Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området"

Transkript

1 Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Socialministeriet Maj 2013

2 Mennesker med komplekse kommunikations behov - en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området Forord... 3 Resumé og konklusion... 5 Arbejdsgruppen anbefaler følgende projekter... 7 Indledning... 8 Status og aktuelle udfordringer... 9 Målgruppen Særligt fokus på voksenområdet Hvor mange drejer det sig om? Hvad skal der til for at kommunikation lykkes? Udredning af forudsætninger for kommunikation og samspil Implementering af løsninger og tiltag indenfor alternativ og supplerende kommunikation Opfølgning Miljøskift Hvad er praksis i dag? Praksismiljøer barrierer og udfordringer God faglig praksis Lovgivning og anden regulering (standarder, vejledninger m.v.) Formålsbestemmelser i Serviceloven Standarder på området Lovgivningsmæssige problematikker Inspiration fra andre lande Norge Sverige Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger Litteratur- og reference-liste Bilag 1: Cases om mennesker med komplekse kommunikationsbehov Bilag 2: Oversigt over eksisterende tilbud på området Bilag 3: Kommissorium for arbejdsgruppe

3 Forord Denne rapport er resultatet af et forløb, der startede med et Åbent brev om kommunikationsrettigheder og handicap til Socialministeriet, Undervisningsministeriet og andre relevante interessenter og organisationer, afsendt af en gruppe erfarne fagpersoner i februar I lyset af FN s Handicapkonvention blev der peget på store udfordringer i forhold til, at mennesker med komplekse kommunikationsbehov får sikret deres grundlæggende rettigheder til kommunikation. Daværende socialminister Benedikte Kiær betragtede brevet som et vigtigt indspil i debatten om handicapområdet, fordi der blev peget på en svær og desværre ofte overset problemstilling. Synspunkterne blev efterfølgende uddybet ved et konstruktivt møde i Socialministeriets Handicapkontor juni 2011, hvor underskriverne af det Åbne brev deltog sammen med Det Centrale Handicapråd og Hjælpemiddelinstituttet. Et Kommissorium for en Arbejdsgruppe om komplekse kommunikationsbehov blev udfærdiget (bilag 3). Heri beskrives arbejdsgruppens opgaver: Udarbejde en overordnet beskrivelse af eksisterende tilbud på området, og hvordan det matcher udfordringerne på området. Identificere specifikke tiltag i de nordiske lande, som Danmark kunne lære af. Have særlig fokus på voksenområdet, men med gode referencer til situationen på børneog ungeområdet. Udarbejde anbefalinger til ansatte og ansvarlige i kommuner og regioner med forslag til opmærksomhed og tiltag inden for bl.a. følgende områder: o Organisering o Kompetencer og efteruddannelse o Service o Pårørendes rolle Det daværende Hjælpemiddelinstituttet (HMI) var tiltænkt en central rolle i arbejdet. Men omfattende organisationsændringer og HMIs indfusionering i ViHS betød imidlertid ændrede forudsætninger, og arbejdsgruppen blev nedsat af ministeren med forsinkelse samt med deltagelse fra ViHS blot i en faciliterende rolle. Arbejdsgruppen har haft en bred repræsentation: I redaktionsgruppen: Behandlingscentret Østerskoven, Hobro - Emmy Kjelmann, kommunikationsvejleder og ergoterapeut Børneterapien Odense - Birgitte Brandt, kommunikationsvejleder og ergoterapeut Danske Handicaporganisationer Mogens Wiederholt, direktør Spastikerforeningen Kommunikationscentret, Hillerød - Vibe Lund Jensen, kommunikationsvejleder, konsulent Landsforeningen LEV Alice Hasselgren, ergoterapeut og faglig koordinator Øvrige medlemmer af arbejdsgruppen: Danske Regioner Søren Johnsen, socialplanlægningschef Region Midtjylland Det Centrale Handicapråd Lene Maj Pedersen, konsulent og cand. jur. DTHS Danske Tale, Høre- & Synsinstitutioner - Trygve Andersen, audiologopæd, konsulent, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Vejle Kommunernes Landsforening - Rigmor Lond, konsulent Center for Social og Sundhed 3

4 ISAAC International Society of Augmentative and Alternative Communication Sissel Madsen, Formand for ISAAC Danmark, ergoterapeut v. Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Odense Teknologi i Praksis - Anna Voss, kommunikationsvejleder og teknologirådgiver Jesper Homann, lærer og IKT vejleder, Dybkær Specialskole, Silkeborg Karen Mortensen, pædagog Ådalskolen, Ringsted Marina Lindehøj Hansen, ergoterapeut Jonstrupvang-Bebyggelsen Soffi Rasmussen, ergoterapeut Jonstrupvang-Bebyggelsen Facilitator: Helle Bjarnø, cand scient bibl., faglig konsulent, ViHS, har fungeret som facilitator for arbejdsgruppen. Proces og arbejdsbetingelser: Arbejdsgruppen har mødtes 3 gange og givet idéer, inspiration, forslag og feedback på rapportens indhold, og selve skriveprocessen er foregået i den mindre redaktionsgruppe, der løbende har mødtes, suppleret med mailkorrespondance. Rapportens indhold bygger på et fundament, der er opbygget gennem arbejdsgruppens brede erfaring, suppleret med videreuddannelse, praksis, specialviden samt kendskab til forskning, litteratur og rapporter i forhold til indsatser for mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Det er begrænset hvor megen dokumenteret viden og opgørelser i tal, der er tilgængeligt på området. Derfor er der i rapporten en række udsagn og konklusioner, som er baseret på erfaringer og viden fra arbejdsgruppens fagfolk, interesseorganisationer og pårørende, samt deres netværk indenfor området. Der er et generelt behov for at få en større viden på området ift. status, udviklingstendenser og deraf afledte behov for implementering af nye metoder, samarbejdsprocedurer mv. Blandt andet derfor foreslår arbejdsgruppen en kortlægning på henholdsvis børneog voksenområdet samt et metodeudviklingsprojekt. De indsatte citater i rapporten er uddrag fra cases, der kan læses i bilag 1. Alle cases er fortællinger om virkelige personer og de omstændigheder, der har været, omkring deres adgang til kommunikationsmuligheder. Fortællingerne giver et praksisnært indblik i områdets problemstillinger, kompleksitet og behov for faglige indsatser. 4

5 Resumé og konklusion Alle mennesker har behov for at kommunikere også når talesproget ikke kan fungere som kommunikationskanal. At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation. 1 Via case-beskrivelser, erfaringer fra praksis og faglitteratur påpeger arbejdsgruppen i rapporten, at der i Danmark lever en gruppe mennesker med komplekse kommunikationsbehov, for hvem det ikke er en selvfølge, at kunne kommunikere. I stedet lever mange i isolation, og dyb afhængighed af de nære omgivelsers viden, vilje og evne til at tolke dem. Dette til trods for, at der findes strategier, redskaber og metoder, der kunne hjælpe disse mennesker til en højere grad af selvstyrende kommunikation. 2 Arbejdsgruppen har undersøgt hvilke lovgivningsmæssige muligheder der er på området og har ladet sig inspirere af forholdene i andre lande specielt Norge. Rapporten peger på følgende problemområder: Børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsvanskeligheder bliver ikke altid opdaget, og får derfor ikke altid tilbud om den støtte, der kunne forbedre deres kommunikationsmuligheder. På alle niveauer mangler der viden på området, og siden strukturreformen ses en tendens til at specialviden fragmenteres. Der mangler koordinering og kontinuitet på tværs af faggrupper og sektorer samt ved miljøskift, såvel de daglige miljøskift mellem bolig og dagbeskæftigelse, som de større miljøskift i en borgers liv fx skift af botilbud eller dagbeskæftigelse. Lovgivningsmæssigt er der kun få bestemmelser, der sikrer ret til en alternativ og supplerende kommunikationsform. Der findes meget begrænset klage-adgang i forhold til støtten til at opbygge en alternativ og supplerende kommunikationsform. Indsatsen har tilsyneladende større chance for at lykkes når der er: Gode procedurer og faglige metoder, der sikrer tværfaglighed og inddragelse af det personlige netværk Koordinering mellem forskellige fag, instanser og sektorer Adgang til at fagpersoner og pårørende kan få/forny viden Adgang til specialistviden Gode procedurer for at sikre at viden og færdigheder ikke går tabt ved overgange og miljøskift Arbejdsgruppen peger på: Alle børn, unge og voksne med komplekse kommunikationsbehov, har brug for specialiseret faglig støtte til at udvikle og fastholde alternative og supplerende kommunikationsformer. Der bør arbejdes for, at der udvikles et landsdækkende (som fx på døvblindeområdet) fagligt bæredygtigt system, som er i stand til: Så tidligt som muligt, at opdage og udrede de børn, unge og voksne, som vil udvikle eller har behov for kommunikationsstøtte. 1 Kirkebæk, Birgit (1996) I tunnelen hvilken vej? mennesker med udviklingshæmning og kommunikation, Forlaget LEV 2 Porter, Gayle (2007) Selvstyrende (autonom) kommunikation er At kunne sige det man vil, til den man gerne vil sige det til, når man gerne vil sige det uanset om det sker via selvstændig betjening af et hjælpemiddel, eller via person støtte. 5

6 At implementere relevante og effektive kommunikationsstrategier for den enkelte person og hans/hendes kommunikationspartnere og stille de rigtige og relevante hjælpemidler til rådighed, hvor det er nødvendigt. At følge op på de valgte kommunikationsstrategier for at sikre udvikling og progression i kommunikationsmulighederne. At følge op på udvikling, anvendelse og support af de eventuelle kommunikationshjælpemidler der anvendes. Dette skal ske i takt med den enkeltes udvikling, miljøskift og andre ændringer i livsomstændigheder. Det bør sikres, at mennesker med komplekse kommunikationsbehov får den nødvendige adgang til høj specialiseret bistand livet igennem. Det bør overvejes om der er behov for lovgivningsmæssige ændringer. En væsentlig forudsætning for, at der kan skabes og sikres det nødvendige fokus på kommunikationsvanskeligheder er, at der findes personalegrupper med den nødvendige faglige indsigt, viden og uddannelse. Der bør udvikles og inkluderes et modul om alternativ og supplerende kommunikation på de sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske grunduddannelser samt bachelor og kandidatuddannelser. I vores undervisningssystem bør der endvidere etableres en overbygningsuddannelse i alternativ og supplerende kommunikation for fagpersoner, inden for området. Der bør igangsættes mere forskning indenfor kommunikation og mennesker med komplekse kommunikationsbehov gerne i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande. Der er brug for indsatser på mange niveauer, og det er relevant og nødvendigt, at der samarbejdes på tværs mellem Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Tilsvarende er der brug for, at der samarbejdes på tværs mellem kommunale og regionale institutioner, tilbud og myndigheder, således at målet om, at alle får den relevante støtte opnås. Et øget fokus på indsatsen for mennesker med komplekse kommunikationsbehov falder naturligt indenfor rammerne af den aktuelle tværsektorielle handlingsplan for handicapområdet. 6

7 Arbejdsgruppen anbefaler følgende projekter To projekter der kortlægger henholdsvis børne- og voksenområdet, samt et metodeudviklingsprojekt med udgangspunkt i praksis og den aktuelt bedste viden på området. Det foreslås at: 1. Der iværksættes et projekt i et geografisk afgrænset område, hvor der foretages en total kortlægning af alle voksne, som har et komplekst kommunikationsbehov - uanset om de bor i botilbud eller egen bolig Kortlægningen skal afdække, hvilken kommunikationsstøtte de pågældende har eller ikke har. Det skal være en del af kortlægningen, at få de pågældende voksnes tilbudsforløb i forhold til kommunikationsindsatsen kortlagt, så det afdækkes i hvilket omfang, der er skiftet strategi og indsatsprofil, undervejs. De voksne, som har et så omfattende kommunikationshandicap, at der er behov for en særlig og målrettet indsats, udredes med henblik på at beskrive deres behov. Dette arbejde kunne ske efter inspiration af det norske projekt omkring opfølgningsprocedurer. 2. Der iværksættes et projekt i et afgrænset geografisk område, hvor der i et formaliseret samarbejde mellem fødeafdelingerne, sundhedsplejen, daginstitutioner og PPR foretages en identificering, registrering og udredning af alle de børn i området mellem 0 og 5 år, som har et så omfattende kommunikationshandicap, at der er behov for en særlig og målrettet indsats for at sikre deres kommunikation. Udover at udrede de pågældende børn, skal projektet kortlægge, hvilken indsats de observerede børn får, hvordan forældre, barn og omgivelser oplever indsatsen. Med udgangspunkt i udredningen, laves der en beskrivelse af barnet, som fokuserer på, hvilken indsats der bør iværksættes, hvis den er forskellig fra det der allerede sker. Dette arbejde kunne ske efter inspiration af det norske projekt omkring opfølgningsprocedurer. Udover at få kortlagt og dokumenteret omfanget og karakteren af problemstillingen, bør der endvidere igangsættes et projekt, som har til formål, at identificere, beskrive og udvikle faglige metoder på området. Derfor foreslås det at: 3. Der iværksættes et metodeprojekt (aktuelt bedste viden) med udgangspunkt i nogle få praksismiljøer, hvor det i høj grad lykkes at implementere alternativ og supplerende kommunikation til mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Ud fra den aktuelle praksis disse steder, beskrives, udvikles og evalueres metoder, der giver omgivelserne redskaber til at støtte op om relevante kommunikationsløsninger. Metoderne afprøves efterfølgende i mindre erfarne miljøer. 7

8 Indledning En gruppe mennesker har medfødte eller erhvervede funktionsnedsættelser, der bevirker, at de har eller får svære og komplekse problemer med at kommunikere. Det kan være mennesker med cerebral parese (spastikere), udviklingshæmning, erhvervede hjerneskader, multiple, funktionsnedsættelser eller progredierende lidelser som sclerose, ALS eller muskelsvind. Det typiske billede er personer uden talesprog eller personer med et talesprog, som er så begrænset, at det i praksis ikke fungerer som kommunikationsform. Mange vil i tillæg have svære fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, som yderligere kan komplicere kommunikationsevnen. Alle har behov for at kommunikere også når talesproget ikke kan fungere som kommunikationskanal. At være er at kommunikere. Alle sociale relationer, al personlig udvikling og identitet, al læring, al interaktion med omgivelserne bygger på og forudsætter kommunikation. 3 Derfor er kommunikation også en konventionssikret menneskeret. Den grundlæggende ret til at ytre sig slås fast i Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og udfoldes i sit handicapperspektiv i FN s handicapkonvention artikel 21, hvor det bl.a. hedder: Deltagerstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: ( ) - at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstørrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige Og i artikel 2, som der henvises til, hedder det bl.a.: I denne konvention: omfatter ''kommunikation'' sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgængelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplæsning og forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater, herunder tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, omfatter ''sprog'' talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, 4 For at efterleve Handicapkonventionens ånd og bogstav påhviler det således underskriverlandene, at træffe alle passende foranstaltninger for, at mennesker med handicap uanset arten og graden af deres funktionsnedsættelse har mulighed for at kunne ytre sig og kommunikere. Dansk lovgivning indeholder i overensstemmelse hermed en række bestemmelser, som tager sigte på at yde mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser støtte til kommunikation. 3 Kirkebæk, Birgit (1996) I tunnelen hvilken vej? mennesker med udviklingshæmning og kommunikation, Forlaget LEV 4 Det fremgår af Institut for Menneskerettigheders hjemmeside Menneskeret.dk, at definitionen af begrebet kommunikation i artikel 2 skal forstås betydeligt bredere end blot det talte sprog og skriftsproget. Yderligere fremgår det af Instituttets hjemmeside, at der i forbindelse med oversættelsen af artikel 2 er tale om en upræcis dansk oversættelse, idet "augmentative and alternative modes, means and formats of communication, including accessible information and communication technology" normalt oversættes som "Alternativ og supplerende kommunikation". 8

9 Status og aktuelle udfordringer Arbejdsgruppens vurdering er, at der her i 2013 ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på behovet og problemstillingen, ikke tilstrækkelig faglighed - og langt fra tilstrækkelig sikkerhed for, at de relevante faglige og offentlige systemer ser, hjælper og følger op på alle de personer, som har behov for støtte til at kommunikere på andre måder end tale. Peters bosted har ikke taget initiativ til at iværksætte nogle af de anbefalede løsninger indenfor alternativ og supplerende kommunikation, og der sættes spørgsmålstegn ved ansvar- og ressourceforbruget Læs om Peter 27 år, case 5 Resultatet er, at nogle mennesker efterlades med en kommunikativ funktionsnedsættelse som slet ikke, eller i utilstrækkelig grad bliver kompenseret. Dette har fatale og uoverskuelige konsekvenser for den enkelte. Men formentlig også store og dyre konsekvenser for samfundet i form af ineffektive eller forkerte interventioner. Udvikling af egnede kommunikationsmuligheder til den enkelte forudsætter en tværfaglig indsats, som Sara er frustreret over de manglende muligheder for at udtrykke sig nuanceret. For 3 år siden har hun fået en computerbaseret talemaskine mhp. at udvide sine kommunikationsmuligheder [ ] Det videre arbejde med opbygning og indhold ligger hos Saras ergoterapeut, der dog ikke har forudsætninger og uddannelse indenfor feltet til at vurdere, hvilken opbygning, der er bedst for Sara. Den nye talemaskine indfrier ikke forventningerne Læs om Sara 35 år, case 6 på tværs af sektorer og institutioner favner de mange og komplekse problemstillinger, der kan være involveret i at opdage personer, med behov for alternativ og supplerende kommunikation, implementere, støtte og følge op på strategier og hjælpemidler. Hospitaler, sundhedsplejen, daginstitutioner, skoler, døgntilbud til børn og til voksne, kommunikationscentre og en række miljøer med specialiseret viden om alternativ og supplerende kommunikation kan alle og med hver deres tilgang bidrage til, at vi fastholder og videreudvikler vores systemer, så de i højere grad er i stand til at opdage, udrede, implementere og følge op på de borgere, som har et komplekst behov for kommunikationsstøtte. Der har de seneste 5 år været et samarbejdsnetværk omkring Cecilie, hvor hendes forældre, aflastningstilbud, kl. lærer og primær pædagog deltager. Øvrige fagpersoner kan indkaldes, og netværket mødes 6 gange årligt. Forud for start på STU tilbud planlægger netværket overlevering til STU.. Læs om Cecilie 17 år, case 12 9

10 Målgruppen Svære tale- og sprogforstyrrelser og dermed komplekse kommunikationsbehov kan findes hos mennesker med forskellige typer af funktionsnedsættelser og diagnoser. Ofte har det samme menneske flere typer af funktionsnedsættelser (Fig. 1) Fælles for dem er, at de har begrænsede muligheder for at være aktive og deltagende i det liv de lever. (ICF 5 ) Fig. 1. Inspireret af Boel Heister Trygg: Forslag til Policy för AKK Målgruppen er kendetegnet ved: De er afhængige af omgivelsernes evne til at aflæse deres særlige kommunikationsformer. De skal lære at udtrykke sig gennem andre kommunikationsformer end tale, og behøver rollemodeller og undervisning her i. De fleste har brug for alternative løsninger også i forhold til skriftsproget. De har, som andre, brug for adgang til almene teknologisk baserede kommunikationsformer (sms, internet, , Skype, digitale billeder, sociale medier, mv.). De er livslangt afhængige af støtte fra deres nære omgivelser - som skal kunne afklare deres kommunikationsbehov, kende til alternative løsninger samt give livslang støtte til så selvstændig kommunikation som muligt. Derfor bliver omgivelsernes viden om og holdning til, hvordan de kan støtte, en altafgørende faktor for disse menneskers ytringsfrihed og mulighed for aktivitet og deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Praksiserfaring fra fagpersoner der arbejder med mennesker med komplekse kommunikationsbehov samt udtalelser fra pårørende viser, at en betydelig del af disse mennesker uden et funktionelt talesprog bliver overset i deres behov for kommunikationsmuligheder, og derved holdes helt eller delvist udenfor samfundets fællesskab. En del af målgruppen kan primært kun kommunikere gennem kropssprog, mimik udpegninger eller ja/nej-spørgsmål, som andre stiller dem. Dette gør dem helt afhængige af kontekst og kendte samtalepartnere, hvor det er overladt til omgivelserne at bringe samtaleemner og udsagn på bane. Anne kommunikerer via øjenbevægelser for ja/nej og en tavle med symboler, hvor hun er afhængig af hjælperens medvirken. Ikke al personalet på hendes botilbud ved, hvordan de skal hjælpe hende med at bruge tavlen, eller er opmærksomme på, at hun udtrykker behov for at få adgang til at bruge tavlen.. Læs om Anne 40 år, case 1 5 ICF står for International Classification of Functioning, Disability and Health. Funktionstilstand og funktionsnedsættelse ses som en dynamisk interaktion mellem sundhedstilstanden og omgivelses- og personfaktorer. Klassifikationen giver beskrivelser, som udgør en ramme til at organisere information i forhold til et menneskes forudsætninger, ressourcer og behov for støtte. ICF kan anvendes til at beskrive kommunikations- og samspils-problemer, idet aktivitet og deltagelse er to centrale begreber i ICF. 10

11 Særligt fokus på voksenområdet I kommissoriet for denne rapport (Bilag 3) er der lagt vægt på, at der skal være særligt fokus på voksenområdet. Denne gruppe er meget bred. Nogle fødes med kommunikationsvanskeligheder, andre får det senere i livet. Nogle har progredierende tilstande, andre har stationære. Nogle bor i egen bolig med hjælperordning, andre på institutioner eller botilbud. Behovet for støtte til kommunikation er ligeledes meget varierende. En stor del er borgere med betydelige funktionsnedsættelser, der har behov for megen hjælp og støtte i hverdagen. Personalets fokus på omsorg, pleje og at skabe en god hverdag for disse borgere fylder meget, og der mangler viden om, hvordan kommunikation kan understøttes i det daglige samvær. På landets botilbud for voksne mennesker med betydelige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser har en del af beboerne intet eller stærkt begrænset talesprog. Mange af disse er endnu ikke beskrevet via sagsbehandlingsværktøjet Voksenudredningsmetoden (se afsnit om standarder på området). De er ikke kommunikationsudredt via en anerkendt udredningsmetode omkring kommunikation og samspil og har aldrig - eller kun i begrænsede perioder af deres liv - modtaget tilbud om alternative kommunikationsløsninger, der kunne give adgang til en friere og mere uafhængig kommunikation. En del har derfor livet igennem primært måttet affinde sig med kommunikation alene via lyde, mimik, blik og fagter, hvor samtalepartnere tolker og omsætter til tale. Viden om alternative kommunikationsmuligheder og teknologiske kommunikationshjælpemidler var generelt ikke tilgængelig dengang, de var børn, og i vidt omfang heller ikke forståelsen for, hvorfor det var vigtigt. Der er også en del beboere, som har oplevet at miste kommunikationsmuligheder de tidligere brugte. Måske har de gennem deres børnehave/skoleforløb været støttet af Tegn Til Tale, men har oplevet at Tegn Til Tale forsvandt ved indflytning til botilbud, fordi medarbejderne i botilbuddet ikke var uddannet i at bruge dette sprog. Andre har medbragt Lise flytter ind på et botilbud. Hun er vant til at bruge Tegn Til Tale i kommunikationen, men der er begrænset viden om Tegn Til Tale på botilbuddet. Hun udvikler et voldsomt temperament, skriger, slår og er svær at berolige. Der er behov for ekstra personale for at rumme hende og for at skærme de øvrige beboere. Læs om Lise 19 år, case 8 elektroniske kommunikationshjælpemidler, hvor ingen eller få medarbejdere på det nye botilbud blev instrueret i at bruge dem, og kommunikationshjælpemidlerne er endt med at stå ubrugte hen, hvorved beboeren er blevet reduceret eller har resigneret i sin kommunikation. Vilkårene omkring personalesituationen på det enkelte sociale tilbud har ligeledes betydning. Rapporten Teknologi, kommunikation og medbestemmelse udarbejdet af SUS og VIFO i peger på en høj personalegennemstrømning på botilbud. Noget tyder på, at personalegennemstrømningen i botilbud er meget høj. Dette skaber en stor sårbarhed, fordi den viden der opbygges, hele tiden risikerer at gå tabt. Thomas kunne formidle alt ved hjælp af sit kommunikationsudstyr, men efterhånden forsvandt de oprindelige ildsjæle blandt personalet. Der er ikke blevet fulgt op på kommunikation via computer[...] Computeren er praktisk talt aldrig i brug[...] Der gøres ikke noget aktivt for at ændre på forholdene [...] Dette har været situationen for ham de seneste 5 år. Læs om Thomas 22 år, case 3 I dagligdagen kan det betyde, at der er mange forskellige medarbejdere og vikarer, der skal tolke borgernes behov og ønsker, med en deraf følgende øget risiko for mistolkning af borgerne. Nogle borgere kan reagere aggressivt med en udadreagerende adfærd, hvis de ikke føler sig forstået eller hørt. 6 SUS og VIFO-rapport: Teknologi, kommunikation og selvbestemmelse 11

12 Ovennævnte rapport viser endvidere, at pædagoger og andre medarbejdere ikke uddannes til at arbejde med alternativ og supplerende kommunikation målrettet den enkelte borger uden talesprog. Personalet mangler teoretisk og praktisk indsigt i arbejdet med kommunikation generelt såvel som specifikt i forhold til kommunikationsteknologi. Personalet har således ikke de metodiske forudsætninger for at lave en kommunikationsudredning forud for implementering af kommunikationsteknologi. Konsekvensen heraf kan være, at borgerne begrænses i deres ytringsfrihed på grund af manglende viden og manglende kompetence hos medarbejdere, ledelse og kommune. 7 Arbejdsgruppen har erfaret, at nogle borgere kan bo på samme botilbud et helt voksenliv uden at have mulighed for selv at kommunikere ud til og sammen med deres omgivelser. Hertil kommer, at samarbejdet imellem voksnes botilbud og dagtilbud vedr. et menneskes brug af alternativ og supplerende kommunikation, herunder omgivelsernes rolle heri, er fraværende mange steder. Den voksne kommer dagligt til at færdes i adskilte verdener, der kommunikerer med dem på hver deres måde, alt efter hvilken kommunikationskultur og hvilke kompetencer der er i de pågældende miljøer. Borgeren har ikke mulighed for selv at formidle kommunikativt på tværs af miljøer. Efter skolegang er Søs kommet i et beskæftigelsestilbud i dagtimerne. En lærer har sammen med Hjælpemiddelcentralen udarbejdet en øjepegebog, og Søs har fået bevilget en robust computer til montering på sin el-kørestol. Computeren er primært blevet brugt sammen med læreren. Øjepegebogen primært sammen med kontaktperson på dagtilbuddet. Som 18 årig er Søs flyttet til et voksen bosted, samtidig med at hun er fortsat på dagtilbuddet. Bostedet har arbejdet videre med Søs oprindelige symbol kommunikation, mens dagtilbuddet ikke har ønsket dette. Læs om Søs 24 år, case 4 I private boliger, på plejehjem, i ældrevenlige boliger og i bofællesskaber bor der personer, som anvender eller har behov for alternativ og supplerende kommunikation pga. nedsat eller manglende tale. Fælles for denne gruppe er, at de ofte også har brug for praktisk hjælp og derfor omgives af pårørende, sundhedsfagligt eller pædagogisk personale, personlige hjælpere og ledsagere. Fælles for alle disse er, at de ligesom personale på botilbud sjældent er blevet introduceret til alternativ kommunikation, og hvordan de kan støtte op om den enkelte borger. Når vi i denne rapport har særligt fokus på voksenområdet, er det fordi mange fagmiljøer her ikke er fulgt med udviklingen på kommunikationsområdet. Nye kommunikationshjælpemidler, nye metoder og ny faglig viden på området for alternativ og supplerende kommunikation har skabt flere og nye muligheder for mennesker med alvorlige tale- og sprogvanskeligheder. Disse muligheder og denne viden bør udnyttes optimalt til gavn for mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. Det skal retfærdigvis siges, at der på landsplan også findes botilbud, hvor der arbejdes målrettet med støtte til alternativ og supplerende kommunikation samt udvikling af social IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Regionerne har indført en række fælles standarder for arbejdet på de tilbud de driver. Der er kommunikationsudredning af den enkelte borger et af de områder, hvor man skal lave beskrivelser. 7 I projektopgaven Hvordan sikres rettigheden til kommunikation? - for mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden et talesprog af Brandt, B, og Jensen, V. L., vises gennem kvalitative interviews i 2 kommuner med borgere på botilbud, pædagogisk personale, botilbud-ledelser samt ansvarlige i de kommunale handicapenheder, at der mangler viden på alle niveauer om kommunikationsområdet. Der mangler forventningsafstemning og ansvarsplacering mellem kommunerne og de nære fagmiljøer. 12

13 På børneområdet er der generelt et større støttesystem at trække på gennem børnehave og skolealder indtil det fyldte 18. år. Der opleves dog også her store forskelle indenfor Danmarks grænser, når det gælder viden og prioriteringer i forbindelse med opstart af en tidlig indsats med alternativ og supplerende kommunikation til børn med begrænset talesprog. De sprogscreeninger der eksisterer på almenområdet jf. dagtilbudsloven er ikke gældende på specialbørnehaveområdet. Børn og unge med multihandicap uden talesprog har i de senere år haft bevågenhed med henblik på at udvikle metoder og materialer til udredning og udvikling af samspil og kommunikation. 8 Det er vigtigt fortsat at fastholde denne udvikling, især i disse år, hvor der er fokus på inklusion af børn med særlige behov. Hvis inklusionen skal lykkes på lang sigt, er det nødvendigt at forældre, lærere og pædagoger bliver klædt på til opgaven. Men disse børn og unge er stadig i fare for at miste deres kommunikationsmuligheder ved overgangen til voksenalderen, fordi voksenområdet i høj grad mangler viden, indsats og politik på området. Det er derfor nødvendigt med en særlig indsats på voksenområdet. Både af hensyn til dem der er voksne i dag og af hensyn til fremtidens voksne med komplekse kommunikationsbehov. Et særligt fokus på voksne skal skabe en kontinuitet i forhold til den indsats, man yder på børneområdet. Hvor mange drejer det sig om? Der findes ikke statistiske oversigter over, hvor mange personer, der har komplekse kommunikationsbehov. Det er meget vanskeligt at opgøre, da personerne tilhører forskellige diagnosegrupper, har varierende behov over tid, og har forskellige behov for hjælpemidler og støtte. Hvordan skal man tælle de personer, der kommunikerer via naturlige reaktioner og talende øjne, eller som er afhængige af en støtteperson, for at kunne anvende kommunikationshjælpemidler? En stor del af gruppen har Cerebral Parese indenfor denne gruppe ved man, at der hvert år fødes mellem 125 og 130 spastiske børn, og der er med diagnosen i Danmark. Omkring hver tredje har begrænset talesprog, anslår Statens Institut for Folkesundhed. VIKOM 9 udarbejdede i 2009 en landsopgørelse over antallet af børn i deres målgruppe 10. Opgørelsen blev til på baggrund af henvendelser til 152 vuggestuer, børnehaver og skoler i VIKOMs netværk man modtog besvarelser fra 151. Opgørelsen viste et samlet tal på 1183 børn. Opgørelsen siger ingenting om antallet af voksne. En kvantitativ undersøgelse fra 2006, der blev lavet i forbindelse med dataindsamlingen til et masterspeciale i specialpædagogik på det daværende Danmarks Pædagogiske Universitet, afdækker forhold omkring det kommunikative miljø på beskyttede værksteder og daghjem for voksne udviklingshæmmede i det daværende Frederiksborg Amt 11. Dataindsamlingen viste dels at voksne udviklingshæmmede i Danmark i stor grad er ekskluderede på specielle institutioner. Derudover at voksne udviklingshæmmede med kommunikative vanskeligheder er yderligere ekskluderede fra det sociale liv på selve specialinstitutionerne. I undersøgelsen indgik 4 beskyttede værksteder og 5 daghjem. Opgørelsen talte i alt 413 brugere. Heraf blev 235 (96 af 260 på værkstederne, 139 af 153 på daghjemmene) vurderet til at have kommunikative vanskeligheder 8 Socialstyrelsen udgav i 2011 rapporten Fra viden til handling en virkningsevaluering af kursus i kommunikation og samspil. 9 VIKOM = Videnscenter om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden Talesprog - VIKOM blev i 2011 en del af Socialstyrelsen se 10 Landsopgørelsen Upubliceret materiale Eksklusion af de ekskluderede, stillet til rådighed for Arbejdsgruppen af Specialundervisningskonsulent Hanne Rohde 13

14 og af disse havde 95 ikke et forståeligt talesprog. På værkstederne brugte blot 1 ud af de 96 personer med kommunikative vanskeligheder en alternativ kommunikationsform som personligt hjælpemiddel, og det var fremstillet af personens mor. På daghjemmene blev 139 brugere vurderet til at have kommunikative vanskeligheder, ud af disse havde 72 ikke et forståeligt talesprog, og alligevel var det kun 12 af disse brugere, der havde et personligt hjælpemiddel, der kunne kompensere for funktionsnedsættelsen. Det var gennemgående, at alternative kommunikationsmetoder mere blev brugt til fælles information end til personlige hjælpemidler til den enkelte. Der er ingen grund til at antage, at tallene i undersøgelsen har ændret sig markant. Hvordan tallet vil se ud nu i de forskellige typer af specialiserede miljøer og på landsplan, er der ikke lavet en samlet opgørelse over. Hertil kommer de borgere, der findes i andre regi. Faglitteraturen anslår, at ca. 0,5 % af befolkningen ikke taler forståeligt nok til at tale kan være deres hovedkommunikationsform. 12 (bl.a. Tetzchner og Martinsen 2002) Hvad skal der til for at kommunikation lykkes? I det følgende redegøres for, hvilke elementer, der ifølge faglitteraturen og arbejdsgruppens erfaringer er i spil, når miljøet skal sikre, at en person med komplekse kommunikationsbehov får gode muligheder for at kommunikere. Beskrivelsen er inddelt i 4 afsnit: Udredning, Implementering, Opfølgning og Miljøskift. I praksis vil de forskellige områder influere på hinanden, og grænserne imellem dem er flydende. Udvikling af kommunikation sker i samspil mellem person og omgivelser og fortsætter livet igennem. Udredning af forudsætninger for kommunikation og samspil Når et menneske ikke udvikler talesprog, eller mister talesproget, kan det være svært at tolke og forstå, hvad dette menneske udtrykker. Det er helt afgørende, at personen er omgivet af mennesker, som tror på, at han/hun har noget at fortælle, og som gør sig umage for at se og forstå, også når signalerne er svage/anderledes. Der er mange andre sprog end talesproget Alle mennesker kommunikerer. Men et menneske, der ikke kan tale, kommunikerer på andre måder. Måderne kan være utilstrækkelige, så personen bliver begrænset, f.eks. til kun at kunne gøre sig forståelig i konkrete situationer og i forhold til enkelte nære kommunikationspartnere. Måderne kan også være uhensigtsmæssige, hvor f.eks. udadreagerende eller selvdestruktiv adfærd kan udtrykke frustration og afmagt, når kommunikationen mislykkes. Nogle forstår almindelig tale, men har svært ved selv at udtrykke sig, så andre kan forstå dem. Andre har svært ved både at tale, kombinere udtryk og forstå, hvad andre siger. Alternativ og supplerende kommunikation Når en person ikke kan tale, er det nødvendigt at finde et alternativ eller et supplement til talesproget. Målet med et tiltag omkring alternativ og supplerende kommunikation er at udvide personens kommunikationsmuligheder, så han/hun kan udtrykke mere til flere og have livslang adgang til at udvikle og nuancere sit sprog Tetzchner, Stephen von, Martinsen, Harald. (red) (2002) Alternativ og supplerende kommunikasjon Gyldendal Oslo 13 Tetzchner, Stephen von, Martinsen, Harald. (red) (2002) Alternativ og supplerende kommunikasjon Gyldendal Oslo 14

15 Det er erfaringen, at et menneskes succes med brug af alternativ og supplerende kommunikation er dybt afhængig af omgivelsernes parathed, indsats og deltagelse. 14 Den eksisterende kommunikation I allerførste omgang handler det om at lære personens eksisterende kommunikation at kende mimik, kropssprog, lyde, fagter, tegn, kommunikationsstrategier mv. Det kræver nærhed og gensidig tillid i samspillet, samt en erkendelse af, at man som kommunikationspartner bærer et stort ansvar for at tolke og forstå den anderledes og unikke kommunikation. Selv om et menneske har store funktionsnedsættelser evt. også på det kognitive område, vil der altid være mulighed for udvikling og dannelse, hvis dette menneske bliver mødt med tiltro, positive forventninger og en vilje til at lægge nye og alternative muligheder tilrette. Det handler om at blive set og mødt som menneske 15. Udredning af personen i samspillet med sine omgivelser Mennesker, der ikke kan tale, kan også have andre vanskeligheder. Der kan være tale om fysiske, sensoriske og kognitive vanskeligheder. I praksis kan det være vanskeligt at skelne, hvad der er hvad. Der vil altid være behov for en individuel vurdering, der laves i samarbejde med de personer, der kender personen bedst, og med bistand fra personer med faglig kompetence inden for alternativ og supplerende kommunikation. 16 Hvad skal udredningen kortlægge? Naturlige kommunikative udtryksmåder og foretrukne kommunikationsformer i forskellige miljøer. 17 Personens forudsætninger for at kunne kommunikere og anvende særlige teknikker og redskaber hertil. I hvilke situationer og sammen med hvilke samtalepartnere, er der vanskeligheder: Hvad ønsker personen at kunne sige til hvem, hvornår og hvordan? I hvilke situationer og sammen med hvilke samtalepartnere lykkes kommunikationen og hvorfor? Sammen med nære og mere perifere kommunikationspartnere. Udredningen skal være tværfaglig, for at sikre, at de forskellige aspekter afdækkes; Fysiske/sansemæssige forudsætninger/udfordringer f.eks. motorik, syn og hørelse. Kognitive forudsætninger fx opmærksomhed, sproglige funktioner og hukommelse. Sociale færdigheder. Psykosociale faktorer f.eks. gå-på-mod, stædighed, vilje og selvtillid. Personlige faktorer f.eks. interesser, motivation, livshistorie, erfaringer. 18 Hvordan skal udredningen foregå? Udredning bør ske, på baggrund af dagligdags observationer evt. suppleret med udvalgte og tilpassede undersøgelser. Udredning i forhold til kommunikationens form og indhold kan ske via interview og dialog med nære samtalepartnere og (så vidt muligt) personen selv. 14 Brandt, B, Jensen, V. (2008) Forudsætninger for vellykket implementering af ASK-løsninger en relationistisk tilgang VIKOM 15 Lorenzen, Per (2001) Uvanlige barns språk, Universitetsforlaget, Oslo + Lorenzen, Per (2008) Fra tilskuer til deltager 16 Bjørk-Åkeson, E. Rydeman, B. Zachrisson, G, Kjelmann, E. Oversættelse (2004) Fælles Problemløsning 17 Blackstone, Sara W, Berg, Mary Hunt, Christensen, M Oversættelse (2006) Social Network VIKOM 18 Light, Janice, Binger, Cathy (2003) Building communicative Competence withe Individuals Who Use Augmentative and Alternative Communication, Brooks, Baltimore 15

16 Redskaber til udredning kan være videoanalyse, interviewguides, og forskellige andre metoder afhængig af udrederens faglige baggrund. Man kan f.eks. få hjælp til udredning via det lokale PPR (hvis man er under 18 år), et kommunikationscenter eller via en statslig VISO-udredning. Der findes også fagpersoner f.eks. psykologer, logopæder, speciallærere og terapeuter med særlig viden på området, som kan varetage tovholderfunktionen i en udredning. Udredningen bør tage højde for personens interesser og motivation og bør ske i en så naturlig kontekst som muligt. 19 Ofte bliver implementeringen af det man afprøver også en del af udredningen - man finder frem til, hvad personen har potentiale for gennem de kommunikationsløsninger, man afprøver sammen med personen. Specifik udredning kan f.eks. bestå i: særligt tilrettelagt sproglig og/eller kognitiv undersøgelse herunder fx udredning af sprogforståelse, for at få en idé om, hvilke hjælpemidler, personen kognitivt har forudsætninger for at anvende. motoriske undersøgelser syns- og høretest afdækning af mulig betjeningsmåde til elektronisk udstyr eller andre redskaber læse-skrive undersøgelse Implementering af løsninger og tiltag indenfor alternativ og supplerende kommunikation Den foretrukne kommunikationsmåde afhænger af situationen Det er sjældent, at der findes én kommunikationsmåde, der kan bruges i alle situationer. Der er forskel på, hvilken situation man befinder sig i, hvem man snakker med, og hvad man snakker om. I nogle situationer kan det f.eks. være mest hensigtsmæssigt at benytte tegn og kropssprog, i andre situationer kommunikationshjælpemidler som f.eks. kommunikationsbog eller computer. Det afhænger af, hvad der er fysisk og kognitivt muligt, hvad samtalepartneren forstår, eller hvad der går hurtigst. 20 Karl bruger følgende som støtte i sin kommunikation: Computerbaseret talemaskine, kommunikationspas, skrivebordsunderlag med symboltavler, nøglering med de vigtigste symboler/fotos samt diverse fotos fra hjem, skole og fritidshjem.. Læs om Karl 17 år, case 10 Betjening Nogle redskaber kan personen betjene selv. Andre kræver, at en hjælper tolker eller guider igennem systemet. Mange kan blive selvstændige i betjeningen af elektroniske løsninger. Hvis udstyret ikke kan betjenes via almindelig mus, tastatur eller touch (direkte berøring), kan der findes andre betjeningsmåder. Tilgængelighed og sproglige rollemodeller - man lærer sprog ved at bruge sprog Anvendelsen af alle løsninger kræver, at de er til rådighed, rigtigt placeret, tændte, opladede (hvis de er elektroniske) samt ajourførte, så de passer til det liv, der skal leves og kommunikeres i og om. Sproget udvikles i samvær med andre. Når man leger, spiser eller bare hygger sig sammen og fortæller, hvad man hver især synes om det, der sker. Sproget udvikles på samme måde hos 19 Kjærgård, Støvring, Tromborg (2012) Barnets lærende hjerne, Frydenlund 20 Heister Trygg, Boel et al (1998) Alternativ och kompletterande kommunikation (AKK) i teori och praktik, Handikapp Instituttet 16

17 personer med funktionsnedsættelser, hvor alternative og supplerende kommunikationsmåder er nødvendige i samspillet med andre. Man opbygger, udvikler og vedligeholder et sprog ved at bruge det sammen med nogen. Personer, der ikke har tilstrækkeligt forståeligt talesprog har brug for gode rollemodeller for at kunne lære at anvende alternative og supplerende kommunikationsformer. 21 Andre har primært brug for mennesker, der anvender den aktuelle kommunikationsløsning sammen med dem. Alle behøver undervisning i det sprog, de skal udtrykke sig igennem Det handler ikke kun om at finde det rette hjælpemiddel, men også om at blive ved med at udbygge kommunikationen via støttende omgivelser og undervisning. Børn der på normal vis lærer at tale, læse og skrive undervises i disse færdigheder i mindst 10 år, ofte længere. Mennesker, der bruger supplerende eller alternative kommunikationsformer, mundtlige såvel som skriftlige, har brug for tilsvarende undervisning i deres sprog og udtryksmåder. Kommunikationsmaterialerne skal altid være til stede dér, hvor personen opholder sig og færdes. Det ordforråd og det indhold kommunikationsmaterialerne indeholder, skal hele tiden tilpasses, så det stemmer med det liv, der leves. Det er nærpersoner, der ved, hvilke ord der vil være vigtige, og det er fagpersoner med kompetence inden for alternativ og supplerende kommunikation, der ved, hvordan ordforrådet kan opbygges og organiseres. Derfor er et tæt samarbejde nødvendigt. Den mest selvstændige kommunikationsform er at kunne anvende bogstaver, så man selv kan danne ord. Den kommunikative udvikling bør derfor sigte på, at opnå en større læse- skrive- færdighed, hvor det er muligt. Ved skolestart oplever Jette, at man ikke ville fortsætte den form for symbol kommunikation, som hun har brugt hjemme og i specialbørnehaven. Der bliver ikke forsøgt at finde et alternativt kommunikationsredskab. Undervejs bliver hun erklæret retarderet og den faglige undervisning bliver stoppet. Der er mange skift i løbet af skoletiden og ingen kontinuitet... Først ved skift til voksenskole ser man den unge kvindes potentialer og giver hende læseundervisning [ ] Som 20 årig knækker hun læsekoden. Hun kan nu kommunikere hvor hun vil og når hun vil via øjenstyret computer. Læs om Jette 22 år, case 2 Samtalepartnerens viden, forståelse, holdning og praksis er afgørende Det er meget vigtigt, at personerne i omgivelserne får viden om og forståelse for, hvordan man kan støtte kommunikationen. De er den altafgørende faktor for, hvorvidt det lykkes at opbygge en alternativ kommunikationsform. Det er en proces, der i princippet aldrig stopper. Personen, omgivelserne og løsningerne udvikler sig, så der vil livet igennem være behov for at tilpasse og udvikle kommunikationsformen (kan afstedkomme behov for fornyet udredning og opfølgning). At møde, og at medvirke til videreudvikling af et menneske med kommunikationsvanskeligheder kræver viden om og positiv holdning til alternativ og supplerende kommunikation: En holdning, der indebærer en tro på, at personen har noget på hjerte, som andre ikke på forhånd kan gætte sig til. Viden om, hvordan man via strategier og redskaber kan støtte den fælles kommunikation. 22 Brian kommunikerer med mimik, enkelte lyde fagter og øjenudpegning. Først som 20 årig flytter han ind på et behandlingscenter, hvor personalet har erfaring med alternativ og supplerende kommunikation. Her bliver han introduceret for en øjepegebog, som han begynder at bruge i sin kommunikation. Opbygningen af hans øjepegebog bliver overført til en computerbaseret talemaskine, som kan monteres på både Brians manuelle og el-kørestol, så han har adgang til at gøre sig forståelig overalt. Læs om Brian 27 år, case Porter, Gayle, Kjelmann, E. Medici, E (Oversættelse 2007) Kommunikationsbøger med Pragmatisk Organiserede Dynamiske Display, Handikram, Gistrup 17

18 Tværfaglighed og koordinering en nødvendighed En succesfuld implementering af en alternativ kommunikationsform kan være afhængig af andre tiltag, og kan kræve en koordinering med disse. Der kan være behov for en forbedring af de fysiske forudsætninger: spasticitets-dæmpende medicinering, operationer, korsettering og kørestole, som støtter siddestillingen. Endelig er implementeringen afhængig af, at de nødvendige hjælpemidler og den nødvendige undervisning bevilges. Rådgivning og vejledning omkring kommunikation og kommunikationshjælpemidler, afprøvning og implementering af hjælpemidlerne, kan bl.a. fås hos de kommunale og regionale kommunikationscentre. Opfølgning Mennesker udvikler sig, livet ændrer sig, og i takt hermed ændres behovet for støtte til kommunikation. Der er behov for løbende opfølgning for at sikre, at den kommunikationsløsning man har fundet, fortsat fungerer og fortsat passer til det liv, der skal leves. Sproget udvikles igennem vores liv, og der er derfor behov for løbende at justere og tilpasse det ordforråd, der er adgang til via alternativ og supplerende kommunikation. Tekniske kommunikationshjælpemidler kan gå i Søren starter i 7. kl. i heldagstilbud, hvor han får computer med symboler. Da computeren bliver stjålet, får han afslag på en ny. Han har sit 11. skoleår på en specialskole for voksne, hvor der ikke bliver arbejdet med kommunikation. Søren flytter på bosted for unge handicappede. Nogle blandt personalet kommunikerer med symboler andre ikke.. Læs om Søren 25 år, case 9 stykker, blive slidt op, forældes eller forsvinde. Det er derfor vigtigt, at der er let adgang til reparation af hjælpemidlerne, samt teknisk support til vedligeholdelse. Strategier og teknik udvikler sig, og nye muligheder dukker op. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om nye løsninger kan give et bidrag til øget selvstændighed og udvikling i kommunikationen, der måske kan være lettere og rigere for såvel personen selv, som omgivelserne. I denne proces er det samtidig vigtigt at sikre, at tidligere erhvervede kommunikative færdigheder ikke går tabt i erhvervelsen af nye. At der bygges videre på det eksisterende, så kommunikationen udbygges efter den enkeltes ønsker. Pårørende og nærpersoner bør altid inddrages. Miljøskift Ved miljøskift forstås de forskellige skift, en person oplever igennem livet. F.eks. skift fra børnehave til skole. Skift mellem forskellige skoler. Skift mellem forskellige afsnit på samme skole. Skift fra skole til voksentilbud og skift mellem forskellige boformer, dag-/aktivitetstilbud og aflastning. Ved miljøskift er det særlig vigtigt at sikre kontinuitet i personens muligheder for at kommunikere. Holdninger, viden og kunnen indenfor alternativ og supplerende kommunikation er centrale i det nye miljø. Viden om personens særlige udtryksmåder/kommunikationsformer skal læres, og viden om og ansvar for personens hjælpemidler og teknikker skal overgives til nye personer. Man må samtidig anerkende, at ethvert miljøskift også vil kræve ændringer i personens kommunikation og måde at 22 Birgit Kirkebæk Oplæg på ISAAC konferencen (www.isaac.dk) 18

19 kommunikere på: Der vil være nyt at kommunikere om og nye personer at kommunikere med. Nye relationer skal opbygges. Ved de daglige miljøskift mellem botilbud, dag-/aktivitetstilbud og aflastning, vil der være behov for løbende koordinering. Hvad er praksis i dag? Praksismiljøer barrierer og udfordringer Arbejdsgruppens deltagere har bl.a. trukket på praksisviden i en lang række case-beskrivelser fra fagfolk, pårørende og en række handicaporganisationer rundt omkring i landet. Fortællingerne repræsenterer et bredt udsnit af praksismiljøer. Til rapporten er udvalgt 12 case-beskrivelser som eksempelmateriale, hvor der til hver case er opsummeret væsentlige problemstillinger og fokuspunkter (Bilag 1). Case-beskrivelserne peger på en virkelighed, der er fyldt med vanskeligheder og vilkår, der gør det meget svært for mennesker med komplekse kommunikationsbehov at kunne ytre sig i den daglige kommunikation, sådan som de ønsker og har kompetencer til. Der mangler i stort omfang viden hos de fagpersoner, der varetager ansvaret omkring den enkelte borger, og dér hvor viden findes, er den ofte personbåret og knyttet til enkelte ildsjæle, hvilket er sårbart ved de jobskift, der ofte forekommer. 19 Markus starter som 6 årig i specialskole, hvor han har mange skiftende lærere/voksne omkring sig. Kommunikation bliver ikke sat tilstrækkeligt i fokus. Markus er ret god til Tegn-Til-Tale, og har stor gavn af, at der i ½ år er tilknyttet en døv praktikant til hans klasse. Hans kommunikation vokser med lynets hast. Da praktikanten er færdig på skolen, er det tydeligt, at Markus kommunikation får dårlige betingelser Læs om Markus 13 år, case 7 Bilag 2 viser en oversigt over de eksisterende tilbud, instanser og fagpersoner en borger med komplekse kommunikationsbehov kan komme i kontakt med gennem livet, og hvilke kompetencer indenfor alternativ og supplerende kommunikation disse almindeligvis har. Den manglende viden gælder både i forhold til det grundlæggende i at prioritere kommunikation højt, at have kendskab til, hvordan man kan få hjælp til kommunikationsudredninger, og til den mere specifikke viden og færdigheder indenfor alternative og supplerende kommunikationsløsninger. Selv om der nogle steder er en vis viden om mulige løsninger for den enkelte, ses vanskeligheder med at fordele ansvaret, så der reelt bliver taget handling på den nødvendige indsats. Der mangler generelt viden om, hvordan man kan undervise mennesker med komplekse kommunikationsbehov. Der bliver ikke på samme måde, som på syns og høre-området automatisk stillet specialiseret viden til rådighed omkring alternativ og supplerende kommunikation samt undervisning heri. Fagpersoner og pårørende har erfaret, at videnscentre, specialbørnehaver, taleinstitutter m.v. er under pres i disse år mange tilbud nedlægges. Det betyder, at specialviden fragmenteres og spredes, og det bliver vanskeligt at hente den nødvendige viden og støtte for botilbuddene. Omkring rådgivning, vejledning og bevilling af kommunikationshjælpemidler gælder, at afgørelsen foretages af kommunens myndighedsfunktion. Såfremt kommunen ikke selv har den faglige

20 kompetence, (dvs. udredning og rådgivning omkring løsninger indenfor alternativ og supplerende kommunikation) kan kommunen købe sig til bistand hos regionale kommunikationscentre eller hos en nabokommunes kommunikationscenter. Siden strukturreformen har samarbejdsformer mellem kommunikationscentre og kommuner udviklet sig meget, og der er både udviklet nye ydelser og samarbejdsformer, ligesom nogle ydelser er afviklet. Forandringerne kan indebære en risiko for, at specialviden om udredning, rådgivning og løsninger indenfor kommunikationshjælpemidler tabes og kommer længere væk fra borgeren og bæredygtigheden går tabt 23. Ligeledes findes der eksempler på, at en lokal indsats kan føre til større nærhed i tilbuddet. De fleste kommunikationscentre har et godt samarbejde med kommunerne, og der er tillige et godt samarbejde mellem centrene 24. Implementeringen af brugen af kommunikationshjælpemidler er en stor udfordring. Det lokale kommunikationscenter har måske været i gang med en afprøvning af særlige kommunikationsløsninger til en borger, og selv om man forsøger at inddrage de nære fagpersoner mest muligt, opleves der vanskeligheder med at få implementeret kommunikationsløsningerne i borgernes hverdag og videreudvikle/følge op i tiden efter fra personalets side. Her hører vi også en efterlysning fra de nære fagpersoner om tid, vejledning og efteruddannelse i forhold til alternativ og supplerende kommunikation. Det er vores erfaring, at der for en del professionelle mangler faglig viden til at støtte op i den tidligste udvikling af kommunikation. Mange kunne have glæde af særlige kommunikationsudredninger og kognitive udredninger for at få viden om, hvilke tiltag der vil være relevante og aktuelle at tilbyde. Arbejdsgruppen har erfaret, at disse udredninger kun bliver foretaget i et beskedent omfang. Der har efter kommunalreformen været mulighed for at hente hjælp til udredning og rådgivning i komplicerede sager hos VISO 25. Der er forskellige specialister/teams til rådighed bl.a. også i forhold til børn/unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. I perioden har der været 62 henvendelser omkring kommunikative udredninger til denne gruppe, hvilket vi vurderer som et meget lille tal set i forhold til de store problematikker, vi oplever i de aktuelle fagmiljøer. Vi kender ikke de konkrete grunde til den begrænsede efterspørgsel, men formoder at det kan handle om manglende viden om muligheden for støtte fra VISO og måske manglende viden om, hvad det betyder for et menneske ikke at kunne kommunikere med sine omgivelser. Det kan fra det nære personale være svært at efterspørge hjælp på et område, hvor man måske ikke ved, at der er nye og andre muligheder. Vi har kendskab til VISO forløb, der skaber helt nye muligheder for borgerens kommunikationsmuligheder, men vi kender også til VISO forløb, hvor mulighederne begrænses pga. manglende opfølgning på de aktuelle anbefalinger. VISO s anbefalinger er vejledende, og det er derfor helt op til det lokale miljø, hvordan og om de bruges. En yderligere problematik er manglen på brugerinddragelse, hvor man ofte ikke prioriterer eller har kendskab til, hvordan man med særlige strategier og metoder kan give mennesker med komplekse kommunikationsbehov mulighed for at komme til orde med deres erfaringer, meninger og ønsker for kommunikation. 23 Rapport fra de danske tale- høre- og syns-institutter Kommunikationsområdet og fremtiden April KL, Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunikationscentrene, marts 2013, link:

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 42663 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL-

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt

Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt Bilagsfortegnelse til ASK 2 Projekt I. Samtale med Anders... 1 II. Samtale med Camilla.... 8 III. Samtale med Thomas... 14 IV. Resume af samtale med Camillas kontaktperson på bostedet.... 22 V. Referat

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN

DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN ISAAC NORGE KONFERENCE Onsdag den 13. april 2005 Anna Voss IKT-Gruppen, Marselisborgcentret P.P. Ørumsgade 9-11, 9 bygn.. 20 8000 Århus C Telefon: +45 87347134 Email:

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Lindens virksomhedsplan 2012

Lindens virksomhedsplan 2012 Lindens virksomhedsplan 2012 Linden er et aktivitets- og samværstilbud 104 Lidt om Linden. Linden er et aktivitets- og samværstilbud med 18 fuldtidspladser i henhold til serviceloven 104. Pr. 11.august

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Anmeldt tilsyn Jonstrupvang 2009

Anmeldt tilsyn Jonstrupvang 2009 Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn Jonstrupvang 2009 Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48205000 Direkte 48 20 53 66 Fax 48205527 Mail handicap@regh.dk Web www.handicap-regionh.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Årsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Botilbuddet. Kridtsløjfen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet 1. januar 2015 Kridtsløjfen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Botilbuddet Kridtsløjfen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Social- og Integrationsministeriets departement

Social- og Integrationsministeriets departement NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Vurdering af PTU Handicapbiler og køreskole Socialstyrelsen Social- og Integrationsministeriets departement Notatet indeholder en vurdering af, om PTU Handicapbiler og køreskole

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene

IKT. Informations- og Kommunikations Teknologi. Bøgehusene IKT Informations- og Kommunikations Teknologi IKT på På bor der 15 borgere i alderen 18-64 De har alle en moderat til svær autisme spektrum forstyrrelse Deres kognitive udviklingstrin ligger på mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere