BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER"

Transkript

1 BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr Jørgen Axelsen 1 Annie Enkegaard 2 Beate Strandberg 1 Per Kryger 2 Peter Borgen Sørensen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 832 Titel: Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Bestøvningsforhold og -behov i dyrkede afgrøder Jørgen Axelsen 1, Annie Enkegaard 2, Beate Strandberg 1, Per Kryger 2 og Peter Borgen Sørensen 1 1 Afdeling for Terrestrisk Økologi 2 Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: juni 2011 Redaktion afsluttet: juni 2011 Finansiel støtte: Bedes citeret: Plantedirektoratet Axelsen, J. A., Enkegaard, A., Strandberg, B., Kryger, P. & Sørensen, P. B Bestøvningsforhold og behov i dyrkede afgrøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 832, Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Rapporten omhandler insektbestøvning i danske afgrøder, og insekternes bestøvning vurderes til at have en værdi på 467 millioner kroner om året. Langt hovedparten af denne bestøvning foretages om foråret, specielt i raps, frugttræer og bærbuske. Rapporten påpeger, at der er en dårlig kontinuitet i pollen- og nektarkilder igennem foråret og sommeren i store dele af landet, hvilket især har negativ betydning for honning- og humlebier. Der peges på både videnshuller i forståelsen af insektbestøvning af vore afgrøder og på mulige tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i agerlandet. Insektbestøvning, afgrøder, værdi, videnshuller, tiltag. Charlotte Kler Grafisk værksted, DMU Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 48 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Insektbestøvede afgrøder 10 2 Insektbestøvede afgrøders areal og værdisætning af insektbestøvningen 12 3 Insektbestøvede afgrøder blomstringstider og -varighed 15 4 Leve- og trækforhold for bestøvere i og omkring dyrkede arealer 17 5 Indflydelse af dyrkningspraksis på bestøvere og deres fødegrundlag 23 6 Mulige tiltag til forbedring af forholdene for bestøvere i agerlandet 28 Referencer 30 Appendix 1 39 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet på projektet Bestøvningsforhold og -behov for afgrøder og vilde planter. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Afdeling for Terrestrisk Økologi, DMU, Aarhus Universitet og Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet. Formålet med denne rapport var, at udrede bestøvningsforholdene og - behovene i de dyrkede afgrøder. I denne rapport vil følgende underpunkter blive belyst: Identificere dyrkede afgrøder, der er afhængige af insektbestøvning og specielt bestøvning af honningbier Blomstringstidspunkt og varighed Kvantificering af afgrødernes bestøvningsbehov Det samlede areal med dyrkede afgrøder, opdelt efter art, som er afhængig af insektbestøvning Hvorvidt dyrkningspraksis for de enkelte afgrøder har effekt på bestøverne og deres fødegrundlag Leve- og trækforhold for vilde og domesticerede bier i og omkring dyrkede arealer i de forskellige dele af landet Lokalisere steder og perioder, hvor afgrøderne udgør et utilstrækkeligt fødegrundlag for bierne, herunder oplysninger om hvorvidt stederne er geografisk betingede eller særlige habitater Tiltag til forbedring af forholdene for bier i agerlandet, dvs. marker og omkringliggende småbiotoper Vore afgrøder bestøves af en række forskellige insekter, hvoraf honningbierne anses for mest betydningsfulde, men vilde bier, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter, der bevæger sig fra blomst til blomst, spiller utvivlsomt også en rolle. Der findes dog ikke ret meget litteratur, der beskæftiger sig med de naturlige bestøveres (ikke honningbier) rolle i bestøvning af vore afgrøder, hvilket betyder, at denne rapport mest beskæftiger sig med bestøvning af vore insektbestøvningskrævende afgrøder ved hjælp af honningbier og kun i mindre grad ved hjælp af vilde bestøvere. Projektgruppen ønsker at takke Birgitte Lund, Plantedirektoratet, for hendes hjælp gennem hele projektet og værdifulde kommentarer til en tidligere version af rapporten. 5

8 Sammenfatning Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet på projektet Bestøvningsforhold og behov for afgrøder og vilde planter. Formålet med denne rapport var, at udrede bestøvningsforholdene og behovene i de dyrkede afgrøder. Der er en lang række afgrøder, som er afhængige af bestøvning fra insekter, hvoraf honningbier normalt anses for at være de vigtigste, men humlebier, enlige bier, sommerfugle og svirrefluer kan også spille en betydelig rolle. De arealmæssigt vigtigste insektbestøvede afgrøder er først og fremmest vinterraps, frugttræer og bærbuske. Det vurderes, at værdien af insekternes bestøvningsarbejde har en værdi på mellem 421 og 690 millioner kr. pr. år i Danmark. Langt hovedparten af denne bestøvning foretages om foråret, specielt i raps, frugttræer og bærbuske. Raps, frugttræer og bærbuske udgør gode kilder til pollen og nektar for både honningbier og andre bestøvere i foråret. Der mangler derimod gode pollen- og nektarkilder igennem hele sommeren for at give honningog humlebier gode forhold i Danmark. Hvid- og rødkløver til frøproduktion er gode kilder midt på sommeren, ligesom kløvergræsmarker kunne være en god kilde igennem hele sommeren. Det er dog som regel ikke tilfældet, da kløveren i kløvergræsmarker ofte ikke kommer i blomst p.g.a. talrige slæt eller stort græsningstryk. Da raps og frugtavl hovedsagelig er lokaliseret på øerne og Østjylland, findes der ikke ret mange gode nektar- og pollenkilder på de Syd-, Vest- og Nordjyske marker, hvorfor bestøverne her er helt afhængige af pollen og nektarkilder i haver, markskel, levende hegn, småbiotoper og skove. Det samme gør sig gældende igennem sommeren på øerne, med mindre der er tale om områder med frøproduktion, især hvid- og rødkløver. Der er en del faktorer, der påvirker forholdene for bestøvere i det danske agerland. Heraf spiller dyrkningspraksis i form af sædskifte, ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse, pløjning mm utvivlsomt en rolle, men betydningen af disse faktorer er ukendt. Mulige tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i agerlandet vil være: diversificering af afgrødevalget således at der i højere grad vil være pollen- og nektarkilder til rådighed igennem hele foråret og sommeren i hele landet. diversificering af landskabet, således at der vil være en bedre mosaik af blomsterrige habitater i landbrugslandet. forbedring af kvaliteten af levende hegn, skæl, småbiotoper og skove for bestøverne i form af gode pollen- og nektarkilder samt redepladser for humlebier og solitære bier. mindre effektiv bekæmpelse af ukrudt. Der peges på videnshuller angående: 6

9 hvordan vil en forøgelse af bestøvningskapaciteten (honningbier og vilde bestøvere) påvirke produktionen. adskillelse af betydningen af honningbier og vilde bestøvere. i hvor høj grad konkurrerer samtidigt blomstrende afgrøder om bestøvernes tjenester. hvordan forbedres forholdene for de vilde bestøvere i agerlandet. hvor meget påvirker en insekticidsprøjtning bestøvningen. 7

10 Summary This report is one of three reports prepared for the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries (The Danish Plant Directorate) for the project Pollination conditions and the requirements for crops and wild plants. The purpose of this report was to investigate pollination conditions and requirements in cultivated crops. Several crops are dependent on insect pollination, for which the honey bee is normally considered the most important one. But bumblebees, solitary bees, butterflies and hover flies also play an important role. As far as the area they cover, the most important insect pollinated crops are winter oilseed rape, fruit trees and berry bushes. It is estimated that insect pollination is worth between 421 and 690 million DKK a year in Denmark. Most of this pollination is done in the spring, especially for oilseed rape, fruit trees and berry bushes. In the spring, oilseed rape, fruit trees and berry bushes are the source of pollen and nectar for both honey bees and other pollinators. However, in order to have good conditions in Denmark, honey- and bumblebees lack good sources of pollen and nectar throughout the summer. White and red clover for seed production are good sources in the middle of summer, just as clover-grass fields should be a good source throughout the summer. However, usually they are not, as the clover in the clover meadows often does not bloom due to numerous cuttings or high grazing pressure. As oilseed rape and fruit crops are mostly located on the islands and in east Jutland, there are not many good sources of nectar and pollen in the southern, western and northern Jutland, which causes the pollinators to be completely dependent on sources of pollen and nectar in gardens, field boundaries, small biotopes and forests. The same conditions apply throughout the summer on the islands, unless there are areas with seed production, especially white and red clover. Many factors affect the conditions for pollinators in Danish farmland. Among these, crop rotation, herbicides, pest control, ploughing etc. undoubtedly play a part, but the extent of the importance of these factors is unknown. Possible measures to improve the conditions for pollinators in the farmland could be: diversifying the choice of crop in order to ensure that more pollen and nectar be available throughout the spring and summer all over the country. diversifying the landscape in order to create a better mosaic of flowerrich habitats in agricultural land. improving the quality of live hedges, boundaries, small biotopes and forests in order to create good sources of pollen and nectar for pollinators and nesting sites for bumblebees and solitary bees. less efficient weed control. The following gaps in knowledge are identified: 8

11 how will increasing the pollination capacity (honey bees and wild pollinators) affect production. separating the importance of honey bees and wild pollinators. to which extent do crops that bloom at the same time compete for pollination services. how do we improve conditions for wild pollinators in farmland. to which extent do insecticide applications affect pollination. 9

12 1 Insektbestøvede afgrøder Der er en lang række danske afgrøder, som er afhængige af insektbestøvning, der foretages af honningbier (Apis melifera), vilde bier samt forskellige andre insekter, men honningbierne vurderes in en viden-syntese om honningbiens betydning i Danmark til at være de vigtigste bestøvere (Hansen et al. 2006). Dette må dog anses for en slags gennemsnitsbetragtning, da det naturligvis vil afhænge af, om der er en biavler, der har sine stader i nærheden, og desuden vil det afhænge af temperaturforholdene i den tid, hvor afgrøderne kræver bestøvningen, da mange arter af vilde bestøvere flyver ved lavere temperaturer end honningbier. Humlebierne (Bombus sp.) er således mindre følsomme overfor vejrforholdene og kan være aktive under betydeligt dårligere vejrforhold end honningbien (Corbet et al. 1991, Delbrassinne & Rasmont 1988). Flere undersøgelser har også vist, at effektiviteten af bestøvninge af afgrøden forøges, hvis der er vilde bier tilstede (Greenleaf & Kremen 2006, Kremen et al. 2004, Free 1993, Poulsen 1973, Stanghellini et al. 2002, Fuchs & Muller 2004). Derfor må de naturlige bestøvere formodes at have relativt stor betydning i områder med få honningbier og i forår med lave temperaturer, men det er ikke kendt, hvor stor en rolle dette spiller under danske forhold. Dette er antagelig også baggrunden for, at det er muligt at købe kolonier af mørk jordhumle (Bombus terrestris) og den enlige bi Osmia rufa kommercielt i Danmark til at placere i nærheden af bestøvningskrævende afgrøder såsom jordbær og frugttræer (http://www. bioproduction.dk), der ellers i høj grad bestøves af honningbier. Det er blevet vist, at en amerikansk slægtning til O. rufa, O. cornuta var aktiv fra 10 C og en lysintensitet på 200 w/m 2, mens honningbien var aktiv fra 12 C og 300 w/m 2, hvilket betyder at O. cornuta var aktiv bestøver over en længere periode end honningbien (Vincens & Bosch, 2000). De insektbestøvede afgrøder, der dyrkes i Danmark i dag, omfatter især de mindre afgrøder som frugt, bær og produktion af frø til grøntsager. Af arealmæssigt mere betydende afgrøder er især vinter- og til dels vårraps vigtige. Da planter kan være tilpasset bestøvning af mange forskellige arter af insekter, er det ikke alle afgrøder, der er lige afhængige af - og har betydning for honningbier. I tabel 0.1 (appendix 1) ses en liste over danske afgrøder og deres afhængighed af insektbestøvning med særlig vægt på afhængighed af - og betydning for honningbier. Afgrødernes behov for bestøvning er blevet søgt kvantificeret i tabel 0.1 (appendix 1) ved angivelse af, om afgrøderne er vindbestøvede, primært vindbestøvede, vind- og insektbestøvede, insektbestøvede eller selvbestøvende. Derudover er angivet, hvor meget bestøvningen fremmes af insekter hos de delvist insektbestøvede, og hvor stor en del af udbyttet, der kan tilskrives insekter. Endelig er anført en vurdering af bestøvningsbehovet udtrykt som enheder af honningbifamilier pr. ha. Det fremgår af tabel 0.1 (appendix 1), at der er en lang række afgrøder i Danmark, der ikke er afhængige a insektbestøvning. Dette gælder især de store afgrøder som byg, hvede, rug, havre og majs, der er vindbestøvede, og mark-ært, der er selvfertil. Derudover er der en række afgrøder såsom kartofler, græs, kløvergræs og blandsæd til foderbrug, der ikke 10

13 kræver bestøvning. De afgrøder, der specielt kræver insektbestøvning, er frugt og bær samt græskar og asier. Nogle (sorter af) frugttræer og bær er dog delvist vindbestøvede eller delvist selvfertile, men giver et bedre udbytte med god insektbestøvning. Endelig er der raps, som er overvejende vindbestøvet, men som har vist sig at give et større udbytte med en god insektbestøvning. Der er en mindre produktion af grønsagsfrø, f.eks. kålfrø, der kræver insektbestøvning, mens produktionen af kål til konsum ikke kræver bestøvning. Det same gælder produktionen af frø af hvidkløver, rødkløver og lucerne, der kræver bestøvning, hvorimod udnyttelsen af disse afgrøder til grøntfoder eller i kløver-græsmarker ikke kræver bestøvning. 11

14 2 Insektbestøvede afgrøders areal og værdisætning af insektbestøvningen For at få et overblik over det samlede areal af afgrøder, der er afhængige af insektbestøvning, og værdien af insektbestøvningen er de bestøvningskrævende afgrøder fra tabel 0.1 (appendix 1) blevet overført til tabel 2.1, hvor afgrødernes areal, gennemsnitligt udbytte, udbyttets salgsværdi, og insekternes andel heri (herunder specielt honningbiers) er angivet, ligesom kilderne til vurdering af insekternes andel også er angivet. I de tilfælde, hvor kilden angiver honningbiernes/insekternes andel som et interval, er dette interval anvendt til at vurdere en minimal og en maksimal værdi. Hvis kilden kun angiver et fast tal, er dette tal benyttet, og en enkelt kilde angiver kun en mindsteværdi, som tilskrives insektbestøvning. Her er denne værdi anvendt som minimumsværdi og maksimum er sat til 100%. Tabel 2.1 viser, at værdien af den danske produktion fra de bestøvningskrævende afgrøder er estimeret til 2.35 mia. DKK pr år, og heraf er insekternes bestøvning vurderet til imellem 421 og 690 millioner DKK pr. år. Der er en betydelig forskel på de bestøvningskrævende afgrøders totale værdi og vurderingen af insekternes andel, hvilket skyldes at nogle afgrøderne er delvist selvfertile (gælder især frugter og bær, ofte sortsafhængigt) eller delvist vindbestøvede (gælder især raps). Den estimerede værdi af bestøvning i EU er på 14.2 mia. Euro (105 mia. DKR) i 2005 (Gallai et al., 2009). Insektbestøvning giver dog ofte en forøget frugtsætning (f.eks raps og mange frugter og bær se tabel 0.1 (appendix 1)), og i nogle tilfælde også en bedre produktkvalitet (brombær (Rubus fruticosus), Amerikansk blåbær (Vaccinium sp.) se tabel 0.1 (appendix 1)). På trods af at raps overvejende er vindbestøvet, er insektbestøvningen af denne afgrøde den økonomisk mest betydende, hvilket skyldes det store areal sammenlignet med de øvrige insektbestøvningsskrævende afgrøder. Det er dog meget svært at undersøge effekten af insekters bestøvning i forhold til vindbestøvning i raps, da insekters bestøvning ofte undersøges vha. net-poser, som også påvirker vindbestøvningen (Pierre & Renard, 2010). Mange undersøgelser af biers bestøvning af afgrøder er lavet ved hjælp af netposer eller større bure, (f.eks. Sabbahi, 2005, Lassen, 2006, Isaacs & Kirk, 2010, Pierre & Renard, 2010) til at udelukke bierne, men derved udelukkes også alle andre bestøvende insekter, hvorfor resultaterne fra denne type undersøgelser her fortolkes som insekters betydning som bestøvere, og ikke blot som honningbiens betydning. Der er i tabel 2.1 kun medtaget de afgrøder, hvor det har været muligt at finde oplysninger om dyrket areal (Det generelle landbrugsregister (GLR), 2008), udbytte, salgsværdi samt et estimat af insekters (biers) betydning for bestøvningen. Dette har udelukket mange af de mindre frøafgrøder som f.eks. gul sennep (Sinapis alba), karse (Lepidium sativum), purløg (Allium Schoenoprasum), kørvel (Anthriscus cerefolium), persille (Petroselinum crispum), dild (Anethum graveolens), kommen (Carum carv), skorzoner (Scorzonera hispanica), solsikke (Helianthus annuus), timian (Thymus vulgaris) og lucerne (Medicago sativa). Arealerne med hvidkløver (Trifolium repens)og rødkløver (Trifolium pratense)er kun de arealer, der indgår i produktionen af frø, og inkluderer derfor ikke kløvergræsmarker og lignende, da udbyttet i disse marker er grøntfoder og ikke afhæn- 12

15 ger af bestøvningen. Derudover er de afgrøder, som har selvbestøvende blomster (f.eks. markært), ikke medtaget. I nogle kilder er angivet et spektrum for de i tabel 2.1 indsatte værdier af udbytter og insekters andel i bestøvningen, og i disse tilfælde er gennemsnittet brugt i tabellen. Beregningerne i tabel 2.1 giver ikke nogen oplysning om, hvad der vil ske, hvis man forestillede sig, at bestøvning fra insekter helt udeblev, men det har Gallai et al. (2009) regnet på for de forskellige regioner i verden og set det som forholdet imellem produktion og forbrug af bestøvningskrævende afgrøder. Deres resultater viser, at EU har et underskud i produktionen af frugt i forhold til forbruget på 20%, og uden insektbestøvning vil dette tal stige til 40%. De tilsvarende tal for grøntsager er 3% og 16%. Der er altså ingen tvivl om, at insektbestøvning spiller en meget stor rolle for fødevareproduktionen i EU. Tabel 2.1 Oversigt over værdien af insekters bestøvning af afgrøder i Danmark Afgrøde Areal Udbytte Salgsværdi Insekters (herunder honningbier) andel Ha Kg/ha Totalt Kr/kg Total (DKR) % Værdi Markafgrøder Vinterraps , ,89 1) Vårraps 451, ,89 1) Hestebønne 809, ) ,9 2) Græskar 100, ** ,5 7) Asier 144, ) ,5 *** Frugt Æble 1996, ) ,40 1) *) Pære ) ,12 1) Kirsebær-sød ) ,61 1) Kirsebær-sur ) Blomme 57, ) ,03 1) Bær Solbær 1887, ) Ribs 447, ) Jordbær 1.053, ) ,10 1) ,75 1) ,12 1) Hindbær 30, ) ) Blåbær 33, ) ) Frøproduktion Hvidkløver ) 446 4) ) 28,32 1) Rødkløver 524 4) 319 4) ) 25,6 3) Total Referencer: 1) Fødevareøkonomisk Institut 2008, 2) Pedersen et al. 2010, 3) Hunsballe 2011, 4) Brancheudvalget for frø 2011, 5) Rahbek Pedersen 13

16 et al., 2009, 6) Gartnerirådgivningen, 2008, 7) Gårdbutikkendirekte 2011, 8) Lindegaard, 9) Ramborg 2010, 10) Anon. 2010o * Gennemsnit af 9 sorter (Elstar, Janagold, Discovery, Rød Ingrid Marie, Cox orange, Gloster, Rød gråsten, Belle de Boskoop, Pigeon) ** Ingen oplysninger tilgængelige. Antager samme som asier *** Ingen oplysninger tilgængelige. Antager samme som græskar. 14

17 3 Insektbestøvede afgrøder blomstringstider og -varighed Blomstringstidspunkt og varighed for insektbestøvede afgrøder fremgår af tabel 3.1. For at forøge overskueligheden er oplysningerne blevet overført til figur 3.1, 3.2 og 3.3, hvor blomstringsperioden er afbildet i forhold til måneder. Blomstringsperioderne i tabel 0.1 (appendix 1) figur 3.1, 3.2 og 3.3 er skøn for, hvornår man kan regne med blomstring, selvom perioden varierer fra år til år og fra plante til plante. For eksempel har raps en lang periode på ca. 4 uger, mens frugttræer ofte er forbi på en uge, der kan ligge i april eller i maj. Ud over blomstringsperioder for insektbestøvede afgrøder, der forsyner insekterne med både pollen og nektar, er der i disse figurer også medtaget blomstringen af andre afgrøder, der ikke er insektbestøvede, men alligevel udgør pollenkilder for insekterne. Det gælder fx majs, som er vindbestøvet og derfor ikke producerer nektar, og for kartoffel, der ikke kræver bestøvning for at producere knolde og ikke besøges af honningbier, men gerne af humlebier (Free & Butler 1959). Kilderne til figur 3.1, 3.2 og 3.3 fremgår af tabel 3.1. Det fremgår af figur 3.1, 3.2 og 3.3, at der er afgrøder, som blomstrer igennem hele foråret (hvis pil og hassel regnes med) og sommeren. Det skal dog understreges, at kløvergræsmarker (både med hvid- og rødkløver) ikke er afhængige af bestøvning og derfor ikke kan anses for insektbestøvede, men de er alligevel medtaget her, da kløvergræs har et potentiale som nektarkilde for både vilde bestøvere og honningbier. Værdien af kløvergræsmarker ( + marker med lucerne og humlesneglebælg) for bestøverne vil være stærkt afhængigt af antallet af slæt og tidspunktet for dem. Jo oftere der tages slæt, jo færre blomster vil der være i marken, og der tages i moderne landbrug ofte slæt for at holde kløveren ikkeblomstrende, hvilket giver et højere proteinindhold (Goulson, 2010). Tilsvarende vil græsningstrykket være afgørende for værdien af afgræsningsmarker for bier og andre bestøvere, da et højt græsningstryk vil give færre blomster. Udstrækningen af blomstringsperioden på figur 3.1, 3.2 og 3.3 må dog i nogle tilfælde antages at være overestimerede, da der er inddelt i hele måneder, hvilket vil overestimere blomstringsperioden for en afgrøde, der har fx en relativt kort blomstringsperiode fordelt over to måneder, og derudover er det ikke sikkert, at hvid- og rødkløver i kløvergræsmarker får lov til at blomstre i særlig høj grad før sidst på sommeren. 15

18 Majs Kartoffel Asier Græskar Sneglebælg Lucerne (m. slæt) Lupin Hvidkløver (i græs/m. slæt) Rødkløver (i græs/m. slæt) Hestebønne Vårraps Vinterraps Figur 3.1. Blomstringsperioder for markafgrøder. Tallene markerer månedernes start. De skraverede afgrøders (kløvergræs ) blomstring begrænses ofte kraftigt af græsningstryk og antallet af slæt. Hassel Hyld Kvæde Blåbær Sortfrugtet surbær Hyben Brombær Hindbær Jordbær Stikkelsbær Ribs Solbær Blomme Kirsebær Pære Æble Figur 3.2. Blomstringsperioder for frugttræer og bærbuske. Tallene markerer månedernes start. 16

19 Pil Rødkløver Hvidkløver Solsikke Skorzoner Kommen Dild Persille Kørvel Karse Gul sennep Kål til frø Valmue Purløg Figur 3.3. start. Blomstringsperioder for frø- og energiafgrøder. Tallene markerer månedernes 4 Leve- og trækforhold for bestøvere i og omkring dyrkede arealer Den tilgængelige føde for bestøvere (nektar og pollen) udgøres ikke af afgrøderne alene, men er summen af nektar og pollen fra blomster i haver, vejkanter, markskel, levende hegn, småbiotoper, skove og de nektarog pollengivende afgrøder. Derfor er det ikke nok kun at se leve- og trækforholdene for bestøverne udelukkende i forhold til afgrøder, selvom nogle afgrøder er meget betydningsfulde, især for honningbier, der er mere blomsterfaste end vilde bier. Det er essentielt, for både vilde biers og honningbifamiliers vækst og sundhed, at der kontinuert er adgang til rigeligt med føde af god kvalitet. Behovet for nektar og pollen i en bifamilie er hhv kg og 26 kg per år, og sult hos honningbier kan opstå selv om sommeren (Kryger, 2010), og det samme kan gøre sig gældende for humlebier, der også skal have ressourcer til at understøtte en koloni igennem en stor del af foråret og sommeren (Prys-Jones & Corbet 1991). I tabel 4.1 ses resultaterne af en beregning af de samlede arealer i Danmark med blomstrende afgrøder fordelt på måneder. Resultaterne er afbildet i figur 4.1, hvoraf det fremgår, at vinterraps udgør langt det største areal med blomstrende afgrøder i maj, og at kløvergræs, kartofler og majs udgør langt hovedparten af det blomstrende areal i juni og især i juli, august og september. Da der er en geografisk adskillelse i Danmark af disse afgrøder med rapsavl på øerne og det østlige Jylland og kvægavl (med kløvergræs- og majsmarker) og kartoffelavl i Syd-, Vest- og Nordjylland, er der imidlertid ikke blomstrende afgrøder tilgængelige for bier og andre bestøver igennem hele året nogle af stederne. Denne tendens forstærkes af, at frugt-, bær- og frøproduktionen også overvejende finder sted på øerne. Der er derfor stort set ingen afgrøder, der kan tjene som trækkilder for honningbier og vilde bier i Østjylland og på øerne, efter at raps, frugttræer og bærbuske er afblomstret i maj måned. Således er honningbiernes store trækperioder i disse områder typisk når vinter- og 17

20 18 vårraps blomstrer i maj og juni (figur 4.2) og igen, når kløver (til frøproduktion) og hestebønne blomstrer i juli og august (figur 4.3) (Kryger, 2010). Situationen i Syd-, Vest- og Nordjylland ser nok endnu værre ud, da der her er en mangel på afgrøder som raps og frugttræer, der kan hjælpe honningbier og vilde bier med at opbygge deres kolonier i foråret og forsommeren, og derudover er hvid- og rødkløver i kløvergræsmarker af meget variabel værdi, da de, som nævnt ovenfor, ofte vil blive holdt fra at blomstre i særlig stor grad.

21 Tabel 4.1. Oversigt over arealer med blomstrende afgrøder, som spiller en rolle for bestøvere. Det totale areal af en afgrøde er sat ind i alle de måneder, hvor blomstring af de pågældende afgrøder normalt forekommer, hvilket i nogle tilfælde kan overestimere blomstringsperioden. Kun afgrøder, hvor oplysninger om dyrket areal forefindes, er medtaget i tabellen. Afgrøder markeret med rød kommer ikke nødvendigvis i blomst, da de bruges til foder, og afgrøder markeret med blåt har ingen eller kun ringe værdi for bestøvere (humlebier besøger dog kartoffelblomster). Markafgrøder Vinterraps April Maj Juni Juli August September Vårraps 451 Hestebønne 810 Kløver-græs (rød og hvid) Lupin 325 Lucerne Sneglebælg Græskar Asier Kartoffel Majs Frugt og bær Æble Pære 353 Kirsebær Blomme 58 Solbær Ribs 447 Stikkelsbær 24 Jordbær Hindbær Brombær 3 3 Hyben Blåbær 33 Kvæde Hyld Hassel 44 Frøafgrøder Purløg 109 Valmue 2 2 Kål til frø 200 Gul sennep Karse Kørvel Persille Dild Kommen 6 6 Skorzoner Solsikke Hvidkløver Rødkløver 524 Energiafgrøder Pil Total Total uden kløvergræs, kartoffel 19

22 Arealer (ha) Frugt og bær Andet Majs Kartoffel Kløver (rød og hvid i græs/m.slæt) Vinterraps 0 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Figur 4.1. Arealer (ha) med blomstrende afgrøder fordelt på blomstringsperioder. De skraverede afgrøder (majs, kartoffel, kløvergræs) har ringe eller variabel værdi for bier og andre bestøvere. Der er en stigende grad af majsdyrkning i Sønderjylland (majsen sælges til Tyskland som biobrændsel) (Barthold Feidenhans, Videncentret for Landbrug, pers. komm.). Majs producerer ikke nektar (Free 1993; McGregor 1976) og er en ringe pollenkilde for honningbier (Human & Nicolson, 2003) og er således med til at forarme lokalområdet for bierne. Sult hos honningbier kan opstå selv om sommeren (Kryger, 2010). En væsentlig årsag hertil er strukturen i det åbne landskab med ensartet afgrødevalg, synkroniseret blomstring over store monokulturarealer, stærkt reduceret forekomst af ukrudtsarter og reduceret småbiotop-areal (Rundlöf et al. 2008; Carré et al. 2009; Winfree et al. 2009) - bierne går fra perioder med overflod, når vinterrapsen blomstrer til perioder næsten uden blomstrende planter i tiden mellem vinterraps og kløver (figur 4.4, generaliseret i figur 4.5) (Kryger, 2010). At der næsten ikke dyrkes vårraps i Danmark længere har ligeledes medvirket til at forværre denne tidlige periode med mangel på trækplanter (Ditlev Bluhme, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, pers. komm.). Hvis der i sensommeren lokalt er mangel på blomstrende pollen- og nektarproducerende afgrøder (hvilket figur 4.1 peger på) og/eller samtidig mangel på naturtyper med mange bi-attraktive blomstrende planter (figur 4.2 og 4.3), kan honningbierne (og antagelig også humlebier) opleve sult med mindre man som biavler har mulighed for at forlænge trækket ved at flytte bierne på lyng (figur 4.4) hvilket kan påvirke bifamiliernes generelle sundhedstilstand og dermed styrke deres robusthed og overlevelsesevne i forbindelse med indvintring (Kryger, 2010). Det kan i den forbindelse nævnes, at honningbierne faktisk ikke udnytter vinterrapsens blomstring fuldt ud når rapsen blomster (maj), er bifamilierne endnu få og små (Asger Søgaard Jørgensen, Danmarks Biavlerforening, pers. komm.) (figur 4.5) 20

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 386 Offentligt Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012

Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Den 28. november 2012 J.nr.: 11-380-000002 PWR/BILU- Referat af møde i Binævnet den 20. november 2012 Mødet blev holdt hos NaturErhvervstyrelsen Deltagere:

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Referat af møde i Binævnet den 22. marts 2011

Referat af møde i Binævnet den 22. marts 2011 Plantedirektoratet Frø og Planter Den 12. april 2011 Rev. 4. maj 2011 J.nr.: PD 11-380-000002 PWR/ENO Referat af møde i Binævnet den 22. marts 2011 Mødet blev holdt hos Plantedirektoratet Deltagere: Formand:

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006

Vidensyntese. honningbier. Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg. Januar 2006 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 149 - Bilag 3 Offentligt Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Vidensyntese om honningbier Januar 2006 Indholdsfortegnelse Sammendrag...

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier

DJF rapport. Vidensyntese om honningbier DJF rapport Vidensyntese om honningbier Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Birte Boelt, Niels Holst, Annie Enkegaard, Niels Henrik Spliid, Steen Lykke Nielsen, Enrico Graglia, Jørgen B. Jespersen og Kirsten

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Integrerat växtskydd Ørebro 4. nov. 2014 TIL GAVN FOR GARTNERE Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Rådgivningsleder (prydplanter, ornamentals) Thomas Skovgaard Lund Horticultural Advisory

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Maria Gram-Jensen Naturgruppen Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag

Læs mere

Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver

Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver Herbicidet Starane 180S effekt på pollenproduktionen hos mælkebøtte og rødkløver -påvirkninger af fødeudbudet i markhegn på konventionelle og økologiske brug Kimmie K. K. Christensen Specialerapport 2008

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Gode råd om grafisk præsentation

Gode råd om grafisk præsentation Gode råd om grafisk præsentation Birgit Sørensen Oktober 1997 Generelt Vi bruger visuelle hjælpemidler for at forstå at huske Når ord alene ikke kan forklare, kan illustrationer. Erindringen om en illustration

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl

7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl 7. Bigårdens indretning. Vandrebiavl Biavleren bestemmer selv, hvor godt hans bier skal havde det. Han kan solstege bierne, så de rømmer. Han kan afkøle dem, så tavlerne mugner, og bierne bliver syge.

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere