RIGSPOLITIET POLITIOMRÅDET. Metoderapport. til Strategisk Analyse Bilag til metoderapport for Strategisk Analyse 2015.

Transkript

1 RIGSPOLITIET POLITIOMRÅDET Metoderapport til Strategisk Analyse Bilag til metoderapport for Strategisk Analyse

2 Indholdsfortegnelse 01 Ændringer og uddybninger Kriminalitet Trafiksikkerhed Beredskab 7 02 Datakilder POLIS Undersøgelsesperiode og arbejdsspørgsmål Særlige bemærkninger Narkotikakriminalitet og doping Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet It-kriminalitet Øvrige tyverier Kriminalitet begået af udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark Særlig økonomisk kriminalitet Menneskehandel og menneskesmugling Beredskab Referencer 25 2

3 01 Ændringer og uddybninger 3

4 01.1 Kriminalitet Denne Metoderapport til Strategisk Analyse 2016 kan ikke stå alene og skal, ligesom selve analysen, læses i forlængelse af Metoderapport til Strategisk Analyse Formålet med rapporten er at skitsere nye metodiske tiltag samt uddybe allerede anvendte metoder. Der indgår tillige en liste over gerningskoder. Listen indeholder dokumentation af de områder, hvor nye gerningskoder er anvendt. Beredskabsanalysen i Strategisk Analyse 2016 er alene opdateret på områderne vedrørende flygtninge- og migrantsituationen samt terrortruslen. Der er derfor ikke foretaget statistiske tests i denne del af analysen. I kriminalitetsanalysen (afsnit ) er der som noget nyt foretaget statistiske tests (z-test 1 og χ2-test 2 ) for at vurdere, om udviklingen inden for de forskellige områder har været signifikant. De statistiske tests er i dette tilfælde anvendt til at give et mere kvalificeret bud på, om de udviklinger, vi måtte se, er udtryk for tilfældig eller systematisk variation. Hvis udviklingen falder signifikant ud i testen, kan det på 5 % niveau afvises, at udviklingen er tilfældig, og i disse tilfælde betragtes den som systematisk. Vi har anvendt et signifikansniveau på 5 %, hvilket betyder, at der højst er 5 % sandsynlighed for, at en funden systematisk variation i virkeligheden er tilfældig. Falder testen insignifikant ud, betyder det, at antallet af anmeldelser i perioden er på cirka samme niveau, at der er tilfældige udsving i tallene, men at der hverken ses et systematisk fald, en systematisk stigning eller systematiske udsving. Vi har anvendt χ2-test, som angiver, om vores observationer over en given periode afviger væsentligt fra det forventede antal (udtrykt ved gennemsnittet), og om der således er tale om en udvikling, eller om variationen er udtryk for tilfældige udsving (Malchow-Møller & Würtz 2010: ). Udover χ2-test har vi lavet enkeltcelletest med z-test, der er en omskrivning af Malcow-Møllers & Würtzs z-test rxy-testen (Malchow-Møller & Würtz 2010: ). Denne test giver et billede af, hvilke enkeltobservationer (celler, heraf navnet på testen), der signifikant afviger fra de forventede værdier. Det er nyttigt at fastlægge, idet χ2-testen ikke tager højde for, om det blot er én enkelt celle, i vores tilfælde et enkelt 1 2 4

5 år, der er årsagen til, at testen bliver signifikant, eller om signifikansen skyldes bidrag fra flere forskellige celler. Med z-testen kan man derfor afgøre, hvilke år der afviger signifikant fra gennemsnittet og dermed præcisere, hvordan udviklingen har været. Disse tests er gode til, på en objektiv baggrund, at kvalificere de fundne resultater, men de er ikke uden begrænsninger. Det skyldes, at testene er udviklet til stikprøvedata og ikke de anvendte registerdata. I χ2-testen er antallet af observationer af betydning for testens anvendelighed, idet testen ikke kan håndtere få observationer og omvendt er tilbøjelig til at give for stærk signifikans ved mange observationer (Fekjær 2015: 66). En forudsætning for χ2-testen er, at de kategorier, der analyseres, er gensidigt udelukkende og uafhængige (fx mand-kvinde, trafikdræbt-ikke trafikdræbt). Dette er kun i et vist omfang opfyldt i de data, der er analyseret i denne undersøgelse. Er denne forudsætning ikke opfyldt, vil testen falde mere signifikant ud, end der er belæg for i data. Endvidere kan statistiske tests ikke tage højde for ikke-tilfældig støj, som fx en systematisk eller tilfældig ændring i registreringspraksis, en lovændring eller andet. Statistikken kan derfor ikke stå alene og skal understøttes af indgående viden om fagfeltet for at fortolke de sammenhænge, vi rent statistisk måtte finde. På trods af χ2-testens svagheder vurderer vi, at den i denne sammenhæng er egnet til at give en indikation af udviklingen. 5

6 01.2 Trafiksikkerhed I trafiksikkerhedsanalysen, kapitel 4, er der, ligesom i Strategisk Analyse 2015, anvendt statistiske tests. Endvidere er der lavet mere forklarende statistik Poissonregressionsanalyse som gennemgås i det følgende. Antallet af dræbte og antallet af personskadeuheld siden 1973 og antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i højresvingsuheld i perioden som funktion af tid er modelleret med Poissonregression, idet uheldene antages at være Poissonfordelte 3 (Lahrmann & Leleur 1997: ; Malchow-Møller & Würtz 2014). Proceduren GENMOD i SAS er anvendt. Følgende modeller er udarbejdet: Antal dræbte trafikanter som funktion af tid (år) Antal personskadeuheld som funktion af tid (år) Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i højresving som funktion af tid (år). Antallet af dræbte trafikanter, antal personskadeuheld og alvorligt tilskadekomne cyklister udgør altså Y-variablene. De kan beskrives som afhængige af tid (i dette tilfælde: år) på følgende formelle måde: Ln ( y) β + β x + ε = hvor ln betegner den naturlige logaritme, y er den afhængige variabel, x 1 angiver den uafhængige variabel (år), β 0 er en konstant og β 1 er en koefficient, som skalerer den uafhængige variabel. x 1 er i alle tre modeller år. Dette betragtes som en kontinuert variabel, som kan antage værdierne (de første to modeller) og (den sidste model). β 1 er koefficienten, som skalerer år som variabel. ε den del af variationen i den afhængige variabel, som der ikke redegøres for af de uafhængige variable. P i fodnoterne i Strategisk Analyse 2016 betegner signifikansen for variablen år. I de tilfælde hvor P-værdien er under 0,05, er der tale om en signifikant udvikling i Y- variablen hen over de år, der indgår i analysen. N betegner antallet af observationer, der indgår i analysen. 3 Stokastiske variable kan være fordelt på mange forskellige måder, og Poissonfordelingen er en af disse. Karakteristisk for Poissonfordelingen er, at de observationer, der er tale om, er tællelige (diskrete), at de er sjældne, og at de er tilfældigt fordelt i tid og rum (Malchow-Møller & Würtz 2014: ). Denne fordeling bruges derfor typisk eksempelvis til beskrivelse af trafikuheld pr. tidsenhed. 6

7 01.3 Beredskab Beredskabsanalysen i Strategisk Analyse 2015 afveg en smule fra kriminalitets- og trafiksikkerhedsanalysen, idet datagrundlaget var begrænset pga. et databrud i midten af Derfor har vi ikke kunnet beskrive udviklingen i beredskabets opgaver, men har i stedet beskrevet den relative fordeling af de opgaver, som politiet også tager sig af (se side 123 i Strategisk Analyse 2015). Det er stadig for tidligt at bruge disse data til at beskrive en udvikling, fordi det kun er halvandet år siden databruddet fandt sted. Figur 53 på side 124 i Strategisk Analyse 2015 vedrørende behovet for politiet er heller ikke opdateret i Strategisk Analyse 2016, da data ikke er tilgængelige. I stedet er der arbejdet videre med analysen inden for enkelte områder, herunder flygtninge- og migrantsituationen. I kapitel 3 Særlige bemærkninger kan uddybninger til selve kapitlet findes, ligesom lignende uddybninger kan findes til kriminalitetsanalysen i dette kapitel. 7

8 02 Datakilder 8

9 02.1 POLIS I udgangspunktet er der anvendt tal trukket fra de samme systemer, som vi anvendte til Strategisk Analyse Tallene er primært trukket fra POLIS (POlitiets Ledelses- InformationsSystem), der er et (delvist) låst statistiksystem, indeholdende numeriske data om anmeldelser, sigtelser og afgørelser inddelt på gerningskoder og år. Systemet er inddelt på måneds-, kvartals-, halvårs- og helårstal. Data er opbygget på følgende vis: Månedstal er dynamiske og kan således ændre sig fra måned til måned. Det betyder, at månedstallene ikke låses. Data for 1. kvartal hentes ved udgangen af en given måned og går tre måneder bagud i tid. Dvs. når tallene fra januar-marts hentes, sker det den 31. marts, hvor man går tre måneder bagud i tid til den 1. januar. Data for 1. halvår hentes ved udgangen af en given måned og går seks måneder bagud i tid. Dvs. når tallene fra januar-juni hentes, sker det den 30. juni, hvor man går seks måneder bagud i tid til den 1. januar. Data for hele året hentes den 31. december og går 12 måneder tilbage til den 1. januar. Endvidere har vi til Strategisk Analyse 2016 brugt de samme inddelinger af gerningskoder, som vi brugte til Strategisk Analyse Samtlige inddelinger fremgår af Metoderapporten til Strategisk Analyse Dog er der sket enkelte ændringer, som det fremgår af denne metoderapport afsnit 3.1 til 3.6. Inddelingerne af gerningskoderne afviger på nogle områder fra den gængse inddeling, som anvendes i andre sammenhænge i politiet. I Strategisk Analyse 2015 og 2016 anvender vi fx følgende ni gerningskoder til at beskrive Indbrud i privat beboelse og privat ejendom (straffelovens 276): Indbrud i garage/udhus Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse Indbrud i skib/båd (fast bemandede) Indbrud i nybygning/prøvehus Indbrud i skib/båd (lystbåde) Indbrud i landejendom Den gængse inddeling til at beskrive indbrud i privat beboelse i dansk politi er følgende fire gerningskoder: 9

10 75211 Indbrud i villa og lignende Indbrud i lejlighed Indbrud i værelse Indbrud i landejendom 10

11 02.2 Undersøgelsesperiode og arbejdsspørgsmål Som hovedregel er undersøgelsesperioden 2009 til 2015, medmindre tallene på området ikke var opdateret ved analysens afslutning, eller hvis der har været behov for helt nye tal på enkelte områder grundet en særlig udvikling inden for området. I arbejdet med opdateringen er der taget udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: 1. Har der været signifikante udsving eller en systematisk udvikling i forhold til periodens gennemsnit? 2. Hvis ja, hvilke(n) celle(r) bidrager til en statistisk signifikant udvikling eller udsving? 3. Tolkning af de statistiske tests 4. Vurdering af data/testresultaterne hvad kan evt. udsving skyldes? 5. Hvad er der i øvrigt sket: nye love, ny registreringspraksis, forandringer i samfundet mv.? 6. Disse vurderinger formuleres som supplerende bemærkninger, evt. med henvisninger til konkrete formuleringer i Strategisk Analyse I de følgende afsnit beskrives de konkrete kriminalitetsområder, hvor datagrundlaget afviger fra Strategisk Analyse Det drejer sig om kriminalitetsområderne: doping, it-kriminalitet, dyrevelfærdskrænkelser, miljøkriminalitet, øvrige tyverier, omrejsende kriminelle og særlig økonomisk kriminalitet. 11

12 03 Særlige bemærkninger 12

13 03.1 Narkotikakriminalitet og doping I Strategisk Analyse 2016 indgår, i kapitel 3.5 vedrørende narkotikakriminalitet og doping, et afsnit om doping. Dette er nyt i forhold til Strategisk Analyse 2015, hvor dopingområdet ikke blev behandlet. Narkotikakriminalitet Der er som noget nyt tilføjet beslag og mængde vedrørende MDMA i Strategisk Analyse Antal beslag af MDMA er registreret siden 2015, og MDMA-mængde er registreret selvstændigt siden Før 2013 har man beslaglagt små mængder af MDMA, og man har derfor valgt at omregne MDMA-pulver til ecstasy-tabletter. Siden 2013 har beslaglæggelserne af MDMA-pulver været af et sådant omfang, at man besluttede at registrere dette selvstændigt. Doping I afsnittet om doping er følgende tre gerningskoder vedrørende doping anvendt: Lov om forbud mod visse dopingmidler Dopingmidler, salg af (skærpende omstændighed) Dopingmidler, smugling mv. (skærpende omstændighed) Gerningskoderne Dopingmidler, salg af (skærpende omstændighed) og Dopingmidler, smugling mv. (skærpende omstændighed) er ikke taget i brug før ultimo

14 03.2 Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet Dyrevelfærdskrænkelser I Strategisk Analyse 2015 fremgår det, at der i perioden er anmeldt sager inden for de valgte gerningskoder vedrørende dyrevelfærdskrænkelser, som er trukket fra POLSAS. Tallene til Strategisk Analyse 2016 er fra POLIS og opgør anmeldelsestallet for samme periode til at være Årsagen til differencen i antallet af anmeldelser om dyrevelfærdskrænkelser skyldes, at tallene er trukket fra to forskellige systemer, hvor det ene system (POLIS) er låste tal og det andet system (POLSAS) er dynamiske tal. Se mere om de forskellige statistiksystemer i Metoderapport til Strategisk Analyse Gerningskoden Udsat dyrs sundhed for fare indgår ikke i Strategisk Analyse 2015 under dyrevelfærdskrænkelser. I perioden 2009 til 2014 har der været fem anmeldelser på gerningskoden, som indgår i opgørelserne over dyrevelfærdskrænkelser i Strategisk Analyse Miljøkriminalitet Gerningskoden Miljø, undersøgelse er ikke nævnt i Metoderapport til Strategisk Analyse 2015, selvom anmeldelserne herunder er talt med i det samlede antal sager for perioden 2009 til Gerningskoden indgår ligeledes i opgørelserne i Strategisk Analyse I sidste halvdel af 2014 er 30 anmeldelser, som følge af en ændret registreringspraksis, oprettet på gerningskode Miljø, forurening med betydelig skade. De indgår dermed i miljøkriminalitet i Strategisk Analyse Følgende gerningskoder blev taget i brug fra den 17. september 2014: Grænseoverskridende affaldstransport, grønlistet Grænseoverskridende affaldstransport, anmeldelsespligtig Affaldsbekendtgørelsen, overtrædelse Affaldsregistret, overtrædelse Disse gerningskoder er inddraget i Strategisk Analyse

15 03.3 It-kriminalitet Figur 37 i Strategisk Analyse 2015 og figur 22 i Strategisk Analyse 2016 skitserer den relative udvikling i it-kriminalitet. Datagrundlaget er ændret i Strategisk Analyse 2016 i forhold til Strategisk Analyse Nogle søgeord er tilføjet og andre er slettet i søgningen til opdatering af figuren i Strategisk Analyse 2016: Følgende søgeord er tilføjet: skype, datingside, momio, moviestarplanet, ask.fm Følgende søgeord er slettet: g & g, g og g, fb. Kategorien Internettet og IP (samt søgeordet nettet) er udeladt i Strategisk Analyse 2016, da søgeord vedrørende IPadresser optræder i mange forskellige sagstyper, og derved ikke bidrog kvalificeret til denne opgørelse. Kategorien var oprindeligt med, fordi det blev undersøgt, hvor stor en andel af sagerne om bedrageri, der vedrørte internet og it. De gerningskoder, der indgår i figur 22 i Strategisk Analyse 2016, afviger fra Strategisk Analyse 2015 på nogle punkter. Årsagen til ændringerne skyldes et ønske om i højere grad at målrette gerningskoderne til de områder, som politiet typisk ser på i forbindelse med it-kriminalitet. Eksempelvis er gerningskoden vedrørende bedrageri medstjålne checks udeladt i 2016, mens der er tilføjet gerningskoder vedrørende seksualforbrydelser. Data er ikke renset yderligere (ved fx en manuel gennemgang), og derfor er der sandsynligvis sager, som ikke er relevante for it-kriminalitet, inkluderet i disse opgørelser. Vi kender ikke andelen af eventuelt fejlinkluderede sager, men antager, at den er konstant over perioden. De anvendte gerningskoder for it-kriminalitet i Strategisk Analyse 2016 er: Dokumentfalsk Dokumentfalsk v/anvendelse af dankort Dokumentfalsk v/anvendelse af øvrige kontokort Personelt falsk/misbrug af ægte dokument Voldtægt (udgået 4 ) Samleje med ulovlig tvang (udgået) Samleje med barn under 15 år (udgået) Samleje med plejebarn/stedbarn mv. (udgået) Anden kønslig omgæng. v/udnyttelse af psykisk abnormitet(udgået) Anden kønslig omgæng. m/barn under 15 år stk. 1 (udgået) 4 Gerningskoderne i sædelighedskapitlet blev ændret i 2013, fordi sædelighedskapitlet i straffeloven blev ændret. De udgåede gerningskoder er med i disse opgørelser, fordi datatrækket går tilbage til

16 72282 Blufærdighedskrænkelse v/beføling (udgået) Blufærdighedskrænkelse v/blotteri (udgået) Blufærdighedskrænkelse v/verbal uterlighed (udgået) Blufærdighedskrænkelse v/anden uterlighed (udgået) Blufærdighedskrænkelse i øvrigt (udgået) Børne-pornografi (udgået) Børne-pornografi, besiddelse af/bekendt med (udgået) Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold Voldtægt med ulovlig tvang Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand Voldtægt ved samleje med barn under 12 år Samleje med barn under 15 år Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang Andet seksuelt forhold med barn under 15 år Andet seksuelt forhold med prostitueret under 18 år kunde Pornografisk foto/filmoptagelse af person under 18 år Medvirken til pornografisk optræden af personer under 18 år Blufærdighedskrænkelse v/beføling Blufærdighedskrænkelse v/blotteri Blufærdighedskrænkelse v/verbal uanstændighed o.l Blufærdighedskrænkelse v/anden uanstændighed Børnepornografi Børne-pornografi, besiddelse af/bekendt med Brud på brevhemmeligheden Uberettiget adgang til EDB-oplysninger Kode til informationssystem, ulovl. anvendelse af Uberettiget fotografering af personer Udnyttelse af oplysninger om privatlivet Uberettiget videregivelse af billeder Trussel på livet Bombetrusler/telefonbomber Trussel om voldshandlinger offentlig Racediskrimination Æreskrænkelser Tyveri fra pengeautomat Tyveri fra andet sted Tyveri i øvrigt Bedrageri Bedrageri stjålne dankort Bedrageri data Mandatsvig dankort Afpresning Hærværk Betalingsmiddel/-kort, uberett. anv./videregiv. 16

17 03.4 Øvrige tyverier I Strategisk Analyse 2015 er gerningskoden Tyveri fra pengeautomat ( 276) placeret i afsnit 3.3. under kategorien øvrige tyverier. Imidlertid er gerningskoden også medtaget i afsnit 3.6 i kategorien Databedrageri, bedrageri med stjålne dankort og øvrige kontokort samt tyveri fra pengeautomat, som vedrører anmeldelser om tyveri af dankort med efterfølgende misbrug i hæveautomat. Årsagen til, at gerningskoden er placeret i afsnit 3.6, er, at dommen U V fastslog, at det rigtigste i udgangspunktet er at rejse tiltale efter straffelovens 279 og 279a i denne type sager og ikke som tidligere efter 276 (tyveri fra pengeautomat). Dette har medført en ændring i registreringspraksis, hvor man tidligere registrerede anmeldelser om tyveri af dankort med efterfølgende misbrug i hæveautomat under gerningskode Tyveri fra pengeautomat, og i dag registrerer man disse anmeldelser under enten gerningskode Bedrageri med stjålne dankort ( 279) eller Databedrageri ( 279a). I Strategisk Analyse 2016 har vi valgt at lade gerningskoden Tyveri fra pengeautomat udgå fra kategorien øvrige tyverier, dels for at sikre, at den ikke tæller dobbelt, og dels for at imødekomme den registreringsændring, som er beskrevet ovenfor. Kategorien øvrige tyverier indeholder derfor følgende gerningskoder i Strategisk Analyse 2016: Tyveri af registreret køretøj Tyveri af knallert Tyveri af barnevogn/klapvogn Tyveri af uregistreret køretøj Tyveri af skib/båd/fly Tyveri fra cafeteria/restauration Tyveri fra hotel/motel Tyveri, tricktyveri på gadeplan Tyveri, tricktyveri i beboelse Tyveri fra campingplads Tyveri fra garderobe Tyveri fra skole/fritidshjem og lignende Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom Tyveri fra villa/landejendom Tyveri fra kælder og lignende Tyveri fra svømmehal/idrætsanlæg/omklædningsrum Tyveri fra udhængsskab Tyveri fra hospitaler/plejehjem Tyveri fra fritidshus 17

18 75591 Tyveri fra institution Tyveri fra kontor Tyveri fra kaserne Tyveri fra byggeplads Tyveri fra døgnboks Tyveri fra kaserne (våben/ammunition) Tyveri fra garage/udhus Tyveri fra andre steder Tyveri af afgrøder (korn og lignende) Tyveri af benzin/olie Tyveri af el/gas Tyveri af forsendelse Tyveri af husdyr Tyveri af nummerplader Tyveri i tog/skib/fly/bus Tyveri i lufthavne Tyveri i forbindelse med prostitution Tyveri på banegårde Tyveri af narkotika (udover ) Tyveri i plads Tyveri i forbindelse med vold Tyveri i øvrigt Tyveri af våben Tyveri af fiskeredskaber/garn og lignende Tyveri af metaller (skrot/afklip/afbrænding) 18

19 03.5 Kriminalitet begået af udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark I afsnit i Strategisk Analyse 2016 er der foretaget en analyse af straffelovskriminalitet, der er begået af udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark i perioden I Strategisk Analyse 2015 havde det tilsvarende afsnit overskriften Omrejsende kriminelle. De kvantitative data, der lå til grund for afsnittet, var baseret på sigtelser mod udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark og ikke data vedrørende de sigtedes mobilitet. I Strategisk Analyse 2016, der primært er en opdatering og uddybning af disse kvantitative data, har vi derfor præciseret og dermed ændret overskriften på afsnittet. Når politiet sigter en person, bliver han eller hun blandt andet opdateret med oplysninger om tilhørsforhold til Danmark. Det er et obligatorisk felt i POLSAS. I analysen dækker kategorien udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark over personer, som for det første er sigtet for en straffelovsovertrædelse, for det andet ikke har dansk personnummer, og som for det tredje er anført med status som enten turist eller ulovligt ophold. Kategorien personer med fast tilhørsforhold til Danmark anvendes som sammenligningsgrundlag i analysen. Kategorien består af sigtede personer, som i POLSAS enten er anført som danske statsborgere eller fastboende udlændinge (udlænding med opholdstilladelse). 19

20 03.6 Særlig økonomisk kriminalitet I Metoderapport til Strategisk Analyse 2015 er der i oversigten over de anvendte gerningskoder til kapitel 3.7 vedrørende særlig økonomisk kriminalitet noteret, at gerningskode er anvendt på områderne krænkelse af immaterielle rettigheder, konkurrencekriminalitet og børskriminalitet (insiderhandel og kursmanipulation). Denne gerningskode er imidlertid en intern visiteringsgerningskode udelukkende for krænkelse af immaterielle rettigheder, som efterfølgende ændres, når sagen er blevet nærmere defineret. For børskriminalitet er visiteringskoden 10175, og konkurrencekriminalitet har ikke nogen særskilt visiteringskode. Områderne får derfor nye gerningskoder, og de er følgende: For krænkelse af immaterielle rettigheder er gerningskoden Ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven mfl.. Dette vedrører ophavsretsloven, varemærkeloven, designloven, patentloven mfl. og/eller straffelovens 299b. For konkurrencekriminalitet er gerningskoden med sagskategori Konkurrenceloven For børskriminalitet (insiderhandel og kursmanipulation) er gerningskoden Dette vedrører forskellige paragraffer i værdipapirhandelsloven og øvrig særlovgivning inden for det finansielle område samt straffelovens 264, stk. 2 Tal vedrørende konkurrencekriminalitet og børskriminalitet trækkes dels fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Finanstilsynets hjemmesider, og der hvor tallene endnu ikke er opdateret på disse hjemmesider, trækkes de fra SØIK s eget system; Quick Journal (SQJ). 20

21 03.7 Menneskehandel og menneskesmugling Skøn over flygtninge- og migrantsituationen I dette afsnit anvender vi tal vedrørende politiets skøn i forbindelse med indrejste flygtninge og migranter. Disse tal er behæftet med en stor grad af usikkerhed, og det giver anledning til en mere dybdegående redegørelse for, hvordan tallene er fremkommet. Politiet begyndte den 13. september 2015 at udarbejde skøn over, hvor mange flygtninge og migranter der er kommet til Danmark siden den 6. september Skønnet over indrejste flygtninge og migranter er baseret på daglige indberetninger fra de tre grænsenære politikredse; Syd- og Sønderjylland, Sydsjælland og Lolland Falster og Bornholm. Opgørelsesmetoden er justeret i perioden, fordi politiets opgaver relateret til registreringen af flygtninge og migranter har ændret sig i perioden. I det følgende redegør vi for, hvordan skønnet er blevet foretaget i perioden fra 6. september 2015 til analysens afslutning (april 2016). Fra den 6. september 2015 til den 4. januar 2016 I perioden var politiets arbejde med at skønne antal indrejste flygtninge og migranter påvirket af, at Schengen-reglerne udelukkende tillod et begrænset antal kontroller. 5 Skønnet over indrejste flygtninge og migranter blev baseret på to typer af skøn: det konkrete skøn og det samlede skøn. Det konkrete skøn baseres på de personer, som politikredsen har antruffet, men ikke nødvendigvis været i dialog med i forbindelse med screeninger og kontroller. 5 På baggrund af EU-Domstolens afgørelser er der i dansk ret sket en præcisering af mulighederne for kontrol i grænsenære områder. Ved en ændring af udlændingeloven, jf. lov nr. 271 af 25. marts 2015, der trådte i kraft den 1. april 2015, er der således i lovens 38, stk. 6, givet politiet mulighed for på grundlag af oplysninger og erfaringer vedrørende ulovligt ophold eller faktiske omstændigheder, som skaber en begrundet formodning om ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt ophold, at standse og kontrollere personer efter indrejse i landet for at fastslå deres identitet, nationalitet eller opholdsret. Dette betyder, at politiet har mulighed for at kontrollere færgehavne, lufthavne, tog (inden for 30 minutter efter indrejse fra et andet Schengen-land) og veje i et område af 20 km fra grænsen til et andet Schengen-land. Kontrol af havn og lufthavn kan højst foregå syv gange om ugen, og der kan højst tjekkes tyve tog om dagen og højst tre tog pr. strækning. I forbindelse med kontrol på veje må der højst kontrolleres i 90 timer om måneden, dog højst 6 timer om dagen. 21

22 Screening og kontrol bliver foretaget i ankomne tog, færger, busser, standsede biler mv. Det samlede skøn er baseret på politikredsens vurdering af, hvor mange personer der skønnes indrejst via kredsen i alt. Det samlede skøn er derfor både de personer, som er omfattet af det konkrete skøn, og det antal personer, som politikredsen herudover skønner er indrejst via grænseområdet, men som politiet ikke har antruffet. Vurderingen af antallet af indrejste personer, som politiet ikke har antruffet, er udarbejdet på baggrund af de lokale geografiske forhold samt infrastrukturen i forhold til, hvor og hvordan grænsen kan passeres i politikredsens grænseområder. Fra den 4. januar 2016 til den 8. februar 2016 Fra den 4. januar 2016 besluttede den danske regering at iværksætte en midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse som følge af flygtninge- og migrantsituationen. Metoden til opgørelserne over indrejste flygtninge og migranter fra den 6. september til den 4. januar 2016 videreføres i et vist omfang. Forskellen på de to perioder er, at der efter indførelsen af den midlertidige grænsekontrol gennemføres intensiveret stikprøvekontrol af tog, busser, færger og standsede biler på grænsen til Tyskland. Med den midlertidige grænsekontrol er politiet begyndt at indberette det konstaterede antal indrejste flygtninge og migranter, som er udtaget ved stikprøvekontroller. Det konstaterede antal omfatter indrejste flygtninge og migranter, herunder asylansøgere og personer på ulovligt ophold, som er antruffet af politiet. Det betyder, at overblikket over indrejste flygtninge og migranter i denne periode baseres på det samlede skøn, det konkrete skøn og en registrering af det konstaterede antal indrejste flygtninge og migranter. Fra den 8. februar 2016 Fra den 8. februar 2016 indgår det konkrete skøn ikke længere i opgørelserne over det samlede skøn, men dette tal er erstattet af det konstaterede antal indrejste flygtninge og migranter i de tre politikredse. Fra denne periode bliver der opdateret på det konstaterede antal indrejste flygtninge og migranter og et samlet skøn for de tre grænsenære politikredse. Fælles for hele perioden er, at den stikprøvevise kontrol indebærer, at det ikke er samtlige passagerer/rejsende, der bliver kontrolleret. I det omfang politiet har oplysninger om, at der findes udlændinge uden lovligt opholdsgrundlag ombord på transportmidler, eller politipersonalet selv identificerer personer, som formodes at være flygtninge eller migranter, fører de tilsyn med, om de pågældende personer har lovligt grundlag for indrejse i Danmark. Forskellen på perioderne er derfor, at tilsynet og kontrollen intensiveres efter indførelsen af den midlertidige grænsekontrol, hvilket giver et mere kvalificeret bud på antallet af indrejste flygtninge og migranter. 22

23 03.8 Beredskab I forhold til kapitlet om Beredskab er der tre områder, inden for hvilke vi her vil uddybe den anvendte metode og de fordele og ulemper, der er knyttet til de metodiske valg. De tre emner er: 1) Demonstrationer i forbindelse med flygtninge- og migrantsituationen, 2) Hærværk og brandstiftelse mod asylcentre og 3) Politipatrulje sendt til asylcentre. Disse tre områder omfatter ikke opdateringer af tal fra Strategisk Analyse 2015, men udgør nye afsnit og data. I afsnittet Politisk aktivisme, demonstrationer og beredskabsobjekter fremgår tal vedrørende demonstrationer relateret til flygtninge- og migrantsituationen. Det registreres ikke selvstændigt på gerningskoden, om demonstrationen vedrører flygtningeog migrantsituationen. Tallene er derfor fremkommet ved at søge på gerningskode anmeldelse af demonstration, og sagerne er derefter filtreret ved at søge på asyl og migrant i sagens resuméfelt. Der vil således være anmeldte demonstrationer vedrørende flygtninge- og migrantsituationen, som ikke indgår i disse opgørelser, hvis de indeholder andre ord end dem, vi har søgt på. Der er ikke foretaget en manuel gennemgang af sagerne, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er anmeldelser om demonstrationer, der ikke vedrører flygtninge- og migrantsituationen. I afsnittet Politisk aktivisme, demonstrationer og beredskabsobjekter ligger en søgning i POLSAS til grund for tallene vedrørende hærværk og brandrelaterede hændelser mod asylcentre i Danmark. Det registreres således ikke selvstændigt, om hærværket eller brandhændelsen sker på et asylcenter. Fordi der ikke er en specifik gerningskode på området, er der søgt på en række gerningskoder, derefter er der filtreret på adresser og søgt på en række ord i sagens resuméfelt. Gerningskoderne er følgende: Brandstiftelse, kvalificeret Brandstiftelse, forsætlig Hærværk Groft hærværk Hærværk graffiti Hærværk, groft graffiti Hærværk, skærpende omstændigheder Hærværk, groft (skærpende omstændigheder) Hærværk, graffiti (skærpende omstændigheder) Hærværk, groft graffiti (skærpende omstændigheder) Hærværk med hensyn til EDB-maskiner Brand, undersøgelse 23

24 Der er foretaget en filtrering på adresseniveau sådan, at kun adresser på asylcentre er inkluderet. Adresser på asylcentre er fundet på Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk. Det fremgår heraf, at der den 2. marts 2016 var 96 asylcentre i Danmark. Disse centre er fordelt på i alt 102 specifikke adresser, idet enkelte af centrene går over flere husnumre (nyidanmark.dk). Slutteligt er der søgt på følgende ord: flygtning, migrant og asyl. Ulempen ved denne metode er, at det kan være, at der er hærværkssager eller brandsager på asylcentre, der ikke er med i opgørelserne. Det sker i de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke opdaterer sagens resuméfelt med de ord, vi har anvendt i vores søgning, eller hvor adressen er fejlregistreret. Omvendt vil der også kunne være sager, der skyldes interne forhold, og som derfor ikke bør indgå i søgningen. For at imødegå dette problem har vi gennemgået alle sager manuelt og frasorteret fem sager, hvor vi vurderer, at hændelsen skyldes interne forhold. Endvidere har vi valgt at inddrage undersøgelsessager. Undersøgelsessager bliver oprettet, hvis politiet på gerningstidspunktet ikke kan placere gerningsindholdet under en konkret gerningskode, fordi der enten er tvivl om gerningsindholdet, eller fordi forholdet skal undersøges nærmere. Hvis efterfølgende efterforskning viser, at der er tale om et strafbart forhold, så opretter man en sag med en gerningskode, der har udgangspunkt i straffeloven. I denne proces kan det ske, at man ikke får linket de to sager rigtigt, og derfor vil den samme hændelse fremgå to gange. For at imødegå dette, har vi frasorteret en sag, som var dobbeltregistreret. Der er foretaget en søgning i POLSAS af politipatruljer sendt til asylcentre (sager med dispositionskode 0086 politi sendt til stedet ). Dette er gjort med udgangspunkt i Udlændingestyrelsens liste over asylcentre og deres adresser. Det er den samme liste, som blev anvendt i det ovenstående afsnit vedrørende hærværk og brandhændelser. Perioden dækker den 9. december 2015 til 9. marts Hvis adresser og tidspunkter i sagerne er fejlregistrerede, så indgår de ikke i denne opgørelse. Opgørelsen kan ikke anvendes til at belyse, om politiets tilstedeværelse skyldes interne eller eksterne forhold, ligesom vi ikke ud fra tallene kan give et billede af, hvor meget politi der er sendt til stedet. 24

25 04 Referencer 25

26 04.1 Fekjær, S.B. (2015): Hvordan forstå statistikk? Politi og kriminalitet. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag akademisk. Lahrmann, H. & Leleur, S. (1997). Vejtrafik, Trafikteknik & Trafikplanlægning. Lyngby: Polyteknisk Forlag. Malchow-Møller, N. & Würtz, A. (2014). Indblik i statistik for samfundsvidenskab. København: Hans Reitzels Forlag. Malchow-Møller, N. & Würtz, A. (2010). Indblik i statistik for samfundsvidenskab. København: Hans Reitzels Forlag. Rigspolitiet (2015). Metoderapport til Strategisk Analyse København: Rigspolitiet. U V Ny i Danmark (hentet den 14. april 2016). 26

27 RIGSPOLITIET POLITIOMRÅDET Polititorvet 14, 1780 København V Telefon dir.: Telefon: politi@politi.dk Web: politi.dk