Et polariseret Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et polariseret Danmark"

Transkript

1 Et polariseret Danmark Den socioøkonomiske ulighed mellem danske kommuner er systematisk. Uligheden er særligt tydelig på Sjælland, hvor samtlige af både de allerhøjest placerede og allerlavest placerede kommuner ligger. Ulighedens Danmarkskort vidner om en markant social og økonomisk ulighed på tværs af indkomst, uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet rundt om i landet, som påvirker mulighederne for at sikre lokal vækst og udvikling. Polariseringen mellem kommuner er tydelig i Danmark, når indbyggeres socioøkonomiske status analyseres. I tabel 1 fremgår de kommuner, der klarer sig bedst og dårligst på tværs af seks socioøkonomiske parametre for indbyggerne i kommunen. Som det fremgår i tabellen, er uligheden mellem kommuner særligt tydelig på Sjælland, hvor både de fem bedst placerede kommuner samt tre ud af fem dårligst placerede ligger. Lolland-Falster har derimod generelt de ringeste socioøkonomiske forhold i Danmark. Top 5 placering Kommune Bund 5 placering Kommune 1 Dragør 94 Guldborgsund 2 Rudersdal 95 Albertslund 3 Egedal 96 Brøndby 4 Hørsholm 97 Ishøj 5 Furesø 98 Lolland Indbyggerne i kommunerne nord for København klarer sig generelt ekstremt godt på tværs af indbyggernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation samt uddannelsesniveau og kriminalitet. Københavns Vestegn ligger derimod nederst af alle 98 kommuner - kun overgået af Lolland kommune. Den socioøkonomiske ulighed har ikke kun konsekvenser for de enkelte indbyggere, men også for kommunernes handlemuligheder og sammenhængskraften i Danmark. Følgende seks socioøkonomiske parametre viser samlet set de overordnede økonomiske og sociale udfordringer i kommunerne: 1) Den gennemsnitlige a-skattepligtige indkomst 2) Den gennemsnitlige brutto formueindkomst fra aktier og renter 3) Andel af indbyggerne, der er i RKI-registeret - dvs. dårlige betalere. 4) Andelen af indbyggerne, der er i beskæftigelse 5) Andelen af indbyggerne, der kun har en grundskoleuddannelse 6) Antal anmeldte forbrydelser pr. 100 indbyggere. Kommunernes samlede placering, som fremgår af tabel 1, er udregnet som gennemsnittet af deres placering for hver parameter 1. 1 En kommune kan altså godt få en samlet høj placering, selv om den f.eks. klarer sig mindre godt på en enkelt parameter. På grund af den store spredning i de allerhøjeste indkomster, får Rudersdal ikke en specielt højere placering end Dragør på indkomst- og formue-indkomst, selv om disse er markant højere i Rudersdal. Dragør ender derfor med en højere gennemsnitlig placering pga. den bedre beskæftigelses- og kriminalitetsrate. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

2 Fra Dragør til Lolland den samlede socioøkonomiske ulighed Kortet til venstre uddyber ovenstående tabel ved at vise kommunernes samlede socioøkonomiske placering. En kommune kan altså godt få en samlet høj placering, selv om den f.eks. klarer sig mindre godt på en enkelt parameter. Generelt ligger de fleste kommuner med ressourcerige borgere i Nordsjælland, hvor hele seks kommuner ligger i top ti. Bedst ligger Dragør kommune med en samlet gennemsnitlig placering på 5,8 ud af 98, efterfulgt af Rudersdal (9,5) og Egedal (12) kommune. Midtjylland klarer sig også godt på tværs af de socioøkonomiske indikatorer, og Skanderborg indtager en samlet 10. plads for alle kommuner (Se appendix). Specielt syd- og vestsjællandske samt enkelte hovedstadskommuner har mange borgere med økonomiske og sociale problemer. I bunden ligger Lolland kommune med en gennemsnitlig placering på 93,3 ud af 98, efterfulgt af Ishøj kommune (90,5) og Brøndby (85,2). Alle de største byer placerer sig i midten: Århus kommune ligger på en gennemsnitlig 47,7. plads, mens Aalborg ligger nr. 53,2, København nr. 54,5 og Odense nr. 67. Der er en klar tendens til, at der er mange højtplacerede kommuner umiddelbart rundt om København og Århus, mens kommunerne længere væk ligger lavere placeret. Det er dog værd at notere, at også 3 af de 5 mest socioøkonomisk belastede kommuner Ishøj (90,5), Brøndby (85,2) og Albertslund (84) ligger i hovedstadsområdet. 2

3 Indkomstulighed Nordsjælland i top og øerne i bund Indkomstuligheden i de danske kommuner er ekstremt tydelig og svinger fra en gennemsnitlig indkomst på kr. om året til kr., som det fremgår af kortet til højre. Til sammenligning er landsgennemsnittet kr. Indkomst er den indikator, der tydeligst belyser, hvor mange ressourcer en person har at gøre godt med, og derfor er indkomstulighed også et af de store klassiske mål for ulighed 2. På kortet er kommunerne inddelt i fem grupper efter gennemsnittet af indbyggernes a-skattepligtige indkomst 1, som dækker over løn-, overførsels- og pensionsindkomster m.m. Indkomster fra aktier og formue m.m. er altså ikke inkluderet. Langt de fleste kommuner, der placerer sig i den øverste indkomstkategori, dvs. med gennemsnitsindkomster over kr. om året, ligger i området nord for København - med undtagelse af Dragør kommune på Amager. Indbyggerne i Gentofte kommune har den højeste gennemsnitsindkomst på hele kr. om året. Umiddelbart herefter kommer indbyggerne i Hørsholm og Rudersdal kommune med gennemsnitsindkomster over kr. De kommuner med laveste gennemsnitsindkomst udgøres primært af Sydsjælland og ø-kommunerne. Læsø er den kommune med den laveste gennemsnitsindkomst på kun kr. om året. Umiddelbart herefter kommer Ærø, Langeland, Samsø og Lolland, som alle har gennemsnitsindkomster under kr. om året. Fyn, Vestsjælland og store dele af Jylland ligger også relativt lavt. I Jylland er der kun én kommune, Skanderborg, der ligger i den næstbedste kategori med en gennemsnitsindkomst på over kr. Ingen fynske kommuner ligger på dette niveau. 2 F.eks. bruges indkomst i Gini-koefficienten til at beskrive ulighed mellem lande. 3

4 Ulighed i formueindkomst få har relativt meget Den a-skattepligtige indkomst er ikke den eneste faktor, der har indflydelse på, hvor mange penge en person har til rådighed: Her spiller også formueindkomsten ind 2. Formueindkomsten er opgjort før skat og dækker over afkast fra forskellige investeringer såsom renteindtægter, aktieindkomster og lignende 3. De procentvise forskelle mellem kommunerne er endnu større for formueindkomsten end for A-indkomst. Hvor borgerne i den rigeste kommune i gennemsnit har 1,8 gange større indkomst end borgeren i den fattigste kommune, er den højeste gennemsnitlige formueindkomst (Rudersdal, kr.) hele 17,3 gange større end i den fattigste kommune (Lolland, kr.). Til sammenligning er landsgennemsnittet for formueindkomster kr. Kortet viser samme tendenser som for a-skattepligtig indkomst, men formuevelstanden er i endnu højere grad koncentreret i kommunerne nord for København. Top tre består af Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Og de tre kommuner i toppen ligger langt højere end resten af kommunerne: En gennemsnitlig borger i Lyngby-Taarbæk, som ligger på en 4. plads, har kun, hvad der svarer til ca. en tredjedel af en gennemsnitsborger i Rudersdal. I Midtjylland ligger mange kommuner i den midterste kategori og en enkelt i den bedste. De kommuner, hvor borgerne i gennemsnit har mindst formueindkomst, ligger i Københavns Vestegn, på Lolland-Falster, i Vestsjælland og Nordjylland. De kommuner med lav gennemsnitlig A-indkomst er også de kommuner med lav formueindkomst. Det betyder, at der er endnu større økonomisk ulighed imellem kommunerne, end det fremgik alene af A-indkomstkortet. 4

5 RKI - problemer med at betale regningerne Det sidste økonomiske parameter inden for den socioøkonomiske ulighed er andelen af befolkningen i de forskellige kommuner, der er registreret i RKI-registeret 4. RKI-registrerede er et parameter, som viser mere end, hvor stor en andel af enkelte kommuners indbyggere, der har så store problemer med privatøkonomien, at de ikke kan imødekomme deres udeståender og gæld. Det viser også, hvor mange der i fremtiden har sværere ved at tage nye lån, starte forretning mv. Hvis en kommune har mange borgere i RKIregisteret, indikerer det altså, at der er mange med svære økonomiske problemer. Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der har svære økonomiske problemer i de forskellige kommuner. Igen placerer kommuner nord for København sig særlig stærkt. Allerød kommune har færrest dårlige betalere og kun 2,1 pct. er registreret i RKI. I Lolland kommune er hver tiende indbygger registreret i RKI, og Lolland placerer sig hermed dårligst af alle kommuner. På landsplan er 5,24 pct. af danskerne registrerede i RKI. Som det fremgår af kortet, er der mange i RKI-registeret i Syd- og Vestsjælland og relativt mange på Fyn og i Sønderjylland. Det er dog værd at bemærke, at alle undtagen to af kommunerne i den dårligste kategori ligger på Sjælland. Omvendt er der mange kommuner rundt om København med relativt få indbyggere, der er registreret i RKI. Det betyder, at Sjælland er meget kontrastfyldt, når det kommer til RKI-registrerede. De midtjyske kommuner har få borgere, der ikke kan betale regningerne, mens Bornholm placerer sig i middel-kategorien. 5

6 Ulighed i beskæftigelse Personers tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker i høj grad den enkeltes økonomiske råderum og sociale handlemuligheder. Det har også en afgørende rolle for kommunernes skatte- og udgiftsgrundlag. Det er særligt dyrt for kommuner at have langtidsledige 5. Dermed forstærkes det økonomiske pres på de kommuner, der har mange uden for arbejdsmarkedet og dermed et lavere skattegrundlag Beskæftigelsesgraden er derfor et vigtigt parameter i den socioøkonomiske ulighed mellem kommunerne. Det er værd at notere, at et lavt indkomstniveau ikke altid hænger sammen med en lav beskæftigelsesgrad. Således har eksempelvis Lemvig kommune i Vestjylland relativt høj beskæftigelse (73,6%), men relativt lav indkomst. Dette tyder på, at der i Lemvig er mange lavtlønnede job 6. Nok har Danmark et af verdens højeste beskæftigelsesniveauer, men når det er sagt, er der store forskelle mellem kommunerne. Som det ses på kortet er beskæftigelsesgraden højest i kommunerne umiddelbart nord for Hovedstaden samt i Midtjylland. I toppen ligger Egedal kommune i Nordsjælland med en beskæftigelsesgrad på hele 80,3 pct. efterfulgt af Allerød (79,9 pct.) og Vallensbæk (78,2 pct.). Odense har Danmarks tredjelaveste beskæftigelse (64,9 pct.), kun overgået af Lolland kommune (60,3 pct.) og Langeland kommune (62,8 pct.). Den samlede beskæftigelsesgrad i Danmark var 70,7 pct. i Der er hele 20 procentpoint til forskel på beskæftigelsesgraden i Egedal og på Lolland. Den beskæftigelsesmæssige ulighed kommunerne imellem er dermed vokset betydeligt fra , hvor forskellen var ca. 15 procentpoint fra højest til lavest. 6

7 Uddannelse En anden vigtig socioøkonomisk faktor er det generelle uddannelsesniveau. En uddannelse giver adgang til højtlønnede job, og undersøgelser viser tydeligt, at veluddannede klarer sig bedre på en lang række sundhedsmæssige og sociale parametre. Et lavt uddannelsesniveau er her udtrykt som andelen af indbyggere, der kun har en grundskoleuddannelse. Kommunerne med færrest ufaglærte ligger primært i kommunerne nord for Hovedstaden og særligt ud til østkysten. I toppen ligger Frederiksberg kommune med 15 pct. ufaglærte, efterfulgt af Gentofte (17,5 pct.) og Lyngby-Taarbæk (18,1 pct.). De store bykommuner klarer sig også relativt godt, og langt bedre end de klarer sig på de andre socioøkonomiske parametre. København og Århus kommune er i den bedste kategori med hhv. 19,2 pct. og 20,2 pct. ufaglærte, mens Odense og Aalborg ligger i den næstbedste kategori med hhv. 26,5 pct. og 25,4 pct. ufaglærte. Der er særligt mange ufaglærte på Lolland-Falster, Vestsjælland, store dele af Fyn og i de fleste provinskommuner i Jylland samt på øerne. I bunden ligger Læsø kommune, hvor 40,4 pct. er ufaglærte, efterfulgt af Lolland (38,5 pct.), Morsø (38,3 pct.) og Ishøj (37,1 pct). En del af forklaringen på denne fordeling er højest sandsynligt, at mange uddannelsessteder er placeret i de store byer samtidig med, at der også er flere job, da mange store virksomheder og offentlige institutioner ofte placerer sig centralt. Dette ændrer dog ikke på, at uligheden i uddannelsesniveauet kommunerne imellem er stor, hvilket også afspejler sig i kommunernes indkomstniveauer. På landsplan har 27,9 pct. af danskerne kun grundskoleuddannelse. 7

8 Kriminalitet Graden af kriminalitet i et lokalsamfund er i høj grad med til at påvirke, hvor trygt et sted det er at bo. Det kan også indikere, hvorvidt en kommunes indbyggere er i høj risiko for at ryge ud i kriminalitet pga. dårlige sociale og økonomiske vilkår. Derfor er den sidste parameter i den socioøkonomiske ulighed graden af kriminalitet defineret ved antal anmeldte forbrydere årligt pr. 100 indbyggere. Dette dækker over alt fra lommetyveri over økonomisk forbrydelse til overfald. Selv om der er stor forskel på graden af disse forbrydelser, er de alligevel i en eller anden grad med til at påvirke den generelle tryghed og tillid i et område. Billedet er her noget anderledes end ved mange andre faktorer: Nordsjælland har relativt mange anmeldte forbrydelser, og Allerød kommune, der ellers ligger i top i de fleste andre socioøkonomiske indikatorer, er med hele 28,5 anmeldte forbrydelser pr. 100 indbyggere den kommune i Danmark med den højeste kriminalitet. Landsgennemsnittet er på 9,34 anmeldte forbrydelser pr. 100 borgere. En af årsagerne til høj kriminalitet i velstående kommuner er muligvis, at der er mange indbrud. De største byer i Danmark er generelt hårdt ramt af kriminalitet og ligger alle i den dårligste kategori. København indtager med 18,7 forbrydelser pr. 100 indbyggere den næstsidste plads. Lolland-Falster og Sønderjylland ligger også her relativt dårligt, ligesom de gør på tværs af alle socioøkonomiske parametre. I den gode ende ligger Ærø kommune med kun 3,1 anmeldelser pr. 100 indbyggere efterfulgt af Lemvig (3,48) og Læsø (3,52). Øerne og mange af de vestjyske kommuner har generelt et relativt lavt niveau af kriminalitet. 8

9 Konklusion Som denne analyse viser, er der store socioøkonomiske forskelle på de danske kommuner og dermed også store forskelle på, hvilke muligheder de forskellige kommuner har for at skabe velfærd og velstand. Især nord for København og rundt om Århus klarer kommunerne sig godt på langt de fleste områder, mens der særligt i kommunerne på Sjælland samt Lolland og Falster er en række socioøkonomiske udfordringer med lave indkomster og svære økonomiske problemer, lavt uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. En kommune, hvor borgerne gennemsnitligt tjener kr. og langt de fleste har en kompetencegivende uddannelse, har både potentielt flere indtægter og færre udgifter, end en kommune, hvor indbyggerne har lave uddannelsesniveauer, færre i arbejde og lavere lønninger til dem, der er heldige at have et job. Det giver trods udligningsordninger kommunerne markant forskellige muligheder og frihedsgrader til at løfte svage borgere. Det segregerede Danmark med indkomst- og uddannelsesghettoer på tværs af kommuner problematiserer desuden sammenhængskraften i Danmark og den sociale mobilitet, da der kommer mindre kontakt mellem ressourcestærke og svage borgere. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

10 Tallene bag Sociøkonomi-kortene Data stammer primært fra Danmarks Statistik undtagen RKI-tallene, der stammer fra Experian. Al data omfatter 2013-tal med undtagelse af data om uddannelsesniveau (grundskole), som omfatter 2014-tal. Om oversigtskortet (Figur 1): I og med at det er konstrueret ved at tage den gennemsnitlige placering, får alle de seks variable lige stor vægt. Man må som følge af metoden fortolke oversigtskortet med forsigtighed. Her nævnes de to vigtigste forbehold: a) Da der er tale om et gennemsnit, kan f.eks. en middelplacering både betyde 1) topplacering i nogle faktorer og bundplacering i andre såvel som 2) middelplaceringer i alting. Man kan af samme grund heller ikke ud fra oversigtskortet alene konkludere, at en kommune, der placerer sig i den dårligste kategori f.eks. også har lav indkomst. b) Vi har ved at give de forskellige faktorer lige stor vægt, ligestillet faktorer med væsentlige karakterforskelle, såsom gennemsnitlig indkomst og kriminalitetsrate. Det er selvsagt meget svært at bedømme, om så forskellige faktorer har lige stor betydning for indbyggernes liv og kommunens arbejde. Man kan altså ikke ud fra oversigtskortet retfærdiggøre en gennemført rangering af kommunerne. 2 Et eksempel, der indfanger begge forbehold: Helsingør ligger gennemsnitligt på en 47. plads, mens Stevns ligger på en gennemsnitlig 46,5.plads. Det er dog primært Helsingørs relativt høje kriminalitetsrate og andel RKI-registrerede, der fører til at Helsingør samlet set klarer sig dårligere end Stevns Helsingør klarer sig bedre på indkomst, formueindkomst og uddannelse end Stevns. Desuden ligger de to kommuner så tæt, at usikkerheden i at sammendrage så forskellige faktorer langt overstiger forskellen på 0,5 i placeringen mellem dem. En påstand om at Stevns skulle klare sig bedre er altså svær at underbygge ud fra blot oversigtskortet. Det, man kan bruge oversigtskortet til, er at erfare, at der er kommuner, der systematisk placerer sig højt såvel som lavt. Desuden gør kortet det tydeligt, at den geografiske placering af disse kommuner langt fra er tilfældig.

11 Kommunernes socioøkonomiske placering: relativ og gennemsnitlig. Dragør 1 5, Middelfart 34 41,8 Holbæk 67 60,2 Rudersdal 2 9,5 Ikast-Brande 35 42,8 Nordfyns 68 60,7 Egedal 3 12 Billund 36 43,0 Mariagerfjord 69 60,7 Hørsholm 4 13 Stevns 37 43,7 Skive 70 60,8 Furesø 5 16,5 Herlev 38 43,8 Faxe 71 61,7 Gentofte 6 16,7 Kolding 39 46,2 Assens 72 62,2 Lejre 7 17,5 Samsø 40 46,3 Næstved 73 63,0 Solrød 8 18,5 Lemvig 41 46,5 Struer 74 63,5 Lyngby- Taarbæk 9 19,3 Helsingør 42 47,0 Halsnæs 75 63,8 Skanderborg 10 19,7 Aarhus 43 47,7 Aabenraa 76 64,2 Vallensbæk 11 20,2 Horsens 44 49,5 Læsø 77 65,5 Allerød 12 20,2 Tårnby 45 49,5 Haderslev 78 65,5 Odder 13 23,8 Ærø 46 50,8 Randers 79 66,0 Favrskov 14 24,8 Svendborg 47 51,3 Odense 80 67,0 Fanø Ringsted 48 52,5 Nyborg 81 67,0 Hillerød Esbjerg 49 52,7 Høje Taastrup 82 67,3 Frederiksberg 17 27,2 Vejen 50 53,0 Bornholm 83 67,7 Fredensborg 18 28,3 Sorø 51 53,0 Fredericia 84 70,0 Rebild Aalborg 52 53,2 Morsø 85 70,2 Hedensted 20 30,2 Kerteminde 53 53,3 Norddjurs 86 71,2 Silkeborg 21 31,2 Brønderslev 54 53,3 Kalundborg 87 72,0 Greve 22 31,2 Glostrup 55 53,8 Tønder 88 74,2 Roskilde 23 31,3 Sønderborg 56 54,2 Vordingborg 89 74,5 Gribskov 24 31,8 København 57 54,5 Vesthimmerlands 90 74,7 Syddjurs 25 35,8 Køge 58 55,3 Langeland 91 77,3 Gladsaxe Hjørring 59 56,0 Slagelse 92 80,3 Viborg 27 38,2 Jammerbugt 60 57,3 Odsherred 93 82,7 Ringkøbing- Skjern 28 38,7 Thisted 61 57,5 Guldborgsund 94 84,0 Herning 29 38,8 Faaborg-Midtfyn 62 57,5 Albertslund 95 84,0 Frederikssund 30 38,8 Rødovre 63 57,8 Brøndby 96 85,2 Varde 31 39,8 Ballerup 64 58,2 Ishøj 97 90,5 Vejle 32 41,5 Frederikshavn 65 59,3 Lolland 98 93,7 Holstebro 33 41,7 Hvidovre 66 59,5 2

12 1 Dvs. den nettoindkomst der indgår i beregningen af indkomstskat til stat og kommune og evt. kirkeskat. 2 For mere information om formueindkomster mv. henvises der til Ceveas notat Danskerne vil have mere lighed mellem rig og fattig. 3 Vi har ikke medtaget lejeværdi af egen bolig som en formueindkomst. 4 RKI står for Ribers Kredit Information, og er Danmarks største skyldnerregister. Registeret bruges af virksomheder, butikker, pengeinstitutter etc. til at vurdere enkeltpersoners kreditværdighed. 5 Refusionssatsen for overførselsindkomster, dvs. statens tilskud til kommunernes udgifter, falder jo længere en given person bliver på overførselsindkomsten. 6 Lønindkomst er generelt den største indkomst, hvorfor der på kommunalniveau er en sammenhæng mellem beskæftigelsesgraden i kommunen og størrelsen af den gennemsnitlige lønindkomst. Dog er der også forskel på lønniveauerne i forskellige kommuner bl.a. på baggrund af, hvilke jobs der er til rådighed og indbyggernes uddannelsesbaggrund. Der er i øvrigt også geografiske forskelle på, hvor høj løn man får for den samme type arbejde forskellige steder i landet. 3

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere