Styring og udvikling af kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring og udvikling af kvalitet"

Transkript

1 Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev dannet omkring de fire gennemgående styringstemaer i styringsmodelprojektet: Kommunalbestyrelsens rolle, Økonomistyring, Styring og udvikling af kvalitet og Opfølgning, dokumentation og evaluering af resultater. I temagrupperne har kommunerne med afsæt i egne erfaringer identificeret og drøftet de væsentligste styringsmæssige udfordringer inden for de enkelte temaer. Kommunerne har på flere møder udvekslet metoder, løsninger på udfordringer og drøftet nye mulige løsninger. Der er taget afsæt i, at anbefalingerne skal have gyldighed uanset hvilket styringsmodel, som kommunerne har valgt. Indledning Styring og udvikling af kvaliteten i den kommunale opgaveløsning er en kompleks opgave med mange facetter. Lokale forskelle gør, at der ikke kan opstilles én enkel formel for styringen og udviklingen af kvaliteten. Kvalitetsudvikling opnås kun gennem et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, der indgår i styringskæden jævnfør nedenstående figur. Figuren illustrerer den kommunale styringskæde fra det politiske niveau til brugerne. Det er i samspillet inden for og mellem det politiske niveau, forvaltningsniveauet, institutionsniveauet og brugerne, at kvaliteten styres og udvikles.

2 KOMMUNAL- BESTYRELSE Politiske mål Tilbagemelding om resultater FORVALTNING Dokumentation og evaluering Styring af kvalitetsudvikling og økonomi INSTITUTION Ydelse Tilfredshed BRUGERNE Kommunalbestyrelsen, de administrative ledere, institutionslederne, medarbejderne og brugerne kan have ganske forskellige opfattelser af, hvad kvalitet er, hvordan den opnås, og hvordan den kan registreres. Styringen og udviklingen af kvaliteten vil derfor være formet af forskellige perspektiver på kvalitet. Der er udvalgt syv aspekter ved styringen og udviklingen af kvaliteten, som behandles i det følgende. Selvom de syv aspekter ikke entydigt kan indplaceres i styringskæden, er de søgt struktureret, så de følger styringskæden fra det politiske niveau til brugerne og tilbage igen. Med udgangspunkt i de udvalgte aspekter beskrives en række forskellige udfordringer, kommunerne må være opmærksom på i styringen og udviklingen af kvaliteten. I forlængelse heraf opstilles der en række anbefalinger til imødekommelse af disse udfordringer. Det er en væsentlig pointe, at udfordringerne ikke er identiske kommunerne imellem, ligesom anbefalingerne ikke nødvendigvis vil have lige stor relevans i alle kommuner og inden for alle opgaveområder. Kommunerne anvender forskellige styringsmodeller og har forskellige forudsætninger i opgaveløsningen, hvilket også må afspejles i arbejdet med styringen og udviklingen af kvaliteten. 2

3 Ovenstående figur udtrykker en idealmodel og er derfor forenklet i forhold til den kommunale styringspraksis. Samtidig er det valgt at anvende forvaltning som betegnelse for det centrale, administrative niveau og institution som betegnelse for det decentrale, udførende niveau. I nogle kommuner anvendes der andre betegnelser for disse niveauer. Politisk styring og udvikling af kvaliteten Kommunalbestyrelsens formulering af kvalitetsmål er udgangspunktet for styringen og udviklingen af kvaliteten og repræsenterer som sådan overliggeren i styringskæden. Det er også i forbindelse med denne målformulering, at det bredere borgerperspektiv i kvalitetsudviklingen repræsenteres. Kvalitetsmålene kan antage forskellig karakter fra kommune til kommune og fra opgaveområde til opgaveområde. På trods heraf knytter der sig nogle generelle udfordringer til den politiske styring og udvikling af kvaliteten. For det første er det en udfordring at få tilvejebragt det nødvendige beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen og derved give det politiske niveau mulighed for at styre og udvikle kvaliteten. Det er forvaltningens ansvar at tilrettelægge en proces: der sikrer kommunalbestyrelsen den nødvendige viden om det aktuelle kvalitetsniveau og de udfordringer, der knytter sig til kvalitetsudviklingen inden for et givent opgaveområde der sikrer kommunalbestyrelsen det nødvendige rum til politiske drøftelser Det er kommunalbestyrelsens ansvar at angive retning og/eller opstille mål for kvalitetsudviklingen og prioritere ressourcerne i forhold hertil med udgangspunkt i de formulerede visioner for området og kommunens værdigrundlag. De politisk formulerede kvalitetsmål kan ikke omfatte alle aspekter af arbejdet med kvalitet. Kvalitetsmålene skal udstikke retningen for kvalitetsarbejdet og udpege særlige indsatsområder. I det omfang målene er formuleret på et mere overordnet niveau, er det i første omgang forvaltningsniveauets og dernæst institutionsniveauets opgave at få konkretiseret og operationaliseret målene i relation til medarbejdernes hverdag. For det andet er det i forlængelse heraf en udfordring at sikre, at der i kvalitetsudviklingen ikke udelukkende fokuseres på de aspekter ved kvalitetsar- 3

4 bejdet, hvor der er opstillet mål. Desuden er det helt centralt, at kommunalbestyrelsen opstiller værdier eller principper for den kommunale opgaveløsning, som kan danne grundlag for forvaltningen samt lederne og medarbejderne på institutionerne i deres tilrettelæggelse af indsatsen på de områder, hvor der ikke er opstillet konkrete politiske mål. For det tredje er det en udfordring at opnå en passende balance mellem den politiske styring af kvalitetsudviklingen oppefra og institutionernes rum til at udvikle kvaliteten nedefra. Det skal sikres, at politikerne kan styre kvaliteten i den ønskede retning samtidig med, at lederne og medarbejderne på forvaltnings- og institutionsniveau kan bidrage til kvaliteten i kerneydelserne og udviklingen heraf med deres faglighed og konkrete viden om faglige metoder og den enkelte brugers behov. Balancen kan blandt andet sikres ved, at den politiske kvalitetsstyring relateres til opgaveløsningens resultater og effekter, mens forvaltningen og institutionerne sikres frihed til at anvende de fagligt bedste metoder i de processer, der udgør opgaveløsningen. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sætte retning for kvalitetsudviklingen. Det kan ske gennem udpegningen af indsatsområder, opstillingen af resultat- og effektmål eller formuleringen af principper med udgangspunkt i kommunens visioner og værdigrundlag. Forvaltningen er ansvarlig for at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen og at tilvejebringe det nødvendige rum til de politiske drøftelser. Forvaltningen og institutionerne er ansvarlige for at anvende de fagligt bedste metoder i opgaveløsningen. Kvalitetsudvikling kræver ledelse Kommunernes styringsmodeller har fokus på de formelle strukturer, der skal understøtte styringen og udviklingen af kvaliteten. En styringsmodel skaber imidlertid ikke alene kvalitet. Kvalitetsudvikling fremmes ej heller alene ved at opstille et givent mål. Hvis der skal skabes kvalitetsudvikling, er ledelse en afgørende faktor. Kommunen har behov for ledere, der kan omsætte de politiske kvalitetsmål til medarbejdernes hverdag. Derudover skal lederne tage ejerskab til målene 4

5 og guide medarbejderne i den retning, der er udstukket politisk, men som ikke nødvendigvis er nedfældet i konkrete mål på skrift. Kvalitetsudvikling kræver ledelse på alle niveauer. Og kommunerne må bevidst arbejde med ledelse i et kvalitetsudviklingsperspektiv. Det kan være i form af, at kvalitet i kerneydelsen, måling heraf og faglige metoder hertil tildeles større opmærksomhed i enhver kommunal lederuddannelse. Kvalitet skal i dette perspektiv også tænkes ind i lederpolitikker, lederudviklingssamtaler, interne kontrakter, resultatkontrakter mv. I relation til kvalitetsudvikling er ledelsen af institutionslederne særlig central. Traditionelt har ledelsen af institutionsledere drejet sig om mere administrative forhold, hvor ledelse i relation til kvalitet bringer mange aspekter i spil: de politiske ønsker, den faglige viden og brugernes behov alt sammen kombineret med de administrative hensyn. Ledelse i relation til kvalitet er en kompleks opgave. I lederuddannelsessammenhæng er det derfor væsentligt, at forvaltningens ledere uddannes til at håndtere denne komplekse virkelighed i forhold til at understøtte institutionslederne i deres opgaveløsning. Institutionslederne udgør bindeleddet mellem det centrale forvaltningsniveau og medarbejderne på det udførende niveau. Institutionslederne har derfor et særligt ansvar for at sikre implementeringen af de politisk opstillede kvalitetsmål samtidig med, at medarbejderne sikres rum til kvalitetsudvikling. Det er ikke altid en enkel opgave, og det kræver, at institutionslederne får den nødvendige ledelsesmæssige sparring fra deres ledere på forvaltningsniveauet, som igen skal sparre med deres ledere. Det kræver også, at institutionslederne får den nødvendige viden om og indsigt i kommunalbestyrelsens ønsker til kvalitetsudviklingen samt redskaber til at omsætte ønskerne til praksis. Kvalitetsudvikling kræver god kvalitetsledelse baseret på målrettet uddannelse for hvert enkelt ledelsesniveau og sparring i lederfora og mellem ledere på tværs af niveauer. Koordinering hvordan? Det er forvaltningens ansvar at tilvejebringe kommunalbestyrelsen det nødvendige beslutningsgrundlag og efterfølgende melde kommunalbestyrelsens 5

6 ønsker til kvaliteten ud på en måde, som kan omsættes i de udførende led. Derudover har forvaltningen en væsentlig opgave med at etablere de faglige miljøer og faglige netværk, der inden for og mellem institutionerne er væsentlige for kvalitetsudviklingen. Heri ligger en væsentlig koordineringsopgave inden for og på tværs af sektorområderne forud for og efter den politiske beslutningsproces. I udarbejdelsen af det politiske beslutningsgrundlag skal forvaltningen sikre, at forskellige kvalitetsudviklingsinitiativer ikke modarbejder hinanden, at de er fagligt velfunderede, at brugernes ønsker/behov er tænkt ind, samt at de administrative hensyn er belyst. Tilsvarende skal forvaltningen efter den politiske målformulering sikre eventuelt i forbindelse med en operationalisering af kvalitetsmålene at målene er i samspil med hinanden, og med andre igangværende aktiviteter. Desuden skal forvaltningen tilpasse den administrative praksis til målene. Det er ligeledes forvaltningens ansvar at koordinere lokale kvalitetsudviklingsinitiativer med udefrakommende initiativer herunder statens. Eksempelvis skal lokale initiativer sammentænkes med statslige dokumentationsinitiativer eksempelvis kvalitetsrapporterne på skoleområdet eller miljørapporterne. Endelig er det forvaltningens ansvar at forestå den løbende koordinering af og opfølgning på de centralt igangsatte kvalitetsudviklingsinitiativer. Skabelsen af en fælles udviklingsretning rummer en udfordring som følge af institutionernes forskellighed. Samtidig kan koordineringsopgaven rumme et dilemma i forhold til fastholdelsen af institutionernes metodefrihed. Koordineringen må ikke føre til detailstyring. Udover de centralt iværksatte kvalitetsudviklingstiltag udvikles kvaliteten dagligt på de enkelte institutioner. For at sikre viden om hvilke faglige metoder, der fører til det ønskede resultat og effekt, er det væsentligt, at erfaringerne på én institution deles med de øvrige institutioner, så de gode ideer og erfaringer spredes på tværs af kommunen. Det er forvaltningens ansvar at koordinere denne videndelingsproces og at etablere de nødvendige fora, hvor institutionerne kan udfordre eller forstyrre hinanden og i fællesskab reflektere over tiltagene til kvalitetsudvikling. Etableringen af disse fora rummer dog det dilemma, at forstyrrelserne ikke må blive så omfattende, at institutionerne ikke sikres den nødvendige ro til varetagelsen af den daglige drift. 6

7 Det er forvaltningens ansvar: - at sikre en fælles udviklingsretning, samarbejdspraksis, opfølgning og videndeling - at kvalitetsudviklingen på institutionsniveau koordineres i forhold til de centrale initiativer. Institutionerne skal på samme tid sikres den nødvendige frihed til at anvende de fagligt bedste metoder og ro til den daglige drift. Dialog en forudsætning for kvalitetsudvikling Dialog om kvaliteten af ydelserne er en væsentlig forudsætning for at sikre en fortsat kvalitetsudvikling. Dialog fremmer forstyrrelser af den vante praksis, som dermed udfordres. Samtidig er dialog et væsentligt redskab, når de politiske beslutninger skal omsættes til praktiske handlinger, der indfrier målene. Dialogen skal skabe forståelse for og ejerskab til de politiske mål. Det er dog en udfordring at få etableret en hensigtsmæssig dialog mellem alle niveauer i styringskæden om kvaliteten i de kommunale ydelser. Dialogen skal give plads til, at institutionsniveauet og brugernes viden, erfaringer og oplevelser kan indgå i beslutningsprocessen. Dialogen forud for den politiske vedtagelse skal baseres på en opfølgning på den nuværende kvalitet i en given opgaveløsning. De enkelte niveauer i styringskæden vil potentielt kunne bidrage med forskellige perspektiver i forbindelse hermed. Det er derfor væsentligt at tilrettelægge systematiske dialogprocesser, så alle niveauer i styringskæden har interesse og mulighed for at bidrage til kvalitetsudviklingen. Rammerne for dialogen og selve dialogprocessen må tilpasses de involverede parter og den ønskede form for dialog, der både kan antage en formel og uformel karakter. Samtidig er det afgørende, at de enkelte niveauer er bekendte med deres forskellige roller og ansvar. Før kommunalreformen havde en række kommuner tradition for en direkte dialog mellem det politiske niveau og institutionsniveauet. I de nye, større kommuner kan det være en særlig udfordring at få tilrettelagt en dialogform, der tager højde for det større antal institutioner. Dialogmulighederne og -formerne kan variere på tværs af sektorerne. Inden for nogle sektorer kan det eksempelvis være en mulighed at afholde stormøder, hvor alle institutionerne på samme tid er i dialog med kommunalbestyrelsen eller fagudvalget. I nogle kommuner er der eksempelvis erfaringer 7

8 med afholdelsen af stormøder, hvor dialogen sker i paneldebatter, hvor forskellige aktører interviewes om synspunkter og holdninger til kvalitet og faglighed. Der kan endvidere tænkes i temamøder mellem fagudvalget og en mindre gruppe institutionsledere. Mindre cafemøder med færre politikere og en gruppe af institutionsledere er en tredje mulighed. Dette kan kombineres med en dialog mellem forvaltningen og institutionerne, hvor forvaltningen samler synspunkter fra alle institutioner med henblik på forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Styringsmodellen skal tilrettelægges, så perspektiver og erfaringer fra borgerne/brugerne, institutionerne og det administrative niveau inddrages i den dialogproces, der fører frem til de politiske beslutninger om udviklingen af kvaliteten og implementeringen af disse beslutninger. Kvalitetssikring med fokus på læring Det er en central udfordring at sikre, at kvalitetssikring fører til læring og ikke udelukkende får karakter af kontrol. Med kvalitetssikring forstås: at medarbejderne følger de vedtagne procedurer opfølgning og dokumentation. Engagementet øges hos lederne og medarbejderne, når de får en feedback på deres arbejde, der kan bruges fremadrettet i et udviklingsperspektiv. Dialogen mellem de forskellige niveauer i den kommunale organisation er i den sammenhæng vigtig. Alle ledelsesniveauer fra de decentrale ledere til politikerne skal have den nødvendige dokumentation for at kunne sikre kvaliteten. Men samtidig skal dokumentationen være udgangspunktet for læring gennem refleksionsskabende dialog og videndeling mellem det politiske niveau, ledelsesniveauet og medarbejderniveauet. Dialogen supplerer den kvantitative dokumentation med kvalitative vurderinger. Desuden er det gennem refleksionerne, at de politiske, faglige og økonomiske ræsonnementer udfoldes. Det bidrager også til at øge tilslutningen til de politiske målsætninger og den valgte udviklingsretning. Forståelsen for de politiske og styringsmæssige betingelser samt institutionernes virkelighed øges. 8

9 Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at læringsprocesser ikke altid er lige enkle at tilrettelægge og gennemføre. Desuden er det ikke alle former for kvalitetssikring, der i lige høj grad kan rumme et læringsperspektiv. Kvalitetssikring skal på alle niveauer sigte mod læring. Det er læring gennem refleksionsskabende dialog og videndeling, der skaber kvalitetsudvikling. Sammenhæng mellem indsats og effekt Opfyldelsen af de politisk fastsatte mål skal kunne dokumenteres. Tilbagemeldingerne til det politiske niveau er grundlaget for kommunalbestyrelsens muligheder for at styre og udvikle kvaliteten. Kvalitetsudvikling forudsætter viden om kvaliteten i den nuværende opgaveløsning. I modsat fald er det uklart, om kvaliteten udvikles eller afvikles. I den forbindelse er det afgørende med viden om sammenhængen mellem indsats og effekt. Effekt afhænger af indsats. Det nødvendiggør en fokusering på: hvilke faglige metoder, der virker med henblik på at opnå den ønskede effekt at opnåelsen af den ønskede effekt kan dokumenteres. Det er en kompleks opgave at dokumentere sammenhængene mellem de anvendte faglige metoder og den opnåede effekt. Det er derfor væsentligt at anvende en varieret palet af dokumentationsformer, som kan supplere hinanden i forhold til overblik og dybde. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på den adfærdsstyrende effekt, effektmålinger kan have på en organisation. Effektmålinger skal tilrettelægges, så de ikke fører til udviklingen af et måleregime. Men kommunerne skal bidrage aktivt til at identificere de indikatorer, der kan bidrage til at belyse effekten og dermed skabelsen af evidensbaseret viden om sammenhængene mellem indsats og effekt. Kommunerne skal både styrke samarbejdet om skabelsen af viden om sammenhængen mellem de anvendte faglige metoder og effekten og styrke samarbejdet om udviklingen af dokumentation, der kan anvendes til at sammenligne effekten af forskellige måder at løse opgaverne på. Det er en væsentlig forudsætning for læring og videndeling i såvel den enkelte kommune som i den samlede kommunale sektor. 9

10 Sideløbende hermed er det nødvendigt, at der rent forskningsmæssigt fokuseres mere på at frembringe evidensbaseret viden om sammenhængene mellem indsats og effekt. Viden om sammenhænge mellem anvendelsen af faglige metoder og opgaveløsningens effekt skal ligge til grund for den fremadrettede opgaveløsning. Dokumentation af den opnåede effekt er et væsentligt element i styringen og udviklingen af kvalitet. Gennem samarbejde på tværs af kommunegrænserne skal kommunerne dele viden om sammenhænge mellem indsats og effekt og styrke udviklingen af dokumentationsredskaber til måling af effekten af den kommunale opgaveløsning. Kobling mellem kvalitetsudvikling og økonomi I relation til institutionernes økonomi kan kvalitetsudviklingen grundlæggende tage form på to forskellige måder: Som en del af den løbende opgaveløsning og dermed inden for rammen af institutionens budget I form af særlige initiativer, hvor institutionen tildeles særlige ressourcer Den overvejende del af kommunernes budget anvendes til den almindelige drift. Det er inden for disse midler, at kvaliteten primært skal skabes og udvikles. Om kvaliteten er høj eller lav, god eller dårlig, er kun til en vis grad betinget af budgetrammens størrelse. Den gode kvalitet skabes gennem en løbende opmærksomhed på arbejdsgange og rutiner, de anvendte faglige metoder mv. Kvalitetsudvikling kræver en parathed i arbejdspladskulturen, der giver plads til læring af fejl og ny viden samt omstilling til nye behov. Det må vurderes fra opgave til opgave, om opgaveløsningen kan tilrettelægges mere optimalt, og kvaliteten derved kan øges inden for den eksisterende budgetramme eller kræver igangsættelsen af særlige initiativer. Igangsættelsen af særlige initiativer kan bidrage til en skærpet fokusering på kvalitetsudviklingen inden for et område og et løft i både lederne og medarbejdernes opmærksomhed på kvaliteten i den givne opgaveløsning. 10

11 Kvalitetsudviklingsprojekter og kvalitetsudviklingsinitiativer har ofte et flerårigt tidsperspektiv og gennemføres derfor ikke i løbet af et enkelt budgetår. Planlægning og opfølgning på kvalitetsudviklingen skal have sammenhæng til den økonomiske planlægning og opfølgning. Derfor er det hensigtsmæssigt at arbejde med flerårige kvalitetsmål samtidig med, at disse mål nedbrydes i delmål, der kan gennemføres inden for en etårig tidshorisont. Kvalitetsudvikling skal som hovedregel foregå inden for den løbende drift. Dog kan en målrettet finansiering af særlige kvalitetsudviklingsinitiativer give et løft i niveauet til gavn for den fortsatte udvikling. Det bør tilstræbes at opstille flerårige kvalitetsmål, der nedbrydes i etårige delmål med henblik på at koble langsigtede kvalitetsudviklingsprojekter med jævnlige budgetopfølgninger. 11

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Det strategiske beslutningsniveau

Det strategiske beslutningsniveau Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Børnehaverne Støvring Nord

Børnehaverne Støvring Nord Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Nord Bavnebakken, Bavnebakken 99, 9530 Støvring Skovhuset, Hermesvej 47, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Udarbejdet af Torben H. D. Petersen, direktør for Børn og Forebyggelse 1 Effektivitet og kvalitet igennem dialog og samarbejde Børn og Forebyggelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden

Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Børnehaverne Støvring Syd

Børnehaverne Støvring Syd Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.

Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs. 1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 0-3 år 30 Normerede pladser

Læs mere

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave Tilsynspolitik 2015 For Leverandører af; personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune

Notat. Styrket økonomistyring. Den Aarhus Kommune Notat Den 18-10-2012 Aarhus Kommunes deltagelse i Økonomistyringsprojekt tilrettelagt af KL, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Som led i økonomiaftalen

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Sundhedsplejen. Kontrakt Indledning. Østre Alle Støvring

Sundhedsplejen. Kontrakt Indledning. Østre Alle Støvring Kontrakt 2013-14 Sundhedsplejen Østre Alle 6 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere