Hytterekognosceringer i Nordøstgrønland Sommeren 2012

Transkript

1 Hytterekognosceringer i Nordøstgrønland Sommeren 2012 Rapport udarbejdet af: Inge Bisgaard Bygningsfaglig inspektør Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 1

2 Forord Grønlands Nationalmuseum har i samarbejde med Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok og arkitekt Søren Vadstrup rekognosceret og registreret 18 hytter og stationer i Nordøstgrønland sommer Formålet med projektet er at gennemgå alle kulturhistoriske hytter og stationer med henblik på kortlægning og vurdering af landets bevaringsværdier i Nationalparken. Feltarbejdet indeholder registrering og vurdering af den enkelte hytte eller station. Registreringen foregår ved opmåling af hver hytte med målebånd, optegning af plan, snit og facader, opmåling af afblæste bygningsdele i det omgivende landskab med digital gpsopmålingsudstyr samt fotoregistrering af bygningsanlæg og miljø. Det er vigtigt at hytter og stationer i Nationalparken gennemgås og beskrives. Formålet er at skabe et bedre overblik og viden om de kulturhistoriske værdier der ligger i Nationalparkens hytter og stationer. Nationalparkens hytter og stationer udgør en vigtig del af grønlands kulturarv og historie og visionen er at de historiske hytter og stationer bevares og benyttes langt ud i fremtiden og at der gennem en særskilt formidlingsindsats får udbredt kendskabet til denne del af landets historie. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv vil gerne rette en varm tak til Aage V Jensens Fonde, hvis støtte har muliggjort sommerens rekognoscerings- og opmålingsresultater i Nordøstgrønland og vi vil også benytte lejligheden til at takke Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok for et godt samarbejde og for den meget professionelle logistik der muliggjorde at vi fik tilbagelagt ca km på 3 uger og fik nået 16 af de 28 liste-a hytter/stationer samt en lang række andre liste-b, -C og D hytter/stationer. Kompagniet har stor erfaring med det logistiske arbejde i Nordøstgrønland og de har en uvurderlig viden omkring alle hytter og stationer og geografi i Nordøstgrønland. En stor tak til Søren Vadstrups store flotte arbejde med opmåling, optegning, ikke mindst de flotte akvareller af hytterne og til hans store viden indenfor bygningsbevaring som vi alle fik stor glæde af. Vi vil endvidere sende en varm tak Sirius Patruljen og Marin Basis I Daneborg og andre samarbejdspartnere for deres venlighed og store gæstfrihed og hjælpsomhed. Forside foto: Øverst til venstre: Fjordbotten hytte ved Tyrolerfjord/NKA Øverst til højsre: Ørnerede på Ella Ø/NKA Nederst til venstre: Berlin Stua på Wollaston Forland/NKA Nederst til højre: Kongeborgen på Trail Ø/NKA 2

3 Indholdsfortegnelse Emne Side Forord 2 Historisk oversigt over bosætninger i Nordøstgrønland 4 Ekspeditionens formål 4 Revidering og forenkling af listekategorier 5 Dokumentation, målesystem og metodik 6 Fremtidige visioner for hytter og stationer i Nationalparken 8 Beskrivelse af liste-a hytter, huse og stationer 9 Besigtigede hytter og stationer sommer Plan for sommer Ny liste A, kortbilag 1 21 Ny liste B, kortbilag 2 22 Ny liste C, kortbilag 3 24 Ny liste D, kortbilag 4 27 Eksempel på værdiregistreringsskema 28 3

4 Fakta vedr. nordøstgrønlands historie Bosættelser og ekspeditioner i Nordøstgrønland: f.kr Independence I-kulturen Thulekultur 1607 Henry Hudson - Søgen efter Nordøstpassagen Kortlægning af nordøstgrønland Fangsmandsperioden Videnskabelig udforskning 1924 Anlæggelse af Scoresbysund Norsk og dansk polititjeneste 1933 Haag-dommen Østgrønland under dansk suverænitet Nordøstgrønlands slædepatrulje (polititjeneste) Daneborg Vejrstation og politimyndighed Danmarkshavn Vejrstation Slædepatruljen Sirius, politimyndighed 1974 Fredningsloven for Grønland og Nationalparkstatus Andre relevante årstal i grønlandshistiorien: 2500 f.kr-900 f.kr Saqqaq-kulturen 1300 f.kr-700 f.kr Independence II-kulturen 500 f.kr-200 e.kr Dorset I-kulturen 700 f.kr-900 e.kr Dorset II-kulturen 900 Thulekulturen 1200 Inussuk-kulturen Norrøne bosættelser Hvalfangstvirksomhed Grønland - dansk koloni Amtslignende status 1979 Hjemmestyre 2009 Selvstyre Formål Ekspeditionens formål var at besøge og opmåle en serie særligt udvalgte hytter og stationer samt besigtige en række andre bygningslokaliteter med henblik på at vurdere behov og metoder for fremtidig bevaring. Ligeledes at skabe grundlag for at en revurdering og forenkling af de prioritetslister, som Nationalmuseet og Nanok i fællesskab udarbejdede tilbage i Registreringsarbejdet sommer 2012 giver et nyt billede af bygningsbevaringsværdierne og teamet har på baggrund af vurdering af hvert enkelt bygningsanlæg udarbejdet anbefalinger for ny listestatus. Der er således udpeget en ny liste-a, -B, -C og D. 4

5 Revidering og forenkling af listekategorier Hvad må man? Liste-A: Særlige/vigtige bygninger eller kulturhistoriske områder Hytter, huse og stationer med en særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Det betyder at bygningens interiør og eksteriør og oprindelige udtryk sikres og der kan knyttes klausulerede bestemmelser for ophold i området. Desuden kræver alt arbejde på bygningen en tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, hvis bygningsarbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Der skal ansøges om tilladelse til ændringer med indsendelse af planer, tegninger og beskrivelse af projektet. Nedrivning af en hytter eller stationer i denne kategori kræver tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Hytter i denne kategori må gerne benyttes af rejsende i området på betingelse af at hytten efterlades som ved ankomst. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv giver både råd og vejledning i istandsættelse og vedligeholdelse af hytter og stationer i Liste-A (Liste-A hytter og huse og stationer kan ses som Bilag 1) Liste-B: Renoverede bygninger eller potentielt brugbare bygninger Hytter og huse som har en kulturhistorisk værdi og repræsenterer byggeskik eller en god fortælling. Flere af dem er blevet istandsat indenfor de seneste år eller er mere knyttet til nyere tids aktiviteter (Nanok, forskning, Sirius, minevirksomhed, ekspeditioner, turisme, kommunikation etc.). Bygninger på denne liste søges primært vedligeholdt og renoveret til en praktisk brugbar stand. Der skal søges om tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, hvis bygningsarbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok har tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv til at foretage dette. Arbejdet skal ske med respekt for bygningens historiske værdi. Nedrivning af hytter eller stationer i denne kategori kræver tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Hytter i denne kategori må gerne benyttes af rejsende i området på betingelse af at hytten efterlades som ved ankomst. (Liste-B hytter og huse og stationer kan ses som Bilag 2) Liste-C: Øvrige bygninger Hytter, huse og stationer som ikke har en bevaringsværdi, men har en kulturhistorisk værdi og det betyder at al vedligeholdelsesarbejder ved disse bygninger skal ske med respekt for bygningens historiske værdi. Nedrivning af hytter eller stationer i denne kategori kræver tilladelse fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. Hytter i denne kategori må gerne benyttes af rejsende i området på betingelse af at hytten efterlades som ved ankomst. Denne liste omfatter alle andre fredede bygninger i Nationalparken, som ikke er på liste A og liste B. De får lov at forfalde, som de er. (Liste-C hytter og huse og stationer kan ses som Bilag 3) Liste-D: Stationer / stationsbygninger Denne liste tilstræbes ikke at være komplet. Den rummer nogle af de bygninger og fast eller regelmæssigt bemandede stationer, som Sirius, forskere eller andre aktivt har i brug. (fx i Mestersvig, Daneborg og Danmarkshavn) (Liste-D hytter og huse og stationer kan ses som Bilag 4) 5

6 Dokumentation, målesystem og metodik Opmålingen af hytter, huse og stationer og genstande er fortaget med Trimble præcisions GPS. Navigationssystemet giver en meget nøjagtig digital kort af landskabsstrukturer, bygninger m.m. Systemet opfanger signaler fra mindst 24 satellitter i kredsløb km over jorden. De opmålte data er efterfølgende importeret til Adobe Illustrator CS4 og optegnet. Alle hytter, huse og stationer er målt op med målebånd og plan, snit og facader og detaljer er indtegnet på millimeterpapir og overført derefter på tegnefolie og der er malet akvareller af de fleste bygninger og landskab. Alle hytter, huse og stationer og omgivelser er fotodokumenteret. Situationsplan af Bass Rock Husene. Præcisionsopmåling med GPS Satellit Navigationssystem Bass Rockhusene, Juli/August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA 6

7 Plan, snit og facader af fangsthytten Fjordbotten, skitse udført af Søren Vadstrup Fjordbotten eksteriør og interiør, Juli 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA 7

8 Fremtidige visioner for hytter og stationer i Nationalparken Med den nye tilgang til disse kulturminder er der opstået et behov for en natur- og turiststation i området, der kan tage hånd om at udvikle og koordinere udvalgte besøgstilbud i Nordøstgrønland. I kraft af sin beliggenhed, størrelse og historie har teamet gennemgået Dødemandsbugten som et muligt emne for en fremtidig Nationalparkcenter. Der skal udarbejdes en projektbeskrivelse og et tilhørende økonomisk overslag for de kommende restaureringsarbejder for hytten og restaureringsarbejdet skal udføres i samarbejde med Nordøstgrønlands Kompagni Nanok a/s og Center for Bygningsbevaring i Raadvad. Dødemandsbugten, Juli 2012 Foto: Peter S. Mikkelsen og Inge Bisgaard/NKA 8

9 Kort beskrivelse af liste-a hytter, huse og stationer Ørnereden (235-1) Lauge Kochs gamle hovedstation på Ella Ø fremstår i dag næsten som da ben blev bygget og med en fantastisk udsigt over Kong Oscar Fjord. Huset er meget velbevaret og det anbefales at det gennemrestaureres og at der tages stilling til hvordan den daglige brugsret skal være for gæster og ekspeditionsfolk, så man kan sikre husets kulturhistorie og bevaring for eftertiden. Ørnereden, August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Vedligeholdelsesarbejder: Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for huset, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres. Ørneredden, August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA 9

10 Nordfjordhuset (358-2) Strindberg Land Dansk rejsehus anlagt august 1931 for Treårsekspeditionen af besætningen på "Gustav Holm" på sydsiden af Lakseelv ved mundingen af Brogetdal. Bygget som rejsehus; men i perioder også anvendt til ophold af længere varighed, fx af geologerne Erdhart J. Fränkl og Rudolf Katz i Huset er af samme konstruktion som Kap Brown huset [107] og Kulhus[511]. Det var oprindelig udstyret med radiostation. I begyndelsen af 1930'erne blev huset også anvendt en del af norske fangstmænd, som da kun havde en lille hytte, Giæverhytten [358-1], på stedet. Nordfjordhuset, August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Interiør, August 2012 Vedligeholdelsesarbejder: Nordfjordhuset er i god stand. Der bør etableres en faskine fyldt halvt op med strandskærver langs hele huset i en dybde på cm for at beskytte mod råd i de nedre dele af facadetræværket. Huset bør genmales i den oprindelige svenskrøde farve og interiøret bør bibeholdes i den nuværende form og farve. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for huset, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres. 10

11 Dødemandsbugten (408-1) Dødemandsbugten er beliggende på sydsiden af Clavering Ø omtrent 12 km øst for Eskimonæs. Dødemandsbugten er mest kendt for områdets største Inuit vinterboplads, hvor arkæologen Helge Larsen fra Nationalmuseet foretog omfattende arkæologiske undersøgelser under Treaartsekspeditionen. I Dødemandsbugten har der ikke været ildkamp og stationen var kun i anvendelse indtil 1944, hvor Slædepatruljen flyttede sin base til Sandodden i Young Sund. På højdedragene umiddelbart bag hytten findes to markante skydestillinger eller maskingeværreder bygget af olietromler fyldt med sten. Dødemandsbugten er udpeget som en fremtidig Nationalparkcenter på grund af sin beliggenhed, størrelse og historie. Centeret skal primært fokusere på en formidling af Nordøstgrønlands historie som fangstmandsområde samt grønlændernes bosætninger før fangstmandskompagniets ankomst og som et informationscenter omkring forskning i Nationalparken. Dødemandsbugten, Juli 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Vedligeholdelsesarbejder: Huset er stadig intakt og generelt i god stand i betragtning af at det snart runder sine 70 år. Det er dog ret medtaget enkelte steder, hvor sne og is har haft uhindret adgang og har forårsaget råd i træværksdelene. Dette er dog ikke mere alvorligt end at det kan udbedres og stedet har stort potentiale som Nationalpark turistcenter med sin beliggenhed og adgangsforhold. Husets træværk står fantastisk flot og det vil være ønskeligt at bibeholde facadens flotte træværk. Al skadet træværk, døre, vinduer restaureres og der lægges ny tagpap på taget. Der skal udarbejdes en særskilt projektbeskrivelse for det kommende restaureringsarbejder på Dødemandsbugten. 11

12 Sandodden (425-1) Det er Daneborgs ældste bygning og bærer navnet "Sandodden". Det kan virke besynderligt, at Østgrønlandsk Kompagnis gamle fangststation bærer netop dette navn, for der er nemlig hverken sand eller odde; men følger man stranden ca. 4-5 km mod syd, finder man derimod en flad sandtange. Dette sted, Kap Berghaus, som Ragnvald Knudsen i 1889 kaldte for "Heklas Hvalrosnæs", blev af Hans Ludvig Jensen omtalt i forbindelse med en vellykket hvalrosjagt den 2. august 1922: "Vi så nu ved nærmere eftersyn, at der lå en mængde hvalrosskeletter, og det kan tyde på, at det er et af de steder, hvor nordmændene driver deres store fangster. Alle knogler var afgnavede, så det tyder på, at det er et godt fangststed for ræve."... "Jeg anbefaler, at der lægges en station der, hvor vi skød hvalrossen" I daglig tale kaldte fangstfolkene dengang hvalrosstedet for Sandodden, og den 16. juli 1923 gav Hans Ludvig Jensen på Germaniahavn sine folk ordre om at rive Christianshavn stationen ned, "således at "Carl" uopholdelig kan begynde på transporten med flytningen af huset ind til Sandodden." I mellemtiden var "Teddy" ankommet, og skibsfører Henning Bistrup besluttede personligt at lede overflytningen af Christianshavn. Journalist Kai R. Dahl noterede den 28. juli 1923: "Ved midnatstid kom kaptajn Bistrup tilbage til skibet. "Sandodden", hvor den nye station var lagt, havde fuldt ud svaret til forventningerne" (Dahl 1924). I virkeligheden blev huset anbragt nogle kilometer nord for den omtalte sandodde. Uagtet dette, og at huset endda officielt fik navnet "Ny Valdemarshåb", kaldtes det aldrig andet end Sandodden. Sandodden, Juli 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Vedligeholdelsesarbejder: Sandodden fremstår I dag velbevaret og autentisk. Enkelte steder er der gået råd I træbeklædningen idet det beskyttende tagpaplag mellem beklædning og jordvold er blevet beskadiget og bør udbedres I den nærmeste fremtid. Det vil være ønskeligt at vinduerne bliver gjort oplukkelige igen og repareres. Der bør isættes afmontérbare forsatsruder. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for huset, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres. 12

13 Fjordbotten (454-1) Tyrolerfjord Norsk fangsthytte anlagt 5. september 1932 for Sigurd Tolløfsens ekspedition af Arnljot Tolløfsen og Gerhard Antonsen, Moskusheimen. H: Arnljot Tolløfsen skrev 27. august 1932: "Rodde hjemmefra (Moskusheimen) til bunnen av Tyrolerfjorden, hvor vi skal bygge opp en hytte." Efter adskillige roture mellem Moskusheimen og hytten skrev Tolløfsen den 5. september, at de "rodde inn Tyrolerfjorden med en del moskusskinn til hytten, som vi gjorde ferdig." Normann Andersen mente senere, at det var den bedste hytte i hans terræn, fordi den var lille og derved let at opvarme. Fjordbotten ligger i bunden af Tyrolerfjord og 1 kilometer inde i land og ca. 6 meter oppe på et klippefremspring. Herfra er der en fantastisk udsigt til fjorden og den flotte gletschertunge i den store elvdelta. Hytten er ca. 5,5 kvadratmeter og har pulttag i den del af hytten, hvor briks og kulovn er placeret. Mod nord er hytten udbygget med en skråvæg/tag i hele facadens længde over et klippefremspring. Ovenpå klippefremspringet er der en halv meter bred opbevaringshylde. Hytten er et godt eksempel på tidens fangstmandshytter, hvor interiøret fortæller en masse om det daglige liv som fangstmand i Nordøstgrønland og man kunne næsten ønske at lade al interiøret være uberørt som det ser ud i dag. Fjordbotten, Juli 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Vedligeholdelsesarbejder: Der er få steder, hvor der er råd i de nedre dele af facadebeklædningen. Disse dele og andet skadet træ kan udbedres og hyttens tagpapbeklædning genetableres med nyt pap således at alt træværk bliver beskyttet mod fugt. Derefter en reetablering af jordvold og stenfundament og genetablering af det lille vindue i revledør. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for hytten, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres. 13

14 Bass Rock (461-1) I 1898 ledede journalisten Walter Wellman en amerikansk ekspedition, der med Franz Joseph Land som udgangspunkt, skulle forsøge at nå Nordpolen. Med Evelyn Baldwin som næstkommanderende og med mangemillionæren William Zieglers finansiering rejste ekspeditionen i 1901 til Franz Joseph Land med fartøjet America og en anden skib muligvis Belgica blev der udlagt depoter ved Kap Phillip Broke og Bass Rock. Ekspeditionen måtte imidlertid opgive og der blev således aldrig brug for de udlagte depoter og de to ottekantede huse. Ti år senere fik disse vital betydning for polarforskeren Ejnar Mikkelsen og hans makker Iver Iversen, der den 21. november 1911 ankommer til Bass Rock og først den 18. juli 1912 blev de to mænd undsat af sælfangeren Sjøblomsten af Ålesund. Først otte år senere (1920) husede Bass Rock 4 af de 7 skibsbrudne fra forliset af Dagny som vinterstation. De 3 andre overvintrede i Kap Phillip Broke. I 1922 husede Bass Rock 2 mand og i 1923 husede hytten 4 mand pga. en kraftig pålandsstorm, hvor motorbåden Carl blev halet i sikkerhed på land og båden ligger der endnu. En af fangstmændene Kristen Larsen overvintrede alene i Bass Rock og blev hentet af sine kammerater forår 1924 og flyttede til Germaniahavn. Bass Rock depotet blev sidenhen sjældent anvendt og blev i 1930 overdraget til den norske stat og siden i 1969 blev solgt til Danmark. De ottekantede hytter er opført på den øvre del af en stenfyldt vig lige neden for det meget markante basaltforbjerg og beskyttet mod det åbne hav af en mindre klippehalvø. Bass Rock husene, Juli/August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Vedligeholdelsesarbejder: Hytterne er generelt i god stand, dog er taget på den ene hytte blæst for mange år siden. Dele af de trekantede tagelementer er at finde på stedet. Det anbefales at renovere den ene mest intakte hytte og lade den anden stå uberørt. Dog skal hytterummet rømmes. Intakt træværk og andet materiale kan genanvendes til den anden hytte. Vinduer og døre genetableres og råd i træværk udskiftes og skorsten og varmeovn genetableres. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for hytten, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres og der skal udarbejdes en særskilt projektbeskrivelse for det kommende restaureringsarbejder I forbindelse med Nationalparkcenterprojektet. 14

15 Hochstetter Nanok (510-1), Hochstetter ForlandDansk fangststation anlagt 1929 for Nanok. Hochstetter Nanok, August 2012 Foto: Inge Bisgaard/NKA Allerede i 1921 foreslog Johan F. Petersen, fangstmand i Østgrønlandsk Kompagni, at man skulle bygge en fangststation indenfor Kap Rink på Hochstetter Forland. Den 20. august 1929 blev ideen til virkelighed. Fartøjet "Birkild" ankrede op, og Nanok-folkene gik straks igang med at losse materialer til stationen. Da skibet afsejlede, blev Hans Ludvig Jensen, Niels Hansen, James van Hauen og Knud Østergaard tilbage for at opføre stationen. Huset blev bygget under Hansens ledelse og den 30. august 1929 holdt man rejsegilde. Vedligeholdelsesarbejder: Huset er i god stand. Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for hytten, hvor der foreskrives hvilke materialer der skal anvendes og anvisninger på hvordan arbejdet bør udføres. 15

16 Alabamahuset (518-1) Ejnar Mikkelsen kom til Alabama hytten sidst i november 1910 efter en 1900 kilometer lang slæderejse fra Shannon øen over indlandsisen til Danmarksfjorden og derfra retur via Nordøstrunningen og langs med Danmarks havn og Store Koldeway. Ejnar Mikkelsen drog af sted med skibet Alabama fra København i 1909 med kurs mod Nordøstgrønland. Formålet med rejsen var at finde spor efter Mylius-Erichsen og hans to ledsagere, der omkom i 1907 under Danmark-Ekspeditionen. Skibet ankrede ved Shannon øen i efteråret I efteråret drog Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen på eftersøgningstur til 79 fjorden for at lede efter Mylius-Erichsen og Høgh Hagen. De fandt dem ikke, men begravede Jørgen Brønlund. I 1910 drog de af sted igen, denne gang med kurs mod Danmarksfjorden for at lede efter vardeberetninger der kunne afdække, om Mylius-Erichsen havde fuldført missionen om at bevise, at Pearyland var en del af Grønland, samt evt. afdække, hvad der var hændt på den videre ekspedition sydover. Det sidste er aldrig endelig opklaret, selvom mange har søgt efter afgørende spor og efterladenskaber. Efter 8 måneders hård kamp kom de endelig tilbage til Shannon, kun for at opdage, at Alabama var blevet skruet ned og at kammeraterne var blevet reddet af en norsk hvalfanger. I løbet af sommeren havde besætningen bygget en hytte på øen af resterne fra Alabama, der sank i takt med at isen smeltede. Som en afsluttende handling blev Alabama s navneskilt sømmet op over indgangen til hytten. Alabama, sommer 2012 Foto: Naja Mikkelsen Alabama, 1910 Foto: Det kongelige bibliotek Huset mangler at blive registreret og målt op. 16

17 Villaen (628-1) I 1906 rejste 4 mand ud af 28 deltagere af Danmarks-ekspeditonen et overvintringshus Villaen i en sydvendt bugt nær Kap Bismarch på Germania Land hvor også ekspeditionsskibet Danmark var opankret. Dette sted kaldtes Danmark Havn og bygningssnedker Jens Gundahl Knudsen fik til opgave at opføre huset 70 meter fra stranden. Huset består af et rum, der målte 5x5m og den anden vinter begyndte sneen at fyge ind gennem sprækker og man forsøgte at gøre huset lunere ved at rejse en stenmur rundt om det. Villaen, der var udstyret med forskellige videnskabelige måleinstrumenter, havde også telefonisk forbindelse til skibet Danmark. I efteråret 1910 reddede Ejnar Mikkelsen og Iver P. Iversen livet takket være Villaen og det depot, som Danmarks-ekspeditionen havde efterladt. I 1919 blev Østgrønlandsk Kompagni stiftet og fik lov til at anvende Villaen som fangsstaton. Fire fangsmænd skulle overvintre på stedet: Hans Ludvig Jensen, Robert Frørup, Christian Ahlstrand og Niels Peter Andersen. Hans Ludvig Jensen blev fangsleder og overvintrede i og For Hans Ludvig Jensen og de 3 fangstmænd levede de to overvintringer ikke op til fangstforventningerne. I sommeren 1920 fik man pga. Dagny s forlis ingen nye forsyninger og året blev en kamp for overlevelse. Fangsten blev indstillet ved juletid for Robert Frørup og Ove Haaber Nielsen var blevet syge af skørbug. Den 20. februar 1921 ankom kammeraterne fra Hvalrosodden med liget af August F. Nielsen og den 9 marts døde Robert Frørup af skørbug. Den 1 april 1921 forlod de resterende mænd Villaen og kørte til Hvalrosodden. Villaen blev ikke siden brugt til overvintring og eksisterer endnu og kaldes lokalt Danmarks Minde. I 1929 lykkedes det, bl.a. via Hans Ludvig Jensens initiativ at danne fangsselskabet Nanok. Villaen Foto: Nanok Huset mangler at blive registreret og målt op. 17

18 Hvalrosodden (639-1). Da det nystiftede Østgrønlandsk Kompagni, med deltagelse af to veteraner fra Danmark-ekspeditionen, i 1919 påbegyndte sin virksomhed, herskede der ingen tvivl om, at der skulle opføres en fangststation ved Hvalrosodden. Det viste sig imidlertid med årene, at virksomheden i Dove Bugt havde en stor ulempe, og det første fingerpeg herom fik man allerede, da man skulle fragte materialer ind til den nye station. Isen lå fast inderst i Dove Bugt, så "Dagny" måtte losse mellem Stormnæs og Snenæs. Hvalrosodden, sommerbillede Foto: Nanok Hvalrosodden, vinterbillede Foto: Danmarkshavn Vejrstation Huset mangler at blive registreret og målt op 18

19 Besigtigede hytter og stationer sommer 2012 Markeret med farven rød Plan for sommertogt 2013 På grund af isforholdene nåede opmålingsteamet ikke at rekognoscere følgende hytter Markeret med farven orange: Mørkefjord Villaen, Danmarkshavn Besselfjord Kap Sussi Alabamahuset Kap Phillip Broke 19

20 Ny liste-a Ørnereden Nordfjordhuset Dødemandsbugten Sandodden Fjordbotten Bass Rock husene Hochstetter Alabamahuset Villaen, Danmarkshavn Hvalrosodden Kortbilag 1 20

21 Ny liste-b Kortbilag Kokkens Lyst Stresshytten Ørsted Dal Hytten Villa Jacobsbo Sorte Hjørne Kap Simpson Hytten Jostein Ny Ekspeditionshus Hamna Washburns Hus Skida Elveide Vælddalhytten Kap Mæchel Hytten Kap Petersens Sporvognen Holms Vig Hytten Kongeborgen Kap Mac Clintock Hytten Kap Hedlund Hytten Sverresborg Solveigs Hytte Maristua 21

22 238-1 Mineralbukta Svedenborg La Place Huset Arentz Hytten Namdalshytten Kap Humboldt Rendalshytten Bjørnheimen Polarheimen Brøggers Hytte Devoldhytten Smedal Noa Sø Hytten Varghytten Renbugthytten Von Krogh Geischa Kap Broer Ruys Syd Myggbukta Dalheim Ragnhilds-Hytten Kap Broer Ruys Nord Kap Ovibos Hytten Halle Braastad Petrahytten Loch Fyne Knudshoved Hoelsbu Strindberghuset Tobiashytten Mellemhuset Wintherheimen Danske Villa Krogness Eskimonæs Elvsborg Norma Hytta Dahl Skær Hytten Henningelvhytten Kap Herschell Borlase Warren Hytten Kap Berghaus Hytten Djævlekløfthytten Moskusheimen Blæsedalshytten Kuppelpashytten Pashuset Leirvågen Bjørnnesstua Zackenberg Fiskerhytten Liavaag Antonsens Hytte Germaniahavn Albrechtbugthytten Sigurdsheim Blaabærhus Nordlige Fligely Hytten Ullahytten Kulhus Ny Jonsbu Myrvoldhytten Ottostrand Mønstedhus (Ny) Mundingshytten Fredhaug Aalborghus Den Ny Hytte Kap Stop Hytten Åndehullet Kap Helgoland Hytten Kradshytten Port Arthur Hytten Ny Store Snenæs Hytte Germania Land Hytten 22

23 Ny liste-c Kortbilag Fleming Dal Hytten Colorado Dal Hytten Siste-Huset Ingstadheimen Kap Brown Huset Snevigen Kaares-Bu Holstad Syveren Lommensø Hytten Flatstranda Lapstun-Hytten Fleming Fjord Nord Øyedalshytten Kap Biot Malmbjerget Antarctichavn Ekspeditionshuset Minebyen Lavøira Alpehuset Raudberget Bådhytten Bjørktun Polheim Beinhaugen Kongeborg Vogtshytten 23

24 227-1 Richter-Hytten Festningen Jomfruen Rimhytten Nordborg Nordborghytten Traill Hytten Nils Hermans Hytte Eli Knudsens Hytte Maria Ø St Maria Ø (Østhavn) Bødtkers Hytte Strøm-Hytten Stordalen Orvinhytten Kikut Snaddheimen Brehytten Nørvehytten Funkis Franklin Strand Dyrstien Kloksethytten Franklin-Huset Foldvik Gnisten Flata Stormbu Isfjordhytten Kap Broer Ruys Skandalen Brandalhytten Gamvik Schjelderup-Hytten Ulvedræberhytten Huttetu Bunnhuset Provianthus, Quest Ggu Sommerlejr Arvehytten Hastværkshytten Johnsenhytten Giæverhytten Tobiasdal Vest Herjahytten Jordly Tobiasdal Øst Arundelhytten Carlshavn Solstrand Midtstua Røbekstua Jackson-Stua Knoph-Stua Villaen Ørnereiret Vulkanhytten Kalles Hytte Breivik, Gl Breivikhytten, Ny Kap Ruth Hytten Jordan-Stranda Jordan Hill Hytten Kap Mary Christianshavn Sandvik Hansen Havn Hytten Nes-Odden Storholts Hus Kap Breusing Hytten Grønnedalshytten Grønnedal, Sirius Grønlænderhuset Kap Øtker Borganes Valdemarshaab Blæsedal Retrætedepot Hermannsbu Lille Vandsø Granta-Botn Blæsedalen, Nanok Augustadalhytten Bakkehaug Gisvold Zackenberghytten Zackenberg Base Meyer-Hus Skrænthytten Kopperneshuset Gåsneshuset Hvalros Ø Depotskur Blæsenborghytten Kuhnpashytten Sødalhytten Koldewey Observatorium Germania-Hamn Falkberget Kroneberghytten Albrechtsletten Lindemanspashytten Jacks Hytte Sletta Kap Desbrowe Hytten Ingrid Havn Hansa Bugt Hytten Hansa Bugt Svendsby Lindeman Fjord Hytten Berlin Stua Agnes-Tufta Holmeslet Svejstrup Dal Hytten Kap Buchenau Hytten Furnes Sydlige Fligely Hytten Håkonshytten 24

25 467-1 Kap Maurer Hytten Kap Philip Broke Huset Bolettestua David Gray Hytten Tåkeheimen Kap Bremen Hytten Mågenæshytten Citystua Grandjeanhytten Birkedalhytten Vedethytten Tomsborg Stormheimen Arnliotstua Kap Buch Hytten Haraldsborg Skylstad Kochs Vig Hytten Kildedalhytten Amsjøhytten Ailsahytten Kap Sussi Jonsbu Peters Bugt Hytten Femdalhytten Femdalen, Norsk Barth Bjerge Holmsnes Thornøestua Kap Oswald Heer Hytten Bredruphytten Agnethehytten Langsøhytten Mønstedhus Langelv Fiskerhytte Haystackhytten Langelv-Hytten Fjellborg Hytten Sønderelv, Norsk Astralhytten Hundehuset Pollenhytten Kaphytten Gåseholmhytten Johns Hytte Botten Bessel Fjord Hytten Bessel Fjord Sætherhytten Olestua Påskehytten Trækpas-Hytten Fiskerhytten, 17'maj Fj Strømsbukta Hasseriishytten Sjelnan Majhytten Kroken Rechnitzerhytten Gefion Havn Hytten Kap Niels Hytten Bræfjordhytten Nørresundbyhytten Pashytten Bergsfjordhytten Dagmar Havn Hytten Weaselhytten Kap Bismarck Hytten Kap Quist Hytten Heeringhus Syttenkilometernæshytten Syttenkilometernæsset Stormbugthytten Store Snenæs Hytten Vindseløhytten Syltekrukken Vædderhytten Hellefjordhytten Lille Snenæs Hytten Margarinecentralen Alwin Pedersens Hus Pustervig Mørkefjord Mørkefjordhytten Trekronerhytten Tvillingnæshytten Micardbu Midternæshytten Brittania Lake Basen Thomas Thomsens Næs Knuthsminde Kap Amelie Hytten Thors Cafe Caledoniahytten Kap Dufva Hedlund, Vestside Traill Ø, Vega Sund Junction Dal Herdal Broget Dal Kap Kraus Dybendal Albrecht Bugt Svejstrup Dal, Norsk Peters Bugt, Norsk Agnethe Sø Langelv, Dansk Langsø Laksehytten Tyskerdepotet Bundhytten, Sælsø Borg Herjaelv Herjaelv Lauge Koch Guldmine Niflheim 25

26 Ny liste-d Kortbilag Mesters Vig Flyveplads Nyhavn Ella Ø Station Daneborg Vejrstation Sirius Daneborg Zackenberg Zero Danmarkshavn Vejrstation 26

27 Eksempel på værdiregistreringsskema for hytter og stationer I Nordøstgrønland Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse Besigtigelsesdato Fredningssag Adresse Dødemandsbugten, Clavering Ø Betegnelse A Dansk rejsestation Fredningsbeskrivelse Bygningsbeskrivelse Besigtiget af Inge Bisgaard Journalnummer Kommune Nationalpark Fundamentet er rejst på et grusplateau af skærver og sten og vægge og tag er træelementer. Hele huset er stabiliseret med græstørv langs den nedre facadekant. Huset er 5,90 m lang og 4,30 m bred og har et lille bislag i vestgavlen og har saddeltag. Bygningshistorie I sommeren 1943 vendte Niels Ove Jensen tilbage til Nordøstgrønland for at overtage ledelsen af slædepatruljen. Medens har var i Vestgrønland havde han hørt, at Eskimonæs var gået tabt, afmønstrede han orlogskutteren "Ternen" og tog til den amerikanske base Bluie West One, Narsarsuaq for at skaffe forstærkning. Resultatet blev våben, proviant, friske hunde og to nye danske patruljefolk samt materialer til en ny patruljestation. Jensen valgte at placere denne ved Dødemandsbugten ca. 12 km øst for den udbrændte Eskimonæs station. I dag er sideskurene borte, og stationshuset er blevet et fag kortere. De forsvundne dele blev anvendt til andre formål, bl.a. til Kap Breusing hytten [415] og til opførelse af bygninger på Sirius Daneborg [425-3]. På skrænterne bag stationen findes endnu rester af de forsvarsanlæg, som slædepatruljen anlagde under krigen. Kilder Nordøstgrønland , Fangstmandsperioden af Peter S. Mikkelsen 1 27

28 Vurdering af fredningsværdier Miljømæssig værdi Hytten ligger fantastisk smukt ud til en kilometer lang sandstrand. Huset ligger i den østlige del af dalen og et gammelt morræneleje. Nordvest for hytten ligger en hel serie Thulekulturruiner. Der er en fantastisk udsigt fra hytten. Kulturhistorisk værdi Den 21. oktober 1943 kørte to patruljehold mod nord. Da de vendte tilbage den 17. december, kunne Peter Nielsen berette, at han havde opdaget spor efter tyskere ved Kap Sussi på Shannon. I begyndelsen af februar afslørede en rekognoscering tyskernes eksakte opholdssted. Amerikanerne havde meddelt, at de ville landsætte 8 mand med flyvemaskine i Dødemandsbugten, for at man i fællesskab kunne angribe tyskerne. Dette blev aflyst i sidste øjeblik, og det blev overladt til patruljen selv at foretage aktionen. Niels Ove Jensen ledede angrebet, der fandt sted den 22. april I sommeren 1944 blev stationen ved Dødemandsbugten rømmet, idet slædepatruljen flyttede til sit nye hovedkvarter, der senere fik navnet Daneborg. Arkitektonisk værdi Dødemandsbugten er en rektangulær træbarak, omgivet med græstørv. I vinterkulden frøs tørvene samme til en hård og kompakt masse, der næsten gjorde dødemandsbugten til en skudsikker fæstning. Huset består et stort rum, der blev brugt som opholdsstue. Desuden indeholdt den et køkken af næsten samme størrelse som stuen, men det var så fyldt med proviant i store stabler langs væggene, at kokken kun lige akkurat havde plads til at stege vore moskusbøffer på det store, sorte komfur. Endvidere var der to firemandskamre med køjer langs de to vægge, og ét etmandskammer. Til chefen. Plus et rum hvor radiostationen var monteret. Et halvt hundrede meter fra Dødemandsbugten lå der et træhus, der blev brugt som værksted og oplagsrum. I efterårets løb voksede der endnu en hytte frem, et motorrum hvor det lykkedes os at samle en hoben reservedele, fundet mange forskellige steder på kysten, til en brugbar petroleumsmotor, som kunne holde radiostationen forsynet med elektricitet. Derved blev vejrtjenesten genoptage, som blev afbrudt, da tyskerne ødelagde Eskimonæsstationen seks måneder tidligere. (1943). Bærende fredningsværdier Husets histiorie er interessant i det den fortæller noget om 2. verdenskrig og vigtigheden af vejrstationer. Det er også meget spændende at man stadig kan se de amerikanske træelementer som er brugt både i gulv, væggee og loft og de er stadig nogenlunde intakte i dag. Disse er blevet fragtet fra Narsarsuaq til nordøstgrønland og den dag idag kan stadig finde bygninger i Narsarsuaq samme type bygninger med træelementer. Anbefalinger De anbefales at der udarbejdes en særskilt projektbeskrivelse for det kommende restaureringsarbejder på Dødemandsbugten. 2 28