Alcoa Et grønlandsk projekt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alcoa Et grønlandsk projekt?"

Transkript

1 AF martin bjærge jensen, nuuk og freia lund sørensen, nuuk Alcoa Et grønlandsk projekt? Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket skal være et grønlandsk projekt, (Petersen, 2008). I artiklen fremføres det, at en succes for projektet blandt andet afhænger af, om projektet både mentalt og økonomisk bliver et grønlandsk projekt. Udsagnet er relevant for Grønland lige nu og har affødt initiativet til denne artikel. RESUMÉ Det grønlandske Landsting og det multinationale aluminiumsfirma Alcoa, skal i løbet af de næste par år træffe endelig beslutning, om der skal placeres en aluminiumsmelter i Grønland. Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Men hvordan kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling - at det bliver et Grønlandsk projekt - i stedet for at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Artiklen vil kaste lys over nogle problemstillinger, der i meget høj grad vil påvirke det grønlandske samfund, hvis der placeres en aluminiumssmelter i Grønland. Der er både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Uden i øvrigt at tage stilling til, om konsekvenserne er positi Freia Lund Sørensen f Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet Kontorkoordinator for Sydafrika Kontakt udsendt som Organisationsudviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre. Martin Bjærge Jensen f Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 2004 og har en Master of Urban Management fra Erasmus Universiteit i Rotterdam, har arbejdet i Hovedstadens Udviklingsråd og AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre fra ansat ved Grontmij/Carl Bro A/S. Tidsskriftet Grønland 2-3/

2 ve eller negative, er det meget relevant at stille spørgsmålet: Hvordan bliver det et grønlandsk projekt? I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. Ifølge redegørelsen for beslutningsgrundlaget, vil placeringen i Maniitsoq have de laveste anlægsomkostninger og færrest miljømæssige påvirkninger. Alcoas økonomiske og tekniske vurdering pegede ligeledes på site C i Maniitsoq som den mest favorable, (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 2008). Et sammenfald, der måske ikke vækker den store undren, da økonomiske og tekniske forhold har stor vægt i beslutningstagningsprocesser, især når der er tale om et projekt i milliardklassen. Mere interessant, i forhold til overvejelserne om, hvordan man gør det til et grønlandsk projekt er, at det i Landstyrets indstilling til placeringen blev fremhævet, at placeringen i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger, (FM 2008/83). Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland. For eksempel om man ønsker at satse på ét stærkt vækstcenter (Nuuk) eller flere økonomiske vækstcentre, og om man ønsker regional specialisering eller diversificering. Denne artikel argumenterer for nødvendigheden af at udvikle en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund - hvor især visioner for bosætningsmønstre og regional udvikling står helt centralt - for at etableringen af en aluminiumsmelter kan blive til et grønlandsk projekt. Herved sikres i langt højere grad, at det er Alcoa, der skal tilpasse sig det grønlandske samfund i stedet for, at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Alcoas eller grønlands interesser? Et uomtvisteligt faktum er, at Alcoa ikke driver virksomhed i Grønland for at fremme Grønlands økonomiske uafhængighed fra Danmark, skabe social udvikling eller lignende. Alcoa er her alene for at tjene penge. Virksomhedsledere verden rundt har dog efterhånden indset, at etik og moral kan være en god forretning eller at det i hvert fald kan mindske risikoen for økonomiske tab. Shell lærte det efter nogle hårde år i 1980 erne, hvor det kendte slogan Burn Shell to hell kostede dyrt. I Danmark er Novo Nordisk kendt for at være bannerførere for etik og moral i virksomheden. Novo Nordisk sidder i det etiske dilemma, at de tjener mange penge på andres sygdom. Derfor er det meget vigtigt at have en social og moralsk profil, for der er rigtig mange penge på spil med et dårligt image. På samme vis er Alcoa kendt for at igangsætte mange aktiviteter for at fremme social, miljø- og sundhedsmæssig bæredygtighed i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter. Alcoa er blandt andet blevet udnævnt af Ethisphere Magazine til at være et af Verdens mest etisk orienterede firmaer og som top rollemodel for bæredygtig virksomhedspraksis, netop på grund af Alcoas store engagement i de lokalsamfund, hvor de driver virksomhed, (Ethisphere Magazine, 11th May, 2007). En kapitalistisk virksomhed forsøger altid at tage de mest profitmaksimerende beslutninger, og det indebærer i dag altså også etiske og moralske beslutninger, som har en positiv indflydelse på mere end bundlinjen. Fænomenet omtales sommetider som corporate social responsibility eller The tripple bottom line. Hvordan kan aluminiumsprojektet både være Alcoas og Grønlands projekt? Det kan det, hvis Grønland får maksimal indflydelse på, hvordan projektet udmøntes, på en måde som Grønland ønsker det, men det kræver, at Grønland ved, hvad Grønland ønsker. Hvis denne målsætning kan opfyldes, er det også til gavn for Alcoas bundlinje på det lange sigte, fordi det vil være gratis 108 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

3 Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. corporate social responsibility. Alcoa har som Novo Nordisk og Shell heller ikke interesse i et dårligt image. Alcoa skal trods alt være i Grønland i mindst 50 år og kan ikke bare flytte produktionen og afvikle fabrikken, hvis tallene på bundlinjen bliver røde i en periode. Derfor er der også virksomhedsøkonomisk sund fornuft i at forene Alcoas og Grønlands interesser bedst muligt: At gøre det til et grønlandsk projekt! Som sagt er Grønland nødt til at vise, hvad vi mener, der gør projektet til grønlandsk. Selvom virksomhederne er blevet mere socialt og miljømæssigt ansvarlige, er det ikke deres fornemste opgave, og derfor falder opgaven dem måske ikke altid så let, som man kunne håbe. Vi er nødt til at hjælpe dem lidt på vej og hjælpe dem med at tage medansvar! I modsætning til kapitalistiske virksomheder er politikere sat i verden med det formål at skabe det bedst mulige samfund for dets borgere frem for at skabe overskud til aktionærer. Derfor er det en afgørende politisk opgave at formidle budskabet til Alcoa om de visioner, man har for det grønlandske samfund. Det er også afgørende, at visionerne favner bredere end økonomisk uafhængighed fra Danmark og bliver helhedsorienterede og langsigtede. Sprogdebatten er et konkret eksempel på visioner om, at aluminiumssmelteren skal være et grønlandsk projekt. Det ligger mange borgere og politikere meget på sinde, at arbejdskraften på aluminiumssmelteren skal være 100 procent grønlandsk. Det er et godt eksempel på visioner om et grønlandsk projekt. Men visionerne bør i meget højere grad være helhedsorienterede og langsigtede, før der for alvor kan tales om et helstøbt grønlandsk projekt. Sprogvisionen er simpelthen for tynd. Mange andre tunge problemstillinger bør indgå i en vision om, Tidsskriftet Grønland 2-3/

4 hvordan en aluminiumssmelter bliver til et grønlandsk projekt. Der er mange temaer, som kan indgå i en vision for det grønlandske aluminiumsprojekt. Sprogpolitik er blot én ting. Visioner for bosætningsmønstre, bevaring af kulturelle værdier og identitet og eksempelvis regional dynamik er andre faktorer, der også kan indgå i visionen om Det grønlandske projekt Eftersom Grønland har et meget lille befolkningstal og meget store afstande, er Grønland derfor meget følsom over for de forandringer, som en aluminiumssmelter vil medføre. Derfor er en vision særlig væsentlig i Grønland, og det er en vision omkring bosætningsproblematikker. Denne artikel vil i det følgende diskutere problemstillinger, der kan indgå i en vision vedrørende bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Man kan sammenfatte emnet under begrebet landsplanlægning. Begrebet giver hos mange negative associationer med G-50 og G-60 eller planøkonomi fra Sovjetunionen. Men moderne landsplanlægning har en helt anden karakter og kan være med til at fremme betingelserne for økonomisk udvikling på en måde, der også indarbejder eksempelvis social bæredygtighed. Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier Landsplanlægning har til formål at skabe de overordnede optimale rammebetingelser for at skabe en helhedsorienteret udvikling, ikke mindst i forhold til at opnå bæredygtig økonomisk vækst. Landsplanlægning kan derfor ses som et vigtigt politisk redskab til at afbalancere samfundets forskellige økonomiske, kulturelle, sociale og miljørelaterede interesser og politiske målsætninger. Ved at styrke koblingen mellem regional udvikling og fysisk planlægning og ved at bruge Hjemmestyrets ressourcer bedst, gennem en koordineret sektorplanlægning, får man de bedste rammebetingelser lokalt til gavn for hele Grønland. Moderne landsplanlægning er en interaktiv proces, hvor dialog og aktørinddragelse på flere niveauer i samfundet er et helt centralt element. Det er derfor ikke kun koordineringen og samarbejdet mellem Hjemmestyrets instanser, som skal styrkes, der er samtidig behov for, at man i Grønland starter en proces, som involverer repræsentanter fra byer og bygder, offentlige sektorer og det private erhvervsliv. Det er nødvendigt, at denne proces er baseret på et klart mandat fra Landstinget og Hjemmestyret. Boks 1: Trin i planlægningsproces: Tværsektoriel analyse, vurdering og evaluering af samfundssituationen Formulering af målsætninger for samfundsudviklingen Identificere strategier og delmål for at nå målsætningerne Definere institutionelle strukturer for at mobilisere aktører Implementere successive feedback mekanismer Formulering af helhedsorienteret vision Aktørinddragelse er en tidskrævende proces, der ofte forsinker udviklingen, så hvorfor er det så, så nødvendigt? Aktørinddragelse er nødvendigt for at et projekt kan lykkes. Der findes ingen Blue print løsninger eller modeller for landsplanlægning og regionale udviklingsprojekter. Man kan hente inspiration og elementer fra andre landes landsplanlægningsprocesser, men det er nødvendigt at udvikle en kontekstspecifik planlægningsstrategi for at opnå succesfuld samfundsmæssig effekt. Regionale udviklingsprojekter og i særdeleshed landsplanlægning involverer eller påvirker ofte store grupper af befolkningen, som derfor i langt højere grad bør få indflydelse på beslutningstagningsprocesser på lokalt og nationalt niveau. Aktørinddragelse er et funda- 110 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

5 mentalt led i processen for at sikre, at befolkningens interesser og behov afspejles bredt i udviklingen af projektudformning eller rammebetingelser for landsplanlægning. Gennem aktørinddragelse styrkes samtidig den demokratiske proces, accept, forståelse og medejerskab for projektet. Alt sammen vigtige elementer for at opnå social bæredygtighed. Grønland er et unikt land, som i forhold til landsplanlægning og regional udvikling har helt særlige udfordringer, som de fleste lande ikke har i samme målestok. Samtidig er det grønlandske samfund en blanding af moderne og traditionel levevis. Mobilisering og inddragelse af aktører i planlægningsprocesser er derfor særdeles vigtig for at belyse de forskellige interesser, muligheder, udfordringer og potentielle konfliktområder, der eksisterer i relation til arealanvendelse og samfundsændringer. Grønland står overfor en række større forandringer indenfor de næste 20 år, hvor klimaforandringer, mulig etablering af en aluminiumsmelter, åbning af nye miner og et lovende potentiale for olieindustri forventes at give Grønland nye muligheder og udfordringer for regional- og socioøkonomisk udvikling. For som samfund at kunne holde styr på disse omfattende samfundsændringer er samfundet nødt til at planlægge landets fysiske udbygning i forening med nationale strategier for den regionale udvikling. Med andre ord bør landsplanslægning og regional udvikling indgå i overvejelserne i en lang række store politiske beslutninger. Placeringen af eksempelvis en aluminiumssmelter forventes at få en ganske dramatisk betydning for det grønlandske samfund i forhold til spredning og koncentration af økonomisk aktivitet i de grønlandske byer. Det medfører en ny og helt anden balance og dynamik mellem byerne end den, vi kender i dag. Det vil blandt andet betyde, at nogle byer vil stagnere og andre vil vokse. I aluminiumsprojektet bør beslutningen om placeringen af Alcoas aluminiumssmelter derfor også betragtes i et strategisk lys i forhold til regional udvikling og landsplanlægning. Med en velovervejet strategi for den regionale udvikling i Grønland på tværs af den nationale sektorplanlægning, kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling. I modsat fald vil placeringen af smelteren omvendt komme til at definere den grønlandske landsplanlægning og de regionale udviklingsstrategier med meget begrænset mulighed for, at samfundet kan beslutte en ny landsplanmæssig vision for det grønlandske samfund. En beslutning af denne størrelsesorden er irreversibel og medfører det, der kaldes regional stiafhængighed. Det er dermed helt afgørende, at det er politisk afklaret, hvilken regional udvikling der ønskes i de kommende mange år. Hvis Alcoa vælger placeringen alene, uden at inddrage grønlandske visioner for landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier, er det i hvert fald ikke Et grønlandsk projekt. Derimod bliver det Alcoas projekt, og det bevirker, at præmisserne for at udmønte fremtidige visioner for regional udvikling, er markant ændret og at det er Alcoa og ikke Grønland, som har defineret de nye præmisser. Derfor er det helt centralt, at det også bliver et grønlandsk projekt, hvad angår visioner for regional udvikling, bosætning og landsplanlægning. Hvordan kan en regional udviklingsstrategi konstrueres? En strategi for regionaludvikling hvor den fysiske landsplanlægning er central kan indeholde mange politiske visioner. En helt central del af debatten i denne sammenhæng vil fokusere på udviklingsstrategier, der satser på et eller flere økonomiske vækstcentre. Strategier for regional udvikling antager mange former i Europa. I Finland er der eksempelvis en klar målsætning om at sprede den økonomiske vækst på mange vækstcentre. På EU-niveau arbejder Tidsskriftet Grønland 2-3/

6 I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. man i ESDP (Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv) på at skabe en bevidst polycentrisk vækststrategi i de europæiske byer således, at den økonomiske vækst udvikles i flere byer end eksempelvis blot London og Paris. Kan disse modeller tilpasses til den grønlandske kontekst, og er der forudsætninger tilstede for mere end ét stærkt vækstcenter, hvis det ønskes? Der er også en lang række andre spørgsmål, som kan diskuteres i den sammenhæng: Hvilken betydning har en vækstcenter-strategi på det lange sigte? Hvilken nationaløkonomisk dynamik medfører regional konkurrence? Skaber konkurrence mellem regioner positiv dynamik eller forstyrrelser i nationaløkonomien? Hvilke økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser har forskellige vækstcenter-strategier? Spørgsmålet om regionale strategier kan også berøre andre økonomiske overvejelser. Eksempelvis er det relevant at diskutere, om strategier for de enkelte regioners økonomier skal være at forsøge at specialisere sig indenfor bestemte brancher for at opnå komparative økonomiske fordele eller for at diversificere sig. Hvilke strategier er optimale for den grønlandske økonomi i landsplanmæssig sammenhæng? Hvordan skal Grønland konkurrere globalt? Et ubehageligt, men ikke desto mindre meget væsentligt spørgsmål at tage stilling til er spørgsmålet om bygdernes fremtid, hvis arbejdspladserne skabes i større byer. Konklusion I stedet for at give Alcoa frit valg på alle hylder, bør den grønlandske vision for Det grønlandske projekt være central i processen for en aluminiumssmelter i Grønland. Det vil forøge tilfredsheden i den grønlandske befolkning og forbedre Alcoas image i forhold til corporate social responsibility og det er i dag en stor økonomisk faktor og således en virkelighed for alle multinationale selskaber. Mon ikke Alcoa er lydhør overfor en grønlandsk vision, for det vil give en win-win situation? Artiklen har forsøgt at belyse nogle af de overvejelser, som kan indgå i visionen om Det grønlandske projekt i forhold til bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Disse overvejelser er særligt vigtige at drøfte nu, fordi selve placeringen af smelteren har så massiv påvirkning på visioner i denne retning og samtidig definerer mulighederne og begrænsningerne for visioner i fremtiden. Andre forhold som sprogproblematikken 112 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008

7 Grønland kan derfor stille krav gennem helhedsorienterede og langsigtede visioner for Et grønlandsk projekt, for at forene samfundets interesser med en stor kapitalistisk virksomheds interesser. For vores samfunds skyld og for bundlinjen hos Alcoa. Holdninger og synspunkter i artiklen er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens eller Grønlands Hjemmestyres synspunkter eller holdninger. Vi vil gerne takke Erik Gløersen for hans inputs til artiklen og interesse i debatten omkring aluminiumsmelteren. Alle fotos er taget af Peter Madsen. Referencer: Landstyret fremhæver, at placeringen af en aluminiumsmelter i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger. Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland, mener de to forfattere til denne artikel. og arbejdskraftens herkomst er også vigtige for Et grønlandsk projekt, men er mindre afhængige af selve placeringen, og derfor er tidspresset for en vision på disse områder knapt så voldsomt. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, (2008): Beslutningsgrundlag for etablering af en aluminiumssmelter i Grønland Ethisphere Magazine, 2007: FM 2008/83: Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret aluminiumproduktion I Grønland. Petersen Lotte, 2008: Alcoa et Grønlandsk Projekt. AG, 29. januar, Tidsskriftet Grønland 2-3/

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport

Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport Kapitel 5 Regionaludvikling og migration Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, september

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads og et godt sted at være kunde Kristian Gren 35 år og gift med Tina Far til Emil, Magnus, August og Sebastian Cand. Merc. Int. Markting 2 år

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Europamester i at spare energi

Europamester i at spare energi Europamester i at spare energi Kan du se din virksomhed som en frontløber for energibesparelser? Kunne du tænke dig europæisk anerkendelse for resultaterne? Så deltag i energisparekonkurrencen European

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012

KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB. Generalforsamlingen den 17. april 2012 KANDIDATER TIL FÆLLESKASSENS REPRÆSENTANTSKAB Genopstiller: Generalforsamlingen den 17. april 2012 Julie B. Damlund, Gentofte 38 år sognepræst, andelshaver fra 1995 og medlem af repræsentantskabet fra

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere