Alcoa Et grønlandsk projekt?
|
|
- Lone Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF martin bjærge jensen, nuuk og freia lund sørensen, nuuk Alcoa Et grønlandsk projekt? Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket skal være et grønlandsk projekt, (Petersen, 2008). I artiklen fremføres det, at en succes for projektet blandt andet afhænger af, om projektet både mentalt og økonomisk bliver et grønlandsk projekt. Udsagnet er relevant for Grønland lige nu og har affødt initiativet til denne artikel. RESUMÉ Det grønlandske Landsting og det multinationale aluminiumsfirma Alcoa, skal i løbet af de næste par år træffe endelig beslutning, om der skal placeres en aluminiumsmelter i Grønland. Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Men hvordan kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling - at det bliver et Grønlandsk projekt - i stedet for at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Artiklen vil kaste lys over nogle problemstillinger, der i meget høj grad vil påvirke det grønlandske samfund, hvis der placeres en aluminiumssmelter i Grønland. Der er både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. Uden i øvrigt at tage stilling til, om konsekvenserne er positi Freia Lund Sørensen f Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet Kontorkoordinator for Sydafrika Kontakt udsendt som Organisationsudviklingsrådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre. Martin Bjærge Jensen f Cand. Scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 2004 og har en Master of Urban Management fra Erasmus Universiteit i Rotterdam, har arbejdet i Hovedstadens Udviklingsråd og AC-fuldmægtig i Landsplanafdelingen, Miljøstyrelsen i Grønlands Hjemmestyre fra ansat ved Grontmij/Carl Bro A/S. Tidsskriftet Grønland 2-3/
2 ve eller negative, er det meget relevant at stille spørgsmålet: Hvordan bliver det et grønlandsk projekt? I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. Ifølge redegørelsen for beslutningsgrundlaget, vil placeringen i Maniitsoq have de laveste anlægsomkostninger og færrest miljømæssige påvirkninger. Alcoas økonomiske og tekniske vurdering pegede ligeledes på site C i Maniitsoq som den mest favorable, (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 2008). Et sammenfald, der måske ikke vækker den store undren, da økonomiske og tekniske forhold har stor vægt i beslutningstagningsprocesser, især når der er tale om et projekt i milliardklassen. Mere interessant, i forhold til overvejelserne om, hvordan man gør det til et grønlandsk projekt er, at det i Landstyrets indstilling til placeringen blev fremhævet, at placeringen i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger, (FM 2008/83). Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland. For eksempel om man ønsker at satse på ét stærkt vækstcenter (Nuuk) eller flere økonomiske vækstcentre, og om man ønsker regional specialisering eller diversificering. Denne artikel argumenterer for nødvendigheden af at udvikle en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund - hvor især visioner for bosætningsmønstre og regional udvikling står helt centralt - for at etableringen af en aluminiumsmelter kan blive til et grønlandsk projekt. Herved sikres i langt højere grad, at det er Alcoa, der skal tilpasse sig det grønlandske samfund i stedet for, at det er den grønlandske samfundsudvikling, som skal rettes ind i forhold til smelteren. Alcoas eller grønlands interesser? Et uomtvisteligt faktum er, at Alcoa ikke driver virksomhed i Grønland for at fremme Grønlands økonomiske uafhængighed fra Danmark, skabe social udvikling eller lignende. Alcoa er her alene for at tjene penge. Virksomhedsledere verden rundt har dog efterhånden indset, at etik og moral kan være en god forretning eller at det i hvert fald kan mindske risikoen for økonomiske tab. Shell lærte det efter nogle hårde år i 1980 erne, hvor det kendte slogan Burn Shell to hell kostede dyrt. I Danmark er Novo Nordisk kendt for at være bannerførere for etik og moral i virksomheden. Novo Nordisk sidder i det etiske dilemma, at de tjener mange penge på andres sygdom. Derfor er det meget vigtigt at have en social og moralsk profil, for der er rigtig mange penge på spil med et dårligt image. På samme vis er Alcoa kendt for at igangsætte mange aktiviteter for at fremme social, miljø- og sundhedsmæssig bæredygtighed i de lokalsamfund, hvor de har aktiviteter. Alcoa er blandt andet blevet udnævnt af Ethisphere Magazine til at være et af Verdens mest etisk orienterede firmaer og som top rollemodel for bæredygtig virksomhedspraksis, netop på grund af Alcoas store engagement i de lokalsamfund, hvor de driver virksomhed, (Ethisphere Magazine, 11th May, 2007). En kapitalistisk virksomhed forsøger altid at tage de mest profitmaksimerende beslutninger, og det indebærer i dag altså også etiske og moralske beslutninger, som har en positiv indflydelse på mere end bundlinjen. Fænomenet omtales sommetider som corporate social responsibility eller The tripple bottom line. Hvordan kan aluminiumsprojektet både være Alcoas og Grønlands projekt? Det kan det, hvis Grønland får maksimal indflydelse på, hvordan projektet udmøntes, på en måde som Grønland ønsker det, men det kræver, at Grønland ved, hvad Grønland ønsker. Hvis denne målsætning kan opfyldes, er det også til gavn for Alcoas bundlinje på det lange sigte, fordi det vil være gratis 108 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008
3 Placeringen af en aluminiumsmelter kan have både positive og negative konsekvenser for Grønland, for så vidt angår økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold. corporate social responsibility. Alcoa har som Novo Nordisk og Shell heller ikke interesse i et dårligt image. Alcoa skal trods alt være i Grønland i mindst 50 år og kan ikke bare flytte produktionen og afvikle fabrikken, hvis tallene på bundlinjen bliver røde i en periode. Derfor er der også virksomhedsøkonomisk sund fornuft i at forene Alcoas og Grønlands interesser bedst muligt: At gøre det til et grønlandsk projekt! Som sagt er Grønland nødt til at vise, hvad vi mener, der gør projektet til grønlandsk. Selvom virksomhederne er blevet mere socialt og miljømæssigt ansvarlige, er det ikke deres fornemste opgave, og derfor falder opgaven dem måske ikke altid så let, som man kunne håbe. Vi er nødt til at hjælpe dem lidt på vej og hjælpe dem med at tage medansvar! I modsætning til kapitalistiske virksomheder er politikere sat i verden med det formål at skabe det bedst mulige samfund for dets borgere frem for at skabe overskud til aktionærer. Derfor er det en afgørende politisk opgave at formidle budskabet til Alcoa om de visioner, man har for det grønlandske samfund. Det er også afgørende, at visionerne favner bredere end økonomisk uafhængighed fra Danmark og bliver helhedsorienterede og langsigtede. Sprogdebatten er et konkret eksempel på visioner om, at aluminiumssmelteren skal være et grønlandsk projekt. Det ligger mange borgere og politikere meget på sinde, at arbejdskraften på aluminiumssmelteren skal være 100 procent grønlandsk. Det er et godt eksempel på visioner om et grønlandsk projekt. Men visionerne bør i meget højere grad være helhedsorienterede og langsigtede, før der for alvor kan tales om et helstøbt grønlandsk projekt. Sprogvisionen er simpelthen for tynd. Mange andre tunge problemstillinger bør indgå i en vision om, Tidsskriftet Grønland 2-3/
4 hvordan en aluminiumssmelter bliver til et grønlandsk projekt. Der er mange temaer, som kan indgå i en vision for det grønlandske aluminiumsprojekt. Sprogpolitik er blot én ting. Visioner for bosætningsmønstre, bevaring af kulturelle værdier og identitet og eksempelvis regional dynamik er andre faktorer, der også kan indgå i visionen om Det grønlandske projekt Eftersom Grønland har et meget lille befolkningstal og meget store afstande, er Grønland derfor meget følsom over for de forandringer, som en aluminiumssmelter vil medføre. Derfor er en vision særlig væsentlig i Grønland, og det er en vision omkring bosætningsproblematikker. Denne artikel vil i det følgende diskutere problemstillinger, der kan indgå i en vision vedrørende bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Man kan sammenfatte emnet under begrebet landsplanlægning. Begrebet giver hos mange negative associationer med G-50 og G-60 eller planøkonomi fra Sovjetunionen. Men moderne landsplanlægning har en helt anden karakter og kan være med til at fremme betingelserne for økonomisk udvikling på en måde, der også indarbejder eksempelvis social bæredygtighed. Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier Landsplanlægning har til formål at skabe de overordnede optimale rammebetingelser for at skabe en helhedsorienteret udvikling, ikke mindst i forhold til at opnå bæredygtig økonomisk vækst. Landsplanlægning kan derfor ses som et vigtigt politisk redskab til at afbalancere samfundets forskellige økonomiske, kulturelle, sociale og miljørelaterede interesser og politiske målsætninger. Ved at styrke koblingen mellem regional udvikling og fysisk planlægning og ved at bruge Hjemmestyrets ressourcer bedst, gennem en koordineret sektorplanlægning, får man de bedste rammebetingelser lokalt til gavn for hele Grønland. Moderne landsplanlægning er en interaktiv proces, hvor dialog og aktørinddragelse på flere niveauer i samfundet er et helt centralt element. Det er derfor ikke kun koordineringen og samarbejdet mellem Hjemmestyrets instanser, som skal styrkes, der er samtidig behov for, at man i Grønland starter en proces, som involverer repræsentanter fra byer og bygder, offentlige sektorer og det private erhvervsliv. Det er nødvendigt, at denne proces er baseret på et klart mandat fra Landstinget og Hjemmestyret. Boks 1: Trin i planlægningsproces: Tværsektoriel analyse, vurdering og evaluering af samfundssituationen Formulering af målsætninger for samfundsudviklingen Identificere strategier og delmål for at nå målsætningerne Definere institutionelle strukturer for at mobilisere aktører Implementere successive feedback mekanismer Formulering af helhedsorienteret vision Aktørinddragelse er en tidskrævende proces, der ofte forsinker udviklingen, så hvorfor er det så, så nødvendigt? Aktørinddragelse er nødvendigt for at et projekt kan lykkes. Der findes ingen Blue print løsninger eller modeller for landsplanlægning og regionale udviklingsprojekter. Man kan hente inspiration og elementer fra andre landes landsplanlægningsprocesser, men det er nødvendigt at udvikle en kontekstspecifik planlægningsstrategi for at opnå succesfuld samfundsmæssig effekt. Regionale udviklingsprojekter og i særdeleshed landsplanlægning involverer eller påvirker ofte store grupper af befolkningen, som derfor i langt højere grad bør få indflydelse på beslutningstagningsprocesser på lokalt og nationalt niveau. Aktørinddragelse er et funda- 110 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008
5 mentalt led i processen for at sikre, at befolkningens interesser og behov afspejles bredt i udviklingen af projektudformning eller rammebetingelser for landsplanlægning. Gennem aktørinddragelse styrkes samtidig den demokratiske proces, accept, forståelse og medejerskab for projektet. Alt sammen vigtige elementer for at opnå social bæredygtighed. Grønland er et unikt land, som i forhold til landsplanlægning og regional udvikling har helt særlige udfordringer, som de fleste lande ikke har i samme målestok. Samtidig er det grønlandske samfund en blanding af moderne og traditionel levevis. Mobilisering og inddragelse af aktører i planlægningsprocesser er derfor særdeles vigtig for at belyse de forskellige interesser, muligheder, udfordringer og potentielle konfliktområder, der eksisterer i relation til arealanvendelse og samfundsændringer. Grønland står overfor en række større forandringer indenfor de næste 20 år, hvor klimaforandringer, mulig etablering af en aluminiumsmelter, åbning af nye miner og et lovende potentiale for olieindustri forventes at give Grønland nye muligheder og udfordringer for regional- og socioøkonomisk udvikling. For som samfund at kunne holde styr på disse omfattende samfundsændringer er samfundet nødt til at planlægge landets fysiske udbygning i forening med nationale strategier for den regionale udvikling. Med andre ord bør landsplanslægning og regional udvikling indgå i overvejelserne i en lang række store politiske beslutninger. Placeringen af eksempelvis en aluminiumssmelter forventes at få en ganske dramatisk betydning for det grønlandske samfund i forhold til spredning og koncentration af økonomisk aktivitet i de grønlandske byer. Det medfører en ny og helt anden balance og dynamik mellem byerne end den, vi kender i dag. Det vil blandt andet betyde, at nogle byer vil stagnere og andre vil vokse. I aluminiumsprojektet bør beslutningen om placeringen af Alcoas aluminiumssmelter derfor også betragtes i et strategisk lys i forhold til regional udvikling og landsplanlægning. Med en velovervejet strategi for den regionale udvikling i Grønland på tværs af den nationale sektorplanlægning, kan en aluminiumsmelter anvendes proaktivt til at fremme en politisk ønskelig regional udvikling. I modsat fald vil placeringen af smelteren omvendt komme til at definere den grønlandske landsplanlægning og de regionale udviklingsstrategier med meget begrænset mulighed for, at samfundet kan beslutte en ny landsplanmæssig vision for det grønlandske samfund. En beslutning af denne størrelsesorden er irreversibel og medfører det, der kaldes regional stiafhængighed. Det er dermed helt afgørende, at det er politisk afklaret, hvilken regional udvikling der ønskes i de kommende mange år. Hvis Alcoa vælger placeringen alene, uden at inddrage grønlandske visioner for landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier, er det i hvert fald ikke Et grønlandsk projekt. Derimod bliver det Alcoas projekt, og det bevirker, at præmisserne for at udmønte fremtidige visioner for regional udvikling, er markant ændret og at det er Alcoa og ikke Grønland, som har defineret de nye præmisser. Derfor er det helt centralt, at det også bliver et grønlandsk projekt, hvad angår visioner for regional udvikling, bosætning og landsplanlægning. Hvordan kan en regional udviklingsstrategi konstrueres? En strategi for regionaludvikling hvor den fysiske landsplanlægning er central kan indeholde mange politiske visioner. En helt central del af debatten i denne sammenhæng vil fokusere på udviklingsstrategier, der satser på et eller flere økonomiske vækstcentre. Strategier for regional udvikling antager mange former i Europa. I Finland er der eksempelvis en klar målsætning om at sprede den økonomiske vækst på mange vækstcentre. På EU-niveau arbejder Tidsskriftet Grønland 2-3/
6 I februar 2008 indstillede Landsstyret overfor Landstinget site C i Maniitsoq til placering af aluminiumsmelteren i Grønland. man i ESDP (Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv) på at skabe en bevidst polycentrisk vækststrategi i de europæiske byer således, at den økonomiske vækst udvikles i flere byer end eksempelvis blot London og Paris. Kan disse modeller tilpasses til den grønlandske kontekst, og er der forudsætninger tilstede for mere end ét stærkt vækstcenter, hvis det ønskes? Der er også en lang række andre spørgsmål, som kan diskuteres i den sammenhæng: Hvilken betydning har en vækstcenter-strategi på det lange sigte? Hvilken nationaløkonomisk dynamik medfører regional konkurrence? Skaber konkurrence mellem regioner positiv dynamik eller forstyrrelser i nationaløkonomien? Hvilke økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser har forskellige vækstcenter-strategier? Spørgsmålet om regionale strategier kan også berøre andre økonomiske overvejelser. Eksempelvis er det relevant at diskutere, om strategier for de enkelte regioners økonomier skal være at forsøge at specialisere sig indenfor bestemte brancher for at opnå komparative økonomiske fordele eller for at diversificere sig. Hvilke strategier er optimale for den grønlandske økonomi i landsplanmæssig sammenhæng? Hvordan skal Grønland konkurrere globalt? Et ubehageligt, men ikke desto mindre meget væsentligt spørgsmål at tage stilling til er spørgsmålet om bygdernes fremtid, hvis arbejdspladserne skabes i større byer. Konklusion I stedet for at give Alcoa frit valg på alle hylder, bør den grønlandske vision for Det grønlandske projekt være central i processen for en aluminiumssmelter i Grønland. Det vil forøge tilfredsheden i den grønlandske befolkning og forbedre Alcoas image i forhold til corporate social responsibility og det er i dag en stor økonomisk faktor og således en virkelighed for alle multinationale selskaber. Mon ikke Alcoa er lydhør overfor en grønlandsk vision, for det vil give en win-win situation? Artiklen har forsøgt at belyse nogle af de overvejelser, som kan indgå i visionen om Det grønlandske projekt i forhold til bosætningsmønstre og regionaludvikling og dynamik. Disse overvejelser er særligt vigtige at drøfte nu, fordi selve placeringen af smelteren har så massiv påvirkning på visioner i denne retning og samtidig definerer mulighederne og begrænsningerne for visioner i fremtiden. Andre forhold som sprogproblematikken 112 Tidsskriftet Grønland 2-3/2008
7 Grønland kan derfor stille krav gennem helhedsorienterede og langsigtede visioner for Et grønlandsk projekt, for at forene samfundets interesser med en stor kapitalistisk virksomheds interesser. For vores samfunds skyld og for bundlinjen hos Alcoa. Holdninger og synspunkter i artiklen er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens eller Grønlands Hjemmestyres synspunkter eller holdninger. Vi vil gerne takke Erik Gløersen for hans inputs til artiklen og interesse i debatten omkring aluminiumsmelteren. Alle fotos er taget af Peter Madsen. Referencer: Landstyret fremhæver, at placeringen af en aluminiumsmelter i Maniitsoq også er den bedste ud fra samfundsøkonomiske og regionale vurderinger. Dette er interessant, fordi der ikke er taget politisk stilling til, hvilken form for regional udvikling man ønsker i Grønland, mener de to forfattere til denne artikel. og arbejdskraftens herkomst er også vigtige for Et grønlandsk projekt, men er mindre afhængige af selve placeringen, og derfor er tidspresset for en vision på disse områder knapt så voldsomt. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, (2008): Beslutningsgrundlag for etablering af en aluminiumssmelter i Grønland Ethisphere Magazine, 2007: FM 2008/83: Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret aluminiumproduktion I Grønland. Petersen Lotte, 2008: Alcoa et Grønlandsk Projekt. AG, 29. januar, Tidsskriftet Grønland 2-3/
Kapitel 5 Regional udvikling i strategisk miljøvurderings rapport
Kapitel 5 Regional udvikling i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe
Læs mereLandsplanredegørelse 2013
Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner
Læs mereDag 2 den 9. februar Peter Hansen og Klaus Georg Hansen
Dag 2 den 9. februar 2017 Peter Hansen og Klaus Georg Hansen Bostedprofil Hvad kendetegner et bosted med forskellige udviklingspotentialer Udstrækning store forskelle i erhvervsgrundlag Bæredygtighed klima,
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mere26. februar 2008 FM 2008/83
26. februar 2008 FM 2008/83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereRingsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted
Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Side 1 UDKAST Høringssvar til Ringsted Kommunes udkast til Strategi 2011 for Plan- og Agenda 21 Region Sjælland har modtaget Ringsted Kommunes
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereMere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune
Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt
Læs mereEn ligeværdig fremtid
En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereog verden Foto: Vibeke Meyling
Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereDirektionens strategiplan
Direktionens strategiplan 2019-2020 Hermed foreligger Direktionens strategiplan for 2019 og 2020. Strategiplanen indeholder fire temaer: 1. Ombejlet arbejdsplads 2. Vækst og bosætning 3. Fintuning af kommunen
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi
Læs mereVirksomheders samfundsansvar
Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs mereSTRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Anledning Lukket samråd i Finansudvalget Dato / tid 9.
Læs mere(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)
3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December
Læs mereProduct Sustainability - undgå greenwashing
DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift
Læs mereDanske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget en udviklingsstrategi gældende for perioden 2012 2015.
Nr. 13 NY DRIFT Indsatsområde: Projektnavn: Udviklingsstrategi - Børn, unge og uddannelse Initiativpriser og prisfest 2014 Aftaleholder: Direktionen Fagudvalg: Økonomiudvalg Funktion: fagudvalgs prioritering:
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs meresociale samfundsansvar
(B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereOPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation
OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereStrategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge
Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHøringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019
Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål
Læs mereLandbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereFRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL TAG LEDERSKAB FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING De lavest hængende frugter - Nedsat ressourceforbrug
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mere