BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER"

Transkript

1 BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 BESTØVNINGSFORHOLD OG BEHOV I DYRKEDE AFGRØDER Faglig rapport fra DMU nr Jørgen Axelsen 1 Annie Enkegaard 2 Beate Strandberg 1 Per Kryger 2 Peter Borgen Sørensen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 2 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 832 Titel: Forfatter(e): Institution(er), afdeling(er): Bestøvningsforhold og -behov i dyrkede afgrøder Jørgen Axelsen 1, Annie Enkegaard 2, Beate Strandberg 1, Per Kryger 2 og Peter Borgen Sørensen 1 1 Afdeling for Terrestrisk Økologi 2 Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: juni 2011 Redaktion afsluttet: juni 2011 Finansiel støtte: Bedes citeret: Plantedirektoratet Axelsen, J. A., Enkegaard, A., Strandberg, B., Kryger, P. & Sørensen, P. B Bestøvningsforhold og behov i dyrkede afgrøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 832, Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Illustrationer: Rapporten omhandler insektbestøvning i danske afgrøder, og insekternes bestøvning vurderes til at have en værdi på 467 millioner kroner om året. Langt hovedparten af denne bestøvning foretages om foråret, specielt i raps, frugttræer og bærbuske. Rapporten påpeger, at der er en dårlig kontinuitet i pollen- og nektarkilder igennem foråret og sommeren i store dele af landet, hvilket især har negativ betydning for honning- og humlebier. Der peges på både videnshuller i forståelsen af insektbestøvning af vore afgrøder og på mulige tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i agerlandet. Insektbestøvning, afgrøder, værdi, videnshuller, tiltag. Charlotte Kler Grafisk værksted, DMU Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 48 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 8 1 Insektbestøvede afgrøder 10 2 Insektbestøvede afgrøders areal og værdisætning af insektbestøvningen 12 3 Insektbestøvede afgrøder blomstringstider og -varighed 15 4 Leve- og trækforhold for bestøvere i og omkring dyrkede arealer 17 5 Indflydelse af dyrkningspraksis på bestøvere og deres fødegrundlag 23 6 Mulige tiltag til forbedring af forholdene for bestøvere i agerlandet 28 Referencer 30 Appendix 1 39 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet på projektet Bestøvningsforhold og -behov for afgrøder og vilde planter. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Afdeling for Terrestrisk Økologi, DMU, Aarhus Universitet og Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet. Formålet med denne rapport var, at udrede bestøvningsforholdene og - behovene i de dyrkede afgrøder. I denne rapport vil følgende underpunkter blive belyst: Identificere dyrkede afgrøder, der er afhængige af insektbestøvning og specielt bestøvning af honningbier Blomstringstidspunkt og varighed Kvantificering af afgrødernes bestøvningsbehov Det samlede areal med dyrkede afgrøder, opdelt efter art, som er afhængig af insektbestøvning Hvorvidt dyrkningspraksis for de enkelte afgrøder har effekt på bestøverne og deres fødegrundlag Leve- og trækforhold for vilde og domesticerede bier i og omkring dyrkede arealer i de forskellige dele af landet Lokalisere steder og perioder, hvor afgrøderne udgør et utilstrækkeligt fødegrundlag for bierne, herunder oplysninger om hvorvidt stederne er geografisk betingede eller særlige habitater Tiltag til forbedring af forholdene for bier i agerlandet, dvs. marker og omkringliggende småbiotoper Vore afgrøder bestøves af en række forskellige insekter, hvoraf honningbierne anses for mest betydningsfulde, men vilde bier, sommerfugle, svirrefluer og andre insekter, der bevæger sig fra blomst til blomst, spiller utvivlsomt også en rolle. Der findes dog ikke ret meget litteratur, der beskæftiger sig med de naturlige bestøveres (ikke honningbier) rolle i bestøvning af vore afgrøder, hvilket betyder, at denne rapport mest beskæftiger sig med bestøvning af vore insektbestøvningskrævende afgrøder ved hjælp af honningbier og kun i mindre grad ved hjælp af vilde bestøvere. Projektgruppen ønsker at takke Birgitte Lund, Plantedirektoratet, for hendes hjælp gennem hele projektet og værdifulde kommentarer til en tidligere version af rapporten. 5

8 Sammenfatning Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet på projektet Bestøvningsforhold og behov for afgrøder og vilde planter. Formålet med denne rapport var, at udrede bestøvningsforholdene og behovene i de dyrkede afgrøder. Der er en lang række afgrøder, som er afhængige af bestøvning fra insekter, hvoraf honningbier normalt anses for at være de vigtigste, men humlebier, enlige bier, sommerfugle og svirrefluer kan også spille en betydelig rolle. De arealmæssigt vigtigste insektbestøvede afgrøder er først og fremmest vinterraps, frugttræer og bærbuske. Det vurderes, at værdien af insekternes bestøvningsarbejde har en værdi på mellem 421 og 690 millioner kr. pr. år i Danmark. Langt hovedparten af denne bestøvning foretages om foråret, specielt i raps, frugttræer og bærbuske. Raps, frugttræer og bærbuske udgør gode kilder til pollen og nektar for både honningbier og andre bestøvere i foråret. Der mangler derimod gode pollen- og nektarkilder igennem hele sommeren for at give honningog humlebier gode forhold i Danmark. Hvid- og rødkløver til frøproduktion er gode kilder midt på sommeren, ligesom kløvergræsmarker kunne være en god kilde igennem hele sommeren. Det er dog som regel ikke tilfældet, da kløveren i kløvergræsmarker ofte ikke kommer i blomst p.g.a. talrige slæt eller stort græsningstryk. Da raps og frugtavl hovedsagelig er lokaliseret på øerne og Østjylland, findes der ikke ret mange gode nektar- og pollenkilder på de Syd-, Vest- og Nordjyske marker, hvorfor bestøverne her er helt afhængige af pollen og nektarkilder i haver, markskel, levende hegn, småbiotoper og skove. Det samme gør sig gældende igennem sommeren på øerne, med mindre der er tale om områder med frøproduktion, især hvid- og rødkløver. Der er en del faktorer, der påvirker forholdene for bestøvere i det danske agerland. Heraf spiller dyrkningspraksis i form af sædskifte, ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse, pløjning mm utvivlsomt en rolle, men betydningen af disse faktorer er ukendt. Mulige tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i agerlandet vil være: diversificering af afgrødevalget således at der i højere grad vil være pollen- og nektarkilder til rådighed igennem hele foråret og sommeren i hele landet. diversificering af landskabet, således at der vil være en bedre mosaik af blomsterrige habitater i landbrugslandet. forbedring af kvaliteten af levende hegn, skæl, småbiotoper og skove for bestøverne i form af gode pollen- og nektarkilder samt redepladser for humlebier og solitære bier. mindre effektiv bekæmpelse af ukrudt. Der peges på videnshuller angående: 6

9 hvordan vil en forøgelse af bestøvningskapaciteten (honningbier og vilde bestøvere) påvirke produktionen. adskillelse af betydningen af honningbier og vilde bestøvere. i hvor høj grad konkurrerer samtidigt blomstrende afgrøder om bestøvernes tjenester. hvordan forbedres forholdene for de vilde bestøvere i agerlandet. hvor meget påvirker en insekticidsprøjtning bestøvningen. 7

10 Summary This report is one of three reports prepared for the Danish Ministry of Food, Agriculture and Fisheries (The Danish Plant Directorate) for the project Pollination conditions and the requirements for crops and wild plants. The purpose of this report was to investigate pollination conditions and requirements in cultivated crops. Several crops are dependent on insect pollination, for which the honey bee is normally considered the most important one. But bumblebees, solitary bees, butterflies and hover flies also play an important role. As far as the area they cover, the most important insect pollinated crops are winter oilseed rape, fruit trees and berry bushes. It is estimated that insect pollination is worth between 421 and 690 million DKK a year in Denmark. Most of this pollination is done in the spring, especially for oilseed rape, fruit trees and berry bushes. In the spring, oilseed rape, fruit trees and berry bushes are the source of pollen and nectar for both honey bees and other pollinators. However, in order to have good conditions in Denmark, honey- and bumblebees lack good sources of pollen and nectar throughout the summer. White and red clover for seed production are good sources in the middle of summer, just as clover-grass fields should be a good source throughout the summer. However, usually they are not, as the clover in the clover meadows often does not bloom due to numerous cuttings or high grazing pressure. As oilseed rape and fruit crops are mostly located on the islands and in east Jutland, there are not many good sources of nectar and pollen in the southern, western and northern Jutland, which causes the pollinators to be completely dependent on sources of pollen and nectar in gardens, field boundaries, small biotopes and forests. The same conditions apply throughout the summer on the islands, unless there are areas with seed production, especially white and red clover. Many factors affect the conditions for pollinators in Danish farmland. Among these, crop rotation, herbicides, pest control, ploughing etc. undoubtedly play a part, but the extent of the importance of these factors is unknown. Possible measures to improve the conditions for pollinators in the farmland could be: diversifying the choice of crop in order to ensure that more pollen and nectar be available throughout the spring and summer all over the country. diversifying the landscape in order to create a better mosaic of flowerrich habitats in agricultural land. improving the quality of live hedges, boundaries, small biotopes and forests in order to create good sources of pollen and nectar for pollinators and nesting sites for bumblebees and solitary bees. less efficient weed control. The following gaps in knowledge are identified: 8

11 how will increasing the pollination capacity (honey bees and wild pollinators) affect production. separating the importance of honey bees and wild pollinators. to which extent do crops that bloom at the same time compete for pollination services. how do we improve conditions for wild pollinators in farmland. to which extent do insecticide applications affect pollination. 9

12 1 Insektbestøvede afgrøder Der er en lang række danske afgrøder, som er afhængige af insektbestøvning, der foretages af honningbier (Apis melifera), vilde bier samt forskellige andre insekter, men honningbierne vurderes in en viden-syntese om honningbiens betydning i Danmark til at være de vigtigste bestøvere (Hansen et al. 2006). Dette må dog anses for en slags gennemsnitsbetragtning, da det naturligvis vil afhænge af, om der er en biavler, der har sine stader i nærheden, og desuden vil det afhænge af temperaturforholdene i den tid, hvor afgrøderne kræver bestøvningen, da mange arter af vilde bestøvere flyver ved lavere temperaturer end honningbier. Humlebierne (Bombus sp.) er således mindre følsomme overfor vejrforholdene og kan være aktive under betydeligt dårligere vejrforhold end honningbien (Corbet et al. 1991, Delbrassinne & Rasmont 1988). Flere undersøgelser har også vist, at effektiviteten af bestøvninge af afgrøden forøges, hvis der er vilde bier tilstede (Greenleaf & Kremen 2006, Kremen et al. 2004, Free 1993, Poulsen 1973, Stanghellini et al. 2002, Fuchs & Muller 2004). Derfor må de naturlige bestøvere formodes at have relativt stor betydning i områder med få honningbier og i forår med lave temperaturer, men det er ikke kendt, hvor stor en rolle dette spiller under danske forhold. Dette er antagelig også baggrunden for, at det er muligt at købe kolonier af mørk jordhumle (Bombus terrestris) og den enlige bi Osmia rufa kommercielt i Danmark til at placere i nærheden af bestøvningskrævende afgrøder såsom jordbær og frugttræer (http://www. bioproduction.dk), der ellers i høj grad bestøves af honningbier. Det er blevet vist, at en amerikansk slægtning til O. rufa, O. cornuta var aktiv fra 10 C og en lysintensitet på 200 w/m 2, mens honningbien var aktiv fra 12 C og 300 w/m 2, hvilket betyder at O. cornuta var aktiv bestøver over en længere periode end honningbien (Vincens & Bosch, 2000). De insektbestøvede afgrøder, der dyrkes i Danmark i dag, omfatter især de mindre afgrøder som frugt, bær og produktion af frø til grøntsager. Af arealmæssigt mere betydende afgrøder er især vinter- og til dels vårraps vigtige. Da planter kan være tilpasset bestøvning af mange forskellige arter af insekter, er det ikke alle afgrøder, der er lige afhængige af - og har betydning for honningbier. I tabel 0.1 (appendix 1) ses en liste over danske afgrøder og deres afhængighed af insektbestøvning med særlig vægt på afhængighed af - og betydning for honningbier. Afgrødernes behov for bestøvning er blevet søgt kvantificeret i tabel 0.1 (appendix 1) ved angivelse af, om afgrøderne er vindbestøvede, primært vindbestøvede, vind- og insektbestøvede, insektbestøvede eller selvbestøvende. Derudover er angivet, hvor meget bestøvningen fremmes af insekter hos de delvist insektbestøvede, og hvor stor en del af udbyttet, der kan tilskrives insekter. Endelig er anført en vurdering af bestøvningsbehovet udtrykt som enheder af honningbifamilier pr. ha. Det fremgår af tabel 0.1 (appendix 1), at der er en lang række afgrøder i Danmark, der ikke er afhængige a insektbestøvning. Dette gælder især de store afgrøder som byg, hvede, rug, havre og majs, der er vindbestøvede, og mark-ært, der er selvfertil. Derudover er der en række afgrøder såsom kartofler, græs, kløvergræs og blandsæd til foderbrug, der ikke 10

13 kræver bestøvning. De afgrøder, der specielt kræver insektbestøvning, er frugt og bær samt græskar og asier. Nogle (sorter af) frugttræer og bær er dog delvist vindbestøvede eller delvist selvfertile, men giver et bedre udbytte med god insektbestøvning. Endelig er der raps, som er overvejende vindbestøvet, men som har vist sig at give et større udbytte med en god insektbestøvning. Der er en mindre produktion af grønsagsfrø, f.eks. kålfrø, der kræver insektbestøvning, mens produktionen af kål til konsum ikke kræver bestøvning. Det same gælder produktionen af frø af hvidkløver, rødkløver og lucerne, der kræver bestøvning, hvorimod udnyttelsen af disse afgrøder til grøntfoder eller i kløver-græsmarker ikke kræver bestøvning. 11

14 2 Insektbestøvede afgrøders areal og værdisætning af insektbestøvningen For at få et overblik over det samlede areal af afgrøder, der er afhængige af insektbestøvning, og værdien af insektbestøvningen er de bestøvningskrævende afgrøder fra tabel 0.1 (appendix 1) blevet overført til tabel 2.1, hvor afgrødernes areal, gennemsnitligt udbytte, udbyttets salgsværdi, og insekternes andel heri (herunder specielt honningbiers) er angivet, ligesom kilderne til vurdering af insekternes andel også er angivet. I de tilfælde, hvor kilden angiver honningbiernes/insekternes andel som et interval, er dette interval anvendt til at vurdere en minimal og en maksimal værdi. Hvis kilden kun angiver et fast tal, er dette tal benyttet, og en enkelt kilde angiver kun en mindsteværdi, som tilskrives insektbestøvning. Her er denne værdi anvendt som minimumsværdi og maksimum er sat til 100%. Tabel 2.1 viser, at værdien af den danske produktion fra de bestøvningskrævende afgrøder er estimeret til 2.35 mia. DKK pr år, og heraf er insekternes bestøvning vurderet til imellem 421 og 690 millioner DKK pr. år. Der er en betydelig forskel på de bestøvningskrævende afgrøders totale værdi og vurderingen af insekternes andel, hvilket skyldes at nogle afgrøderne er delvist selvfertile (gælder især frugter og bær, ofte sortsafhængigt) eller delvist vindbestøvede (gælder især raps). Den estimerede værdi af bestøvning i EU er på 14.2 mia. Euro (105 mia. DKR) i 2005 (Gallai et al., 2009). Insektbestøvning giver dog ofte en forøget frugtsætning (f.eks raps og mange frugter og bær se tabel 0.1 (appendix 1)), og i nogle tilfælde også en bedre produktkvalitet (brombær (Rubus fruticosus), Amerikansk blåbær (Vaccinium sp.) se tabel 0.1 (appendix 1)). På trods af at raps overvejende er vindbestøvet, er insektbestøvningen af denne afgrøde den økonomisk mest betydende, hvilket skyldes det store areal sammenlignet med de øvrige insektbestøvningsskrævende afgrøder. Det er dog meget svært at undersøge effekten af insekters bestøvning i forhold til vindbestøvning i raps, da insekters bestøvning ofte undersøges vha. net-poser, som også påvirker vindbestøvningen (Pierre & Renard, 2010). Mange undersøgelser af biers bestøvning af afgrøder er lavet ved hjælp af netposer eller større bure, (f.eks. Sabbahi, 2005, Lassen, 2006, Isaacs & Kirk, 2010, Pierre & Renard, 2010) til at udelukke bierne, men derved udelukkes også alle andre bestøvende insekter, hvorfor resultaterne fra denne type undersøgelser her fortolkes som insekters betydning som bestøvere, og ikke blot som honningbiens betydning. Der er i tabel 2.1 kun medtaget de afgrøder, hvor det har været muligt at finde oplysninger om dyrket areal (Det generelle landbrugsregister (GLR), 2008), udbytte, salgsværdi samt et estimat af insekters (biers) betydning for bestøvningen. Dette har udelukket mange af de mindre frøafgrøder som f.eks. gul sennep (Sinapis alba), karse (Lepidium sativum), purløg (Allium Schoenoprasum), kørvel (Anthriscus cerefolium), persille (Petroselinum crispum), dild (Anethum graveolens), kommen (Carum carv), skorzoner (Scorzonera hispanica), solsikke (Helianthus annuus), timian (Thymus vulgaris) og lucerne (Medicago sativa). Arealerne med hvidkløver (Trifolium repens)og rødkløver (Trifolium pratense)er kun de arealer, der indgår i produktionen af frø, og inkluderer derfor ikke kløvergræsmarker og lignende, da udbyttet i disse marker er grøntfoder og ikke afhæn- 12

15 ger af bestøvningen. Derudover er de afgrøder, som har selvbestøvende blomster (f.eks. markært), ikke medtaget. I nogle kilder er angivet et spektrum for de i tabel 2.1 indsatte værdier af udbytter og insekters andel i bestøvningen, og i disse tilfælde er gennemsnittet brugt i tabellen. Beregningerne i tabel 2.1 giver ikke nogen oplysning om, hvad der vil ske, hvis man forestillede sig, at bestøvning fra insekter helt udeblev, men det har Gallai et al. (2009) regnet på for de forskellige regioner i verden og set det som forholdet imellem produktion og forbrug af bestøvningskrævende afgrøder. Deres resultater viser, at EU har et underskud i produktionen af frugt i forhold til forbruget på 20%, og uden insektbestøvning vil dette tal stige til 40%. De tilsvarende tal for grøntsager er 3% og 16%. Der er altså ingen tvivl om, at insektbestøvning spiller en meget stor rolle for fødevareproduktionen i EU. Tabel 2.1 Oversigt over værdien af insekters bestøvning af afgrøder i Danmark Afgrøde Areal Udbytte Salgsværdi Insekters (herunder honningbier) andel Ha Kg/ha Totalt Kr/kg Total (DKR) % Værdi Markafgrøder Vinterraps , ,89 1) Vårraps 451, ,89 1) Hestebønne 809, ) ,9 2) Græskar 100, ** ,5 7) Asier 144, ) ,5 *** Frugt Æble 1996, ) ,40 1) *) Pære ) ,12 1) Kirsebær-sød ) ,61 1) Kirsebær-sur ) Blomme 57, ) ,03 1) Bær Solbær 1887, ) Ribs 447, ) Jordbær 1.053, ) ,10 1) ,75 1) ,12 1) Hindbær 30, ) ) Blåbær 33, ) ) Frøproduktion Hvidkløver ) 446 4) ) 28,32 1) Rødkløver 524 4) 319 4) ) 25,6 3) Total Referencer: 1) Fødevareøkonomisk Institut 2008, 2) Pedersen et al. 2010, 3) Hunsballe 2011, 4) Brancheudvalget for frø 2011, 5) Rahbek Pedersen 13

16 et al., 2009, 6) Gartnerirådgivningen, 2008, 7) Gårdbutikkendirekte 2011, 8) Lindegaard, 9) Ramborg 2010, 10) Anon. 2010o * Gennemsnit af 9 sorter (Elstar, Janagold, Discovery, Rød Ingrid Marie, Cox orange, Gloster, Rød gråsten, Belle de Boskoop, Pigeon) ** Ingen oplysninger tilgængelige. Antager samme som asier *** Ingen oplysninger tilgængelige. Antager samme som græskar. 14

17 3 Insektbestøvede afgrøder blomstringstider og -varighed Blomstringstidspunkt og varighed for insektbestøvede afgrøder fremgår af tabel 3.1. For at forøge overskueligheden er oplysningerne blevet overført til figur 3.1, 3.2 og 3.3, hvor blomstringsperioden er afbildet i forhold til måneder. Blomstringsperioderne i tabel 0.1 (appendix 1) figur 3.1, 3.2 og 3.3 er skøn for, hvornår man kan regne med blomstring, selvom perioden varierer fra år til år og fra plante til plante. For eksempel har raps en lang periode på ca. 4 uger, mens frugttræer ofte er forbi på en uge, der kan ligge i april eller i maj. Ud over blomstringsperioder for insektbestøvede afgrøder, der forsyner insekterne med både pollen og nektar, er der i disse figurer også medtaget blomstringen af andre afgrøder, der ikke er insektbestøvede, men alligevel udgør pollenkilder for insekterne. Det gælder fx majs, som er vindbestøvet og derfor ikke producerer nektar, og for kartoffel, der ikke kræver bestøvning for at producere knolde og ikke besøges af honningbier, men gerne af humlebier (Free & Butler 1959). Kilderne til figur 3.1, 3.2 og 3.3 fremgår af tabel 3.1. Det fremgår af figur 3.1, 3.2 og 3.3, at der er afgrøder, som blomstrer igennem hele foråret (hvis pil og hassel regnes med) og sommeren. Det skal dog understreges, at kløvergræsmarker (både med hvid- og rødkløver) ikke er afhængige af bestøvning og derfor ikke kan anses for insektbestøvede, men de er alligevel medtaget her, da kløvergræs har et potentiale som nektarkilde for både vilde bestøvere og honningbier. Værdien af kløvergræsmarker ( + marker med lucerne og humlesneglebælg) for bestøverne vil være stærkt afhængigt af antallet af slæt og tidspunktet for dem. Jo oftere der tages slæt, jo færre blomster vil der være i marken, og der tages i moderne landbrug ofte slæt for at holde kløveren ikkeblomstrende, hvilket giver et højere proteinindhold (Goulson, 2010). Tilsvarende vil græsningstrykket være afgørende for værdien af afgræsningsmarker for bier og andre bestøvere, da et højt græsningstryk vil give færre blomster. Udstrækningen af blomstringsperioden på figur 3.1, 3.2 og 3.3 må dog i nogle tilfælde antages at være overestimerede, da der er inddelt i hele måneder, hvilket vil overestimere blomstringsperioden for en afgrøde, der har fx en relativt kort blomstringsperiode fordelt over to måneder, og derudover er det ikke sikkert, at hvid- og rødkløver i kløvergræsmarker får lov til at blomstre i særlig høj grad før sidst på sommeren. 15

18 Majs Kartoffel Asier Græskar Sneglebælg Lucerne (m. slæt) Lupin Hvidkløver (i græs/m. slæt) Rødkløver (i græs/m. slæt) Hestebønne Vårraps Vinterraps Figur 3.1. Blomstringsperioder for markafgrøder. Tallene markerer månedernes start. De skraverede afgrøders (kløvergræs ) blomstring begrænses ofte kraftigt af græsningstryk og antallet af slæt. Hassel Hyld Kvæde Blåbær Sortfrugtet surbær Hyben Brombær Hindbær Jordbær Stikkelsbær Ribs Solbær Blomme Kirsebær Pære Æble Figur 3.2. Blomstringsperioder for frugttræer og bærbuske. Tallene markerer månedernes start. 16

19 Pil Rødkløver Hvidkløver Solsikke Skorzoner Kommen Dild Persille Kørvel Karse Gul sennep Kål til frø Valmue Purløg Figur 3.3. start. Blomstringsperioder for frø- og energiafgrøder. Tallene markerer månedernes 4 Leve- og trækforhold for bestøvere i og omkring dyrkede arealer Den tilgængelige føde for bestøvere (nektar og pollen) udgøres ikke af afgrøderne alene, men er summen af nektar og pollen fra blomster i haver, vejkanter, markskel, levende hegn, småbiotoper, skove og de nektarog pollengivende afgrøder. Derfor er det ikke nok kun at se leve- og trækforholdene for bestøverne udelukkende i forhold til afgrøder, selvom nogle afgrøder er meget betydningsfulde, især for honningbier, der er mere blomsterfaste end vilde bier. Det er essentielt, for både vilde biers og honningbifamiliers vækst og sundhed, at der kontinuert er adgang til rigeligt med føde af god kvalitet. Behovet for nektar og pollen i en bifamilie er hhv kg og 26 kg per år, og sult hos honningbier kan opstå selv om sommeren (Kryger, 2010), og det samme kan gøre sig gældende for humlebier, der også skal have ressourcer til at understøtte en koloni igennem en stor del af foråret og sommeren (Prys-Jones & Corbet 1991). I tabel 4.1 ses resultaterne af en beregning af de samlede arealer i Danmark med blomstrende afgrøder fordelt på måneder. Resultaterne er afbildet i figur 4.1, hvoraf det fremgår, at vinterraps udgør langt det største areal med blomstrende afgrøder i maj, og at kløvergræs, kartofler og majs udgør langt hovedparten af det blomstrende areal i juni og især i juli, august og september. Da der er en geografisk adskillelse i Danmark af disse afgrøder med rapsavl på øerne og det østlige Jylland og kvægavl (med kløvergræs- og majsmarker) og kartoffelavl i Syd-, Vest- og Nordjylland, er der imidlertid ikke blomstrende afgrøder tilgængelige for bier og andre bestøver igennem hele året nogle af stederne. Denne tendens forstærkes af, at frugt-, bær- og frøproduktionen også overvejende finder sted på øerne. Der er derfor stort set ingen afgrøder, der kan tjene som trækkilder for honningbier og vilde bier i Østjylland og på øerne, efter at raps, frugttræer og bærbuske er afblomstret i maj måned. Således er honningbiernes store trækperioder i disse områder typisk når vinter- og 17

20 18 vårraps blomstrer i maj og juni (figur 4.2) og igen, når kløver (til frøproduktion) og hestebønne blomstrer i juli og august (figur 4.3) (Kryger, 2010). Situationen i Syd-, Vest- og Nordjylland ser nok endnu værre ud, da der her er en mangel på afgrøder som raps og frugttræer, der kan hjælpe honningbier og vilde bier med at opbygge deres kolonier i foråret og forsommeren, og derudover er hvid- og rødkløver i kløvergræsmarker af meget variabel værdi, da de, som nævnt ovenfor, ofte vil blive holdt fra at blomstre i særlig stor grad.

21 Tabel 4.1. Oversigt over arealer med blomstrende afgrøder, som spiller en rolle for bestøvere. Det totale areal af en afgrøde er sat ind i alle de måneder, hvor blomstring af de pågældende afgrøder normalt forekommer, hvilket i nogle tilfælde kan overestimere blomstringsperioden. Kun afgrøder, hvor oplysninger om dyrket areal forefindes, er medtaget i tabellen. Afgrøder markeret med rød kommer ikke nødvendigvis i blomst, da de bruges til foder, og afgrøder markeret med blåt har ingen eller kun ringe værdi for bestøvere (humlebier besøger dog kartoffelblomster). Markafgrøder Vinterraps April Maj Juni Juli August September Vårraps 451 Hestebønne 810 Kløver-græs (rød og hvid) Lupin 325 Lucerne Sneglebælg Græskar Asier Kartoffel Majs Frugt og bær Æble Pære 353 Kirsebær Blomme 58 Solbær Ribs 447 Stikkelsbær 24 Jordbær Hindbær Brombær 3 3 Hyben Blåbær 33 Kvæde Hyld Hassel 44 Frøafgrøder Purløg 109 Valmue 2 2 Kål til frø 200 Gul sennep Karse Kørvel Persille Dild Kommen 6 6 Skorzoner Solsikke Hvidkløver Rødkløver 524 Energiafgrøder Pil Total Total uden kløvergræs, kartoffel 19

22 Arealer (ha) Frugt og bær Andet Majs Kartoffel Kløver (rød og hvid i græs/m.slæt) Vinterraps 0 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Figur 4.1. Arealer (ha) med blomstrende afgrøder fordelt på blomstringsperioder. De skraverede afgrøder (majs, kartoffel, kløvergræs) har ringe eller variabel værdi for bier og andre bestøvere. Der er en stigende grad af majsdyrkning i Sønderjylland (majsen sælges til Tyskland som biobrændsel) (Barthold Feidenhans, Videncentret for Landbrug, pers. komm.). Majs producerer ikke nektar (Free 1993; McGregor 1976) og er en ringe pollenkilde for honningbier (Human & Nicolson, 2003) og er således med til at forarme lokalområdet for bierne. Sult hos honningbier kan opstå selv om sommeren (Kryger, 2010). En væsentlig årsag hertil er strukturen i det åbne landskab med ensartet afgrødevalg, synkroniseret blomstring over store monokulturarealer, stærkt reduceret forekomst af ukrudtsarter og reduceret småbiotop-areal (Rundlöf et al. 2008; Carré et al. 2009; Winfree et al. 2009) - bierne går fra perioder med overflod, når vinterrapsen blomstrer til perioder næsten uden blomstrende planter i tiden mellem vinterraps og kløver (figur 4.4, generaliseret i figur 4.5) (Kryger, 2010). At der næsten ikke dyrkes vårraps i Danmark længere har ligeledes medvirket til at forværre denne tidlige periode med mangel på trækplanter (Ditlev Bluhme, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, pers. komm.). Hvis der i sensommeren lokalt er mangel på blomstrende pollen- og nektarproducerende afgrøder (hvilket figur 4.1 peger på) og/eller samtidig mangel på naturtyper med mange bi-attraktive blomstrende planter (figur 4.2 og 4.3), kan honningbierne (og antagelig også humlebier) opleve sult med mindre man som biavler har mulighed for at forlænge trækket ved at flytte bierne på lyng (figur 4.4) hvilket kan påvirke bifamiliernes generelle sundhedstilstand og dermed styrke deres robusthed og overlevelsesevne i forbindelse med indvintring (Kryger, 2010). Det kan i den forbindelse nævnes, at honningbierne faktisk ikke udnytter vinterrapsens blomstring fuldt ud når rapsen blomster (maj), er bifamilierne endnu få og små (Asger Søgaard Jørgensen, Danmarks Biavlerforening, pers. komm.) (figur 4.5) 20

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Konkurrerer bierne om føden?

Konkurrerer bierne om føden? Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder

Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet/BILU Sagsnr.: 11-380-000002 Dato: 27. februar 2015 Referat fra møde i Binævnet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Opformering af bifamilier baggrund og metoder.

Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Opformering af bifamilier baggrund og metoder. Baggrund - vinterdødelighed En naturlig del af biavlen har altid været at sørge for nye bifamilier i god tid, inden de gamle bifamilier bukkede under. En

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Pesticidrester i fødevarer Jens Hinge Andersen Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg e-mail jha@fdir.dk tlf 33 95 64 68 Kontrol af fødevarer! Ansvarlig myndighed: Fødevaredirektoratet! Finansiering

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder

Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 386 Offentligt Notat om bælgplanter og biodiversitet med mere i miljøfokusområder Udarbejdet af cand. agro. Bente Andersen for Foreningen

Læs mere