indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse

Transkript

1

2

3 indholdsfortegnelse indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Systematik i førstehjælpen Førstehjælpens 4 hovedpunkter Stands ulykken Nødflytning Livreddende førstehjælp Bevidstløshed... 9 Stabilt sideleje Basal genoplivning Blokering af luftvejene Blokering af luftvejene hos børn Shock Blødninger Forbrændinger Tilkald hjælp Almindelig førstehjælp Psykisk førstehjælp Brud på knogler Brud på nakke, ryg og bækken Slag mod hovedet Færdselsulykker, færdselsuheld og bevægelsesenergi Styrthjelme Særlige faremomenter ved færdselsuheld Særlige forhold ved færdselsuheld Forebyggelse af færdselsuheld Ætsninger Forgiftninger El ulykker Sygdomme og førstehjælp Flere tilskadekomne/prioritering Katastrofer Basal genoplivning til børn Hjertestarter Førstehjælp og etik

4 SYSTEMATIK I FØRSTEHJÆLPEN Systematik i førstehjælpen Der er forskellige former for systematik i førstehjælpen. De tjener alle til at give generelle retningslinjer og huskeregler for førstehjælpen, så førstehjælperen kommer godt i gang. Overlevelseskæden Overlevelseskæden er tegnet herunder. Den beskriver en kæde af handlinger, som fremmer overlevelse ved akut hjertestop. ABC-reglen ABC-reglen er en metode til at skaffe sig overblik over den tilskadekomnes tilstand: A = Airways (luftveje) B = Breathing (åndedræt) C = Cirkulation (blodkredsløb). Førstehjælpens 4 hovedpunkter Den vigtigste systematik er førstehjælpens 4 hovedpunkter, som er en fremgangsmåde og en igangsætter for førstehjælperen. Når en ulykke sker, er det vigtigt at få taget det første skridt og derved komme i gang med at yde førstehjælp. Førstehjælpens 4 hovedpunkter fortæller, hvad du skal gøre først (standse ulykken), og hvordan du kommer videre (livreddende førstehjælp). Denne bog er bygget op over førstehjælpens 4 hovedpunkter. 2

5 FØRSTEHJÆLPENS 4 HOVEDPUNKTER Førstehjælpens 4 hovedpunkter Førstehjælpens 4 hovedpunkter er den fremgangsmåde, som du anvender for at komme i gang med førstehjælpen og for at give førstehjælpen i den rigtige rækkefølge. Stands ulykken Stands ulykken (overblik og sikring) ved f.eks. at: Udsætte advarselstrekant Slukke ild Afbryde strøm Nødflytte en tilskadekommen. Livreddende førstehjælp Giv livreddende førstehjælp ved f.eks. at: Stoppe en kraftig blødning Lægge en tilskadekommen i stabilt sideleje Afhjælpe alvorlig blokering af luftvejene Give hjerte-lunge-redning. Alarmering Alarmer ved at ringe Almindelig førstehjælp Giv almindelig førstehjælp mens du venter på ambulancen, f.eks. ved at: Tale med den tilskadekomne Beskytte den tilskadekomne mod vejrliget Lægge forbinding Give psykisk førstehjælp. 3

6 Stands ulykken Det første du skal gøre, når du kommer til et ulykkessted, er at standse ulykken. Overblik Det er af stor betydning for den videre førstehjælp, at du fra starten skaber dig et overblik over situationen. Dermed bliver du bedst i stand til at planlægge førstehjælpen, alarmere korrekt og tage hensyn til risici. Stands ulykken Du skal således se, hvor mange, der er kommet til skade, om der er fare for dig selv eller andre på uheldsstedet, om der skal tilkaldes hjælp og evt. hvilken form for hjælp. Sikring Du skal altid tænke på at beskytte dig selv, de andre hjælpere og tilskuere samt de tilskadekomne. Ved et færdselsuheld skal du f.eks. sætte advarselstrekanter op. På landevej mindst 50 m fra uheldsstedet og på motorvej mindst 100 m fra uheldsstedet. Andre måder at standse ulykken på er f.eks. at trække en druknet op af vandet, at afbryde strøm ved el-ulykker, at afbryde kørende maskiner eller at nødflytte den tilskadekomne. Hvis du kommer til stede kort efter, at en brand er opstået, kan du ofte slukke den med en ildslukker. Anbefalet størrelse for en ildslukker i en bil er 2 kg. pulver. Du kan også anvende en bil som afspærring. Tænd advarselsblinket og anbring den i god afstand fra f.eks. tilskadekomne på kørebanen, så den spærrer for anden færdsel. 4

7 Stands ulykken Vær forberedt Du bør altid have følgende i dit hjem og i sommerhuset: Førstehjælpstaske med forbindinger En godkendt ildslukker (6 kg eller større) Røgalarmer. Du bør altid have følgende i din bil: Førstehjælpstaske med forbindinger, måske antishock-tæpper, og life-key En godkendt ildslukker (ikke under 2 kg) Seleskærer Trafikvest Advarselstrekant Batterilygte Tæppe. Nødflytning af en tilskadekommen En tilskadekommen må kun flyttes i nødstilfælde. Flyttes han, kan skaden blive værre. Knoglebrud kan f.eks. medføre blødninger, og nakke- og rygskader kan give varige men i form af lammelser og smerter. I nogle situationer er det imidlertid så farligt at lade den tilskadekomne forblive på stedet, at du må se bort fra risikoen ved at flytte ham (liv før førlighed). Flyt disse tilskadekomne: En bevidstløs skal kontrolleres for vejrtrækning og lægges i stabilt sideleje, hvis han trækker vejret normalt. Tilskadekomne uden normal vejrtrækning skal have hjertelunge-redning. De lægges på ryggen på et fast underlag. I andre situationer skal du undlade at flytte den tilskadekomne, medmindre risikoen for yderligere skade er større end risikoen ved nødflytning. 5

8 Stands ulykken Nødflytning Hvis det er nødvendigt at flytte en tilskadekommen, skal nødflytningen foretages sådan, at du skåner både dig selv og den tilskadekomne mest muligt. Det vil være en fordel at være 3-4 hjælpere til nødflytningen, navnlig hvis der er risiko for brud på nakke og rygsøjle (se side 34). Er du alene, så er nødflytning en fysisk krævende opgave, hvor du løber en risiko for at skade din ryg. Her vises en metode, som er skånsom for dig, men som også gør dig i stand til at flytte en tilskadekommen, selv om du er alene. Læg dig på knæ - meget tæt på den tilskadekomne. Løft den tilskadekomnes hoved og overkrop, mens du samtidig presser dine knæ ind under ham. Skub den tilskadekomnes overkrop fremad som vist på tegningen. 6

9 Stands ulykken Når den tilskadekomne sidder, rækker du dine arme frem langs hans brystkasse og tager med begge hænder fat i hans ene arm. Sæt dig på hug (bliv evt. siddende med knæene mod underlaget) og læn dig bagover, til den tilskadekomne glider over underlaget. Flyt dig lidt mere bagud og flyt ham igen en smule. Bliv ved sådan, til den tilskadekomne er flyttet tilstrækkeligt langt væk. Du skal skåne din ryg. Du bør kun rejse dig helt, hvis den, du skal flytte, kun vejer ganske lidt. Ved nødflytning af tilskadekomne førere og passagerer fra biler bør der være flere hjælpere. Det er navnlig vigtigt at sikre, at der er en ekstra hjælper til at støtte den tilskadekomnes hoved i neutralstilling under flytningen (se mere om det på side 35). 7

10 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Livreddende førstehjælp Livreddende førstehjælp er sikring af vejrtrækning og blodkredsløb. Du giver livreddende førstehjælp: Når du giver førstehjælp til bevidstløse (se næste side). Når du giver hjerte-lunge-redning (se side 13). Når du afhjælper alvorlig blokering af luftvejene (se side 16). Når du forebygger shock (se side 21). ABC-reglen (side 2) bruges til at skaffe overblik over den tilskadekomnes vejrtrækning og blodkredsløb og omfatter: A. Skabe frie luftveje (airways) B. Vejrtrækning/indblæsning (breathing) C. Cirkulation/brystkompressioner (circulation). Livsvigtig ilttransport Ilttransporten til hjernen er betinget af, at en tilskadekommen trækker vejret, og at blodet cirkulerer i kroppen. Hjernen lider uoprettelig skade ved iltmangel i mere end 4-6 minutter. På den korte tid er det kun undtagelsesvis muligt at få en ambulance til stede. En person med hjertestop er fuldstændig afhængig af, at du som førstehjælper giver hjerte-lunge-redning. Hjernen tager skade, hvis den er uden iltforsyning i mere end 4-6 minutter, og personen vil dø. Livsvigtig ilttransport: Vejrtrækning og blodkredsløb skal fungere, ellers lider hjernen uoprettelig skade. 8

11 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Bevidstløshed Det er farligt at være bevidstløs. En bevidstløs kan ikke hoste eller på anden måde reagere, hvis han f. eks. har noget i halsen. Når en bevidstløs ligger på ryggen, kan tungen synke tilbage og blokere for vejrtrækningen. Da den bevidstløse ikke kan reagere, kan han dø af det. Det samme kan ske, hvis f.eks. blod og spyt løber ned i halsen. Ved at skabe frie luftveje sikrer du, at tungen ikke hindrer vejrtrækning. Du skaber frie luftveje ved at bøje hovedet bagover og løfte hagen, som vist på tegningen. Det medfører, at tungen automatisk løftes fra halsen, så den ikke kan hindre vejrtrækning. Førstehjælp til bevidstløse En tilskadekommen er bevidstløs, hvis han ikke reagerer, når du taler til ham og rusker i ham. Bevidstløshed er en livsfarlig tilstand. Du skal derfor altid tilkalde en ambulance, når du finder en bevidstløs tilskadekommen. Hvis en bevidstløs har normal vejrtrækning, skal han lægges i stabilt sideleje. Se i øvrigt side 11 og 12 om basal genoplivning, hvor det beskrives, hvordan du konstaterer, om en tilskadekommen er bevidstløs og har normal vejrtrækning. 9

12 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Stabilt sideleje Hvis den bevidstløse har normal vejrtrækning, skal du lægge ham i stabilt sideleje, inden du ringer for at tilkalde en ambulance. Læg den tilskadekomnes nærmeste arm vinkelret ud fra kroppen som vist på tegningen. Læg hans fjerneste arm over brystet og hold bagsiden af hånden mod nærmeste kind. Bøj fjerneste ben i hofte og knæ. Træk i det bøjede ben, så den tilskadekomne rulles over mod dig selv. Tilpas det bøjede ben, så både hofte og knæ er tilnærmelsesvist i rette vinkler (90 0 ). Læg hovedet bagover med hånden under kinden. Derved sikrer du frie luftveje. Kontroller nu igen vejrtrækning og undersøg derefter regelmæssigt, om der stadig er normal vejrtrækning. 10

13 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Basal genoplivning Basal genoplivning er en procedure - en række ting, som du skal gøre for at redde en person med hjertestop. Basal genoplivning kan udføres på samme måde på voksne og børn. Se dog det specielle afsnit om børn på side 55. Når du giver basal genoplivning til en voksen, skal han altid ligge på et fast underlag (aldrig i f.eks. en seng). Stands ulykken Du skal skabe sikkerhed for den tilskadekomne og for dig selv ved at standse ulykken. Se side 4. Tal og rusk Kontroller, om den tilskadekomne er bevidstløs: TAL til ham. Spørg f. eks. med høj stemme, om der er noget galt. RUSK i ham. Tag fat i hans skuldre og rusk forsigtigt. Reagerer han ikke, er han bevidstløs. Råb om hjælp Hvis en anden person er i nærheden, så bed ham om at vente, hvis du skulle få brug for hans hjælp. Hvis du er alene, så råb højt for at tilkalde dig opmærksomhed, men uden at forlade den tilskadekomne. 11

14 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Frie luftveje Når du har konstateret, at en tilskadekommen er bevidstløs, skal du sikre dig, at han har frie luft veje. Læg den tilskadekomne om på ryggen. Læg den ene hånd på hans pande og bøj forsigtigt hans hoved bagover. Løft hagen ved hjælp af to fingre fra den anden hånd, som du lægger under hagespidsen. Se, føl og lyt Du skal herefter kontrollere, at han har normal vejrtrækning. Det gør du ved at udføre Se-Føl-Lyt som vist på tegningen til højre. Du skal udføre Se-Føl-Lyt, til du med sikkerhed konstaterer normal vejrtrækning eller i op til 10 sekunder. Se, om brystkassen hæver sig. Føl på din kind, om den tilskadekomne puster på dig. Lyt efter normal vejrtrækning. Bemærk, at gisp og hostelyde (der ofte optræder nogle minutter efter et hjertestop) ikke er normal vejrtrækning. Er du i tvivl om, hvorvidt der er normal vejrtrækning, så skal du reagere, som om der ikke er normal vejrtrækning. Konstaterer du normal vejrtrækning, skal du lægge den tilskadekomne i stabilt sideleje (side 10). Hvis du er alene, og hvis der ikke allerede er alarmeret, så skal du nu ringe for at tilkalde en ambulance, inden du giver hjerte-lunge-redning. 12

15 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Hjerte-lunge-redning En kombination af brystkompres-sioner og indblæsninger kaldes hjerte-lunge-redning. Brystkompressioner Hvis der ikke er normal vejrtrækning, skal du give 30 brystkompressioner (hjertemassage). Brystkompressioner udføres med den tilskadekomne liggende fladt på ryggen på et fast underlag. Brystbenet presses rytmisk ned mod rygraden. Dette får blodet til at løbe ud af hjertet og rundt i kroppen. Placer håndroden på din ene hånd midt på brystbenet nederste halvdel. Placer håndroden på din anden hånd over den første og flet fingrene. Placer dig med strakte albuer, så dine skuldre er lige over den tilskadekomnes bryst. Tryk brystbenet mindst 5 cm ned (højest 6 cm). Løsn så trykket fuldstændigt, men uden at miste kontakten med den tilskadekomnes bryst. Giv 30 brystkompressioner med en hastighed på mindst 100 gange pr. minut (højest 120 gange). Det vil ofte hjælpe dig at tælle højt: 1 og 2 og 3 og

16 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Indblæsninger Brystkompressioner skal helst kombineres med indblæsninger. Efter 30 brystkompressioner skal du give 2 indblæsninger (kunstigt åndedræt). Sørg fortsat for at have frie luftveje (hovedet tilbage og hagen løftet). Brug fingrene på den hånd, der holder hovedet tilbage, til at klemme næsen sammen. Brug den anden hånd til at holde hagen løftet, dog sådan at hans mund er åben. Tag en normal indånding, anbring dine læber rundt om den tilskadekomnes mund, så de lukker helt tæt. Ånd ud og blæs i den tilskadekomne i ca. 1 sekund. Hvis din første indblæsning ikke får brystkassen til at hæve sig som ved normal vejrtrækning, skal du gøre følgende inden dit næste forsøg: Tjek den tilskadekomnes mund, og fjern en evt. synlig forhindring. Tjek igen, at hovedet er lagt tilstrækkeligt langt tilbage, at hagen er løftet, og at munden er åben. Gør kun 2 forsøg på indblæsninger, inden du fortsætter med brystkompressioner. Hvis det er muligt, så kig ned langs en linje over den tilskadekomnes brystkasse for at se om brystkassen hæver sig ved hver indblæsning. Hver indblæsning bør være tilstrækkelig til, at den tilskadekomnes brystkasse hæver sig som ved en normal vejrtrækning. Fasthold frie luftveje, tag din mund væk fra tilskadekomne, så han kan ånde ud, og så brystkassen kan sænke sig. Tag en ny indånding, og gentag, til du har givet 2 indblæsninger i alt. 14

17 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blæs ikke for hårdt Blæs ikke for hårdt eller for længe, da det kan presse luft ned i den tilskadekomnes mavesæk i stedet for i lungerne. Luft i mavesækken forårsager opkastning. Fortsæt med 30:2 Fortsæt med skiftevis 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, til der kommer normal vejrtrækning, til professionel hjælp (ambulancepersonalet) overtager, eller til du er så udmattet, at du ikke kan fortsætte. Hvis du ikke er i stand til eller ikke ønsker at give indblæsninger, så giv kun brystkompressioner. Hvis du kun giver brystkompressioner, skal disse gives uden pauser med en hastighed på mindst 100 pr. minut. Stop kun for at tjekke den tilskadekomne, hvis han begynder at trække vejret normalt. Pauser skal være korte Skift hurtigt mellem brystkompressioner og indblæsning, og gør i øvrigt pauser i brystkompressionerne så korte som muligt. Dermed opnår du den mest effektive Hjertelunge-redning Flere hjælpere Er der flere hjælpere til stede, bør I skiftes til at give hjerte-lunge-redning, sådan at en ny hjælper overtager efter hver ca. 2 minutter. Basal genoplivning af børn Basal genoplivning af børn er baseret på principperne for basal genoplivning af voksne. Når børn har behov for basal genoplivning, skyldes det næsten altid åndedrætsstop, og kun sjældent hjertestop. Derfor bør fremgangsmåden for basal genoplivning ændres lidt i forhold til voksne, så der startes med 5 indblæsninger i stedet for brystkompressioner og først alarmeres 1 minut efter, at basal genoplivning er påbegyndt (hvis førstehjælperen er alene). Barnets mindre kropsstørrelse betyder, at der er lidt andre forskelle. Der skal ikke trykkes så hårdt som på voksne, og der blæses evt. over både næse og mund. Se den særlige basale genoplivning til børn på på side

18 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blokering af luftvejene Hvis en person får noget galt i halsen, så er det generende, men som regel noget forbigående og ufarligt. Kan personen tale, hoste og trække vejret (omend med besvær), kaldes det en delvis blokering og kræver ikke egentlig førstehjælp. Delvis blokering: Personen kan selv trække vejret, tale og hoste. Førstehjælp: Opfordre personen til at hoste Observere. Spærres luftvejene, sådan at personen ikke kan tale, hoste eller trække vejret, så er der tale om en alvorlig blokering, som er livsfarlig. Der behøver ikke være tale om noget skarpt eller spidst, som for eksempel fiskeben. Et stykke kød, et bolche eller lignende kan også blokere luftvejene. Personen vil få blå læber og vil på et tidspunkt blive bevidstløs, medmindre det lykkes at afhjælpe blokeringen af luftvejene. Alvorlig blokering: Personen kan ikke trække vejret, tale eller hoste. Førstehjælp: 5 slag i ryggen 5 bugkompressioner Alarmering Hjerte-Lunge-Redning. Delvis blokering Ved en delvis blokering af luftvejene skal du opfordre personen til at hoste og blive hos ham, indtil situationen igen er normal. Du skal ikke slå i ryggen eller på anden måde prøve at yde førstehjælp. 16

19 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Alvorlig blokering Ved en alvorlig blokering skal du stille dig bag personen ved hans ene side som på tegningen. Støt ham med din ene hånd på hans bryst og lad ham bøje sig godt forover, sådan at det, der blokerer luftvejene, kommer ud af munden, hvis det kommer løs, og ikke ender nede i halsen igen. Giv ham op til 5 kraftige slag mellem skulderbladene. Slå med hånd roden. Tjek efter hvert slag, om personen er begyndt at trække vejret. Hvis det ikke hjælper, skal du give 5 tryk i bughulen (også kaldet bugkompressioner eller Heimlich metoden ). Stil dig bag personen og lad ham bøje sig fremover. Knyt din ene hånd som vist på tegningen og læg den på personens mave mellem navlen og den nederste del af brystbenet. Grib med den anden hånd om den første og tryk indad og opad i kraftige stød. Pas på ikke at trykke for tæt på brystbenet, idet du kan knække sværdbenet og beskadige leveren (som ligger lige under sværdbenet). 17

20 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Hvis du har trykket 5 gange i bughulen og det stadig ikke er lykkedes at fjerne det der blokerer, skal du fortsætte med skiftevis 5 slag i ryggen og 5 bugkompressioner. Fortsæt indtil personen begynder at trække vejret, eller evt. bliver bevidstløs. Hvis du kan se fremmedlegemet i munden, må du gerne kroge det ud med en finger, men du skal passe meget på, at du ikke skubber fremmedlegemet længere ned i halsen. Bliver personen bevidstløs Lykkes det ikke for dig at få fremmedlegemet ud, vil personen efter en tid blive bevidstløs. Du skal så: Ringe for at tilkalde ambulance. Give hjerte-lunge-redning, mens du venter på ambulancen. Ved bevidstløshed: Giv skiftevis 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger. Altid skadestue efter bugkompressioner Selv om det er nødvendig førstehjælp, så er bugkompressioner en voldsom metode, der i visse tilfælde kan give skader på bryst eller ribben og på mave- og tarmsystemet. Derfor skal du altid sørge for, at personen kommer på skadestuen til kontrol, når der har været anvendt bugkompressioner. 18

21 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blokering af luftveje hos børn Blokering af luftveje hos børn opstår ofte under leg og spisning. Åndedrætsbesvær med hoste, kvalme eller pibende åndedræt, lige efter at barnet har spist eller leget med små genstande, er tegn på blokering af luftvejene. Hvis barnet hoster effektivt, er der ikke behov for førstehjælp. Du skal blot blive hos det, og sikre dig, at det ikke bliver værre. Hvis barnets hoste ikke er effektiv, skal du råbe på hjælp, og gå i gang med førstehjælp, som er skiftevis 5 slag i ryggen og 5 brystkompressioner til spædbørn eller 5 bugkompressoner til børn. Slag i ryggen på et spædbarn Sid eller knæl og læg spædbarnet på maven på dit lår med hovedet nedad. Støt spædbarnets hoved ved at placere tommelfingeren på kæbebenets bagerste del i den ene side, og en eller to fingre fra den samme hånd på kæbebenets bagerste del i den anden side. Tryk ikke ii det bløde væv under spædbarnets kæbe, Giv op til 5 slag i ryggen med håndroden midt på ryggen mellem spædbarnets skulderblade. Kontroller effekten efter hvert slag. Slag i ryggen på et barn Anvend samme teknik som på voksne. Afhængig af barnets størrelse kan du stå eller knæle bag barnet, eller du kan placere det på dit lår som et spædbarn. Hjælper slagene ikke, skal du give brystkompressioner til spædbørn og bugkompressioner til børn. 19

22 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Brystkompressioner på spædbarn Vend spædbarnet om på ryggen, stadig med hovedet nedad. Støt med armen under spædbarnets ryg og hånden under spædbarnets baghoved. Giv op til 5 brystkompressioner. De gives på samme måde som ved hjerte-lunge-rednding, men kraftigere og i et langsommere tempo. Kontroller efter hver kompression, om der er kommet normal vejrtrækning. Bugkompressioner på et barn Stå eller knæl bag barnet og placer din arm under barnets arme og om barnets torso. Teknikken er som hos voksne, men trykket tilpasses barnets mindre krop. Fortsæt skiftevis med 5 slag og 5 brystkompresioner/bugkompressioner, til der kommer normal vejrtrækning, eller spædbarnet/barnet bliver bevidstløst. Bevidstløse spædbørn og børn Bliver barnet bevidstløst, skal det lægges ned på et fast underlag. Råb på hjælp, eller sende evt. en anden tilstedeværende for at alarmere. Hvis du er alene, må du ikke forlade barnet nu. Åben barnets mund og se efter synlige fremmedlegemer. Hvis et fremmedlegeme kan ses, må du gøre et enkelt forsøg på at kroge det ud med en finger. Giv 5 indblæsninger Hvis der ikke er respons (bevægelse, hoste, spontant åndedræt), gives brystkompressioner som ved basal genoplivning. Alarmer efter 1 minuts HLR, hvis det ikke allerede er sket. 20

23 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Shock Shock er betegnelsen for en tilstand med faldende blodtryk, der fører til kredsløbssvigt. Shock udløses af bl.a. blødninger og hjertesygdomme. Shock medfører, at hjernen og kroppens øvrige celler ikke får ilt i tilstrækkeligt omfang, og er en livsfarlig tilstand. Blødningsshock opstår, hvis en person mister meget blod. Jo hurtigere blodtabet sker, jo større er risikoen for shock. Bemærk, at en indre blødning kan være så voldsom, at den kan være livsfarlig - også selv om du ikke kan se en eneste dråbe blod. Symptomerne på shock er: Bleg hud Kold og fugtig hud (koldsved) Træthed og tørst Forvirring, bevidstheden svinder og bliver til bevidstløshed. Førstehjælp Førstehjælpen er at forebygge kredsløbssvigt og sikre iltforsyning til hjernen: Stands blødning Læg personen ned Lindre smerter, f.eks. ved at støtte beskadigede områder Beskyt mod klimaet (såvel varme som kulde) Giv psykisk førstehjælp. 21

24 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Blødninger De fleste blødninger (ikke pulsåreblødninger) kan begrænses eller helt stoppes ved at løfte det blødende sted så højt som muligt i forhold til hjertet. Er det ikke nok, vil en fast forbinding kunne standse blødningen. Blødninger har en psykologisk effekt. Blod får en skade til at se voldsom ud. Dæk derfor blødninger til for at give psykisk førstehjælp. Store og langvarige blødninger kan medføre shock. Se mere om shock på side 21. Forebyggelse Vær opmærksom på risikoen for at forurene et sår. Brug så vidt muligt sterile forbindinger og undlad at røre ved det sterile kompres. Du bør altid have en førstehjælpskasse i din bolig og din bil. I førstehjælpskassen skal bl.a. være sterile forbindinger og et trekantet tørklæde. Pulsåreblødning Stort blodtab påvirker ofte blodcirkulationen og kan få den tilskadekomne til at udvikle shock. Nogle store blødninger er synlige, mens andre er indre (ikke synlige) blødninger. dør, inden han kommer til en skadestue. Du kan kende en pulsåreblødning ved, at blodet sprøjter kraftigt og i stød (ikke en jævn blødning). Pulsåreblødninger kan relativt hurtigt give et stort og livstruende blodtab og kan bløde så voldsomt, at du ikke vil kunne standse blødningen med en almindelig fast forbinding. En pulsåreblødning kan i værste fald betyde, at den tilskadekomne 22

25 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Førstehjælp Læg straks din tommelfinger direkte i såret og tryk, indtil blødningen standser. Læg den tilskadekomne ned, hæv det blødende sted mest muligt. Du kan ofte standse en pulsåreblødning ved at anlægge en fast forbinding eller en trykforbinding. Det kan du gøre, hvis blødningen er midt på overarmen og nedad til hånden, eller fra lige over knæet og nedad til foden. Anlæg en fast forbinding ved hjælp af en kompresforbinding. Læg den stramt, men ikke så stramt, at den afsnører for blodomløbet. Hvis den ikke standser blødningen, så anlæg en trykforbinding. Trykforbinding En trykforbinding er en fast forbinding som beskrevet ovenfor, hvor der supplerende lægges en hård genstand direkte oven på den faste forbinding, du lige har lagt, og derefter en ny fast forbinding, som trykker den hårde genstand ind mod såret. Alle hårde genstande kan bruges, men en sten er ofte det bedste. Kan du ikke standse blødningen med en trykforbinding, skal du fortsætte med at trykke direkte i såret. Få evt. en anden eller den tilskadekomne selv til at hjælpe, så presset opretholdes, til ambulancen er fremme. 23

26 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Improviseret forbinding En kompresforbinding findes i de fleste førstehjælpskasser, men det er jo ikke sikkert, du har sådan en ved hånden. I stedet kan du bruge enhver form for stof, du måtte have, f.eks. et skjorteærme, et tørklæde eller et slips. På denne side vises et eksempel, hvor der anvendes et trekantet tørklæde. Fold tørklædet som vist på den øverste tegning. Læg først en rundtur om armen og drej så tørklædets to snipper, så der dannes en knude lige over såret. Læg en rundtur mere og bind som afslutning en knude lige over såret og den første knude. Uanset om du anvender kompresforbinding, tørklæde eller andet, så skal forbindingen være så stram, at blødningen standses. Den må dog ikke afsnøre helt for blodomløbet. 24

27 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Knebelpres Knebelpres anvendes kun, når en legemsdel er så ødelagt, evt. afrevet, at det ikke er muligt at standse blødningen ved at presse en finger i såret eller anlægge en trykforbinding. Ved knebelpres bindes f.eks. et stykke stof, et stykke reb eller en rem om legemsdelen løst sammen tæt over den afrevne legemsdel. Derefter stikkes en knebel (pind, stok eller lignende) ind i under stoffet/rebet, og der strammes ved at dreje knebelen netop så meget, at blødningen ophører. Anvend stof eller lignende, der er så bredt som muligt for at undgå at skære i hud og væv. Noter tidspunktet for anlæggelse af knebelpres. Skriv tidspunktet på tøj eller hud (f.eks. på hånd eller i pande). Den oplysning er nemlig vigtig for den tilskadekomnes videre behandling på hospitalet. Forbrændinger Enhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Udbredte forbrændinger medfører væsketab og kan forårsage udvikling af shock. Ved symptomer på shock skal du ringe for at tilkalde en ambulance. Førstehjælp Alle brandsår skal behandles med koldt vand. Du skal hurtigst muligt finde koldt/kuldslået vand, som skal hældes over det forbrændte sted, hold f.eks. en forbrændt hånd under den kolde hane. Når du får tid, kan du fjerne løstsiddende tøj, hvis det sidder i vejen, og du skal sikre, at vandet har en temperatur, så det føles behageligt køligt, men ikke koldt. 25

28 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Det er vigtigt at starte kølingen med koldt vand hurtigst muligt efter at forbrændingen er opstået. Derfor skal du ikke i første omgang tænke på vandets temperatur, men bare skynde dig at få hældt koldt vand på det forbrændte sted. Du må ikke afbryde kølingen, men skal holde det forbrændte sted i køligt vand, indtil smerterne ophører. Det varer mindst en halv time, men ofte 3 4 timer eller mere. Søg læge, hvis forbrændingen: Er en 1. grads forbrænding af meget stor udstrækning. Er en 2. grads forbrænding og: Er større end ca. en håndflade Dækker et led (f.eks. på en finger) Er tæt på et øje Er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.) Er cirkulær (hele vejen rundt om f.eks. en finger) Er i ansigtet. Er en 3. grads forbrænding. 1., 2. og 3. grads forbrænding Forbrændinger deles op i 3 grader: 1. grads forbrænding giver rød og øm hud. Solskoldning er en 1. grads forbrænding. 2. grads forbrænding giver vabler. 3. grads forbrænding ødelægger huden, nervebaner og måske også vævet under huden. 26

29 LIVREDDENDE FØRSTEHJÆLP Sluk ild i en person Hvis der opstår ild i en persons tøj, skal personen straks lægges ned. Ilden kvæles ved, at han rulles rundt på underlaget. Har du et tæppe eller en jakke, kan du bruge det til at slukke ilden med. Du skal tage fat i tæppet, sådan at dine hænder er dækket af tæppet, og dermed beskyttet mod varmen, og du skal nærme dig personen bagfra. Læg derefter tæppet rundt om personen. Læg ham ned og klap uden på tæppet (oppefra og ned), til ilden er slukket. Fjern tæppet forsigtigt og påbegynd køling med koldt vand. Forebyg forbrænding Køkkenet er det sted, hvor de fleste forbrændingsskader opstår. Sørg for, at kaffemaskine, varme gryder m.v. ikke står yderligt på et bord. Vær særlig opmærksom på børns færden i køkkenet, når der laves mad. Brændeovne er også farlige. Sørg for, at ovnen er sikret, så små børn ikke rører ved den. Det kan du f.eks. gøre ved at have et gitter foran ovnen. Vær særlig opmærksom, hvis du får besøg af børn, der ikke er vant til brændeovne. Brug sprittabletter i stedet for væs ker til optænding af grill og brænde ovne. 27

30 TILKALD HJÆLP Tilkald hjælp Når du skal tilkalde hjælp, skal du taste Du skal sige: Hvem du er Hvor ulykken er sket Hvad der er sket Hvor mange der er kommet til skade. Giv dig tid, til du er sikker på, at alarmoperatøren har fået alle oplysninger (lad alarmoperatøren slutte samtalen af). Hvis du bruger en mobiltelefon, behøver du ikke SIM-kort eller PINkode for at ringe Opkaldet er gratis, uanset om du ringer fra en fastnettelefon, mobiltelefon, telefonboks eller motorvejs telefon. Motorvejstelefoner står normalt med 2 km s mellemrum. De giver direkte forbindelse til Vejdirektoratet, som kan stille om til Alarmcentralen. På større veje og motorveje er der på kantpælene et nummer under kilometer angivelsen. På Alarmcentralen kan alarmoperatøren ud fra tallene på kantpælen finde ud af, hvor kantpælen står. På kantpælene på motorveje er der et lille blåt skilt med en pil, som viser vej til nærmeste motorvejstelefon. 28

31 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP Almindelig førstehjælp Almindelig førstehjælp er al førstehjælp, der ikke kan betegnes som livreddende, herunder psykisk førstehjælp. Du skal fortsætte med livreddende førstehjælp, men derudover kan du gøre meget andet for den tilskadekomne. Almindelig førstehjælp er f.eks.: At sætte plaster på eller lægge en forbinding. At lægge en armslynge ved forstuvning eller brud på arm. At rense småsår med vand og sæbe. At tildække sår og læsioner. Det er også almindelig førstehjælp at undersøge den tilskadekomne nærmere. Psykisk førstehjælp Man kan opleve forskellige former for psykiske reaktioner efter en ulykke. Det gælder både, hvis man har været direkte involveret i ulykken, og hvis man har været i nærheden af ulykkesstedet. Det er meget forskelligt, hvordan reaktionerne opleves, og hvor længe de varer. Der er dog nogle reaktioner, der ofte opstår for personer, der gennemgår en krise. Chok I den første tid efter en ulykke kan man opleve en mangel på følelsesmæssig reaktion og en følelse af uvirkelighed. Det kan være svært at forstå, hvad der er sket, og det er normalt, at personer, der har oplevet en ulykke, får en ændret tidsopfattelse, så tiden under selve ulykken enten huskes som meget lang 29

32 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP eller meget kort. Det kan føre til en følelse af skyld over ikke at have gjort nok for at hjælpe de personer, der kom til skade ved ulykken. Denne reaktion kommer ofte, selvom der reelt ikke var mulighed for at handle anderledes. velsesskyld: Hvorfor er det netop mig, der lever? Når der er gået et stykke tid fra ulykken skete, får nogle en følelse af at blive glemt. Familie og bekendte er ofte meget opmærksomme på at spørge til ulykken i tiden lige efter. Men har man oplevet en ulykke, er den ofte i bevidstheden i meget længere tid, end omgivelserne forventer. Sorg Efter en tid kan der komme en periode, hvor følelser som sorg, smerte og tristhed opstår. Disse følelser kan for nogle personer hænge sammen med en overle- Genoplevelse Det er normalt, at personer, der har været involveret i en ulykke, er påvirket af oplevelsen i lang tid efter ulykken, og at den stadig fylder meget i bevidstheden. Dette kan komme til udtryk i form at koncentrationsbesvær, angst, øget irritabilitet, lethed til gråd, søvnbesvær og gentagne tanker om ulykken. Efter at ulykken er sket Tal om ulykken Det er vigtigt at tale med andre om ulykken, om hvordan man har det og at tale meget om ulykkens forløb. For de fleste mennesker er det en meget stor hjælp til at komme gennem en krise. Gør dine omgivelser opmærksomme på, at du ved at fortælle om ulykken igen og igen bearbejder oplevelsen. 30

33 ALMINDELIG FØRSTEHJÆLP Respekter dine reaktioner Der findes ingen bestemte måder at reagere på efter en ulykke, og det er væsentligt, at du ikke benægter dine følelser og reaktioner. Og husk, at der ikke er en opskrift på, hvor lang tid det tager at bearbejde og komme over en krise. Det tager den tid, det tager. overkomme det, da det vil lette bearbejdningen af krisen. Også selvom det kan føles uoverkommeligt at være i selskab med andre mennesker. Tænk over, hvordan du ønsker, at andre skal omgås dig, og gør dem opmærksom på det. Bevar rutinerne Forsøg at opretholde en normal hverdag. Det kan være nærliggende at isolere sig, bl.a. fordi man ikke altid føler sig forstået af omgivelserne, og fordi det kan knibe med koncentrationen på arbejdet, i skolen el.lign. For langt de fleste vil det dog være bedre at fortsætte med at gå på arbejde, i skole, møde venner og familie i det omfang, man kan Professionel krisehjælp Hvis du ønsker at tale med en psykolog, kan du henvende dig til din egen læge, som herefter kan henvise dig til den rette krisehjælp. Du kan også vælge at henvende dig på skadestuen, hvor der ligeledes er mulighed for at få vejledning om, hvor du kan få hjælp. Hvis du har en familieforsikring, kan du undersøge, om den giver mulighed for hjælp. Endelig kan du kontakte Offerrådgivningen, hvor frivillige tilbyder samtale og rådgivning, bl.a. efter en trafikulykke. Kilde: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, brochuren: Tiden efter en ulykke. 31

34 SKELETTETS KNOGLER Brud på knogler Man taler om knoglebrud, uanset om knoglen er helt adskilt eller flækket og stadig hænger sammen. Som det ses på tegningen til højre, ligger både nervebaner (den grå) og pulsårer (den røde) tæt på de store knogler i arme og ben. Bevæges brudstedet, er der risiko for skader på nerver (manglende bevægelse og følelse), blodårer (blødning) og på vævet. Blødningerne kan være voldsomme, nogle gange livstruende, f.eks. ved brud på bækken, hofte og lår. Der kan være tale om indvendige blødninger, som ikke kan ses af førstehjælperen. Se side 34 om brud på nakke og ryg. Førstehjælp Et knoglebrud skal så vidt muligt forblive i findestillingen (og støttes i findestillingen). Hvis den tilskadekomne er bevidstløs, så er det vigtigste at sikre vejrtrækningen og blodcirkulationen (basal genoplivning), og så skal du ikke bruge tid på at støtte brudstedet. Er den tilskadekomne ved bevidsthed, skal du tale med ham og være opmærksom på hans smerter. Man taler om åbne brud, hvis huden over brudstedet er ødelagt, og om lukkede brud, når huden er hel over brudstedet. 32

35 SKELETTETS KNOGLER Skal den tilskadekomne nødflyttes, så gør det sådan, at personen har så få smerter som muligt. Støt brudstedet i findestillingen. Brug tæpper, jakker eller hvad du tilfældigvis har til din rådighed. Mens du understøtter brudstedet, skal du gøre dig umage for at fastholde brudstedet i findestillingen, så knoglestumper i bruddet ikke bevæges i forhold til hinanden. Armslynge Ved brud på en arm, ved forstuvning og ved muskel- og ledskader kan det være en fordel at støtte armen med en armslynge. Der anvendes et trekantet tørklæde, som vist på tegningerne herunder. Underarmen i armslyngen skal være en smule over vandret, hånden og fingrene skal være støttet, og knuden skal være bundet i siden, sådan at den ikke trykker i nakken. 33

36 BRUD PÅ NAKKE, RYG OG BÆKKEN Brud på nakke, ryg og bækken Hals og ryghvirvler Ved en række ulykker, navnlig ved færdselsuheld, er der stor risiko for skade på hals- og ryghvirvler. Ved de ulykker skal førstehjælperen være opmærksom på flg.: Vurder risikoen for nakke- og rygskader ud fra uheldets omstændigheder. Flyt kun en tilskadekommen, hvis det er absolut nødvendigt. Nærm dig en tilskadekomnen forfra, så den tilskadekomne ikke skal dreje hovedet. Sig, at han skal sidde stille. Spørg til smerter i nakke og ryg, og om der er følelse i arme og ben. Ved nødflytning af en tilskadekommen: Vær flere, sådan at en kan koncentrere sig om at holde hovedet mest muligt i ro. (Se side 6) Stabilisering af formodede nakke- og rygskader Ved risiko for skade på nakke eller ryg skal førstehjælperen være særlig forsigtig. Spørg altid den tilskadekomne ud om smerte i nakke og ryg samt om evt. følelsesløshed, navnlig i arme og ben. Hvis en tilskadekommen skal flyttes eller bare have ændret kropsstilling, så skal nakke og hals stabiliseres. En førstehjælper kan med sine hænder stabilisere hovedstillingen på en tilskadekommen, der skal flyttes. Med håndgrebet sikrer du, at den tilskadekomne bevæger hovedet mindst muligt og dermed undgår at belaste en skade i nakke/hals mere end højst nødvendigt. Tal med den tilskadekomne. Hvis der ved ændring af hovedstilling opstår: Smerte Følelsesløshed - så stop bevægelsen og støt hovedet, til ambulancen når frem 34

37 BRUD PÅ NAKKE, RYG OG BÆKKEN Stabilisering Stabiliseringshåndgrebet kan udføres således: Hjælperen lægger sine hænder på begge sider af den tilskadekomnes hoved (oven på ørerne) og flytter forsigtigt den tilskadekomnes hoved til neutralstilling, hvor det fastholdes. Neutralstilling af hovedet svarer til, at en tilskadekommen ligger på et plant underlag og kigger opad (sidder i en bil og kigger ud ad forruden). Mens hovedet flyttes, skal hjælperen have en tæt kontakt med den tilskadekomne og skal stoppe bevægelse af den tilskadekomnes hoved, hvis der: Opstår smerte Opstår følelsesløshed Husk at fortælle den tilskadekomne, hvad du gør, og at han ikke må dreje hovedet eller bøje det fremad, men bare holde det i den stilling, du støtter ham i. På tegningen herover er vist støtte af hovedet bagfra, men du kan også støtte hovedet fra siden eller forfra. Hvis du støtter hovedet fra siden, skal du tage om kæben med den ene håne og om nakken med den anden. Anvend den metode, der passer i den aktuelle situation. Brud på bækken Ved voldsomme uheld, f.eks. faldulykker eller færdselsuheld, kan der opstå brud på bækkenet. I bækkenet ligger nogle store blodårer, og der er plads i vævet til en stor indre blødning. En indvendig blødning i forbindel- se med bækkenbrud kan være livsfarlig, og blødningen kan forværres ved, at den tilskadekomne flyttes. Lad den tilskadekomne forblive i findestillingen, så længe det er muligt. Nødflyt kun, hvis det er absolut nødvendigt. 35

38 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Ulykker med tilskadekomst Slag mod hovedet Hvis hovedet udsættes for en kraftig påvirkning (slag), f.eks. ved fald eller færdselsuheld, kan der opstå forskellige skader. Hjernerystelse Ved hjernerystelse bliver hjernen i bogstaveligste forstand rystet, og der opstår små blødninger i hjernen. Symptomer Hovedpine, svimmelhed, dobbeltsyn, kvalme, opkastninger, hukommelsestab og evt. bevidstløshed. Førstehjælp Søg læge: Ved bevidstløshed, hukommelsestab, dobbeltsyn, kramper, kvalme/opkastning, eller kraftig hovedpine. Hvis den tilskadekomne efter opvågning igen bliver søvnig/ uklar eller bevidstløs. Hvis den tilskadekomne efter bedring igen får det dårligere. Hvis den tilskadekomne har valgt ikke at tage på skadestue, så observer ham i 24 timer. Kontakt ham en gang i timen for at sikre dig, at symptomerne ikke har udviklet sig. Kraniebrud Et kraniebrud kan være åbent eller lukket. Symptomer og førstehjælp Der kan være blødning fra øre eller næse og blodudtrædning omkring øjnene. I øvrigt er symptomer og førstehjælp som ved hjernerystelse. Ved mistanke om kraniebrud: Tilkald ambulance på

39 ULYKKER MED TILSKADEKOMST Blødning mellem kranium og hjerne Skaden kan opstå ved, at et blodkar brister, sådan at der opstår en blødning mellem kraniet og hjernen. Blodsamlingen kan ikke komme ud på grund af kraniet, men vil give et tryk på hjernen, som kan være livsfarligt. Symptomer og førstehjælp Symptomer er som ved hjernerystelse. Observation i 24 timer er meget vigtig. Opstår der efterfølgende symptomer, eller forværres symptomerne, f. eks. ved at bevidstheden svækkes, tilkaldes ambulance via Statistik om hovedskader På landets skadestuer behandles ca hovedlæsioner hvert år. 7-8 % sker på arbejdspladsen 8-9 % sker i færdslen, svarende til at hver 5. personskade efter færdselsuheld er en hovedlæsion Knap 75 % sker i hjemmet/ved fritidsaktivitet, svarende til hver 6. af alle ulykker. Ældres faldulykker udgør en meget stor del af skaderne % sker ved vold og selvmord. Forebyggelse af hovedlæsioner I hjemmet Brug sko, der sidder fast på fødderne og ikke har glatte såler. Hvis det er nødvendigt at klatre op for at nå noget, så brug stabil stol eller stige. Undgå løse tæpper. Sørg for godt lys ved f.eks. yder- dør og trapper. Især ældre bør bruge skridsikre måtter i badekarret og på gulvet under bruseren. Undgå løse ledninger på gulvet. I trafikken Brug cykelhjelm eller styrthjelm Brug sikkerhedssele Indstil nakkestøtten korrekt. 37

40 FÆRDSELSULYKKER FÆRDSELSUHELD OG BEVÆGELSESENERGI Overordnede principper for energioverførsel i skadesøjeblikket og skadesmekanismer. Personskade efter færdselsuheld opstår som følge af overførsel af energi mellem omgivelserne og trafikanten. Omgivelserne kan være stillestående genstande som lysmaster, skilte og vejtræer, eller de kan være i bevægelse, som f.eks. en bil. Jo mere energi, jo større påvirkning (skade). Den energi, der påvirker og skader et trafikoffer, er afhængig af genstandens vægt og hastighed. Hastigheden er langt vigtigere end vægten. På tegningen er vist en kugle, som rammer en væg med en hastighed på 10 km/t, og derved overfører et tryk på 50 kg. Øges kuglens hastighed til 20 km/t (det dobbelte), øges kuglens tryk til en vægt på 200 kg (det 4-dobbelte). Den flade, som skal aftage energien, har også betydning. Hvis f.eks. en person kastes frem mod rattet i en bil, så fordeles energien over en stor del af brystkassen. FÆRDSELSULYKKER 38

41 FÆRDSELSULYKKER Hvis personen rammes af den samme energimængde på et lille område, f.eks. af et jernrør, der ved et færdselsuheld presses gennem forruden, så vil energien ikke fordeles. Man kan forestille sig, at der i det ene eksempel opstår ømhed i brystkassen, mens der i det andet laves hul gennem brystkassen, ind til lungerne. Højenergiulykker Når den overførte energi er stor, tales om højenergiulykker. Ved højenergiulykker er der risiko for flere, store og komplekse skader. Læs tegnene, se mulige skader Stjerne i forrude: Forvent hoved skader Bøjet rat: Forvent bryst- og bughule-skader Beskadiget solskærm og tagparti: Forvent brud på kranium og halshvirvelsøjle Lavt indstillet nakkestøtte: Forvent skade på nakke og hals Vurder i øvrigt ud fra: Sammenstødsretning Skade på bil Forløb i ulykken Anvendt sikkerhedsudstyr. 39

42 FÆRDSELSULYKKER Styrthjelme Motorcyklister og knallertførere har ekstra stor risiko for skade på hoved, hals og nakke ved færdselsuheld. En styrthjelm beskytter hovedet godt, og skal normalt ikke aftages efter et færdselsuheld. Hindrer hjelmen dig i at konstatere normal vejrtrækning og evt. give kunstigt åndedræt, er du dog nødt til at fjerne hjelmen. Er du nødt til at fjerne hjelmen, skal den tilskadekomne ligge fladt på ryggen. Vær 2 hjælpere om at fjerne styrthjelmen. Den ene skal prøve at fastholde hovedet i neutralstilling, mens den anden aftager hjelmen. Se tegningerne. Hånden under hagen skal have fat i kæben, og må ikke trykke i det bløde område under hagen. Hvis I er nødt til at fjerne en styrthjelm, så giv jer god tid. En styrthjelm er ikke helt nem at fjerne fra en bevidstløs, og det er vigtigt at skåne nakke og hals for undøvendige påvirkninger. Husk at prioritere førstehjælpen (se side 53) 40

43 FÆRDSELSULYKKER Stands ulykken Særlige faremomenter ved færdselsuheld Den største risiko for førstehjælperen og tilskadekomne ved et færdselsuheld er den kørende færdsel. Vær derfor meget opmærksom på de regler, der er nævnt øverst side 45. Airbags Airbags kan beskrives som en lærredsballon, der pustes op på brøkdele af et sekund ved hjælp af en lille sprængladning. En airbag mister trykket og falder sammen efter få sekunder. D.v.s. at den kun virker i selve påkørselsøjeblikket. En skadet bil har en øget risiko for, at en airbag går af ved slag, stød og varmepåvirkning (hvis det ikke allerede er sket). Førstehjælperen skal derfor være forsigtig ved arbejde og ophold på de steder i bilen, hvor der er airbag. Det samme gælder med hensyn til selestrammere. Selestrammere En selestrammer kan være mekanisk eller pyroteknisk, og udløses af et elektronisk signal ved frontalkollision. Den strammer selen 6-18 cm ved påkørsel. Forebyg skade ved at fjerne selen fra en tilskadekommen. Åben seleholderen eller klip selen over. 41

44 FÆRDSELSUHELD Batterier Bilens batteri kan ødelægges ved færdselsuheld, så der opstår fare for ætsning, både af tilskadekomne og førstehjælpere. Der kan desuden være fare for kortslutning med efterfølgende brand. Det anbefales ikke førstehjælpere at afmontere batteripoler. Andre faremomenter Selv om det sker sjældent, kan en bil bryde i brand som følge af et færdselsuheld. Brand i bil slukkes med en pulverslukker. Hvis der løber benzin ud på kørebanen, eller hvis der lugter stærkt af benzin, bør du overveje nødflytning pga. brandfaren. Forbered brandslukning ved at skaffe en pulverslukker, evt. fra andre bilister. Du bør aldrig flytte en skadet bil. Ved alvorlig tilskadekomst er det i strid med færdselsloven, og der er risici forbundet med at starte og flytte en skadet bil (brand, manglende bremser mv.). Vær opmærksom på udflydende olie (glat underlag/faldulykker), skarpe kanter og glasskår. Det anbefales at slå tændingen fra (dreje nøglen) for at mindske risikoen for kortslutning og brand. 42

45 FÆRDSELSUHELD Stands ulykken Særlige forhold ved færdselsuheld Når en bevidstløs tilskadekommen sidder på et bilsæde, er han i livsfare, fordi bevidstløsheden kombineret med den tilskadekomnes siddestilling på et bilsæde giver risiko for åndedrætsstop. Du skal du sikre dig, at han trækker vejret normalt. Løft hovedet og træk hagen frem, inden du kontrollerer vejrtrækningen. Fasthold om muligt hovedet i neutralstilling. (se side 35). Hvis du ikke kan konstatere normal vejrtræning, eller hvis du skal efterlade den tilskadekomne - f. eks. for at alarmere - så er det farligt for den bevidstløse tilskadekomne at forblive i bilen, og så skal han nødflyttes til en placering uden for bilen (basal genoplivning eller stabilt sideleje). Tilskadekomne ved bevidsthed, kan blive i bilen, men de skal overvåges, og du skal sikre dig, at der ikke er fare for yderligere påkørsel. En airbag, der ikke er udløst, kan være ustabil. Stik ikke dit hoved ind foran airbaggen. Fastklemte kan undertiden frigøres som forberedelse til nødflytning ved at skære selen over, rykke sædet tilbage eller ved at lægge ryglænet ned. Uheld med farligt gods Der er særlige regler for transport af farligt gods. En af reglerne er, at transporten skal være afmærket med et orange skilt. Skiltet angiver øverst nogle egenskaber ved stoffet og nederst et UN-nummer, som er en kode for giftstoffet. Ved et færdselsuheld med farligt gods skal du oplyse alarmcentralen om tallene på skiltet, når du alarmerer. Vær ekstra forsigtig, når du færdes på et uheldssted med farligt gods. Overvej dine handlinger nøje og tænk på sikkerheden for dig selv og andre. 43

46 FÆRDSELSUHELD Forebyggelse AF FÆRDSELSUHELD Færdselsuheld kan forebygges og skader begrænses. Forbedret vejteknik og sikkerhedsudstyr i biler har medført et faldende antal trafikdræbte. i 2009 og 2010 har der været omkring 300 trafikdræbte pr. år. Der er 3 hovedårsager til færdselsuheld: Hvis alle havde anvendt sikkerhedssele, ville ca. hver 3. have overlevet. Hvis alle havde overholdt hastighedsgrænserne, ville yderligere ca. en tredjedel have overlevet. Hvis alle førere af biler var ædru, og udhvilede, ville yderligere ca. en tredjedel have overlevet. mobiltelefon er farlig i trafikken. Den ødelægger din koncentration, og er skyld i færdselsuheld. Det er ulovligt at tale i håndholdt mobiltelefon, når du kører bil. Bilens sikkerhedsudstyr Brug bilers sikkerhedsudstyr rigtigt. F.eks. er der et samspil mellem sikkerhedssele, nakkestøtte og airbags. Indstil din nakkestøtte rigtigt (som på tegningen), og brug sikkerhedssele. 44

47 FÆRDSELSUHELD Stands ulykken Når ulykken er sket Stands ulykken, husk bla.: Brug trafikvest for at fremme synlighed Vend aldrig ryggen til kørende færdsel Sørg for en tydelig afmærkning/ afspærring. Hastighed Sammenhængen mellem på den ene side hastigheden og på den anden side ulykkernes antal og omfang er efterhånden meget grundigt dokumenteret. 5% forøgelse af hastigheden medfører, at antallet af alvorlige personskader stiger med 20%. Dobbelt hastighed giver firedobbelt bremselængde. Det fremmer sikkerheden på landevejene, hvis alle kører med samme hastighed. Dermed undgås overhalinger, og færdselsuheldene bliver færre og mindre alvorlige. Det sikreste er altså at følge trafikstrømmen - uden at køre med større hastighed end tilladt. Internationale undersøgelser har vist at: Ved frontalkollisioner, hvor bilerne kører hurtigere end 70 km/t, overlever førerne kun sjældent, selv om de bruger sikkerhedsseler og airbags Ved sidekollisioner, som for eksempel forekommer i vejkryds, bliver følgerne ligeledes meget alvorlige (svær personskade), hvis den hurtigst kørende bils hastighed er højere end 50 km/t Mange fodgængere og cyklister vil blive dræbt eller alvorligt kvæstet, hvis de rammes af en bil, der kører mere end 30 km/t. 45