VIKARBRANCHEN Årsrapport 2013

Transkript

1 DI ANALYSE Årsrapport 2013 > Vikarbranchens omsætning blev hårdt ramt af finanskrisen. Siden har omsætningen derimod været præget af høje vækstrater. Fra til er omsætningen steget med næsten pct. Omsætningen nåede således i op på mia. kr., fra et lavpunkt på, mia. i. Denne markante udvikling er ikke overraskende i vikarbranchen, da branchen generelt er konjunkturfølsom. Når der er fremgang i økonomien, er det let og fleksibelt at anvende vikarer som alternativ til fastansatte. I dårligere tider er det tilsvarende ofte vikarer der bliver skåret fra. Fremgangen i branchens omsætning de seneste år er derfor et signal om, at erhvervslivet efterhånden er kommet sig over finanskrisen, og er begyndt at anvende vikarer igen. Forord Den økonomiske situation Stort fald i branchens beskæftigelse efter krisen Branchens økonomiske sundhedstilstand Branchens nøgletal Færre konkurser i vikarbranchen Nye virksomheder har svært ved at få fodfæste i branchen Strukturelle nøgletal Flere mindre virksomheder i branchen Vikarerne er blevet markant ældre Flere vikarer har en uddannelse Etnicitet Om publikationen Gradvis forbedring af omsætningen Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8, Vikarbranchen Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE SIDE 2

3 SIDE 3 DI ANALYSE FORORD Vikarbranchen er karakteriseret af få store internationalt baserede vikarbureauer, flere mellemstore danske bureauer og en underskov af små specialiserede vikarbureauer. Krisen gjorde et stort indhak i branchens omsætning, og vikarbranchen er fortsat mærket af eftervirkningerne fra krisen. Den indenlandske omsætning har dog siden 2010 stort set haft samme vækstrater som servicebranchen generelt. Beskæftigelsen faldt ligeledes betydeligt under krisen, men siden 2010 har branchen oplevet en årlig bedring. I er der dog stadig færre ansat i vikarbranchen sammenlignet med Under krisen har stadig flere med videregående uddannelser søgt mod vikarbranchen, hvor muligheder for at få erfaring på CV et særligt har tiltrukket de unge. Samlet set er alderssammensætningen i branchen dog steget, hvilket til dels skyldes den almindelige demografiske udvikling og dels, at efterspørgslen efter vikarer i byggesektoren og fremstillingserhvervene er faldet. DI Service vil med Vikarbranchens årsrapport præsentere et samlet overblik over udviklingen i branchens samlede omsætning og beskæftigelse, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. God læselyst! København, maj 2013 Mette Rose Skaksen Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION Forbedret omsætning siden 2009 Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8, Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I løbet af 2000 erne og frem til 2008, hvor finanskrisen ramte, var vikarbranchen præget af høje årlige vækstrater i omsætningen. I kriseåret 2008 oplevede branchen et ret markant fald i omsætningen, hvilket fortsatte ind i Ved udgangen af 2009 nåede branchen lavpunktet med en omsætning svarende til et årsniveau på knapt 8,5 mia. kr. Til sammenligning var omsætningen i oppe på godt 10 mia. kr. Siden dette lavpunkt er branchens omsætning hastigt blevet forbedret. Fra perioden 2010 til er omsætningen således steget med knapt 15 pct. Trods denne stigning er omsætningen endnu ikke er nået op på niveauet fra lige før krisen. At vikarbranchen har oplevet en så markant udvikling efter krisen er ikke overraskende, da det traditionelt er en meget konjunkturfølsom branche. I opgangstider er anvendelsen af vikarer for kundevirksomhederne et nemt og fleksibelt alternativ i forhold til at bruge fastansatte. Tilsvarende stopper kunderne oftest først med at anvende vikarer og andet løstansat personale, før de begynder at afskedige fastansatte. De store udsving i omsætningen skal ses i dette lys. Branchens pæne vækstrater i omsætningen de seneste år skyldes, at erhvervslivet gradvist er ved at komme sig oven på krisen, og dermed i stigende grad anvender vikarer. Det kan samtidig have en effekt, at erhvervslivet trods en stigende årlig omsætning ifølge DI s konjunkturindikator i højere grad er begyndt at få negativer forventningerne til udviklingen i omsætningen. Virksomhederne vil således være tilbageholdende med at ansætte nyt personale, hvilket er til gavn for efterspørgselen efter vikarer. Vikarbranchen er fortsat mærket af eftervirkningerne fra krisen. Udviklingen i løbet af de seneste år vidner imidlertid om, at den indenlandske omsætning er vendt, og siden 2010 har branchen haft positive årlige vækstrater. Sammenlignet med den samlede operationelle servicebranche havde vikarbranchen et væsentligt større fald i den indenlandske omsætning end de

5 SIDE 5 DI ANALYSE Forbedring af den indenlandske omsætning siden krisen Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 2009= Vikarbranchen Servicebranchen Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) øvrige brancher havde i Fra 2010 har vikarbranchen dog stort set haft tilsvarende vækstrater som servicebranchen generelt. STORT FALD I BRANCHENS BESKÆFTIGELSE EFTER KRISEN Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche har beskæftigelsen i vikarbranchen udviklet sig væsentligt anderledes. I perioden frem mod krisens indtog i 2008 steg branchens beskæftigelse hastigere end for hele servicebranchen, men branchen oplevede tilsvarende et større fald efter krisen. Dette fald fortsatte frem til 2010, hvorefter branchen har haft en årlig bedring. Fra perioden 2010 til er beskæftigelsen i vikarbranchen således vokset med ca. 8 pct. En tendens, der er med til at modvirke vikarbranchens genopretning efter krisen, er, at kundevirksomhederne i højere grad end tidligere gør brug af tilskudsordninger, hvilket i et vist omfang med til at minimere efterspørgslen efter vikarer. Beskæftigelsen stiger igen i Udviklingen i beskæftigelsen Indeks 2009= Vikarbranchen Servicebranchen Note : Der er databrud mellem 2008 og Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

6 DI ANALYSE SIDE 6 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Fremgang i regnskabstallene Gennemsnitlige regnskabstal, 2006/07 = 100 Periode 2006/ / / / / / Primært resultat ,8 44,0-5,4 46,5 58,1 Ordinært resultat ,4 27,8 3,5 52,1 53,9 Egenkapital ,2 102,3 129,5 216,8 248,9 Aktiver ,2 91,0 90,4 111,9 129,4 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I dette kapitel beskrives branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Som tidligere nævnt, blev Vikarbranchen ramt særligt hårdt af finanskrisen, hvilket er slået igennem i selskabernes årsregnskaber for regnskabsåret 2008/09, hvor virksomhederne oplevede en væsentlig forværring af regnskabstallene i forhold til året før. Årene efter fortsatte krisen sin negative påvirkning af regnskabstallene. Fra regnskabsåret 2010/11 er billedet vendt og branchen har årligt haft en løbende forbedring af såvel aktiver og egenkapital som primært og ordinært resultat. Det gennemsnitlige primære resultat faldt årligt frem til 2009/10, hvor branchen nåede lavpunktet med et negativt resultat. Siden dette lavpunkt har virksomhederne i branchen forbedret positionen selvom niveauet i 2011/12 stadig er betydeligt lavere end før finanskrisen. Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I 2009/10 havde virksomhederne i branchen et ordinært resultat på kun 3,5 pct. af niveauet i 2006/07. Efterfølgende er udviklingen dog vendt, og det ordinære resultat er gradvist forbedret. Dog var resultatet i 2011/12 kun omtrent halvt så stort som før finanskrisen. På trods af et mindre fald i 2008/09 har egenkapitalen været stigende igennem hele perioden. En stor del af de danske virksomheder har siden finanskrisens udbrud haft fokus på at øge egenkapitalen. De eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset under krisen, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder. Egenkapitalen er dog vokset markant mere end i servicebranchen som helhed. Det samlede niveau af aktiverne i vikarbranchens virksomheder faldt godt 90 pct. i 2009/10, hvorefter det er steget til et højere niveau end før krisen. Samlet set har branchen således ikke haft en markant nedgang i egenkapitalen og aktiverne som følge af krisen. Dette dækker dog over markante udsving imellem branchens individuelle virksomheder.

7 SIDE 7 DI ANALYSE Den positive udvikling ses ligeledes i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital, som er faldet siden 2009/10. Dette er endnu en indikation af, at virksomhederne har haft stort fokus på at konsolidere sig siden krisens start. Der er netop tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital er således faldet fra 42 pct. i 2009/10 til godt 33 pct. i 2011/12. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital fortsætter med at falde Andel af virksomheder med angrebet egenkapital Andelen af virksomheder med underskud fortsætter med at falde Andel af virksomheder med underskud / / / / / / / / / / / / Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for ApS) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I takt med at virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og at branchen har leveret et stigende positivt ordinært resultat siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra 53 pct. i 2008/09 til ca. 37 pct. i 2011/12. Udviklingen er vendt, men der er stadig et stykke til niveauet før krisen, der var på godt 24 pct. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Andelen af virksomheder med konkursretning var i 2011/12 næsten 12 procentpoint lavere end for blot to år siden. Ligesom de øvrige økonomiske indikatorer, toppede andelen af virksomheder med konkursretning først i 2009/10. Dette peger i retning af, at krisen har trukket ud for mange af vikarbranchens virksomheder, hvilket specielt er gået ud over branchens mindre virksomheder og start-ups. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. Færre virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning / / / / / / Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

8 DI ANALYSE SIDE 8 De hårde tider er ikke ovre endnu Nøgletal Periode 2006/ / / / / / Afkastningsgrad 14,5 11,9 7,0-0,9 6,0 6,5 Egenkapitalens forrentning 54,7 62,2 14,9 1,5 13,1 11,8 Likviditetsgrad 119,3 121,8 122,4 143,0 153,7 153,5 Soliditetsgrad 28,3 29,1 31,8 40,6 54,9 54,5 Note: Afkastningsgrad: primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) BRANCHENS NØGLETAL Den underliggende forbedring af branchens sundhedstilstand, der fremgår af de overordnede regnskabstal, er ikke så tydelig at spore i vikarbranchens nøgletal. Selvom det går i den rigtige retning, er der endnu et stykke vej til styrken fra før krisen. Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Afkastningsgraden er således et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Vikarbranchens afkastningsgrad er siden 2006/07 faldet frem til 2009/10, men er efterfølgende gradvist steget igen. I 2011/12 lå afkastningsgraden i branchen et stykke over den samlede servicebranche. Egenkapitalens forrentning angiver, hvad ejernes formue i virksomheden forrentes med. I forbindelse med krisen faldt egenkapitalens forrentning markant. På trods af, at nøgletallet efterfølgende er steget, så er forrentningen stadig betydeligt under niveauet fra før finanskrisen. Egenkapitalens forrentning er højere end for servicebranchen som helhed. Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Modsat de ovenstående nøgletal er likviditetsgraden ikke faldet gennem perioden. Likviditetsgraden er således steget med godt 34 procentpoint frem til 2011/12, og ligger betydeligt over niveauet for hele servicebranchen. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Ligesom likviditetsgraden er soliditetsgraden steget i hele perioden, med undtagelse af et marginalt fald i 2011/12. Niveauet er ligeledes betydeligt højere

9 SIDE 9 DI ANALYSE end i servicebranchen som helhed. Dette vidner igen om, at de vikarbureauer, der har gennemlevet krisen, har styr på forretningen samt at der er sket en markant konsolidering i branchen. Andelen af konkursramte selskaber i vikarbranchen 14 FÆRRE KONKURSER I Andelen af konkursramte virksomheder har i branchen været stødt faldende siden 2008/09, hvor næsten 13 pct. af branchens virksomheder var konkursramte. I 2011/12 er der derimod kun lidt over 5 pct. af vikarbranchens virksomheder der var konkursramte, hvilket er et fald på knapt 8 procentpoint / / / / / / Typen af virksomheder, der er gået konkurs har varieret over hele perioden. Andelen af virksomheder med mindre end 2 ansatte udgjorde mere end 66 pct. af alle konkurser i 2011/12, hvilket er en stigning på næsten 26 procentpoint i forhold til 2008/09. Dette tyder på, at de mindste virksomheder i branchen stadig har det vanskeligt. Mens man under finanskrisen så både mindre og større virksomheder gå konkurs, er billedet i 2011/12 et andet. Den lette adgang til at etablere og drive vikarbureau afspejles således i statistikken, Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) idet andelen af større virksomheder, der rammes af konkurs er faldet fra 35 pct. af alle konkurser i 2008/09 til 22 procent i 2011/12, hvor konkurserne primært finder sted blandt de mindre og helt små vikarbureauer. Færre større virksomheder går konkurs Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 2008/ / 35,2 pct. 22,2 pct. 40,8 pct. 66,7 pct. 11,1 pct. 23,9 pct. 0 til 1 ansat 2 9 ansatte 10+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 DI ANALYSE SIDE 10 NYE VIRKSOMHEDER HAR SVÆRT VED AT FÅ FODFÆSTE I BRANCHEN De lave adgangsbarrierer til at etablere sig på vikarmarkedet aftegner sig tydeligt i konkursstatistikken. Da vikarmarkedet voksede kraftigt i perioden umiddelbart før krisen, voksede antallet af nyetablerede vikarbureauer også. En stor del af disse start-ups overlevede ikke krisen. Således udgjorde andelen af virksomheder, som har eksisteret i mindre end to år mere end 40 pct. af konkurserne i 2011/12, hvilket er en stigning på knapt 19 procentpoint fra niveauet i 2006/07, hvor denne gruppe kun repræsenterede ca. 22 pct. af de konkursramte virksomheder. Dette skal ses i sammenhæng med, at andelen af virksomheder, der har eksisteret under 2 år, i 2011/12 udgjorde 15 pct. af branchens samlede virksomhedsskare. De yngre virksomheder er således kraftigt overrepræsenteret i konkursstatistikkerne og vidner om, at det er en branche, der ikke er så let at drive forretning i, som det umiddelbart virker. Det tyder ligeledes på, at det efter krisen er blevet vanskeligere at etablere nye virksomheder i vikarbranchen. Der har dog ligeledes været en stigning i andelen af konkurser blandt branchens mere etablerede virksomheder, som har været i branchen mere end 10 år. Andelen af virksomheder, der er gået konkurs, er dog ikke så stor taget i betragtning, at andelen af etablerede virksomheder udgør mere end 23 pct. af branchens samlede virksomhedsskare. Flest helt nye virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) / / / / / /

11 SIDE 11 DI ANALYSE STRUKTURELLE NØGLETAL Stadig flere mindre virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel i 2011/ Under til 100 over / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) FLERE MINDRE VIRKSOMHEDER I BRANCHEN I vikarbranchen er fordelingen af virksomheder kendetegnet ved en stor andel mindre virksomheder. Godt 69 pct. af alle branchens virksomheder havde således i regnskabsåret 2011/12 under 10 ansatte. Derimod udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte kun omkring 6 pct. af det samlede antal virksomheder. Sammenlignet med 2006/07 er der i 2011/12 kommet markant flere mindre virksomheder - gruppen er således steget med godt 12 procentpoint i denne periode, hvilket tyder på, at branchen igen anses som havende et særligt vækstpotentiale. Selvom der er kommet flere mindre virksomheder, består branchen endnu ikke af ligeså mange mindre virksomheder, som den samlede servicebranche. Til trods for, at branchen har en virksomhedsskare bestående af mange mindre virksomheder, så er det de etablerede vikarbureauer med flere år på bagen, der udgør branchens kerne. Gruppen af virksomheder med under 2 års levetid er således faldet fra at udgøre knapt 28 pct. i 2006/07 til at udgøre ca. 15 pct. i 2011/12. Det fremgår også som tidligere nævnt, at de mindre virksomheder fylder gradvist mere i konkursstatistikkerne. Dette er endnu et tegn på, at de yngste virksomheder har fået vanskeligere ved at få fodfæste i branchen. Gruppen af virksomheder, som har eksisteret i over 10 år, er faldet marginalt fra regnskabsåret 2006/07 til 2011/12, hvor den udgjorde godt 23 pct. I lighed med tendensen for hele servicebranchen, har vikarbranchen oplevet en stigning i andelen af virksomheder med 2-10 års levetid. Således har knapt 62 pct. af branchens virksomheder nu eksisteret et sted imellem 2 og 10 år.

12 DI ANALYSE SIDE 12 Færre helt nye virksomheder i branchen Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel / / Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år VIKARERNE ER BLEVET MARKANT ÆLDRE I vikarbranchen har vikarernes alderssammensætning ændret sig betydeligt siden Hvor gruppen af årige i 2001 udgjorde 49 pct. af de udsendte vikarer, er denne gruppe faldet til ca. 30 pct. i. Branchen har nu betydeligt flere ansatte over 35 år sammenlignet med Dertil vidner om den ændrede alderssammensætning om, at den generelle tilbagetrækningsalder for vikarer er blevet forrykket. Andelen af ældre vikarer, der er fyldt 55 år, er således steget fra omkring 6 pct. i 2001 til knapt 14 pct. i. Udviklingen imod en højere andel af ældre ansatte er dog ikke isoleret for vikarbranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. Den samlede servicebranche har dog langt fra oplevet et lige så markant fald i antallet af ansatte blandt de årige, som vikarbranchen. Hvis man sammenligner alderssammensætningen i vikarbranchen med hele servicebranchen eller alle brancher, ses det, at vikarbranchen i stadig har en kraftig overrepræsentation af yngre Markant færre yngre arbejder i vikarbranchen i Aldersfordelingen inden for vikarbranchen Alder 2001 Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 SIDE 13 DI ANALYSE Vikarbranchen har stadig en ung arbejdsstyrke Aldersfordeling fordelt på brancher, 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Alder Vikarbranchen Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) vikarer. Trods et fald siden 2001, så udgør gruppen af årige stadig 30 pct. af de ansatte, hvilket er ca. 10 procentpoint over niveauet for hele den operationelle servicebranche samt for alle brancher samlet set. Der er endvidere en tendens til, at vikarbranchen stadig har markant færre vikarer over 45 år, da gruppen kun udgør knapt 37 pct. af vikarerne i branchen. Til sammenligning er ca. 44 pct. af de ansatte i servicebranchen som helhed over 45 år. Der er flere forklaringer på, at vikarbureauerne benytter en så stor mængde yngre ansatte sammenlignet med andre erhverv. For det første supplerer mange unge studierne med sabbatår eller sommerferier, hvor de arbejder som vikarer. Den fleksibilitet, der er i vikarjobs, gør netop denne type arbejde attraktiv for de unge studerende. Dernæst har relativt færre unge en historik med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor de i konkurrence med mere erfarne jobsøgere bliver valgt fra til en fastansættelse grundet manglende joberfaring. Et vikarjob giver de unge gode muligheder for at få oparbejdet en vis erfaring, der kan profileres på CV et.

14 DI ANALYSE SIDE 14 Markant færre ufaglærte i Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07- niveau (se definition bagerst i publikationen) 0 Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse FLERE VIKARER HAR EN UDDANNELSE Siden 2001 er uddannelsesniveauet i vikarbranchen blevet forbedret. Dette afspejler sig i, at branchen har fået markant flere vikarer med en erhvervsfaglig samt en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Andelen af vikarer med en erhvervsfaglig uddannelse er således gået fra at udgøre godt 30 pct. i 2001 til ca. 38 pct. i. Tilsvarende er gruppen af vikarer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse faldet fra godt 50 pct. i 2001 til knapt 30 pct. i. Det forbedrede uddannelsesniveau skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken med tiden generelt bliver bedre uddannet. Dertil er en del af forklaringen på dette skift, at der siden krisen har været en faldende efterspørgsel efter ufaglærte vikarer inden for byggesektoren og fremstillingserhvervene. Samtidig stiger antallet af vikarjobs, der kræver en mellemlang eller længere uddannelse. Endelig har krisen og det stigende antal ledige medført, at flere og bedre uddannede ledige har søgt beskæftigelse som vikarer. Ikke stor forskel på uddannelsesniveau imellem brancher Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, Vikarbranchen Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

15 SIDE 15 DI ANALYSE Flere indvandrere og efterkommere integreret i Andel beskæftigede fordelt på etnicitet Danskere Indvandrere Efterkommere Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Vikarbranchen Servicebranchen Det stigende uddannelsesniveau indenfor vikarbranchen har betydet, at branchen nu stort set ligger på niveau med den operationelle servicebranche og alle brancher generelt. Dette gælder både for andelen af medarbejdere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og lange videregående uddannelser. Dog adskiller vikarbranchen sig fra den operationelle servicebranche ved at have færre ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Således udgør denne gruppe af medarbejdere 30 pct. i den operationelle servicebranche, 0g 22 pct. i vikarbranchen. Dog er denne andel stadig større, end for alle brancher generelt, hvor gruppen kun udgør 18 pct. ETNICITET Det har vist sig, at vikararbejde er et springbræt til et liv i fast beskæftigelse, og det gælder især for personer fra ikke-vestlige lande. Årsagen er, at disse personer har sværere ved at dokumentere deres kompetencer og erfaring. Generelt beskæftiger den operationelle servicebranche samlet set en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end det øvrige erhvervsliv gør. Til sammenligning med hele servicebranchen, hvor knapt 11 pct. af de ansatte i er indvandrere eller efterkommere, så beskæftiger vikarbranchen med sine 12 pct. i marginalt højere grad disse grupper. Indvandrere og efterkommere har siden 2001 udgjort en gradvist større andel af vikarer i branchen. Således er andelen af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk frem til steget med ca. 5 procentpoint. Denne udvikling er mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen spiller en vigtig rolle i forhold til at inkludere folk i det danske arbejdsmarked.

16 DI ANALYSE SIDE 16 OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. DEFINITIONER Vikarbranchen er defineret på baggrund af relevante DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik Arbejdsformidlingskontorer Vikarbureauer Anden personaleformidling Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport REDAKTION Henrik Boesgaard Sørensen Mikkel Skydsgaard

17 I DI Vikarbranchen i DI arbejder på at skabe de bedste rammer for at udvikle og fremme brugen af fleksibel arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. VikarBranchen varetager medlemmernes erhvervspolitiske og branchemæssige interesser på dansk såvel som på europæisk niveau. Foreningen arbejder aktivt med at højne branchens image og har i den forbindelse udarbejdet en godkendelsesordning, der fungerer som branchestandard for vikarbureauer. Godkendt af VikarBranchen i DI er en godkendelse af det enkelte bureau, der fungerer som en blåstempling og et kvalitetsmærke, der er bredt anerkendt og efterspurgt af DI s godt medlemmer og brugere af vikarydelser. VikarBranchens medlemmer er underlagt løbende kontrol, og godkendelsen Godkendt af VikarBranchen i DI fornys en gang om året efter bestået kontrol. VikarBranchens medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål, der opstår af arbejds- og ansættelsesretlig karakter. Vi tilbyder både telefonrådgivning, når der måtte være ting, vikarbureauet vil have klarlagt og komplet juridisk bistand, hvis en sag skal i retten. VikarBranchen er en organisation under DI. Derfor kan alle VikarBranchens medlemmer trække på DI s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af VikarBranchen automatisk medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål. > Kontaktperson: Chefkonsulent Berit Frederiksen Tlf.: bef@di.dk / vikarbranchen@di.dk Web: vikarbranchen.di.dk > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to-Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fem brancher i branchefællesskabet er renhold & kombinerede serviceydelser, vikarbranchen, vagt- & sikkerhedsindustrien, erhvervsvaskeribranchen og kantine/catering-branchen. Samtidig med udgivelsen af denne statistikpublikation udgives én branchespecifik statistik for hver af de øvrige brancher (undtagen vagt- & sikkerhedsindustrien), i alt fem publikationer. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk