December Læs om: Projekt 10. Tekstilkunst. Liv i dialogen

Transkript

1 December 2010 Læs om: Projekt 10 Tekstilkunst Liv i dialogen

2 Klumme * Gå ud i alverden - Traditionel kinesisk i flg. Google Translate Af Sten Mortensen, redaktør [ 2] ]Da jeg var en lille dreng, sad jeg på skødet af min mormor, mens hun sang for mig: Verden er så stor, så stor, Lasse, Lasse, Elevsnapshot side 3 lille! Meget større end du tror! Lasse, Projekt 10 side 4 Lasse, lille! Og selv om jeg altså ikke hedder Lasse, men Sten, så fandt jeg Kunstnerbesøg... side 8 ud af, at det er rigtigt nok. Verden er kæmpe stor. Det fandt jeg ud af, da vi Advent side 11 en søndag skulle til Fyn. Mange af vore tidligere elever har Boldlinjen side 12 fundet ud af, at verden er større endnu. Mozambique, Australien, Avisuge side 14 Honduras, Argentina er bare nogle af de lande, som lige nu befolkes af, blandt andre, tidligere S.E.-elever. Kronik side 16 Nogle af vore elever har endda mødt den store kærlighed i det fremmede Nye lærere side 18 og er blevet gift med en sød mand eller kvinde fra den del af kloden, der Lovsang... side 20 vender nedad, når vi vender op, og det gør vi for det meste. De holder Bestyrelsen... side 22 jul, når det er sommer, og nogle af dem sover hele dagen og kalder det Byggetanker side 23 nat, når vi andre tager på arbejde. Det skal man nok lige vænne sig til, Kolofon side 23 men kærligheden overvinder alt. Sådanne ægtefæller har svært ved at få lov til at bo i Danmark, hvis de ikke har point nok i livets store regnskab. Så Malmø har lagt hjerterum til disse ægtepar, og gjort det muligt for vore tidligere elever at tage en uddannelse i Danmark. Veluddannede er de derefter rejst tilbage til den store verden. Jeg håber, de har det godt. På Facebook ser jeg billeder af deres børn og følger med i deres liv, og jeg tænker, at dem kunne vi nu godt have brugt i Danmark. Men på den anden side glæder jeg mig også over, at de er velkomne, hvor de er, og at der er brug for dem der. Dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk og spansk, det er sprog, der tæller i regnskabet. I lyset af dette poinsystem blev jeg lidt overrasket over det seneste forslag fra undervisningsminister Tina Nedergård. Hun vil nu indføre et nyt sprogfag i folkeskolen, og hun vil gøre det muligt at komme til Folkeskolens Afgangsprøve i det. Og faget er kinesisk. Er det ikke forunderligt, så lille verden er i Danmark.

3 [ december 2010 ] Af Sten Mortensen, redaktør Dasha, en verdensborger på efterskole Elev snapshot Snapshot Dasha, hvor kommer du fra? Jeg kommer fra Port Angeles. Det er en lille by toenhalv time fra Seattle i staten Washington i USA, men jeg er født i Italien, hvor min far engang var udstationeret. Han er oberstløjtnant i U.S. Airforce og retsdommer. Min mor er halv tysker og halv dansker. Hun er lærervikar. Det er noget, hun lige er begyndt på, efter at mine små søskende er begyndt i skole. Indtil da passede hun os derhjemme. Hvordan er du havnet på efterskole her på SE Det er fordi min mors kusine, Anne Jensen, engang var lærer her. Dengang besøgte vi skolen, og jeg blev meldt ind, mens jeg gik i børnehave. Det havde vi egentlig helt glemt igen, men så kom der pludselig et brev fra skolen, hvor der stod, at jeg var velkommen som elev efter sommerferien, og så var det jo bare at tage en hurtig beslutning. Det lyder jo let nok? Dasha er født i Italien, men bor i USA, går på efterskole i Danmark og har familie i Tyskland og Sverige. Det var det nu ikke. Jeg havde to rigtig gode veninder og en kæreste derhjemme, så det var da lidt svært. Jeg har før gået i skole i Danmark, nemlig i sjette klasse, da vi boede på Als. Der følte jeg mig ret ensom og anderledes. Så det var også med til at gøre beslutningen lidt svær, for jeg var bange for, at det skulle blive det samme her. Gjorde det så det? Nej, jeg er bare rigtig glad for at være her. Jeg føler mig virkelig velkommen ind i alle de forskellige fællesskaber, der er her. Min lillebror skal gå her næste år, og jeg tror, han glæder sig rigtig meget, for han hører jo alt det, jeg fortæller om SE. Har du planer for hvad du skal, når du er færdig her på SE til sommer? Jeg skal hjem og gå på High School, og derefter skal jeg gå på College, indtil jeg er færdig med min uddannelse som øjenlæge. Er du mest amerikaner eller mest dansker? Når jeg bliver 18 år, skal jeg vælge statsborgerskab, og så vælger jeg nok dansk, for så kan jeg altid bo i Danmark, hvis jeg vil. I USA kan jeg godt købe hus, selv om jeg er dansker. [ 3]

4 Projekt 10 Projekt 10 godt i gang [ 4] På Sydvestjyllands Efterskole har vi nytænkt 10. klasse. Det er der kommet et helt anderledes tilbud ud af, og de unge har taget godt imod det. Af Susanne Toft Hansen, lærer Jamen, lærer de noget? Er det overhovedet fagligt? Hvorfor dropper I afgangsprøven? Gider de at engagere sig, når der ikke er nogen prøve til sidst? Spørgsmålene fra forældre (og nogle elever) har været mange. For hvorfor lave tiende årgang om? Er der en mening med det? Svaret er: ja! Der er en mening med det. Og meningen er netop at gøre det endnu mere fordelagtigt og givende at tage 10. årgang. Og indtil videre ser det ud til at lykkes Faktisk er det en ide, der har været flere år undervejs ønsket om at nytænke 10. klasse. Sidste år begyndte det så at blive konkret, idet lærerne brugte deres pædagogiske dage på at få inspiration fra andre skoler og herefter dele tanker og overvejelser med hinanden om, hvordan man kunne lave en god 10. årgang på SE. Det var startskuddet for at gøre forsøget og ændre på strukturerne for 10. årgang fra år Hvem er jeg? Og nu er vi så i gang. Godt i gang! Det første projektforløb er afsluttet og det med stor succes, hvis jeg selv skal sige det. Emnet for de første ti uger var Hvem er jeg? Og Hvad er et menneske? Dette blev belyst på mange forskellige måder alt sammen med det for øje for at blive klogere på sig selv, hinanden og vores historie. Der blev arbejdet på at lave præsentationer, være opmærksom på kropssprog, digte, dramatisere, skrive manuskript osv. Det første afsluttende projekt var nemlig at skrive og opføre en musical, så det var vigtigt at give eleverne nogle kompetencer, der gjorde dem klar til det. Engagerede elever Syv uger henne i forløbet havde vi en mini-projekt-uge, hvor eleverne skulle skrive en lille musical på cirka 15 minutter. Her så vi et godt eksempel på, hvor stor en iver eleverne lagde for dagen. De havde mandag og tirsdag formiddag til rådighed til at forberede deres musical, som skulle fremføres onsdag. Men allerede søndag var eleverne godt i gang med projektet. Samme søndag som der var Efterskolernes dag. Her var mange af eleverne optaget af at vise skolen frem for eventuelle kommende elever, men der gik ikke mange minutter, fra den sidste gæst var ude af døren, og til eleverne var i gang med deres projekt igen. Søndag eftermiddag! Det må da kaldes engagement! Det samme gjorde sig gældende tre uger senere, da den endelige musical skulle skrives, og

5 [ december 2010 ] kravene var større. Hele ugen blev der knoklet, og resultaterne blev da også nogle rigtigt flotte opførelser. Så på spørgsmålet om eleverne gider engagere sig uden eksamen ja, døm selv. [ 5] Danmark og danskerne I det næste projekt-forløb udvider vi horisonten fra at beskæftige os med os selv, til at se på Danmark og danskerne gennem tiden. Vi skal forholde os til, og selv arbejde med forskellige medier bl.a. radioen, avisen, reklamer og tv. Og i det sidste forløb tager vi springet og ser på hele verden gennem ja, hvad andet kunne være relevant end: internettet. World Wide Web. For en ny lærer på 10. årgang kunne det godt ligne en succes. Men hvad ved jeg også om det? Jeg har jo ingen afgangsprøve til sommer at bedømme det på, så jeg bliver nødt til at tro på det, jeg umiddelbart kan se. Og det eleverne selv siger. Og det ser ikke så ringe ud endda! FAKTA Hvad er projekt 10? - Prøvefri 10. årgang - 12 projekttimer om ugen - Dansk, historie, samfundsfag og kristendom koblet samen - Forberedende til videregående uddannelser - Et dannelsesår og fordybelsesår - Tre projektforløb i løbet af skoleåret - Et individuelt projekt som afslutning af skoleåret

6 Projekt 10 [ 6] Projekt 10 - noget der rykker Af Vickie Nørremark, lærer. I Projekt 10 har man også matematik og naturfag. Her bliver eleverne også forberedt på det, de kommer til at møde i fremtiden under deres videre uddannelse. Luksusfælden er et program, der kører på TV3, hvor folk med ondt i økonomien kan melde sig som deltagere og derved få hjælp til at få fod på økonomien igen hvis den er til at redde. Deltagerne har ofte ikke den ringeste ide om, hvad de bruger penge på og at få pengene til at række måneden ud. Nogle har et overforbrug på mange tusind om måneden samt en enorm forbrugsgæld, og de kan ikke altid se, hvor fejlen er, eller hvad det kræver at rette op på deres økonomi. Med tanke herpå vil vi i Projekt 10-matematik forsøge, om vi kan hjælpe vores elever til ikke at gå i luksusfælden. Eleverne skal gennemleve en fiktiv studerendes økonomiske liv og opstille et budget. Træffe valg for at få økonomien til at hænge sammen, lære at spare op og ikke at ende i RKI som dårlig betaler. Vi vil forsøge at give dem en forståelse for deres økonomiske ansvar og ikke bare at lade stå til. Vi indvier eleverne i den økonomiske del af at flytte hjemmefra. Vi håber, de finder ud af, at toiletpapir ikke automatisk kommer væltende ud at væggen, køleskabet fyldes ikke af sig selv, og man er nødt til at arbejde for pengene og for at få dem til at række måneden ud. Vi ser på de almindelige daglige udgifter og indtægter. Hvad får man i SU, rækker det til deres forbrug, eller er de nødt til at tage et studiejob eller nedsætte deres forbrug. Husleje, boligstøtte, el, vand, varme, mad, tøj, tandlæge, medicin, gaver, ferier.. ja alle de udgifter, der hører med til en dagligdag, bliver de bedt om at tage stilling til hvilket liv har de råd til, mens de studerer? Hvad er skat for en størrelse, er det en man holder af eller? Hvordan og hvor kan man beregne sin skat? Hvad er fradrag? Arbejdsmarkedsbidrag? Og hvordan læses en skatteopgørelse? Forløbet strækker sig over hele skoleåret med mere eller mindre glædelige økonomiske overraskelser, og vil køre sideløbende med andre matematiske emner.

7 [ december 2010 ] Hvad synes eleverne? Af Christoffer Klitlund, Line Lyskjær og Line Laursen, Projekt 10-elever På Sydvestjyllands efterskole besluttede lærerne sig for at forbedre tiende årgang. Derfor lavede de Projekt 10. Lærernes mål med Projekt 10 er, at vi skal udvikle vores viden om os selv, få større forståelse for andre, forberede os til en videregående uddannelse og udfordre os på nye områder. Vi startede forløbet med at blive fordelt efter, hvordan vi selv følte, vi lå i forhold til fx at fremlægge foran andre. Dernæst øvede vi fremlæggelsesmetoder, og udøvede dem i praksis. Det var en god forberedelse til fremlæggelse fremover, hvor vi blev udrustet med metoder, vi kan bruge, ikke kun skolemæssigt, men også i hverdagen. I det første forløb indgik også musical light, som var en forberedelse til vores afsluttende projekt; en stor musical. I musical light kunne man selv vælge sin egen rolle i musicalforløbet, om man ville skrive manuskript, spille skuespil, lave noget kreativt eller en helt fjerde ting. Efter musical light havde alle fået en idé om, hvad de var gode til, og det blev udnyttet til den store musical, det afsluttende projekt. Vi havde en uge til selv at lave vores helt egen musical, der skulle vare tredive minutter, i musicalen skulle der blandt andet indgå mindst to selvskrevne sange - og resultatet blev fire super flotte og meget forskellige optrædener. Der har også været nogle skriftlige afleveringer bl.a. et læserbrev om kulturforskelle og en stil, hvor vi skulle udfordre læsernes sanser. Vi får ikke karakterer for vores afleveringer eller noget af det, vi laver i projekt 10, men vi får en meget udførlig og personlig evaluering, både skriftlig og mundtlig, der gør, at vi får meget mere end bare et tal. Alle bliver udfordret I matematiktimerne kan vi inddele os på forskellige niveauer. Det er en rigtig god måde at få alle med i undervisningen. Der er ingen, der kan sidde og gemme sig bagerst i klassen, alle bliver udfordret. I et andet forløb kunne vi vælge emne efter egen interesse, om vi ville have fysik, astronomi eller rentematematik i en periode på ti timer det gjorde undervisningen mere aktiv, da alle elever var indstillet på, at det var efter eget ønske, de var på det valgte fag. Vi har valgt Projekt 10 for at prøve noget anderledes, udvikle os personligt og for at forberede os til en videregående uddannelse og vi er meget tilfredse med udbyttet af undervisningen. Før vi begyndte på Projekt 10, havde vi alle været ret skeptiske. Ny undervisningsform. Ingen ekamen. Ikke noget pensum. Men det er derved, at vi er frie til selv at vælge de projekter, vi går ind i. Vi kan mærke, at vi har rykket os på rigtig mange måder, også på andre måder end fagligt fx har vi rykket os meget med hensyn til at fremlægge et produkt foran andre, en ting man helt sikkert skal bruge i sit liv fremover. For os er Projekt 10 en rigtig god mulighed for at udforske og udfordre sig selv på en helt ny og spændende måde. [ 7]

8 Krealinjen [ 8] Mødet med en kunstner Krealinjen tog på liniedag til Fyn, hvor de besøgte Solveig Refslund; en inspirerende kunstner. Af Tove Mortensen, lærer ind i hinanden. Solveig Refslund gav Krealinien en levende indføring i sin kunst og inspirerede til kunstneriske udfoldelser. Til linjedagen i september skulle der ske noget nyt i forhold til tidligere år. Dette år gik turen derfor østpå, nærmere bestemt til Helnæs syd for Assens. Her skulle vi mødes med Solveig Refslund. Alene turen fra Assens og ned til Helnæs var utrolig smuk. Septembers himmel var særlig blå den dag, så da vi kørte over dæmningen til Helnæs, måtte vi simpelthen vække eleverne af deres skønhedssøvn: De skulle bare se, hvor smuk Danmark også kan være. Solveig Refslund er billedkunstner. I mange år har hun arbejdet med stof og kreeret utrolig flotte billeder af mange små stykker stof sat sammen på nye måder. Solveig har især interesseret sig for at lave ansigter. Når man ser hendes billeder på afstand, kan man fristes til at tro, at det er et maleri; men kommer man så tæt på, afslører det sig at være bittesmå stykker stof og tyl, der er applikeret Overraskende eksperimenter Da vi ankom til hendes galleri og værksted, viste hun os først ind i nogle rum, hvor hun viste os en ny side af sig selv. Hun havde eksperimenteret med at lave papir af forskellige materialer. Disse papirer var sat sammen til nye kunstværker. Bl.a. havde hun en temmelig stor sten stående. Den lignede nærmest en runesten. Det viste sig at være en flamingo-sten beklædt med egenproduceret papir, som var så livagtig, at vi blev overraskede, da hun lige satte stenen op på bordet! Derefter kom vi ind i værkstedet. Det emmede af kreativitet. Mange forskellige typer af billeder på væggene og nogle langborde, som indikerer, at Solveig ofte har kursister, som forsøger at lære hende kunsten efter. Hun har indrettet sit lille landsted sådan, at man som kursist kan bo og spise der. I værkstedet gav Solveig nogle eksempler på, hvordan hun lavede sine

9 [ december 2010 ] stoffer, som så senere blev brugt i de store billeder. Hun viste os, hvordan hun kunne dekorere et stykke stof på mange forskellige måder. F.eks. brugte hun gamle, udslidte maleruller. Når hun kørte dem hen over stoffet, kom farven på i klatter. Hun lavede farvetryk med diverse affaldsmateriale, f.eks det gummi man kan lægge under løse guldtæpper osv. Hvis hun så syntes, at der blev lidt for meget farve, så krøllede hun stoffet samme og gned lidt i det, og så fik stoffet igen et nyt udtryk. Det gælder bare om at gå i gang Det, vi lærte ved at se Solveig arbejde, var, at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert. Det er bare at gå i gang og prøve sig frem. Hvis man får lavet noget, man ikke er helt tilfreds med, prøver man bare igen. Da vi fortsatte over i anden del af hendes galleri, så vi nogle billeder, som hun havde malet for det kan hun nemlig også. Og netop der fortalte hun om et bestemt billede, at det i begyndelsen havde et helt andet motiv. Men hun kunne ikke rigtig komme videre med det, og måtte derfor male videre og henover. Men alligevel vidste hun, at det første lag lå inde under, og det var tydeligt, at der lå noget af Solveigs sjæl inde under. Solveig Refslund har skrevet forskellige bøger, og hun afholder kurser i sit hjem i Helnæs. Hun har en hjemmeside: hvor man kan se flere af hendes produktioner. Men mange af dem er solgt. Blandt andet hænger der noget både på Rinkenæs Efterskole og Frøstruphave Efterskole. Senere på skoleåret skal vi arbejde med ikoner, hvor vi skal prøve nogle af Solveigs teknikker af og det glæder vi os til. Solveig Refslund billeder er blevet til som en blanding af stofcollage, stoftryk og applikationer. [ 9]

10 Internationalt [ 10] Besøg fra England Der kom gang i det engelske, da vi på Sydvestjyllands Efterskole i begyndelsen af november fik besøg af unge i alderen år fra England. Af Jacob Lillelund og Maria Møller, elever Det var venner af Maibritt, der gik på SE for nogle år siden, der kom og besøgte os en fredag eftermiddag. Maibritt har været aupair i England og har kontakt til en menighed derovre. Det var unge derfra, der skulle fortælle os lidt om henholdsvis livet som studerende og ung i England og om deres menighed. Vi havde i vores klasse besøg af en af drengene og tre af pigerne. De var lidt generte til at starte med, men det var ret hyggeligt at snakke med dem, når man lige fik brudt isen. Det, vi nok bed mest mærke i, var, da de fortalte, hvor dyrt det er at uddanne sig i England, og at prisen for ens studium afhænger af forældrenes indkomst. Man kan tage såkaldte studielån, der minder lidt om de danske. Staten låner en penge, så man kan klare lidt af betalingen selv. Resten må man tjene selv eller låne hos forældre. Når man så har færdiggjort sit studie, kan man skylde op til kr. Fælles interesser Der blev også talt en del om fritid, som ikke overraskende minder ret meget om vores i Danmark. De har dog ikke håndbold, men i stedet meget amerikansk fodbold. Drengene bruger, ligesom danske drenge, meget tid foran computeren. Der blev diskuteret Call of Duty for alle pengene, da SE-drenge og englændere opdagede denne fælles interesse. Også musik var noget, både værter og gæster kunne forholde sig til. Der var et par guitarentusiaster og en pianist-spire. De var alle begejstrede for lovsang, hvilket de demonstrerede, da de spillede Beautiful One for os alle sammen. Det var et charmerende syn, da den yngste dreng gav den gas på en westernguitar, mens resten sang med anden-stemmer på og det hele. I fællestimen fortalte de alle om deres menighed. Udfordrende besøg Vi synes, det var fedt at få udenlandsk besøg. Det var godt rent fagligt, for det var lidt udfordrende at skulle snakke uforberedt engelsk. Man skulle lige komme over frygten for at sige noget forkert eller udtale noget galt, men så var det egentlig meget sjovt at høre om deres hverdag i forhold til vores. De var meget åbne og ville gerne snakke med os, og de gjorde deres bedste for at forstå os, selvom man nogle gange kunne kløjes lidt i det engelske. Man bliver lige sat lidt ud af sin komfortable zone, men man skal bare lige vænne sig til det, så er engelsk jo et dejligt sprog.

11 [ december 2010 ] Hvad venter vi på Af Ingrid Jakobsen, lærer Kære Kristi venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn. Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart. Jakobs brev kapitel 5 vers 7-8 efter Bibelen på hverdagsdansk Vent tålmodigt på Herrens komme. Ordene ringer i mit hjerte, mens jeg endnu engang undrer mig over, hvor tidligt butikkerne er julepyntede og tilbudskatalogerne vælter uhæmmet ind ad døren. Det er som om, der er noget, der ikke helt stemmer. Tålmodighed. Hvor er det svært. I hvert fald for mig. Men jeg øver mig. Øver mig, fordi jeg tror tålmodighed er en mangelvare, som jeg og mange andre danskere trænger til at tilegne os. Og der er nok af hverdagssituationer at øve sig i: køen i supermarkedet, på telefonlinjen, foran computeren eller på motorvejen. Det letteste i verden er at lade min utålmodighed koge op, skubbe og møve, skælde og smælde. Men hvorfor har jeg egentlig så travlt? Hvis jeg virkelig for alvor tror, at jeg har en hel evighed foran mig sammen med Herren Jesus, så har jeg vel råd til at vente et par minutter på mine medmennesker! Vent. Jamen, det er kedeligt!, hører jeg nogen råbe. Nej, det behøver det absolut ikke være. Gud har aldrig sagt, at vi skal vente passivt på Jesu genkomst og den nye jord. Tvært imod. Han vil, at vi med løftet hoved og et fast håb til ham skal arbejde på at fremskynde den dag, vi venter på og længes efter. Den dag, hvor vi skal se Jesus ansigt til ansigt. Der er noget, han har lagt over til os at gøre. Hver eneste af os har fået noget givet af Gud, som han vil, vi skal bruge til gavn for andre mennesker og til at udbrede evangeliet om Guds rige. Som en klog landmand skal vi pløje og så, vande og bekæmpe ukrudt. Og så skal vi vente. Vente på at alt det gode spirer og gror, i tillid til, at lige som Gud lader kornet gro på marken, vil han også lade sit rige vokse og nå til modenhed. Og selv om jeg er en utålmodig sjæl, der har svært ved at vente, så er jeg glad for, at Gud er tålmodig: Opfyldelsen af Guds plan er ikke blevet forsinket, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse. Herrens dag kommer! 2.Peters brev kapitel 3,vers 9-10a. Bibelen på hverdagsdansk Glædelig Advent Advent [ 11]

12 Boldlinjen [ 12] Af Jesper Sønderbæk og Lena Vejen Knudsen, elever Boldlinjen sejrer ] På SE er der i år startet en ny linje, som hedder Boldlinjen. Den har vi snart haft i et halvt år, og det har givet os lige så mange sjove som seriøse oplevelser. Vi valgte begge boldlinjen, fordi vi der havde mulighed for at gå mere op i den sport, som vi hver især interesserer os for, og vi kan mærke, at vi ikke er de eneste, der har det på den måde. Folk giver sig 100%, og det gør bare, at det er meget sjovere at spille sammen. Nogen tænker, at de to samme sportsgrene i et helt år nemt kan blive for meget, men vi mener personligt, at man bare ikke kan få for meget volley og fodbold! Vi brænder virkelig for spillet, men det har også meget at gøre med, at vores trænere er så gode til at finde på noget nyt og forskelligt at lave hver gang. Og det er vigtigt! For selv om man ikke går lige meget op i begge sportsgrene, så bliver det derfor alligevel sjovt at træne. Træningen starter ofte med en fælles opvarmning, og derefter bliver vi for det meste opdelt i en drenge- og pigegruppe, for så spiller man med nogen som cirka er på ens eget niveau. Resten af timen har vores trænere, Ole og Frederik, så lavet et godt program for os, som består af en masse forskellige øvelser og lidt kamp til sidst. Højere niveau Træningen virker! For man kan sagtens mærke, at niveauet bliver højere og højere. Vi har deltaget i forskellige stævner som Vojens cup og KFUM volleystævne, hvor vi har hevet utallige sejre hjem, og det giver en fed stemning, som gør at folk har lyst til at træne. Og det er godt, for der venter en masse stævner fremover, som vi selvfølgelig glæder os meget til. Det skal dog også lige siges, at det selvfølgelig ikke kun er folk fra boldlinjen, som er med til stævnerne, men også elever fra valgfagene volley og fodbold. Samarbejde med EFB Udover træningen to gange om ugen har vi også nogle gange det,

13 [ december 2010 ] vi kalder linjedag. Det vil sige en hel dag med boldlinje. Sidst vi havde linjedag, var vi i Esbjerg, fordi vi i år har et samarbejde med Esbjerg Forenede Boldklubber - EFB -, der fik vi lov til at træne fodbold med deres talenttrænere. Og bagefter fik vi også lov til at se superligaspillerne træne, hvilket var en kold, men spændende oplevelse. Jesper Sønderbæk Jeg hedder Jesper Sønderbæk, og jeg synes, at boldlinjen er det bedste på SE lige bortset fra fællesskabet. Jeg kan få lov til at dyrke de sportsgrene, som jeg synes allerbedst om, selv om det nok fra min side er volley, der er mest tiltalende. Pga. slidgigt i mine knæ kan jeg ikke holde til at dyrke så meget sport, som jeg gerne vil, men heldigvis har jeg fået lov til at spille volley, selv om jeg godt kan savne fodbold. Men så når de andre træner fodbold, har jeg fået lov til at arbejde lige så hårdt nede i fitness, og det er bar herligt! Lena Vejen Knudsen Jeg hedder Lena Vejen Knudsen og er super glad for boldlinjen, fordi jeg godt kan lide at spille fodbold, og jeg går meget op i det, så det var vildt lækkert, at der i år blev lavet en linje, hvor jeg kunne få lov til at fordybe mig endnu mere i sporten. Men det har også været lidt af en udfordring, for jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle vælge denne linje, fordi jeg, i modsætning til Jesper Sønderbæk, ikke er særlig god til volley, og det interesserer mig ikke særlig meget. Men alle har noget, de enten er gode eller dårlige til, og jeg synes, det har været sjovt og spændende at lære en ny sportsgren at kende. Det er dejligt, at man ikke behøves at være god for at være med, så længe man bare har lyst til at gå op i det. Men alt i alt, er man til fodbold eller volleyball, så er boldlinjen perfekt [ 13]

14 Avisuge [ 14] Hands on avisen Af Inge Vigsø Østerby, lærer Når man går i niende klasse, har man fuldstændig styr på, hvad der er sket i naboklassen i den forgange time. Facebook giver det store forkromede overblik både over at Mette har sin tredje fysiktime i streg og bare ikke oooorker mere fysik eller at Mads ligger syg i dag, har set sin anden film og nu bare stener for vildt, fordi det er så sygt at ligge syg! På SE er vi storforbrugere af medier, og med computeren har eleverne adgang til enorme mængder af underholdning og viden. For eleven i niende klasse er den store udfordring nu at anvende computeren som et redskab og ikke kun et middel til underholdning. Skriv til avisen I uge 44 deltog SEs tre niendeklasser i den landsdækkende mediekonkurrence: Skriv til Avisen. Selve ugen var lagt helt i elevernes hænder, men i ugerne op til var der travlhed for at få klædt eleverne bedst muligt på til opgaven. De rigtige aviser, der som et led i konkurrencen væltede ind på skolens torv, blev brugt i undervisningen til arbejdet med at undersøge, hvordan sådan en avis egentlig er skruet sammen, både hvad angår layout, målgruppe, politisk holdning, forskellige typer af artikler osv. Hands-on experience Det blev en hel uges intensiv arbejde med avis, og om fredagen lå endelig fire A3-sider klar til afsendelse. Denne proces er en øjenåbner for, hvilket kæmpe apparat der ligger bag vores daglige dosis JydskeVestkysten, Jyllands-Posten eller hvad vi nu har liggende i postkassen: At medieverdenen er et kæmpe apparat, som kværner løs med eller uden min aktive deltagen, men altid med mig som målgruppe. Det er vigtigt at bevidstgøre eleverne om den medieverden, de uundgåeligt er en del af. Både som lærere og forældre har vi en opgave i at hjælpe unge med at blive bevidste mediebrugere. Avisugen tilbyder hands on experience. Fx når man erfarer, at vejen fra en ide,

15 [ december 2010 ] som lød godt i mit hoved, til en færdig artikel kan være lang og kringlet. Hvad vil jeg egentlig gerne skrive om? Hvilken vinkel skal jeg have på emnet? Hvem ved noget om emnet hvor finder jeg mine kilder? Kender jeg nogen, der kender nogen? Hvilke spørgsmål skal jeg stille? Hvordan skal jeg formulere mig, så jeg får den vinkel frem, jeg ønsker? Selvstændighed Inden startskuddet lød, var en række roller blevet fordelt. Chefredaktør, redaktionssekretærer, layoutere, korrekturlæsere og naturligvis journalister mødes hver morgen i uge 44 til redaktionsmøde. Læreren bliver en konsulent, som kan anvendes efter behov. Dermed bliver klassen en selvstændig enhed, hvor selvjustits og en fælles ansvarsfølelse bliver redskaber til at opnå det bedst mulige resultat. Computeren i avisugen Computeren er god til at hjælpe med at opsøge og formidle kontakt til kilder, og med skærmen foran sig kan det være fristende at opsøge al sin viden online. En erfaring er dog, at det først er igennem samtalen, at nuancerne dukker op. De spørgsmål, du stiller i en mail, er forholdsvis ufleksible, hvorimod et møde ansigt til ansigt vil gøre dig, journalisten, i stand til at få sanserne aktiveret og få svar på spørgsmål, du måske ikke anede, du burde stille. Men når det er sagt, er computeren et fantastisk redskab, også når det gælder avisugen. Som alle store aviser i dag lavede alle niendeklasserne udover den trykte avis også web-udgaver. Hvad står tilbage? På spørgsmålet om, hvad han synes om arbejdsformen med elevstyret undervisning, svarer Jacob Lillelund: Det var fedt, og man danner et bedre socialt bånd, når man selv skal få det op at køre. Ingen kunne klare opgaven selv, så man skulle have tillid til, at hvis man gav en opgave til en, ville vedkommende løse den. Når læreren slipper tøjlerne, hvordan er det så at være underlagt et udnævnt elevledelsesteam? Til dette svarer Lea Fyhn: Det var lidt anderledes at ens skolekammerater skulle bestemme over en, men jeg synes, de gjorde det godt, og det var ikke ubehageligt. Og hvordan var det så, at være en af dem, der fik overdraget tøjlerne? Mathilde Sørensen: Jeg synes, jeg har lært meget. Både det at tage ansvar på en god måde, hjælpe folk, og få dem til at lave noget på bedste vis og at arbejde sammen. Det er en tilfredsstillelse for alle parter, at se et færdigt produkt, som man er stolt af. For underviseren er det en læring at se, at eleverne godt kan selv! Og forhåbentlig kan avisugens lille kig ind i medieverdenen være med til at øge bevidstheden om, hvilken rolle medierne spiller i en teenagers hverdag. [ 15]

16 Kronik Liv i dialogen [ 16] Det er ikke lige meget, hvordan vi ser på mennesket. Det kommer blandt andet til udtryk i den dialog, vi har med hinanden. Torben Linden skriver om dialogen i undervisningen og i livet. Af Torben Linden, lærer I denne artikel vil jeg prøve at anskueliggøre, hvordan synet på samtale eller dialog kan hænge tæt sammen med synet på mennesket. Dette særlige menneskesyn finder jeg hos Olga Dysthe, en norsk forsker med doktorgrad i anvendt sprogvidenskab. I Det flerstemmige klasserum (Dysthe 1997) giver hun en forklaring på det teoretiske ophav, til sin tale om dialogen i undervisningen. Dysthe henter inspirationen fra den russiske sprogfilosof Mikhail Bakhtin ( ). Her vil jeg kort gengive, hvordan jeg læser Dysthes udlægning af Bakhtin. (Dysthe 1997: 64-76) Dialogen opfattes som to forskellige ting. På den ene side: den traditionelle opfattelse af dialog som en samtale mellem to parter, ansigt til ansigt. På den anden side: den langt bredere opfattelse af dialog, eksempelvis i undervisning, som interaktion lærer og elev imellem, elev og elev imellem, mellem elev og stoffet, mellem læreren og stoffet, mellem elevens skriftlige udtryk og stoffet, mellem lærerens skriftlige udtryk og elevens ditto. Dialog er altså langt bredere end ren ansigt til ansigt samtale. Tilværelsen er dialogisk Endvidere opfatter Bakhtin selve tilværelsen som dialogisk. Det at leve betyder at leve i dialog med andre. Og vægten lægges over på de andre mennesker, som mennesket lever i dialog med. At være betyder at være for den anden, og gennem den anden, for sig selv. (Ibid.: 66) Det enkelte menneske defineres altså først og fremmest gennem de forhold, som det enkelte menneske har til andre. Det betyder, at dialogen er et grundlæggende vilkår ved det at være menneske, dialog som eksistens. Samtidig er dialogen et mål for mennesket, som det kan søge at realisere i mødet med andre mennesker. Dialogen er en mulighed eller et mål. Tillid og respekt En forudsætning for at kunne indgå i ægte dialog er, at der er tillid og respekt mellem dialogpartnerne, og dette har selvsagt stor indflydelse i klasserummet og i lærerens møde med eleven. Bakhtins opfattelse af dialogen kan formuleres som et socialkonstruktivistisk syn på læring og på mennesket som sådan. Meningen eller forståelsen opstår i mødet mellem mennesker, i dialogen. Forståelse kræver altid en

17 [ december 2010 ] Torben Linden omsætter Bakhtin og Løgstrup til den daglige dialog. Kronik eller anden form for respons, gensvar, dialogisk udveksling. (Ibid.: 69). Bakhtin opererer med to begreber for at beskrive den ægte dialogs karakter. Dels polyfoni, der dækker over, at der er mange stemmer i dialogen samtidigt. Dels heteroglossia, der dækker over, at stemmerne er forskellige i udtryk, social og familiær baggrund mv. Det er disse to begreber, som Dysthe samler i begrebet flerstemmighed. Hos Dysthe findes altså et syn på dialogen, som hænger sammen med synet på mennesket og den måde, man anskuer læring på. Løgstrup flytter fokus Hos den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup( ), findes der også nogle tanker om det at være menneske og det at være i dialog, som kan inddrages på dette punkt. Løgstrup beskriver, med udgangspunkt i en samtidskritik af det kapitalistiske samfund og markedsøkonomien, et alternativ til den individualistisk orienterede kultur. Han beskriver, hvordan menneskets værdi afgøres af dets produktion eller præstation i den nævnte kultur. Men for Løgstrup er det, der virkelig har betydning og er værdifuldt, at man er selvforglemmende optaget af den andens ve og vel, opslugt af, hvad situationen appellerer til en om at gøre. (Pahuus 2001: 99) Altså i stedet for den individualistiske kultur, foreslår Løgstrup en kultur, der er optaget af andre mennesker, at flytte fokus fra en selv over på andre. Løgstrup opererer med et begreb, som han kalder suveræne livsytringer. Det er gennem udlevelsen af disse, at vi som mennesker har mulighed for at leve, ikke kun som selvstændige individer, men også i gensidig afhængighed af hinanden, og med hans ord være selvforglemmende optaget af den andens ve og vel. Der er først, når vi er udleveret til hinanden, eller udleverer os selv til andre, at den sande livsudfoldelse kan finde sted. De suveræne livsytringer er åbenhed, tillid, oprigtighed, medfølelse og barmhjertighed. Løgstrup siger om livsytringerne, at de avler nye muligheder, for den anden og for en selv. De holder liv i tilværelsens karakter af mulighed. (Ibid.: 100) Store ord om livet og dialogen Selv om det er store ord, så ser jeg en klar parallel mellem de tanker, som Løgstrup gør sig om livet, og de tanker Dysthe gør om dialogen i undervisningen, og mine egne tanker om at leve som et kristent menneske på en skole som vores. En rød tråd fra teori til praksis. Kilder: Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum. Århus. Forlaget Klim. Pahuus, Mogens (2001) K.E. Løgstrup. Det levende menneske frem for det moralske princip. In: Niels Reinsholm og Hans Skadkær Pedersen. Red. Pædagogiske grundfortællinger Århus. Kvan [ 17]

18 Nyansatte [ 18] Af Sten Mortensen, redaktør Nye lærere har fundet deres plads i sofagruppen på lærerværelset. Rundt om sofabordet sidder Preben Najbjerg, Anders Østerby, Inge Østerby, Frederik Lind og Simon Krüger. Preben er voluntør og tidligere SE-elev, og for ham har det, lige siden han var elev, været et ønske at vende tilbage på skolen, og han definerer sin rolle som voluntør på sin egen måde. - Jeg er ansat som elev med nøgler, siger han med et lunt smil, velvidende at det nok ikke dækker opgaven helt. Overfor ham sidder Simon Krüger som også er tidligere elev, og han samstemmer med Preben i, at det dejligt at være tilbage igen, og man mærker hans begejstring over, at han nu har fået lov til at stå på den anden side af katederet. - Det er dejligt at kunne få lov til at give noget tilbage og arbejde for at fremme et sted, der har givet mig selv så meget siger Krüger, og slår begejstret ud med armen. De tre øvrige lærere rundt om bordet, Anders, Inge og Frederik, har alle en solid erfaring som efterskolelærere med sig i rygsækken. De har tidligere været kolleger sammen på Djurslands Efterskole, (i øvrigt sammen med Bente og Leif Kruse). Frederik har i mellemtiden været en smut på Zanzibar et års tid, udsendt af Danmission, men nu mødes de alle igen som kolleger på Sydvestjyllands Efterskole. De har alle brugt tiden til at mærke efter, hvilken atmosfære der er på dette nye sted, for alle skoler er forskellige. De sætter deres spor på skolen, men de er jo ikke kommet for at gøre skolen til en anden. Så hvordan er egentlig atmosfæren på SE, er der noget der har overrasket jer? - Jeg er overrasket over, så gode ele- verne er til at gøre rent. De er meget pligtopfyldende, siger Frederik. Og selvom det udløser et lille latterudbrud rundt om sofabordet, så ligner han en, der mener det. - Og så kan jeg i øvrigt godt lide den humoristiske tone, der er på lærerværelset, fortsætter han. Det gør at man mange dage har lyst til at blive lidt længere, selvom man har fået fri. Og så er der en dejlig nærhed på skolen... når han at få sagt, inden han bliver afbrudt af Inge. - Nu skal du jo ikke sige det hele. Det der med nærhed, det vil jeg også sige, for det virkelig fantastisk ved dette sted, at vi er så nær på hinanden, siger hun og fortsætter ivrigt. Lærerværelset ligger lige midt i skolens hjerte, og eleverne benytter sig jævnligt af at komme herind til en lille hyggesnak. Klasseværelser, musiklokaler og hal ligger nær ved, og vi har altid en god fornemmelse af, hvad der sker på skolen. Kan det ikke være lidt svært at skabe den nærhed, når der er så mange som 132 elever på skolen?

19 [ december 2010 ] Jo, men derfor er det så dejligt, at vi er så tæt på hver vores kontaktgruppe. Som lærer kan jeg ikke altid have øje for alle eleverne, men jeg kan altid have mine egne otte kontaktelever i tankerne, siger hun og smiler, så man forstår, at netop hendes kontaktelever er skolens sødeste. Ved siden af Inge sidder Anders, som hun er gift med. Han rammer sin oplevelse af at være kommet til dette sted ind i ét ord: Engagement! Her er en elevflok, der er virkelig engageret og glad for at være her. Engageret i at skabe gode fællesskaber, engageret i at få ting op at stå i weekenderne, i den almindelige undervisning. Jeg er vildt imponeret over Projekt 10 og det engagement, eleverne viser der. Anders er ved at være snakket varm, og man mærker at engagementet smitter. Ligesom Frederik fremhæver Anders også medarbejderfællesskabet. Der er lidt familie over det. Alle medarbejdere har deres roller og styrker, siger han. Anders egen rolle er ny for ham. Han er viceforstander, og det indebærer, at han engang imellem er stedfortræder for Leif og er sparringspartner med ham, og det indebærer også, at Anders har fået nogle administrative opgaver, og at han arbejder med skemalægning og er ansvarlig for skolens IT. - Det er en rigtig spændende og god udfordring for mig, og så er jeg særlig glad for at stillingen kunne skrues sådan sammen, at jeg fik mulighed for at holde fast i musikundervisningen, siger han. Man mærker hurtigt, at Anders har en efterskolebacille i blodet. Det fornægter sig ikke, at han er født ind i efterskolen og opvokset som forstanderbarn på Skrødstrup Efterskole. Snakken går hyggeligt, og mens vi snakker om det særlige ved SE, viser det sig, at vi sidder lige midt i det. Noget af det særlige ved SE er... sofagruppen på lærerværelset. Her er hygge, humor og hurtige replikker. Lærerne nyder fællesskabet her, og det gør også lærerværelset til et trygt sted for elever. [ 19]

20 Lovsang Mere end bare musik [ 20] Musik fylder rigtig meget på Sydvestjyllands Efterskole på rigtig mange måder. Særligt lovsang. Det bliver der gået op i med liv og sjæl. Der er mange talentfulde musikere på SE. Mange bakker op om at lave en fed lovsangsaften. Af Carina Søndergård, Morten Dahl og Lean Knudsen, elever Lovsang er en stor del af Sydvestjyllands Efterskole. Der er mange elever, der frivilligt vælger deres fritid fra, for at øve op til en planlagt lovsangsaften. Lovsangsaftenerne er elevstyrede, og eleverne finder selv sammen og vælger efter eget valg sangene til lovsangsaftenen. De rydder som regel vores foredragssal for stole og placerer kun enkelte stole i siden, så man kan få den bedste lovsangsoplevelse. Nogle kan lide at lovprise Gud ved at stå op med løftede hænder, mens andre foretrækker at sidde ned og nyde sangene og lovprise på den måde. Der skal være plads til alle, og alle skal kunne lovprise på den måde, som behager dem bedst. For vi er forskellige, for sådan er vi skabt. I løbet af aftenen bliver der spillet en håndfuld sange, som bliver vist på storskærmen, så alle kan synge med lige meget om man kan synge eller ej, for det handler om lovprisning til vor Gud. Ind imellem sangene bliver der engang imellem sagt nogle få ord, tilknyttet sangene, eller måske et godt bibelvers. Og på et tidspunkt i lovsangsaftenen holdes en andagt, der holdes af både elever og lærere. Der vil også være mulighed for vidnesbyrd og forbøn, hvor man kan dele noget, man har oplevet med alle de andre, eller man kan gå til forbøn, hvis man har noget, der skal bedes for. Hele lovsangsaftenen er egentlig bare en aften, der er fokuseret på Gud, og man får et nyt pust til hverdagen med en styrket tro. Skriver sange selv En ting er at spille et musikstykke, man har hørt. En anden ting er selv at skrive en sang helt fra bunden, da man både skal lave sangtekst, musik og melodi. Her på det sidste har nogle af os fokuseret meget på sangskrivning, Bl.a. i forbindelse med musiklinje, og i projekt 10. hvor vi skulle prøve at udtrykke os gennem musik. Så der blev fokuseret meget på kristne sange, og eleverne begyndte selv at skrive sange. Men vi fik for alvor gang i den kristne sangskrivning, da Event nærmede sig. Event er en weekend, hvor rigtig mange unge kristne mødes. De arrangerede i år en konkurrence, der hed Zoom; en bandkonkurrence, der skulle få kristne sangskrivere i gang med at få skrevet noget fedt kristent musik. Vores musiklærere ville gerne have,

21 [ december 2010 ] Lovsang vi skulle med i den konkurrence, så de prøvede at give os modet til at skrive sange. Men det var som om, der ikke var nogen, der fik skrevet noget. Men de blev ved med at presse, og det endte med at vi havde to bands, der kom med til Zoom. Vi havde halvanden linjedag torsdag og fredag, hvor Zoom-konkurrencen blev afholdt fredag, hvor de af os, der har musiklinje, kunne øve vores to numre. Det var lidt stresset, men vi kunne stille op med to rigtig fede numre. To bands med i Zoom Det ene band fra SE bestod af Maria Møller, Jacob Lillelund, Leon Danielsen og Lean Knudsen. De spillede en sang, som Maria selv havde skrevet og komponeret musik til. Sangen hedder: Marked forever. Det andet band fra SE var os, som bestod af Carina Søndergård, Morten Dahl Nielsen, Lean Knudsen og Alexander Vinkel Nielsen. Vi spillede en sang, som Carina og Morten havde skrevet som hedder A good day. Der var fire bands med, og ud af dem var vi så heldige, at det ene band fra SE vandt med sangen A good day. Præmien var at komme til Århus og få indspillet sangen i DUBB Studio, ejet af en tidligere SE-elev Thomas H. Friis, der er guitarist i bandet Light up Lion. Sangen handler om, at alt det gode, der sker omkring os, er givet af Gud. Altså at Gud giver os A good Day. Lovsang er for alle, og er en meget oplevelsesrig ting, som kan komme af en lille sang, der bliver til et styrket Gudsforhold. Gud er stor, og lad os derfor prise hans navn gennem musik! Halleluja, and AMEN! Lovsyng Herren til citer, og klingende spil, til trompeter og hornets klang, bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! Salmernes bog 98, 6-7 [ 21]

22 Fra bestyrelsen Bestyrelsesarbejdet - et teaterstykke Af Margit Kruse Madsen og Susanne Brødsgaard Thomsen, bestyrelsesmedlemmer [ 22] Den gode bestyrelse er som et teaterstykke. Vi diskuterer, øver og skændes bagved tæppet. Men når tæppet går op, står vi sammen. Det gode samarbejde i en bestyrelse trives og vokser ved: - tillidsfuldt klima - tro på hinandens gode intensioner - at bakke hinanden op - at vi kan grine sammen - at vi kan debattere heftigt på en ordentlig måde (gå efter bolden ikke manden) Den gode bestyrelse Hvordan arbejder den gode bestyrelse? - Fokus på skolens interesser - Spiller sammen som et team - Velforberedte bestyrelsesmedlemmer tilfører værdi (uforberedte bestyrelsesmedlemmer er spild) - Respekt om individuelle menin- ger og holdninger. Dette var nogle af de gode og tankevækkende input, vi fik på et fantastisk bestyrelseskursus, som undertegnede deltog i arrangeret af efterskoleforeningen. Vi er begge nye i bestyrelsen, og brænder for bestyrelsesarbejdet. Det er et spændende arbejde, som vi bestemt føler os bedre rustet til efter dette kursus. Det gode samarbejde Vi er enige om, at den fornemste opgave, vi har i bestyrelsen, er at bakke op om forstanderen. Citat fra en forstander: - Pas godt på jeres forstander, så har I ham i mange år. - Selv den bedste struktur kan ikke få folk til at samarbejde, hvis de dybest set ikke vil hinanden. - Selv den mest håbløse struktur kan ikke afholde folk, der vil hinanden, i at få det til at fungere.

23 [ december 2010 ] [ Kolofon ] SE i byggetanker Sydvestjyllands Efterskole går i planer om et større byggeri. Det handler først og fremmest om en elevfløj, der skal erstatte den midlertidigt opsatte pavillon. For det andet har SE planlagt at bygge en musiksal, der skal rumme mindre koncerter og arrangementer. På musiksalens faste scene får musik og teaterelever mulighed for at boltre sig, og eleverne fra Projekt 10 får gode faciliteter i undervisningen. Det er samtidigt en investering i fremtiden, hvor SE kan tilbyde nogle fantastiske rammer for de kommende elever. Byggeriet forventes færdigt i løbet af sommeren 2011 med forbehold for at de nødvendige tilladelser kan indhentes. De to projekter er netop sendt i udbud til håndværkere. Samtidig investeres i skolens opvarmningsmuligheder ved at etablere et større jordvarmeanlæg, der forventes færdigt omkring årsskiftet 10/11. Du kan læse mere om projekterne på skolens hjemmeside [ Kolofon ] Skolebladet for Sydvestjyllands Efterskole Redaktør: Sten Mortensen Oplag: 1750 stk. DTP: Sten Mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg [ 23] Øverst: Ny musiksal. Nederst: Tilbygning til elevfløj. Projekteret af Arkitektfirmaet Mortensen Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej Bramming Tlf.: Fax: se@sydvestjyllandsefterskole.dk

24 18. december - 2. januar Juleferie januar Musical Forestillinger: 28. januar kl januar kl januar kl Alle er velkommen! 5. februar Forældresamtaler februar Vinterferie februar Projektopgave 9. klasserne arbejder i denne uge med projektopgaven. Projekt 10 afslutter deres andet hovedforløb. 26. februar Højskoledag KFUM og K afholder højskoledag på skolen 12. april Generalforsamling Skolekredsen afholder generalforsamling april Udlandstur Hele skolen rejser til London 26. maj Gallakoncert Alle er velkommen! 2. juni Elevstævne [ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside - ]