Et polariseret Danmark

Transkript

1 Et polariseret Danmark Den socioøkonomiske ulighed mellem danske kommuner er systematisk. Uligheden er særligt tydelig på Sjælland, hvor samtlige af både de allerhøjest placerede og allerlavest placerede kommuner ligger. Ulighedens Danmarkskort vidner om en markant social og økonomisk ulighed på tværs af indkomst, uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet rundt om i landet, som påvirker mulighederne for at sikre lokal vækst og udvikling. Polariseringen mellem kommuner er tydelig i Danmark, når indbyggeres socioøkonomiske status analyseres. I tabel 1 fremgår de kommuner, der klarer sig bedst og dårligst på tværs af seks socioøkonomiske parametre for indbyggerne i kommunen. Som det fremgår i tabellen, er uligheden mellem kommuner særligt tydelig på Sjælland, hvor både de fem bedst placerede kommuner samt tre ud af fem dårligst placerede ligger. Lolland-Falster har derimod generelt de ringeste socioøkonomiske forhold i Danmark. Top 5 placering Kommune Bund 5 placering Kommune 1 Dragør 94 Guldborgsund 2 Rudersdal 95 Albertslund 3 Egedal 96 Brøndby 4 Hørsholm 97 Ishøj 5 Furesø 98 Lolland Indbyggerne i kommunerne nord for København klarer sig generelt ekstremt godt på tværs af indbyggernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation samt uddannelsesniveau og kriminalitet. Københavns Vestegn ligger derimod nederst af alle 98 kommuner - kun overgået af Lolland kommune. Den socioøkonomiske ulighed har ikke kun konsekvenser for de enkelte indbyggere, men også for kommunernes handlemuligheder og sammenhængskraften i Danmark. Følgende seks socioøkonomiske parametre viser samlet set de overordnede økonomiske og sociale udfordringer i kommunerne: 1) Den gennemsnitlige a-skattepligtige indkomst 2) Den gennemsnitlige brutto formueindkomst fra aktier og renter 3) Andel af indbyggerne, der er i RKI-registeret - dvs. dårlige betalere. 4) Andelen af indbyggerne, der er i beskæftigelse 5) Andelen af indbyggerne, der kun har en grundskoleuddannelse 6) Antal anmeldte forbrydelser pr. 100 indbyggere. Kommunernes samlede placering, som fremgår af tabel 1, er udregnet som gennemsnittet af deres placering for hver parameter 1. 1 En kommune kan altså godt få en samlet høj placering, selv om den f.eks. klarer sig mindre godt på en enkelt parameter. På grund af den store spredning i de allerhøjeste indkomster, får Rudersdal ikke en specielt højere placering end Dragør på indkomst- og formue-indkomst, selv om disse er markant højere i Rudersdal. Dragør ender derfor med en højere gennemsnitlig placering pga. den bedre beskæftigelses- og kriminalitetsrate. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

2 Fra Dragør til Lolland den samlede socioøkonomiske ulighed Kortet til venstre uddyber ovenstående tabel ved at vise kommunernes samlede socioøkonomiske placering. En kommune kan altså godt få en samlet høj placering, selv om den f.eks. klarer sig mindre godt på en enkelt parameter. Generelt ligger de fleste kommuner med ressourcerige borgere i Nordsjælland, hvor hele seks kommuner ligger i top ti. Bedst ligger Dragør kommune med en samlet gennemsnitlig placering på 5,8 ud af 98, efterfulgt af Rudersdal (9,5) og Egedal (12) kommune. Midtjylland klarer sig også godt på tværs af de socioøkonomiske indikatorer, og Skanderborg indtager en samlet 10. plads for alle kommuner (Se appendix). Specielt syd- og vestsjællandske samt enkelte hovedstadskommuner har mange borgere med økonomiske og sociale problemer. I bunden ligger Lolland kommune med en gennemsnitlig placering på 93,3 ud af 98, efterfulgt af Ishøj kommune (90,5) og Brøndby (85,2). Alle de største byer placerer sig i midten: Århus kommune ligger på en gennemsnitlig 47,7. plads, mens Aalborg ligger nr. 53,2, København nr. 54,5 og Odense nr. 67. Der er en klar tendens til, at der er mange højtplacerede kommuner umiddelbart rundt om København og Århus, mens kommunerne længere væk ligger lavere placeret. Det er dog værd at notere, at også 3 af de 5 mest socioøkonomisk belastede kommuner Ishøj (90,5), Brøndby (85,2) og Albertslund (84) ligger i hovedstadsområdet. 2

3 Indkomstulighed Nordsjælland i top og øerne i bund Indkomstuligheden i de danske kommuner er ekstremt tydelig og svinger fra en gennemsnitlig indkomst på kr. om året til kr., som det fremgår af kortet til højre. Til sammenligning er landsgennemsnittet kr. Indkomst er den indikator, der tydeligst belyser, hvor mange ressourcer en person har at gøre godt med, og derfor er indkomstulighed også et af de store klassiske mål for ulighed 2. På kortet er kommunerne inddelt i fem grupper efter gennemsnittet af indbyggernes a-skattepligtige indkomst 1, som dækker over løn-, overførsels- og pensionsindkomster m.m. Indkomster fra aktier og formue m.m. er altså ikke inkluderet. Langt de fleste kommuner, der placerer sig i den øverste indkomstkategori, dvs. med gennemsnitsindkomster over kr. om året, ligger i området nord for København - med undtagelse af Dragør kommune på Amager. Indbyggerne i Gentofte kommune har den højeste gennemsnitsindkomst på hele kr. om året. Umiddelbart herefter kommer indbyggerne i Hørsholm og Rudersdal kommune med gennemsnitsindkomster over kr. De kommuner med laveste gennemsnitsindkomst udgøres primært af Sydsjælland og ø-kommunerne. Læsø er den kommune med den laveste gennemsnitsindkomst på kun kr. om året. Umiddelbart herefter kommer Ærø, Langeland, Samsø og Lolland, som alle har gennemsnitsindkomster under kr. om året. Fyn, Vestsjælland og store dele af Jylland ligger også relativt lavt. I Jylland er der kun én kommune, Skanderborg, der ligger i den næstbedste kategori med en gennemsnitsindkomst på over kr. Ingen fynske kommuner ligger på dette niveau. 2 F.eks. bruges indkomst i Gini-koefficienten til at beskrive ulighed mellem lande. 3

4 Ulighed i formueindkomst få har relativt meget Den a-skattepligtige indkomst er ikke den eneste faktor, der har indflydelse på, hvor mange penge en person har til rådighed: Her spiller også formueindkomsten ind 2. Formueindkomsten er opgjort før skat og dækker over afkast fra forskellige investeringer såsom renteindtægter, aktieindkomster og lignende 3. De procentvise forskelle mellem kommunerne er endnu større for formueindkomsten end for A-indkomst. Hvor borgerne i den rigeste kommune i gennemsnit har 1,8 gange større indkomst end borgeren i den fattigste kommune, er den højeste gennemsnitlige formueindkomst (Rudersdal, kr.) hele 17,3 gange større end i den fattigste kommune (Lolland, kr.). Til sammenligning er landsgennemsnittet for formueindkomster kr. Kortet viser samme tendenser som for a-skattepligtig indkomst, men formuevelstanden er i endnu højere grad koncentreret i kommunerne nord for København. Top tre består af Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Og de tre kommuner i toppen ligger langt højere end resten af kommunerne: En gennemsnitlig borger i Lyngby-Taarbæk, som ligger på en 4. plads, har kun, hvad der svarer til ca. en tredjedel af en gennemsnitsborger i Rudersdal. I Midtjylland ligger mange kommuner i den midterste kategori og en enkelt i den bedste. De kommuner, hvor borgerne i gennemsnit har mindst formueindkomst, ligger i Københavns Vestegn, på Lolland-Falster, i Vestsjælland og Nordjylland. De kommuner med lav gennemsnitlig A-indkomst er også de kommuner med lav formueindkomst. Det betyder, at der er endnu større økonomisk ulighed imellem kommunerne, end det fremgik alene af A-indkomstkortet. 4

5 RKI - problemer med at betale regningerne Det sidste økonomiske parameter inden for den socioøkonomiske ulighed er andelen af befolkningen i de forskellige kommuner, der er registreret i RKI-registeret 4. RKI-registrerede er et parameter, som viser mere end, hvor stor en andel af enkelte kommuners indbyggere, der har så store problemer med privatøkonomien, at de ikke kan imødekomme deres udeståender og gæld. Det viser også, hvor mange der i fremtiden har sværere ved at tage nye lån, starte forretning mv. Hvis en kommune har mange borgere i RKIregisteret, indikerer det altså, at der er mange med svære økonomiske problemer. Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der har svære økonomiske problemer i de forskellige kommuner. Igen placerer kommuner nord for København sig særlig stærkt. Allerød kommune har færrest dårlige betalere og kun 2,1 pct. er registreret i RKI. I Lolland kommune er hver tiende indbygger registreret i RKI, og Lolland placerer sig hermed dårligst af alle kommuner. På landsplan er 5,24 pct. af danskerne registrerede i RKI. Som det fremgår af kortet, er der mange i RKI-registeret i Syd- og Vestsjælland og relativt mange på Fyn og i Sønderjylland. Det er dog værd at bemærke, at alle undtagen to af kommunerne i den dårligste kategori ligger på Sjælland. Omvendt er der mange kommuner rundt om København med relativt få indbyggere, der er registreret i RKI. Det betyder, at Sjælland er meget kontrastfyldt, når det kommer til RKI-registrerede. De midtjyske kommuner har få borgere, der ikke kan betale regningerne, mens Bornholm placerer sig i middel-kategorien. 5

6 Ulighed i beskæftigelse Personers tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker i høj grad den enkeltes økonomiske råderum og sociale handlemuligheder. Det har også en afgørende rolle for kommunernes skatte- og udgiftsgrundlag. Det er særligt dyrt for kommuner at have langtidsledige 5. Dermed forstærkes det økonomiske pres på de kommuner, der har mange uden for arbejdsmarkedet og dermed et lavere skattegrundlag Beskæftigelsesgraden er derfor et vigtigt parameter i den socioøkonomiske ulighed mellem kommunerne. Det er værd at notere, at et lavt indkomstniveau ikke altid hænger sammen med en lav beskæftigelsesgrad. Således har eksempelvis Lemvig kommune i Vestjylland relativt høj beskæftigelse (73,6%), men relativt lav indkomst. Dette tyder på, at der i Lemvig er mange lavtlønnede job 6. Nok har Danmark et af verdens højeste beskæftigelsesniveauer, men når det er sagt, er der store forskelle mellem kommunerne. Som det ses på kortet er beskæftigelsesgraden højest i kommunerne umiddelbart nord for Hovedstaden samt i Midtjylland. I toppen ligger Egedal kommune i Nordsjælland med en beskæftigelsesgrad på hele 80,3 pct. efterfulgt af Allerød (79,9 pct.) og Vallensbæk (78,2 pct.). Odense har Danmarks tredjelaveste beskæftigelse (64,9 pct.), kun overgået af Lolland kommune (60,3 pct.) og Langeland kommune (62,8 pct.). Den samlede beskæftigelsesgrad i Danmark var 70,7 pct. i Der er hele 20 procentpoint til forskel på beskæftigelsesgraden i Egedal og på Lolland. Den beskæftigelsesmæssige ulighed kommunerne imellem er dermed vokset betydeligt fra , hvor forskellen var ca. 15 procentpoint fra højest til lavest. 6

7 Uddannelse En anden vigtig socioøkonomisk faktor er det generelle uddannelsesniveau. En uddannelse giver adgang til højtlønnede job, og undersøgelser viser tydeligt, at veluddannede klarer sig bedre på en lang række sundhedsmæssige og sociale parametre. Et lavt uddannelsesniveau er her udtrykt som andelen af indbyggere, der kun har en grundskoleuddannelse. Kommunerne med færrest ufaglærte ligger primært i kommunerne nord for Hovedstaden og særligt ud til østkysten. I toppen ligger Frederiksberg kommune med 15 pct. ufaglærte, efterfulgt af Gentofte (17,5 pct.) og Lyngby-Taarbæk (18,1 pct.). De store bykommuner klarer sig også relativt godt, og langt bedre end de klarer sig på de andre socioøkonomiske parametre. København og Århus kommune er i den bedste kategori med hhv. 19,2 pct. og 20,2 pct. ufaglærte, mens Odense og Aalborg ligger i den næstbedste kategori med hhv. 26,5 pct. og 25,4 pct. ufaglærte. Der er særligt mange ufaglærte på Lolland-Falster, Vestsjælland, store dele af Fyn og i de fleste provinskommuner i Jylland samt på øerne. I bunden ligger Læsø kommune, hvor 40,4 pct. er ufaglærte, efterfulgt af Lolland (38,5 pct.), Morsø (38,3 pct.) og Ishøj (37,1 pct). En del af forklaringen på denne fordeling er højest sandsynligt, at mange uddannelsessteder er placeret i de store byer samtidig med, at der også er flere job, da mange store virksomheder og offentlige institutioner ofte placerer sig centralt. Dette ændrer dog ikke på, at uligheden i uddannelsesniveauet kommunerne imellem er stor, hvilket også afspejler sig i kommunernes indkomstniveauer. På landsplan har 27,9 pct. af danskerne kun grundskoleuddannelse. 7

8 Kriminalitet Graden af kriminalitet i et lokalsamfund er i høj grad med til at påvirke, hvor trygt et sted det er at bo. Det kan også indikere, hvorvidt en kommunes indbyggere er i høj risiko for at ryge ud i kriminalitet pga. dårlige sociale og økonomiske vilkår. Derfor er den sidste parameter i den socioøkonomiske ulighed graden af kriminalitet defineret ved antal anmeldte forbrydere årligt pr. 100 indbyggere. Dette dækker over alt fra lommetyveri over økonomisk forbrydelse til overfald. Selv om der er stor forskel på graden af disse forbrydelser, er de alligevel i en eller anden grad med til at påvirke den generelle tryghed og tillid i et område. Billedet er her noget anderledes end ved mange andre faktorer: Nordsjælland har relativt mange anmeldte forbrydelser, og Allerød kommune, der ellers ligger i top i de fleste andre socioøkonomiske indikatorer, er med hele 28,5 anmeldte forbrydelser pr. 100 indbyggere den kommune i Danmark med den højeste kriminalitet. Landsgennemsnittet er på 9,34 anmeldte forbrydelser pr. 100 borgere. En af årsagerne til høj kriminalitet i velstående kommuner er muligvis, at der er mange indbrud. De største byer i Danmark er generelt hårdt ramt af kriminalitet og ligger alle i den dårligste kategori. København indtager med 18,7 forbrydelser pr. 100 indbyggere den næstsidste plads. Lolland-Falster og Sønderjylland ligger også her relativt dårligt, ligesom de gør på tværs af alle socioøkonomiske parametre. I den gode ende ligger Ærø kommune med kun 3,1 anmeldelser pr. 100 indbyggere efterfulgt af Lemvig (3,48) og Læsø (3,52). Øerne og mange af de vestjyske kommuner har generelt et relativt lavt niveau af kriminalitet. 8

9 Konklusion Som denne analyse viser, er der store socioøkonomiske forskelle på de danske kommuner og dermed også store forskelle på, hvilke muligheder de forskellige kommuner har for at skabe velfærd og velstand. Især nord for København og rundt om Århus klarer kommunerne sig godt på langt de fleste områder, mens der særligt i kommunerne på Sjælland samt Lolland og Falster er en række socioøkonomiske udfordringer med lave indkomster og svære økonomiske problemer, lavt uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. En kommune, hvor borgerne gennemsnitligt tjener kr. og langt de fleste har en kompetencegivende uddannelse, har både potentielt flere indtægter og færre udgifter, end en kommune, hvor indbyggerne har lave uddannelsesniveauer, færre i arbejde og lavere lønninger til dem, der er heldige at have et job. Det giver trods udligningsordninger kommunerne markant forskellige muligheder og frihedsgrader til at løfte svage borgere. Det segregerede Danmark med indkomst- og uddannelsesghettoer på tværs af kommuner problematiserer desuden sammenhængskraften i Danmark og den sociale mobilitet, da der kommer mindre kontakt mellem ressourcestærke og svage borgere. Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Maj Baltzarsen, analytiker E. mab@cevea.dk Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Morten Wendler Jørgensen Lillian Ebsen

10 Tallene bag Sociøkonomi-kortene Data stammer primært fra Danmarks Statistik undtagen RKI-tallene, der stammer fra Experian. Al data omfatter 2013-tal med undtagelse af data om uddannelsesniveau (grundskole), som omfatter 2014-tal. Om oversigtskortet (Figur 1): I og med at det er konstrueret ved at tage den gennemsnitlige placering, får alle de seks variable lige stor vægt. Man må som følge af metoden fortolke oversigtskortet med forsigtighed. Her nævnes de to vigtigste forbehold: a) Da der er tale om et gennemsnit, kan f.eks. en middelplacering både betyde 1) topplacering i nogle faktorer og bundplacering i andre såvel som 2) middelplaceringer i alting. Man kan af samme grund heller ikke ud fra oversigtskortet alene konkludere, at en kommune, der placerer sig i den dårligste kategori f.eks. også har lav indkomst. b) Vi har ved at give de forskellige faktorer lige stor vægt, ligestillet faktorer med væsentlige karakterforskelle, såsom gennemsnitlig indkomst og kriminalitetsrate. Det er selvsagt meget svært at bedømme, om så forskellige faktorer har lige stor betydning for indbyggernes liv og kommunens arbejde. Man kan altså ikke ud fra oversigtskortet retfærdiggøre en gennemført rangering af kommunerne. 2 Et eksempel, der indfanger begge forbehold: Helsingør ligger gennemsnitligt på en 47. plads, mens Stevns ligger på en gennemsnitlig 46,5.plads. Det er dog primært Helsingørs relativt høje kriminalitetsrate og andel RKI-registrerede, der fører til at Helsingør samlet set klarer sig dårligere end Stevns Helsingør klarer sig bedre på indkomst, formueindkomst og uddannelse end Stevns. Desuden ligger de to kommuner så tæt, at usikkerheden i at sammendrage så forskellige faktorer langt overstiger forskellen på 0,5 i placeringen mellem dem. En påstand om at Stevns skulle klare sig bedre er altså svær at underbygge ud fra blot oversigtskortet. Det, man kan bruge oversigtskortet til, er at erfare, at der er kommuner, der systematisk placerer sig højt såvel som lavt. Desuden gør kortet det tydeligt, at den geografiske placering af disse kommuner langt fra er tilfældig.

11 Kommunernes socioøkonomiske placering: relativ og gennemsnitlig. Dragør 1 5, Middelfart 34 41,8 Holbæk 67 60,2 Rudersdal 2 9,5 Ikast-Brande 35 42,8 Nordfyns 68 60,7 Egedal 3 12 Billund 36 43,0 Mariagerfjord 69 60,7 Hørsholm 4 13 Stevns 37 43,7 Skive 70 60,8 Furesø 5 16,5 Herlev 38 43,8 Faxe 71 61,7 Gentofte 6 16,7 Kolding 39 46,2 Assens 72 62,2 Lejre 7 17,5 Samsø 40 46,3 Næstved 73 63,0 Solrød 8 18,5 Lemvig 41 46,5 Struer 74 63,5 Lyngby- Taarbæk 9 19,3 Helsingør 42 47,0 Halsnæs 75 63,8 Skanderborg 10 19,7 Aarhus 43 47,7 Aabenraa 76 64,2 Vallensbæk 11 20,2 Horsens 44 49,5 Læsø 77 65,5 Allerød 12 20,2 Tårnby 45 49,5 Haderslev 78 65,5 Odder 13 23,8 Ærø 46 50,8 Randers 79 66,0 Favrskov 14 24,8 Svendborg 47 51,3 Odense 80 67,0 Fanø Ringsted 48 52,5 Nyborg 81 67,0 Hillerød Esbjerg 49 52,7 Høje Taastrup 82 67,3 Frederiksberg 17 27,2 Vejen 50 53,0 Bornholm 83 67,7 Fredensborg 18 28,3 Sorø 51 53,0 Fredericia 84 70,0 Rebild Aalborg 52 53,2 Morsø 85 70,2 Hedensted 20 30,2 Kerteminde 53 53,3 Norddjurs 86 71,2 Silkeborg 21 31,2 Brønderslev 54 53,3 Kalundborg 87 72,0 Greve 22 31,2 Glostrup 55 53,8 Tønder 88 74,2 Roskilde 23 31,3 Sønderborg 56 54,2 Vordingborg 89 74,5 Gribskov 24 31,8 København 57 54,5 Vesthimmerlands 90 74,7 Syddjurs 25 35,8 Køge 58 55,3 Langeland 91 77,3 Gladsaxe Hjørring 59 56,0 Slagelse 92 80,3 Viborg 27 38,2 Jammerbugt 60 57,3 Odsherred 93 82,7 Ringkøbing- Skjern 28 38,7 Thisted 61 57,5 Guldborgsund 94 84,0 Herning 29 38,8 Faaborg-Midtfyn 62 57,5 Albertslund 95 84,0 Frederikssund 30 38,8 Rødovre 63 57,8 Brøndby 96 85,2 Varde 31 39,8 Ballerup 64 58,2 Ishøj 97 90,5 Vejle 32 41,5 Frederikshavn 65 59,3 Lolland 98 93,7 Holstebro 33 41,7 Hvidovre 66 59,5 2

12 1 Dvs. den nettoindkomst der indgår i beregningen af indkomstskat til stat og kommune og evt. kirkeskat. 2 For mere information om formueindkomster mv. henvises der til Ceveas notat Danskerne vil have mere lighed mellem rig og fattig. 3 Vi har ikke medtaget lejeværdi af egen bolig som en formueindkomst. 4 RKI står for Ribers Kredit Information, og er Danmarks største skyldnerregister. Registeret bruges af virksomheder, butikker, pengeinstitutter etc. til at vurdere enkeltpersoners kreditværdighed. 5 Refusionssatsen for overførselsindkomster, dvs. statens tilskud til kommunernes udgifter, falder jo længere en given person bliver på overførselsindkomsten. 6 Lønindkomst er generelt den største indkomst, hvorfor der på kommunalniveau er en sammenhæng mellem beskæftigelsesgraden i kommunen og størrelsen af den gennemsnitlige lønindkomst. Dog er der også forskel på lønniveauerne i forskellige kommuner bl.a. på baggrund af, hvilke jobs der er til rådighed og indbyggernes uddannelsesbaggrund. Der er i øvrigt også geografiske forskelle på, hvor høj løn man får for den samme type arbejde forskellige steder i landet. 3