Grønlands fascinationskraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands fascinationskraft"

Transkript

1 Grønlands fascinationskraft Fortællinger om polarforskningen Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 40-års-regeringsjubilæet 2012 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

2 Grønlands fascinationskraft Fortællinger om polarforskningen Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 40-års-regeringsjubilæet 2012 Redigeret af Marita Akhøj Nielsen Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

3 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2012 Grafisk tilrettelægning Mette & Eric Mourier Trykt i Danmark af Special-Trykkeriet Viborg a-s isbn

4 Indhold kirsten hastrup Forord 7 ib friis Omslaget storblomstret gederams 9 minik rosing Grønland en verden af mineraler 11 vagn fabritius buchwald Meteoritter og inuitter i Nordvestgrønland 21 hans thybo Bjergkæder i Grønland sammenhæng mellem topografiske og geologiske processer 39 dorthe dahl-jensen og jørgen peder steffensen Indlandsisen på Grønland et levende fjeld fortæller klimahistorie 55 lars jørgensen, bjarne grønnow, jette arneborg og hans christian gulløv At ordne min verden billeder af inuits og nordboernes mentale landskaber gennem 4500 år 69 torben m. andersen Grønlands økonomi 100 reinhardt møbjerg kristensen Diskos dyr til vands og til lands 111 marita akhøj nielsen Glimt af Grønlandsforskningen på opdagelse i Videnskabernes Selskabs skrifter 132 signe normand, mads c. forchhammer, toke t. høye, erik jeppesen og jens-christian svenning Grønlands biodiversitet klimaets betydning i fortid, nutid og fremtid 149 ellen margrethe basse Miljøretlige udfordringer i Grønland 163 kirsten hastrup Det yderste Thule fangerfolk og klimaforandringer i Nordvestgrønland 175 Om forfatterne 195 knud j. v. jespersen og signe lindskov hansen Kongehuset og Grønland i ord og billeder 84 indhold 5

5 Omslaget storblomstret gederams Storblomstret gederams (Chamaenerion latifolium (L.) Sweet, på grønlandsk niviarsiaq) nævnes ofte som Grønlands nationalblomst, og den smukke plante er da også udbredt i næsten alle isfri områder i Grønland, bortset fra yderkysten i den nordligste del og i de høje og stejle bjergområder på østkysten. Den findes ofte i elvlejer og i andre områder med sten, raleller grusaflejringer, men kan også træffes på grusede og stenede skrænter (urer) og på klipper og bjergskråninger. Blomstringen finder sted om sommeren og i det tidlige efterår, og de store, rosenrøde til rødviolette blomster tiltrækker effektivt de sparsomme grønlandske insekter, der kan besørge bestøvningen. Stængler og blade blev tidligere anvendt som en nyttig og vitaminrig grøntsag. Planten findes også i Island, hvor den er ret almindelig på samme typer lokaliteter som i Grønland. Den mangler helt på Færøerne, de Britiske Øer og i Skandinavien og det vestlige Rusland, men træffes igen i de nordlige dele af Uralbjergene og spredt i det nordlige Sibirien, hvor den især er almindelig i Kamtjatka og omkring Beringsstrædet. I Nordamerika er storblomstret gederams vidt udbredt i Alaska og Canada, og den når så langt mod syd som Rocky Mountains i det vestlige USA. Storblomstret gederams fik sit første videnskabelige navn, Epilobium latifolium L., og sin første videnskabelige beskrivelse af den svenske botaniker Carl von Linné i Han baserede navn og beskrivelse på materiale, som han havde modtaget fra Sibirien. Kobberstikket af storblomstret gederams i Flora Danica blev udgivet af værkets grundlægger, Georg Christian Oeder, som tavle 565 i bind 4, hefte 10, der udkom i 1771, kun 18 år efter Linnés originalpublikation af arten. I Flora Danica oplyses det på latin, tysk eller dansk, at planten er samlet»i Grønland«. Ved tavlen står der intet om indsamleren af materialet, eller hvor i Grønland det stammer fra. Heldigvis findes der lidt flere oplysninger i de danske noter til Flora Danicas tavle 569:»Denne og de foregaaende 565, 566, 567 har Feldskier Hr. Brasen bragt med sig fra Grønland.«Tavle nr. 566 er Anemone groenlandica Oeder, nu kendt som Coptis trifolia (L.) Salisb., nr. 567 er Ledum groenlandicum Oeder, og nr. 569 er Lepidium alpinum L., nu kendt som Hornungia alpina (L.) O. Appel eller Pritzelago alpina (L.) Kuntze. Sidstnævn - te findes dog ikke i Grønland eller andre dele af det dansk-norske rige, men kun i Alperne i Europa. Indsamleren af materialet bag de tidlige tavler med grønlandske planter i Flora Danica kender vi derfor som»feldskier Hr. Brasen«. Brasen bragte også materiale fra Grønland til C.F. Rottbølls afhandling om islandske og grønlandske planter i Videnskabernes Selskabs Skrifter (se s. 134 i dette festskrift). Christoph Brasen er ikke meget omtalt i dansk bio grafisk litteratur, men efter tiden som kirurg ved de herrnhutiske missionsstationer Neuherrnhut og Lichtenfels i Grønland blev han selv missionær i Labrador, hvor han omkom ved en kæntringsulykke i 1774, kun ca. 36 år gammel. Brasens grønlandske planter i Flora Danica og i Rottbølls afhandling må formodentlig være samlet i nærheden af de grønlandske missionsstationer, hvor han arbejdede. Illustrationen på festskriftets omslag er gengivet efter det originale mønsterark, der blev anvendt som forlæg ved håndkolorering af de eksemplarer af værket Flora Danica, der blev solgt og distribueret. Et tilsvarende sæt tjente som forlæg for fremstillingen af Flora Danica-stellet. Ib Friis ib friis 9

6 162 ellen margrethe basse

7 Miljøretlige udfordringer i Grønland af ellen margrethe basse 1. Hvad er karakteristisk for Grønland? Det grønlandske samfund, dets erhvervsstruktur og dets miljøudfordringer er karakteriseret ved: et arktisk miljø med migrerende og internationalt beskyttede dyrearter, klimaændringer, et meget ungt grønlandsk selvstyre inden for Kongeriget Danmark, et spredt bosætningsmønster, logistiske problemer med at bin de landet sammen og en økonomi, der i høj grad er baseret på fiskeri-, fangst- og jagtproduktion samt bloktilskud fra Rigsfællesskabet. Transportvejene er stort set alene at finde på havet og i fjordene og først og fremmest i Vestgrønland. bygders eksistensgrundlag er knyttet til det produktive marine økosystem. Anvendelsen af miljøgifte i de industrialiserede lande er steget med eksplosiv hast. Miljøgiftene er blevet båret med luften og med vandet rundt i den arktiske natur med alvorlige skadevirkninger for dyr og mennesker til følge. Nedbrydningen af giftstoffer fra affald og organiske forurenende stoffer er på grund af lave temperaturer og korte vækstsæsoner meget langsom, og næringskæderne er korte. Det gør naturen og fangersamfundene meget sårbare. figur 1. Bygden Saqqaq i Diskobugten sommeren Såvel slæder som snescootere holder fri, og det gør hundene også. Foto: Ebbe Mortensen. figur 2. Basecamp for jernefterforskningen i Isukasia i Godthåbsfjorden Der er planer om et stort jernudvindingsprojekt i området, ca. 100 km fra Nuuk tæt ved Indlandsisen. Foto: Ebbe Mortensen. 1.1 Et ungt selvstyre under udvikling Inatsisartut (den grønlandske lovgiver) og Naalakkersuisut (den grønlandske regering) har efter lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, der tråd - te i kraft den 21. juni 2009, kompetence til selvstændigt at regulere stort set alle anliggender. Det gælder bl.a. miljø-, natur-, ressource- og klimaspørgsmål. Kom petencerne modsvares af et ansvar for Selvstyret til at tage hånd om de miljømæssige udfordringer. Selvstyreloven tillægger også Selvstyret retten til de indtægter, der kan opnås fra råstofaktiviteter mod at indtægterne modregnes i det bloktilskud, der betales til rigsdelen Grønland. Råstofområdet indebærer nogle udviklingsmuligheder for Grønland. Aktuelt foreligger der imidlertid ikke en overordnet fysisk eller strategisk planlægning for udviklingen. De enkelte projekter, der tillades, kan derfor have vidtrækkende konsekvenser for den generelle udvikling i Grønland. 1.2 Fangersamfund, den biologiske mangfoldighed og fælles sårbarhed Befolkningstætheden er den laveste i verden kun 0,14 personer pr. km 2. Der bor ca grønlændere fordelt i byer og bygder langs en kystlinje på ca km, primært langs vestkysten. De fleste bor i Nuuk og i byerne. En del bor i isolerede fangersamfund, der har meget få indbyggere og meget primitive affaldsog spildevandsforhold. Den biologiske mangfoldighed og de grønlandske 1.3 Klimaændringer og -tilpasning I de sidste 50 år er temperaturen i Arktis steget dobbelt så meget som verdensgennemsnittet. Det har betydning for samfundsudviklingen i Grønland, for grønlændernes livsbetingelser og for dyrelivet. Områder, der tidligere var dækket med is og sne, er nu i lange perioder uden sne med øget solopvarmning til følge, og hav - isens rumlige og tidsmæssige udbredelse er reduceret. De videnskabelige prognoser, der forudsiger kraftige temperaturstigninger, forekomster og tilgængelighed af globalt efterspurgt olie, gas og mineraler samt teknologiudvikling skaber nye muligheder for udvikling af en råstoføkonomi, der kan understøtte bestræbelserne for, at Grønland kommer til at fungere som en selvstændig rigsdel i Kongeriget Danmark. At havisen smelter, indebærer samtidig funktioner i forbindelse med nye skibsruter gennem Nordøst- og Nord vestpassagen og turisme (bl.a. krydstogtskibe) som nye erhvervsområder. Aktuelt er der tale om en årlig vækst i antallet af krydstogtskibe på 30-40%. En udnyttelse af de nye muligheder i det sårbare og vanskeligt fremkommelige arktiske miljø forudsætter imidlertid en adækvat løsning af de skitserede problemer bl.a. gennem miljølovgivning, overvågning og beredskab. 2. En bæredygtig lovgivning og Inuits rettigheder I lyset af de nævnte udfordringer vil den grønlandske retsudvikling kun være bæredygtig, hvis den bliver miljøretlige udfordringer i grønland 163

8 baseret på en lovgivning, der tager hensyn både til alle nulevende og fremtidige generationers (herunder op - rindelige folks) levevilkår og til den biologiske mangfoldighed. De globale udfordringer nødvendiggør i den sammenhæng en vertikal harmonisering med den internationale miljølovgivning. Grønlændernes retsstilling er anderledes, end den er for danske statsborgere i rigsdelen Danmark. Den grønlandske miljølovgivning er, som det skal belyses med nogle eksempler, mindre streng end den gældende miljølovgivning i rigsdelen Danmark. Forskellen er bl.a. begrundet i, at rigsdelen Grønland ikke indgår i Den Europæiske Union (herefter EU), og at der er taget forbehold for Grønland bl.a. i Kongeriget Danmarks tiltrædelse af Århuskonventionen. Grønlænderne er en del af Iunit-samfundet, der geografisk spænder over de arktiske regioner i Grønland, USA, Canada og Rusland. Deres sprog, kalaallisut, adskiller sig afgørende fra de europæiske sprog (herunder dansk), der anvendes i den internationale og nationale lovgivning. Folkeretligt er det med FN s»deklaration af 13. september 2007 om Oprindelige Folks Rettigheder«anerkendt, at Inuit er selvstændige folk, som har ret til selvbestemmelse, til landområder, til ressourcer og til som folk og individer at have indflydelse på og ansvaret for egen udvikling. Rettighederne aktualiseres af interessekonflikter i forbindelse med generelle og kon - krete beslutninger om samfundsudviklingen. De interessekonflikter, der er tale om, mellem fangersamfundene i Arktis og det flertal, der typisk bestemmer generelt og konkret, hvordan samfundsudviklingen skal være, er belyst i en sag, der blev rejst ved Inter American Commission on Human Rights i december 2005 af Inuit-samfundet i Canada og USA imod de amerikanske myndigheder. Sagsfremstillingen indeholder mange konkrete eksempler på de uoverstigelige problemer, fangersamfundene i dag står overfor som konsekvens af flertallets beslutninger gennem en erhvervs- og miljølovgivning, der medfører menneskeskabte klimaændringer. Sagen blev afvist den kunne ikke realitetsbehandles. Fangernes interesse i at kunne bevare kultur og livsgrundlag var et politisk anliggende. Reglerne sikrede dem ikke særligt beskyttede menneskerettigheder. Som det skal fremgå af det følgende, er der heller ikke i den grønlandske erhvervs- og miljølovgivning sikret Inuit en beskyttelse imod en (bl.a. af klimaændringerne skabt) kommerciel udnyttelse af naturressourcer, der vanskeliggør deres opretholdelse af egen kultur og egne livsbetingelser. 3. Hvem lovgiver om beskyttelse og nyttiggørelse af miljø og natur? Mange af de miljøproblemer og -udfordringer, der er tale om i Grønland, kan kun løses i et internationalt og regionalt mellemstatsligt samarbejde herunder gennem bindende forpligtelser fastlagt i miljøkonventioner, protokoller og deklarationer. Efter de folkeretlige regler er det traditionelt kun stater og ikke befolkningsgrupper eller områder, der kan deltage i internationale og regionale organisationer. Den folkeretlige handleevne har den betydning, at det er Kongeriget Danmark som sådant, der deltager bl.a. som medlem af FN s mange miljøregimer og Den Internationale Hvalfangst Kommission (herefter IWC). Kongen (regeringen) handler efter grundlovens 19 på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, herunder ved indgåelse af folkeretlige aftaler om miljø- og klimaforhold (miljøkonventioner). 3.1 Folkeretlig handleevne og kompetencefordeling i Rigsfællesskabet Naalakkersuisut er ved selvstyreloven bemyndiget til at handle på Danmarks vegne i de mellemfolkelige anliggender, der alene vedrører Grønland, og som ikke tillige vedrører andre dele af kongeriget. Der er tale om en fuldmagtsordning, hvor Naalakkersuisut har en udtrykkelig og generelt formuleret adgang til selv at føre afsluttende internationale forhandlinger. Den danske regering handler derimod fortsat folkeretligt på vegne af Grønland ved indgåelse af mellemfolkelige aftaler, der vedrører alle dele af Rigsfællesskabet og regeringen inddrager Naalakkersuisut i sådanne forhandlinger. Det er den danske regering, der på vegne af Kongeriget Danmark indgår aftaler inden for rammerne af FN s Havretskonvention, UNCLOS, når der skal tages stilling til afgrænsningen af det danske territorium (herunder søterritorium omkring Grønland). Det var derfor regeringen som repræsentant for Kongeriget Danmark, der i maj 2008 sammen med repræsentanter for Kongeriget Norge, Canada, Rusland og USA underskrev»ilulissaterklæringen«. Staterne forpligtede sig ved erklæringen til at samarbejde om udviklingen i Arktis med respekt for folkeretten. Der er enkelte internationale og regionale organisationer, eksempelvis Den Internationale Maritime Organisation (IMO) og Nordisk Ministerråd, der accepterer, at Grønlands Selvstyre indgår som associeret 164 ellen margrethe basse

9 medlem. Medlemsskabet sikrer typisk en taleret, men ikke en stemmeret for Naalakkersuisut. Det Arktiske Råd er en særegen international organisation, der består dels af en sammenslutning af otte arktiske stater (Danmark, Finland, Island, Sverige, Norge, Rusland, USA og Canada), dels af seks internationale organisationer, der er repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis (herunder Inuit Circumpolar Council). Alle betragtes som medlemmer. 3.2 Internationale forpligtelser med forbehold for Grønland I flere af de miljøkonventioner, som Kongeriget Danmark deltager i, er der taget et territorialt forbehold for Grønland, dvs. at de rettigheder og pligter, der er fastlagt ved de pågældende konventioner, ikke gælder i forhold til Grønlands miljø, natur og kultur. Der er f.eks. taget forbehold for Grønland ved Dan marks deltagelse i Århuskonventionen. Konventionen er det vigtigste internationale instrument til beskyttelse af den berørte befolknings og miljøorganisationernes ret til at blive inddraget i beslutninger om miljø, natur og kultur. Det fremgår af konventionen, at der skal være adgang for den berørte offentlighed (herunder miljøorganisationer) til at få oplysninger om miljødata (miljøkvaliteten m.v.), adgang til at blive inddraget i de politiske og administrative beslutninger og adgang til en uafhængig klagebehandling og/eller domstolsprøvelse. På grund af forbeholdet har grønlænderne og miljøorganisationerne ikke så - dan ne processuelle rettigheder og det selv om der ak tuelt træffes meget afgørende administrative be - slut ninger, ikke mindst efter råstoflovens regler. Stockholmkonventionen er et andet eksempel på en konvention, der er tiltrådt af Danmark med forbehold for Grønland. Konventionen, som har til formål at begrænse de alvorlige skadevirkninger, der følger af persistente (dvs. vanskeligt nedbrydelige) organiske miljøgifte, pålægger de deltagende parter at etablere nationale handlingsplaner til begrænsning af sådanne miljøgifte. Affaldssituationen i Grønland og de nye råstofindvindingsaktiviteter forøger mængden af miljøgifte, som luften og vandet fra den smeltende indlandsis og havis vil transportere rundt i den sårbare natur. Grønland er på grund af det arktiske klima særlig sårbar over for miljøgifte. Derfor er forbeholdet problematisk. Det er ifølge»kongeriget Danmarks Strategi for Arktis «nødvendigt at få Grønland omfattet af konventionen, og en bemyndigelsesbestemmelse i miljøbeskyttelsesloven skal som nævnt nedenfor bidrage til at skabe rammerne for at få fjernet det territoriale forbehold. 3.3 De folkeretlige relationer til Den Europæiske Union Grønland blev en del af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, da Danmark blev optaget som medlem den 1. januar Efter at Hjemmestyret blev indført i 1978, gennemførtes der en folkeafstemning i Grønland, der førte til udmeldelse i Rigsdelen Grønland er derfor ikke omfattet af EU s miljølovgivning samt EU s ageren som en central og dominerende international miljøaktør. EU har i dag en meget omfattende og velkoordineret miljølovgivning, som forpligter rigsdelen Danmark. Da EU er blevet accepteret i de fleste internationale og regionale organisationer som part, følger det af Lissabontraktaten, at EU s institutioner i langt de fleste sammenhænge har overtaget kompetencen til at føre forhandlinger og til at indgå folkeretlige aftaler om miljøforhold. EU er bl.a. part i Den Nordiske Dimension, medens repræsentanter for de oprindelige folk (herunder Inuit Circumpolar Council) alene har status som andre aktører. Der er ved regionale og internationale miljøaftaler meget ofte tale om situationer, hvor Europakommissionen udtaler sig og forhandler på vegne af medlemsstaterne, herunder rigsdelen Danmark. Kongeriget Danmark har imidlertid opnået ret til at forhandle på vegne af Grønland som oversøisk territorium. Det fremgår af Erklæring nr. 25, der er knyttet til Maas - trichttraktaten. Erklæringen er ikke gentaget i Lissabontraktaten. Dens fortsatte gyldighed er derfor blevet bestridt i forbindelse med en kompetencekonflikt mellem Europakommissionen og den danske regering ved stillingtagen til hvalfangst i Den Internationale Hvalfangst Kommission (IWC), jf. herom nedenfor. 4. Fiskeri, jagt og fangst Fiskeri-, jagt- og fangstproduktion hjemtager over 95% af de grønlandske eksportindtægter. Erhvervet har direkte eller indirekte betydning for ca. 20% af den grønlandske befolkning. Derfor er den nationale fiskeri-, jagt- og fangstlovgivning af meget stor betydning for grønlænderne ikke mindst for grønlandske erhvervsfangere. Rigsdelen Grønland er imidlertid også omfattet af en række miljøkonventioner samt af en samarbejdsafmiljøretlige udfordringer i grønland 165

10 tale med EU, som har betydning for den fortsatte udøvelse af nogle af aktiviteterne og for udnyttelsesintensiteten. 4.1 Internationale forpligtelser til beskyttelse Blandt de centrale internationale og regionale instrumenter, der har betydning for beskyttelsen af migrerende arter, der opholder sig på det grønlandske territorium, er Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (Biodiversitetskonventionen), Hvalfangstkonven - tionen (angående regulering af hvalfangst), Ramsarkonventionen (om beskyttelse af vådområder af international betydning for vandfugle), CITES-konventionen (om forbud mod international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter), Oslokonventionen (om forskning i isbjørne og om beskyttelse af isbjørnehabitater) og UNESCO s Verdensarvkonvention (om beskyttelse af verdens kultur og miljø). Rigsdelen Grønland har påtaget sig forpligtelserne, og den grønlandske natur har opnået beskyttelse efter de nævnte konventioner. Grønlands Rødliste blev offentliggjort i 2007 som et bidrag til gennemførelsen af forpligtelserne, især forpligtelserne fastlagt ved Biodiversitetskonventionen. Listen er udarbejdet efter de kriterier, der er opstillet af den internationale naturbeskyttelsesunion (UICN), hvor de arter, der lettest lod sig vurdere, er medtaget. Listen indeholder i alt 115 arter af arktiske dyr (pattedyr, fugle, ferskvandsfisk og sommerfugle) og planter (orkideer). Det konstateres, at 36 af de undersøgte arter (eller isolerede bestande) er uddøende, forsvundet fra Grønland eller i varierende grad true - de. Blandt de kritisk truede arter er Nordhavsbestanden af hvalros, spættet sæl, Spitsbergenbestanden af grønlandshval, nordkaper, hvidhval og den vestgrønlandske bestand af narhvaler. Det fremgår af rødlisten, at flere af de nævnte arter jages på en ikke-bæredygtig måde. Gennemførelsen af konventionerne er derfor en udfordring for Selvstyret og for fangersamfundene i Grønland. 4.2 Hvalfangst et eksempel på kompetencekonflikt Moderne redskaber har betydning for udnyttelsesgraden af store og små hvaler, og der er aktuelt uenighed internationalt, om det er bæredygtigt med en fortsat grønlandsk hvalfangst. Det kommer bl.a. til udtryk i de forhandlinger, der er i IWC under Hvalfangstkonventionen. IWC administrerer et generelt forbud mod kommerciel fangst af store hvaler. Forbuddet er modificeret med godkendte kvoter for fire oprindelige samfund, herunder Grønland. Den danske regering støtter mulighederne for en fortsat grønlandsk hvalfangst på et bæredygtigt grundlag. Da EU ikke er medlem af IWC, men alene har observatørstatus, har Danmark hidtil været i stand til at forhandle ud fra de grønlandske interesser. Europakommissionen fik i 2008 et mandat af flertallet til at forhandle på medlemsstaternes vegne i forhold til nogle konkrete spørgsmål. Det har givet anledning til grundlæggende diskussioner om, hvorvidt Danmark fortsat kan optræde i IWC uden at respektere den officielle EU-politik, der forudsætter et fangstforbud. Ud over de hvaler, der administreres af IWC, eksisterer der ca. 70 andre hvalarter, som administreres enten af regionale organisationer eller af de lande og samfund, hvor de pågældende hvaler befinder sig. I forhold til sådanne småhvaler har de tre rigsdele i Danmark hver sin hvalpolitik, baseret på beslutninger i den enkelte rigsdel. Rigsdelen Danmark er ift. sådanne småhvaler retligt forpligtet af EU s habitatdirektiv. Direktivet forbyder fangst af alle hvalarter i danske farvande, og Europakommissionen forhandler i forhold til sådanne hvaltyper på rigsdelen Danmarks veg - ne. Grønland regulerer fangsten af hvid- og narhvaler sammen med Canada i Fælleskommissionen JCNB (Joint Commission on Conservation and Management of Narwhal and Beluga). De øvrige havpattedyr forvaltes under Den Nordatlantiske Kommission for Hav - pattedyr, NAMMCO (North Atlantic Marine Mam - mal Commission), hvor rigsdelen Grønland er medlem, og rigsdelen Danmark kun er observatør. 4.3 Fiskeripartnerskab med EU På grund af sit tilhørsforhold til Danmark og på grund af den utilstrækkelige infrastruktur, en økonomi, der er baseret primært på en enkelt økonomisk aktivitet (fiskeriet), betydelig økonomisk afhængighed af økonomisk støtte m.v. opnåede Grønland i 1985 en særstatus i forhold til EU som oversøisk territorium. Der er i den sammenhæng, med Grønlandstraktaten, etableret en særlig mulighed for indgåelse af bilaterale aftaler, der på den ene side giver EU adgang til fiskebestanden i de grønlandske farvande og på den anden side sikrer økonomisk støtte til Grønland. Samtidig indebærer et sådant samarbejde med EU nogle udfordringer for de grønlandske småfiskere især på det åbne hav, hvor kommercielt fiskeri har afgørende betydning for udnyttelsesgraden. Den seneste fiskeripartnerskabsaftale fra ellen margrethe basse

11 figur 3. Fiske - kutter på vej hjem med en last af hellefisk, Ilulissat Foto: Ebbe Mortensen. mellem Grønland/Danmark og EU, som er kodificeret i en rådsafgørelse af 17. juni 2006, fastlægger nye rammer, der forudsættes at udvide og styrke forbindelserne mellem EU og Grønland og at bidrage til en bæredygtig udvikling i Grønland. 4.4 Kommercielt fiskeri versus fiskeri fra joller Den grønlandske lovgivning har hidtil søgt at beskytte egne fangersamfund gennem en hovedregel om, at det kun var personer, der havde en bruttoindkomst i Grønland på mindst 50% fra fangst, jagt og fiskeri, der kunne opnå erhvervsfangerbevis som grøn land - ske erhvervsfangere. Hvis indkomsten fra an dre hverv og bierhverv oversteg 50% af en erhvervsfangers indtægter, mistede fangeren retten til erhvervsjagtbevis. Inatsiartutlov nr. 8 af 22. november 2011 ophævede den begrænsning for andre kommercielle aktørers deltagelse i kystfiskeriet. En tidligere maksimal kvote på 10% til det enkelte fartøj blev samtidigt forhøjet til 15%. Naalakkersuisut begrunder i lovens forarbejder ændringerne med et behov for en bedre indtjening i fiskerisektoren, der kan gøre kystnært fiskeri rentabelt. Det konstateres i den sammenhæng, at ændringen vil indebære, at mange fiskere, især jollefiskere, må omstilles til andre erhverv. Mindretallet (Siumut), der var imod lovændringen, fastslår, at ændringen vil medføre den samme koncentration i det kystnære fiskeri, som man oplever i det havgående fiskeri med konsekvenser for de grønlandske fangere. Udfordringerne, som ændringen indebærer for de lokale fangere og for fiskebestanden, søges imødegået ved bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet. Den skal sikre, at de største fiskefartøjer ikke kan deltage i kyst fiskeriet. Bekendtgørelsen angiver bl.a. et delvist fi ske riforbud for store fiskefartøjer inden for tresømilegrænsen. Fartøjerne må ikke være større end 75 bruttoregisterton (BRT). De må heller ikke være over 120 bruttoton (BT). Bekendtgørelsen indeholder også et generelt forbud mod at anvende vod og trawl, når der fiskes efter torsk, rødfisk, helleflynder, hellefisk og havkat. miljøretlige udfordringer i grønland 167

12 De grønlandske erhvervsfangeres erhvervsmæssige overlevelsesmuligheder i et samfund under omstilling blev søgt understøttet ved Landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008, der tillader erhvervsfangere at oppebære indtægter dels fra turisme, dels ved deres assistance til forskningsmæssige opgaver, uden at sådanne indtægter skal indregnes i indtægtsopgørelsen. Der kan f.eks. være tale om hundeslædeture, sejlture såvel med joller som kajak samt egentlige ekspeditioner, og fangerne kan være samarbejdspartnere med forskergrupper i forbindelse med feltarbejde. Det vurderes i lovforarbejderne til 2008-loven, at der er et stort potentiale for fangerne i at servicere forskergrupper og turister. 5. Råstoffer, vandkraft og samfundsudvikling Det voksende globale behov for olie og gas, samt udsigten til forekomster af andre kostbare naturressourcer i Grønlands undergrund har skabt en interesse bl.a. hos multinationale selskaber for at deltage i udnyttelsen af naturressourcerne, som grønlænderne ikke aktuelt har finansiel kapacitet til at udnytte. Mulighederne for at have energitunge virksomheder som eksempelvis aluminiumsværker, der kan drives af CO 2 -neutral vandkraft, og deponeringsmuligheder for CO 2 er også globalt efterspurgt. Naalakkersuisut ønsker at understøtte en udnyttelse af den globale interesse i de grønlandske ressourcer gennem en»konkurrencedygtig lovgivning«. Inat - sisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om råstofind vin - ding skal derfor skabe grundlag for en»samlet integreret myndighedsbehandling«. Råstofmyndigheden er placeret hos Naalakkersuisut for Erhverv og Ar - bejds marked, der bl.a. har sagsområderne: energiintensiv industri (aluminiumsprojektet), erhvervsfrem- figur 4. Dieselelværket i Nuuk, der i dag kun fungerer som reserveværk til vandkraftværket i Buksefjorden. Foto: Ebbe Mortensen. 168 ellen margrethe basse

13 meordninger, administrationen af loven om biologiske ressourcer samt indgåelse af udnyttelsesaftaler og eksporttilladelser. Råstofdirektoratet, der er tillagt kompetencen efter råstofloven, skal foretage den samlede administrative sagsbehandling ved stillingtagen til ansøgninger om råstofaktiviteter, anvendelse af undergrunden m.v. I den udstrækning, der f.eks. skal etableres vandkraftværker som led i en råstofudnyttelse (som det var tilfældet med aluminiumsværket, der blev etableret af det multinationale selskab Alcoa), er det råstofloven, der finder anvendelse og ikke Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Myndighedsbehandlingen kan efter råstofloven overføres administrativt til andre myndigheder og til private. Det kan efter loven være hvem som helst, der får tillagt myndighedskompetencerne. En sådan bred adgang til administrativt at overføre myndighedskompetencer ville under ingen omstændigheder blive betragtet som lovlig i rigsdelen Danmark. Afvejningen af de forskellige hensyn, herunder miljøhensyn, skal foretages af Råstofdirektoratet eller af de offentlige eller private aktører, som Naalakkersuisut administrativt bemyndiger til det. Der er ingen muligheder for at påklage de afgørelser, der træffes efter råstofloven. Det svækker retssikkerheden og den demokratiske indflydelse. Der er heller ingen søgs - målsret til de grønlandske domstole for miljøorganisationer. Havde Danmark tiltrådt Århuskonventionen uden forbehold for Grønland, ville det være nødvendigt at sikre den berørte offentlighed en entydig adgang til en uafhængig klage- eller domstolsprøvelse. 5.1 Bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering Miljø- og naturbeskyttelsesreglerne i råstoflovens kapitel 13 indeholder bestemmelser om miljøkonsekvensvurderinger. Den sagsbehandling, der skal foretages efter reglerne, indeholder imidlertid ikke en obligatorisk pligt for myndighederne til at inddrage den berørte offentlighed, sådan som miljøkonsekvensregler i dag forudsættes udformet efter Espookonventionen, som Grønland er omfattet af og efter Århuskonventionen, hvor der er taget forbehold for Grønland. Et af de centrale eksempler på lukkethed i den administrative sagsbehandling efter råstofloven er den behandling, som blev foretaget af en ansøgning fra Alcoa om etablering af et aluminiumsværk med vandkraftværker. Råstofdirektoratet er blevet kraftigt kritiseret i offentligheden og i et integritetsstudie fra 2012 for at være meget lukket og udemokratisk i behandlingen af Alcoas ansøgning. 5.2 Beskyttelsen af internationale naturbeskyttelses områder Grønland har som nævnt mange internationalt beskyttede dyre- og plantearter samt nogle udpegede habitatområder. Der er konkret udpeget elleve Ramsarområder, der er internationalt beskyttede som våd - områder af international betydning. Ilulissat-isfjorden er udpeget som UNESCO s verdensnaturarv. Råstofloven tillægger Naalakkersuisut (Råstofdirektoratet) kompetence til ved en konkret afgørelse at ophæve den internationale beskyttelse af sådanne habitater (og dermed at undlade at beskytte arterne), hvis direktoratet konkret vurderer, at der er tale om væsentlige samfundsinteresser, som gør det bydende nødvendigt. Der er som nævnt ingen klageadgang for den berørte offentlighed, når der træffes sådanne vidt - gående afgørelser. Direktoratet kan i den sam men - hæng efter råstofloven vurdere, om det må betragtes som hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt at involvere offentligheden i beslutningsprocessen. De nævnte bestemmelser er et eksempel på den betydelige forskel, der er på beskyttelsen i Grønland henholdsvis i EU (herunder i rigsdelen Danmark). Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og gennemførelsen af Århuskonventionen ved projektoffentlighedsdirektivet fører til en meget strengere beskyttelse af de internationale naturbeskyttelsesområder og til absolutte krav om inddragelse af den berørte offentlighed i rigsdelen Danmark. At de processuelle ret tigheder er afgørende for en effektiv håndhævelse af den internationale beskyttelse af habitater, fremgår bl.a. af en afgørelse, der blev truffet under Århuskonventionen den 29. april 2008 af en såkaldt Compli - ance Committeee. Det understreges, at rigsdelen Danmark ved klage- eller søgsmålsadgang for den berørte offentlighed skal sikre en effektiv håndhævelse. Efter miljøansvarsdirektivet (som gennemført i dansk lovgivning ved miljøskadeloven og en ændring af samtlige miljølove i 2008) skal den ansvarlige operatør i rigsdelen Danmark også forebygge miljøskader, genetablere sårbart miljø, der er blevet væsentligt skadet, og dække eventuelle myndighedsomkostninger ved genetablering af internationale naturbeskyttelsesområder. Reglerne i den grønlandske råstoflovs kapitel 14, der betegnes som regler om miljøansvar, miljøretlige udfordringer i grønland 169

14 vedrører kun traditionelle erstatningsretlige krav om dækning af økonomiske tab ikke et egentligt miljøansvar. 5.3 Kulturelle brugsrettigheder Grønlænderne har ikke ejendomsret til de arealer, hvor deres bygninger er opført. De har brugsrettigheder, der er udviklet fra fangersamfundet som en ret for en Inuit til den fysiske tilstedeværelse og til at udnytte de ressourcer (dyr, planter, råstoffer m.v.) dér, hvor han/hun er. Råstofloven indeholder regler i kapitel 11, der afgrænser grønlændernes fælles brugsret til råstofferne. Det fastslås, at personer, der er fast bosiddende og fuldt skattepligtige i Grønland, fortsat har en ret til at udnytte råstofferne, men kun i et begrænset omfang, der bl.a. er bestemt ved angivelse af de primitive hjælperedskaber, der må anvendes. Det fastslås også, at udnyttelsen af brugsretten skal ske med respekt for kommercielle indvindingsrettigheder. 6. Klimaforpligtelser og -kompetencer Rigsdelen Grønland er omfattet af Det Danske Kongeriges ratificering af FN s klimakonvention (forkortet UNFCCC) og Kyotoprotokollen. De to rigsdele har en samlet forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser inden udgangen af 2012 med 8% (med 1990 som basisåret). De klimabestemmelser, der er i den nye grønlandske råstoflov, giver imidlertid ikke klare kompetencer til opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen. Der er alene tale om bestemmelser, som pålægger Råstofdirektoratet at inddrage en vurdering af forventede klimakonsekvenser i sit bedømmelsesgrundlag. Loven giver Naalakkersuisut en generel bemyndigelse til at fastsætte administrative bestemmelser vedrørende klimarelevante projekter f.eks. projekter om deponering af drivhusgasser. Det fremgår klart af den femte danske kommunikation under Klimakonventionen og af den seneste 2012-status for drivhusgasudledningen i Kongeriget Danmark, at der ikke kan forventes en reduktion i det grønlandske energiforbrug, og at det i øvrigt er kompliceret at reducere drivhusgasudledningen i Grønland. De primære grønlandske kilder til udledning af CO 2 er brændselsolie, der anvendes af de grønlandske skibe. Et møde, som Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug afholdt med repræsentanter for fiskeriet i 2010 om drivhusgasudledningen fra fiskeriet og om initiativer til reduktion, resulterede alene i en erkendelse af, at erhvervet er kendetegnet ved stor diversitet med både store, mellemstore og meget små enheder, og at departementet ikke har kompetence til at regulere olieforbruget på havet. 7. Miljøbeskyttelse i øvrigt affald, spildevand og farlige stoffer Nogle af de miljøudfordringer, der er i Grønland, er begrundet i geologiske, klimatiske og kulturelle faktorer, som skaber særlige problemer ved håndtering af affald, ikke mindst affald fra elektronisk udstyr og fra andre moderne produkter, der ikke kan omsættes i naturen, og som har store skadevirkninger. Med en lille befolkning fordelt på et stort antal bebyggelser, som samtidigt er adskilt af store afstande og vanskelige transportveje, er der fysiske og økonomiske begrænsninger for etablering af moderne affaldsfaciliteter. Det afspejler sig i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. Loven, der administreres af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, omfatter primært nærmiljøproblemer på land, der er knyttet til husholdninger og fangersamfund. 7.1 Affalds- og spildevandsproblemer 170 Miljøbeskyttelsesloven tilsigter at få løst de problemer, der er tale om på grund af manglende sortering, indsamling og håndtering af affald herunder at sikre en forsvarlig håndtering af risikoaffald og andet farligt affald rundt om i kommunerne. En stor del af affaldet ender i dag på ikke-miljøgodkendte deponeringspladser (»dump«). Dumpene, der kan indeholde døde dyr, jern, metal, elektronik og alle andre former for affald, ligger typisk tæt ved havet og almindeligvis også ganske tæt på beboelse. Der mangler typisk både overdækning og befæstede arealer, der kan beskytte det omgivende miljø imod udsivning af farlige stoffer og bakterier. I mange kommuner er affaldet hidtil blevet brændt af på den åbne dump. Bortskaffelses- og transportomkostningerne i forhold til miljøfarligt affald er betydelige derfor forbliver meget miljøfarligt affald også henlagt på dumpen. Latrinært spildevand (også kaldet natrenovation) samles i gule sække, og sanitært spildevand (også kaldet gråt spildevand) bortskaffes på dumpen eller fra ramper ved byer og bygder. Affald efterlades også af fangerne i det åbne land, og restprodukterne fra råstofindvinding forbliver i nærheden af indvindingsområderne. Fiskeriindustriellen margrethe basse

15 figur 5. Bilkirkegård med gammelt GTO-materiel, Ilulissat Foto: Ebbe Mortensen. ens affald dumpes i havet, udledes mere eller mindre urenset gennem spildevandsledninger eller efterlades på landarealer. Der er også store problemer med udtjente biler og andre genstande, som blot efterlades med usikkerhed om ejer- og ansvarsforhold. Der efterlades skibe i havnene, som indebærer risiko for olieforurening, hvis/når de synker. Genanvendelse er kun mulig, hvis affaldet transporteres til rigsdelen Danmark. Affaldsforbrændingsanlæg er der kun meget få af og det er ikke de mest effektive anlæg. Miljøbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, der skal bidrage til at skabe bedre lokale affalds- og spildevandsforhold. Af hensyn til menneskers sundhed og levevilkår fastlægges der bl.a. kon - krete forpligtelser, som er rettet til fiskeriindustrien, fangerne m.fl., herunder om bortskaffelse af organisk affald efter flænsning af hav- og landdyr. Loven indeholder bemyndigelsesbestemmelser, der tillægger Naa - lakkersuisut kompetence til at formulere mere præcise forpligtelser, ligesom kommunerne kan stille konkrete krav til affaldshåndteringen i husholdninger og erhverv, samt føre tilsyn med overholdelsen. Loven giver også kommunerne en bemyndigelse til at kræve tilslutning til kloakering, når en sådan er etableret. Kloakering er imidlertid, bl.a. på grund af de geologiske forhold, kun gennemført i få større byer. 7.2 Internationale forpligtelser vedrørende miljøgifte m.v. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser til gennemførelse af internationale forpligtelser er meget åbne, og de er næsten intetsigende. Der er tale om nogle få linjer, som sikrer brede bemyndigelser til Naalakkersuisut. Der er ikke noget krav om inddragelse af offentligheden i udnyttelsen af bemyndigelserne. Reglerne, der kan udstedes af Naalakkersuisut efmiljøretlige udfordringer i grønland 171

16 ter bemyndigelsen, kan indeholde forbud mod eller begrænsning af indførsel, udførsel, fremstilling, opbevaring m.v. af persistente miljøgifte. Bemyndigelsen skal gøre det muligt for Grønland at blive omfattet af Stockholmkonventionen. Den samme bemyndigelsesbestemmelse kan ifølge lovforarbejderne anvendes til at udstede regler til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som Kongeriget Danmark har påtaget sig også med virkning for Grønland efter Montrealprotokollen om udfasning af industrielle drivhusgasser (CFC-gasser). Der kan også med den samme meget kortfattede bemyndigelse udstedes regler, som kan sikre en opfyldelse af de forpligtelser, der følger af Baselkonventionen med hensyn til at begrænse import og eksport af farligt affald. 8. Forureningsovervågning og -beredskab på havet At sikre en effektiv og fuldt dækkende overvågningsog beredskabsindsats i farvandene omkring Grønland er en særdeles vanskelig og omkostningstung opgave, som ikke kan løftes af Grønland uden ekstern bistand. I den sammenhæng vil den første retligt forpligtende erklæring, der er blevet underskrevet af alle parter i Det Arktiske Råd om et fælles eftersøgnings- og redningsberedskab i Arktis»Nuukerklæringen«fra maj 2011 få en positiv betydning. Det har også betydning for overvågning og beredskab, at kompetencen til at varetage opgaverne samt ansvaret for forureningsbekæmpelsen på havet er delt mellem myndigheder i rigsdelen Grønland og rigsdelen Danmark på følgende måde: Forurening, der opstår på havet inden for tre sømil fra kysten, f.eks. ved dumpning af affald fra skibe, varetages af Naalakkersuisut for rigsdelen Grønland. Det er reguleret ved Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet med ændringer ved forordning nr. 3 af 6. juni 1997, samt havmiljøanordning nr af 22. oktober Det er altid Naalakkersuisut, der inden for de folkeretlige grænser og uafhængigt af sømilegrænsen, varetager bekæmpelsen af den forurening, der kan opstå i forbindelse med råstofindvinding. Regelfastsættelsen for beskyttelsen af Grønlands havmiljø uden for tresømilegrænsen i situationer, hvor der ikke er tale om råstofindvinding (f.eks. ved olieudslip fra en boring), varetages af miljøministeren efter den danske havmiljølovs regler. Det danske forsvar varetager havmiljøovervågning, forureningsbekæmpelse og håndhævelse af havmiljølovgivningen, medmindre der er tale om skader i forbindelse med råstofindvinding. Den nævnte kompetencefordeling vil formentlig vise sig at give anledning til komplicerede diskussioner om ansvaret, hvis eller når en alvorlig havforurening opstår. 9. Nogle konkluderende og perspektiverende bemærkninger 172 Grønlands Selvstyre er i gang med at udforme sin egen miljølovgivning med en prioritering af mulighederne for at opnå økonomisk uafhængighed bl.a. gennem indtægter fra multinationale selskabers tilladelse til at indvinde råstoffer, fra kommercielt fiskeri og fra turisme. Det indgår i bestræbelserne, at Grønland skal være omfattet af internationale miljøkonventioner, og at der skal sikres et samarbejde om overvågning og beredskab. Den netop gennemførte grønlandske miljølovgivning er imidlertid bortset fra affalds- og spildevandsreglerne meget summarisk med vidtgående bemyndigelser til Naalakkersuisut. De fan gerinteresser, der er tale om i forhold til opretholdelsen af de oprindelige folks livsvilkår og kultur, er ikke understøttet hverken materielt eller processuelt. Forbeholdet for Grønland i Danmarks ratificering af Århuskonventionen afspejler sig bl.a. i råstofloven og -administrationen, der er præget af en lukkethed, som ikke modsvarer de internationale krav om inddragelse af offentligheden, herunder i miljøkonsekvensvurderinger, og en klage- eller søgsmålsret for den berørte offentlighed. Formentlig er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver nødvendigt for Det Grønlandske Selvstyre at gå skridtet videre og gennemføre miljøregler, der i højere grad svarer til de internationale standarder. EU s hvalfangstpolitik skaber problemer for en opretholdelse af den danske støtte til den grønlandske hvalfangst, der er i konflikt med EU s forbud mod hvalfangst og EU s holdning i IWC. Associationsaftalen mellem Grøn land/danmark og EU har også betydning for, hvordan miljøbeskyttelsen i Grønland kan forventes at udvikle sig. I Ministerrådets afgørelse af 17. juni 2006, der udmønter aftalen mellem Grønland/Danmark og EU om udviklingen i Grønland, fastslås det, at samarbejdet skal støtte sektorpolitikker og -strategier, som letter adgangen til produktionsvirksomhed og -ressourcer, navnlig inden for: (a) uddannelse, (b) mineralressourcer, (c) energi, (d) turisme og kultur, (e) forskning og (f) fødevaresikkerhed. Miljø og kli - ma nævnes ikke eksplicit som indsatsområder i afgøellen margrethe basse

17 relsen, men det betyder ikke, at EU ikke forsøger at udbrede sine miljøstandarder også til det grønlandske område. Der arbejdes aktuelt med en ændring af forholdet til de oversøiske lande og territorier, så EU s miljøpolitik kan blive udbredt globalt via associationsaftaler en fremtidsvision for EU s globale miljøpolitik, der er formuleret i Grønbog om De fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier. Også i det danske Miljøministerium bekymrer man sig for beskyttelsen af biodiversiteten i rigsdelen Grønland og for inddragelsen af lokalbefolkningen i Grønland. Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at det må betragtes som nødvendigt at inddrage lokalbefolkningen og at samarbejde både internationalt og regionalt om vidensopbygning og regulering af udnyttelsesgraden af de truede arter, der er optaget på Grønlands Rødliste. Beskyttelsesbehovet for biodi ver - siteten kommer bl.a. til udtryk i denne liste, som blev udarbejdet af ministeriet i 2007 i et samarbejde med det tidligere hjemmestyre. Litteraturliste Arctic Council: Arctic Marine Strategic Plan, PAME Internationale Sekretariat, Akureyri, Birnie, Patricia, Alan Boyle og Catherine Redgwell: International Law & The Environment, Oxford, Boertmann, David: Grønlands Rødliste, Direktoratet for Miljø og Natur (Grønlands Hjemmestyre) og Danmarks Miljøundersøgelse (Aarhus Universitet), Crowley, Paul: Petition to the Inter American Commission on Human Rights Seeking Relief From Violations Resulting From Global Warming Caused by Acts and Omission of the United States, submitted by Sheila Watt-Cloutier, with the support of the Inuit Circumpolar Conference, on behalf of all Inuit of Artic Regions of the United States and Canada, Petitioner s Legal Representive, Canada, 7 December Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission: Betænkning om selvstyre i Grønland, København, april Grønlands Hjemmestyre: Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Nuuk, Hjarsen, Thor: Grønlands Internationale Forpligtelser en WWF rapport om Grønland og de internationale konventioner og aftaler på natur- og miljøområdet, København, november International Council on Human Rights: Climate Change and Human Rights. A Rough Guide, Geneva, Jans, Jan H. og Hans H.B. Vedder: European Environmental Law after Lisbon, Groningen/Appingedam, Jensen, Martin og Freia Lund Sørensen: Alcoa Et grønlandsk projekt?, Tidsskriftet Grønland, , s Kiss, Alexandre og Dinah Shelton: Manual of European Environmental Law, Oxford, Kommissionen: Grønbog. De fremtidige forbindelser mellem EU og de oversøiske lande og territorier, KOM(2008) 383 endelig udgave, Bruxelles, 25. juni Klima- og Energiministeriet: Denmark s Fifth National Communication on Climate Change under the United Nations Framework Convention on Climate Change, København, Mads C. Forchhammer, Hans Meltofte og Morten Rasch: Naturen og klimaændringerne i Nordgrønland, Aarhus, Miller, Vaughne: Declaration 25 of the Treaty on European Union: Danish Territories and whaling, House of Commons, London, maj Petersen, Hanne og Jakob Janussen (red.): Retsforhold og Samfund i Grønland, Nuuk, Selvstyrekommissionen: Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, Qaqortoq, marts Symon, Caroly m.fl.: Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), Cambridge University Press, New York, Udenrigsministeriet (København), Udenrigsdirektoratet (Grønlands Selvstyre) og Udenrigsministeriet (Færøernes Landsstyre): Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , København, august miljøretlige udfordringer i grønland 173

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk

Affald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler

Rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler Rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler Kvanefjeld Lett Advokatfirma DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Silkeborg Varme A/S Silkeborg Kommune Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere