Grønlands fascinationskraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands fascinationskraft"

Transkript

1 Grønlands fascinationskraft Fortællinger om polarforskningen Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 40-års-regeringsjubilæet 2012 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

2 Grønlands fascinationskraft Fortællinger om polarforskningen Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 40-års-regeringsjubilæet 2012 Redigeret af Marita Akhøj Nielsen Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

3 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2012 Grafisk tilrettelægning Mette & Eric Mourier Trykt i Danmark af Special-Trykkeriet Viborg a-s isbn

4 Indhold kirsten hastrup Forord 7 ib friis Omslaget storblomstret gederams 9 minik rosing Grønland en verden af mineraler 11 vagn fabritius buchwald Meteoritter og inuitter i Nordvestgrønland 21 hans thybo Bjergkæder i Grønland sammenhæng mellem topografiske og geologiske processer 39 dorthe dahl-jensen og jørgen peder steffensen Indlandsisen på Grønland et levende fjeld fortæller klimahistorie 55 lars jørgensen, bjarne grønnow, jette arneborg og hans christian gulløv At ordne min verden billeder af inuits og nordboernes mentale landskaber gennem 4500 år 69 torben m. andersen Grønlands økonomi 100 reinhardt møbjerg kristensen Diskos dyr til vands og til lands 111 marita akhøj nielsen Glimt af Grønlandsforskningen på opdagelse i Videnskabernes Selskabs skrifter 132 signe normand, mads c. forchhammer, toke t. høye, erik jeppesen og jens-christian svenning Grønlands biodiversitet klimaets betydning i fortid, nutid og fremtid 149 ellen margrethe basse Miljøretlige udfordringer i Grønland 163 kirsten hastrup Det yderste Thule fangerfolk og klimaforandringer i Nordvestgrønland 175 Om forfatterne 195 knud j. v. jespersen og signe lindskov hansen Kongehuset og Grønland i ord og billeder 84 indhold 5

5 Omslaget storblomstret gederams Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium (L.) Sweet, på grønlandsk niviarsiaq) nævnes ofte som Grønlands nationalblomst, og den smukke plante er da også udbredt i næsten alle isfri områder i Grønland, bortset fra yderkysten i den nordligste del og i de høje og stejle bjergområder på østkysten. Den findes ofte i elvlejer og i andre områder med sten, raleller grusaflejringer, men kan også træffes på grusede og stenede skrænter (urer) og på klipper og bjergskråninger. Blomstringen finder sted om sommeren og i det tidlige efterår, og de store, rosenrøde til rødviolette blomster tiltrækker effektivt de sparsomme grønlandske insekter, der kan besørge bestøvningen. Stængler og blade blev tidligere anvendt som en nyttig og vitaminrig grøntsag. Planten findes også i Island, hvor den er ret almindelig på samme typer lokaliteter som i Grønland. Den mangler helt på Færøerne, de Britiske Øer og i Skandinavien og det vestlige Rusland, men træffes igen i de nordlige dele af Uralbjergene og spredt i det nordlige Sibirien, hvor den især er almindelig i Kamtjatka og omkring Beringsstrædet. I Nordamerika er storblomstret gederams vidt udbredt i Alaska og Canada, og den når så langt mod syd som Rocky Mountains i det vestlige USA. Storblomstret gederams fik sit første videnskabelige navn, Epilobium latifolium L., og sin første videnskabelige beskrivelse af den svenske botaniker Carl von Linné i Han baserede navn og beskrivelse på materiale, som han havde modtaget fra Sibirien. Kobberstikket af storblomstret gederams i Flora Danica blev udgivet af værkets grundlægger, Georg Christian Oeder, som tavle 565 i bind 4, hefte 10, der udkom i 1771, kun 18 år efter Linnés originalpublikation af arten. I Flora Danica oplyses det på latin, tysk eller dansk, at planten er samlet»i Grønland«. Ved tavlen står der intet om indsamleren af materialet, eller hvor i Grønland det stammer fra. Heldigvis findes der lidt flere oplysninger i de danske noter til Flora Danicas tavle 569:»Denne og de foregaaende 565, 566, 567 har Feldskier Hr. Brasen bragt med sig fra Grønland.«Tavle nr. 566 er Anemone groenlandica Oeder, nu kendt som Coptis trifolia (L.) Salisb., nr. 567 er Ledum groenlandicum Oeder, og nr. 569 er Lepidium alpinum L., nu kendt som Hornungia alpina (L.) O. Appel eller Pritzelago alpina (L.) Kuntze. Sidstnævn - te findes dog ikke i Grønland eller andre dele af det dansk-norske rige, men kun i Alperne i Europa. Indsamleren af materialet bag de tidlige tavler med grønlandske planter i Flora Danica kender vi derfor som»feldskier Hr. Brasen«. Brasen bragte også materiale fra Grønland til C.F. Rottbølls afhandling om islandske og grønlandske planter i Videnskabernes Selskabs Skrifter (se s. 134 i dette festskrift). Christoph Brasen er ikke meget omtalt i dansk bio grafisk litteratur, men efter tiden som kirurg ved de herrnhutiske missionsstationer Neuherrnhut og Lichtenfels i Grønland blev han selv missionær i Labrador, hvor han omkom ved en kæntringsulykke i 1774, kun ca. 36 år gammel. Brasens grønlandske planter i Flora Danica og i Rottbølls afhandling må formodentlig være samlet i nærheden af de grønlandske missionsstationer, hvor han arbejdede. Illustrationen på festskriftets omslag er gengivet efter det originale mønsterark, der blev anvendt som forlæg ved håndkolorering af de eksemplarer af værket Flora Danica, der blev solgt og distribueret. Et tilsvarende sæt tjente som forlæg for fremstillingen af Flora Danica-stellet. Ib Friis ib friis 9

6 162 ellen margrethe basse

7 Miljøretlige udfordringer i Grønland af ellen margrethe basse 1. Hvad er karakteristisk for Grønland? Det grønlandske samfund, dets erhvervsstruktur og dets miljøudfordringer er karakteriseret ved: et arktisk miljø med migrerende og internationalt beskyttede dyrearter, klimaændringer, et meget ungt grønlandsk selvstyre inden for Kongeriget Danmark, et spredt bosætningsmønster, logistiske problemer med at bin de landet sammen og en økonomi, der i høj grad er baseret på fiskeri-, fangst- og jagtproduktion samt bloktilskud fra Rigsfællesskabet. Transportvejene er stort set alene at finde på havet og i fjordene og først og fremmest i Vestgrønland. bygders eksistensgrundlag er knyttet til det produktive marine økosystem. Anvendelsen af miljøgifte i de industrialiserede lande er steget med eksplosiv hast. Miljøgiftene er blevet båret med luften og med vandet rundt i den arktiske natur med alvorlige skadevirkninger for dyr og mennesker til følge. Nedbrydningen af giftstoffer fra affald og organiske forurenende stoffer er på grund af lave temperaturer og korte vækstsæsoner meget langsom, og næringskæderne er korte. Det gør naturen og fangersamfundene meget sårbare. figur 1. Bygden Saqqaq i Diskobugten sommeren Såvel slæder som snescootere holder fri, og det gør hundene også. Foto: Ebbe Mortensen. figur 2. Basecamp for jernefterforskningen i Isukasia i Godthåbsfjorden Der er planer om et stort jernudvindingsprojekt i området, ca. 100 km fra Nuuk tæt ved Indlandsisen. Foto: Ebbe Mortensen. 1.1 Et ungt selvstyre under udvikling Inatsisartut (den grønlandske lovgiver) og Naalakkersuisut (den grønlandske regering) har efter lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, der tråd - te i kraft den 21. juni 2009, kompetence til selvstændigt at regulere stort set alle anliggender. Det gælder bl.a. miljø-, natur-, ressource- og klimaspørgsmål. Kom petencerne modsvares af et ansvar for Selvstyret til at tage hånd om de miljømæssige udfordringer. Selvstyreloven tillægger også Selvstyret retten til de indtægter, der kan opnås fra råstofaktiviteter mod at indtægterne modregnes i det bloktilskud, der betales til rigsdelen Grønland. Råstofområdet indebærer nogle udviklingsmuligheder for Grønland. Aktuelt foreligger der imidlertid ikke en overordnet fysisk eller strategisk planlægning for udviklingen. De enkelte projekter, der tillades, kan derfor have vidtrækkende konsekvenser for den generelle udvikling i Grønland. 1.2 Fangersamfund, den biologiske mangfoldighed og fælles sårbarhed Befolkningstætheden er den laveste i verden kun 0,14 personer pr. km 2. Der bor ca grønlændere fordelt i byer og bygder langs en kystlinje på ca km, primært langs vestkysten. De fleste bor i Nuuk og i byerne. En del bor i isolerede fangersamfund, der har meget få indbyggere og meget primitive affaldsog spildevandsforhold. Den biologiske mangfoldighed og de grønlandske 1.3 Klimaændringer og -tilpasning I de sidste 50 år er temperaturen i Arktis steget dobbelt så meget som verdensgennemsnittet. Det har betydning for samfundsudviklingen i Grønland, for grønlændernes livsbetingelser og for dyrelivet. Områder, der tidligere var dækket med is og sne, er nu i lange perioder uden sne med øget solopvarmning til følge, og hav - isens rumlige og tidsmæssige udbredelse er reduceret. De videnskabelige prognoser, der forudsiger kraftige temperaturstigninger, forekomster og tilgængelighed af globalt efterspurgt olie, gas og mineraler samt teknologiudvikling skaber nye muligheder for udvikling af en råstoføkonomi, der kan understøtte bestræbelserne for, at Grønland kommer til at fungere som en selvstændig rigsdel i Kongeriget Danmark. At havisen smelter, indebærer samtidig funktioner i forbindelse med nye skibsruter gennem Nordøst- og Nord vestpassagen og turisme (bl.a. krydstogtskibe) som nye erhvervsområder. Aktuelt er der tale om en årlig vækst i antallet af krydstogtskibe på 30-40%. En udnyttelse af de nye muligheder i det sårbare og vanskeligt fremkommelige arktiske miljø forudsætter imidlertid en adækvat løsning af de skitserede problemer bl.a. gennem miljølovgivning, overvågning og beredskab. 2. En bæredygtig lovgivning og Inuits rettigheder I lyset af de nævnte udfordringer vil den grønlandske retsudvikling kun være bæredygtig, hvis den bliver miljøretlige udfordringer i grønland 163

8 baseret på en lovgivning, der tager hensyn både til alle nulevende og fremtidige generationers (herunder op - rindelige folks) levevilkår og til den biologiske mangfoldighed. De globale udfordringer nødvendiggør i den sammenhæng en vertikal harmonisering med den internationale miljølovgivning. Grønlændernes retsstilling er anderledes, end den er for danske statsborgere i rigsdelen Danmark. Den grønlandske miljølovgivning er, som det skal belyses med nogle eksempler, mindre streng end den gældende miljølovgivning i rigsdelen Danmark. Forskellen er bl.a. begrundet i, at rigsdelen Grønland ikke indgår i Den Europæiske Union (herefter EU), og at der er taget forbehold for Grønland bl.a. i Kongeriget Danmarks tiltrædelse af Århuskonventionen. Grønlænderne er en del af Iunit-samfundet, der geografisk spænder over de arktiske regioner i Grønland, USA, Canada og Rusland. Deres sprog, kalaallisut, adskiller sig afgørende fra de europæiske sprog (herunder dansk), der anvendes i den internationale og nationale lovgivning. Folkeretligt er det med FN s»deklaration af 13. september 2007 om Oprindelige Folks Rettigheder«anerkendt, at Inuit er selvstændige folk, som har ret til selvbestemmelse, til landområder, til ressourcer og til som folk og individer at have indflydelse på og ansvaret for egen udvikling. Rettighederne aktualiseres af interessekonflikter i forbindelse med generelle og kon - krete beslutninger om samfundsudviklingen. De interessekonflikter, der er tale om, mellem fangersamfundene i Arktis og det flertal, der typisk bestemmer generelt og konkret, hvordan samfundsudviklingen skal være, er belyst i en sag, der blev rejst ved Inter American Commission on Human Rights i december 2005 af Inuit-samfundet i Canada og USA imod de amerikanske myndigheder. Sagsfremstillingen indeholder mange konkrete eksempler på de uoverstigelige problemer, fangersamfundene i dag står overfor som konsekvens af flertallets beslutninger gennem en erhvervs- og miljølovgivning, der medfører menneskeskabte klimaændringer. Sagen blev afvist den kunne ikke realitetsbehandles. Fangernes interesse i at kunne bevare kultur og livsgrundlag var et politisk anliggende. Reglerne sikrede dem ikke særligt beskyttede menneskerettigheder. Som det skal fremgå af det følgende, er der heller ikke i den grønlandske erhvervs- og miljølovgivning sikret Inuit en beskyttelse imod en (bl.a. af klimaændringerne skabt) kommerciel udnyttelse af naturressourcer, der vanskeliggør deres opretholdelse af egen kultur og egne livsbetingelser. 3. Hvem lovgiver om beskyttelse og nyttiggørelse af miljø og natur? Mange af de miljøproblemer og -udfordringer, der er tale om i Grønland, kan kun løses i et internationalt og regionalt mellemstatsligt samarbejde herunder gennem bindende forpligtelser fastlagt i miljøkonventioner, protokoller og deklarationer. Efter de folkeretlige regler er det traditionelt kun stater og ikke befolkningsgrupper eller områder, der kan deltage i internationale og regionale organisationer. Den folkeretlige handleevne har den betydning, at det er Kongeriget Danmark som sådant, der deltager bl.a. som medlem af FN s mange miljøregimer og Den Internationale Hvalfangst Kommission (herefter IWC). Kongen (regeringen) handler efter grundlovens 19 på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, herunder ved indgåelse af folkeretlige aftaler om miljø- og klimaforhold (miljøkonventioner). 3.1 Folkeretlig handleevne og kompetencefordeling i Rigsfællesskabet Naalakkersuisut er ved selvstyreloven bemyndiget til at handle på Danmarks vegne i de mellemfolkelige anliggender, der alene vedrører Grønland, og som ikke tillige vedrører andre dele af kongeriget. Der er tale om en fuldmagtsordning, hvor Naalakkersuisut har en udtrykkelig og generelt formuleret adgang til selv at føre afsluttende internationale forhandlinger. Den danske regering handler derimod fortsat folkeretligt på vegne af Grønland ved indgåelse af mellemfolkelige aftaler, der vedrører alle dele af Rigsfællesskabet og regeringen inddrager Naalakkersuisut i sådanne forhandlinger. Det er den danske regering, der på vegne af Kongeriget Danmark indgår aftaler inden for rammerne af FN s Havretskonvention, UNCLOS, når der skal tages stilling til afgrænsningen af det danske territorium (herunder søterritorium omkring Grønland). Det var derfor regeringen som repræsentant for Kongeriget Danmark, der i maj 2008 sammen med repræsentanter for Kongeriget Norge, Canada, Rusland og USA underskrev»ilulissaterklæringen«. Staterne forpligtede sig ved erklæringen til at samarbejde om udviklingen i Arktis med respekt for folkeretten. Der er enkelte internationale og regionale organisationer, eksempelvis Den Internationale Maritime Organisation (IMO) og Nordisk Ministerråd, der accepterer, at Grønlands Selvstyre indgår som associeret 164 ellen margrethe basse

9 medlem. Medlemsskabet sikrer typisk en taleret, men ikke en stemmeret for Naalakkersuisut. Det Arktiske Råd er en særegen international organisation, der består dels af en sammenslutning af otte arktiske stater (Danmark, Finland, Island, Sverige, Norge, Rusland, USA og Canada), dels af seks internationale organisationer, der er repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis (herunder Inuit Circumpolar Council). Alle betragtes som medlemmer. 3.2 Internationale forpligtelser med forbehold for Grønland I flere af de miljøkonventioner, som Kongeriget Danmark deltager i, er der taget et territorialt forbehold for Grønland, dvs. at de rettigheder og pligter, der er fastlagt ved de pågældende konventioner, ikke gælder i forhold til Grønlands miljø, natur og kultur. Der er f.eks. taget forbehold for Grønland ved Dan marks deltagelse i Århuskonventionen. Konventionen er det vigtigste internationale instrument til beskyttelse af den berørte befolknings og miljøorganisationernes ret til at blive inddraget i beslutninger om miljø, natur og kultur. Det fremgår af konventionen, at der skal være adgang for den berørte offentlighed (herunder miljøorganisationer) til at få oplysninger om miljødata (miljøkvaliteten m.v.), adgang til at blive inddraget i de politiske og administrative beslutninger og adgang til en uafhængig klagebehandling og/eller domstolsprøvelse. På grund af forbeholdet har grønlænderne og miljøorganisationerne ikke så - dan ne processuelle rettigheder og det selv om der ak tuelt træffes meget afgørende administrative be - slut ninger, ikke mindst efter råstoflovens regler. Stockholmkonventionen er et andet eksempel på en konvention, der er tiltrådt af Danmark med forbehold for Grønland. Konventionen, som har til formål at begrænse de alvorlige skadevirkninger, der følger af persistente (dvs. vanskeligt nedbrydelige) organiske miljøgifte, pålægger de deltagende parter at etablere nationale handlingsplaner til begrænsning af sådanne miljøgifte. Affaldssituationen i Grønland og de nye råstofindvindingsaktiviteter forøger mængden af miljøgifte, som luften og vandet fra den smeltende indlandsis og havis vil transportere rundt i den sårbare natur. Grønland er på grund af det arktiske klima særlig sårbar over for miljøgifte. Derfor er forbeholdet problematisk. Det er ifølge»kongeriget Danmarks Strategi for Arktis «nødvendigt at få Grønland omfattet af konventionen, og en bemyndigelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesloven skal som nævnt nedenfor bidrage til at skabe rammerne for at få fjernet det territoriale forbehold. 3.3 De folkeretlige relationer til Den Europæiske Union Grønland blev en del af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, da Danmark blev optaget som medlem den 1. januar Efter at Hjemmestyret blev indført i 1978, gennemførtes der en folkeafstemning i Grønland, der førte til udmeldelse i Rigsdelen Grønland er derfor ikke omfattet af EU s miljølovgivning samt EU s ageren som en central og dominerende international miljøaktør. EU har i dag en meget omfattende og velkoordineret miljølovgivning, som forpligter rigsdelen Danmark. Da EU er blevet accepteret i de fleste internationale og regionale organisationer som part, følger det af Lissabontraktaten, at EU s institutioner i langt de fleste sammenhænge har overtaget kompetencen til at føre forhandlinger og til at indgå folkeretlige aftaler om miljøforhold. EU er bl.a. part i Den Nordiske Dimension, medens repræsentanter for de oprindelige folk (herunder Inuit Circumpolar Council) alene har status som andre aktører. Der er ved regionale og internationale miljøaftaler meget ofte tale om situationer, hvor Europakommissionen udtaler sig og forhandler på vegne af medlemsstaterne, herunder rigsdelen Danmark. Kongeriget Danmark har imidlertid opnået ret til at forhandle på vegne af Grønland som oversøisk territorium. Det fremgår af Erklæring nr. 25, der er knyttet til Maas - trichttraktaten. Erklæringen er ikke gentaget i Lissabontraktaten. Dens fortsatte gyldighed er derfor blevet bestridt i forbindelse med en kompetencekonflikt mellem Europakommissionen og den danske regering ved stillingtagen til hvalfangst i Den Internationale Hvalfangst Kommission (IWC), jf. herom nedenfor. 4. Fiskeri, jagt og fangst Fiskeri-, jagt- og fangstproduktion hjemtager over 95% af de grønlandske eksportindtægter. Erhvervet har direkte eller indirekte betydning for ca. 20% af den grønlandske befolkning. Derfor er den nationale fiskeri-, jagt- og fangstlovgivning af meget stor betydning for grønlænderne ikke mindst for grønlandske erhvervsfangere. Rigsdelen Grønland er imidlertid også omfattet af en række miljøkonventioner samt af en samarbejdsafmiljøretlige udfordringer i grønland 165

10 tale med EU, som har betydning for den fortsatte udøvelse af nogle af aktiviteterne og for udnyttelsesintensiteten. 4.1 Internationale forpligtelser til beskyttelse Blandt de centrale internationale og regionale instrumenter, der har betydning for beskyttelsen af migrerende arter, der opholder sig på det grønlandske territorium, er Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen), Hvalfangstkonven - tionen (angående regulering af hvalfangst), Ramsarkonventionen (om beskyttelse af vådområder af international betydning for vandfugle), CITES-konventionen (om forbud mod international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter), Oslokonventionen (om forskning i isbjørne og om beskyttelse af isbjørnehabitater) og UNESCO s Verdensarvkonvention (om beskyttelse af verdens kultur og miljø). Rigsdelen Grønland har påtaget sig forpligtelserne, og den grønlandske natur har opnået beskyttelse efter de nævnte konventioner. Grønlands Rødliste blev offentliggjort i 2007 som et bidrag til gennemførelsen af forpligtelserne, især forpligtelserne fastlagt ved Biodiversitetskonventionen. Listen er udarbejdet efter de kriterier, der er opstillet af den internationale naturbeskyttelsesunion (UICN), hvor de arter, der lettest lod sig vurdere, er medtaget. Listen indeholder i alt 115 arter af arktiske dyr (pattedyr, fugle, ferskvandsfisk og sommerfugle) og planter (orkideer). Det konstateres, at 36 af de undersøgte arter (eller isolerede bestande) er uddøende, forsvundet fra Grønland eller i varierende grad true - de. Blandt de kritisk truede arter er Nordhavsbestanden af hvalros, spættet sæl, Spitsbergenbestanden af grønlandshval, nordkaper, hvidhval og den vestgrønlandske bestand af narhvaler. Det fremgår af rødlisten, at flere af de nævnte arter jages på en ikke-bæredygtig måde. Gennemførelsen af konventionerne er derfor en udfordring for Selvstyret og for fangersamfundene i Grønland. 4.2 Hvalfangst et eksempel på kompetencekonflikt Moderne redskaber har betydning for udnyttelsesgraden af store og små hvaler, og der er aktuelt uenighed internationalt, om det er bæredygtigt med en fortsat grønlandsk hvalfangst. Det kommer bl.a. til udtryk i de forhandlinger, der er i IWC under Hvalfangstkonventionen. IWC administrerer et generelt forbud mod kommerciel fangst af store hvaler. Forbuddet er modificeret med godkendte kvoter for fire oprindelige samfund, herunder Grønland. Den danske regering støtter mulighederne for en fortsat grønlandsk hvalfangst på et bæredygtigt grundlag. Da EU ikke er medlem af IWC, men alene har observatørstatus, har Danmark hidtil været i stand til at forhandle ud fra de grønlandske interesser. Europakommissionen fik i 2008 et mandat af flertallet til at forhandle på medlemsstaternes vegne i forhold til nogle konkrete spørgsmål. Det har givet anledning til grundlæggende diskussioner om, hvorvidt Danmark fortsat kan optræde i IWC uden at respektere den officielle EU-politik, der forudsætter et fangstforbud. Ud over de hvaler, der administreres af IWC, eksisterer der ca. 70 andre hvalarter, som administreres enten af regionale organisationer eller af de lande og samfund, hvor de pågældende hvaler befinder sig. I forhold til sådanne småhvaler har de tre rigsdele i Danmark hver sin hvalpolitik, baseret på beslutninger i den enkelte rigsdel. Rigsdelen Danmark er ift. sådanne småhvaler retligt forpligtet af EU s habitatdirektiv. Direktivet forbyder fangst af alle hvalarter i danske farvande, og Europakommissionen forhandler i forhold til sådanne hvaltyper på rigsdelen Danmarks veg - ne. Grønland regulerer fangsten af hvid- og narhvaler sammen med Canada i Fælleskommissionen JCNB (Joint Commission on Conservation and Management of Narwhal and Beluga). De øvrige havpattedyr forvaltes under Den Nordatlantiske Kommission for Hav - pattedyr, NAMMCO (North Atlantic Marine Mam - mal Commission), hvor rigsdelen Grønland er medlem, og rigsdelen Danmark kun er observatør. 4.3 Fiskeripartnerskab med EU På grund af sit tilhørsforhold til Danmark og på grund af den utilstrækkelige infrastruktur, en økonomi, der er baseret primært på en enkelt økonomisk aktivitet (fiskeriet), betydelig økonomisk afhængighed af økonomisk støtte m.v. opnåede Grønland i 1985 en særstatus i forhold til EU som oversøisk territorium. Der er i den sammenhæng, med Grønlandstraktaten, etableret en særlig mulighed for indgåelse af bilaterale aftaler, der på den ene side giver EU adgang til fiskebestanden i de grønlandske farvande og på den anden side sikrer økonomisk støtte til Grønland. Samtidig indebærer et sådant samarbejde med EU nogle udfordringer for de grønlandske småfiskere især på det åbne hav, hvor kommercielt fiskeri har afgørende betydning for udnyttelsesgraden. Den seneste fiskeripartnerskabsaftale fra ellen margrethe basse

11 figur 3. Fiske - kutter på vej hjem med en last af hellefisk, Ilulissat Foto: Ebbe Mortensen. mellem Grønland/Danmark og EU, som er kodificeret i en rådsafgørelse af 17. juni 2006, fastlægger nye rammer, der forudsættes at udvide og styrke forbindelserne mellem EU og Grønland og at bidrage til en bæredygtig udvikling i Grønland. 4.4 Kommercielt fiskeri versus fiskeri fra joller Den grønlandske lovgivning har hidtil søgt at beskytte egne fangersamfund gennem en hovedregel om, at det kun var personer, der havde en bruttoindkomst i Grønland på mindst 50% fra fangst, jagt og fiskeri, der kunne opnå erhvervsfangerbevis som grøn land - ske erhvervsfangere. Hvis indkomsten fra an dre hverv og bierhverv oversteg 50% af en erhvervsfangers indtægter, mistede fangeren retten til erhvervsjagtbevis. Inatsiartutlov nr. 8 af 22. november 2011 ophævede den begrænsning for andre kommercielle aktørers deltagelse i kystfiskeriet. En tidligere maksimal kvote på 10% til det enkelte fartøj blev samtidigt forhøjet til 15%. Naalakkersuisut begrunder i lovens forarbejder ændringerne med et behov for en bedre indtjening i fiskerisektoren, der kan gøre kystnært fiskeri rentabelt. Det konstateres i den sammenhæng, at ændringen vil indebære, at mange fiskere, især jollefiskere, må omstilles til andre erhverv. Mindretallet (Siumut), der var imod lovændringen, fastslår, at ændringen vil medføre den samme koncentration i det kystnære fiskeri, som man oplever i det havgående fiskeri med konsekvenser for de grønlandske fangere. Udfordringerne, som ændringen indebærer for de lokale fangere og for fiskebestanden, søges imødegået ved bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet. Den skal sikre, at de største fiskefartøjer ikke kan deltage i kyst fiskeriet. Bekendtgørelsen angiver bl.a. et delvist fi ske riforbud for store fiskefartøjer inden for tresømilegrænsen. Fartøjerne må ikke være større end 75 bruttoregisterton (BRT). De må heller ikke være over 120 bruttoton (BT). Bekendtgørelsen indeholder også et generelt forbud mod at anvende vod og trawl, når der fiskes efter torsk, rødfisk, helleflynder, hellefisk og havkat. miljøretlige udfordringer i grønland 167

12 De grønlandske erhvervsfangeres erhvervsmæssige overlevelsesmuligheder i et samfund under omstilling blev søgt understøttet ved Landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008, der tillader erhvervsfangere at oppebære indtægter dels fra turisme, dels ved deres assistance til forskningsmæssige opgaver, uden at sådanne indtægter skal indregnes i indtægtsopgørelsen. Der kan f.eks. være tale om hundeslædeture, sejlture såvel med joller som kajak samt egentlige ekspeditioner, og fangerne kan være samarbejdspartnere med forskergrupper i forbindelse med feltarbejde. Det vurderes i lovforarbejderne til 2008-loven, at der er et stort potentiale for fangerne i at servicere forskergrupper og turister. 5. Råstoffer, vandkraft og samfundsudvikling Det voksende globale behov for olie og gas, samt udsigten til forekomster af andre kostbare naturressourcer i Grønlands undergrund har skabt en interesse bl.a. hos multinationale selskaber for at deltage i udnyttelsen af naturressourcerne, som grønlænderne ikke aktuelt har finansiel kapacitet til at udnytte. Mulighederne for at have energitunge virksomheder som eksempelvis aluminiumsværker, der kan drives af CO 2 -neutral vandkraft, og deponeringsmuligheder for CO 2 er også globalt efterspurgt. Naalakkersuisut ønsker at understøtte en udnyttelse af den globale interesse i de grønlandske ressourcer gennem en»konkurrencedygtig lovgivning«. Inat - sisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om råstofind vin - ding skal derfor skabe grundlag for en»samlet integreret myndighedsbehandling«. Råstofmyndigheden er placeret hos Naalakkersuisut for Erhverv og Ar - bejds marked, der bl.a. har sagsområderne: energiintensiv industri (aluminiumsprojektet), erhvervsfrem- figur 4. Dieselelværket i Nuuk, der i dag kun fungerer som reserveværk til vandkraftværket i Buksefjorden. Foto: Ebbe Mortensen. 168 ellen margrethe basse

13 meordninger, administrationen af loven om biologiske ressourcer samt indgåelse af udnyttelsesaftaler og eksporttilladelser. Råstofdirektoratet, der er tillagt kompetencen efter råstofloven, skal foretage den samlede administrative sagsbehandling ved stillingtagen til ansøgninger om råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden m.v. I den udstrækning, der f.eks. skal etableres vandkraftværker som led i en råstofudnyttelse (som det var tilfældet med aluminiumsværket, der blev etableret af det multinationale selskab Alcoa), er det råstofloven, der finder anvendelse og ikke Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Myndighedsbehandlingen kan efter råstofloven overføres administrativt til andre myndigheder og til private. Det kan efter loven være hvem som helst, der får tillagt myndighedskompetencerne. En sådan bred adgang til administrativt at overføre myndighedskompetencer ville under ingen omstændigheder blive betragtet som lovlig i rigsdelen Danmark. Afvejningen af de forskellige hensyn, herunder miljøhensyn, skal foretages af Råstofdirektoratet eller af de offentlige eller private aktører, som Naalakkersuisut administrativt bemyndiger til det. Der er ingen muligheder for at påklage de afgørelser, der træffes efter råstofloven. Det svækker retssikkerheden og den demokratiske indflydelse. Der er heller ingen søgs - målsret til de grønlandske domstole for miljøorganisationer. Havde Danmark tiltrådt Århuskonventionen uden forbehold for Grønland, ville det være nødvendigt at sikre den berørte offentlighed en entydig adgang til en uafhængig klage- eller domstolsprøvelse. 5.1 Bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering Miljø- og naturbeskyttelsesreglerne i råstoflovens kapitel 13 indeholder bestemmelser om miljøkonsekvensvurderinger. Den sagsbehandling, der skal foretages efter reglerne, indeholder imidlertid ikke en obligatorisk pligt for myndighederne til at inddrage den berørte offentlighed, sådan som miljøkonsekvensregler i dag forudsættes udformet efter Espookonventionen, som Grønland er omfattet af og efter Århuskonventionen, hvor der er taget forbehold for Grønland. Et af de centrale eksempler på lukkethed i den administrative sagsbehandling efter råstofloven er den behandling, som blev foretaget af en ansøgning fra Alcoa om etablering af et aluminiumsværk med vandkraftværker. Råstofdirektoratet er blevet kraftigt kritiseret i offentligheden og i et integritetsstudie fra 2012 for at være meget lukket og udemokratisk i behandlingen af Alcoas ansøgning. 5.2 Beskyttelsen af internationale naturbeskyttelses områder Grønland har som nævnt mange internationalt beskyttede dyre- og plantearter samt nogle udpegede habitatområder. Der er konkret udpeget elleve Ramsarområder, der er internationalt beskyttede som våd - områder af international betydning. Ilulissat-isfjorden er udpeget som UNESCO s verdensnaturarv. Råstofloven tillægger Naalakkersuisut (Råstofdirektoratet) kompetence til ved en konkret afgørelse at ophæve den internationale beskyttelse af sådanne habitater (og dermed at undlade at beskytte arterne), hvis direktoratet konkret vurderer, at der er tale om væsentlige samfundsinteresser, som gør det bydende nødvendigt. Der er som nævnt ingen klageadgang for den berørte offentlighed, når der træffes sådanne vidt - gående afgørelser. Direktoratet kan i den sam men - hæng efter råstofloven vurdere, om det må betragtes som hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt at involvere offentligheden i beslutningsprocessen. De nævnte bestemmelser er et eksempel på den betydelige forskel, der er på beskyttelsen i Grønland henholdsvis i EU (herunder i rigsdelen Danmark). Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og gennemførelsen af Århuskonventionen ved projektoffentlighedsdirektivet fører til en meget strengere beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder og til absolutte krav om inddragelse af den berørte offentlighed i rigsdelen Danmark. At de processuelle ret tigheder er afgørende for en effektiv håndhævelse af den internationale beskyttelse af habitater, fremgår bl.a. af en afgørelse, der blev truffet under Århuskonventionen den 29. april 2008 af en såkaldt Compli - ance Committeee. Det understreges, at rigsdelen Danmark ved klage- eller søgsmålsadgang for den berørte offentlighed skal sikre en effektiv håndhævelse. Efter miljøansvarsdirektivet (som gennemført i dansk lovgivning ved miljøskadeloven og en ændring af samtlige miljølove i 2008) skal den ansvarlige operatør i rigsdelen Danmark også forebygge miljøskader, genetablere sårbart miljø, der er blevet væsentligt skadet, og dække eventuelle myndighedsomkostninger ved genetablering af internationale naturbeskyttelsesområder. Reglerne i den grønlandske råstoflovs kapitel 14, der betegnes som regler om miljøansvar, miljøretlige udfordringer i grønland 169

14 vedrører kun traditionelle erstatningsretlige krav om dækning af økonomiske tab ikke et egentligt miljøansvar. 5.3 Kulturelle brugsrettigheder Grønlænderne har ikke ejendomsret til de arealer, hvor deres bygninger er opført. De har brugsrettigheder, der er udviklet fra fangersamfundet som en ret for en Inuit til den fysiske tilstedeværelse og til at udnytte de ressourcer (dyr, planter, råstoffer m.v.) dér, hvor han/hun er. Råstofloven indeholder regler i kapitel 11, der afgrænser grønlændernes fælles brugsret til råstofferne. Det fastslås, at personer, der er fast bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland, fortsat har en ret til at udnytte råstofferne, men kun i et begrænset omfang, der bl.a. er bestemt ved angivelse af de primitive hjælperedskaber, der må anvendes. Det fastslås også, at udnyttelsen af brugsretten skal ske med respekt for kommercielle indvindingsrettigheder. 6. Klimaforpligtelser og -kompetencer Rigsdelen Grønland er omfattet af Det Danske Kongeriges ratificering af FN s klimakonvention (forkortet UNFCCC) og Kyotoprotokollen. De to rigsdele har en samlet forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser inden udgangen af 2012 med 8% (med 1990 som basisåret). De klimabestemmelser, der er i den nye grønlandske råstoflov, giver imidlertid ikke klare kompetencer til opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen. Der er alene tale om bestemmelser, som pålægger Råstofdirektoratet at inddrage en vurdering af forventede klimakonsekvenser i sit bedømmelsesgrundlag. Loven giver Naalakkersuisut en generel bemyndigelse til at fastsætte administrative bestemmelser vedrørende klimarelevante projekter f.eks. projekter om deponering af drivhusgasser. Det fremgår klart af den femte danske kommunikation under Klimakonventionen og af den seneste 2012-status for drivhusgasudledningen i Kongeriget Danmark, at der ikke kan forventes en reduktion i det grønlandske energiforbrug, og at det i øvrigt er kompliceret at reducere drivhusgasudledningen i Grønland. De primære grønlandske kilder til udledning af CO 2 er brændselsolie, der anvendes af de grønlandske skibe. Et møde, som Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug afholdt med repræsentanter for fiskeriet i 2010 om drivhusgasudledningen fra fiskeriet og om initiativer til reduktion, resulterede alene i en erkendelse af, at erhvervet er kendetegnet ved stor diversitet med både store, mellemstore og meget små enheder, og at departementet ikke har kompetence til at regulere olieforbruget på havet. 7. Miljøbeskyttelse i øvrigt affald, spildevand og farlige stoffer Nogle af de miljøudfordringer, der er i Grønland, er begrundet i geologiske, klimatiske og kulturelle faktorer, som skaber særlige problemer ved håndtering af affald, ikke mindst affald fra elektronisk udstyr og fra andre moderne produkter, der ikke kan omsættes i naturen, og som har store skadevirkninger. Med en lille befolkning fordelt på et stort antal bebyggelser, som samtidigt er adskilt af store afstande og vanskelige transportveje, er der fysiske og økonomiske begrænsninger for etablering af moderne affaldsfaciliteter. Det afspejler sig i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. Loven, der administreres af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, omfatter primært nærmiljøproblemer på land, der er knyttet til husholdninger og fangersamfund. 7.1 Affalds- og spildevandsproblemer 170 Miljøbeskyttelsesloven tilsigter at få løst de problemer, der er tale om på grund af manglende sortering, indsamling og håndtering af affald herunder at sikre en forsvarlig håndtering af risikoaffald og andet farligt affald rundt om i kommunerne. En stor del af affaldet ender i dag på ikke-miljøgodkendte deponeringspladser (»dump«). Dumpene, der kan indeholde døde dyr, jern, metal, elektronik og alle andre former for affald, ligger typisk tæt ved havet og almindeligvis også ganske tæt på beboelse. Der mangler typisk både overdækning og befæstede arealer, der kan beskytte det omgivende miljø imod udsivning af farlige stoffer og bakterier. I mange kommuner er affaldet hidtil blevet brændt af på den åbne dump. Bortskaffelses- og transportomkostningerne i forhold til miljøfarligt affald er betydelige derfor forbliver meget miljøfarligt affald også henlagt på dumpen. Latrinært spildevand (også kaldet natrenovation) samles i gule sække, og sanitært spildevand (også kaldet gråt spildevand) bortskaffes på dumpen eller fra ramper ved byer og bygder. Affald efterlades også af fangerne i det åbne land, og restprodukterne fra råstofindvinding forbliver i nærheden af indvindingsområderne. Fiskeriindustriellen margrethe basse

15 figur 5. Bilkirkegård med gammelt GTO-materiel, Ilulissat Foto: Ebbe Mortensen. ens affald dumpes i havet, udledes mere eller mindre urenset gennem spildevandsledninger eller efterlades på landarealer. Der er også store problemer med udtjente biler og andre genstande, som blot efterlades med usikkerhed om ejer- og ansvarsforhold. Der efterlades skibe i havnene, som indebærer risiko for olieforurening, hvis/når de synker. Genanvendelse er kun mulig, hvis affaldet transporteres til rigsdelen Danmark. Affaldsforbrændingsanlæg er der kun meget få af og det er ikke de mest effektive anlæg. Miljøbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der skal bidrage til at skabe bedre lokale affalds- og spildevandsforhold. Af hensyn til menneskers sundhed og levevilkår fastlægges der bl.a. kon - krete forpligtelser, som er rettet til fiskeriindustrien, fangerne m.fl., herunder om bortskaffelse af organisk affald efter flænsning af hav- og landdyr. Loven indeholder bemyndigelsesbestemmelser, der tillægger Naa - lakkersuisut kompetence til at formulere mere præcise forpligtelser, ligesom kommunerne kan stille konkrete krav til affaldshåndteringen i husholdninger og erhverv, samt føre tilsyn med overholdelsen. Loven giver også kommunerne en bemyndigelse til at kræve tilslutning til kloakering, når en sådan er etableret. Kloakering er imidlertid, bl.a. på grund af de geologiske forhold, kun gennemført i få større byer. 7.2 Internationale forpligtelser vedrørende miljøgifte m.v. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser til gennemførelse af internationale forpligtelser er meget åbne, og de er næsten intetsigende. Der er tale om nogle få linjer, som sikrer brede bemyndigelser til Naalakkersuisut. Der er ikke noget krav om inddragelse af offentligheden i udnyttelsen af bemyndigelserne. Reglerne, der kan udstedes af Naalakkersuisut efmiljøretlige udfordringer i grønland 171

16 ter bemyndigelsen, kan indeholde forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring m.v. af persistente miljøgifte. Bemyndigelsen skal gøre det muligt for Grønland at blive omfattet af Stockholmkonventionen. Den samme bemyndigelsesbestemmelse kan ifølge lovforarbejderne anvendes til at udstede regler til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som Kongeriget Danmark har påtaget sig også med virkning for Grønland efter Montrealprotokollen om udfasning af industrielle drivhusgasser (CFC-gasser). Der kan også med den samme meget kortfattede bemyndigelse udstedes regler, som kan sikre en opfyldelse af de forpligtelser, der følger af Baselkonventionen med hensyn til at begrænse import og eksport af farligt affald. 8. Forureningsovervågning og -beredskab på havet At sikre en effektiv og fuldt dækkende overvågningsog beredskabsindsats i farvandene omkring Grønland er en særdeles vanskelig og omkostningstung opgave, som ikke kan løftes af Grønland uden ekstern bistand. I den sammenhæng vil den første retligt forpligtende erklæring, der er blevet underskrevet af alle parter i Det Arktiske Råd om et fælles eftersøgnings- og redningsberedskab i Arktis»Nuukerklæringen«fra maj 2011 få en positiv betydning. Det har også betydning for overvågning og beredskab, at kompetencen til at varetage opgaverne samt ansvaret for forureningsbekæmpelsen på havet er delt mellem myndigheder i rigsdelen Grønland og rigsdelen Danmark på følgende måde: Forurening, der opstår på havet inden for tre sømil fra kysten, f.eks. ved dumpning af affald fra skibe, varetages af Naalakkersuisut for rigsdelen Grønland. Det er reguleret ved Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet med ændringer ved forordning nr. 3 af 6. juni 1997, samt havmiljøanordning nr af 22. oktober Det er altid Naalakkersuisut, der inden for de folkeretlige grænser og uafhængigt af sømilegrænsen, varetager bekæmpelsen af den forurening, der kan opstå i forbindelse med råstofindvinding. Regelfastsættelsen for beskyttelsen af Grønlands havmiljø uden for tresømilegrænsen i situationer, hvor der ikke er tale om råstofindvinding (f.eks. ved olieudslip fra en boring), varetages af miljøministeren efter den danske havmiljølovs regler. Det danske forsvar varetager havmiljøovervågning, forureningsbekæmpelse og håndhævelse af havmiljølovgivningen, medmindre der er tale om skader i forbindelse med råstofindvinding. Den nævnte kompetencefordeling vil formentlig vise sig at give anledning til komplicerede diskussioner om ansvaret, hvis eller når en alvorlig havforurening opstår. 9. Nogle konkluderende og perspektiverende bemærkninger 172 Grønlands Selvstyre er i gang med at udforme sin egen miljølovgivning med en prioritering af mulighederne for at opnå økonomisk uafhængighed bl.a. gennem indtægter fra multinationale selskabers tilladelse til at indvinde råstoffer, fra kommercielt fiskeri og fra turisme. Det indgår i bestræbelserne, at Grønland skal være omfattet af internationale miljøkonventioner, og at der skal sikres et samarbejde om overvågning og beredskab. Den netop gennemførte grønlandske miljølovgivning er imidlertid bortset fra affalds- og spildevandsreglerne meget summarisk med vidtgående bemyndigelser til Naalakkersuisut. De fan gerinteresser, der er tale om i forhold til opretholdelsen af de oprindelige folks livsvilkår og kultur, er ikke understøttet hverken materielt eller processuelt. Forbeholdet for Grønland i Danmarks ratificering af Århuskonventionen afspejler sig bl.a. i råstofloven og -administrationen, der er præget af en lukkethed, som ikke modsvarer de internationale krav om inddragelse af offentligheden, herunder i miljøkonsekvensvurderinger, og en klage- eller søgsmålsret for den berørte offentlighed. Formentlig er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver nødvendigt for Det Grønlandske Selvstyre at gå skridtet videre og gennemføre miljøregler, der i højere grad svarer til de internationale standarder. EU s hvalfangstpolitik skaber problemer for en opretholdelse af den danske støtte til den grønlandske hvalfangst, der er i konflikt med EU s forbud mod hvalfangst og EU s holdning i IWC. Associationsaftalen mellem Grøn land/danmark og EU har også betydning for, hvordan miljøbeskyttelsen i Grønland kan forventes at udvikle sig. I Ministerrådets afgørelse af 17. juni 2006, der udmønter aftalen mellem Grønland/Danmark og EU om udviklingen i Grønland, fastslås det, at samarbejdet skal støtte sektorpolitikker og -strategier, som letter adgangen til produktionsvirksomhed og -ressourcer, navnlig inden for: (a) uddannelse, (b) mineralressourcer, (c) energi, (d) turisme og kultur, (e) forskning og (f) fødevaresikkerhed. Miljø og kli - ma nævnes ikke eksplicit som indsatsområder i afgøellen margrethe basse

17 relsen, men det betyder ikke, at EU ikke forsøger at udbrede sine miljøstandarder også til det grønlandske område. Der arbejdes aktuelt med en ændring af forholdet til de oversøiske lande og territorier, så EU s miljøpolitik kan blive udbredt globalt via associationsaftaler en fremtidsvision for EU s globale miljøpolitik, der er formuleret i Grønbog om De fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier. Også i det danske Miljøministerium bekymrer man sig for beskyttelsen af biodiversiteten i rigsdelen Grønland og for inddragelsen af lokalbefolkningen i Grønland. Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at det må betragtes som nødvendigt at inddrage lokalbefolkningen og at samarbejde både internationalt og regionalt om vidensopbygning og regulering af udnyttelsesgraden af de truede arter, der er optaget på Grønlands Rødliste. Beskyttelsesbehovet for biodi ver - siteten kommer bl.a. til udtryk i denne liste, som blev udarbejdet af ministeriet i 2007 i et samarbejde med det tidligere hjemmestyre. Litteraturliste Arctic Council: Arctic Marine Strategic Plan, PAME Internationale Sekretariat, Akureyri, Birnie, Patricia, Alan Boyle og Catherine Redgwell: International Law & The Environment, Oxford, Boertmann, David: Grønlands Rødliste, Direktoratet for Miljø og Natur (Grønlands Hjemmestyre) og Danmarks Miljøundersøgelse (Aarhus Universitet), Crowley, Paul: Petition to the Inter American Commission on Human Rights Seeking Relief From Violations Resulting From Global Warming Caused by Acts and Omission of the United States, submitted by Sheila Watt-Cloutier, with the support of the Inuit Circumpolar Conference, on behalf of all Inuit of Artic Regions of the United States and Canada, Petitioner s Legal Representive, Canada, 7 December Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission: Betænkning om selvstyre i Grønland, København, april Grønlands Hjemmestyre: Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Nuuk, Hjarsen, Thor: Grønlands Internationale Forpligtelser en WWF rapport om Grønland og de internationale konventioner og aftaler på natur- og miljøområdet, København, november International Council on Human Rights: Climate Change and Human Rights. A Rough Guide, Geneva, Jans, Jan H. og Hans H.B. Vedder: European Environmental Law after Lisbon, Groningen/Appingedam, Jensen, Martin og Freia Lund Sørensen: Alcoa Et grønlandsk projekt?, Tidsskriftet Grønland, , s Kiss, Alexandre og Dinah Shelton: Manual of European Environmental Law, Oxford, Kommissionen: Grønbog. De fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier, KOM(2008) 383 endelig udgave, Bruxelles, 25. juni Klima- og Energiministeriet: Denmark s Fifth National Communication on Climate Change under the United Nations Framework Convention on Climate Change, København, Mads C. Forchhammer, Hans Meltofte og Morten Rasch: Naturen og klimaændringerne i Nordgrønland, Aarhus, Miller, Vaughne: Declaration 25 of the Treaty on European Union: Danish Territories and whaling, House of Commons, London, maj Petersen, Hanne og Jakob Janussen (red.): Retsforhold og Samfund i Grønland, Nuuk, Selvstyrekommissionen: Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, Qaqortoq, marts Symon, Caroly m.fl.: Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), Cambridge University Press, New York, Udenrigsministeriet (København), Udenrigsdirektoratet (Grønlands Selvstyre) og Udenrigsministeriet (Færøernes Landsstyre): Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , København, august miljøretlige udfordringer i grønland 173

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen Som erklæret af Inuit fra Alaska, Canada, Grønland og Rusland i forbindelse med Inuit Circumpolar Conferences 10. generalforsamling,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstingsforordning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg, med undtagelse af de i 2 nævnte havne med tilhørende landanlæg, der anvendes

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Dato: 6. maj 2014 Brevid: 2294917 Udkast Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Råstofplanens og lovens rammer for behandling af ansøgninger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0629 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0629 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0629 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2014 COM(2014) 629 final 2014/0295 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om en ændring af listen over

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0118 Bilag 1, KOM (2012) 0120 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål K-O Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 59 Offentligt J.nr. MST-705-00106 Den 15. oktober 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. K-O stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

I medfør af 35, 49, 51, 60, stk. 2 og i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, fastsættes følgende:

I medfør af 35, 49, 51, 60, stk. 2 og i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse, fastsættes følgende: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 13. september 2004 om eksport og import af vilde dyr og planter mv. omfattet af konventionen af 3. marts 1973 om international handel med udryddelsestruede vilde

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere