Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed. rå stof fer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed. rå stof fer"

Transkript

1

2 TemakapiTel I Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed rå stof fer

3 europas globale råstofafhængighed Grønland har store reserver af sjældne jordarter, der potentielt kan dække 10 pct. af den globale efterspørgsel. USA har en kraftigt stigende produktion af skifergas og bliver i 2015 verdens største producent af naturgas. USA har desuden netop genåbnet en større mine for sjældne jordarter. Brasilien er verdens tredje største producent af jernmalm Mia. USD Nordamerika Europa er meget afhængig af import af råstoffer. Vi udvinder kun 4 pct. af den globale produktion af mineralske råstoffer, men forbruger 25 pct. Tilsvarende udvinder Europa kun 8 pct. af de fossile råstoffer, men forbruger 13 pct. 189 Mia. USD Sydamerika Mia. USD Europa 32 Mia. USD Afrika Mia. USD Asien Australien er verdens andenstørste producent af jernmalm og kan potentielt også blive en væsentlig producent af sjældne jordarter Arktis vurderes at have 30 pct. af verdens konventionelle naturgasressourcer og 13 pct. af verdens olieressourcer samt betydelige mineralske råstofforekomster. Produktionen er dog stadig ubetydelig. Mia. USD 55 Oceanien Rusland har verdens største konventionelle gasreserver og er den største producent og eksportør af naturgas. Produktionsværdien af mineralske råstoffer fossile råstoffer Kilde USGS og World Bank Commodity Price Data Kina er den førende producent af jernmalm. En stor del af de mineralske råstoffer, Europa forbruger, importeres fra Kina i form af bearbejdede varer. råstoffer i hverdagen 12 pct. af klodens forbrug af stål bruges til at lave biler. 12 pct. af Europas forbrug af naturgas bliver anvendt til andre formål end brændstof. Eksempelvis til fremstilling af plastik og acetone. LED-lys indeholder sjældne jordarter. 2 pct. af klodens forbrug af stål bruges til at lave vaskemaskiner, komfurer og lignende. 45 pct. af Europas forbrug af naturgas bliver brugt til opvarmning og andre aktiviteter i hjemmet. Naturgas anvendes til madlavning i mange europæiske hjem. Elsparepærer indeholder sjældne jordarter. LCD-skærme, LED-lys og elsparepærer indeholder 7 pct. af de dyreste sjældne jordarter. 51 pct. af klodens forbrug af stål bruges inden for byggeog anlægssektoren.

4 europas uudnyttede reserver Sjældne jordarter, jernmalm og skifergas er eksempler på tre råstoffer, hvor Europa har mulighed for at afhjælpe importafhængigheden. Genanvendelse af råstoffer er en anden måde, hvorpå Europa kan reducere importafhængigheden. Sjældne jordarter forekommer flere steder i Europa, men udvindes ikke. Europæiske virksom heder er derfor afhæng ige af at kunne importere sjældne jord arter til deres produktion. Norge udvinder 8 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 8 pct. af Europas reserve. Rentabelt at genbruge Både cykler, vaskemaskiner og biler indeholder meget stål, som let kan genanvendes, når produkterne er udtjent efter 5 15 år. genbruges efter mange år Vindmøller indeholder flere hundrede kilo sjældne jordarter. Da levetiden er år, vil genanvendelse først komme på tale på sigt. Tilsvarende vil stålet i skibe, huse og broer kunne genanvendes, men først om år. Sverige udvinder 80 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 37 pct. af Europas reserve. Danmark anslås at have godt 0,6 billioner kubikmeter skifergas. Det er endnu uvist, om skifergassen vil blive udvundet. Polen anslås at have 5,3 billioner kubikmeter skiferrgas. Landet er positivt indstillet over for udnyttelsen af skifergas. Frankrig og Luxembourg udvinder ikke jernmalm, selvom landene tilsammen har 40 pct. af Europas reserve. Frankrig anslås at have 5,1 billioner kubikmeter skifergas. Landet har dog forbudt udvinding. Tyskland udvinder 1 pct. af Europas produktion af jernmalm. Reserven kendes ikke. Østrig udvinder 6 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 3 pct. af Europas reserve. Bosnien udvinder 4 pct. af Europas produktion af jernmalm og har 13 pct. af Europas reserve. Ikke rentabelt at genbruge med nutidens teknologi Produkterne indeholder alle små mængder sjældne jordarter, som det med nutidens teknologi ikke er rentabelt at genanvende. De sjældne jordarter i produkterne vil typisk blive smeltet sammen med det stål, som produkterne også indeholder, og ad den vej blive genanvendt.

5 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 81 Europas adgang til råstoffer vejen væk fra importafhængighed Europa forbruger omkring 25 pct. af verdens mineralske råstoffer, eksempelvis jernmalm, fosfor, diamanter og ler. Forbruget sker enten direkte i forbindelse med virksomhedernes produktion eller indirekte i forbindelse med de varer, som vi importerer fra andre lande. Europa udvinder imidlertid kun 4 pct. af verdens samlede produktion af mineralske råstoffer. Tilsvarende forbruger Europa omkring 13 pct. af verdens fossile råstoffer, hvilket dækker over olie, naturgas og kul, men udvinder selv kun 8 pct. Europa er med andre ord ikke selvforsynende med råstoffer, men er dybt afhængig af import af både mineralske og fossile råstoffer. Det er ikke nødvendigvis et problem at være afhængig af import. Importafhængigheden giver således god mening, hvis man kan importere råstofferne billigere, end man selv har mulighed for at udvinde dem, og hvis man i øvrigt har sikkerhed for, at importen af de nødvendige råstoffer kan ske uhindret. Problemet er blot, at Europa for en række råstoffers vedkommende er afhængig af leverancer fra en mindre kreds af lande. Det gælder særligt for de mineralske råstoffer. Nedenstående tabel viser de ti mineralske råstoffer, hvor produktionen er koncentreret i færrest lande. Kina er den førende producent af seks af nedenstående ti mineralske råstoffer. Set i lyset af at Kina tidligere har valgt at indføre eksportrestriktioner på mineralske råstoffer for at fremme egen industriproduktion, betyder produktionskoncentrationen, at Europa er sårbar. Europa udvinder få råstoffer Afhængighed af import behøver ikke være et problem... men bliver det, når adgangen indskrænkes Kinesisk råstofdominans Verdens 10 mest monopoliserede råstoffer Land Global produktion Kritisk Land 1 pct. Land 2 pct. Land 3 pct. i pct. (tons) råstof 1 Niobium mineraler Brasilien 91 Canada 7 Andre Berylium USA 87 Kina 11 Mozambique Sjældne jordarter Kina 87 USA 6 Australien Vanadium Kina 37 Sydafrika 35 Rusland Strontium mineraler Kina 50 Spanien 38 Mexico Jod Chile 61 Japan 34 Kina Wollastonit Kina 59 Indien 29 Mexico Wolfram Kina 85 Rusland 5 Canada Platin Sydafrika 72 Rusland 15 Zimbabwe Grafit Kina 68 Indien 14 Brasilien Kilde US Geological Survey 2013, Geus og EU-Kommissionen

6 82 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Kritiske råstoffer produceres i få lande Fossil råstofsårbarhed I 2010 undersøgte Europa-Kommissionen, hvilke mineralske råstoffer der er særligt kritiske for EU. Herved menes råstoffer, hvor der er risiko for, at udbuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen, og hvor dette manglende udbud kan være til væsentlig skade for europæiske virksomheder. Det er i den sammenhæng bekymrende, at fem af ovenstående mineralske råstoffer er blandt de særligt kritiske råstoffer. For alle fem kritiske råstoffer gælder, at den førende producent sidder på to tredjedele eller mere af den globale produktion. Hvis et af disse lande reducerer adgangen til råstoffet, kan det få alvorlig betydning for europæiske produktionsvirksomheder. Sammenlignet med forbruget af mineralske råstoffer, dækker Europa en større andel af sit forbrug af fossile råstoffer gennem egenproduktion. Men det er fortsat ikke nok til at dække behovet, og Europa er derfor afhængig af import udefra. Nogle lande har tidligere oplevet, hvordan det gør deres økonomier sårbare, hvis priserne pludseligt stiger, eller hvis en vigtig leverandør vælger at lukke for leverancerne, som dele af Europa eksempelvis oplevede, da Rusland i 2009 indstillede leverancerne af naturgas. Tre måder til at reducere sårbarheden Afhjælpning af Europas råstofsårbarhed Europa kommer næppe til at blive selvforsynende med hverken mineralske eller fossile råstoffer. Men Europa har gode muligheder for at gøre sig mindre sårbar over for adgangen til råstoffer. Det kan ske på flere måder: > > Håndhævelse af den lige og frie adgang til mineralske og fossile råstoffer gennem de handelsaftaler, Europa har indgået med sine handelspartnere. > > Øget råstofudvinding i dele af verden, hvor Europa har sikkerhed for leverancerne. Øget udvinding af Europas mange råstofforekomster ligger lige for, men også strategiske samarbejder med tæt forbundne lande kan være en del af løsningen, eksempelvis Grønland. > > Øget genanvendelse af allerede forarbejdede mineralske råstoffer. Efterspørgslen efter mineralske råstoffer er generelt stigende, og det er heller ikke alle råstoffer, der er rentable at genanvende. Nye teknologier gør imidlertid, at det løbende bliver mere rentabelt at genanvende mineralske råstoffer. Tre centrale råstoffer illustrerer problemstillinger Sjældne jordarter Jernmalm Svaret på, hvordan Europa reducerer sin sårbarhed, vil ikke være den samme fra råstof til råstof. I det følgende ses nærmere på tre forskellige råstoffer, som alle på hver deres måde illustrerer nogle af de udfordringer, der er omkring adgangen til råstoffer og illustrerer samtidig, hvordan Europa kan afhjælpe sin sårbarhed på råstofområdet. Sjældne jordarter finder bred anvendelse i moderne teknologier, såsom harddiske, LCD-skærme, elsparepærer, batterier, MR-scannere, katalysatorer og vindmøllegeneratorer. Verden har oplevet voldsomme prisstigninger på de sjældne jordarter som følge af både stigende efterspørgsel og protektionistiske tiltag på udbudssiden. Teknikker og metoder til at genanvende sjældne jordarter er under udvikling, men i mange tilfælde anvendes de sjældne jordarter i så små mængder i det enkelte produkt, at genanvendelse ikke vil være rentabel. Jernmalm er et af klodens vigtigste mineralske råstoffer, da det udgør hovedbestanddelen i stål, som bruges bredt i industrien samt bygge- og anlægssektoren. Jernmalm udvindes i Europa, men reserverne er langt fra udtømt. Da stål er både enkelt og rentabelt at genanvende, er dette i et vist omfang med til at reducere efterspørgslen efter jernmalm.

7 Sådan ligger landet europas adgang til råstoffer 83 naturgas anvendes i energiproduktionen. Omkring 60 pct. af den naturgas, der anvendes i europa, importeres. resten udvindes i europa primært til vands som i nordsøen. der kan imidlertid også vise sig at være et stort potentiale for at udvinde naturgas på land i form af såkaldt skifergas, som på sigt kan være med til at reducere europas importafhængighed. europa har generelt været tøvende med at igangsætte udvindingen af skifergas, da de miljømæssige konsekvenser ved udvindingen har været debatteret. Naturgas Reserver og ressourcer Man hører ofte, at jordens reserver af et givent råstof vil være opbrugt inden for en kort årrække. i 1987 blev det opgjort, at der eksempelvis var kobberreserver svarende til 39 års produktion. Men i 2008, 21 år senere, var reserven ikke reduceret til 18 års produktion, men rakte nu 36 år frem i tiden. Og i den periode var der tilmed plads til, at den årlige produktion steg støt hvert år uden, at reserven dermed blev udtømt hurtigere. det skyldes, at forudsætningerne for beregningen af reserverne løbende ændrer sig, hvorfor reservemængden også ændrer sig. Begrebet reserver dækker over den del af en råstofforekomst, der aktuelt kan brydes med fortjeneste. det vil sige, at størrelsen og lødigheden kendes med stor sikkerhed, og at det er rentabelt at bryde den med eksisterende teknologi og ved gældende priser og lovgivning. reserven udgør imidlertid blot en delmængde af den samlede ressource, som omfatter alle forekomster af det pågældende råstof. nogle ressourcer er relativt velbeskrevne, men er måske på nuværende tidspunkt ikke rentable, eksempelvis fordi lødigheden er lav. andre har høj lødighed, men kan ikke udnyttes med eksisterende teknologi. atter andre ressourcer er kendte, men kun meget lidt beskrevne. Reserver Pris eller forbedret teknologi Ukendte ressourcer Kendte ressourcer Kendte og opmålte ressourcer Geologisk viden om forekomsten reserven er med andre ord en dynamisk størrelse, der løbende bliver suppleret fra ressourcen. Det sker eksempelvis, fordi priserne på råstoffet stiger, hvorefter hidtil urentable ressourcer bliver gjort til rentable reserver, eller fordi nye teknologier gør det rentabelt at udnytte kendte ressourcer, som måske hidtil har haft en for lav lødighed. Hertil kommer kendte og ukendte ressourcer, hvor man gennem øget geologisk viden om forekomsten får fastlagt, at der er tale om en reserve. Kilde geus

8 84 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Kritisk råstof men ingen knaphed på reserver Kina har skabt sig et globalt monopol USA stod tidligere for hovedparten af global produktion og hovedparten af forbruget Sjældne jordarter Sjældne jordarter er en samlet betegnelse for 17 forskellige metaller, som bruges i moderne teknologier. Europa-Kommissionen har kategoriseret de sjældne jordarter blandt de mest kritiske råstoffer. Det skyldes primært, at der er stor risiko i forhold til forsyningssikkerheden. Det er således ikke fordi, der er tale om knaphed på sjældne jordarter. Med den nuværende produktion rækker de aktuelle reserver til over års produktion, og reserverne er bredt fordelt globalt. At forsyningssikkerheden var i fare skyldes, at Kina ad åre havde formået at opbygge et monopol på udvinding af sjældne jordarter. I 2011 stod Kina således for 95 pct. af den globale produktion, selvom man rådede over blot 48 pct. af den globale reserve. Historisk set har USA været blandt de førende producenter af sjældne jordarter. Fra midt i 60 erne og frem til midt i 80 erne stod USA for omkring to tredjedele af den globale produktion. Med dette fulgte en tilsvarende stor andel af det globale forbrug af sjældne jordarter i industrien. Omtrent på dette tidspunkt begyndte Kina at udvinde sjældne jordarter, og har siden støt og roligt øget sin andel af den globale produktion til det nuværende niveau. Udvinding af sjældne jordarter i USA blev derfor gradvist mindre rentabel, og i 2000 stoppede den amerikanske udvinding af sjældne jordarter. Samtidig er amerikanernes relative andel af det globale forbrug af sjældne jordarter reduceret betydeligt. De seneste tal stammer fra 2008, hvor man blot forbrugte 6 pct. af den globale produktion af sjældne jordarter. For de efterfølgende år oplyser de amerikanske myndigheder ikke længere data, da forbruget sker i så få amerikanske virksomheder, at de risikerer at afsløre enkeltvirksomheders forbrug. Sjældne jordarter reserven rækker i mange år Produktion (tons) 2012 Reserve (tons) 2012 USA Kina Malaysia Andre lande Total for hele verden Brasilien Indien Australien Kilde US Geological Survey

9 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 85 I samme periode har Kina øget sit forbrug til et niveau, svarende til to tredjedele af den globale efterspørgsel i Med udvinding af sjældne jordarter følger således også den industri og de arbejdspladser, der beskæftiger sig med produkter, hvori sjældne jordarter indgår. Produktion og forbrug er flyttet til Kina De seneste års prisstigninger samt det strategiske fokus på at sikre uhindret adgang til kritiske råstoffer har imidlertid også betydet, at flere lande er begyndt at åbne nye produktioner. I USA har man eksempelvis genåbnet en mine, og hertil kommer potentielle projekter i lande som Grønland, Canada og Australien. Hvis der igangsættes kommerciel udnyttelse af de grønlandske forekomster, vil de potentielt kunne dække omkring 10 pct. af den globale efterspørgsel. I 2012 blev den kinesiske andel af den globale produktion derfor også reduceret til 87 pct. mod 95 pct. året før. Nye miner åbnes uden for Kina Kinas andel af global produktion falder, mens andelen af global efterspørgsel stiger Pct Kinas andel af globalt udbud 60 Kinas andel af global efterspørgsel f 2012f 2013f 2014f 2015f 2016f Kilde Industrial Minerals Company of Australia Pty Ltd (IMCOA) Selvom Kinas andel af den globale produktion tegner til at være aftagende, vil Kina formentlig også fremadrettet fastholde en førende position inden for brugen af sjældne jordarter. Mens Kina i 2005 stod for lidt over halvdelen af den globale efterspørgsel, ventes landet i 2016 at stå for to tredjedele af den globale efterspørgsel. Kina vil også fremadrettet være toneangivende Kina har således forstået at drage fuld fordel af det hidtidige monopol. Det er sket gennem en strategisk satsning på alle led i processen fra udvindingen af sjældne jordarter, bearbejdningen af malmen til brugbare råstoffer, fremstillingen af de forskellige legeringer, hvori sjældne jordarter indgår, og endeligt fremstillingen af produkter hvori sjældne jordarter anvendes. Denne satsning har været godt hjulpet på vej af eksportskatter og eksportkvoter, der har skabt tilskyndelser til at etablere virksomheder inden for alle led af kæden i Kina. EU, USA og Japan har i fællesskab indklaget Kina til verdenshandelsorganisationen WTO, da eksportrestriktionerne opfattes som værende i strid med Kinas forpligtelser som medlem af WTO. Kinesisk satsning på alle led i produktionskæden Kinas måde at anvende de sjældne jordarter til at fremme en sammenhængende værdikæde illustrerer de udfordringer, som kommercielle aktører i Europa står over for, når de er oppe imod selskaber, som understøttes af en statslig aktør, der har valgt at satse langsigtet. Statsstøttede aktører skaber udfordringer

10 86 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Fra malm til magneter Kina dominerer værdikæden Udvinding af sjældne jordarter Kina USA Australien 87 pct. 6 pct. 4 pct. Adskillelse af malm til oxider Kina mindst 95 pct. Raffinering af oxyder til metaller Kina mindst 95 pct. Produktion af magnetlegeringer fra metaller Kina Japan pct pct. Produktion af magneter Kina Japan Europa pct pct. 3-5 pct. Kilde Öko-Institut e.v. for The Greens/ EFA Group in the European Parliament, Study on Rare Earths and their Recycling 2011 og US Geological Survey 2013 Brug af magneter i vareproduktionen Kina Japan USA Europa og andre pct pct. 5-7 pct. 2-3 pct. Europa kan reducere sin sårbarhed Genanvendelse er en mulighed... men er ofte ikke rentabel Det er imidlertid muligt for Europa at gøre sig mindre sårbar overfor adgangen til sjældne jordarter. Europa har således mulighed for at udnytte nogle af de forekomster af sjældne jordarter, som eksempelvis findes i Norge, Sverige og Grækenland. Forekomsten ved Gränna i Sydsverige er umiddelbart den, der er tættest på at kunne udnyttes kommercielt, om end der fortsat pågår undersøgelser af projektets rentabilitet. Udvindingen af sjældne jordarter i Europa bliver imidlertid først interessant, hvis det følges op af investeringer i de efterfølgende led i processen, så de sjældne jordarter kan anvendes af europæiske produktionsvirksomheder. I fraværet heraf vil Europa også fremadrettet være afhængig af import af sjældne jordarter. Det er også muligt for Europa at reducere sin sårbarhed ved at øge genanvendelsen af produkter, der indeholder sjældne jordarter. I takt med at priserne på sjældne jordarter er steget, er forskningsindsatsen på dette område også øget ikke mindst fra europæisk side. Det er dog fortsat minimalt, hvad der genbruges af sjældne jordarter, og i alle tilfælde sker det i produktionsledet og ikke gennem indsamlet elektronikaffald fra forbrugerne. Genbrug af sjældne jordarter fra affald er en udfordrende proces. Ofte anvendes meget små mængder af sjældne jordarter i det endelige produkt, hvilket gør genanvendelsen urentabel. En harddisk indeholder en meget lille magnet, hvoraf en tredjedel består af neodymium, som er en af de sjældne jordarter. Hvis denne magnet skal kunne udskilles i en automatiseret proces, kræver det, at man kan skære ind til den samt afmagnetisere den, så den kan adskilles fra de andre materialer, der også indgår i harddisken.

11 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 87 Enkelte af de sjældne jordarter er generelt så højt prissat, at genanvendelse kan være rentabel. Det gælder eksempelvis europium og terbium, der begge anvendes i meget små mængder i LED-lamper og elsparepærer. Metoder og teknologier til genanvendelse af disse råstoffer er dog endnu ikke fuldt udviklet. På andre områder anvendes de sjældne jordarter i så store mængder, at genanvendelse kan være rentabel. Det gælder eksempelvis vindmøller, hvor neodymium anvendes som permanente magneter i generatorerne. Vindmøller har imidlertid en levetid på år, så selvom der anvendes op til et par tons neodymium i en moderne gearløs vindmølle, vil dette først kunne genanvendes om mange år. Øget genanvendelse af sjældne jordarter vil afhænge af den teknologiske udvikling på området men i endnu højere grad af prisudviklingen på sjældne jordarter. Med udsigt til øget udbud og dermed faldende priser må genanvendelse i stort omfang vurderes som usandsynlig. Genanvendelse af elsparepærer kan blive rentabelt Stort forbrug i vindmøller, men lang levetid reducerer mulighed for genanvendelse Øget genanvendelse af sjældne jordarter ligger ikke lige for Jernmalm Jernmalm er et af klodens mest almindelige men også et af de vigtigste mineralske råstoffer. Den globale produktion af mineralske råstoffer beløb sig i 2009 til omkring 400 mia. USD. Heraf udgjorde jernmalm over 40 pct. af den samlede produktionsværdi. Jernmalm indgår som hovedbestanddelen i produktionen af stål, der anvendes til en lang række formål inden for fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren. Jernmalm er ikke blandt de mineralske råstoffer, som af Europa-Kommissionen er kategoriseret som særligt kritisk for EU. Der er mange leverandører af jernmalm, hvorfor der ikke umiddelbart er nogen trussel mod forsyningssikkerheden. Jernmalm er imidlertid af så stor betydning for alle dele af fremstillingsindustrien og bygge- og anlægssektoren, at prisen på jernmalm har betydning for samfundsøkonomien. I de seneste ti år er priserne mangedoblet. Et større udbud af jernmalm, eksempelvis gennem øget europæisk produktion, kan bidrage til at dæmpe fremtidige prisstigninger. Jernmalm er et af de vigtigste mineralske råstoffer Jernmalm er ikke et kritisk råstof, men er alligevel vigtigt for Europa Stor stigning i priser på jernmalm Pris på jernmalm Indeks 2002 = Anm. Priserne er korrigeret for inflation. Kilde IndexMundi, Commmodities Data 2012 og DI-beregninger

12 88 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Mange producenter Europæisk potentiale for udvinding af jernmalm udnyttes ikke I 2012 udvandt Kina 44 pct. af den globale produktion af jernmalm, og var dermed verdens førende producent. Herefter kom Australien og Brasilien med henholdsvis 18 pct. og 13 pct. af den globale produktion. Europa er globalt set en lille aktør, når det kommer til udvinding af jernmalm. Produktionen begrænsede sig i 2011 til 32 mio. tons, hvoraf hovedparten kom fra Sverige. Der er imidlertid basis for at øge den europæiske udvinding af jernmalm. Den europæiske produktion udgør lidt under 2 pct. af verdens samlede produktion af jernmalm, men det anslås, at omkring 5 pct. af den globale reserve af jernmalm befinder sig i Europa. I den sammenhæng kan det særligt bemærkes, at Frankrig har betydelige reserver uden at disse dog udnyttes. Lille europæisk produktion men store reserver Anm Produktionsdata er alle fra 2010; data for reserver er fra forskellige år: Bosnien (1998), Frankrig + Luxembourg (2006), Norge (2011), Sverige (2012), Østrig (2010). Kilder World Steel Association, USGS Minerals Information og GEUS Land Produktion (millioner tons) Reserver (millioner tons) Sverige 25, Norge 2,7 710 Østrig 2,0 235 Bosnien 1, Tyskland 0,4 na Frankrig + Luxembourg Europa total 31, Det meste af Europas stål genanvendes Høj rentabilitet i genanvendelse af stål Genanvendelse kan ikke dække behovet alene Mens Europa har gode muligheder for i højere grad at få dækket sit behov for stål gennem øget udvinding af jernmalm i Europa, er det begrænset, hvor stor en del der kan dækkes ved at øge genanvendelsen af stål yderligere. Europa er således allerede i dag meget langt fremme med at genanvende stål. Eksempelvis genanvender man i Europa mere end 95 pct. af stålet fra biler. Når stål har en meget høj genanvendelsesgrad, skyldes det, at det er meget rentabelt at genanvende stål, samt at det teknologisk er ret enkelt. Stål er et magnetisk materiale, hvilket gør skrotsortering effektiv. Samtidig forringes kvaliteten typisk ikke i forbindelse med genbrug, og desuden kræver det mindre energi at genanvende stål end at fremstille nyt stål af jernmalm. Men selv hvis genanvendelsesgraden for stål blev yderligere øget, ville det ikke være tilstrækkeligt til at dække behovet, da efterspørgslen stiger år for år. Hertil kommer, at stål generelt har en lang brugstid særligt inden for byggeri. Stål, der forbruges i dag, vil således først blive genanvendt om mange år.

13 Sådan ligger landet europas adgang til råstoffer 89 Det bruger vi stål til Bygge og anlægssektoren 51% 5% 2% 3% Hårde hvidevarer Anden transport skibe, fly o.lign. 12% 12% 15% Materialer til elforsyning Biler Maskineri Metalprodukter Kilde World Steel association

14 90 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Gas er blandt de vigtigste energikilder Naturgas Omkring 75 pct. af Europas energiforbrug dækkes i dag (2010) af fossile brændstoffer, men frem mod 2035 er der udsigt til, at denne andel vil blive reduceret til 64 pct. Der er samtidig udsigt til, at naturgas i 2035 vil overhale olie som den mest anvendte energikilde. Europas energiforbrug Anden vedvarende energi 100 Bioenergi Atomkraft 80 Gas Olie 60 Kul 40 Anm. Anden vedvarende energi er inklusiv vandkraft. 20 Kilde IEA, World Energy Outlook f 2020f 2025f 2030f 2035f Stort potentiale for europæisk energi CO 2 -reduktioner gennem vedvarende energi og naturgas Naturgas kan være backup for vedvarende energi Ukonventionel naturgas i Europa Europas importafhængighed af fossile råstoffer er udtalt særligt i forhold til olie, hvor 85 pct. af forbruget importeres og naturgas, hvor 62 pct. af forbruget importeres (2010). Der er imidlertid udsigt til, at Europa i større omfang kan få dækket sit energibehov gennem øget udnyttelse af egne ressourcer. Det gælder både gennem øget anvendelse af vedvarende energikilder, men også gennem øget anvendelse af naturgas. Begge dele kan samtidig være med til at reducere Europas CO 2 -udslip. Vedvarende energi er CO 2 -neutralt, og naturgas er mindre CO 2 -belastende end olie og kul. Kombinationen af de to kan tilmed forstærke reduktionen i CO 2 -udledning. Vedvarende energi kræver back-up kapacitet for at kunne kompensere output på tidspunkter, hvor vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Denne back-up kapacitet kommer i dag typisk fra kulfyrede kraftværker, som dels udleder meget CO 2, og dels har vanskeligt ved hurtigt at øge eller reducere outputtet for at kompensere for udsving i output af vedvarende energi. Her er gasfyrede generatorer en attraktiv partner for vedvarende energi. De er relativt billige at etablere, og de kan hurtigt øge eller reducere energiproduktionen i samklang med den vedvarende energi. Naturgas fra konventionelle kilder, eksempelvis fra boringer i Nordsøen, udnyttes allerede i vidt omfang i dag. Der er imidlertid gode muligheder for, at Europa kan udnytte nogle af de betydelige mængder af ukonventionel naturgas, der hidtil er blevet anset for at være for dyre eller teknisk vanskelige at indvinde. Ukonventionel naturgas opdeles i tre hovedgrupper, hvoraf skifergas udgør den væsentligste. Hertil kommer gas i lavpermeable reservoirer og metan fra kul fra geologiske formationer.

15 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 91 Stort globalt potentiale for ukonventionel gas Konventionel gas Ukonventionel gas Skifergas Lavpermeablegas Metan fra kullejer Billioner kubikmeter Billioner kubikmeter Billioner kubikmeter Billioner kubikmeter Billioner kubikmeter Rusland Mellemøsten Asien/Oceanien Nordamerika Afrika Sydamerika Europa Total Kilde IEA, Golden Rules for a Golden Age of Gas 2012 Der er stor usikkerhed omkring det europæiske potentiale for skifergas, idet kommerciel udnyttelse af europæisk skifergas endnu er i sin vorden. I USA, hvor udnyttelsen af skifergas er længst fremme, er estimaterne for skifergasressourcen årligt blevet opjusteret, hvorefter ressourcen i 2009 var 15 gange højre end i Hvorvidt de europæiske skifergasressourcer på samme vis vil blive opjusteret i takt med, at der gennemføres flere geologiske undersøgelser, er endnu for tidligt at sige. Udviklingen i USA's produktion af skifergas er foregået meget hurtigt. I 2007 udgjorde den 8 pct. af USA s naturgasproduktion, men i 2011 var andelen øget til 30 pct. Havde amerikanerne ikke udnyttet deres skifergas, ville man i dag have produceret 25 pct. mindre naturgas end i I stedet er USA godt på vej til at overtage Ruslands position, som verdens største producent af naturgas, hvilket ventes at ske mellem 2015 og Det har ikke blot reduceret USA s importafhængighed af olie og gas, men har også betydet, at priserne på naturgas i USA er faldet drastisk siden USA s skifergasressourcer er løbende blevet opjusteret USA er på vej til at blive verdens største producent af naturgas Stigende amerikansk produktion og faldende priser Pct Produktion af naturgas i USA Naturgaspriser i USA Indeks 2004 = Amn. Priserne er korrigeret for inflation. Kilde US Energy Information Administration og DI-beregninger

16 92 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Hvad er skifergas Skifergas er naturgas, som er dannet i skiferlag i undergrunden af organisk materiale (dyre- og planterester), der ved opvarmning omdannes til naturgas. I den danske undergrund befinder skiferlagene sig ca meter under jordens overflade. Visse dele af skiferlagene er karakteriseret ved at have en høj gennemstrømningsevne, hvorefter gassen igennem millioner af år kan bevæge sig op til større lommer i undergrunden, hvorfra det relativt let kan udvindes. Det er eksempelvis den måde, naturgassen i dag hentes op fra den danske del af Nordsøen. Denne form for naturgas betegnes også som konventionel naturgas. Andre dele af skiferlagene er derimod karakteriseret ved at have en meget lav gennemstrømningsevne, hvorfor naturgassen er fanget i disse skiferlag. Skiferlagets gennemstrømningsevne kan imidlertid øges gennem hydraulisk frakturering. Gennem et borehul, der både kan være lodret, afbøjet eller vandret efter en given dybde, pumpes en blanding af vand (90 pct.), sand (9,5 pct.) og kemikalier (0,5 pct.) ned i borehullet under højt tryk. Væsken danner opsprækninger, eller udvider naturlige revner med en bredde på få millimeter i skiferlagene. Sandkornene er med til at åbne sprækkerne, og forhindrer dem i at lukke igen, når trykket aftager. Det giver efterfølgende mulighed for at udvinde naturgassen. Det er denne type naturgas, der betegnes skifergas. De miljømæssige konsekvenser ved at udvinde skifergas har været voldsomt debatteret. Bekymringen har blandt andet gået på, at kemikalierne, der anvendes, siver ud i jorden og forurener grundvandet, samt at den hydrauliske frakturering får gas til at sive op igennem grundvandet. Der har været eksempler på forurening af grundvandet i forbindelse med udvinding af skifergas. Det mest kendte tilfælde er området omkring Pavillion i Wyoming. Området er specielt, fordi grundvandsressourcerne ligger umiddelbart over og i de samme bjergarter, som indeholder skifergas. Samtidigt udvindes gassen i op til 370 meter dybde, mens grundvandsressourcerne udnyttes ned til godt 240 meter. Der er med andre ord kun godt 100 meter vertikalt mellem gasproduktionsboringerne og grundvandsindvindingsboringerne, hvor der normalt er flere kilometer, som eksempelvis i Danmark. Der har været forsket intensivt i risiciene ved udvinding af skifergas. Der er dermed også et godt grundlag for at sikre, at disse risici håndteres ordentligt, eksempelvis gennem seismisk monitorering af boringerne, så der ikke sker udsivning til grundvandet. I en rapport fra februar 2013 konkluderer den grønne tænketank Concito, at der på grund af den store afstand mellem grundvandsressourcerne og skiferlagene i Danmark ikke er risiko for forurening af grundvandet gennem selve jordlagene. Concito påpeger endvidere, at skifergasudvinding vil kræve en vurdering af virkninger for miljøet (VVM-vurdering), og at udvindingen derfor som udgangspunkt vil være fornuftigt reguleret.

17 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 93 Hydraulisk frakturering i forbindelse med udvinding af skifergas Vand, sand og kemikalier pumpes ned gennem borehullet Spildevand Den oppumpede gas lagres i tanke Grundvand Cementindkapsling m Stålrør Vand + sand + kemikalier Sandpartiklerne holder frakturering erne åbne, så gassen kan sive op til brønd en, hvorefter den oppumpede gas lagres i tanke. Sandet holder sprækkerne åbne Frakturering Skifergas eller gas i lavpermeable reservoirer Vandret brønd m

18 94 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer Store europæiske forekomster af skifergas Billioner kubikmeter gas, 2009 Kilde US Energy Information Administration, World Shale Gas Resources: An Initial Assessment 2011 Polen Frankrig Norge Ukraine Sverige Danmark England Holland Tyrkiet Tyskland Litauen Andre Skifergas har givet amerikanerne adgang til billig energi... reduceret deres CO 2 -udslip og har skabt nye arbejdspladser En arbejdsplads i gassektoren skaber yderligere tre jobs Europæisk tøven over for skifergas En del af det prisfald, amerikanerne har oplevet, kan tilskrives den økonomiske krise, der tog fart i 2008, men effekten af den øgede produktion af skifergas mærkes også. Historisk set har priserne på olie og naturgas fulgtes ad, men USA oplever i disse år, at naturgassen bliver relativt billigere i forhold til olie. Den billigere naturgas har fået amerikanerne til i stigende grad at gå væk fra olie og kul til fordel for naturgas. Dermed er amerikanernes CO 2 -udledning på blot fire år faldet til samme niveau som i De vedvarende udsigter til billig naturgas har også været med til at fremme jobskabelsen i industrier, der er afhængige af energi til konkurrencedygtige priser, såsom den petrokemiske industri. Samlet set vurderer det amerikanske analyseinstitut IHS, at udvindingen af skifergas har skabt 1,7 mio. arbejdspladser i USA frem til 2012, og at antallet af arbejdspladser vil stige til 3 mio. frem mod World Economic Forum har regnet på jobskabelseseffekten ved investeringer inden for udvinding af ukonventionel gas. De kom frem til, at for hver arbejdsplads, der etableres inden for udvinding af ukonventionel gas, skabes der tre arbejdspladser i enten følgeindustrier eller som følge af en generelt øget efterspørgsel i økonomien. Europa vil kunne realisere tilsvarende gevinster, hvis skifergasressourcerne bliver udnyttet. Hidtil har Europa dog været tøvende med henvisning til bekymringer for de miljømæssige konsekvenser ved udvinding af skifergas. I Frankrig, der anslås at have den andenstørste skifergasressource i Europa, og Bulgarien har man indført forbud mod brug af hydraulisk frakturering, hvilket dermed forhindrer udvinding af skifergas. I Holland og Tyskland har man indstillet efterforskninger, indtil yderligere vurderinger af de miljømæssige påvirkninger foreligger.

19 Sådan ligger landet Europas adgang til råstoffer 95 Polen er anderledes positivt indstillet over for udnyttelsen af skifergasforekomsterne, og har indtil videre udstedt over 100 efterforskningslicenser. De polske forekomster regnes for at være de største i Europa, hvorfor polakkerne har et nærliggende incitament til at udnytte ressourcen. Samtidig er Polen i dag dybt afhængig af energiforsyninger fra Rusland, hvorfra man importerer to tredjedele af sit naturgasforbrug. Udvinding af polsk skifergas tjener dermed også til at reducere afhæng igheden af Rusland. Danmark kan potentielt have forekomster af skifergas, som er ti gange større end de kendte danske naturgasreserver i Nordsøen. Frem mod 2016 undersøges det, hvorvidt det vil være miljømæssigt forsvarligt og økonomisk rentabelt at udnytte forekomsterne. Viser det sig at være tilfældet, vil det kunne hjælpe Danmark godt på vej mod det fossilfrie samfund i Polen er gået forrest med skifergas Potentielt store danske forekomster af skifergas DI's anbefalinger For at fremme en stabil og sikker adgang til råstoffer anbefaler DI følgende tiltag: > EU bør fastholde et systematisk fokus på forsyningssikkerheden for råstoffer, så man undgår at komme i et kritisk afhængighedsforhold til enkeltstående producenter. Dette skal medvirke til at sikre, at europæiske virksomheder har fri og uhindret adgang til råstoffer til verdensmarkedspriser. > Som led i indsatsen for at sikre adgangen til råstoffer bør EU adressere, hvordan EU skal forholde sig til aktører på råstofområdet, som opererer med langsigtede strategiske mål for øje frem for på almindelige kommercielle vilkår. > EU skal fastholde det globale fokus på den lige og frie adgang til råstoffer, både multilateralt i regi af verdenshandelsorganisationen WTO og bilateralt i forbindelse med de forskellige frihandelsaftaler, som EU forhandler. > Råstofudvinding og arbejdspladser hænger sammen. Derfor er der behov for, at Europa i større omfang udvinder europæiske råstofforekomster. Det kan være med til at reducere importafhængigheden, sikre arbejdspladser i alle led af værdikæden, og fremme bæredygtig udvinding af råstoffer. > Der er behov for øget forskning i metoder og teknikker til genanvendelse af råstoffer. Det er dog væsentligt, at indsatsen for at genanvende råstoffer fokuseres på de områder, hvor det er rentabelt.

20 96 Sådan ligger landet Arktis muligheder og udfordringer Tema kapitel ii

21 Sådan ligger landet arktis muligheder og udfordringer 97 arktis muligheder og udfordringer arktis oplever i disse år store forandringer, og tiltrækker sig i stigende grad international opmærksomhed. de markante klimaforandringer kombineret med den teknologiske udvikling åbner for nye udfordringer og muligheder for arktis og dets befolkning. Perioden har været den varmest registreret nogensinde i arktis, og regionen forventes at have isfrie somre inden for de næste 30 til 40 år. det åbner for nye erhvervsmuligheder særligt inden for råstofudvinding til lands og til vands og nye shippingruter. Fra rigsfællesskabets side samler interessen sig særligt om de muligheder, der tegner sig i grønland. rigsfælleskabet har imidlertid en naturlig interesse i udviklingen i hele den arktiske region herunder at drage fordel af de mange erhvervsmuligheder. rigsfællesskabet har samtidig gode muligheder for at påvirke denne udvikling ikke mindst grundet medlemskabet af Arktisk Råd. Stigende politisk interesse for Arktis Isfrie arktiske somre åbner for nye erhvervsmuligheder Rigsfællesskabet har interesser i hele Arktis Arktisk havis reduceres år for år Millioner kvadratkilometer havis år Anm. Alle data er fra september måned, hvor havisen normalt er mindst i omfang. Det lyseblå område på kortet viser havisens udbredelse i september Kilde National Snow & Ice Data Center

22 98 Sådan ligger landet Arktis muligheder og udfordringer Uafklaret suverænitet i Arktis Arktis dækker et område på omkring 14,5 mio. km 2, hvoraf dele i dag ligger uden for eksisterende territorielle grænser. De arktiske stater (Canada, Rusland, Norge, USA og Danmark) arbejder imidlertid alle på at udvide deres territorielle rettigheder i nord. Det skyldes dels ønsket om at kunne fastsætte vilkår for skibsfart i området, og dels ønsket om at kunne drage fordel af de råstofforekomster, der måtte befinde sig i området. Sidstnævnte er dog af mindre betydning, både fordi råstofferne i de områder, der på nuværende tidspunkt ligger uden for territorialgrænserne, er svært tilgængelige, og fordi det vurderes, at over 80 pct. af de arktiske råstofforekomster befinder sig inden for allerede fastsatte grænser. Alle lande har i dag mulighed for at oprette en eksklusiv økonomisk zone i en afstand på op til 200 sømil fra deres kystlinje. Inden for denne zone har man eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer i havet samt på havbunden og dens undergrund samt til enhver anden økonomisk udnyttelse. Man har desuden mulighed for at håndhæve miljøjurisdiktion i zonen. FN s havretskonvention fra 1982 giver imidlertid stater mulighed for at udvide deres territoriale krav, hvis de kan føre bevis for, at deres kontinentalsokkel strækker sig ud over de 200 sømil. Dermed vil staterne kunne få eksklusiv ret til at udnytte ressourcer på og under havbunden. Derimod får man ikke eksklusiv ret til fiskeri i området. Fra Rigsfællesskabets side samler interessen sig særligt om, hvorvidt Lomonosov Ryggen nord for Grønland er en naturlig kontinental forlængelse af Grønland. I givet fald vil Rigsfællesskabet kunne gøre krav på et km 2 stort område op mod Nordpolen. Rusland og Canada ventes ligeledes at gøre krav på dele af dette område. GEUS forestår de tekniske undersøgelser, der skal ligge til grund for Rigsfællesskabets ansøgning om områdets fordeling. Ansøgningen skal senest i november 2014 indsendes til FN, hvorefter eksperter herfra vil tage stilling til det videnskabelige materiale, som henholdsvis Rusland, Canada og Rigsfællesskabet har indsendt. Det er imidlertid op til de enkelte lande at forhandle sig frem til den endelige grænsedragning. Parterne har alle underskrevet Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvorefter det er aftalt, at eventuelle arktiske uoverensstemmelser, herunder også spørgsmål om territorielle afgrænsninger, skal løses gennem forhandling.

23 Sådan ligger landet arktis muligheder og udfordringer 99 Herreløst område i Arktis eksisterende grænser Herreløst område lomonosov ryggen Kilde nordregio Alaska USA Rusland Canada Nordpolen Grønland Norge Island Færøerne Sverige Finland

24 100 Sådan ligger landet arktis muligheder og udfordringer Nye arktiske sejlruter nordvestpassagen nordøstpassagen Centralarktisk rute Nordpolen

25 Sådan ligger landet Arktis muligheder og udfordringer 101 Nye arktiske shippingruter I takt med at isen trækker sig tilbage i de arktiske egne, åbnes der for nye shippingruter. Dermed kan sejltiden mellem Asien og Europa/Amerika afkortes væsentligt. Eftersom omkring 90 pct. af den internationale handel foregår ad søvejen, kan nye kortere shippingruter få stor betydning for verdenshandlen. Med de arktiske shippingruter undgår man samtidig mange af de udfordringer, skibsfarten står over for i dag. Det gælder flaskehalse i de trængte farvande omkring Suez-kanalen, Panamakanalen og Malaccastrædet samt sikkerhedsproblemerne forbundet med pirateri. Til gengæld melder nye udfordringer sig særligt i forhold til mandskab og materiel, som skal kunne klare sig sikkert igennem farvande, hvor isbjerge vil være hyppigt forekommende også om sommeren. Nye shippingruter kan få stor betydning for Europa Afhjælper aktuelle problemer, men byder på nye udfordringer Arktis byder principielt på tre shippingruter: > > Nordøstpassagen over Rusland mellem Europa og Asien/Vestamerika > > Nordvestpassagen over Canada mellem Østamerika og Asien/ Vestamerika > > Den centralarktiske rute over Nordpolen, som både giver adgang til Europa og Østamerika fra Asien/Vestamerika. Nordøstpassagen er allerede i dag farbar i 4-5 måneder i løbet af sommerhalvåret. I september 2010 gennemførte et fragtskib fra det danske rederi Nordic Bulk Carriers som det første nogensinde en kommerciel sejlads via Nordøstpassagen til Kina. Lasten bestod af tons jernmalm, og i forhold til hvis turen havde gået syd om Suez-kanalen, var sejltiden blot en tredjedel. Dermed sparede rederiet omkring USD i brændstofforbrug med deraf reduceret CO 2 -udslip. Sidenhen har selskabet øget aktiviteten, og i 2012 gennemførte man 46 sejladser, og stod dermed for 75 pct. af alle sejladser gennem Nordøstpassagen. Nordøstpassagen er særligt interessant set fra et europæisk perspektiv. Turen fra Rotterdam til Yokohama over Rusland er således blot km, hvilket er km kortere end, hvis turen gik gennem Suez-kanalen. Turen fra Rotterdam til Vancouver over Rusland er km, og vil dermed kunne afkortes med km i forhold til, hvis turen gik gennem Panamakanalen. Nordvestpassagen er i dag farbar cirka hver syvende sommer, men ventes i 2050 at være farbar hver anden sommer. Ruten tværs over det Arktiske Hav er endnu ikke farbar, men farbarheden vurderes gradvist at kunne øges, så man i 2050 vil kunne gennemsejle området i omkring fire måneder af sommerhalvåret. Dermed kan Island potentielt blive knudepunkt for transport mellem Vestamerika/Asien og Europa/Østamerika. Shipping i de nordlige egne er imidlertid ikke uden udfordringer særligt i forhold til uforudsigelige vejrforhold i området. Storme, isbjerge og ekstreme temperaturer er blot nogle af de forhold, som både materiel og mandskab skal kunne håndtere. Derfor stiller sejlads i området også store krav til sikkerheden. Dels er der hensynet til det sårbare arktiske miljø. Dels kan en ulykke i arktiske egne have fatale følger for besætningen, fordi hjælpen typisk kan være flere dage undervejs. Reguleringen af sejladsen i grønlandske farvande er et dansk ansvarsområde. Disse regler finder imidlertid kun anvendelse ved kystnær sejlads i grønlandske farvande. For sejlads længere fra kysten skal der indføres internationale regler. Rigsfællesskabet har sammen med USA, Norge og en række andre lande i den internationale søfartsorganisation IMO stillet forslag om at udarbejde internationale obligatoriske sikkerhedsregler for sejlads i Arktis. Nordøstpassagen er allerede farbare Store besparelser ved at bruge arktiske ruter Farbarhed øges gradvist frem mod 2050 Store krav til mandskab og materiel International regulering af arktisk sejlads

26 102 Sådan ligger landet Arktis muligheder og udfordringer Stort arktisk råstofpotentiale Isen trækker sig tilbage, og åbner for nye muligheder Mange risici forbundet med arktisk råstofudvinding Miljømæssige udfordringer driver omkostninger op Store arktiske investeringer Erhvervsmulighederne spænder bredt Arktiske råstoffer Det arktiske råstofpotentiale er stort. U.S. Geological Survey anslår, at 13 pct. af verdens konventionelle olieressourcer befinder sig i arktiske områder. Tilsvarende skønnes 30 pct. af verdens konventionelle naturgasressourcer at befinde sig i arktiske områder. Hertil kommer betydelige mineralske råstofforekomster. Forekomsterne bliver i stigende grad interessante. Først og fremmest fordi generelt stigende verdensmarkedspriser på råstoffer betyder, at råstofudvinding i Arktis bliver gradvist mere rentabel. Men i takt med at isen trækker sig tilbage, bliver det lettere at transportere malmkoncentrater fra nogle af de landområder, som i dag ligger bag havis året rundt. Tilsvarende bliver det muligt at bore efter olie og gas i nogle af de områder, der i dag er dækket af havis. Det er dog fortsat en bekostelig affære at udvinde råstoffer i Arktis. Udvindingen er derfor særlig følsom over for udviklingen i verdensmarkedspriserne. I august 2012 valgte russerne eksempelvis at indstille udviklingen af Shtokman-gasfeltet i Barentshavet. Så sent som i maj 2012 havde Putin ellers udtalt, at feltet ville få global betydning, når det blev sat i produktion. Planen var at afsætte en stor del af gassen på det nordamerikanske marked. Imidlertid er gaspriserne faldet drastisk i takt med, at produktionen af skifergas i Nordamerika er gået i vejret. Det russiske gasprojekt var dermed ikke længere rentabelt. Råstofudvinding i Arktis byder desuden på helt særlige miljømæssige udfordringer. I en rapport fra april 2012 advarede forsikringsvirksomheden Lloyd s of London eksempelvis om, at opgaven med at rense efter et olieudslip i Arktis ville byde på så mange udfordringer, at den samlede situation ville være meget vanskelig at håndtere. Disse risici afspejles direkte i forsikringspræmierne. Selvom udfordringerne er mange, rummer de arktiske egne betydelige forretningsmuligheder. I ovennævnte rapport fra Lloyd s anslås det, at der vil blive investeret 100 mia. USD i efterforskning og udvinding af olie og gas i de arktiske egne i de kommende 10 år. Hertil kommer investeringer i efterforskning og udvinding af mineralske råstoffer. Råstofudvinding er en langtrukket og risikofyldt proces, som typisk består af en efterforskningsfase, en etableringsfase, en udvindingsfase og en afviklingsfase. Udover de direkte muligheder for mine- og olievirksomheder, byder alle faser af processen på en bred vifte af muligheder for vidt forskellige typer af virksomheder.

27 Sådan ligger landet arktis muligheder og udfordringer 103 Mine og olieaktiviteter i Arktis Valdez Alaska USA Chukotka Yukon Canada Beauforthavet, Mackenzie delta og dal Nordvestterritorierne Alaska North Slope, Chukchi-havet & Arctic National Wildlife Refuge Sakha Nunavut Taimyr Rusland Krasnoyarsk Nunavik (Quebec) Grønland Yamalo- Nenets Oliefelter i Pechora & Yamal Megaproject Nenets Urengoi Labrador Det vestlige Grønland Barentshavet Snøhvit Norge Shtockman Komi Narsaq Island Finland Færøerne Sverige Primære mineområder Største mineområder Olie- og gasproduktion Potentielle olie- og gasreserver Kilde nordregio 1a 2 3

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

en global kamp om råmaterialer 1.

en global kamp om råmaterialer 1. Sådan ligger landet den globale kamp om råmaterialer Side 99 Den globale kamp om råmaterialer Oliekrisen i 1973 ramte de europæiske lande hårdt og illustrerede for alvor, hvordan et stigende globalt forbrug

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere