drenges besvarelser. Dette fremgår af figur 2, hvor 31 punkter, svarende til løsning af 31 opgaver er gengivet, procent korrekt på hver akse, drenge vandret. Punkterne ligger tæt omkring den indlagte linje, der signalerer 100% lighed mellem de to køn (punkter under svarer til at drenge løser opgaven bedre end piger). Figur 2: Sammenligning af drengenes og pigernes resultater Side 13

14 Graden af udeladt svar vokser mod slutningen af opgavebesvarelsen, viser en tabel som ikke gengives her. 2.2 Elevspørgeskemaet Elevspørgeskemaet stiller en række spørgsmål til eleven. Der spørges ind til elevens socioøkonomiske baggrund, om oplevelsen af faget matematik og det at gå i skole, om anvendelsen af IT samt tiden der bruges på matematik. Nedenfor bringes et udpluk af resultaterne, Som en måde at afdække elevens socioøkonomiske baggrund, spørges der til hvor mange bøger der er i hjemmet. Dette er naturligvis kun en meget simpel måde at få disse oplysninger på, og det kan oplyses at Inerisaavik i øjeblikket er i gang med en meget mere dybdegående analyse. Figur 3: Hvor mange bøger er der ca. i dit hjem Side 14

15 Der er desuden spurgt til elevens oplevelse af faget matematik, se figur 4. Det er bemærkelsesværdigt, at over 2/3 af eleverne (71 %) kan lide faget i meget høj grad. Figur 4: Jeg kan godt lide matematik Der er samtidig spurgt til elevens samlede oplevelse af at gå i skole, jf. figur 5. Her er billedet mere broget, men stadig er 63% meget enig i at det er godt at gå i skole. Figur 5: Jeg kan lide at gå i skole Side 15

16 Der er også stilet en række spørgsmål om anvendelsen af IT i skolen og uden for hjemmet. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt at 55% af de adspurgte elever ikke bruger computer i forbindelse med undervisningen i matematik. Figur 6: Bruger du computer i skolen Endelig er der spurgt til hvor ofte man laver lektier i matematik, se figur 7. Figur 7: Hvor ofte laver du lektier i matematik Side 16

17 De ovenstående data er kun et udpluk af de mange interessante tal og opstillinger, der kan udledes af materialet. Datasættet kan stilles rådighed for interesserede. 3. Analyser Trods det at datamaterialet er meget lille er det dog muligt at udlede nogle interessante sammenhænge mellem elevhæftets besvarelser og elevspørgeskemaet. For at se de forskelle, der eksisterer mellem dygtige og svage elever, kan man i første omgang sammenholde hyppigheden af svar i den ekstreme første svarmulighed Meget enig ifm. spørgsmål nr. 6 i elevspørgeskamaet: Jeg klarer mig som regel i matematik.. Her har 61,76% af de dygtige elever tilkendegivet, at de er meget enig i, at de som regel klarer matematik, mens procenten for de svage elever ligger på 36,31. Der er altså i dette tilfælde en god sammenhæng mellem elevernes selvvurdering og testresultatet! Den samme type af realistisk selvvurdering følger besvarelsen af spm. nr. 6c: Matematik er sværere for mig end for mange af mine klassekammerater. Her er meget enig procenten 8,82 for de dygtige elever og 20,24 for de svage elever. Det er interessant, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer ja til hver time eller næsten hver time mht. Jeg arbejder sammen med de andre elever i små grupper (spm. nr. 7g) er 44,12%, mens den for de svage elever er betydeligt lavere på 23,81%. Sat på spidsen betyder dette en markering af gruppearbejdets betydning for at opnå gode færdigheder i faget. Det er også interessant og tankevækkende, at hyppigheden af elever blandt de dygtige, som svarer meget enig til spm. nr. 9c: Jeg tror, at lærerne på min skole ønsker at eleverne skal gøre deres bedste er 85,29%, mens procenten for de svage elever er betydeligt lavere og er på 55,95%. Er der er sammenhæng mellem lærerens udtalte og elevoplevede ønske om at eleverne skal gøre deres bedste og elevernes faktiske resultat? Mht. til sammenhængen mellem præstation og socioøkonomisk baggrund målt som antal bøger i hjemmet - ses der en negativ sammenhæng, således at elever fra hjem med mange bøger klarer sig bedre. Det skal klart understreges at antal bøger er et meget groft mål for den socioøkonomiske baggrund, men den kan dog indikere, at eleven kommer fra et hjem med faste udstukne rammer, uanset hjemmets i øvrigt økonomiske status. Sproget i forhold til de stillede opgaver synes at være væsentligt. Det er interessant at grønlandske elever klarer visuelle spørgsmål bedre end danske elever. Samtidig klarer grønlandske elever spørgsmål af meget kompleks sproglig karakter meget dårligere end danske elever. Det talte sprog i hjemmet er også en forklarende faktor i forhold til hvordan eleven klarer sig. I hjem hvor dansk er det mest anvendte sprog, klarer eleven sig typisk Side 17

18 bedre. Det kan dog hænge sammen med, at hjem hvor dansk er mest udbredt kan være domineret af tilkaldt og ofte højtuddannet arbejdskraft. Endelig tyder analyserne på, at der er en sammenhæng mellem adgangen til internet i hjemmet og præstationerne i matematik, således at elever med adgang til internet generelt klarer sig bedre. 4. Perspektivering Undersøgelsen peger på flere interessante aspekter. Generelt klarer de grønlandske elever sig ikke så dårligt som måske antaget. Grønland ligger på niveau med Norge i det internationale midterfelt. Sproget tyder på at være en væsentlig faktor. Både i forbindelse med det talte sprog i hjemmet som ved sproget i opgaveformuleringen. Sprog er altså en central faktor ved indlæringen af faget. Samtidig tyder undersøgelsen på, at grønlandske elever åbenbart har lettere ved opgaver af en visuel karakter i visse spørgsmål. Denne indsigt er vigtig i den videre udvikling af faget og Inerisaavik vil undersøge dette aspekt nærmere i de videre studier. Endelig er det ikke underligt, at adgang til IT internet forbedrer elevens præstationer i faget. I foråret 2013 aftestes TIMSS i grønlandske 9. klasser med spørgsmål i såvel matematik som naturfag. Desuden forventes det at afprøve en række spørgsmål fra PISA-spørgerammen i 10. klasse, herunder spørgsmål i matematik. Fra næste år udvides de igangværende trintest med et elevspørgeskema og et lærerspørgeskema. Sidstnævnte vil give et indblik i lærerne, hvilket ikke har været muligt i denne undersøgelse, da meget få lærere deltog i TIMSSundersøgelsen. Side 18

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Folkeskolen nu og i fremtiden.

Folkeskolen nu og i fremtiden. Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet Foredragsholderen Peter Allerup: Professor

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af

Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl. Retningslinjer for gennemførelse af Institut for Læring - Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle

Læs mere

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 87 Offentligt 1 Uddybende oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007 Hovedresultater: - Danske 4. klasseelever har siden 1995 udviklet deres færdigheder i matematik

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik November 2011 Analyser og resultater af trintest 2009 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2014 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut for Læring Inerisaavik Naliliisarfik Februar 215 Analyser og resultater af Trintest 214 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Naliliisarfik Institut for Læring Inerisaavik August 2013 Analyser og resultater af trintest 2011 i den grønlandske folkeskole Institut

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Analyser og resultater af Trintest 2015 i den grønlandske folkeskole

Analyser og resultater af Trintest 2015 i den grønlandske folkeskole Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 216 Analyser og resultater af Trintest 215 i den grønlandske folkeskole Uddannelsesstyrelsen

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

FORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013

FORTEGNELSE OVER BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2013 Afdelingsleder GR 301 Narsap Atuarfia Religion og filosofi, 10.a 13 Lone Hindby Religion og filosofi, 10.b 10 Inerisaavik Tysk, 10.a og 10.b 4 Postboks 1610 GR 650 Nuuk International Friskole Religion

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qeqqata Kommunia Ulloq/dato : 28. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.03 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for gennemførelse af

Retningslinjer for gennemførelse af - Evalueringsafdelingen Postboks 1610 3900 Nuuk Tlf: +299 38 57 70 e-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl Retningslinjer for gennemførelse af Trintest 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger...

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

FORTEGNELSE OVER CENTRALT BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2014 ( )

FORTEGNELSE OVER CENTRALT BESKIKKEDE CENSORER TIL FOLKESKOLENS AFSLUTTENDE Mundtlige PRØVER, maj/juni 2014 ( ) (11.02.14) Ekstern konsulent Lise Vogt GR 601 Atuarfik Samuel Kleinscmidt Dansk, 10A 22 Østergårdsparken 20 Dansk, 10B 24 8410 Rønde GR 1601 Prinsesse Margrethe Skole Dansk, 10. a 17 e-mail: Lise.Vogt@uvm.dk

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Censor Skole Fag/klasse Antal elever

Censor Skole Fag/klasse Antal elever Klaus Fink GR 802 Nalunnguarfiup Atuarfia Matematik, 10. E 17 Vestre Kvartergade 14 A Matematik, 10. DE 12 2650 Hvidovre Tlf.: 2565 9218 GR 602 Atuarfik Ukaliusaq Matematik, 10. 1 12 e-mail: klaus.fink@uvm.dk

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 I perioden juli-august 2016 er cirka 29.300 elever startet på et grundforløb på erhvervsuddannelserne. Cirka 2.200 af ansøgerne har over sommeren været indkaldt

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET

ICILS 2013 International Computer and Literacy Study AARHUS UNIVERSITET ICILS 2013 International Computer and Literacy Study ICILS 2013 er en international komparativ undersøgelse af 8. klasse-elevers computerog informationskompetence. ICILS 2013 er den første internationale

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommune Kujalleq Ulloq/dato : 29. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.01 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter Inerisaaviks

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6 Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Sørine Lange Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 14. 17. april 2015 rejste vi 3 konsulenter fra GPV på studiebesøg til Gladsaxe Kommunes venskabskommune i Skotland Renfrewshire. Renfrewshire

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG"

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG" Det diskuteres i disse år, om man skal begrænse forældrenes såkaldte "frie skolevalg" for dermed at kunne styre fordelingen af tosprogede

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

TIMSS En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Sammenfatning

TIMSS En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Sammenfatning TIMSS 2015 En undersøgelse af 4.-klasseelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi Trends in International Mathematics and Science Study 2 TIMSS 2015 TIMSS 2015 3 INTRODUKTION Hvad er TIMSS 2015?

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunia Ulloq/dato : 27. februar 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere