VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring. LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik"

Transkript

1 VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Udfordringer... 5 En problemløsende tilgang... 5 Materialet opbygning... 6 Viden og færdigheder... 8 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde... 9 Ingeniørarbejde og teknologi Teknologianalyse Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde UDFORDRINGEN Præsentér udfordringen (varighed ikke bestemt) INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Krav til produktet Undersøg skosåler Undersøg kulde og varme Hvad sker der med snemanden? Hvordan forhindrer vi en isterning i at smelte? Sammenfatning om at holde ting varme/kolde Undersøg varmeledning Mærk på verden Mål på verden Gode og dårlige varmeledere Undersøg isolerende materialer Et kontrolleret forsøg en introduktion Test af isolerende materialer Introducér de 5 afgørende parametre for isolering Forbedring af materialets isolerende evne Repetér Ingeniørens arbejdsproces og krav til produktet Få idéer Planlæg Byg Test af skosålen Gør det bedre og test REFLEKSION Materialeliste Baggrundsviden om isolering Hverdagsforestillinger Fakta om Grønland Partnere i Engineer

3 Ingeniørens udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis Anette Vestergaard Lærer, Maglegårdsskolen, Gentofte Signe Suhr Ammizbøll Bente Kold Christensen Foto Maglegårdsskolen (Hvor intet andet er anført) Layout: Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2014 Foto 1 Elever fra Maglegårdsskolen 3

4 Introduktion Unges naturfaglige dannelse skal gøre det muligt at forstå og agere i et samfund i stadig udvikling. Deres evne til at gå systematisk til værks, når de møder en udfordring skal trænes og med Ingeniørens Udfordring får eleverne på grundskolens mellemtrin netop et værktøj til problemløsning indenfor natur/teknologi. Ingeniørens udfordring er som materiale udviklet i samarbejde med 9 andre EU- lande og består af i alt 10 undervisningsforløb. Hvert undervisningsforløb i Ingeniørens Udfordring er bygget op omkring en ingeniørudfordring, som skal løses ved at arbejde efter en 5- fasers arbejdsmodel: Ingeniørens arbejdsproces. Ingeniørens arbejdsproces er inspireret af den måde, som uddannede ingeniører arbejder på. Den består 5 faser: Undersøg, Få ideer, Planlæg, Byg og Gør det bedre. Ingeniørens Udfordring har bl.a. til formål at udfordre den stereotype opfattelse af ingeniører og ingeniørarbejde. Derfor er der lagt stor vægt på at tilgodese begge køn 4

5 og forskellige elevtyper, og dermed øge både drenge og pigers engagement i naturfagsundervisningen. 10 Udfordringer Der er udviklet ti forskellige forløb om Ingeniørens Udfordring, som alle tager udgangspunkt i forskellige naturfaglige emner og ingeniørfelter: En fin balance om mekanik, balance og kræfter Varme fødder om varmeledning, isolering og materialekendskab Højt og tørt om at synke og flyde Højt at flyve om luftnavigation og kræfter Pust og sug om det menneskelige luftvejssystem Vandhullet om jordbundstyper og filtrering Grønne fingre om kapillærkræfter og vand som livgiver Ram tonen om lyd og akustik Mekanisk leg om mekanik og energi Sug det op om elektriske kredsløb og sugeevne En problemløsende tilgang Ingeniørens arbejdsproces er undersøgelsesbaseret. Det vil sige at elevernes egen undring, spørgsmål, valg og designs er centrale i læringsprocessen. Ingeniørens arbejdsproces hjælper eleverne med at strukturere en udviklingsproces fra udfordring til færdigt produkt. Den er et værktøj til at fremme elevernes kreativitet og støtter udviklingen af deres problemløsningsevner; såsom at tilegne sig relevant viden, udvikle og teste ideer, fortolke resultater og evaluere løsninger. Andre kompetencer så som at overholde en deadline, sætte sig et mål og at samarbejde er også centrale i forløbet. 5

6 Materialet opbygning Ingeniørens Udfordring består af en lærervejledning og tilhørerende elevark. I vejledningen til læreren findes konkrete forslag til aktiviteter, der understøtter elevernes begrebsforståelse og designproces. I afsnittet Baggrundsviden til læreren forklares de naturfaglige begreber. Undervisningsforløbet Varme fødder strækker sig over ca. 6 timer eller 8 lektioner a 45 min. og er udarbejdet til elever fra 4. til 6. klassetrin. Indhold Aktiviteten Tid vejl. Introduktion til - Ingeniørarbejde og 30 teknologi teknologi min. - Giver en - Teknologianalyse introduktion til teknologibegrebet og ingeniørarbejde Formålet med aktiviteten At udvikle forståelsen af, at menneskeskabte genstande er udviklede til at opfylde et formål, og at teknologi i bred forstand dækker over enhver genstand, system eller proces, der er blevet udviklet til at løse et bestemt problem eller imødekomme et behov. Udfordringen - Udfordringen, konteksten og Ingeniørens arbejdsproces introduceres - Præsentation af udfordringen 10 min. At gøre arbejdet med problemet, videnstilegnelsen og udformningen af sålen relevant. Ingeniørens arbejdsproces Undersøgelser af: Hvad har andre gjort? - Præsentation af Ingeniørens arbejds- proces & krav til sålen - Hvordan har andre designet sko? 20 min. 20 min. At præsentere eleverne for den måde de skal arbejde på. At gøre eleverne opmærksom på hvordan skosåler er designet og at materialevalg og konstruktioner i eksisterende såler tjener et formål. Varme og kulde Varmeledning Test af isolerende materialer - Hvad sker der med snemanden? - Hvordan forhindrer vi en isterning i at smelte? - Mærk på verden - Mål på verden - Gode og dårlige varmeledere 30 min. 30 min. At eleverne får afprøvet deres hypoteser omkring varme og kulde og oplever hvordan varme ledes mod kulde. At opleve varmeledning og finde ud af, at forskellige materialer har forskellige isolerende egenskaber. At teste forskellige materiales isoleringsevne. - En introduktion til 45 et kontrolleret forsøg min. - Test af isolerende materialer - 5 regler for god 6

7 Arbejdsprocessen - repetition Få ideer Planlæg Byg Gør det bedre isolering - Forbedring af materialets isolerende evne - Ingeniørens arbejds- proces & krav til produktet. - Brainstorm og udvælgelse af idé - Tegn en skitse af jeres skosål - Konstruktion af skosål - Forbedring og ny test 15 min. 20 min 10 min. 20 min. 20 min. At genopfriske arbejdsprocessen faser og kravene til sålen. At få mange ideer og at udvælge den, der passer bedst til kravene. At arbejde på at konkretisere ideen og at få bragt den teoretiske viden i spil i designet af sålen. At få omsat ideerne fra tegningen til praksis og at teste sålen. At evaluere testen og at foretage forbedringer i forhold til at øge isoleringsevnen. Refleksion - Refleksioner over arbejdsprocessen 15 min. At får italesat hvad arbejdsprocessens faser har bidraget til i forhold til de overordnede målsætninger. 7

8 Viden og færdigheder I dette undervisningsforløb tilegner eleverne sig viden om: materialeegenskaber varmeoverførelse isolering konstruktion Eleverne vil arbejde med udviklingen af følgende færdighedsområder: Undersøgelse: Eleven gennemfører enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. De gennemfører ligeledes kontrollerede forsøg. Modellering: Eleverne arbejder med modelleringskompetencer i Planlægningsfasen, hvor de tegner en model af den skosål, som de senere skal bygge. Perspektivering: Eleverne kan relatere natur og teknologi til situationer udenfor læringsrummet. Sociale kompetencer: Eleverne samarbejder om at procudere det bedste produkt ved at lytte til hinandens idéer og udnytte deres forskellige kompetncer. Problemløsningskompetencer: Eleverne anerkender at der er et problem og etablerer en fortåelse for problemet og dets baggrund. Eleverne planlægger og udfører løsningen, hvorefter de afprøver og forbedrer deres produkt. Afsluttende evaluerer de processen. 8

9 Introduktion til teknologi og ingeniørarbejde Som forudsætning for at gå i gang med udfordringen, skal eleverne have en forståelse af begrebet teknologi og ingeniørarbejde. Denne teknologiintroduktion er ens i alle undervisningsforløb, og hensigten er at få eleverne til at tænke over, hvad teknologi er og at udfordre stereotype opfattelser af ingeniører og ingeniørarbejde. 9

10 Ingeniørarbejde og teknologi Materialer: Post- it blokke Del eleverne i fire grupper og giv hver gruppe en post- it notesblok. Bed grupperne om at diskutere alle de ting, de associerer med udtrykkene ingeniørarbejde og teknologi. Sørg for, at hver elev i gruppen skriver mindst en ting på post- it blokken under diskussionen. Få hver gruppe til at placere deres post- it sedler på tavlen eller en stor fælles planche og få dem til kort at forklare deres valg til resten af klassen. Gem alle elevernes idéer til en gennemgang i senere i forløbet. Yderligere diskussion af ingeniørarbejde: Denne aktivitet kan udvides ved at uddele billeder af stereotype og usædvanlige eksempler på ingeniørarbejde, og derefter bede eleverne om at sortere billederne i ting, de associerer med ingeniørarbejde, og ting de ikke associerer med ingeniørarbejde. Eleverne vælger hvilke billeder de releterer til ingeniørarbejde og hvilke de ikke relatere til ingeniørarbejde. Eleverne skal begrund deres valg. 10

11 Teknologianalyse Materialer: Ca. 20 forskellige hverdagsting Eleverne arbejder sammen to og to. Hvert par får udleveret en hverdagsting og skal finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er det? Hvilket problem løser den? Hvad er den lavet af? Hvad kunne det ellers være lavet af? Hvad kan den ellers bruges til? Når parret har diskuteret sig frem til svar på spørgsmålene, får de en ny hverdagsting. Saml op i plenum ved at få belyst, hvad eleverne har talt om omkring de forskellige ting. Samtalen omkring de forskellige ting kan være med til at understrege, at de fleste ting vi bruger, er lavet med et bestemt formål for øje, og at ingeniører altid træffer et valg i forhold til design og anvendelse. 11

12 Konklusion på teknologi og ingeniørarbejde Se på klassens post- it fra tidligere. Diskuter i klassen om eleverne har ændret syn på deres opfattelse af teknologi og ingeniørarbejde. Væsentlige pointer: Der er mange forskellige måder at definere teknologi på. Ingeniørens udfordring definerer teknologi som menneskeskabte genstande, systemer eller proceser, der er udviklet til at opfylde et formål fx opfylde et behov eller løse et problem eller en udfordring Ingeniøren vælger de rette materialer til den rette opgave. Eleverne bør forstå at højteknologi ikke nødvendigvis er bedre end lavteknologi. Det handler om konteksten. Ingeniører bruger en række forskellige evner til at finde løsninger på problemer. Nogle løsninger virker, andre er mindre succesfulde. Ingeniørens arbejdsproces indeholder altid test, evalueringer og forbedringer for at øge succesen. En ingeniør arbejder indefor en ramme: Budget, tid og kvalitet. Forskellige former for ingeniørarbejde er: Bygningingeniør, Stærkstrøms- ingeniør (Elingeniør), Svagstrømsingeniør (Elektronikingeniør), IT- ingeniør, Maskiningeniør, Exportingeniør, Kemiingeniør, Miljøingeniør, Biotekingeniør, Skov- og Landskabsingeniør Både mænd og kvinder, er ingeniører. 12

13 UDFORDRINGEN I udfordringen rammesættes hele forløbet. Eleverne skal på tur til Grønland og mister deres baggage de kan enten gå i panik eller tænke som en ingeniør Den narrative ramme, der handler om at konstruere en sål, der beskytter mod den bidende kulde på Grønland, giver eleverne et synligt mål. Udfordringen motiverer til at afdække problemstillingen og gør det relevant at tilegne sig ny viden om emnet. 13

14 Præsentér udfordringen (varighed ikke bestemt) Eleverne skal nu løse et problem ved at tænke og arbejde som en ingeniør. At have kolde fødder i Grønland er ikke ligefrem sjovt. De skal med på turen med hundeslæde. Der er derfor kun en løsning på problemet; Design en skosål der kan holde fødderne varme. Ingeniørudfordringen kan sættes i scene på mange måder. Fx stilles alle stolene i klasselokalet på rækker som flysæder i en flyvemaskine. Indled med at fortælle eleverne, at de skal på en tur til Grønland. De skal besøge Ilulissat, som er den tredje største by i Grønland (5000 indbyggere). De skal på en hundeslædetur, hvor de sandsynligvis vil se isbjerge i mange forskellige farver, spise sælkød og opleve en masse spændende ting. På flyturen kan de få lidt at vide om: Hvor Grønland ligger? Hvordan landskabet ser ud? Hvor mange mennesker der bor i Grønland? Hvor stort er landet? Hvilke slags dyr der lever på Grønland? Hvad er temperaturen nat og dag? Hvad er polarcirklen? Hvor befinder solen sig på denne tid af året? Fortsæt historien Beklageligvis er baggagen ikke ankommet med eleverne, da flyet lander i Grønland Den er ombord på det forkerte fly, og er blevet sendt til Rusland. Baggagen vil tidligst komme til Grønland om 3 dage. Turen med hundeslæde er allerede fastlagt til i morgen. Det vintertøj eleverne har på, vil egne sig fint til turen, men deres sko er alt for tynde. Hvad kan de gøre? 14

15 INGENIØRENS ARBEJDSPROCES Arbejdsprocessen indeholder en introduktion til de 5 faser. Her introduceres eleverne også for kravene til sålen og arbejder derefter med at lave forundersøgelser, der klæder dem på til at designe, bygge og forbedre deres endelige sål. 15

16 Præsentér Ingeniørens arbejdsproces Gennemgå indholdet af de fem faser i Ingeniørens arbejdsproces. Undersøg: For at kunne bygge en skosål, der kan modstå kulden på hundeslædeturen, bliver de først nødt til at undersøge en masse ting. I fasen Undersøg arbejder de med: Hvad er problemet? Hvad har andre gjort? Hvad kan vi lære af videnskabelige undersøgelser? Hvad er kravene? Få idéer: For at få en masse ideer til deres design brainstormer eleverne på gode idéer og vælger den bedste. Planlæg: De tegner en model af idéen og udvælger isoleringsmaterialer. Byg: Nu følger de deres plan, bygger en sål og tester den. Gør det bedre: Mulige forbedringer identificeres og deres såldesign gøres endnu bedre, hvorefter forbedringen testes. 16

17 Krav til produktet Elevernes sål skal opfylde bestemte krav. Spørg dem evt. hvad de godt kunne tænke sig at vide før de bygger. Lav en fælles brainstorm og inddel deres spørgsmål i: Om rammerne (hvor meget tid har vi, hvilke materialer har vi til rådighed, hvem skal vi arbejde med?) Om sålen (hvordan holder man kulde ude, hvordan laver man en sål, hvor stor må den være, hvor lang tid skal vi holde fødderne varme?) Om forholdene (hvor koldt er der på Grønland, er der vådt eller fryser det?) Eksempel på en kravspecifikation: Sålen må max indeholde 2 isoleringsmaterialer En elev skal kunne gå 10 meter med sålen på foden Sålen må max være 2 cm tyk Isoleringsevnen skal være Meget god Eleverne kan sammen finde svar på de spørgsmål, de har formuleret. Desuden skal de foretage undersøgelser, der giver dem viden om, hvordan deres sål lever op til kravene. 17

18 Undersøg skosåler Hvordan har andre designet sko? (20 min.) Materialer: Gamle sko (elevernes aflagte) Eleverne arbejder sammen to og to. Gruppen saver en sko over eller skiller den ad og beskriver: Hvad er formålet med skoen? (Forskellige formål kunne være: til at gå lange distancer, til at løbe, til brug i meget varmt vejr, til at få luftet fødderne, til at svømme, til at danse ) Hvilke materialer er skosålen lavet af? Hvilket formål tjener hvert materiale? (At gøre den blød, vandtæt, bevægelig ) Hvordan er sålen opbygget? (Hvor mange lag, hvordan er den sat sammen fx med lim, syet, svejset?) I elevhæfte skriver hver gruppe de materialer ned, som er brugt i deres sål og overvejer måden, den er opbygget på. Hvis tiden er knap, kan sålens opbygningen udelades. Eleverne har muligvis brug for hjælp til at skære sålerne op. 18

19 Eksempel på tabel over diverse skodesign. Materialer Skotype Materialets formål Løbesko Vandrestøvle Sandal Vinterstøvle Tennissko Læder II I Gummi I Skum Plastik III IIII Træ Lærred I Opbygning 1 lag I 2 lag II I III 3 lag I II Indvendige huller Luftkanaler III II i hælen Lukninger Limet IIII Syet I IIII Svejset II Når eleverne har undersøgt skosålerne, skal de pege nogle af de ting, der virker godt i når de skal designe sko, der skal holde fødderne varme. Lav en indsamling af disse observationer og skriv dem op, så hele klassen kan se dem. I det følgene skal eleverne fortsætte med undersøgelser, der giver yderligere information om materialer og deres isoleringsevne. 19

20 Undersøg kulde og varme - Hvad sker der med snemanden? Vis billedet på næste side og diskuter, hvad der sker med snemanden, hvis han får en jakke på. Der er fire muligheder: Jakken gør ingen forskel Jakken får snemanden til at smelte Jakken forhindrer snemanden i at smelte? Giv eleverne 4-5 minutter til at diskutere dette i mindre grupper. Udpeg derefter et hjørne i klasselokalet til hver af de fire mulige svar. Det fjerde hjørne er til elever der har en fjerde svarmulighed. Få grupperne eller hver elev til, at stille sig i det hjørne som svarer til det svar, de mener er det rigtige. Bed eleverne om at forklare deres valg. Indsaml elevernes idéer og forklaringer. Konklusionen bygger formentlig på én af disse argumenter: Jakken/isolator holder kulden inde. Jakken/isolator holder varmen ude. Jakken/isolator varmer snemanden op, og smelter den. Vent indtil den næste aktivitet før eleverne får svaret. I de næste to aktiviteter opnår eleverne mere viden om løsningen på snemandsproblemet. Baggrund: Flere af eleverne vil nok tro, at en snemand der har en jakke på, vil smelte hurtigere end en uden jakke. Elevernes erfaringer fortæller dem, at når vi har det koldt, tager vi en jakke på for at få varmen. Men rent fysisk forholder det sig sådan, at den varme vi producerer bliver holdt inde ved at isolere kroppen med et materiale, der ikke lader kropsvarmen slippe igennem. Hvis snemanden er koldere end sine omgivelser, skal vi forhindre den varme, der omgiver snemanden i at smelte den. Jo mere temperaturene adskiller sig fra hinanden, jo hurtigere vil snemanden smelte. Det der vil bevare snemanden bedst, er en god jakke lavet af et isolerende materiale, som indeholder en masse stillestående luft. Hvis den omgivende temperatur er nul grader eller derunder, vil jakke ikke have nogen effekt. Hvis den omgivende temperatur er højere end 0 grader vil jakken få snemanden til at holde lidt længere. 20

21 . 21

22 Hvordan forhindrer vi en isterning i at smelte? Materiale: 35 isterninger Hvordan holder vi ting kolde? I denne aktivitet skal eleverne forsøge at forhindre en isterning i at smelte. Eleverne skal teste forskellige materialer, og finde ud af hvilke, der egner sig bedst som isolatorer. Eleverne arbejder sammen 2 og 2. Hver gruppe får en isterning. De får tre minutter til at beslutte, hvilken måde, der er den bedste til at bevare isterningen i frossen tilstand. Eleverne skal blive i klasselokalet, men må bruge alt, der er til rådighed derinde, undtagen en fryser. Det er tilladt at gøre hvad som helst med isterningen, men det er vigtigt, at eleverne kun vælger et materiale til opgaven fx at lægge den i en vante eller i vand eller pakke den ind i ét materiale. Ellers bliver det svært at konkludere noget om isoleringsevnen efterfølgende. Efter tre minutter skal eleverne lade isterningen være. Man kan lægge en isterning på en tallerken og lade den smelte ved stuetemperatur. Så kan elevernes resultater sammenlignes med den isterning, der ikke gøres noget med. Baggrund Indendørs er isterninger normalt koldere end deres omgivelser. Varme ledes altid mod kulde, og derfor er elevernes primære mål at forhindre varme udefra i at smelte isterningen. Elevernes resultater vil variere afhængig af de materialer, de har valgt at bruge til isterningerne. En god jakke lavet af isolerende materiale med en masse stillestående luft (fx en madkasse, en vante) vil være det, der bevarer isterningen bedst. De elever, der vælger at efterlade deres isterning på bordet, vil opdage, at deres isterning smelter langsommere end de elevers isterning, der fx er i vand, men hurtigere end de isterninger, der er blevet pakket ind. Det er fordi, vand altid vil have en højere temperatur end is og vandet (som er en dårlig isolator) overfører hurtigere energi til isterningen end luft. Luft er en dårlig varmeleder, men en god isolator. Pause i 15 min : Isterningerne står for sig selv i minimum 15 minutter. 22

23 23 Sammenfatning om at holde ting varme/kolde Kig på isterningerne Kig på isterningerne. Hvor godt er isterningen er bevaret? Inddel dem alle på en skala fra 1 5 på tavlen. Diskuter i klassen, hvordan de besluttede at bevare isterningen? Hvorfor de valgte denne løsning? En liste over materialer og måder at holde ting kolde på Hjælp eleverne med at få et overblik over de forskellige anvendte løsninger i klassen. Lav i fællesskab en liste over gode og dårlige måder/materialer til at holde en isterning frossen på. Konklusion Konklusionen omkring isolatorer sammenfattes af læreren i to pointer: Varme ledes (el. bevæger sig) mod kulde Vi bruger materialer til at holde kulde og varme (el. to forskellige temperaturer) adskilt dem kalder vi isolatorer. Vend tilbage til snemandsproblematikken og tal om løsningen og jakken, der fungerer som en isolator der forhindrer varmen i at komme ind og smelte snemanden. Drag paralleller til de ting, der var gode og dårlige isolatorer i opgaven med at forhindre en isterning i at smelte. Det er interessant at sammenligne de tanker, som eleverne gjorde sig i forhold til snemanden, med det, de valgte at gøre med deres isterning. 23

24 24 Undersøg varmeledning - Mærk på verden Materialer: Diverse ting i klasselokalet Eleverne går rundt i klasselokalet (eller et andet område, der har en konstant temperatur). Lad dem føle på forskellige ting: et stoleben (metal?), en stoleryg (plastik eller træ?), vinduet, et stolesæde, en skoletaske og mange andre forskellige ting. De ting eleverne har undersøgt skrives ind i tabellen. Eleverne skriver deres observationer ind i arbejdsarket ved at vurdere materialerne på en skala fra 1-6 alt efter om de føles varme eller kolde. Lav en indsamling af elevernes svar på tavlen. Det vigtige er at få et overblik over alle data. Diskuter betydningen af de samlede data. Er alle enige om, hvad der er varmt, og hvad der er koldt? Materiale Føl på materialerne 1 er koldest 6 er varmest Sæt X Mål temperaturen Skriv materialernes temperatur 24

25 25 Mål på verden Materialer: Diverse ting i klasselokalet samt temperaturmålere. Eleverne måler de samme tings temperatur med en temperaturmåler. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med digitaltermometre, er det vigtigt, at de får en grundig vejledning i brugen af dem, så resultaterne bliver nøjagtige. Tal om variationer som fx afstand til objekt. Målingerne skrives ind i tabellen. Diskuter elevernes observationer: Hvad viste deres målinger i den første og i den anden del af aktiviteten? Var nogle af resultaterne overraskende? Hvilke materialer reagerer ens? Hvad er disse materialers egenskaber? (isolator eller leder?) Hvad sker der, når du føler på materialet? Forklar varmeoverførsel og isolatorer Det forventes ikke, at eleverne er i stand til at forklare, hvorfor der er en forskel mellem den oplevede og den målte temperatur. Det kan være nødvendigt at fortælle dem, at det, de oplever er varmeoverførsel mellem to materialer. Materialernes evne til at overføre varme varierer og de materialer, der er gode til at lede varme væk fra hånden, vil blive opfattet som koldere. De materialer, der nedsætter varmeoverførslen, kalder vi isolatorer. Konklusion Lav en sammenligning mellem de gode isolatorer fra denne aktivitet og dem der blev fundet i de forrige øvelser (øvelsen med isterningen og evt. undersøgelsen af skosåler) Baggrund Når vi taler om varme, der opfattes relativt, er det for at påpege, at der er forskel på varme og temperatur. Når vi rører ved metal og træ med samme temperatur fx 21 grader, vil metal opleves koldere end træ. Grunden til dette er, at metal er en bedre varmeleder og er derfor bedre til at lede varme væk fra hånden. Træ er derimod en dårlig varmeleder og bremser overførslen af varme fra hånden. 25

26 26 Gode og dårlige varmeledere Materialer: 10 termokopper af polystyren med seks små huller ca. 1.5 cm fra koppens kant. 10 søm til at lave huller i koppen 10 x materialeprøvestænger med ens længde og diameter (fx 10 cm x 0.5 cm): fx jern, aluminium, kobber, glas, plastik og træ. 30 isterninger (I elevhæftet bruges ikke målinger med is. Dette er er valgfrit) Elektrisk vandkoger med varmt vand (60 grader) Eleverne skal teste materialeprøvestængernes evne til at overføre varme og kulde. Først prikkes der huller i koppen 1,5 cm fra kanten og materialeprøvestængerne føres igennem hullerne. Se billede på forrige side. Koppen fyldes med isvand. Stængerne på indersiden af koppen skal være fuldstændig dækkede af vand. Efter ½ minut føler eleverne på alle stængerne (på ydersiden af koppen), og vurderer dem i skemaet i arbejdsarket på en skala fra 1-6 efter hvor varme eller kolde de føles. Brug evt. varmt vand Hæld det kolde vand ud, og fyld koppen med varmt vand (60 grader). Stængerne inde i koppen skal være fuldstændig dækkede af vand. Eleverne venter ½ minut, føler så på stængerne på ydersiden af koppen, og vurderer dem igen på en skala fra 1-6 i skemaet i arbejdsarket. Konklusion Det er vigtigt, at eleverne opnår en væsentlig forståelse af begrebet varmeoverførsel. De vigtigste pointer er: - - at varmen ledes mod kulde at de materialer vi kalder isolatorer, er de materialer, som bremser varmeledningen. 26

27 27 Undersøg isolerende materialer - Et kontrolleret forsøg en introduktion Først skal eleverne undersøge udvalgte materialers isolerende egenskaber. For at kunne sammenligne materialernes egenskaber, må de lave et kontrolleret forsøg. Et kontrolleret forsøg (eller eksperiment) betyder, at man for hvert forsøg kun ændrer en variabel, mens alt andet, der kan have en indflydelse på resultatet, holdes konstant. Nedenstående er nogle af de vigtige variabler, der skal holdes konstante under forsøget. Spørg eleverne hvorfor de: begynder hver temperaturmålingen ved stuetemperatur? Måler over længere tid (i alt 6 minutter i dette tilfælde) holder termometret stille og roligt i samme afstand fra objektet måler på det samme sted på materialerne? (Helst midt på materialet). 27

28 28 Test af isolerende materialer Materialer (30 elever): 10 digitaltermometre 10 fryseelementer 10 linealer 10 alt- muligklude 12 store tændstikæsker (med tændstikker) 3 æsker per gruppe 1 pakke engangsklude, skum 20 stykker per gruppe 4 aviser 1 per gruppe 200 elastikker, brede 50 per gruppe 1 pakke vat 100 sugerør 20 plastikposer 2 L Stopur I denne aktivitet skal eleverne lave et kontrolleret forsøg med de materialer, der er tilgængelige, når de skal designe skosålen. Desuden skal de forsøge at forbedre materialernes isolerende evne. Eleverne arbejder sammen 2 eller 3. Beslut, hvor mange forskellige materialer hver gruppe skal teste. Det kan anbefales at hver gruppe tester mindst to forskellige materialer. Det er muligt at fjerne hvilket som helst af materialerne eller at tilføje nye. Den eneste betingelse er, at de skal kunne indgå i det kontrollerede forsøg. Test af isolerende materialer Indled med at iscenesætte udfordringen igen. Eleverne er i Grønland. De sidder og kigger på de materialer, de har til rådighed til at bygge skosålen med. For at kunne få en idé om deres isolerende evne, skal de foretage et kontrolleret forsøg den konstante variabel er tykkelsen af mateialet. Grupperne undersøger hvert materiales isoleringsevne ved 1 cm (i højden). Det er vigtigt, at materialet kommes i en plastikpose, så fryseelementet ikke gør det vådt og, endnu vigtigere, så luften bliver stillestående. Eleverne pakker 1 cm af det valgte materiale i en plastikpose. Materialet placeres på fryseelementet. Mål starttemperaturen. Skriv resultaterne i elevarket Test af isolerende materialer del 1. 28

29 29 Få fornemmelsen af 1 cm isolering For at få en fornemmelse af hvor koldt/varmt 1 cm materiale føles kan eleverne stille sig med bare fødder på det 1 cm høje materiale i et minut. Eleverne kan i elevarket svare på: Om de mener, at isolering en tilfredsstillende løsning? De vil mærke, at 1 cm føles meget koldt og er ikke en tilstrækkelig isolering til at overleve hundeslædeturen. Eksempel på datamålinger ved test af 1 cm materiale: Materiale Mængde Starttemperatur Temp. efter 6 minutter Forskel i temp. Aviser 1 cm tyk 23,5 14 9,5 Tændstikker 1 cm tyk 22,6 15,5 7,1 Vaskeklude 1 cm tyk 22,5 16 6,5 Vat 1 cm tyk 23 17,3 5,7 Plastikposer 1 cm tyk 23,4 12,6 10,8 Elastikker 1 cm tyk 22,3 15,3 7 Sugerør 1 cm tyk 23 18,8 4,2 Konklusion baseret på data: Saml alle data på en tavle, så eleverne kan få et overblik over materialernes isoleringsevne. Lav eventuelt en visuel fremstilling af resulaterne. Vurder resultaterne. Diskuter elevernes idéer til forklaring af variationerne i temperaturforskellene. Et eksempel på et diagram 29

30 30 Introducér de 5 afgørende parametre for isolering Forklar eleverne at der er regler for god isolering. Når der skal laves god isolering, forholder en ingeniør sig til følgende: 1. Materialets isolerende egenskaber 2. Mængden af stillestående luft mellem materialerne 3. Mængden af materiale (materialets tykkelse og størrelse) 4. Tørhed 5. Tid 30

31 31 Forbedring af materialets isolerende evne Spørg eleverne, hvordan de ved brug af de 5 parametre for god isolering kan forbedre materialets isolerende evne. Det er kun tilladt at bruge mere af samme slags materiale ikke blande flere materialer, og formålet er at optimere isoleringsevenen. Lad eleverne diskutere mulighederne, udføre en ny test og udfylde elevhæftet Test af isolerende materialer del 2. Kig på data Find ud af, hvad data viser: Hvad gjorde eleverne? Hvad var deres hypoteser? Hvor meget kunne de forbedre materialets isoleringsevne? Elevernes konklusion Hjælp eleverne med at formulere deres konklusion ved brug af følgende sætning: Jo, desto bedre er den isolerende evne! Fx: Jo (tykkere materialet er), desto bedre er den isolerende evne! Skriv alle de konkluderende udsagn på tavlen. 31

32 32 Repetér Ingeniørens arbejdsproces og krav til produktet Eleverne skal bruge Ingeniørens arbejdsproces, til at designe, bygge og forbedre en skosål. De skal nu anvende al den viden, de har opnået ved deres tidligere undersøgelser til at løse udfordringen. Eleverne arbejder stadig i grupper på 2-3. Indled med at skitsere ingeniørudfordringen: Udformningen af en skosål der kan isolere mod kulden. Eleverne skal informeres om, at de kun skal designe og bygge sålen ikke hele skoen. Henvis til Ingeniørens arbejdsproces der beskriver modellen, som eleverne skal bruge i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Introducer faserne igen: Gør det klart for eleverne, at faserne indeholder tidsfrister, og at de er vigtige at overholde. Opstil deadlines for hver af faserne, og gør derved også det at administrere tiden til en læreproces. Repetér kravene til produktet Inden eleverne udvikler deres egne skosåler, skal de have kravene til skosålen genopfrisket. Det er disse mål, som de skal teste deres sål op imod senere. Kravspecifikation: Sålen må max indehold 2 isoleringsmaterialer En elev skal kunne gå 10 meter med såles på foden Sålen må max være 2 cm tyk Isoleringsevnen skal testes som: Meget god 32

33 33 Få idéer Materialer: Elevhæfte: Få ideer Den anden fase er Få ideer. Her skal eleverne have adgang til de materialer, der er tilgængelige i byggefasen. De må få et eksemplar af hver ting til øvelsen fx et sugerør, et stykke avispapir mv, men de må ikke bygge med dem. Egenskabsstafet Øvelsen hedder: Egenskabsstafet og går ud på at få listet alle de gode egenskaber ved materialerne. Hver gruppe skal nu nævne 6 ting ved én af materialerne. Gruppen vælger fx vat og skal nu nævne 6 egenskaber ved vat. De skiftes til at nævne en egenskab. Det kunne være at det er blødt eller meget luftigt. Én i gruppen skriver udsagnene ned i elevarket ud for vat. Derefter tager de et nyt materiale og nævner 6 egenskaber indtil tiden er gået. De har 10 min. I stafetten har de nu fået listet egeskaber, som skal bruges til at udvælge de to isoleringsmaterialer, som de skal arbejde videre med. 3-4 skitser Eleverne tegner hver en skitse af en sål, hvor to materialer kombineres. De diskuterer i gruppen, hvilket design, der bedst lever op til kravene. Vælg den bedste idé Hver gruppe beslutter sig for, hvilken idé de synes, er den bedste. I den næste aktivitet arbejder de med at planlægge skosålens design. 33

34 34 Planlæg Den tredje fase er planlægningsfasen. Eleverne skal arbejde videre med idéen fra ide- fasen og konkretisere den. Eleverne arbejder ud fra deres viden om, hvilke materialer, der er til rådighed til designet. Men de har ikke adgang til dem. Dette er en god øvelse i at sætte den videnskabelige viden fra deres undersøgelser i praktisk anvendelse. I elevhæftet Planlæg arbejder eleverne med at planlægge skosålens design ved at svare på: Hvilke to slags materialer vil de bruge til at lave sålen med? Hvilke principper for god isolering vil de anvende? Hvordan skal den konstrueres? Eleverne laver en tegning af deres sål. Den kan evt. suppleres med tekst. Når de er færdige med deres planlægning præsenteres den for andre elever. 34

35 35 Byg Materialer til design af skosål: 10 alt- muligklude (til under- og oversål) 12 store tændstikæsker (med tændstikker) 1 pakke engangsklude, skum 4 aviser 500 gram elastikker, brede 1 pakke vat, 100 sugerør 20 plastikposer, 2 L 10 sakse Til fastgørelse/samling: Afdækningstape, 15 m. eller klipsemaskine Til brug i test: 10 digitaltermometre 10 frosne fryseelementer 10 linealer 10 stopure (eller andre tidstagningsapparater) Elastikker til at fastholde skosålen Opdel materialer i tre grupper: 1. Obligatoriske materialer (under- og over- sål): Alt- mulig- klude, sakse, blyanter. 2. Isoleringsmaterialer: aviser, skumvaskeklude, tændstikker, plastikposer, vat, elastikker og sugerør. 3. Fastgørelses- og samlingsværktøj: klipsemaskine, 50 cm afdækningstape, en plastikpose. Den fjerde fase er Byg. Eleverne skal nu følge deres plan. De fremstiller og tester skosålerne. Gør det klart for eleverne, hvordan der skelnes mellem materialer, der tæller som isolerende materialer, og dem der ikke tæller. Det er også vigtigt, at eleverne ved, at mængden af materialerne er begrænset. Over- og undersålen: Begynd med at klippe to identiske såler fra en alt- mulig- klud. Lav en sømbredde på 1 cm til at lukke sålen med. Disse såler fungerer som over- og underlaget af skosålen. De tæller ikke med som isolerende materiale. 35

36 36 Test af skosålen Grupperne skal nu teste deres skosål. Husk nye kolde fryseelementer. I elevhæfte, Testrapport 1 får eleverne ideer til, hvordan de tester deres sål i forhold til de opstillede krav: Skriv hvilke to materialer, der er brugt i skosålen Mål hvor høj/tyk sålen er Gå en tur på 10 meter med skosålen på Mål isoleringen: Placer sålen på fryseelementet, mål starttemperaturen, mål igen efter 6 minutter og mål efter 10 min. Skriv resultatet ned i arbejdsarket. Beregn temperaturforskellen, fra start til slut. Konklusion Når eleverne er færdige med at teste, deler de deres resultater med hinanden. Bedøm dem i forhold til hinanden efter kategorien: meget gode, gode, ikke så gode. Bedømmelsen fastlægges sammen med eleverne. Hvor meget temperaturen falder i skoene er bestemmende for, hvad der er god og dårlig isolering. Der er ingen officiel isoleringstabel, men tag højde for, at der skal være mulighed for forbedringer. Er alle såler meget gode, kan det være svært at motivere til at skulle forbedre den. 36

37 37 Gør det bedre og test I denne sidste fase skal eleverne overveje, hvordan de kan forbedre sålens design. Eleverne diskuterer deres materialevalg, design, testresultater og hvad der skal forbedres. Spørgsmål: Hvilke slags materialer har de brugt og hvorfor? Hvorfor valgte de netop det skosåls design? Opfyldte skosålen kravene? Hvad viste testene? Hvordan kan de forbedre skosålen? Eleverne præsenterer og får feedback på idéer til forbedring af sålen. I deres forklaring skal de trække på den viden, de har opnået fra de foregående lektioner. Eleverne skal på baggrund af evalueringen, forbedre deres skosål. De har 10 minutter. Test af ny og forbedret skosål Testrapport 2 Når de forbedrede skosåler er færdige, tester eleverne dem igen og noterer deres data i elevhæftet: Testrapport 2. De deler deres resultater med hinanden og laver en konklusion på, om de klarede udfordringen? Konklusion Forhåbentlig er udfordringen blevet klaret med succes, og alle eleverne er kommet tilbage fra hundeslædeturen med dejlig varme fødder. Lav en slutning på historien og forbered eleverne til den næste lektion, der er en evaluering af, hvordan de har arbejdet, og hvad de har lært. 37

38 38 REFLEKSION I sidste del af Ingeniørens Udfordring får eleverne lejlighed til at reflektere over, hvordan de har arbejdet og hvornår de har lært noget, der har haft betydning. Hvad de har lært om isolering er mindre væsentligt her. Det er i højere grad refleksioner omkring arbejdsprocessen og hvordan den har bidraget til eller forstyrret arbejdet med at få designet et skosål, der levede op til kravene. 38

39 39 Refleksion Refleksionen er delt i to. Først evaluerer grupperne det, de har lært af processen. I elevarket: Hvad har vi lært? tegner de streger fra spørgsmålene til arbejdsprocessens forskellige faser. Grupperne diskuterer spørgsmålene: Hvornår har vi lavet undersøgelser om isolering? Hvornår har vi brugt vores viden mest? Hvornår var samarbejdet sværest? Hvornår fik vi vores bedste ideer? Hvornår var det sjovest? Hvornår grinede vi mest af os selv? Hvornår lærte vi noget af de andre? Hvornår vidste vi at vores sål var god nok? Hvornår var det godt at være flere om opgaven? I elevarket Hvordan arbejdede vi? svarer eleverne først enkeltvis og taler derefter sammen om deres svar i gruppen. Vær opmærksom på elever med svar i Slet ikke. Gem evt. elevernes svar til senere elevplansudvikling. 39

40 40 Materialeliste Introduktion til teknologi 10 Almindelige genstande fra kontor- eller køkkenskuffen Post- it blokke Udfordringen Grønlandskort Undersøg sko 15 Kasserede sko En sav eller hobbykniv til at skære sko over med Undersøg kulde og varme 50 Isterninger Undersøg varmeledning 10 Termokrus, Skumplast 10 Materialeprøver, stænger + søm til at stikke hul i koppen Varmt vand 10 Temperaturmålere, digitale Et stopur Test af materialers isoleringsevne 10 Fryseelementer 10 Sakse 10 Linealer 10 Altmuligklude 8 pakker tændstikker, medium store 10 Plastposer 2l 1 pk Skumklude 1 pk vat 500 g elastikker, brede 100 sugerør 4 aviser 1 rulle malertape 10 klipsemaskiner 40

41 41 Baggrundsviden om isolering Termodynamikken eller varmelæren danner forudsætningen for de tekniske videnskaber og dermed for en række tekniske udviklinger af stor historisk betydning. Under den industrielle revolution i tallet blev man klar over, at maskiner ikke forbruger energi, men omdanner energi fra én energiform til en anden. I f.eks. dampmaskinen omdannes kemisk energi fra kullene til kinetisk (bevægelses) energi, som kan udføre et arbejde. Man opdagede også, at uanset hvor snedigt man indrettede maskinen, ville der altid dannes spildvarme fra friktion (gnidning) i maskinens enkelte dele, hvorfra den ledtes bort til omgivelserne. Der forsvandt drømmen om evighedsmaskinen!. Man indså også, at energiomsætninger i såvel maskiner som i alle naturens systemer (menneske, dyr og planter) til sidst vil føre til, at al energi ender som varme. Universet går derfor ufravigeligt mod varmedøden. Termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning handler i stærkt forenklet form om: 1. "Man kan ikke få mere ud, end man lægger ind." Energi kan omdannes fra én form til en anden, men den kan ikke skabes eller ødelægges. Mængden af al energi i et lukket system er konstant. Eller sagt med jævne ord: 2. "Selv den bedst konstruerede maskine taber til sidst energien og går i stå." Varme er noget specielt blandt energiformerne. Alle de andre energiformer kan omdannes til varme, men ikke nødvendigvis omvendt. Det er ikke muligt at omdanne varme fuldstændigt tilbage til den energiform, den kom fra. Med andre ord: varme er energi af en lavere kvalitet. Et andet ord for dette er det græske ord entropi, som beskriver energiens utilgængelighed for at blive anvendt. Varme og kulde Varme og kulde er udtryk for temperaturforskel. Når der er en temperaturforskel, vil naturen automatisk forsøge at udjævne denne forskel ved at fordele varmen. Når man varmer noget op, vandrer varmen til emnet og modsat, når man køler noget ned. Varmen vandrer væk fra materialet. 41

42 42 Varmeledning Varmeledning definerer et materiales evne til at lede varmeenergi. Nogle materialer primært metaller - er gode til at lede varme. Når der er en temperaturforskel mellem 2 objekter, vil der ske en varmeoverførsel fra det varme mod det kolde. Denne proces fortsætter indtil temperaturforskellen er udlignet. På Wikipedia kan du se et skema over kendte stoffers varmeledningsevne: Isolatorer En isolator stopper varmens vandring mellem emner. Derfor kan den samme isolering både holde noget koldt og varmt, da den både forhindrer varmen i at trænge ind og i at trænge ud. Træ og plastik er dårlige varmeledere dem kalder vi isolator. Et isolerende materiale har flere parametre, der afgør hvor god en isolator, det er: Varmeledningsevnen: Hvor nemt varmen ledes og løber gennem materialet og derved videre til et andet materiale. Varmekapaciteten: Hvor meget energi der skal bruges for få temperaturen i materialet til at stige en grad. Derudover afgør tykkelsen og formen af materialet også, hvor godt det isolerer. Jo tykkere materiale, jo langsommere varmeafgivelse. Ved en stor overflader er der meget varme, der kan afgives og modsat for en lille overflade. Derfor er runde former gode, da en kugle har mest volumen i forhold til overflade. Gode isolatorer En god isolator er typisk noget med luft imellem, som forhindrer varmens vandring gennem materialet. Stillestående luft inden i materialet er en god isolator. Jo mere luft, desto bedre isoleringsevne. Gode isoleringsmaterialer består af % luft. Da der er langt mellem molekylerne i gasser, har de svært ved at overføre varmen til hinanden, og derfor isolerer de godt modsat f.eks. metaller, hvor atomerne ligger tæt og ordnede i et metalgitter. Temperatur: Temperatur er et udtryk for atomer og molekylers uordnede bevægelser. Jo højere gennemsnitsfart, desto højere temperatur. Ved det absolutte nulpunkt (- 273 C) er hastigheden = 0. 42

43 43 Termisk Energi (Varme) Termisk energi er et udtryk for den mængde energi, der er lagret i et stofs atomer/molekyler. Energien stammer både fra farten på molekylerne og på den gennemsnitlige afstand mellem molekylerne. Hvis man opvarmer vand til kogepunktet, vil man opdage, at vandets temperatur under fordampningen holder sig på 100 C. Den tilførte energi lagres i den forøgede afstand mellem molekylerne. Det er derfor 100 grader varm damp indeholder mere energi end 100 grader varmt vand. Dampen skolder værre end vandet! Vi siger, at der sker en faseændring fra flydende til damp eller omvendt. Se evt. link til en model af tilstandsformer: of- matter- basics I daglig tale forveksles begreberne temperatur og termisk energi ofte og bruges synonymt! Energi måles i enheden Joule (J) Skosålen Varmen i skoen er et resultat af kemisk energis omdannelse til varme. Vores fødeindtag forbrændes i kroppens celler og leverer bl.a. vores legemstemperatur på 37 C. Hvis vi skal holde varmen i skoen, kræver det altså tilførsel af energi. Ellers vil foden i skoen under alle omstændigheder ende med at have samme temperatur som indlandsisen på den anden side af sålen. Udfordringen handler om at forsinke varmestrømningen gennem sålen mest muligt. 43

44 44 Misforståelser omkring varme og isolering Elever kan have mange forestillinger om begreber som varme, temperatur og energi. Nogle af dem bunder i misforståelser. Et par typiske misforståelser kan være, at ting så som tæpper producerer sin egen varme. Elever kan få den idé, fordi de har erfaring med, at man bliver varmere, når man tager et tæppe eller en sweater på. Andre misforståelser handler om ordene varm og kold. Elever tror ofte at varme og kulde er forskellige, og at de er stoffer i stedet for energi. Elever kan også tro at kulde er noget, der er overført fra én ting til en anden deres erfaringer med køleskabe og frysere kan være med til at underbygge den forestilling. 44

45 45 Hverdagsforestillinger Her er et par ting, som du kan høre i klasseværelset: Misforståelser Facts Varme er et stof Varme er energi Temperatur afhænger af materialet eller tingen selv. (For eksempel kan elever tro at metal naturligt er koldere end plastik). Temperaturen på en ting afhænger at dens størrelse. Temperatur afhænger ikke af materialet eller tingen selv. Ting der er udsat for samme omgivelsesbetingelser vil have den samme temperatur. Temperatur afhænger ikke af størrelse. Varme og kulde er forskellige. Kulde overføres fra en genstand til en anden. Ting, der holder andre ting varme (sweaters, tæpper) er kilder til/indeholder varme. Kulde er fraværet af varme. Varme og kulde kan opfattes som to modsætninger i et sammenhængende hele. Varme overføres fra en genstand til en anden. Varme flytter sig fra den varmere genstand til den køligere. Ting holder andre ting varme ved at holde varmen på varmen/ holde varmen fanget. Nogle stoffer (mel, sukker, luft) kan ikke opvarmes. Ting, som hurtigt bliver varme (varmeledere) bliver ikke hurtigt kolde. Alle stoffer kan opvarmes, selvom nogle opvarmes nemmere end andre. Varmeledende materialer opvarmes og mister varme hurtigt. 45

46 46 Fakta om Grønland Grønland er verdens største ø med et areal på km 2 (ca. 50 gange så stort som Danmarks areal). Hele Grønland ligger i den polare klimazone. Vintertemperaturerne når ofte ned under 50 C, og om sommeren bliver det sjældent over C. Ca. 80% af øen er dækket med is hele året. Kun langs kysterne kan der være isfrit i sommermånederne, og det er her grønlænderne bor. Fra gammel tid har hundeslæden været det oplagte transportmiddel til lands for grønlænderne. De grønlandske hunde, der trækker slæderne, har fuldstændig tilpasset sig det kolde klima og lever udendørs hele året rundt. Den nordlige polarcirkel går igennem Grønland. Polarcirklen er grænsen for det område, hvor man kan opleve midnatssol. Præcis på polarcirklen er der et enkelt døgn med midnatssol ved midsommer, og jo længere man kommer mod nord, jo længere bliver perioden med dagslys døgnet rundt. Ilulissat, der ligger lidt nord for polarcirklen, har midnatssol fra 19. maj til 22. juli. Nord for polarcirklen kan man altså opleve, at solen i perioder slet ikke går ned under horisonten, og at det derfor er lyst hele døgnet - og omvendt om vinteren - at solen i en periode slet ikke står op over horisonten, og at det derfor er mørkt hele døgnet. Selvom solen er på himlen næsten hele tiden om sommeren, bliver det ikke så varmt, for solen står ikke ret højt på himlen så langt nordpå. Til gengæld vil der ikke være stor forskel på dag- og nattemperaturerne. Jo tætter man kommer på ækvator, jo højere på himlen kommer solen, og jo mere varmer den. Verdens største ø rummer stor rigdom af spændende dyrearter, der alle har tilpasset sig det arktiske klima både til lands og til vands. Isbjørnen er det største rovdyr og er om noget dyr indbegrebet af det vilde dyreliv, der også rummer andre særprægede dyr som moskusoksen, narhvalen og hvalrossen. Sammen med rensdyret er moskusoksen nogle af de landpattedyr, som rejsende har bedst mulighed for at opleve. Ulve, polarræve, sneharer og andre mindre landpattedyr findes også, men opleves ikke så tit nær civilisation. Omkring 60 fuglearter yngler i Grønland, heriblandt havørnen. Hvaler forekommer overalt i Grønland og ses jævnligt i sommerperioden. Det er mest almindeligt at se finhvaler, pukkelhvaler og vågehvaler. Men arter som Grønlandshval, blåhval og kaskelothval gæster dog også grønlandske farvande. Kolonistatus til 1953 Der bor i dag ca mennesker i Grønland. Grønland er i rigsfælleskab med Danmark, men har i dag selvstyre. Var indtil 1953 en dansk koloni. 46

47 47 Egne noter 47

48 48 Partnere i Engineer Bloomfield science Museum Jerusalem The National Museum of Science and Technology Leonarda da Vinci Science Centre NEMO Teknikens Hus Techmania Science Center Experimentarium The Eugenides foundation Condervatoire National des Art et Métiers- muse des arts et métiers Must Science Oxford The Deutsches Museum Bonn Boston s Museum of Science TH Modiin Macabim Reut Istituto Comprensivo Copernico The Daltonschool Neptunus Gränsskolan School The 21st Elementary School Maglegårdsskolen The Moraitis School EE. PU. CHAPTAL Pegasus Primary School Donatusschule The eugenides foundation ECSITE European Network of Science Centres and Museums ICASE International Council of Associations for Science Education ARTTIC Manchester Metropolitan University Bristol Centre for Research in Lifelong Learning and Education There are 10 units available in these languages. The units are available on project.eu/ till 2015 and on 48

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring

VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring VARME FØDDER I GRØNLAND Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Indhold Introduktion side 3 Undervisningsforløbets opbygning side 5 Del 0 Introduktion til teknologi side 7

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik

SUG DET OP Byg en støvsuger. Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik SUG DET OP Byg en støvsuger Ingeniørens Udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik 2 Ingeniørens Udfordring Lærervejledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet: Engineer

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Workshop Ingeniørens udfordring

Workshop Ingeniørens udfordring Workshop Ingeniørens udfordring Undervisning i Teknologi v/ Anette Vestergaard Nielsen NTS-Centeret avn@nts-centeret.dk 1 Det når vi i dag! Om teknologi i undervisningen. Dagens udfordring. Jeres udfordring.

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN MODUL 2-4: DTU-UNDERSØGELSE AF KOPPER ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi

Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Pust og sug Design og konstruktion af et apparat til at måle udåndingsvolumen Biomedicinsk teknologi Ingeniørens udfordring LÆRERVEJLEDNING Til mellemtrinnet Natur/Teknik Menneskekroppen, Åndedrætssystemet

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læringsmål (Nedenstående læringsmål er blot nogle af de mål, opgaven udfylder)

Læringsmål (Nedenstående læringsmål er blot nogle af de mål, opgaven udfylder) 5.- 6. årgang 3-6 lektioner Læringsmål (Nedenstående læringsmål er blot nogle af de mål, opgaven udfylder) Teknikker Forslag til materialer Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Et æble i madkassen - event for 2. klasse

Et æble i madkassen - event for 2. klasse Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning

Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning Indledning LEGO Education teamet er stolte af at præsentere LEGO MINDSTORMS Education EV3 fysikaktivitetspakken til folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Disse innovative undervisnings- og læringsmaterialer

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"

Hvad sker der med isterningen i min sodavand? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HOBBIT HULE Byg EN HOBBIT HULE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv-otte dobbelt-lektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Loboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn

Loboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Årstid: Hele året Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Loboratorium Trin for trin De overordnede formål med mærket Formålet med,, er at udvide pigernes horisont indenfor løb og løbsformer. Pigerne vil

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER Byg EN HULE SOLFANGER Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Seks dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere