Workshop om, hvordan man udvikler en god sikkerhedskultur og hvordan Søfartsstyrelsen gennem sit tilsyn ønsker at fremme dette.

Transkript

1 Sessionsprogram MSSM 2014 Session nr. 1 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Vi har skabt en god sikkerhedskultur Ordstyrer: Søren Bøge Pedersen Lokale: HIJ Workshop om, hvordan man udvikler en god sikkerhedskultur og hvordan Søfartsstyrelsen gennem sit tilsyn ønsker at fremme dette. Martin Johnson og hans kollegaer har de sidste 3-4 år arbejdet målrettet med at forbedre sikkerhedskulturen og det har givet resultat. Værktøjet De 8 sikkerhedsled blev brugt til at starte op, og Martin har hen ad vejen udviklet videre på dette værktøj. Han blev klar over, at inddragelse af ISM-ledelsen og deres engagement var afgørende for at arbejdet skulle blive en succes. Som det seneste har Martin startet en sundhedskampagne, der skal være med til at forebygge nedslidning. Ved Skibsfører Martin Johnson, HH-Ferries Lars har siden han blev synschef arbejdet på at udvikle Søfartsstyrelsens tilsyn. Senest er det synene på passagerskibe, han har arbejdet med. Det er forsat vigtigt, at skib og udstyr er i orden og godt vedligeholdt, men det er lige så vigtigt, at rederi og besætning tager ansvar for sikkerheden og laver et godt sikkerhedsarbejde i dagligdagen. Dette skal afspejles i den måde der føres tilsyn. Da Søfartsstyrelsen i januar var på syn på HH-Ferries, blev der synet efter den nye model og meldingen var entydig fra alle. Der var sket en god udvikling med sikkerhedskulturen. Ved Synschef Lars Gerhard Nielsen, Søfartsstyrelsen Via vores adfærd, kommunikation eller attitude har vi alle sammen, hvad enten vi kan lide det eller ej, indflydelse på sikkerhedskulturen i vores organisationer. I dette henseende er vi alle bærere af sikkerhedskultur. I mange år har Green-Jakobsen været involveret i udviklingsprocesser omkring sikkerhedsledelse, hvor det primære fokus har været at udnytte potentialet i ledelse som et værktøj, der kan forbedre sikkerheden. Men hvordan leder vi sikkerhed, og hvad skal sikkerhedslederen gøre for at nå målet for såvel virksomheden som individet? Green-Jakobsen har udviklet en række idéer og værktøjer, som har hjulpet sikkerhedsledere med at forstå, hvordan denne proces skal håndteres. Ved Erik Green, Green-Jakobsen

2 Session nr. 2 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Sundhed Er forudsætningerne på plads? Ordstyrer: Lokale: K Arbejdspladser til søs kan blive sundere! Kost og søvn har betydning for sundheden og det kan have indflydelse på de søfarendes helbred. MLC har sat fokus på kosten og STCW på hviletid og nogle rederier opruster for at forbedre sundheden. Udfordringerne er mange og komplekse, så hvordan skal man gribe det an? Sleep and fatigue in seafarers - a challenge to health (in English) Conditions for sleep at sea are often not all that good. On first sight, some feelings of fatigue might be easily survivable. But how serious are the effects of insufficient sleep when it concerns health? And is there anything we can do to improve sleep and fatigue at sea? By Wessel Von Leuwen, Stockholm University Projekt NEPTUNE SEAHEALTH s projekt NEPTUNE har for nyligt nået sin afslutning. Projektet har affødt 4 nye guidelines som er målrettet de sejlende hovmestre og skibsassistenter, skibsførerne og rederiledelserne. Disse guidelines indeholder gode råd og vejledning om alt fra proviantering og leverandøraftaler til fødevarekvalitet, kostpolitikker og sundhedsledelse. De tager fat om en problematik, som erhvervet længe har kæmpet for at italesætte, og som vi nu adresserer her for at fremme det gode og sunde liv til søs. På denne session præsenteres resultaterne fra projekt NEPTUNE. Ved Carsten Gydahl-Jensen, SEAHEALTH Historien om en overvægtig sømand Hovmester Jan Møller giver et sjældent indblik i sit liv som overvægtig søfarende. Jan Møller har sejlet langfart siden 1974 og været svært overvægtig i ca. 30 år. Han fik konstateret diabetes 2 i 1997 og i 2011 fik Jan problemer med at få udstedt en helbredsattest på grund af vægten. I dag har han reduceret sin vægt med 62 kg og vejer endda 2 kg mindre end da han startede med at sejle. Jan har ikke længere diabetes 2 og han har fået job i Royal Artic Line som Hovmester. Et nyt liv startede for Jan Møller, da han var 55 år. Blodtryk, hvilepuls ligger i dag på niveau med en ung mands. Ved Jan Møller, Royal Arctic Line

3 Session nr. 3 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Skibe i nye materialer Ordstyrer: Anne Ries Lokale: 20 Vi ser i disse år et væld af innovative skibsdesigns, som bygges i nye materialer. Hvad er tanken bag disse nye skibe og hvordan fungerer de i praksis? Er der nogle sikkerheds, sundheds- eller miljømæssige konsekvenser forbundet med disse skibe i nye materialer? Sikker omgang med nanoteknologiske produkter i arbejdsmiljøet Nanoteknologien har medført udvikling af nye materialer, især hvad angår kompositmaterialer, malinger og overfladebehandlingsprodukter. Dansk Center for Nanosikkerhed har siden 2005 arbejdet på at afklare om de nye nanoteknologiske produkter udgør en sundhedsrisiko for brugerne. Vores og andres forskning har vist, at indånding af partikler i nanostørrelse udgør et potentielt sundhedsproblem. Vi har ligeledes fundet at nogle spray produkter til overfladebehandling er giftige ved indånding. Nanopartikler i maling udgør derimod ikke nogen sundhedsfare, da støv fra maling som indeholder nanopartikler gav samme effekt som maling uden nanopartikler. I foredraget vil jeg give et overblik over hvad man ved og hvad man ikke ved og hvor man som bruger skal være opmærksom på at søge yderligere oplysninger. Ved Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fordele og farer ved brug af kunststofprodukter i skibe Med hjælp fra kunststofprodukter som for eksempel glasfiber armeret plast og kulfiberforstærket sandwich, kan et produkts egenskaber skræddersyes for at opnå specifikke effekter. Kravet kan være et let skibsskrog for at opnå et mindre energiforbrug ved skibets drift. Det kan være produktet skal være bæredygtigt og kunne genbrugs, eller at det skal kunne tilbyde en skridsikker overflade for at øge sikkerheden mod arbejdsulykker. Men hvilke farer ligger der ved produktion og brug af kunststofprodukter i forbindelse med bygning og brug af skibe? Ved Bengt Sangberg, Bureau Veritas Marine and Offshore

4 Session nr. 4 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 13:00-15:00 Ledelse i det martime en udviklingsproces Ordstyrer: Jonas Licht Lokale: 22 På denne session stilles der skarpt på unge mennesker. Vi belyser blandt andet, hvordan forholdet til autoriteter har ændret karakter gennem tiden, og vi kigger på ledelse, som et vigtigt værktøj, der både skal bruges i håndteringen af de unge, men også som et værktøj, der skal indarbejdes hos de unge på de maritime uddannelser i dag. Herudover stiller denne session skarpt på et nyt ledelsesværktøj, Leading Diversity, som kan bruges af ledere, chefer og managers til evaluering af egen ledelsesindsats. Dette oplæg vil bidrage med en kort historisk oversigt over udviklingen i autoritet i samfundet og i familien i sidste halvdel af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede samt bud på, hvad der forårsager denne udvikling. Herudover vil der blive præsenteret forskellige autoritetsbegreber, der på forskellige måder kobler kontrol og tillid eller, med lidt andre ord: autoritetsudøvelse og et blik for den enkelte unges situation og behov. Dette efterfølges af en analyse af, hvordan forskellige samfundsgrupper anvender autoritet forskelligt i deres opdragelsespraksis og afslutningsvis kortlægges sammenhængen mellem brug af forskellige typer af autoritet i opdragelse og unges risikoadfærd. Ved Karen Magrethe Dahl, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Ledelse i maskinmesteruddannelsen Over de senere ti år har discipliner inden for ledelse fået en mere og mere fremtrædende rolle i maskinmesteruddannelsen. Indlægget vil fokusere på indholdet i ledelsesfagemnerne af i dag samt fokusere på om indhold og niveau er fornuftigt afbalanceret i forhold til den virkelighed dimittenderne møder til søs efter maskinmestereksamen og lægge op til debat omkring de kompetencer, dimittenderne får med i forhold til arbejdsgivernes forventninger. Indlægget inddrager også tilbagemeldinger fra livet som nyuddannet maskinmester til søs og oplevelsen af styrker og svagheder i uddannelsen. Ved Niels Haastrup, Fredericia Maskinmesterskole Leading Diversity nyt ledelsesredskab fra Seahealth. Det kræver sin leder at skulle lede forskellige personligheder, aldre, fagligheder og medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde om bord på skibene. I Seahealth har vi udviklet et ledelsesredskab, der kan understøtte arbejdet med at lede forskellighed og mangfoldighed om bord. Det ledelsesforskningen viser er, at tillid er et helt centralt parameter i forhold til at lykkedes med ledelse generelt. Er der en høj grad af tillid til lederen og er tilliden om bord på skibet høj så går arbejdet nemmere, trivslen er højere og konfliktniveauet lavere end, hvis tilliden til lederen er lav. Leading Diversity sætter blandt andet fokus på hvordan man som leder til søs kan speede arbejdet med at skabe et højt niveau af tillid op. Omdrejningspunktet for Leading Diversity -redskabet er et Selv-evaluerings værktøj, hvor lederen skal score sig selv på 6 forskellige dimensioner, der er særligt relevante i forhold til at skabe tillid og lede forskellighed om bord. Derudover får lederen også konkrete redskaber til at styrke sin ledelse indenfor de 6 dimensioner. Ved Mads Schramm, SEAHEALTH

5 Session nr. 5 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Administrative opgaver Ordstyrer: Steen Sabinsky Lokale: HIJ Nyt projekt sætter fokus på psykisk nedslidning af officerer Officerer på danske skibe skal forholde sig til mange administrative opgaver, og det påvirker det psykiske arbejdsmiljø. I samarbejde med rederiet UNI-TANKERS er Søfartsstyrelsen i fuld gang med at afslutte et projekt, der bl.a. har undersøgt, om man kan forbedre arbejdsmiljøet om bord ved at indføre administrative lettelser eller lette arbejdsgangene om bord. Psykisk nedslidning af officerer i danske skibe som følge af udefrakommende krav Projektet Psykisk nedslidning af officerer i DK skibe som følge af udefrakommende krav har en målsætning, der handler om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø om bord for officererne ved at ændre og minimere de udefrakommende opgaver fra rederi, myndigheder og andre interessenter som operatør, vetting osv. UNI-TANKERS A/S er projektejer og Søfartsstyrelsen er projektleder, og hovedpersonerne i undersøgelsen har været officererne fra tankskibet SELANDIA SWAN. De har sammen med en række kolleger fra specielt søsterskibet JUTLANDIA SWAN udfyldt et spørgeskema omkring holdningen til og fordelingen af de administrative opgaver og oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Der er i forbindelse med projektet bl.a. foretaget en række undersøgelser under medsejlads om bord på begge skibene, seminarer og deltagelse i officersmøder. Officerer har lange arbejdsdage med vagthold, skiftende arbejdstider og konstante havneanløb. Ofte er det ikke muligt at udskyde det administrative arbejde. Som led i projektet arbejder Søfartsstyrelsen og rederiet med f.eks. at ændre arbejdsgangene, så belastningen mindskes. Ved Hemming Hindborg, Søfartsstyrelsen og Lars Pihl Fly, UNI Tankers Sømand/Sekretær Det er almen viden, at der de seneste år har været en voldsom stigning, i det administrative arbejde indenfor den maritime sektor. Det er til tider et uoverskueligt problem, som skaber frustration til søs så vel som i land. Men hvad er administrative byrder egentlig og hvorfor denne seneste stigning? Hvorfor vil vi så gerne af med dem - hvilke konsekvenser medfører de? I hvilken grad kan det lade sig gøre at mindske dem, uden at gå på kompromis med sikkerheden? Og er det overhovedet muligt eller skal vi blot indfinde os og accepterer, at det er den vej verden går? Ved Simone Schou Nielsen, Studerende SIMAC

6 Session nr. 6 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Tabuer til søs - Har vi det? Ordstyrer: Mads Schramm Lokale: K De lever et stille liv i det usagte. Det er tabuets grundstof, fordi et tabubelagt emne kan være svært åbenlyst at tale om også på søen. Det sker, at et tabubelagt emne dukker op til overfladen, og sker det i arbejdstiden, blandt kolleger, kan det nemt komme bag på én. På sessionen Tabuer om bord vil vi prøve at bringe nogle tabuer frem for dagen og tage dem under behandling. Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen, sprut og stoffer Rusmiddelafhængighed er for nogle mennesker en kronisk dødeligt forløbende tilstand, der af sikkerhedsgrunde ikke er foreneligt med et liv til søs. Jeg vil omtale de hjernefunktioner, der aktiveres, når en person smider al livskvalitet over bord til fordel for alkoholrusen eller andre rusmidler og perspektivere det i forhold til sikkerheden på et moderne handelsskib, herunder forholdet til kollegaer og hvad man kan gøre, hvis man har mistanke om at en kollega om bord er afhængig af alkohol eller rusmidler. Ved Henrik Rindom, overlæge psykiatri ved Stofrådgivningen

7 Session number 7 Thursday 28. august 2014, 16:00-18:00 Vetting by oilmajors and tankers (Conducted in English) Moderator: Vivek Menon & Anna Birkemose Room: 20 On this session the delegates can learn more about the entire vetting process at one of the large Nordic oil companies, Statoil, and hear how this company deals with risks including evaluating the risks at tanker companies. At this session the delegates will also have the opportunity to hear from a Tanker Safety Forum, a group of Tanker Operators with connection to Denmark represented by DS NORDEN A/S, who will provide insight into the tanker operator s perspective on the vetting process. A seafarer will also be sharing some of his personal experiences in this field. The vetting process in Statoil Initially a short introduction to the different aspects to the vetting process will be given and it will be answered why vetting has been raised to the level we see it today. Following this will be a look into the SIRE inspection, the SIRE report and how Statoil acts in this regard. Afterwards some statistics in regards to inspections will be presented and then a talk about how Statoil evaluates the risks and how they look upon how the shipping companies do their risk assessments. Finally there will also be said something in regards to the management of change process. By Fred Adolfsen, Statoil Tanker Vetting Tanker Operator s Perspective Tanker Safety Forum will be shortly introduced. Tanker Safety Forum fully supports the SIRE vetting and inspection regime as a contributor to the continuous improvement of the safety and the environmental performance of our vessels. Tanker Safety Forum Safety firmly believes that it is undisputed and has full support and attention of any operator and crew. However, a tendency observed during a very large number of inspections on the vessels operated by Forum members show risks ahead for SIRE. If the observed tendency continues there is a real risk that the commitment to SIRE will wither away. Recommendations on how to conduct an optimal and avoid a poor inspection will be given. Factual examples will illustrate the risks for SIRE and the recommendations on a way forward. By Jørn Andresen, DS NORDEN A/S All hands on check! (The shipmasters view on vettings) Niels Vestergaard is made up of at least 60% salt water. He has been a sailor since his 15 th birthday in1969, and has for the past 38 years sailed gas and oil tankers in some of the most demanding waters in the world. Today he is a renowned Captain who carries a Norwegian PEC from the Swedish border in south to the Russian in north. Niels will be speaking about the shipmasters view on vettings, and the impact of these on the environment and safety on board. Niels will be paying special attention to the onboard responsibilities, the owner s tasks, and the good value of the Oil Majors influence on vettings. Niels doesn t solely hold the view of a seasoned sailor, but also has experience with the shipowners side, as he has spent a full year onshore as a Managing Director for the shipowners Stella Shipping A/S. By Niels Vestergaard, Bergen Tankers

8 Session nr. 8 Torsdag d. 28. august 2014 Kl. 16:00-18:00 Offshore Wind og det maritime Fremtidens sikkerhed? Ordstyrer: Carsten Gydahl-Jensen Lokale: 22 Når en havvindmøllepark bygges, gælder regelsættet for bygherre-ansvar, naturligvis fordi det er en konstruktionsopgave at bygge vindmøller på land og til havs (på fundament). I offshore vind vil industrien selv sætte standarden og er ikke interesseret i utidig indblanden fra myndigheder og det giver også mening, når det ikke skaber problemer. Men fungerer vekselvirkningen af regelsæt fra land og til havs også efter hensigten? Med dette retoriske spørgsmål vil det maritime erhverv fortælle, hvad der rør sig i branchen. IMO og offshore vind Hvis dansk skibsfart skal opretholde en førerposition i offshore vind, er det nødvendigt at sikre de rette rammebetingelser. Danmarks Rederiforening deltager i samarbejde med Søfartsstyrelsen i IMO's arbejde med en ny særlig kode for vindmøllefartøjer på basis af SOLAS og guidelines til henholdsvis SPS-og HSC koden. Dette internationale udviklingsarbejde og andre udfordringer på fx kompetenceområdet, som Rederiforeningen kan se vil kunne få betydning for vilkårene i markedet, tages op for at give et indblik i arbejdet på de overordnede linjer. Ved Michael Wengel-Nielsen, Offshorechef, Danmarks Rederiforening Kun en tåbe frygter ikke havet... Er vi ved at blive tåber??? I DBB Jack-up Services arbejdes der hårdt på at skabe et sikkert og godt arbejdsmiljø. Dette arbejde vanskeliggøres ofte, idet der er mange forskellige regler at forholde sig til i Offshore vind. Der er reglerne fra land versus den maritime regulering og dermed en forskellig opfattelse af reglernes tolkning og best practice. Dette udfordrer især de søfarende i forhold til at fastholde en sikker arbejdsplads, overkomme den administrative arbejdsbyrde herunder overholdelse af hviletid, opfylde krav mm. Det er derfor vigtigt, at der skabes en fælles forståelsesramme mellem aktørerne på land og søfolkene, hvad angår arbejdsmiljø, uddannelse, fastholdelse af ressourcer, fremtidig involvering i - og udvikling af sikkerhedskulturen i Offshore wind. Hvordan sikrer vi at det sker og hvad er udfordringerne? Der vil blive taget udgangspunkt i nogle cases og lagt op til en diskussion. Ved CEO Thorsten Jalk, DBB Jack-up Service A/S

9 Session nr. 9 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Offshore vind hvordan sikrer vi miljøhensynet fra planlægning til commissioning? Ordstyrer: Steen Sabinsky Lokale: K Er der styr på miljøet i offshore vind? Efter et årti med bygning af havvindmølleparker i Danmark ser vi på offshore vind i et miljø-økonomisk perspektiv og virksomheders muligheder for i dag at forbedre miljøet, når der planlægges og bygges nye havvindmølleparker. Støtte til vedvarende energi Danmark har en ambition om at gå foran i forhold til klimapolitikken. Den danske klima- og energipolitik indebærer, at der ydes store summer i støtte til vedvarende energi, herunder til havvindmøller. De miljøøkonomiske vismænd er af flere grunde kritiske overfor denne støtte. Flere vindmøller reducerer (måske) udledningen af CO2 i Danmark, men som følge af EU s kvotesystem påvirkes de samlede europæiske udledninger som udgangspunkt ikke. Et andet kritikpunkt er, at vindmøllerne finansieres ved hjælp af den såkaldte PSO, der betyder dyrere elektricitet. Denne finansiering indebærer større samfundsøkonomiske omkostninger end nødvendigt, og den gør det sværere at leve op til målet at reducere udledningen af CO2 fra ikke-kvotesektoren. Ved John Smidt, Miljøøkonomisk Råd

10 Session nr. 10 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 MLC and PSC one year after Ordstyrer: Søren Bøge Pedersen Lokale: HIJ One year after MLC entered into force - What are the challenges? As MLC entered into force 21 August 2013, shipowners have been busy studying MLC and reading guidelines to implement MLC. Since then, Port State Control have started inspections and shipping organizations are taking actions to provide guidance, etc. Which impact does this work have and what awaits? Port-State-Control Denmark is a quality flag state. This is determined by our good rankings on white lists in the Paris MoU and Tokyo MoU. In order to keep these good rankings, it is extremely important that Danish ships do well in Port State Controls abroad. At this session, the Danish Maritime Authority (DMA) will talk about how to plan and manage a port state control in a good way. The most common errors will be examined and session participants will share their experiences regarding port state control. In the autumn a campaign will be launched in Paris MoU called "Concentrated Inspection Campaign" (CIC), in which a special focus will be on rest hours due to the recent implementation of MLC. DMA will provide information on rules, registration requirements and how to avoid problems with the rest hours in port State controls. By Lars G. Nielsen and Wytze Ludzer van der Molen, Danish Maritime Authority

11 Session nr. 11 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Ulykker og sygdom håndtering i skibsfart og offshore Ordstyrer: Connie S. Gehrt Lokale: 20 Sygdomsbehandleren om bord er uddannet til at være lægens øjne, ører og hænder. Mange sygdomsbehandlere møder heldigvis hverken sygdomme eller ulykker ret tit, men de skal være parate og klædt godt på, når der er brug for dem. Sygdomsbehandleren uddannes på Center for Maritimt Sundhedsvæsen på Fanø og al diagnosticering sker via kontakt til lægerne på Radio Medical. Hvordan kan nye værktøjer forbedre sygdomsbehandlingen om bord? Med støtte fra Den Danske Maritime Fond og opbakning fra Søfartsstyrelsen har SEAHEALTH fået overdraget opgaven med at udarbejde en ny Lægebog for Søfarende med instruktive filmklip, e-bog og hjemmeside, der skal sikre sygdomsbehandleren et effektivt og anvendeligt redskab, som kan være med til at sikre de søfarende den bedst mulige sygdomsbehandling. Deltagerne på sessionen vil blive præsenteret for nogle små cases, hvor værktøjerne vil blive demonstreret og deltagerne vil blive aktivt inddraget. Ved Phillipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet, Lægefaglig konsulent for Søfartsstyrelsen og en af SEAHEALTH s forfattere til den nye Lægebog for Søfarende. Radio Medical hvordan fungerer det og hvad ser vi? Radio Medical er de søfarendes akuttelefon og lægevagt og kan kontaktes af danske og udenlandske skibe hele døgnet uden beregning. Sygdomsbehandleren om bord skal være Radio Medical lægens øjne, ører og hænder. Men hvordan fungerer det i praksis og hvilke tilfælde bliver vi kontaktet om? Hvad skal der til for at der sættes en evakuering i gang? Ved Marie Hamming, Søfartslæge, Overlæge, MPM, leder af Radio Medical, Sydvestjysk Sygehus Occupational Health challenges in the UK North Sea Oil and Gas Industry (In English) Ved Dr. Graham Furnace, Medical Advisor to Oil&Gas UK.

12 Session nr. 12 Fredag d. 29. august 2014 Kl. 10:00-12:00 Det sociale digitale liv Ordstyrer: Shøle B. Offenbach Lokale: 22 Denne session handler om de sociale og psykologiske aspekter ved den nye teknologi og de muligheder for kommunikation, den bringer med sig. Socialt samvær afhænger ikke længere af fysisk tilstedeværelse. Dette kan have konsekvenser som fx social isolation eller stress. Dette kan påvirke samværet og trivslen om bord. Og hvad med de søfarende, som sidder i mere og mere tomme fælles stuer og spiller kort og ser tv, medens andre ligger inde på deres værelser og skyper, tweeter, instagrammer, facebooker osv. At holde forbindelsen det digitale sociale liv Vi kender det alle sammen vi skal lige tjekke Facebook, vores mail, beskeder eller noget helt fjerde. Statusopdateringer, kommentarer og likes, er for mange blevet en integreret del af de almindelige sociale aktiviteter. Fra naturens side er vi som mennesker sociale væsner, og søger forbindelser med dem vi omgiver os med - nem adgang til bærbare, tablets og smartphones, betyder at vi holder kontakten til vores dag-til-dag netværk, lige meget hvor i verden vi befinder os (bare så længe der er en bredbåndsforbindelse eller telefondækning). I de fleste tilfælde en stor fordel, og til glæde for mange. Man kan holde kontakten, og være opdateret med hvad der sker derhjemme når man er ude men medaljen har også en bagside; stress, afmagt og social isolering kan i værste tilfælde være nogle af konsekvenserne. Kom og hør mere om hvordan de sociale teknologier transformere vores interaktioner, på godt og ondt. Ved Yngve Gregoriussen, Institut for kulturvidenskaber, SDU Sociale medier og internet, en katalysator til det sociale liv om bord. Det sociale element har altid været vigtigt om bord på skibe. I dag er der flere dimensioner til det sociale liv; internettet, satellit-tv, PC, smartphones og sociale medier. Dette giver sømanden muligheden for daglig kontakt med venner og familie, men kan samtidige bidrage til social isolation. Hvor kaptajnen tidligere havde styr over hvilke informationer der kom til og fra skibet, er han i dag passager på de sociale mediers motorvej. Hvis han skal have styr over hvordan besætnings velbefindende bliver påvirket af begivenheder hjemme, stiller dette helt nye krav. Spørgsmålene er: Hvis mennesker ikke får stillet hele deres sociale behov gennem sociale medier, hvordan takler man så dette? Især hvis, dørene til kamrene er lukkede, og Facebook og Twitter har overtaget pauserne. Kan man tiltrække unge mennesker til erhvervet, uden konstant internetdækning, men samtidige holde fast i værdierne, som de erfarne kræfter påskønner? Ved Joachim Lund, Dual Senior Officer, Esvagt The Maritime Digital Revolution - how technology can support the wellbeing and welfare of seafarers (In English) The people behind Crewtoo will visit MSSM 2014 to talk about how technology can make changes and why they started Crewtoo in the first place. What has made it grow so rapidly and how small changes have developed into big opportunities to help crew stay connected and have a sense of value and belonging? What are the effects of Crewtoo s work on the social life on board and on shore? By Rob Parkin, Crewtoo representative and Business Development Manager KVH Media Group