ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB"

Transkript

1 ANVENDELSE AF HYDROLOGISKE MODELLER TIL VURDERING AF KLIMAÆNDRINGERS EFFEKTER PÅ GRUNDVAND OG VANDLØB Forskningsprofessor, dr.scient. Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 INDLEDNING OG FORMÅL Undersøgelser af klimaændringer og deres betydning for vandkredsløbet i Danmark er tidligere blevet rapporteret (Sonnenborg et al., 2006a; van Roosmalen et al., 2007) og bl.a. præsenteret på ATV møder (Christensen, 2006; Sonnenborg et al., 2006b; Kronvang et al., 2006). De metoder, der benyttes mere eller mindre rutinemæssigt i dag, er baseret på en konvertering af klimascenarier ved hjælp af den såkaldte Delta Change metode, hvorefter de nye klimadata puttes ind i de samme hydrologiske modeller, som vi i forvejen benytter til andre formål. De sidste par års erfaringer med klimaundersøgelser viser, at de metoder, vi benytter, er meget forsimplede i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Formålet med denne præsentation er at belyse, hvilke typer af problemer vi kan forvente at stå overfor med hensyn til klimaændringers effekter på det fremtidige hydrologiske regime, samt at informere om de forskningsaktiviteter, vi har igangsat på dette område. KLIMAÆNDRINGERS EFFEKT PÅ VANDRESSOURCER - PROBLEMSTILLINGER Samfundsmæssige udfordringer Stort set al dimensioneringspraksis for infrastruktur er baseret på en forudsætning om, at klimaet ikke ændrer sig, således at vi kan benytte historiske tidsserier eller statistikker som fx regnrækker som grundlag for dimensioneringen. Den forudsætning holder ikke længere. Vi skal derfor til at tænke langt mere dynamisk og stille helt nye krav til bl.a. inputdata, modelvalideringer og usikkerhedsanalyser. Et andet problem er, at mange infrastruktur- og miljøprojekter, som er planlagt med en tidshorisont på et par årtier eller mere, men uden hensyntagen til klimaændringer, bør revurderes. Det drejer sig eksempelvis om vandindvinding, vandmiljøplaner (N og P belastning), pesticidudvaskning og nedbrydning, samt grundvandsbeskyttelse. Hvilke mulige hydrologiske ændringer kan vi så forvente i et fremtidigt klima? Det spørgsmål kan vi ikke besvare præcist. Dels fordi der kun er lavet meget få undersøgelser heraf, og de undersøgelser er gennemført med dagens meget mangelfulde metoder. Og dels fordi vi i disse undersøgelser altid er begrænset af vores nuværende viden og forestillingsevne. De væsentligste udfordringer, som vi i øjeblikket har viden til at forestille os, at klimaændringer kan give på vandressourceområdet, er: Højere grundvandstand og saltvandsindtrængning visse steder langs kysten som følge af havvandsstigninger. Ændringer i grundvandsstand i områder langt væk fra kysten. For det meste højere grundvandsstand som følge af øget vinternedbør. Ændringer i vandføringen i vandløb. Det vil resultere i væsentlig øgede vinterafstrømninger og nogle steder lavere minimumsvandføringer om sommeren. Større vandføringer om vinteren vil nogle steder give anledning til behov for omdimensionering af konstruktioner

4 som fx broer og til forøgede oversvømmelser i lavtliggende områder tæt på vandløb. Lavere sommervandføringer vil påvirke vandløbenes økologiske tilstand. Ændringer i udvaskning og nedbrydning af næringsstoffer og pesticider på grund af ændrede temperatur- og nedbørsforhold. Ændret afstrømning fra befæstede områder (fx byer og veje) med behov for ændret dimensioneringspraksis. Oversvømmelser i bymæssige bebyggelser som følge af højere intensitet at nedbør. Oversvømmelser i bymæssige bebyggelser som følge af en højere grundvandstand, der kan være forårsaget af længere tids (vinter)nedbør eller af havvandsstigninger. Derudover vil der i de kommende år givetvis opstå uforudsete begivenheder, som vi end ikke har overvejet i dag. Videnskabelige udfordringer Udover de rent meteorologiske udfordringer med at producere mere detaljerede og mere nøjagtige prognoser for de fremtidige klimaforhold, som vi ikke vil beskæftige os med her, er der en lang række udfordringer i at få omsat klimainformationen til pålidelig information om, hvordan vandkredsløbet påvirkes. Nedskalering af klimadata De globale klimamodeller opererer med beregningsnet på et par hundrede km. De hydrologiske modeller benytter typisk beregningsgrid på mellem 50 m og 1000 m. Der er derfor behov for at nedskalere klimadataene, så de er brugbare med en mindre opløsning. Der findes forskellige metodikker til nedskalering, hvoraf de to mest anvendte er (a) dynamisk nedskalering med anvendelse af regionale klimamodeller, og (b) statistisk nedskalering (Fowler et al., 2007). Kobling mellem klimamodel og hydrologisk model Klimamodeller og hydrologiske modeller køres i dag sekventielt, dvs. uden tilbagekobling fra den hydrologiske model. Vi ved ikke rigtigt, hvor meget det betyder, men der er et klart behov for at undersøge, hvor meget vi kan forbedre modellerne ved en direkte kobling. Systematiske fejl i klimamodeller Ligesom alle andre modeller er klimamodeller heller ikke perfekte. Det giver sig især udslag, når forholdene på lokal skala studeres. Selv regionale klimamodeller, som fx DMI s HIR- HAM med en stedlig opløsning på 12 km, kan ved simuleringer af det nuværende klima ikke beskrive nedbøren korrekt med hensyn til fordeling over landet eller antal nedbørsdage. Det betyder, at vi ikke kan benytte data fra klimascenarierne direkte. Vi har behov for at korrigere dem på en eller anden måde. Men systematiske fejl efterlader altid usikkerhed om, hvor god ekstrapolationen til et fremtidigt klima vil være. Følgeændringer Når vi får et ændret klima, vil mange ting ændre sig i oplandet. En ting er, at vi får en længere vækstsæson for planter, men hvilke afgrøder vil der stå på markerne? Hvor meget kan det betale sig at vande landbrugsafgrøder, og hvor store vandingstilladelser vil der blive givet? Hvad er en god økologisk tilstand under et ændret klima, og hvad er acceptable ændringer i

5 økosystemer? Hvordan ændres folks adfærd og værdinormer fx med hensyn til værdien af økosystemer? Kan vi bruge de samme hydrologiske modeller som i dag? Med et klima, der måske har 50% mere nedbør om vinteren og 20% mindre nedbør om sommeren, bliver det hydrologiske regime mere dynamisk og matematisk set mindre lineært. Det vil kunne betyde, at mange stationære og lineære modeller ikke vil fungere lige så godt som i dag. Endvidere vil empiriske modeller, som fx regressionsmodeller, ikke være flytbare til et nyt klima. Endvidere vil modeller, der indeholder indbyggede, måske indbyrdes kompenserende, vandbalancefejl, ikke kunne benyttes uden betydelig risiko for fejlslutninger. Det kunne tyde på, at der vil være større behov for modeller med gode processbeskrivelser. Pålidelighed af modellerne i et ændret klima Det er ikke muligt at lave en direkte validering af en models evne til at simulere effekten af klimaændringer, fordi der endnu ikke findes data at teste det på. Det eneste vi kan sige med en vis sikkerhed er, at modelprediktioner vil være mere usikre for det fremtidige klima end for det nuværende klima. Men hvor meget mere usikkert? Der er derfor behov for at udvikle mere sofistikerede test til indirekte validering. Usikkerhedsanalyser Der er mange usikkerheder i kæden fra ændret klima til effekt på vandressourcer. Hvis vi fx vil vide hvad usikkerheden er på en forudsigelse om grundvandsdannelsen eller sommervandføringen i et givet vandløb om 50 år bør vi inddrage i hvert fald følgende usikkerhedskilder: (a) usikkerhed på CO 2 -emissionsscenarier; (b) usikkerhed på klimamodellerne som producerer klimascenarierne; (c) usikkerhed på omsætningen fra globale klimamodeller til lokale hydrologiske modeller (nedskaleringen); (d) usikkerheden på den lokale hydrologiske model (inputdata, parametre, modelstruktur herunder geologi); og (e) menneskelige beslutninger om tilstanden i oplandet (arealanvendelse, vandløbsreguleringer, vandindvinding, mv). EKSEMPEL PÅ MODELBEREGNING AF EFFEKT PÅ GRUNDVAND OG VAND- LØB Sonnenborg et al. (2006a) gennemførte en mindre undersøgelse af klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark. Her blev der foretaget beregninger med GEUS landsdækkende hydrologiske model (DK-modellen), som blev fodret med input fra DMI s klimascenarier A2 og B2. Resultaterne blev præsenteret på et ATV møde (Sonnenborg et al., 2006b). Figur 1 viser resultater for modelberegnede ændringer i grundvandsstand i Vestjylland og figur 2 viser modelberegnede ændringer i gennemsnitlige månedsafstrømninger i Susåen på Sjælland. Resultaterne i figur 1 antyder, at grundvandets middeltrykniveauer vil stige de fleste steder. Endvidere viste analysen at vinterafstrømningen i Vestjylland øges med af størrelsesorden 30%, og at de tilgængelige vandressourcer i Vestjylland generelt øges.

6 B2 A2 Figur 1. Forskel i middeltrykniveau i Vestjylland mellem det nuværende og to fremtidige klimascenarier ( ). Resultaterne er fra lag 5 i DK-modellen beliggende mellem kote -10 m og 0 m. (Sonnenborg et al., 2006b) Station Relativ ændring (%) J F M A M J J A S O N D A2 B2 Måned Figur 2. Forskel i månedlige middelvandføringer for Susåen på Sjælland mellem det nuværende og to fremtidige klimascenarier ( ). (Sonnenborg et al., 2006b) Resultaterne i figur 2 antyder, at vintervandføringer i Susåen kan forventes at øges kraftigt, og at der kan forventes en markant forlængelse af sommerperioder med lave vandføringer.

7 NYE FORSKNINGSPROJEKTER HYACINTS Det Strategiske Forskningsråd HYACINTS (HYdrological Modelling for Assessing Climate Change Impacts at different Scales) har til formål at udvikle nye og mere pålidelige metoder til at vurdere, hvordan klimaændringer vil påvirke vandressourcen. De udviklede værktøjer vil blive testet på områder i såvel Danmark som i tredje verdens lande. Projektet vil opstille en fuldt integreret klima-hydrologi model for Danmark. Grundelementerne heri er DMI s regionale klimamodel HIRHAM og GEUS nationale hydrologiske model DK-modellen. DMI benytter i dag HIRHAM til at lave prognoser over det fremtidige danske klima svarende til forskellige scenarier som FN s klimapanel har udarbejdet. GEUS benytter i dag DK-modellen til at lave nationale og regionale opgørelser over den bæredygtige grundvandsindvinding. DK-modellen er baseret på DHI s internationalt anvendte softwaresystem MIKE SHE. HYACINTS vil lave en kobling af de to beregningsprogrammer så tilbagekoblingen fra landoverfladen til atmosfæren kan tages direkte i betragtning. Det vil formentlig give mere pålidelige klimaprognoser. Regionale klimamodeller benytter typisk et beregningsnet med gridstørrelser på 12 eller 25 km. Hydrologiske modeller benytter meget finere opløsninger, typisk mellem 50 m og 1000 m. HYACINTS vil derfor udvikle såkaldte nedskalerings algoritmer, hvorved klimamodellens resultater i fx 25 km net kan fordeles på hydrologimodellens net på fx 500 m. Et særligt problem i denne sammenhæng bliver en korrektion af systematiske fejl i klimamodellen før der foretages beregninger med den hydrologiske model. For at forbedre mulighederne for at anvende stor-skala hydrologiske modeller, som fx DKmodellen, til at løse problemer på lokal skala vil HYACINTS udvikle nye metoder til forfining af beregningsgrid på lokal skala. En komplikation i den sammenhæng er, at geologien i en lokal model med et fint beregningsnet typisk er beskrevet meget mere komplekst og naturtro, end det er muligt i en regional model med et groft beregningsnet. For at vurdere pålideligheden af modelberegninger er det vigtigt at analysere de involverede usikkerheder. HYACINTS vil lave omfattende usikkerhedsvurderinger af klimaændringers effekter på grundvands- og vandløbsforhold, hvor der tages hensyn til bl.a. usikkerheder på klimascenarier og klimamodeller og manglende detailkendskab til geologiske forhold. HYACINTS metoder og værktøjer forventes at have eksportpotentiale for den danske vandsektor. For at forstærke dette vil der blive udviklet nye metoder til estimering af nedbørsforhold ud fra remote sensing data, specielt i tredje verdens lande med ringe data og i områder, hvor topografiske forhold påvirker fordelingen af nedbør på lokal skala. Projektet har deltagere fra universiteter (Københavns Universitet og Aarhus Universitet), forskningsinstitutioner (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Meteorologiske Institut og DHI), rådgivende firmaer (Alectia Aqua og GRAS), vandselskaber (Københavns Energi, Aarhus Kommunale Værker og Odense Vandselskab) og statslige miljøcentre (Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Odense). Projektet lø-

8 ber i perioden med en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 15 mio. kr. Jens Christian Refsgaard, GEUS er projektleder. Mere information kan findes på PRECIOUS - Miljøstyrelsen PRECIOUS (Prediction of Climatic Impacts on Pesticide Leaching to the Aquatic Environments) er et projekt finansieret af Miljøstyrelsen. Det løber i perioden Budgettet er 2,1 mio. kr. Projektdeltagerne er GEUS, DMI, DJF/AU med Torben Sonnenborg, GEUS som projektleder. Formålet med PRECIOUS er at kvantificere fremtidige klimaændringers effekt på udvaskningen af pesticider til det akvatiske miljø. Projektet vil generere resultater, som kan belyse klimaændringernes påvirkning af pesticidbelastningen til grundvand og overfladevand. Specielt forventes det, at effekten af øget hyppighed og størrelse af ekstreme nedbørshændelser vil have en signifikant effekt på udvaskningen af pesticider. Desuden forventes ændringerne i afgrødevalg og pesticidanvendelsespraksis at kunne påvirke belastningen af pesticider til det akvatiske miljø markant. Projektet vil kunne kvantificere de individuelle effekter af et ændret klima og dermed kunne tilvejebringe en basis for fremtidig regulering af en bæredygtig pesticidanvendelse. Fremtidsscenarier for den klimatiske udvikling bestemmes for perioden , hvor der på baggrund af klimamodelsimuleringer udført med DMI s HIRHAM model bestemmes tidsserier for nedbør, referencefordampning og temperatur. De klimatiske ændringer forventes også at påvirke både arealanvendelse og pesticidanvendelse, hvor nye afgrøder vil blive introduceret og anvendelse af andre pesticider vil blive nødvendig. Baseret på studier af dyrkningspraksis i det centrale Europa (Frankrig, Tyskland og Holland) vil scenarier for både afgrødevalg og pesticidanvendelse i et fremtidigt klima blive estimeret. De opstillede scenarier for klima, arealanvendelse og pesticidanvendelse benyttes efterfølgende som input til en rodzonemodel, hvor den resulterende ændring i udvaskningen af pesticider fra rodzonen fra hhv. et sandet og leret område bestemmes. Til dette formål benyttes rodzonemodellen MACRO, der benyttes som basis for godkendelsespraksis og regulering af pesticidanvendelse i Europa. For hver jordtype undersøges effekten af klimaændringer på forskellige pesticidtyper. Der udføres simuleringer for både nutidig og fremtidig arealanvendelse og pesticidanvendelse, således at effekten af de enkelte ændringer kan kvantificeres. Efterfølgende benyttes resultaterne fra rodzonemodellen som input til den integrerede hydrologiske model MIKE SHE. Den hydrologiske model inkluderer både drænvandsafstrømning, grundvandsstrømning samt afstrømning via søer og vandløb, og kan derfor benyttes til kvantificering af pesticidernes videre skæbne i det hydrologiske system. Den hydrologiske model benyttes til at kvantificere effekten af klimaændringer på pesticidbelastningen af to oplande hhv. karakteriseret ved sandede og lerede jordtyper. Oversvømmelse i Storåen - studenterprojekt I et samarbejde mellem Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og GEUS er stud scient Marie Louise Mikkelsen i gang med et specialeprojekt, hvor hun med udgangs-

9 punkt i det nye nøjagtige digitale højdekort fra KMS, GEUS DK-model og klimascenarier fra DMI vil undersøge hvorledes klimaændringer kan tænkes at påvirke muligheden for oversvømmelser i Storåen, bl.a. omkring Holstebro. LITTERATUR Christensen OB (2006) Klimaændringer over Danmark. ATV Møde Klimaændringers Betydning for Vandkredsløbet. 4. oktober Fowler HJ, Blenkinsop S, Tebaldi C (2007) Review Linking climate change modelling to impacts studies: recent advances in downscaling techniques for hydrological modelling. International Journal of Climatology, 27: Kronvang B, Andersen HE, Larsen SE, Ovesen NB, Hansen KM (2006) Vil fremtidens klima føre til udtørrede bække, oversvømmede enge og stigende tabl af næringsstoffer fra marker. ATV Møde Klimaændringers Betydning for Vandkredsløbet. 4. oktober Refsgaard JC, Sonnenborg TO, Christensen BSB, van Roosmalen L (2007) Hydrologiske modeller og klimaændringer nye udfordringer. ATV Møde Grundvandsmodeller for modelforlk, 8. november 2007 Sonnenborg TO, Christensen BSB, van Roosmalen L, Henriksen HJ (2006a) Klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark. GEUS rapport 2006/22. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Sonnenborg TO, Christensen BSB, Henriksen HJ, van Roosmalen L (2006b) Klimaændringers betydning for vandkredsløbet i Danmark. ATV Møde Klimaændringers Betydning for Vandkredsløbet. 4. oktober van Roosmalen L, Christensen BSB, Sonnenborg TO (2007) Regional difference in climate change impacts on groundwater and stream discharge in Denmark. Vadoze Zone Journal, 6:

10

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Størrelsen på den fremtidige vandressource Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning

Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Nitratreduktion i geologisk heterogene Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)

Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Modelanvendelser og begrænsninger

Modelanvendelser og begrænsninger DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Fælles Grundvand Fælles Ansvar

Fælles Grundvand Fælles Ansvar Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold

Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold NST Temadag om klimaændringer, 10. december 2012 Klimaændringers indflydelse på vandløbsafstrømning og grundvandsforhold Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer

Læs mere

Oversigt over opdatering

Oversigt over opdatering DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk

Læs mere

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand

Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand natur & miljø Herning 7. juni 2018 Hvor langt er GEUS kommet med kortlægningen af det terrænnære grundvand De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området

3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 1 / 1 2 6 3D hydrologisk strømningsmodel for Egebjerg området Beskrivelse og uddybning af A2 klima

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model

Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering. af projektet: Nationale Vandressource Model Evalueringspanelets rapport vedr. midtvejsevaluering af projektet: Nationale Vandressource Model Udarbejdet af Steen Christensen, Lars Bengtsson; Alex Sonnenborg og Christian Ammitsøe Sonnerupgård, 19.

Læs mere

Vandoplandsbaseret samarbejde

Vandoplandsbaseret samarbejde Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Recipient og afløbssystemer. - et umage par Recipient og afløbssystemer - et umage par Indhold af indlæg 1. Studie af risiko for samtidighed (ifm. klimatilpasningsprojekt i Aarhus) 2. Indvinding og udledning til vandløb vs. målopfyldelse i vandløb

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

Havvandsstigningerne kommer

Havvandsstigningerne kommer Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR

MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR 185-23 Hydrogeolog, cand.scient. ph.d. studerende Jan Jeppesen Aarhus Universitet / Watertech a/s Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Watertech

Læs mere

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising

Læs mere

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,

Læs mere

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer

Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer Radioaktive og stabile isotoper til datering af (pesticid-forurenede) indvindingsboringer Klaus Hinsby (GEUS), Troels Kærgaard Bjerre (VCS), Ole Silkjær (Trefor) Jens Aamand, Rasmus Jakobsen, Peter van

Læs mere

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

REFERENCETILSTAND I ET URBANT OMRÅDE - BETYDNING AF HISTORISK KLIMA OG OPPUMPNING

REFERENCETILSTAND I ET URBANT OMRÅDE - BETYDNING AF HISTORISK KLIMA OG OPPUMPNING REFERENCETILSTAND I ET URBANT OMRÅDE - BETYDNING AF HISTORISK KLIMA OG OPPUMPNING Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d.studerende Jan Jeppesen ALECTIA Aqua ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

INTERNT GEUS-NOTAT Side 1

INTERNT GEUS-NOTAT Side 1 INTERNT GEUS-NOTAT Side 1 Bilag 16. Referee bemærkninger GEUS: Jens Christian Refsgaard Rapporten er tilrettet efter modtagelsen af bemærkningerne. Danmarks og Grønlands Øster Voldgade 10 Telefon 38 14

Læs mere