Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning inspirationshæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning inspirationshæfte"

Transkript

1 Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning inspirationshæfte for UU-vejledere og gennemførelsesvejledere i ungdomsuddannelser 1

2 Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning inspirationshæfte for UU-vejledere og gennemførelsesvejledere i ungdomsuddannelser Udgiver Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Ansvarshavende redaktion Carla Tønder Jessing Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Copyright 2008 Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Layout VIA Kommunikation ordrenr. 333 Tryk CC Tryk i/s ISBN

3 Indhold Forord Indledning Unge med særlige behov for vejledning Hvordan afgrænses og forstås unge med særlige behov for vejledning? Hvordan mødes de unge af uddannelsessystemet? En kontekstuel forståelse Konkrete vejledningstiltag Sven Mørchs projektmodel Udvikling af kollektiv vejledning rettet mod elever med fravær ved overgangen til EUD Det aktuelle projekt Præcisering af problemet med inddragelse af kontekstteori og indsatsteori Mål og resultater Plan og indsats Før gruppevejledningen Under gruppevejledningen Evaluering af projektmål Anbefalinger til udvikling af gruppevejledning Anbefalinger til fremtidige projekter

4 5.0 Kvalificering af overgangen til EUD Problembestemmelse Kontekstteori Resultater Indsatsteori Erfaringer Uddannelsesplaner Kompetenceafklaring Samarbejdsrammen for kvalificering af de unges overgang spiller en væsentlig rolle Udviklingsperspektiver og anbefalinger Udvikling af tværsektorielt samarbejde Hvad er problemet? Hvilken indsats er der behov for? Hvilket resultat skal opnås? Indsatsteori: Hvad virker og hvorfor? Erfaringer Betingelser for samarbejdet Vejledningsfaglige vurderinger Dialog Opsamling og diskussion Opsøgende vejledning og udvikling af redskaber og metoder til kollektiv vejledning Samarbejde mellem overgangsvejledere og gennemførelsesvejledere med henblik på kvalificering af uddannelsesplanerne Tværsektorielt samarbejde Anbefalinger til fremtidige projekter med udvikling af særlig vejledning Litteratur

5 Forord Dette hæfte er et resultat af VUE-projektet: Vejledning af unge med særlige behov for vejledning. Projektet har primært været et udviklingsprojekt, hvor tanken har været, at der i samarbejde med repræsentanter for UU-centre og lokale ungdomsuddannelser skulle idégenereres, udvikles, afprøves og evalueres forsøg med tværsektorielle vejledningsaktiviteter for udvalgte målgrupper med særlige behov for vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne. Der har været arbejdet med tre modeller udviklet lokalt tre forskellige steder i landet. Det overordnede mål har været at styrke overgangsvejledningen mellem grunduddannelse og ungdomsuddannelse. Dette hæfte skal inspirere andre vejledere, der har lyst til at gå i gang med forskellige former for udviklingsarbejde i relation til vejledning om overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. De tre meget forskelligartede udviklingsarbejder har taget afsæt i, hvad de involverede vejledere havde påtrængende interesse for og ønske om at udvikle. Tilsammen danner de en vifte af problemstillinger og eksempler på udviklingsfelter af generel interesse. Erfaringerne præsenteres i tillempet og fremadrettet form i anonymiseret udgave, da projekternes søgende og åbne karakter ikke skulle begrænses af hensyn til offentliggørelsen. Adjunkt, phd. Jette Larsen Professionshøjskolen VIA, projektmedarbejder i VUE Adjunkt, cand.pæd.ant. Barbara Day Professionshøjskolen VIA, projektmedarbejder i VUE Lektor Lis Boysen Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE Lektor, cand.scient.soc. Morten Anker Hansen Professionshøjskolen VIA, projektmedarbejder i VUE 5

6 1.0 Indledning Bekendtgørelse om vejledning 1 prioriterer vejledning af elever med særlige behov for vejledning. Et begreb, der volder vanskeligheder at definere og afgrænse i praksis. Sammenhængen mellem definitioner og den vejledning, der modsvarer definitionen, er også kompleks 2. Men sammenholdt med målet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, sætter det fokus på styrkelse af vejledningen i overgangen for unge, der viser sig at få særlige behov i relation til at kunne se mening i og træffe valg af en ungdomsuddannelse. Da langt de fleste unge faktisk påbegynder en ungdomsuddannelse, men frafaldet efterfølgende er betydeligt, skal fokus i lige så høj grad rettes mod mulighederne for, om en bedre vejledning, herunder forventningsafstemning, kan imødegå en del af det tidlige frafald. Derfor er det tværsektorielle samarbejde vigtigt. Udvikling og differentiering af vejledning af unge med særlige behov for vejledning, herunder samarbejde dels mellem overgangsvejledere og gennemførelsesvejledere, dels mellem uddannelses- og erhvervsvejledere og de øvrige instanser, der er involveret i den unge, ses som et væsentligt element i formindskelsen af frafaldet. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 3 understreger betydningen af en fokuseret og differentieret vejledning rettet mod forskellige grupper af unge. Af andre anbefalinger af relevans for dette projekt kan nævnes bedre brug af uddannelsesplaner (præcise krav til indholdet og brug i indledende fase af ungdomsuddannelserne), opsøgende vejledning og udvikling af redskaber og metoder til kollektiv vejledning for at opnå bedre ressourceudnyttelse. EVA anbefaler desuden en systematisk dataoverførsel mellem overgangsvejlederne og uddannelsesinstitutionerne med oplysning om, hvorvidt der er behov for at støtte den pågældende unge. Dette angives som en forudsætning for at nå gruppen af unge med særlige behov for vejledning, som netop er defineret ved deres behov for støtte 4. 1 Gældende i projektperioden: Lov nr. 559 af 06/06/2007 Gældende, LBK nr. 770 af 27/06/2007 Historisk 2 Dette projekt bygger på et andet videncenterprojekt: Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. Se 3 Danmarks Evalueringsinstitut 2007: Vejledning om valg af Uddannelse og erhverv 4 Danmarks Evalueringsinstitut 2007: Vejledning om valg af Uddannelse og erhverv side 10 6

7 Formålet er både at skabe progression i vejledningen og at sætte hurtigt og målrettet ind med støtte, f.eks. ved ordblindhed Dette hæfte giver et bidrag til, hvordan vejlederne kan arbejde med, at vejledningslovens fokus på de særlige behov for vejledning og samarbejdet herom udmøntes i vejledningspraksis. De tre udviklingsprojekter har beskæftiget sig med henholdsvis: Udvikling af kollektiv vejledning for elever, der har fravær fra starten af deres ungdomsuddannelse (projekt for en vejledningsenhed, bestående af tre gennemførelsesvejledere på en teknisk skole) Kvalificering af overgangen til EUD gennem bedre overførsel af information om den unges behov og gennem kompetenceafklaring som led i at afklare behov for særlig vejledning (tværsektoriel gruppe bestående af UU-vejleder og to gennemførelsesvejledere fra samme enhed) Udvikling af tværsektorielt samarbejde via dialogforum (tværsektoriel gruppe bestående af UU-vejleder og to gennemførelsesvejledere fra henholdsvis handelsskole og teknisk skole) 7

8 2.0 Unge med særlige behov for vejledning Der er gennemført og analyseret fire fokusgruppe-interviews med vejledere på forskellige ungdomsuddannelser og UU-centre for at belyse, hvordan vejledere forstår overgangsvejledning i forhold til unge med særlige behov for vejledning. Vi søgte svar på: Hvordan gruppen i praksis afgrænses, forstås og mødes af de involverede vejledere. 2.1 Hvordan afgrænses og forstås unge med særlige behov for vejledning? Der formuleres ikke en definition af særlige behov for vejledning i nogen af interviewene. Der arbejdes hverken set på tværs eller i de enkelte institutioner med en fast definition af særlige behov for vejledning. Nogle steder udtrykkes der klart, at vejlederne ikke arbejder efter en fast definition. De mener ikke, at det giver mening eller kan lade sig gøre. Gruppen med særlige behov for vejledning ses som fleksibel eller flydende. Særlige behov for vejledning er udtryk for livsbetingelser. Livsbetingelser er netop noget, som er bevægeligt og foranderligt. Det bliver særlige behov for vejledning derfor også. Typiske udtalelser om særlige behov for vejledning lyder: Det faglige er ikke nødvendigvis det, der gør, at man er i en gruppe med særlige behov som regel er det et samspil mellem personlige, sociale, faglige, kammeratskabsmæssige og hjemlige forhold. Ondt i livet, fagligt svage, usikre og sårbare unge, unge som mangler personlige og sociale kompetencer, dårligt socialt netværk, ensomme unge. Det er svært at definere, hvem der er frafaldstruet, der er også risiko for stigmatisering. 8

9 Forståelsen af unge med særlige behov for vejledning som en særlig gruppe kan udlægges som et mangelsyn. Det er vigtigt at kunne se, om de unge er i problemer. Men hvis dette bliver det eneste perspektiv, vil det give et for ensidigt billede af de unge, hvor faren for stigmatisering er nær. Risikoen er at fastholde unge som hjælpeløse og dermed afhængige af hjælp, f.eks. fra vejlederne. 2.2 Hvordan mødes de unge af uddannelsessystemet? Nogle UU-vejledere mener, at der er skabt unødvendige barrierer i ungdomsuddannelserne. De giver udtryk for, at de faglige uddannelser har bevæget sig mod en større grad af boglighed. Det kan have baggrund i det politiske niveaus forsøg på at kvalitetsudvikle og løfte faglighed. Eksempler på interviewudtalelser: Mange uddannelser gøres meget boglige. Der kunne godt være nogle praktiske fag, som man senere kan bygge oven på. Det faglige udvalg på X-købing ungdomsuddannelsescenter har besluttet, at man skal have 6 i alle fag. Karaktersystemet er blevet en kilde til sortering af unge, også på de faglige uddannelser. Det betyder, at der ikke bliver plads til en misser, og det kan betyde et yderligere pres på ikke-bogligt orienterede uddannelsessøgende. Den unødvendige bogliggørelse, som det formuleres af nogle af UU-vejlederne, kan tolkes som et partsindlæg af én institution om en anden institution. Det kan dog også tolkes som empati og forståelse for mange af de unge, vejlederne møder. En forståelse som ikke tager udgangspunkt i, at de unge har individuelle mangler, men tværtimod retter blikket mod, hvilke betingelser omgivelserne (her uddannelsesinstitutionerne) stiller til rådighed. I forbindelse med dette peges på et andet aspekt som medvirkende til, at der bliver skabt særlige behov for vejledning i forhold til nogle unge. Det handler om, at skolekulturen har udviklet sig i retning af en individualisering. Det betyder, at det bliver sværere at finde støtte og hente ressourcer i et fællesskab eller kammeratskab. Her kommer de unge, som ikke er bogligt mindede, igen i en situation, der kan udløse særlige behov for vejledning. Som vejledere fra EUD siger: De unge har behov for at føle sig som en del af et fællesskab, men EUD er blevet meget individualiseret. 9

10 2.3 En kontekstuel forståelse Vejledernes dilemma med at skulle definere elever med særlige behov for vejledning og samtidig se på, at systemet medkonstruerer særlige behov, udfoldes af Gudmundsson og Jensen 5. De har gennemført omfattende forskning i unge med særlige behov (ikke for vejledning, men i en generel forståelse). Gudmudsson og Jensen finder, at de krav, der stilles af skolerne, (med)skaber de særlige behov. I deres forståelse lægges der vægt på, hvordan systemerne møder de unge, og derudover fremhæves kompleksiteten i de særlige behov. Deres empiriske materiale understøtter, at man skal være forsigtig med diagnoser det er først i de forskellige forløb, som de unge deltager i, at deres evner viser sig og udvikles. De unge forandrer sig i mødet med de tilbud, de deltager i. Det vil sige, at en forståelse af konteksten er vigtig. Materialet fortæller om mangel på netværk, om nye former for social marginalisering og om begrænset social kapital. De unge er ikke blevet udstyret med evner til at skabe sociale forbindelser og relationer, hvorfor rum for fællesskabsdannelser i institutionerne bliver vigtige. De fleste unge i undersøgelsen er praktisk orienterede. Men kommunikations- og samarbejdsvanskeligheder blokerer ofte for en udvikling af den praktiske orientering. Barriererne i forhold til udvikling og overgang til voksenlivet behøver altså ikke at være boglige. Og der er stor forskel på, om boglige svagheder hænger sammen med en praktisk orientering eller med et lavt selvværd. Ungdomsforskeren Sven Mørch 6 fremhæver i tråd hermed, at unges integration i samfundet handler om mange aspekter af deres liv, hvor det i stigende grad overlades til de unge selv at finde ud af, hvad de skal kunne senere i livet og hvilke kompetencer, de skal forlade undervisningssektoren med. Så samtidig med at der er en stigende opmærksomhed på, at de unges udvikling er central, opstår der en usikkerhed med hensyn til, hvad de mere præcise udviklingsmål er. En usikkerhed, som ofte fører til, at udviklingsmålene knyttes mere til den enkelte end til den fremtid, som de skal kunne klare sig i. Forudsætningen for at være i stand til at klare de mange udfordringer synes knyttet til, at unge har succes i uddannelsessystemet og udvikler en positiv selvopfattelse og tro på sig selv. Og her er det tydeligt, at alle ikke står ens. 5 Gudmundsson, G.; Jensen, N.R. 2005: Pædagogik for unge med særlige behov: En forskningsbaseret udredning om, hvad der virker. DPU 6 Mørch, S. 2007: Unges læring. Artikel i Ungdomslivet i forandring s Ungdomsringen

11 2.4 Konkrete vejledningstiltag Vejlederne nævner det at være opsøgende som væsentligt. Det kan være, når de unge er startet på ungdomsuddannelserne, eller inden de starter, f.eks. ved at tilbyde gruppevejledning. Screening og spotningsskemaer nævnes i sammenhæng med opsøgende arbejde. F.eks. bliver uddannelsespapirer screenet for, om der er unge, der kan få særlige behov for vejledning, og disse opsøges derefter. På teknisk skole kan kompetenceafklaringen bruges til at få øje på særlige vejledningsbehov: I løbet af de første 14 dage skal teknisk skole finde ud af, hvad det er for elever, vi har med at gøre, og hvordan de arter sig i forskellige sammenhænge. Vi gennemfører screening f.eks. i dansk og lader dem udføre praktiske opgaver eleverne vurderes mht. tilgang til opgaven, selvhjulpethed, forståelse, håndelag, omgængelighed, engagement etc. Det giver et billede af, hvordan eleven fungerer, også socialt. Screeningen kan medføre, at eleven tilbydes et 40 ugers specielt grundforløb for at give de unge struktur og ro til at afklare sig selv i forhold til det videre uddannelsesforløb. Den nye kontekst, som eleven befinder sig i på ungdomsuddannelsen, kan stille helt nye krav, men også åbne helt nye muligheder for eleven. Det bliver tydeligt, hvis man tænker på, hvor forskelligt den samme unge kan opleves i forskellige sammenhænge: Familie, skole, klub, praktik. Der er forskel på, hvordan man forventes at agere i de forskellige sammenhænge, og hvilke forskellige muligheder og rammer de unge har for handling. Det perspektiv, som man anlægger gennem sin praksis som vejleder, udpeger de aspekter af de unge, man finder relevante. F.eks. er der, som beskrevet overfor, på den ene side elever, som har brug for hjælp. Måske ligefrem i form af, at de skal screenes for svagheder, som de ikke selv er klar over, at de har, i forhold til at kunne gennemføre en bestemt uddannelse. På den anden side kan disse bestræbelser udvikle eller cementere en fortælling om eleven som én, der har svært ved at gennemføre en uddannelse uden en hjælp. Heri ligger faren for stigmatisering. Med dette er der optegnet et dilemma, som vejledere må inddrage i deres overvejelser omkring indsats i forhold til særlige behov for vejledning. 11

12 Mørch påpeger, at den største udfordring består i, at problemunge ikke skal ses som unge med problemer, men som unge i problemer. Det betyder, at man ikke skal starte sin opmærksomhed med at udpege unge, men med at se på, hvilke former for udfordringer, som unge står i. Man må se på (Mørch) 7 : 1. Hvilken opgave eller situation er den enkelte stillet over for? 2. Hvilke betingelser råder den enkelte over? Altså hvilke muligheder er der for handling? 3. På hvilke måder bruger (vælger) den enkelte de betingelser, som han/hun har til rådighed? 7 Mørch, S. (2003): Projektbogen - Teori og metode i projektplanlægning. Rubikon udgave 12

13 3.0 Sven Mørchs projektmodel Vi har valgt at bruge Sven Mørchs projektmodel som inspiration for både, hvordan vi vil foreslå, at man tænker udviklingsprojekter i relation til vejledning af unge med særlige behov for vejledning, og som skabelon for fremstilling af de tre udviklingsprojekter, vi har deltaget i sammen med UU- og gennemførelsesvejledere. Mørch 8 definerer et projekt som en planlagt og organiseret aktivitet, som har til formål at håndtere en opgave eller et problem på en sådan måde, at der opnås en forandring. Baggrunden for projekttankegangen skitseres: Vi ønsker at gøre noget, uden at vi er helt klar over, om det vi gør, er det rigtige. Vi forsøger os frem Vores forsøg må planlægges og koordineres, især når der deltager flere parter, selv om vi til dels kan være usikre på, om vores projekt nu også løser alle de problemer, som vi er optagede af Projektets resultater må gøres klare, så vi kan vurdere, om det var et godt forsøg, og om vi skal prøve igen på samme måde Inden man går i gang med at lave en plan, må man overveje: 1. Hvad er problemet? 2. Hvilken form for indsats skal udvikles og gennemføres? 3. Hvad vil det sige at opnå resultater? 8 Ibid, s

14 Overvejelserne om forløbet kan anskueliggøres i følgende figur: Indsatsteori d Problem Plan Indsats a e f Succesmål c Resultater Kontekstteori b Modellen kan forekomme kompliceret, men skal forstås som inspiration til, hvordan man kan overveje, planlægge, gøre erfaringer med og evaluere sin indsats. En af modellens hovedpointer er at udvikle mål for det problem, man arbejder med, før man beslutter hvilken indsats, man vil sætte i værk. Det særlige er, at man ikke går direkte fra problem til plan og gennemførelse af indsats. Modellen arbejder med tre hovedbevægelser: 1. Fra problem til succesmål 2. Fra succesmål til indsatsplanlægning 3. Fra indsatsplanlægning til resultater 14

15 a b c d e f Overvejelser Det første trin er problembestemmelsen, hvor Mørch understreger, at man skal tage udgangspunkt i, hvordan problemet ser ud for målgruppen (altså de unge). Det er ikke dem, der er et problem, det er dem, der skal have løst et problem. For at blive klogere på dette må man tænke kontekstuelt: Hvad er det for komplekse sammenhænge, de unge befinder sig i, hvordan påvirker disse de unges handlemuligheder, og hvordan kan konteksten påvirkes? (kontekstteori) Når problemet er nærmere bestemt, må man overveje, hvad det er for resultater, man ønsker sig skal komme ud af projektet. Hvad vil være succesmål? Hvad kan så være en passende indsats for at nå disse mål, hvordan vil diverse tiltag forventes at virke? (indsatsteori) Efter alle disse overvejelser udarbejder man så sin plan for indsatsen. Samtidig hermed udarbejder man rammer for en evaluering, da man nu har en idé om, hvilke resultater man vil opnå med de(n) specifikke indsats(er). Indsatsen gennemføres, resultaterne evalueres. Eksempler Det er et problem, at der er så meget frafald fra EUD. For de unge kan det være et problem, at de ikke får en uddannelse. De unge befinder sig i et uddannelsessystem, som stiller krav til deres formåen. Kravene kan være svære at leve op til. Uddannelsessystemet kunne give de unge andre betingelser for at leve op til kravene. Målet er at flere unge gennemfører en uddannelse. Kompetenceafklaring og en efterfølgende særlig vejledningsindsats vil gøre det muligt for flere unge at få bedre betingelser for at gennemføre uddannelsen, fordi Der laves en plan for at igangsætte kompetenceafklaring og efterfølgende vejledningssamtaler. Der laves også en plan for, hvordan begge dele evalueres i forhold til, om de bevirker, at flere unge gennemfører. Hvis der ikke er flere unge, der gennemfører, tages det op til overvejelse, om problemet og konteksten er rigtigt opfattet, om indsatserne er det, der skal til, og om der er andre mål, der skulle sigtes efter. Modellen viser, at overvejelser i ét område har indflydelse på andre områder, så man løbende justerer og kvalificerer sin tænkning om indsatsen. Forestillinger om problem, indsats og resultat ændrer sig, efterhånden som de kvalificeres af teori og erfaringer med indsats. Mørch pointerer gang på gang, at de unges egen indsats og erfaringsdannelse må komme i centrum! Følgelig må de unge inddrages i planlægningen af mål og midler og indgå i evalueringen. Her er den unges udsagn omkring forløbet en vigtig tilbagemelding i vejleders evaluering. 15

16 4.0 Udvikling af kollektiv vejledning rettet mod elever med fravær ved overgangen til EUD Hvis man ser på elevernes behov for vejledning som noget kontekstafhængigt, vil skiftet til og starten på teknisk skole (eller en anden ungdomsuddannelse) skabe nye og andre udfordringer og eventuelle behov for vejledning. Et første indicium på, at eleven kan have et særligt vejledningsbehov, kan være et højt fravær. Fraværet kan være udtryk for mange forhold, men bliver også et problem i sig selv, da en vis deltagelse er krævet på mange forløb for at få det godkendt og dermed kunne gå videre. Fravær ses ofte som en forløber for frafald. Derfor ses det som en opgave for vejledningen at samtale med og vejlede de unge med betydeligt fravær. Samtalerne kan have indhold gående fra oplysninger om/indskærpelse af konsekvenserne af fraværet via undersøgelse af, om der er ligger særlige forhold til grund for fraværet, og evt. iværksættelse af støtte til ændring af disse til vejledning om udslusning/skift af uddannelse Problemstillingerne omkring fravær kan rumme flere temaer i relation til vejledningen særlig vejledning for særlige grupper intern organisation opgaver for vejledere opgaver for ledelse/administration opgaver for kontaktlærere hvordan formidler vejlederne til lærerne? fælles udvikling i vejledergruppen I det følgende beskrives et eksempel på udvikling af særlig vejledning for særlige grupper, nemlig elever med for højt fravær. Fremstillingen er inspireret af Mørchs projektmodel, som beskrevet i forrige afsnit. 16

17 4.1 Det aktuelle projekt Baggrunden er et projekt involverende tre fuldtidsvejledere fra en teknisk skoles vejledningsenhed. Projektet drejede sig om udvikling og afprøvning af systemisk inspireret gruppevejledning i forhold til frafaldstruede grundforløbselever. Projektet startede ved skoleårets begyndelse i august 2007 og blev afsluttet med evaluering i december. I perioden blev der løbende afholdt møder mellem vejledere og VUE-medarbejdere. Der er gennemført en serie gruppevejledninger med forskellige elever. Tre af disse under overværelse af en VUE-medarbejder med efterfølgende fælles refleksion. Sluttelig afholdt VUE-medarbejderne tre evalueringssamtaler: Med vejlederne, med nogle af de deltagende elever og med lederen af vejledningsenheden. Den præsenterede model er udviklet med inspiration fra projektets proces og resultater. De indledende overvejelser inden igangsætningen var som følger: 1. Hvad er problemet? Opfølgning på fravær optager meget af vejledernes tid, samtidig med at mål og effekter er uklare. De unge vurderes som havende et særligt behov for vejledning i forhold til at kvalificere deres valg, få øget selvindsigt og større afklaring. Det kan være med henblik på fastholdelse og nedsættelse af fravær eller evt. støtte til skift til produktionsskole, VUC, hf eller andet, de kan trives med. 2. Hvilken form for indsats skal udvikles og gennemføres? Vejlederne har lyst til at undersøge, om vejledningen af elever med meget fravær både kan blive bedre og mindre ressourcekrævende ved brug af systemisk gruppevejledning. 3. Hvad vil det sige at opnå resultater? At elevens incitament til at komme på skolen øges, eller at de træffer et andet valg, dvs. at der bliver færre elever med fravær. At tiden til fraværssamtaler udnyttes bedre. 17

18 4.2 Præcisering af problemet med inddragelse af kontekstteori og indsatsteori Ifølge Mørchs model kvalificerer deltagerne i projektet deres overvejelser inden igangsættelse. Dette kan foregå gennem læsning af teori, studier af internt materiale, samtaler med involverede, supervision eller anden rådgivning/vejledning. I dette projekt foregik der en skriftlig udveksling mellem vejlederne og VUE-deltagerne, hvor VUE stillede spørgsmål til udspillene. Endelig afholdtes et møde, hvorefter der blev konstrueret en projektbeskrivelse. Teoristudier indgik i mindre omfang. Vejlederne i udviklingsprojektet havde en hypotese om, at fravær kunne ses som et symptom på en form for mistrivsel, og at mistrivslen må ses i sammenhæng med mange forskellige faktorer eller sagt på en anden måde: Fraværet kan have mange forskellige årsager, der kan være knyttet til den enkelte elev, til hans/hendes omgivelser uden for skolen eller til skolemiljøet, og have sammenhæng med mere generelle samfundsbetingelser eller -tendenser. I processen diskuterede og ekspliciterede vejlederne deres forforståelser om fravær og mistrivsel og blev nysgerrige på at se det fra elevernes side for bedre at kunne vejlede og støtte disse Hvordan forstår eleverne fraværet, hvorfor giver det mening for dem at blive hjemme, og hvordan kan det give mening for dem at komme i skole? Hvilken rolle spiller læringsmiljøet? I Mørchs model ville man dernæst overveje resultater og succesmål for derudfra at kunne vælge den bedste indsats. Her interesserede vejlederne sig på forhånd for en bestemt indsats, nemlig systemisk inspireret gruppevejledning, både teorien bag og udvikling af den praktiske udmøntning af denne. I denne tankegang (Harck) 9 ser man på problemet i sammenhæng med de relationer, man indgår i. Fokus er på de relationer, der fremkalder og opretholder et problem, frem for på problemet som problem. Forandringspotentialet ligger i den måde, man forstår og forholder sig til problemet på. Hvis man forstår et problem på en anden måde, giver det nye handlingsmuligheder. 9 Harck, Trine H. (2004): Gruppevejledning i et systemisk perspektiv : en guide til en vejledningsmetode for unge med særlige behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Vejle Kommunes forlag 18

19 I en gruppevejledning i systemisk perspektiv kan man eksempelvis arbejde med Synergi-effekt, fællesgørelse Spejling i andre, behov for anerkendelse Eksternalisering af problemstillingen, holde problemet ud fra kroppen En struktureret personlig udvikling Muligheder, fortælling, refleksion (problemet løses ikke, men forstås anderledes og giver nye handlemuligheder) 4.3 Mål og resultater Efter at have kvalificeret forestillingerne om kontekst- og indsatsteorier kan målene præciseres. I dette projekt med afprøvning af systemisk gruppevejledning overfor unge med for meget fravær blev det til: At elevens incitament til at komme på skolen øges eller at de træffer et andet valg. Arbejdet skulle gerne munde ud i, at eleverne støttes i At foretage et kvalificeret valg, der giver mening, også på længere sigt! At få handlingsmuligheder til at drage konsekvenser: Personlige Uddannelsesmæssige Og at der sker en forventningsafstemning At vejledernes forståelse af, hvad der kan være af betydning for elevernes incitament til at komme, bliver dybere og formidles til lærerne At få afprøvet gruppevejledningsmodellens styrker og svagheder, også med henblik på vejledning af andre grupper At de samlede vejledningsressourcer bruges optimalt 19

20 4.4 Plan og indsats Når målene og sammenhængen mellem problem, mål og indsats er blevet tydeligere, kan man udarbejde sin plan for indsats. I det aktuelle projekt blev der lagt op til et forløb, hvor hver elevgruppe med stort fravær blev tilbudt op til tre gruppevejledninger med ca. én uges mellemrum. Efter hver gruppesamtale ville der blive taget stilling til, om det var ønskeligt med flere samtaler. Vejlederne udpegede i samarbejde med lærerne unge med stort fravær på de forskellige grundforløb. Disse unge blev tilbudt gruppevejledning ud fra arbejdstesen om, at fraværet skyldtes mistrivsel Før gruppevejledningen Der blev udarbejdet en plan for, hvordan vejledningen skulle organiseres. Hovedpunkterne, som også kan bruges i andre projekter, kan ses nedenfor: Det er vigtigt før gennemførelsen at overveje og aftale: Hvordan skal der samarbejdes med kontaktlærere Hvordan skal der sammensættes grupper Hvordan vil man præsentere en rammekontrakt, f.eks. omhandlende tavshedspligt Det skal være frivilligt, om man vil deltage Invitationen skal være både skriftlig og mundtlig. For at forventningsafstemme kan et indkaldelsesbrev f.eks. omfatte Dato, tidspunkt Orientering om gruppevejledning hvad vil de blive udsat for Tilbagemeldingsfrist 20

21 Vejlederne skal overveje, hvilke temaer man vil bringe ind i gruppen. F.eks.: Hvordan er rammerne på arbejdsmarkedet? Hvad er det, der er det fede ved at blive hjemme? Hvad er mine drømme/mål? Hvad er mine ressourcer? Hvad er mine forhindringer? Kan jeg trække på de kompetencer, jeg bruger i sammenhænge uden for skolen? Hvad er min drøm om et job? Hvad er det bedste ved den her uddannelse? Fortæl en historie om noget, der var rigtig spændende at være med til Hvad tror du, der er godt ved at blive f.eks. tjener? Hvad skal en tjener kunne? Hvordan lærer du det, en tjener skal kunne? Hvad har du let ved/svært ved i forhold til det? Under gruppevejledningen Væsentligheden af nedennævnte forhold blev understreget i processen Fokus for den enkelte samtale afklares via proceskontrakt. Det er vigtigt ikke at have for mange dagsordener. Der må ikke være for mange ting i spil fokus skal være på én ting ad gangen, der så kan anskues fra mange forskellige vinkler Det er vigtigt at være klar over og tydeliggøre: Hvem har ejerskab til dagsordenen hvilken vej skal samtalen forløbe Hvilket perspektiv lægges på samtalen: et tilbageskuende (fravær hvorfor) eller et fremadrettet (hvad kan vi gøre) Der skal gives TID til refleksion mellem spørgsmål Synergi kan opnås ved at få deltagerne til at reflektere i forhold til deres forskellige udsagn Hvis flere vejledere deltager i gruppevejledningen, er det vigtigt med en klar rollefordeling. Ikke for mange vejledere pr. gruppevejledning men gerne to i starten pga. læringsaspektet 21

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Ansøgning om Ny Nordisk Campus Ansøgning om Ny Nordisk Campus 2. Motivation og tilgang til forandringsprocessen Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution, og hvordan vil I skabe forandringen? Vi vil ikke alene være en Ny Nordisk

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere