EDERDUN I GRØNLAND ANNO 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EDERDUN I GRØNLAND ANNO 2012"

Transkript

1 EDERDUN I GRØNLAND ANNO 2012 Indhold Forord... 2 BAGGRUND FOR EDERFUGLE PROJEKTET... 3 NORA forprojekt... 3 NORA hovedprojekt... 3 EDERFUGLE KONFERENCE - VEGA, NORGE... 5 Baggrund... 5 Erfaringer fra Norge i forbindelse med konferencen... 5 IMPLEMENTERING & ARBEJDSGRUNDLAG FREMOVER... 8 Indsamlings logistik... 8 Indsamlings tidspunkt... 8 Indsamlingshold Huse, E- baner, læhegn mv Rensning Markedet Priser, økonomi og udgifter Et case eksempel fra Nuuk Lovgivning Uddannelse/information/tilladelse Afrunding Bidragsydere til indholdet af denne rapport Bilag Udvalgte referencer Udvalgte hjemmesider

2 Forord Nærværende rapport er udarbejdet i Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafde- ling med henblik på at give baggrundsinformation om Ederfugleprojektet i Grønland. Rap- porten er desuden tiltænkt som et støttedokument der, sammenholdt med den biologiske rådgivning, kan se brug i forvaltningsmæssig sammenhæng. Ligeledes er sigtet med rapporten at Ederfugleprojektets erfaringer lægges frem til branchebrug, med konkrete guidelines i for- bindelse indsamling samt akkumuleret viden som kan give inspiration og bidrage til en positiv udvikling af erhvervet. Rapporten vil altså give et bud på hvad der kræves, såfremt projektet skal realiseres til kom- merciel og bæredygtigt (biologisk og økonomisk) virkelighed. I den forbindelse får læseren forhåbentligt en dybere og mere nuanceret forståelse af potentialet, inden ord som eksport- eventyr og væksterhverv bliver for flittigt brugt. Ederdun er et værdifuldt og bemærkelses- værdigt materiale, men der vil nærmere være tale om en givtig biindtægt for et mindre antal personer, end et større økonomisk løft til Grønland. Det bør bemærkes, at denne rapport er skrevet ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv, men med biologiske perspektiver i mente. Der bør ikke herske tvivl om at disse sidstnævnte aspekter anses som centrale i forhold til en hen- sigtsmæssig erhvervsmæssig udnyttelse. Værnes der ikke om fugl og miljø, så værnes der hel- ler ikke om det økonomiske grundlag eller produktets brand. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsudvalgsformand Esmar Bergstrøm, Nuuk, januar

3 BAGGRUND FOR EDERFUGLE PROJEKTET NORA forprojekt Det norske forskningsinstitut Bioforsk 1 banede i 2007/2008 vejen for et NORA- finansieret forprojekt angående kortlægning af ederdun udnyttelse i de nordatlantiske områder, samt netværksbygning mellem ressourcepersoner. Forprojektet konkluderer at der er stor forskel på hvorledes ederdun ressourcen udnyttes i de nordatlantiske lande. Grønland har et stort fangsttryk på ederfugle, men også et stort vækstpotentiale i forhold til ederduns produktion. NORA hovedprojekt På baggrund af forprojektets konklusioner opstartede selve hovedprojektet i sommeren 2009, hvor NORA bevilgede ,- DKK. Hovedprojektet løb i første omgang til december 2010, men er blevet forlænget til december 2012, som følge af ekstra bevilling fra NORA. Følgende lande er aktivt involveret: Norge, Færøerne, Island og Grønland. Mål med hovedprojektet: 1. At tage vare på ederfuglen som art gennem beskyttelse og sikring af populationsvækst 2. At styrke ederdunserhvervet og skabe ny indtægtsmuligheder i en bæredygtig kontekst, gennem netværksbygning, formidling, kompetenceudvikling og produkt innovation. Projektet var i første omgang forankret hos følgende parter i Grønland: Kallallit Nunaanni Aa- lisartut Piniartullu Kattuffiat (Grønlands Fisker og fanger forening: KNAPK), Grønlands Natur- institut (GN) og Departementet for Fiskeri, fangst og Landbrug (APNN). Det første konkrete tiltag i Grønland var opstillingen af redehuse til ederfugle omkring Ilulissat og Upernavik, sommeren Udsætningen af redehuse har endnu ikke givet et entydigt resultat og fokus i projektet er flyttet mod at tilvejebringe de lovmæssige rammer for erhvervet, samt at tilveje- bringelsen af data og viden som kan bruges i et fremtidigt erhverv. Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafdeling (KS EUA) har været engageret i pro- jektet siden midten af I den forbindelse er Kommuneqarfik Sermersooq blevet inddra- get som fokusområde, men tilvejebringelsen af resultater vil dog være til generelt brug i Grøn- land. I sommeren 2011 blev der gennemført indsamling af ederdun fra kolonier tæt på Nuuk. Du- nene fra denne indsamling, er renset på Island, ligesom 2 test dyner er produceret herfra. Et væsentligt forhold i denne forbindelse er at erhvervet i dagens Grønland ikke eksisterer på kommercielt niveau. Det skal med andre ord bygges op fra indsamling til marked. 1 3

4 Grundlæggende hersker der ingen tvivl om hverken ederduns unikke kvaliteter eller at der er et marked for dun. Der kan heller ikke være tvivl om at markedet for dette produkt er luksus og nichepræget. I forhold til projektets fremtid i Grønland, så mangler der dog stadig besva- relser af nogle helt fundamentale Hv- spørgsmål i samtlige led af værdikæden fra rede til dyne. Disse spørgsmål kan ikke alle besvares i projektfasen og visse overlades derfor til et fremtidigt erhverv: v Hvad er Grønlands ederdunspotentiale (tons/økonomi)? v Hvad er succeskriteriet for projektet?/ for erhvervet /for ederfuglebestanden? v Hvornår skal dunene indsamles? v Hvornår skal projektet blive kommercielt? v Hvor skal dunene indsamles? v Hvor skal dunene renses? v Hvem skal købe dunene/dunprodukterne? v Hvilken metode skal bruges til rensning? v Hvilket niveau i værdi- kæden skal Grønland opnå? v Hvordan involveres/motiveres/vejledes indsamlere? v Hvilke rettigheder og krav skal gøre sig gældende for indsamlere? v Hvordan sikres kvalitet, varemærke og brand? v Hvem skal foretage indsamlingen/hvem skal koordinere denne? Denne liste af spørgsmål er ikke udtømmende - Det er for eksempel også væsentligt at se på hvorledes dette erhverv påvirkes af jagt og bifangst. Et andet spørgsmål er om redehuse giver en positiv effekt, set i forhold til udgiften ved disse. Rapporten vil afslutningsvis vende tilbage til disse Hv- spørgsmål. 4

5 EDERFUGLE KONFERENCE - VEGA, NORGE Baggrund I dagen 3. til 5. september 2010 arrangerede norske Bioforsk en ederfuglekonference på øen Vega, Norge. Konferencen markerede en kulmination af ederfugleprojektets forløb for de in- volverede lande. Således var tidspunktet velegnet til opsummering, evaluering og fastsættel- sen af den fremadrettede strategi. På konferencen deltog repræsentanter fra samtlige lande i projektgruppen. Yderligere deltog en række lokale aktører (ederfuglevogtere, biologer, re- præsentanter fra offentlig forvaltning mv.). Samlet omkring 50 personer. Erfaringer fra Norge i forbindelse med konferencen Indsamlingen af ederdun er en gammel tradition i Norge, særligt omkring øen Vega. Øen/øriget har i 2004 opnået status af Verdensarvsområde ved UNESCO. Dette er ikke ensbe- tydende med en fredning eller lignende, men at områdets beboer, kommune mv. forpligter sig til at værne om øens særlige natur og traditioner. Særligt vigtigt for UNESCO statussen, er for- holdet mellem ederfugle og beboere på de mange småøer omkring Vega (området består af omkring 6500 øer). Ederfuglens dun har lige siden 1700tallet været høstet i området. Sær- ligt interessant er det tætte forhold mellem fugl og menneske, hvor fuglen har udviklet sig til et husdyr i de 2-3 måneder den årligt befinder sig i området 2. Der er bygget særlige huse (E- baner) til redeaktivitet og der gøres et stor arbejde med at for- berede disse før redeperioden (Buletang tørres og lægges i de enkelte reder som underlag). Ligeledes foregår der et intensivt arbejde for at holde rovdyrbestanden nede. Særligt mink kan være et stort problem for ederfuglene. Traditionen med at passe ederfuglene er gået i arv og de nuværende ederfuglevogtere er således typisk fra lokale familier og mange ejer det land hvorfra de indsamler. I løbet af april, ca. en måned før fuglene kommer til området, flyt- ter vogteren ud til deres respektive småøer for at opstarte det forberedende arbejde. Det tun- ge arbejde i denne periode består af vedligeholdelse af redehus og tangindsamling/tørring. Ligeledes gennemgås øerne i denne periode af en mink- fanger. Herefter ventes der på at fuglen flytter ind og påbegynder æglægningen. Denne periode er præget af ventetid og at fug- lene får ro under hus- vælgelse. I løbet redeperioden efterses huse og fugle, men der indsam- les først dun, når unger er udruget. Dette sker i løbet af juni/juli. Efter indsamling påbegyndes det tålmodighedskrævende arbejde med rensning alt foregår i hånden! Dun grovrenses ved indsamling (store fremmedlegemer fjernes). Herefter er der tale om at pille mindre dele ud og rense ved hjælp af den særlige harpe. Harpen er en konstruktion hvor dun ligges på strenge som sættes i vibration, denne vibration hjælper til med at frigøre fremmedlegemer. 2 5

6 Dunharpe fra Lånan. Harpen stryges med træklods og ved strengenes vibration bevæger dunene sig gennem harpen. Harpens vendes før dun er helt igennem og fremmedlegemer frasorteres. Metoden er også tidligere blevet brugt på Island, hvor dette billede stammer fra. Her er man dog siden hen kommet på andre tanker. Dunene i fra Vega opvarmes ikke, der forekommer ingen vask og ingen maskiner bruges un- der processen. Det færdigtrensede produkt bruges primært til dyne og pudefyld. En dyne, med 1 kg ederdunsfyld, sælges for omkring NOK. Et par ederdunsluffer kan også er- hverves for ca NOK. Dyne, med 1kg ederdunsfylde, fra Lånan. Navn på dynemager samt produktionsår er noteret. Certifi- kat og dun prøve medfølger Ederduns luffer/vanter fra Lånan. Indholdet svare til dun fra én rede 6

7 En række af ederfuglevogterne har dannet et aktieselskab (Lånan AS) og sælger dunproduk- ter igennem dette 3. Enkelte indsamlere sælger også dyner direkte fra egen høst. Meldinger- ne herfra var at salget af ederdun ikke var lønsomt eller økonomisk bæredygtigt i sig selv (Hildegunn Nordum) og antallet af dyner produceret årligt ligger under 10 stk. Dette skal sæt- tes i forhold til det massive arbejde som går forud før man her står med de rensede dun. De enkelte ederfuglevogtere kan få adgang til UNESCO- midler (ca NKR/person), der- som de forpligter sig til at flytte til deres respektive øer og værne om ederfuglene, i forbindel- se med redesæsonen. I praksis betyder det at de fleste vogtere bor på de små øer i ca. tre måneder. De tre arbejdsfaser kan i hovedtræk beskrives som; forberedelse (skadedyrs be- kæmpelse, tang indsamling + tørring, vedligeholdelse af huse), opsyn (fuglene moniteres, der samles enkelte æg), indsamling/rensning (indsamling foregår efter udrugning og dune- ne renses ved håndkraft). Det er således tydeligt at dette arbejde harmonerer dårligt med an- den fuldtidsbeskæftigelse, således er det også primært ildsjæle og entusiaster som enten er permanent bosat ved deres fuglekoloni (et fåtal) eller har mulighed for at bruge en stor del af deres sommer på deres respektive ø. Øen Vega har set en voksende turismetilgang og der arrangeres ture til de mindre ederfugle- øer, dog gøres dette under total hensyn til fuglene. Det er således restriktioner på hvornår og hvor mange der kan besøge de mindre øer hvor ederfuglene yngler. På selve Vega er der etab- leret både ederfuglemuseum og fysisk butik for Lånan Utværet. Generelt er ederfugleværnet omkring Vega fokuseret på vedligeholdelsen og bevarelse af tradition, mere end udviklingen af erhvervsmuligheder. Dette var også mærkbart i mange af deltagernes tilgang til ederfugle- projektet. Enkelte ønskede at erhvervsdelen blev udviklet, men traditionsdelen syntes at væg- te tungt i området. Den lokale opfattelse var at håndrensningen producerer en overlegen dun kvalitet, i forhold til det maskinelt bearbejdede dun og at disse to produkter ikke kan sam- menlignes. Dette udsagn syntes dog nærmere baseret på formodninger lokalt end egentlige tests. Som eksempel på maskinbearbejdet dun kan Canada og særligt Island fremhæves. Pri- serne for dyner med islandske eller canadiske dun er væsentlig billigere end de håndbearbej- dede produkter fra Lånan. Men igen mangler der egentlige test af ederduns kvalitet efter hen- holdsvis maskin- og håndrensning. Et problem med modellen fra Lånan er at dun ikke under- går nogen form for steriliseringsproces. Ønsker man for eksempelvis at sælge til EU, er det nødvendigt at indføre et steriliseringsled i processen opvarmning ved mindst 120 C i mindst 30 minutter Rapport side 39 7

8 IMPLEMENTERING & ARBEJDSGRUNDLAG FREMOVER Indsamlings logistik Det forekommer ikke naturligt at sammenligne den norske metode, med de grønlandske forhold eller at forsøge at implementere den her. Grundlæggende er der en række væsentlige forskelle; først og fremmest opererer vi her i landet med en anden infrastruktur, samt langt større afstande imellem og til kolonierne 5. Ederfuglene er, trods skærpede jagtregler i 2001, stadig jagtbar i Grønland. Således ligger der ingen eller få kolonier i direkte kontakt med be- byggelse og det er næppe sandsynligt at vi ser ynglende ederfugle tæt på bebyggelser hvor de også jages. Der vil typisk skulle sejles (mellem 30 min.- 2 timer) til øer med kolonier. Denne sejlads er en ekstra udgift i forbindelse med evt. indsamling og bevirker at det ikke er reali- stisk at bosætte sig på koloniøerne i sommerperioden, som ved den norske metode. Ej heller vil det være tilrådeligt med længere ophold i kolonierne. Såfremt Grønland skal genetablere sig på ederdunsmarkedet, skal sammenligningsgrundlaget nærmere være Island og Canada (Quebec) 6. Indsamlingen her foregår gennem organiserede ø/koloni - sweeps, hvor man via aftalt rute hurtigst muligt for afdækket området. Delkonklusion: I forhold til Grønland er det mest realistiske scenario, at kolonier besøges at et indsamlings- hold én gang og der skal indsamles fra så mange kolonier som muligt. Dette mindsker både forstyrrelsen i de respektive kolonier og giver mening i forhold til udgiften ved sejlads. Ind- samlingen skal organiseres effektivt således at mest muligt land afdækkes, de fleste reder lo- kaliseres og kolonien forstyrres så kortvarigt som muligt. Indsamlings tidspunkt Ederfuglene ankommer til ynglepladserne, typisk den samme plads år efter år, dette sker i løbet af maj måned, afhængig af lokalitet og vejrforhold. Hunnen ruger i dage hvor re- den ikke forlades, medmindre fuglen forstyrres. Dette er ganske væsentligt i forhold til dun- indsamling. Der er en række fordele ved at indsamle dun mens hunnen stadig ligger på sine æg, men der er dog også en række uhensigtsmæssigheder. Den canadiske anbefaling i Eider- down Characteristics and Harvesting Procedures, er klar: There really is no other way: ei- derdown must be harvested during the nesting season while the female is actively incubating her eggs 7. Dette er i modsætning til den norske og islandske metode, hvor dun indsamles umid- delbart efter ungerne er udruget 8. Det skal dog igen holdes for øje at nordmændene og islæn- dingene har mulighed for at være fysisk tilstede løbende igennem perioden. Ved indsamling under rugefasen sikres der mindre organisk materiale i dun og en større kvantitet af dun (dun er ikke efterladt blottet for elementerne mv.). Yderligere udklækkes alle æggene ikke samti- 5 samt Ynglefugle ved Akia, Vestgrønland, juni 2009 ved Lars Maltha Rasmussen 6 For en grundig gennemgang af de canadiske forhold: 7 Ibid. Rapport side & 8

9 digt, så hvis man skal vente på de sidste fugle forlader rederne, så har de først forladte reders dun ligget ubeskyttet længe. Det problematiske i at indsamle dun, mens hunnerne ruger, er at de grønlandske ederfugle ikke er mennesketilvendte og typisk forlader reden ved mindre for- styrrelser. Dette kan medføre en yderst uhensigtsmæssig forstyrrelse af kolonierne hvor ube- vogtede reders æg bliver offer for eks. måger. Delkonklusion: Det giver ikke mening at fastlægge en specifik dato for indsamling i denne rapport, da dette afhænger af lokale forhold og sæsonens forløb. Ved St. Lawrence flodmundingen (Quebec), opereres der med et indsamlings vindue fra omkring 20. maj til 3. juni 9 Lokale erfaringer må ligge til grund for tidspunkt, ved de respektive indsamlingssteder. Det ville være at foretræk- ke hvis indsamling kun foretages én gang i løbet af sæsonen og at denne indsamling foretages ca. en uge før forventet æg- klækning. Fyldte reder på Tasilik, Ilulissat 9 Rapport side 29 9

10 Indsamlingshold Såfremt en indsamling af dun skal forløbe hensigtsmæssigt, med størst muligt udbytte og mindst mulig forstyrrelse i kolonien, så er det nødvendigt med trænede organiserede indsam- lingshold. Udover indsamling skal et hold også nedfælde relevante data. Data som kan være væsentlige både for indsamlere og biologisk forvaltning. Her er der igen fundet inspiration i den canadiske Eiderdown - Characteristics and Harvesting Procedures, for en grundig gen- nemgang af indsamlings procedure, vigtige data som bør noteres og fremgangsmetode 10. Lige- ledes henvises der til den biologiske rådgivning vedrørende indsamling af ederfugledun fra GN. Delkonklusion: Indsamlere repræsentere et essentielt led i processen fra rede til produkt og det er kritisk at disse har en god forståelse af de tekniske/praktiske aspekter af opgaven. Dun kan nemt blive ubrugeligt/ødelagt hvis ikke indsamleren udfører sin opgave korrekt, ligeledes kan længere- varende ophold og forstyrrende adfærd i kolonierne, påvirke ederfuglebestanden negativt. Fra indsamling ved Kitsissut hvis alle ederfugle lavede reder i buletang ville rensning være en del nemmere i tørret buletang, ville rensningsprocessen være væsentligt 10 Ibid. Rapport side

11 Huse, E- baner, læhegn mv. Hvorvidt huse er nødvendige for et optimeret dunudbytte under grønlandske forhold, er sta- dig diskutabelt. De præfabrikerede plastikhuse som igennem Bioforsk- projektet er blevet ud- sat i områder omkring Ilulissat og Upernavik, har ikke givet et ensidigt resultat. Ingen huse er endnu blevet benyttet i Ilulissat området (2009 og 2010), hvorimod Upernavik gav udmærke- de resultater efter første sæsonen (ca. 50% benyttelse grad i 2009, dog færre fugle generelt i 2010). Udbyttet af opstilling af huse på grønlandske lokaliteter er således ikke entydigt. Grun- den til at huse ikke benyttes kan være flere, inklusiv; placering, tilvænning mv. Hvorvidt over- dækkede huse giver et bedre dunudbytte i forhold til frie reder er heller ikke klart. Husene kan være med til at beskytte dun mod elementerne, men i forhold til dunkvalitet er der for- skellige redegørelser: Moreover, for some intriguing reason, eiderdown from nest shelters has less cohesion than down collected in open nest. Perhaps eiderdown requires some exposure to the elements to fully develop its characteristics 11 sat i forhold til: For å bevare kvaliteten af ær- fugldun på best mulig måte er det en fordel å få ærfuglen til å hekke under tak eller ly for regn og vind 12. Der er mange forskellige eksempler på ederfuglehuse; mindre trækonstruktioner, store konstruktioner med plads til flere fugle, gamle bildæk, stensætninger, læhegn mv. De plastikhuse der på nuværende tidspunkt er sat ud i Grønland er en prototype produceret af en dansk virksomhed. Konstruktionen har vist sig for svag og er ikke brugbar, såfremt der skal opstilles præfabrikerede huse i Grønland skal der udvikles en ny og stærkere konstruktion. Eksempler på kreative E- baner fra Lånan 11 Ibid. Rapport side Ederdun Tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Projektrapport Bioforsk Nord , side 2 11

12 Delkonklusion: Plastikhuse udmærker sig ved at være lette at håndtere og relativt billige, men huse (generelt) er ikke en mulighed for alle kolonier, dels pga. det enorme antal huse der skal produceres, dels pga. visse koloniers yngletæthed og dels pga. visse øers topografi. Fordele ved huse kan bl.a. være at dun bliver holdt tørre og beskyttet flere dage efter rederne er forladt, de synlig- gør rederne og de gør opmærksom på at der foregår organiseret indsamling på øen. I kombi- nation med opsætning af huse kan det være tilrådeligt at gøre opmærksom på koloniernes status som varp, eksempelvis via NunaGIS. Disse overvejelser påhviler dog fremtidige dun- samlere og bør være nævnt i forbindelse med indsamlers muligheder og forpligtelser. Plastikederfuglehus på øen Tasilik, nord for Ilulissat. Svagheden i plastikmaterialet er synlig i tagkonstruktion. Forankring forsøgt med sten, men husets fod er for lille Rensning Dunrensning foregår ganske forskelligt fra Norge, over Island til Canada. I Canada og Island renses der primært maskinelt, dun vaskes i Canada og dette gennemføres også hos nogle af de islandske renserier enten via maskine eller hånd. Begge har et steriliseringsled i processen. Dette står i kontrast til den komplette håndrensning på Vega. Maskinel rensning eliminerer ikke håndrensning totalt, og den først rensning foregår i hånden ved indsamling. Ligeledes er en løbende håndtering af dun nødvendig for at sikre fjernelsen af alle uønskede dele. Som det tidligere er nævnt er holdningen fra mange ederfugle vogtere ved Lånan, at komplet hånd- rensning giver en bedre dun kvalitet. Dette udsagn bør dog vurderes i forhold til at der ikke umiddelbart foreligger nogle tests som understøtter dette og at maskinel rensning er væsent- ligt mere udbredt. 12

13 Grønlandsk ederdun, håndrenset på Lånan. ca. 10 gram To af de mange skridt i den maskinelle rensning i Island. En konkret udfordring, såfremt der ønskes en maskinel rensning i Grønland, er at de nødven- dige maskiner ikke masseproduceres eller umiddelbart kan importeres. Den oprindelige ren- semaskine er udviklet på Island, processen her er opvarmning (sterilisation) og efterfølgende en maskine som tumbler dunene for at frigøre uønskede rester: We clean the eiderdown by sterilize, heating it up to 120 C in 6 hours, to kill all bacteria in it. Next, we clean the eiderdown in a machine who takes out all the grass and dirt in it. The next step is to put the down in another machine who takes out most of the feathers. The last step is to clean the down in our hands. We try to find dirt which the machines have not found, and throw it out. Then the cleaning process is finished, and the down is totally clean, and ready to be sold 13. I modsætning til Island, er der et ekstra led i den canadiske rensning De- dusting, washing, rinsing 14 dette kræver således yderligere investeringer i avancerede rensningsmaskiner, hvilket må ligge til grund for dette udsagn fra den canadiske rapport: The equipment required to produce marketable eiderdown from raw down will cost $100,000 or more 15 (2008/CAD). Delkonklusion: Rensning er et fundamentalt led i ederdunsproduktion, urensede ederdun repræsenter i sig selv ingen værdi på markedet. Rensning koster både tid og penge, kræver erfaring og forståel- se for kvalitet. Håndrensning er meget tidskrævende og uegnet til store mængder dun. Maski- nel rensning i Grønland kræver naturligvis investering i de nødvendige faciliteter og maski- ner. En yderligere udfordring her er den kendsgerning at rensemaskinerne ikke umiddelbart kan købes. Således kan det, i første omgang, vise sig mest hensigtsmæssigt at få dun renset hos etablerede rensningsvirksomheder Rapport side Ibid. Rapport side 38 13

14 Markedet Det internationale marked for ederdun er på nuværende tidspunkt, primært Europa og Japan. Det amerikanske marked er også i vækst 16. Der er tale om et luksu produkt og markedets størrelse afspejler dette. Hovedsageligt produceres der dyner af ederdun, men enkelte fabri- kanter eksperimenterer også med ederdun i eksempelvis outdoor beklædning og soveposer 17. Der kan aldrig blive tale om en decideret masseproduktion, dyner eller andet, dertil er forsy- ningen af dun for lille, men indenfor high- end produkter, er der uden tvivl et marked. Når en kunde betaler høje summer for et high- end produkt forventer kunden den ypperste kvalitet og en garanti for varens ægthed. Det er kritisk at kunne sikre kunden høj produktgennemsig- tighed og at produktet indeholder ægte ederdun. Dette gøres eksempelvis gennem en certifi- ceringsordning 18 som følger produktet. Særligt islændingene har oplevet store problemer med falsk markedsføring i Japan 19. Fra 2008 oplyses det således at under 3 tons dun blev ek- sporteret fra Island, men det samme år blev der solgt ederdunsdyner svarende til næsten 20 tons i Japan. Denne problematik illustrerer det åbenlyse behov for kvalitetssikring og der ar- bejdes aktivt i Island på at sikre produktets integritet. Delkonklusion: Hvad enten det endelige produkt er en dyne, et par luffer eller en jakke til at bestige Mount Everest med, så er det tvingende nødvendigt at kunne sikre leverance, kvalitet og brand. Etableringen af Grønlandsk lavede produkter syntes umiddelbart muligt, men der er langt fra det nuværende stadie til en Grønlandsk ederdunsversion af eksempelvis Canada Goose jak- ken eller tilsvarende produkter. Ved lånan produceres egne dyner og visse islandske produ- center sælger ligeledes dyner, sovepose, jakker med ederdun og mindre varer som halstør- klæde, dog eksporteres langt de fleste islandske dun som engrosvare. At sikre et brand eller et kvalitetsniveau sker ikke af sig selv og kræver en formaliseret instans som har kompeten- cen til at sætte og vurdere denne standard. Det er et åbent spørgsmål hvor i Grønland (hos hvem) dette kan forankres. Islandsk dyne-label. Kilde: Farmers Association of Iceland 16 Ibid. Rapport side se Quality control seal

15 Eksempel på islandsk Quality Certificate. Kilde: Farmers Association of Iceland 15

16 Priser, økonomi og udgifter Prisen på renset ederdun er, som mange andre naturlige ressourcer, ikke en konstant størrel- se. I den canadiske rapport Eiderdown Characteristics and Harvesting Procedures, refere- res der til 2008 engrospriser op til $1000/kilo 20 (ca DKK / 715 EUR). Dette stemmer nogenlunde overens med priserne fra Island 2008; ca DKK / 637 EUR, da førstenævnte beløb er fremstillet som top pris. I 2008 valgte enkelte islandske producenter at nedsætte kiloprisen markant til ca DKK / 319 EUR 21. Skylden for dette placeres, ifølge islandske udsagn, den nævnte problematik med forfalskede ederdunsprodukter. Selv om dette prisnedslag virker voldsomt, meddeler The Famers Accociation of Iceland, at det ikke tegner et generelt billede af prisen på rensede eder- dun en mere retvisende værdisætning svare til ca. 600 EUR/kg. I 2010 eksporterede Island omkring 2.500kg renset ederdun, til en værdi af mio ISK. I 2011 blev der eksporteret kg til en værdi af mio ISK. Der er på Island i løbet af 2010/11 etableret et kvali- tetssikrings system, som bl.a. skal modvirke salg af forfalskede ederdunsprodukter. Denne reelle værdiskabelse sker når råproduktet bliver til forbruger- produkt, oftest i form af dyner. Priserne på en håndlavet dyne, med 1 kg fyld, fra Lånan er som nævnt omkring NOK/6220EUR. Søger man derimod på internetbutikker 22 ligger priserne for en 1 kg dyne (regular single size) på omkring 3.250USD/2.360EUR. Men en søgning på internettet giver også priser der overgår selv de norske; USD/ 8.360EUR 23, prisen varierer natur- ligvis også på baggrund af det materiale selve dynen er lavet af, de dyreste dyner er typiske en kombination af den bedste kvalitets ederdun og silkemateriale. Skal der være et økonomisk incitament for de enkelte grønlandske indsamlere/producenter, så må deres udgifter i forbindelse dunindsamling holdes på et minimum. Primære direkte ud- gifter i forbindelse med indsamling bliver brændstof (det forudsættes at indsamlingshold har adgang til båd), samt nødvendigt materiale til indsamlings og grovrensnings. Den største in- vestering hos indsamlere bliver i form af tid. Forsendelse/transport og rensning repræsenterer de tungeste poster i forhold til udgifter, efter indsamling. Forsendelsesomkostningerne bør søges minimeret, for eksempel giver det ikke mening at sende fuldstændigt urenset dun fra kysten og som minimum skal en grovrens- ning (hånd og evt. harpe) foretages lokalt. En fordel ved transport af dette produktet, er at det ikke vejer eller fylder meget i forhold til dets værdi. Delkonklusion: I forhold til forbruger- produktpriser er det således svært at sige andet end at prisen i vid ud- strækning afhænger af det endelige produkt. Det kan dog igen slås fast at ægte ederdunspro- dukter ligger i high- end forbrugersegmentet. Man kommer heller ikke uden om at der skal holdes et vågnet øje med de islandske priser, da dun herfra klart dominere markedet. 20 Rapport side Canadiske dun: el. Islandske dun:

17 Et case eksempel fra Nuuk Dette eksempel baserer sig på indsamling fra et område i nærheden af Nuuk. Sejlafstand t/r ca. 60 sømil. Brændstofforbrug sættes til ca. 50 liter for hele turen. Udgiften til brændstof re- præsenterer således til ca. 300 DKK. Båden betragtes i dette tilfælde som en, ikke alt for bog- stavelig, sunk cost. Indsamlingsposer, notesblokke og den slags småting holdes ligeledes ude af regnskabet. Indsamling + sejltid sættes til 12 timer x 3 personer (36t). Grovrensning og tørring af dun før afsendelse: ca. 3 timer/8 kg indsamlet dun x 1 person (3t). Administrativt arbejde (koordine- ring med renseri, shipping, eksport/import papirarbejde mv.) 5 timer x 1 person (5t). Udgift flytransport 5,5 kg groft renset dun Nuuk Reykjavik ca DKK t/r (inklusiv forsikring samt toldafgift Island). I dette tilfælde var afsendte 5,5 kg dun af god kvalitet og med mindre mængde urenheder. Renset mængde = 1,8 kg. Udgiften til rensning blev ved dette renseri, fastsat på baggrund af den rensede mængde. Prisen for rensning af var ca.790 DKK/kg. Dunene blev herefter vasket (valgfrit) hvilket kostede ca. 560 DKK/800 gram. Der blev efterfølgende lavet 2 stk. 800 grams dyner (200x140 med 6x4 kamre) og den resterende dun mængde blev reserveret til fremvis- ning af rådun. Prisen på dyne produktionen var ca DKK pr. stk. En samlet udgift for 2 stk. 800 grams standarddyner (ikke silke eller andet kostbart betræk), fra rede tæt på Nuuk via rens i Island og tilbage klar til salg i Nuuk: Ca DKK pr. stk. + forsendelse og indsamlings relaterede udgifter (ca DKK). Fordeles sidstnævnte udgifter på begge dyner, så er 1 stk. Grønlandsk ederdunsdyne produ- ceret for omkring 3800 DKK - på baggrund af ca. 45 mandetimer 24. En mængde af de indsamlede dun, ca. 1,5 kg urenset, blev reserveret til forsøg på håndrensning i Nuuk. Formanden for Nuuk lokale fisker og fangerforening påtog sig opgaven, med henblik på at få erfaringer med dette. Håndrensningen blev dog opgivet som værende for besværligt eller ikke muligt vha. den valgte metode. Delkonklusion: Ovenstående eksempel er som nævnt baseret på Nuuk. Fordelene her var re- lativ billig fragt direkte til Reykjavik og afstanden til kolonien var relativt begrænset. Andre kolonier i Grønland vil byde på et betydeligt højere dunafkast, men vil sandsynligvis også væ- re mere omkostningstunge på transport. Til sammenligning går man som islænding ud til sin koloni (eller kører/sejler kortere strækninger) og har væsentligt færre omkostninger ved transport t/r renseriet. Ovenstående eksempel viser også at der ikke kommer nogen økonomi i ederdunsprodukter, med mindre man formår at skabe et salgbart produkt som kan retfærdiggøre en fornuftig avance og garantere et købestærkt kundesegment et topkvalitets produkt med et unikt grøn- landsk brand. 24 En gros eksempel: Udgiften for indsamling sættes til 300 DKK + forsendelse til Island 300 DKK. Rensning af 1 kg dun (uden vask) ca. 800 DKK. Hvis dette kg sælges en gros i Island til 600 EUR (ca DKK), uden beregning af mellemforhandler, er avancen ca. 3000DKK/kg. 17

18 Lidt om forsendelse af indsamlede dun Fjer og dun sendt fra Grønland skal ledsages af et Health Certificate. Dette rekvireres ved kontakt til Dyrlægeembedet og ved udfyldelse af Skema til anmodning om udstedelse af vete- rinærcertifikat for trofæer. Skemaet dækker, trods navnet, også ansøgning til udførelse af dun. For at kunne udfylde skemaet hvor der anmodes om veterinærcertifikat/health Certi- ficate, er det nødvendigt at foretage en pre- booking ved et shipping firma. Dette gøres for at få de konkrete oplysninger omkring fly/skibs identifikation og en bill of lading /fragtbrev, så dette kan udfyldes i ansøgningsskemaet. Modtager skal i sit land oplyse de relevante myndig- heder om forsendelsen og der kan være særlige importregulerende regler afhængigt af mod- tager landet. Ved forsendelse til Island er det Icelandic Food and Veterinary Authority (MAST), som skal kontaktes. I forhold til retur forsendelse til Grønland er det vigtigt at vide hvilken behandling vil der ske af dunene og på hvilken virksomhed. Disse oplysninger sendes til Fødevarestyrelsen i Dan- mark, som vil behandle sagen og udarbejde et certifikat. Det vil være en forudsætning for at få partiet retur, at de islandske myndigheder vil attestere for, at det er det samme parti dun, der returneres til Grønland, samt at det ikke har været i kontakt med materiale fra andre dyr, der kan udgøre en risiko for smitte. Fødevarestyrelsen vil tage kontakt til MAST omkring dette. Delkonklusion: Det lyder måske mere kompliceret end det er, men processen kan være gan- ske hurtig. For man opbygget lidt erfaring med dette og med etablerede faste gode samar- bejdspartnere, burde formaliteterne kunne klares smertefrit. Indsamlede dun fra Nuuk, klar til grovrensning. Dette gøres med fordel over et net, i dette tilfælde var en gammel krabbetejne et udmærket alternativ. Efter grovrens lægges dun til tørring/ opbevaring. I denne periode rømmer resterende levende utøj dunene. Dun bør opbevares ventileret og tørt, aldrig i plastiksække eller tilsvarende. 18

19 Hvor meget ederdun kan der blive tale om i Grønland? Igen er der her stor forskel på erfaringer fra forskellige indsamlingssteder. I Canada regnes der med blot 6 gram renset dun fra en rede, i Island mellem 12 og 15 gram og mellem 10 og 15 gram i Norge. Dette er renset- dun- udbytte af en rede. Typisk indeholder en rede gram urenset dun. Det er altså tale om en større mængde indsamlet dun materiale mv., som bliver til en relativ lille mængde renset dun indsamlingen ved Nuuk gav 8570 gram urenset dun, denne mængde blev i første omgang reduceret ved en grov rensning (rystet voldsomt) herefter blev 5500 gram sendt til rensning i Island. Af disse 5500 gram blev der frembragt 1800 gram ren- set dun. 33 % udbytte må siges at være højt og skyldes en dedikeret indsats for at fjerne skidt allerede ved indsamling og efterfølgende grov rensning. Kort over udbredelse af almindelig ederfugl i Grøn- land, med angivelse af maksimale kolonistørrelser. Kilde: GN Ederfugls udbredelse og trækruter i Grønland og Canada. Ederfuglen yngler langs kyststrækningerne indenfor den stiplede linje. Kilde: GN 19

20 Delkonklusion: Grønland huser pt. i omegnen af ynglende ederfugle par. For et hurtigt regne- stykke kan vi sige det er lig et meget optimistisk redeindsamlingspotentiale på (ikke alle reder giver dun, ikke alle reder vil blive høstet mv.). Forudsætter vi et indsamlingsvolu- men på 10 gram renset dun/rede, så har Grønland i runde tal gram renset dun at gå på markedet med årligt. Markedsværdien af disse 500 kilo er rundt regnet EUR. Selv med en stor del uvished omkring dette tal, så giver det en indikation af hvor det økonomiske potentiale pt. ligger for en gros salg af dun. Ca. 3 kg islandske ederdun. Kilde: Farmers Association of Iceland 20

21 Lovgivning Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. 8, stk. 2: Det er ikke tilladt i perioden 15. april 15. september, at skyde eller på unødig vis at frembringe forstyrrelser, herunder sejlads inden for en afstand af en fuglekoloni på 200 meter hvis kolonien er en ø eller halvø, der er beboet af ederfugl, tejst lunde, havterne eller andre må- gefugle end ride. 10.: Ud over de særlige fredningsbestemmelser for fuglekolonier og fuglebeskyttelses- områder i 8-9, er det overalt i Grønland ikke tilladt at beskadige eller på anden måde forstyrre nyligt anlagte eller beboede reder, samt æg og unger af vilde fugle. Der dispenseres udelukkende fra bestemmelserne i fuglebekendtgørelsen til veterinære, vi- denskabelige og undervisningsmæssige formål, samt sikring af kommunikationsmæssige for- hold og flytrafik sikkerhed. Ederduns indsamling, med henblik på erhverv, kan næppe place- res under nogle af disse dispensationsregler. Delkonklusion: En ændring i lovgrundlaget er nødvendig. Det reelle arbejde ligger i en opdatering af den så- kaldte Ederfuglevarp af 21. juni 1954 eller tilvejebringelsen af anden lovmæssig ramme som kan fastsætte regler for adgang til indsamling af dun i kolonierne. Arbejdet med ændringer i det aktuelle lovgrundlag pågår ved Selvstyrets Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN). Hjemmelavet skiltning på ederfugle ø, ved Vega. Skiltning på Island, med samme formål. Kilde: Farmers Association of Iceland 21

22 Uddannelse/information/tilladelse Såfremt der skal indsamles dun i et større kontrolleret omfang i Grønland, foreligger der et nødvendigt arbejde i forbindelse med træning af indsamlere. Der har ikke været tradition for en indsamling på denne skala i mange år og det skønnes at aktiviteten igennem tallet og dele af tallet foregik på en uhensigtsmæssig måde 25. Enhver forvaltning af naturlige res- sourcer, skal tilstræbe en bæredygtig tilgang og på dette grundlag er det vigtigt at indsamlere har modtaget træning/uddannelse. Dette skal gøre dem i stand til at varetage deres varp så det giver størst muligt udbytte og forstyrre ederfugle bestanden mindst muligt. Delkonklusion: Det er ikke kompliceret at indsamle ederdun, men det er vigtigt at være opmærksom på nogle enkelte forholdsregler, dette vil gavne både økonomi og biologi. Givet Grønlands geografiske udstrækning vil det være omkostningstungt at tilbyde fysisk undervisning. En løsning bør i stedet være internet, dvd og brochure baseret. En model hvor der kun kan opnås tilladelse til at ansøge APNN om indsamlingsret efter deltagelse på kursus, kunne foreslås i denne sam- menhæng. Enhver der for tildelt x antal kolonier, må have eksklusiv ret til indsamling her, men også ansvar for at forvalte området hensigtsmæssigt. Man kan ikke benægte at ressour- cen er begrænset. Befries dunindsamling helt for de nuværende lovmæssige restrektioner, herunder jagttider og begrænset adgang til kolonierne, vil der næppe være grundlag for et voksende kommercielt erhverv. Udover evt. negativ biologisk påvirkning, ville erhvervets rammer være væk. 25 Ederdun Tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Projektrapport Bioforsk Nord , side 4 22

23 SWOT analyse SW- OT Helpful Harmful Internal Origin External Origin Strengths Stort potentiale/mange kolonier Grønland har tidligere været stor på markedet Mange har udtrykt interesse for projektet Ederfuglebestand synes at være i fremgang Opportunities Lokal udvikling Biindtægt Ederfugle bestand beskyttelse Alternativt erhverv Branding af Grønlandsk produkt Bæredygtigt produkt potentiale Weaknesses Kolonierne er spredte og ikke nær bebyg- gelse Traditionen har ikke været udbredt længe Harmonerer ikke med højt jagttryk/stor bi- fangst Ingen rettigheder/koncessions lovgivning pt. Ingen effektive rensningsmuligheder i Grønland pt. Grønland er ikke etableret på markedet Threats Markedet mangler gennemsigtighed Falsk markedsføring af ederdunsprodukter Island dikterer prisen qua markedsandel og prisen er her pt. presset i bund 23

24 Afrunding Det svære ved at opbygge et ederdunserhverv i Grønland er ikke selv indsamlingen, den over- stås hurtigt og uden de store problemer. Udfordringen ligger i at skabe et solidt fundament og nogle fornuftige rammer, hvor indenfor erhvervet kan udvikle sig. Fundamentet i denne sammenhæng må være en sund ederfuglebestand i vækst og en viden om hvordan man griber indsamling, rensning og produktion an. Rammerne består dels af de lov- og forvaltningsmæs- sige rammer, samt evnen, fra erhvervets side, til at kunne opbygge, sikre og beskytte et kvali- tetsprodukt. Foreliggende rapport har som erklæret sigte at være med til at danne dette fun- dament. Det er håbet at læseren mener at målet er ramt. Rapportens start gav også løfte om besvarelse af en række Hv- spørgsmål, i nedenstående voves et par bud på dette. v Hvad er Grønlands ederduns potentiale, tons/økonomi: Pt. i omegnen af 500 kg/renset dun/år. Men sandsynligvis mindre. Ca EUR af- hængig af svingende markedspriser. v Hvad er succes kriteriet for projektet?/ for erhvervet /for ederfuglebestanden? Projektet succes kriterier er opstarten af et nyt økonomisk og biologisk bæredygtigt erhverv. Erhvervet succes afhænger af de private aktørers målsætninger. For bestan- den er det en sund udvikling som sikre at ressourcen kan benyttes fremover. v Hvornår skal dunene indsamles? Dun bør forsøges indsamlet under rede perioden, omkring en uge før ægklækning. Det præcise tidspunkt fastsættes afhængigt at geografi og sæsonens udvikling. Typisk om- kring juni/juli. v Hvornår skal projektet blive kommercielt? Gerne allerede i sommeren Det anbefales dog at man starter forsigtigt op, even- tuelt med en fastsat forsøgsperiode. v Hvor skal dunene indsamles? Hvor de kan findes baseret på lokal viden. Denne lokale viden skal sammen med GN s data danne udgangspunkt for fastsættelsen af definerede indsamlingskolonier. v Hvor skal dunene renses? De kan håndrenses i Grønland. Dog anbefales det at sende dun til maskinrensning i Is- land, hvor man har stor ekspertise på området. Den Islandske Farmers Association er en kontakt formidler til Islandske renserier. Det kræver veterinærgodkendelse at udfø- re dunene fra Grønland, ligesom myndighederne i modtager landet skal godkende im- porten. v Hvem skal købe dunene/dunprodukterne? Rå dun kan sælges via islandske renserier eller andre kontakter. Markedet er særligt EU og Asien. Den største værdiskabelse ligger dog i salg af færdige produkter og fra projektgruppens side er dette også et klart ønske. 24

25 v Hvilken metode skal bruges til rensning? Der er ikke analyser der demonstrere at håndrensning giver et overlegent produkt i forhold til maskinel rensning. Maskinel rensning er hurtigst og nemmere at overskue. Dog kan peak belastninger i Island betyde at islandske renserier prioriterer egne producenter og grønlandske dun kommer bagest i køen. v Hvilket niveau i værdi- kæden skal Grønland opnå? Det er i sidste ende op til ambitioner, ønsker, erfaringer og kreativitet i erhvervet. Men det er klart at den store økonomiske gevinst ligger i slutproduktet. Det er både her hvor udfordringer og muligheder er størst. v Hvordan involveres/motiveres/vejledes indsamlere? Undervisningsmateriale er nødvendigt i denne sammenhæng. Det er ikke kompliceret at indsamle dun, men med ønsket om at sikre høj dun kvalitet og mindske forstyrrelse i kolonien er der en best- practice tilgang som skal følges. v Hvordan sikres kvalitet, varemærke og brand? Produktet står med en fantastisk brand mulighed, men et negativt rygte eller forsøg på falsknerier kan hurtigt ødelægge et godt brand. Erhvervet må således være indstillet på fra begyndelsen at tage skridt mod at sikre produktet integritet eventuelt gennem en formåls dedikeret brancheforening. v Hvilke rettigheder og krav skal gøre sig gældende for indsamlere? Hvis lovgrundlaget tilvejebringes for en tildeling af tilladelse bør denne tilladelse sikre at indehaver har eksklusive rettigheder til at færdes i kolonien, med henblik på at ind- samle dun i redeperioden, sammen med personer som er udpeget af denne og gjort Departementet bekendt. Der foreslås også en moniteringspligt tilknyttet således at der indsamles lokale erfaringer og biologiske data. Yderligere bør der påhvile et ansvar for at holde kolonien/øen ryddet for efterladenskaber, og evt. kan man overveje om der skal indføres skadedyrsbekæmpelse. v Hvem skal foretage indsamlingen/hvem skal koordinere denne? Indsamlingen bør, for så vidt muligt, foretages af nogle af de samme personer hvert år. En koordinerende forvaltningsenhed ville ligge naturligt under Departementet for Fi- skeri, Fangst og Landbrug. Lokal brugerinddragelse ved tildeling af indsamlingstilla- delser, bør være en selvfølgelighed. Hvilke restriktioner der skal være i forbindelse med adgang til indsamlingen, hvorvidt muligheden skal reserveres for en bestemt gruppe, eksempelvis erhvervsfangere, eller lignende overvejelser, er op til landspoli- tisk beslutning. Koordinering kan finde sted igennem eksisterende foreninger eller en ny dedikeret forening kan opstartes. Herigennem bør der også arbejdes med kvalitets- sikring og certificering af ægte grønlandske ederdun. 25

26 Bidragsydere til indholdet af denne rapport BioForsk Nord, Tjøtta Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) Farmers Association of Iceland (Bændasamtök Íslands) Grønlands Naturinstitut (GN) Sammen Slutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK) Bilag 1. Biologisk rådgivning vedrørende indsamling af ederfugledun, af 28. oktober 2011, Grønlands Naturinstitut (J.nr ) 2. Skema til anmodning om udstedelse af veterinærcertifikat for trofæer der skal sendes fra Grønland til EU. (Rekvireret fra dyrlæge embedet i Ilulissat, under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) 3. Veterinærcertifikat/Health Certificate (Rekvireret fra dyrlæge embedet i Ilulissat, under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) 4. Landsrådsvedtægt om ederfuglvarp (anno 1954/ J.nr. I /47) 26

27 Udvalgte referencer Bédard J, Nadeau A, Giroux J- F, Savard J- P (2008). Eiderdown: Characteristics and harvesting procedures. Société Duvetnor Ltée and Canadian Wildlife Service, Environment Canada, Québec Region. Québec. 48 pp. Carlsen T.H. (2010). Ærfugldun - tradisjon, næring og bærekraftig forvaltning av en eksklusiv ressurs. Bioforsk Nord Tjøtta. Årsrapport for NORA- prosjekt, pp. Carlsen T.H. (2011). Ærfugldun - historie, biologi, verdiskaping og sirkumpolart samarbeid. Bioforsk Nord Tjøtta. Konferanserapport, 16 pp. Rasmussen, L.M., Ynglefugle ved Akia, Vestgrønland, juni Teknisk rapport nr. 82, Pinngortaleriffik, Grønlands Naturinstitut. The Joint Working Group on the Management of the Common Eider Québec Manage- ment Plan for the Common Eider Somateria mollissima dresseri. A special publication of the Joint Working Group on the Management of the Common Eider, Québed, 44 pp. Udvalgte hjemmesider Illustrationer: Alle billeder i rapporten er fra Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsaf- deling, med mindre andet er nævnt. Udskrift af rapporten kan rekvireres ved Kommuneqarfik Sermersooq Erhvervsudviklingsafde- ling, Nuukullak 35, 3900 Nuuk. E- mail: / Tlf Jr. Nr

28 28

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8, 13, stk.

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle. I medfør af 5, 35, 36, stk. 2 og 60, stk. 2 i landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse samt 8,

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter

Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Læs mere

DIN 1m 2 coffee shop.

DIN 1m 2 coffee shop. DIN 1m 2 coffee shop. DIN 1m 2 coffee shop. Hvad siger du til at løfte din virksomhed med et komplet sortiment af lækre kaffespecialiteter? Det eneste, du skal bruge, er 1 m 2 og den nye NESCAFÉ Milano

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Alt du behøver at vide som Maker på Crate

Alt du behøver at vide som Maker på Crate Alt du behøver at vide som Maker på Crate København, april 2015 Crate er dit sted! Det er dine produkter og det er din butik. Vi er vildt begejstrede for at have dig med ombord og vi er sikre på, at vi

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Svar på spørgsmål nr. 95 til Landsstyret på baggrund af deltagelse i seminar vedrørende sælskind d. 13. oktober 2008

Svar på spørgsmål nr. 95 til Landsstyret på baggrund af deltagelse i seminar vedrørende sælskind d. 13. oktober 2008 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Hr. Landstingsmedlem Ane Hansen HER

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri

BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014. Vejen til det gode byggeri BYGGE OG ANLÆGSKONFERENCE 23-24 SEPT. 2014 Vejen til det gode byggeri Jesper Johannesen Direktør Sikuki Nuuk Harbour A/S Før anlægschef i Departement for Boliger - før direktør INI Byggeteknik INI Bygningsingeniør

Læs mere

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden

VSA. Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden VSA Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer for hele værdikæden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan skaber vi et overblik over produktionen, så vi kan skabe forbedringer

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 Hvad er forskellen på den nye og den gamle aftale?... 3 Hvorfor

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog fjerkrævirksomheder

Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog fjerkrævirksomheder Fødevarestyrelsen KONTOR FOR INTERNATIONAL HANDEL J.nr.: 2011-20-7560-00004/LTM Revideret d. 22.05.2015/LIGA Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier)

Fast moniteringsprogram (ca. 32 kolonier) Supplerende optælling GN (ca. 25 kolonier) Antal aktive reder Pinngortitaleriffik Outi Tervo AC Fuldmægtig Afd. for Fangst, Jagt og Landbrug 3900 Nuuk Nuuk den 10. oktober 2013 Biologisk rådgivning om ederfugl, oktober 2013 Efter aftale med Afdeling

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner NOTAT Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 26 13 61 34 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I disse dage er det ti år siden, at EU s øst- udvidelse

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Veterinær til barselsvikariat i Grønland søges

Veterinær til barselsvikariat i Grønland søges Frist: 15.08.2016 Veterinær til barselsvikariat i Grønland søges Til Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug hos Veterinær og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG), er et barselsvikariat

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og

Læs mere

Genanvendelse af tagpap

Genanvendelse af tagpap «From Roof to Road» Innovative recycling of bitumen felt roofing material Genanvendelse af tagpap Karsten Rasmussen 11. maj 2012 1 Workshop genanvendelse af tagpap Indhold Historien Konceptet Udfordringerne

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

En grøn forretningsløsning

En grøn forretningsløsning En grøn forretningsløsning Miljøvenlig vådrensning med økonomiske muligheder electrolux professional lagoon-vådrensning 2 electrolux Electrolux professional Professional Cleaning lagoon-vådrensning Sector

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder.

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del Bilag 92 Offentligt Talepapir 24. februar 2016 Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere