Politisk program. Vedtaget på Konservativ Ungdoms landsråd 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk program. Vedtaget på Konservativ Ungdoms landsråd 2014"

Transkript

1 Politisk program Vedtaget på Konservativ Ungdoms landsråd 2014

2 Grundholdning Konservatismen tager sit udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og dennes ret til forskellighed. Konservativ Ungdom betragter retten til at tale, tro, forsamles, mene og eje, hvad man vil som både naturgivne og ukrænkelige rettigheder. Konservativ Ungdom mener derfor, at alle mennesker skal have deres frihed til at søge lykken, hvor og hvordan de vil samt forme deres tilværelse, som de ønsker indenfor de grænser, som hensynet til andre mennesker kræver. Konservatismen vender sig imod ideologierne, da disse altid har ført til totalitarisme, undertrykkelse og umyndiggørelse, som det gør sig gældende ved socialismen samt kommunismen - og til egoisme og sociale katastrofer som ved liberalismen. Konservatismen tager sit udgangspunkt i mennesker og individer og ikke i systemer og ideologier, der påstår at have patentet på "det rigtige samfund". Konservativ Ungdom vender sig kraftigt imod de, der mener, at konservatismen er en blanding af liberalismens individdyrkelse og frihed samt socialismens sociale indignation. Konservatismen er skabt som modstykke til ideologierne og er som sådan ikke bestående af brudstykker af disse. Konservatismen vender sig endvidere kraftigt imod revolutioner i samfundet. Historien har gang på gang vist hvor ødelæggende, nedrivende og katastrofale, revolutioner har været for samfundet og ikke mindst dets indbyggere. Vi anerkender selvfølgelig behovet for løbende ændringer af samfundet, men disse skal ske i en hastighed, så alle mennesker kan følge med - Ikke ved pludselige omvæltninger, men ved harmoniske og naturlige ændringer. Et af de væsentligste elementer i konservatismen er "kontrakten mellem generationerne". Denne bygger på samhørigheden med de døde, de levende og de kommende generationer. Vi skal altså videregive naturen, samfundet osv. til vores børn i samme - eller gerne bedre - stand end vi modtog disse fra vore forældre. I modsætning til liberalisterne mener Konservativ Ungdom derfor ikke, at hver generation har frihed til at gøre præcis, hvad den ønsker. Deres handlinger skal foretages i respekt for de kommende generationer. For Konservativ Ungdom skal politik altid være baseret på balancegangen mellem hensynet til den personlige frihed og vore rettigheder på den ene side og så nødvendigheden af en statsmagt, som på visse punkter krænker disse friheder, på den anden. Vi ønsker derfor at tage stilling til, hvilke opgaver staten skal have - og vigtigst - ikke skal have. Konservativ Ungdom anerkender behovet for en stat med de krænkende og undertrykkende følger, dette har. Konservatismen har i modsætning til ideologierne ikke en bestemt holdning til, hvor stor staten skal være, blot denne ikke bliver dominerende i forhold til individet. Samfundet ændrer sig konstant, hvorfor statens opgaver, størrelse og form hverken kan eller skal fastsættes statisk. For KU er der - når dette er fremhævet - dog nogle grundelementer i statens eksistensberettigelse. Den skal primært sikre borgernes retssikkerhed. Dette både borgerne imellem og i forhold til statsmagten selv. Herudover skal den opretholde et forsvar for nationens frihed mod ydre militære angreb. Det offentlige skal ligeledes via en socialpolitik, der bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, sikre, at alle uanset sygdom, evner eller sociale omstændigheder kan opretholde et rimeligt liv. Ingen skal sulte eller være hjemløse i et konservativt samfund. Konservativ Ungdom arbejder ikke med politik for at skabe et utopisk samfund men for at sikre en bedre tilværelse for det enkelte individ. Det, mener Konservativ Ungdom, gøres bedst ved at give mennesket størst mulig indflydelse på eget liv samt tage hensyn til alles forskellighed. Konservativ Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed samt giver borgerne den bedste garanti mod overgreb. I ønsket om at sikre borgernes rettigheder er en utvetydig tredeling af magten nødvendig, ligesom det er essentielt, at Danmark atter får et lovgivende tokammersystem. Hvordan folk lever, og hvorfor de har indrettet deres tilværelse, som de har, ønsker Konservativ Ungdom ikke, at nogen hverken staten eller private skal blande sig i. Kun den enkelte selv kan afgøre, hvad der er godt eller skidt for vedkommende og skal have ret til at gøre, hvad denne vil under forudsætning af, at handlingerne ikke krænker andres. Side 2 af 35

3 Konservativ Ungdom mener, at monarkiet skal bevares. Monarkiet er en vigtig tradition, som har bevist sin eksistensberettigelse utallige gange gennem tiderne. Vores kongehus er et af Europas ældste og at nedlægge et gammelt og ikke mindst velfungerende monarki ville være fuldstændig i strid med sund fornuft. Vores monarker har gennem tiden repræsenteret Danmark og danskere på en flot og værdig måde. Netop dette samt folkelige monarker har gjort, at danskerne har et fælles holdepunkt. Som konservative har vi ret og pligt til at bevare et fornuftigt og velfungerende monarki. Side 3 af 35

4 Arbejdsmarkedspolitik Konservativ Ungdom ønsker et frit arbejdsmarked. Konservativ Ungdom anser arbejdsløshed for et væsentligt socialt problem. Men en væsentlig årsag til ledigheden er at den offentlige indblanding på arbejdsmarkedet. En indblanding der sætter den fri markedsøkonomi ud af spillet. Konservativ Ungdom ønsker, at forsikring mod arbejdsløshed udelukkende skal foregå på markedets vilkår, og at statens finansiering af dagpengene helt skal afvikles. For Konservativ Ungdom er målet, at dagpengesystemet privatiseres fuldstændigt. Forsørgelse af personer, der ikke er i stand til at forsikre sig mod ledighed, er herefter et socialpolitisk anliggende. Formidling af kontakt mellem arbejdsgivere og -tagere adskiller sig ikke fra andre former for kontaktformidling, som eksempelvis den, der foregår via private vikarbureauer. Konservativ Ungdom ønsker således, at arbejdsformidlingen skal privatiseres. Arbejdsmarkedets parter Det danske arbejdsmarked og forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere samt disse parters respektive organisationer bygger på princippet om frie forhandlinger. I "den danske model" er det således arbejdsmarkedets parter der selv forhandler løn, arbejdstid og øvrige arbejdsvilkår - uden politisk indblanding. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at dette system er godt, og vi finder derfor, at politikerne skal holde sig fra at lovgive på arbejdsmarkedsområdet. Det er blevet afgjort ved menneskerettighedsdomstolen, at eksklusivaftaler er i modstrid med menneskerettighederne fsv. Angår foreningsfriheden. Konservativ Ungdom hilser derfor en dansk lovgivning velkommen, som sikrer alle arbejdstagere friheden til at vælge hvilken - om nogen - forening de vil være medlem af. Vi ser det derfor som et naturligt skridt, at fradragsretten for faglige kontingenter fjernes således at medlemmer af en faglig organisation ikke favoriseres frem for de, der ønsker at stå udenfor. Konservativ Ungdom er imod statsfastsatte minimumslønninger. Prostitution Konservativ Ungdom mener, at prostitution bør ligestilles med andre erhverv. Prostituerede bidrager i dag på lige fod med alle andre til det danske samfund ved at betale skat af deres indkomst, men mangler dog basale rettigheder, som inkluderer ordnede forhold såsom en overenskomst, bedre arbejdsvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen. Tilbagetrækning Prostitution bør kunne organiseres på en måde, hvor reel udnyttelse bekæmpes. Danmark har et særdeles veludviklet arbejdsretligt system, som modvirker udnyttelse i alle andre sektorer. I takt med at jobbene på de danske arbejdspladser bliver mindre og mindre fysisk nedslidende, er der stadigt færre ældre, der må trække sig fra arbejdsmarkedet af nød. De samme mennesker bliver generelt også ældre, og da de kommende generationer både er små og kommer senere ud på arbejdsmarkedet pga. længere uddannelse kan der i fremtiden opstå mangel på arbejdskraft, hvilket vil stoppe den økonomiske vækst. Konservativ Ungdom mener derfor, at det må være en målsætning at holde så mange som muligt på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt. Naturligvis skal personer der er fysisk eller psykisk nedslidte pga. deres arbejde have mulighed for, at stoppe uden af miste deres økonomiske grundlag. Både efterløn og pension som vi kender det i dag skal dog afskaffes. Det er ikke det offentliges opgave at gøre en stor gruppe mennesker til sociale klienter. Blot fordi de når en hvis alder. Stort set alle har - og alle bør sikres - en mulighed for at spare op til pensionen; og pension er efter Konservativ Ungdoms mening en helt privat ting. Dog skal der også på dette område sikres et socialt sikkerhedsnet under de personer som ikke har mulighed for at spare op til pensionen, det være sig grundet deres arbejdsforhold, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, på grund af nedslidning eller særlige personlige forhold. Globaliseringen Side 4 af 35

5 Globaliseringen medfører, at et stigende antal arbejdspladser flyttes til udlandet. Det er i særdeleshed produktionspladser i tekstil- og IT-industrien, der flyttes ud. Det er en naturlig udvikling, som ikke kan bremses eller forhindres af forkrampede forsøg på subsidiering eller anden statslig støtte. Et af svarene på globaliseringens udfordringer er, at skabe muligheder for innovative tiltag via bl.a. forskningsfonde og samtidigt give danske og udenlandske virksomheder større adgang til at samarbejde med de videregående uddannelser. Staten skal ikke blande sig i erhvervslivets omstilling som følge af globaliseringen - herunder de ændringer i arbejdsmarkedet et stigende antal højt specialiserede udlændinge vil medføre. PAL skat afskaffes og skattetrin for pensionsudbetalinger indføres Den nuværende pensionsafkastskat på 15 % afskaffes således, at man ikke bliver straffet for at investere sin pensionsopsparing og i stedet være med til at skabe vækst i økonomien. pal skat er tyveri af almindelige danskeres opsparing til et liv efter arbejdet, og dette finder Konservativ Ungdom uacceptabelt. Man skal således ikke straffes for at optimere sin opsparing vha. investeringer. I samme moment ønsker Konservativ Ungdom at indføre en skattepensionstrappe, som skal skabe et incitament for at blive på arbejdsmarkedet så lang tid som muligt. Dvs. at jo længere tid en borger bliver på arbejdsmarkedet, jo lavere skat skal vedkommende betale af sine pensionsudbetalinger. Derfor mener KU: At arbejdsmarkedet bedst reguleres af de frie markedskræfter At dagpengesystemet skal privatiseres At arbejdsformidlingen privatiseres At fagforeningsmedlemskab er en privat sag At folk selv skal bestemme, hvornår de vil trække sig tilbage At forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner er et af svarene på globaliseringens udfordringer Side 5 af 35

6 Boligpolitik Et frit boligmarked Det danske boligmarked er gennemsyret af offentlige reguleringer. Skatter, støtteordninger og kvoter har skabt et forvredet marked, hvor det ikke længere er muligt, at vælge bolig efter behov. Konservativ Ungdom ønsker i stedet for denne forfejlede regulering, et frit boligmarked, hvor staten ikke længere bestemmer hvad der er den bedste boligform for folk. Derfor må den kontinuerlige regulering af markedet må ophøre. I stedet skal der etableres et frit boligmarkedet, der sikrer alle en bolig efter behov, idet der ikke vil blive bygget boliger, hvis ikke behovet er til stede. Derfor må enhver beskatning på boligområdet afskaffes og modsvarende rentefradrag ophøre. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at ingen boligformer skal favoriseres, hvilket kun kan ske ved etablering af et fuldstændig frit boligmarked. Planloven Konservativ Ungdom mener at mange kommuner udnytter planloven til at favorisere egne projekter, bestemte byggeformer, samt til uretmæssigt at ekspropriere privat ejendom for at etablere kommunale projekter. Derfor mener KU: At der skal etableres "frit boligmarked" i Danmark. At al beskatning og støtteordninger på boligområdet derfor skal afskaffes. At ingen boligformer skal favoriseres. At planloven skal liberaliseres så kommunernes muligheder for at hindre/subsidiere det frie boligmarked stækkes. Side 6 af 35

7 Den offentlige sektor Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at den nuværende offentlige sektor er for stor. Den private sektor kan ofte løse opgaverne både billigere og bedre. Endvidere varetager det offentlige mange serviceopgaver. Dette udgør et problem, idet det ofte er den samme myndighed, der vurderer borgerens behov, producerer ydelsen, og kontrollerer dens kvalitet. Privatisering og udlicitering Da det offentlige i dag løser mange opgaver, som markedet eller civilsamfundet kan løse bedre, er Konservativ Ungdom tilhænger af privatiseringer. For at få forbedret forholdene i den offentlige sektor i Danmark er det derfor vigtigt at få skabt mere konkurrence mellem udbyderne af offentlig service. Konservativ Ungdom går derfor ind for udliciteringer inden for den offentlige sektor med såvel offentlige som private udbydere. Gennem øget konkurrence får borgerne mulighed for selv at vælge, hvilken serviceydelse de foretrækker, og derved sikres hver enkelt borgers velfærd. Da udliciteringer generelt kun sikrer konkurrencen mellem leverandører i forbindelse med selve licitationen, er det Konservativ Ungdoms holdning, at udlicitering i de fleste tilfælde er underlegen i forhold til egentlige privatiseringer, idet kun en helt fri konkurrence sikrer de fulde gevinster af markedsøkonomien. Pengene følger borgeren Så længe det offentlige varetager en opgave, bør pengene følge borgeren, således at der sikres det størst mulige frie valg. Borgeren bør derfor så vidt muligt sikres et valg mellem flere leverandører. Dette sikrer, at udbyderne står overfor det mest sikre kvalitetsbarometer - kundernes tilfredshed. Konservativ Ungdom betragter "Frit-valgs-ordninger", som de bruges i den danske velfærdsstat, som et nyttigt skridt på vejen mod privatisering af en lang række offentlige ydelser. Men da prismekanismen ikke inddrages er det Konservativ Ungdoms holdning, at opgaver med sådanne ordninger skal privatiseres. Åben forvaltning Da Danmark har en af verdens største offentlige sektorer - i forhold til landets størrelse, bør denne forvaltning være åben og tilgængelig for borgerne og virksomheder. Dette både af hensyn til konkurrencen og effektivitet. Den offentlige sektor bør være gennemsigtig og borgerne bør have indsigt i de oplysninger der er registreret om dem, så der sikres transparens. Dette vil resultere i bedre service for borgere og virksomheder samt større åbenhed, hvilket styrker demokrati og nærhed. Hvis der ses bort fra størrelse, er den offentlige forvaltning kendt for en god forvaltningstradition, der bør udbredes til Internettet. Dog viser erfaringen, at størstedelen af de nuværende selvbetjeningsydelser samt adgang til information og relevante dokumenter er baseret på lukket software og lukkede formater, således at borgerne tvinges til at benytte den af staten valgte løsning. Da dette i den grad hæmmer det frie valg, konkurrencen og tilgængeligheden, bør den offentlige sektor basere sine itløsninger på åbne standarder. Væk med regionerne I et befolkningsmæssigt lille land som Danmark er det overbureaukratisering med tre offentlige niveauer; kommunerne, regionerne og staten. En konservativ mærkelsag blev realiseret, da de overflødige amter blev nedlagt, men disse er blot blevet erstattet af et nyt overflødigt og for borgerne ukendt niveau, nemlig regionerne. Disse bør ligeledes nedlægges, da opgaver heri let kan løses på de to andre niveauer. Overordnet set mener Konservativ Ungdom f.eks., at den kollektive trafik og de offentlige sygehuse bør privatiseres for på denne måde at højne såvel kvalitet, som effektivitet, men indtil denne vision er realiseret bør disse opgaver ved de fem regioners nedlæggelse overgå til staten. Derfor mener KU: At det offentlige kun skal løse opgaver, som markedet eller civilsamfundet ikke løser bedre Side 7 af 35

8 At den offentlige sektor er for stor, og privatiseringer nødvendige At udlicitering er godt, men at de fleste udliciterede opgaver kan privatiseres At pengene bør følge borgeren, ved benyttelse af offentlige serviceydelser At alle offentlige it-systemer skal være baseret på åbne standarder At alle oplysninger registreret af offentlige myndigheder om borgeren skal være tilgængelige At regionerne bør nedlægges Side 8 af 35

9 Erhvervspolitik Et frit marked Konservativ Ungdom mener, at erhvervslivet fungerer bedst i et marked med fri konkurrence; da det danner rammerne for et progressivt samt dynamisk erhvervsliv, hvor vækst er grundpillen. Et sådant erhvervsliv er en vigtig forudsætning for finansiering af velfærd samt opretholdelse og forbedring af høj levestandard. Det er vigtigt, at Danmark er et samfund med plads til frie initiativer, hvor det er attraktivt at investere i private virksomheder; da dette skaber jobs, dynamik og fremmer selvstændigheden. Dette frie marked bør også eksistere på internationalt niveau, derfor skal told- og handelsbarrierer afskaffes. Dette kommer både u-landene såvel som Danmark til gode. En åben verden skaber nye muligheder og vækstgevinster for dansk erhvervsliv, da der er et stort potentiale for at udnytte ny viden, nye teknologier og nye markeder. En åben verden kan endvidere øge Danmarks deltagelse i international handel, som giver flere arbejdspladser og større indtægt. Etiske konkurrenceregler bør dog altid overholdes, derfor anerkender Konservativ Ungdom, at det er nødvendigt med en regulerende instans, som hindrer karteldannelser og monopoltilstande. Forskning Forskning og erhvervsliv hænger unægtelig sammen, da forskning er en grundsten i, at dansk erhvervsliv kan klare sig i et vidensbaseret samfund- ikke mindst på internationalt niveau. Tilførsel af nye ideer og teknologi fra forskning er derfor en nødvendighed for at opretholde et dynamisk og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og endvidere kan administrative byrder mindskes ved hjælp af teknologi. Staten bør tilføre flere penge til forskning; og offentlige forskningsresultater skal i langt højere grad formidles videre til det private erhvervsliv, som kan forbedre deres konkurrenceevne ved at drage nytte af forskningsresultaterne. Støtte til erhvervslivet Konservativ Ungdom mener, at erhvervslivet grundlæggende skal fungere på markedsvilkår. Danske virksomheder skal ikke opretholdes kunstigt ved hjælp af subsidier fra staten. Danske virksomheder bør heller ikke pålægges særlige afgifter eller skatter, som udelukkende fungerer som indtægtskilde for staten, da det svækker konkurrenceevnen i den internationale handel, hvis/ når konkurrenterne ikke er pålagt de samme afgifter. Derfor skal den generelle selskabsskat også afskaffes. Særlige afgifter eller skatter kan dog pålægges i forbindelse med f.eks. miljømæssige hensyn. Erhvervslivet bør ikke belemres unødvendigt med for mange administrative byrder. Regler, love og administrative procedurer bør derfor forenkles. Hvis offentlig støtte har en påvist samfundsgavnende virkning (såsom miljø), anerkender Konservativ Ungdom, at en sådan subsidiering kan finde sted i en kortere periode. Iværksætteri Danmark er i høj grad udfordret, når det kommer til iværksætteres muligheder for at etablere nye virksomheder. Ofte møder disse virksomheder modvilje i bankerne og hos private investorer, hvis de efterspørger økonomisk hjælp i den ofte vanskelige opstartsfase. Foruden dette gør tiltagende bureaukrati og skattesatsen, at iværksættere får svære kår. Dette har medført, at Danmark sakker bagud internationalt. Konservativ Ungdom mener, at der aktivt skal kæmpes for skattelettelser til private investorer. Ligeledes skal der sikres bedre skatteforhold de første år af virksomhedens levetid samt sikres bedre rammevilkår for iværksættere uden unødvendig bureaukrati. Derfor mener KU: At erhvervslivet fungerer bedst i et marked med fri konkurrence At told- og handelsbarriere afskaffes At konkurrenceregler bør overholdes Side 9 af 35

10 At forskning er en grundsten i erhvervslivet At staten bør tilføre flere penge til forskning At erhvervslivet grundlæggende skal fungere på markedsvilkår At danske virksomheders skattebyrde bør lettes, herunder at selskabsskatten afskaffes At regler, love og administrative procedurer bør forenkles for erhvervslivet At der bør der eksistere nogle grundlæggende juridiske regler, som beskytter forbrugernes sundhed og sikkerhed At der skal sikres bedre rammevilkår og skattelettelser for iværksættere Side 10 af 35

11 Europapolitik Europapolitik og EU-holdning Konservativ Ungdom ser positivt på den grundlæggende idé om et europæisk samarbejde. Der er mange udfordringer, som vi bedst løser på tværs af de europæiske landegrænser. EU har imidlertid udviklet sig i en retning, der strider imod det oprindelige udgangspunkt. Konservativ Ungdom mener i stedet, at EU skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og fokusere arbejdet for frihed, fred og samhandel. Nærhedsprincippet og EU-domstolen I dag er det sådan, at EU-domstolen tolker traktaterne og dermed også, hvilke politiske beslutninger der hører til på hvilket niveau. Det giver imidlertid ikke nationalstaterne nogen sikkerhed for, at nærhedsprincippet overholdes - tværtimod. Derfor mener Konservativ Ungdom, at vi er nødt til at fastslå en gang for alle, hvilke beslutninger der skal behandles på EUniveau, og hvilke beslutninger der skal ordnes på nationalt niveau. Flere og flere politikområder bliver med tiden varetaget på EU-niveau - også områder, der i nationalstaternes interesse hellere skulle varetages på nationalt niveau for at sikre en øget national frihed og selvstændighed. Det er Konservativ Ungdoms holdning, at nationalstaterne skal tilbagevinde beslutningskompetencen i Europa på alle de områder, hvor et overstatsligt samarbejde ikke er nødvendigt. Forbeholdene Konservativ Ungdom mener, at de fire eksisterende forbehold skal opretholdes, da de beskytter imod, at EU overtager beslutningskompetencen på centrale politikområder, der bedst varetages af Danmark. Danmark skal opretholde forsvarsforbeholdet. Således skal EU ikke beskæftiger sig med militære opgaver, da EU ikke er en militær alliance. Det er Konservativ Ungdoms opfattelse, at militære opgaver i Danmarks tilfælde må ske igennem f.eks. NATO. Konservativ Ungdom mener heller ikke, at EU bør have så store beføjelser på det retslige område, som det har i dag. Derfor er det væsentligt, at Danmark fortsat holder fast i det retslige forbehold, så vi bevarer den suverænitet, der ligger i dette. Det monetære samarbejde ønsker Konservativ Ungdom ikke, at Danmark trækkes ind i, så landets økonomi bindes strammere til andre europæiske økonomier. Hvis et land i eurozonen agerer uansvarligt, går det ud over resten af landene, da det vil påvirke såvel rentesom eurokurs. Derfor skal Danmark fortsat opretholde det monetære forbehold. Sidst men ikke mindst er det af væsentlig betydning at sende et signal om, at der ikke bør være tilknyttet et statsborgerskab til EU-samarbejdet. Derfor bør Danmark også opretholde statsborgerskabsforbeholdet, om end det 16 ikke praktisk har den store betydning længere. Handelsbarrierer og vækst EU bør afskaffe den meget skadelige landbrugsstøtte og fjerne øvrige handelsbarrierer over for resten af verden. EU bør og skal stå for frihandel og kapitalisme frem for protektionisme. Ligeledes bør de mange milliarder, som ligger passivt i EU's strukturfonde, benyttes til vækstfremmende initiativer. EU's overordnede målsætning bør - foruden bevarelsen af samarbejde og fred - være at sikre erhvervslivet optimale betingelser og derved vækst. Schengen-aftalen Schengen-aftalen bør genforhandles. Det skal være tilladt hvert enkelt medlemsland at kontrollere deres grænser for at begrænse internationale kriminelles bevægelighed. Denne suverænitet må EU ikke fratage medlemslandene. Derfor mener KU: At der skal sigtes mod det oprindelige mål med EU - et samarbejde mellem selvstændige stater til sikring af fred, frihed og samhandel At nærhedsprincippet skal respekteres, og EU indrettes derefter At de fire forbehold skal opretholdes Side 11 af 35

12 At landsbrugsstøtten afskaffes, og handelsbarrierer fjernes At EU skal sikre rammerne for vækst At Schengen-aftalen skal genforhandles Side 12 af 35

13 Flygtninge- og indvandrerpolitik Verden har utallige mennesker, især i verdens fattige lande, der har et ønske at flytte til et andet land. Mange rejser frivilligt for at arbejde eller studere, nogle flytter for at bo tættere på familie, og få bliver tvunget til at flygte for at undgå forfølgelse. Men man er ikke automatisk svag og skrøbelig, fordi man krydser en landegrænse. Folk skal kunne komme til Danmark, men vores gæstfrihed forudsætter respekt for den gældende husorden og at man ikke ligger værterne til last. Indvandringen er en stor udfordring for det danske samfund. Frygten er, at det vil føre til splittelse, kriminalitet og være en økonomisk belastning for Danmark, men det er ikke givet, at det skal være sådan. Imidlertid muliggør socialstaten, at man kan leve totalt afskåret fra arbejdsmarkedet og det øvrige samfund, mens et arbejdsmarked med meget høje adgangsbarrierer og den meget høje defacto mindsteløn - fjerner mange af de arbejdspladser, som ellers ville gøre os i stand til også at tage imod mere lavtuddannede udlændinge. Disse strukturelle vilkår kan ikke ændres gennem nok så mange mere eller mindre velgennemtænkte integrationsprojekter, som både er dyre og ineffektive. Vi må altså stille krav om selvforsørgelse. Flygtninge skal kunne søge en særlig starthjælp, men velfærdsydelser skal som udgangspunkt kun tilbydes dem, der har opnået permanent opholdstilladelse. Udlændinge, der opholder sig kort tid i Danmark, skal kunne omfattes af en særlig skatteordning, hvor man i en periode betaler en lavere skattesats mod ikke at kunne modtage offentlige ydelser. Som det gælder for alle andre sociale ydelser, skal hjælp til udlændinge være en hjælp til selvhjælp. Det skaber isolation, marginalisering og reel fattigdom, når statslige ydelser gør det muligt at leve hele sit liv frakoblet fra det omkringliggende samfund i stedet for at indgå i et frugtbart arbejdsliv. Statsborgerskab Når Danmark giver statsborgerskab til evig arv og eje, er der tale om et privilegium - aldrig en rettighed. Statsborgerskab skal tilbydes herboende udlændinge som en anerkendelse af deres vellykkede og reelle optagelse som medlemmer af det danske folk. Statsborgerskab skal ikke uddeles automatisk gennem en bureaukratisk procedure, men alene gennem reel behandling af Folketinget - i tråd med Grundlovens ånd og tekst. Statsborgerskab opnås ved arv fra en dansk forælder, hvad enten man er født i Danmark eller, under nærmere definerede omstændigheder, i udlandet. Herboende udlændinges børn opnår ikke automatisk indfødsret. Statsborgerskab skal kunne gives til herboende udlændinge, som har boet fast i Danmark i 7 år, ikke har taget imod sociale ydelser eller begået grov personfarlig kriminalitet, og - vigtigst af alt - som mestrer det danske sprog på et højt niveau. At få dansk statsborgerskab er at blive adopteret af Danmark, og udgør en permanent kontrakt mellem Danmark og den pågældende udlænding og hans eller hendes efterslægt. Det er en kontrakt, der kræver gensidig tillid og respekt. Opholdstilladelse Mennesket er naturligt stolt af sin kultur, sprog og herkomst, og ønsker at bevare tilknytningen til sit hjemland Det gælder både for udlændinge, der bor i Danmark, og danskere, der bor i udlandet, at de meget ofte gør en stor indsats for at fastholde deres herkomst. For dem, der ønsker at bevare et stærkt tilhørsforhold til et andet land, men alligevel ønsker at bo og leve i Danmark, er permanent opholdstilladelse det naturlige endemål for deres juridiske integration i Danmark. Permanent opholdstilladelse giver adgang til de rettigheder og muligheder, der skal til for, at man kan føre et stabilt, produktivt og trygt liv i Danmark. Permanent opholdstilladelse er slutmålet for vellykket integration, mens statsborgerskab er slutmålet for dem, der ønsker at integrere sig helt - også kulturelt og socialt - i Danmark. Kriminalitet og social tillid Den største trussel mod integrationen i Danmark er ikke racisme hos danskere, manglende hensyn til nytilflytteres kultur eller manglende respekt for mangfoldigheden, men den omfattende kriminalitet, der desværre udgår fra mange udenlandske miljøer. Frygten for kriminalitet rammer også herboende udlændinge, som oplever mindre tillid end de ellers ville kunne nyde godt af. Side 13 af 35

14 Vores gæstfrihed er betinget af gensidig respekt. Bliver en tilflytter idømt mere end et halvt års betinget eller ubetinget fængsel, skal vedkommende udvises. Udvisningen kan gøres betinget, hvis helt særlige forhold taler for det, men udgangspunktet er og skal altid være, at grov kriminalitet fører til udvisning. Udviste skal så vidt muligt afsone i deres hjemland. Det giver ikke mening at bruge tid, kræfter og penge på at rehabilitere mennesker, hvis tilstedeværelse i Danmark er uønsket. Udlændingepolitik og udenrigspolitik Danmark eksisterer ikke i et geografisk eller kulturelt vakuum. Tværtimod har vi glæde af nære og velfungerende samarbejder med lande, der både ligger os nært - først og fremmest de andre nordiske lande - men også fjernt, f.eks. Japan, USA og Australien. Når vi har et særligt godt forhold til et land, bliver det også nemmere for os at åbne grænserne for folk fra det pågældende land - det gælder både i forhold til udstedt et midlertidigt turistvisum og til at etablere sig fast i Danmark. Har vi gode erfaringer med at tage imod besøgende og tilflyttere fra et givet land, skal det være nemmere at komme til Danmark derfra. Derfor mener KU: At det er naturligt, at man kan ønske at bevare sin kulturelle identitet, samtidig med at man bor i et landet land At velfærdsstaten gør det særligt vanskeligt at tage imod udlændinge At indfødsret skal være betinget af, at man er selvforsøgende og ustraffet i grove sager At kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal udvises fra Danmark og afsone i hjemlandet At integration skal foregå gennem indkludering i arbejdslivet, ikke gennem hovedløse småprojekter. Side 14 af 35

15 Forfatningspolitik Konservativ Ungdom mener, at Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 har vist sig at være langtidsholdbar og ser derfor ingen grund til en snarlig ændring. Selvom størstedelen af paragrafferne er de samme som i 1849 har den danske grundlov vist, at den udgør et glimrende grundlag for et moderne dansk demokrati på mange punkter. Konservativ Ungdom mener jf. vores grundholdning, at det danske kongehus har vist sig at være en samlende institution, som det danske folk i høj grad stoler på og ser op til. Kongehuset har en unik plads i den danske nation og den danske historie, og det danske folk ville således blive fattigere, hvis monarkiet nedlagdes. Dog mener Konservativ Ungdom, at tronfølgeloven bør ændres, så den igen stemmer overens med grundlovs- ændringen fra Det parlamentariske system med Folketing og regering og deres respektive opgaver og forpligtelser har ligeledes vist sig tilfredsstillende grundet i den nuværende grundlov. Historiens udvikling har skabt et tilsyneladende stabilt leje i fordelingen af magten mellem Folketing og regering, hvilket bør respekteres og ikke yderligere reguleres igennem ændring af grundloven. Derfor mener Konservativ Ungdom heller ikke, at grundlovsparagrafferne omhandlende dette skal ændres. Derfor mener KU: At monarkiet skal bevares At det parlamentariske system i dens nuværende udformning er et produkt af historisk udvikling og ikke bør reguleres yderligere At Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er et godt fundament for et dansk demokrati og derfor ikke skal ændres Side 15 af 35

16 Fødevare-, landbrugs og fiskeripolitik Landbrug Konservativ Ungdom mener, at landbrugserhvervet skal klare sig på frie markedsvilkår, som indebærer fri konkurrence på pris og kvalitet. For at opnå et frit landbrugsbrugsmarked og en fri verdenshandel på området er det vigtigt, at der er en naturlig balance mellem udbud og efterspørgsel, derfor bør EU's landbrugsstøtte afvikles. Konservativ Ungdom mener, at der på internationalt niveau bør vedtages miljøkrav, miljøafgifter og adfærdsregulerende regler for miljøets skyld, som bør håndhæves af WTO. Det er vigtigt, at dette håndhæves på internationalt plan både af hensyn til miljø men også af hensyn til konkurrenceevnen. Hvis f.eks. grønne afgifter udelukkende indføres i Danmark vil det blot forværre konkurrenceevnen og beskæftigelsen på det danske marked. Afgifter må dog aldrig udelukkende fungere som indtægtskilde for staten. Regler for dyrevelfærd bør ligeledes integreres og håndhæves på internationalt niveau af WTO. Dette er både af hensyn til dyreetik, men det er også vigtigt for konkurrenceevnen, at producentlandenes produktionsvilkår er lige. Staten skal ikke tage stilling til, hvad god fødevareetik indebærer. Derfor bør økologi ikke subsidieres af staten, men fungere på lige konkurrencevilkår med alle landbrugsprodukter. Fødevarer Konservativ Ungdom mener, at forbrugernes fødevarevalg skal være frit, men at der skal være nogle grundlæggende juridiske regler og krav, som beskytter forbrugernes sundhed og sikkerhed, og at disse bør være gældende i hele EU. Af hensyn til forbrugerne er det vigtigt med et frit forbrugsvalg, gennemsigtiglighed ved hjælp af forståelige varedeklarationer samt grundkrav til fødevarernes kvalitet. Og af hensyn til producenterne og industri er det vigtigt med klare, men skarpe retningslinier. Gennem hele processen - fra jord til bord - er det vigtigt med disse retningslinier for at opnå de bedste vilkår; og på den måde sikre fødevarernes kvalitet. Fiskeri Konservativ Ungdom mener, det er vigtigt at bevare en stor fiskebestand, da dette vil være til gavn for både miljøet og erhvervet. Man bør have for øje, at der kan være andre faktorer end overfiskeri, som fx olie- og plastikforurening, der er medskyldige i, at fiskebestanden gennem en årrække har været faldende, og man bør ikke straffe fiskerierhvervet af frygt for at tage fat om roden til problemet. Der bør indføres et system udelukkende baseret på omsættelige havdage uden kvoter. Dette sikrer fri konkurrence, og man minimerer det spild, der med kvoter ville være uundgåeligt. Antallet af havdage skal afspejle kvotens størrelse. Miljøvenligt fiskeri bør fremmes ved, at dette belønnes med ekstra havdage. Derfor mener KU: At landbruget skal klare sig på markedsvilkår At landbrugsstøtten fjernes. At ingen landbrugsprodukter, herunder økologiske, skal modtage subsidier fra det offentlige At WTO bør fastsætte miljøafgifter At WTO bør fastsætte regler for dyrevelfærd. At forbrugernes fødevarevalg skal være frit. Side 16 af 35

17 At der bør være nogle grundlæggende regler og krav til fødevarer på EU-plan. At fiskekvoterne skal afskaffes, og erstattes af havdage Side 17 af 35

18 Kulturpolitik Dansk kultur er stærk og levende Efterspørgslen på dansksproget og danskproduceret kultur er enorm. Både den snævre og den brede kultur nyder stor interesse; Der bliver udgivet et hav af danske bøger, set mange danske film i biografen og seertallene på dansk TV nærmer sig befolkningstallet. Foreningslivet har i årtier været en hjørnesten i danskernes hverdag og nye foreninger blomstrer frem. Som konservative er der intet, der står højere end en stærk kultur, der giver os identitet og tilhørsforhold til hinanden og vores historie. Kulturens er det, der binder os sammen med tidligere og kommende generationer. Kendetegnet for den spændende og udviklende kultur er, at den opstår spontant mellem mennesker på baggrund af deres fælles interesser. Den danske kulturarv skal bevares Den danske nation råder over en rig kulturarv, bl.a. repræsenteret ved Nationalmuseet, Rigsarkivet, Statens Museum for Kunst, samt en lang række andre bevarende institutioner og bevaringsværdige bygninger. Det er essentielt for samfundet, at disse bevares og garanteres for både nu- og eftertiden. Ligeledes skal disse institutioner være i stand til at opfange, bevare og udstille den kultur, der løbende produceres. Filantropi frem for statsstyring Statens støtte til produktion af kultur favoriserer systemet og etablissementets venner. Udviklingen af kulturen kan ikke planlægges eller lægges i rammer. Forsøg på at gøre dette, isolerer blot den eksisterende elites smag, overdøver og hæmmer den spontane udvikling, og fremmedgør kulturen fra befolkningen. Folkets ansvars for deres egen kultur parkeres i Kulturministeriets bureaukrati. Den kultur, vores børn vil forbinde med vores samtid, kommer ikke fra et ministerium, men fra samfundets nytænkere og mønsterbrydere - og disse er ikke på livslange stipendiater eller i en velpolstret stilling i en statsstøttet medievirksomhed, og de er ikke kendte og respekterede i det indspiste miljø, der sidder på skattekronerne. Som konservative ligger ønsket om at benytte vores personlige velstand til filantropi os nært, og det er vores klare overbevisning, at danskere ønsker at bidrage til den kultur, der rører dem. Indenfor kunst såvel som indenfor mange andre områder, vil det være naturligt for en filantropist at søge råd hos de eksperter og meningsdannere, han respekterer og har tillid til. Blot mener vi ikke, at det er en forudsætning, at disse er ansat af staten. Medielicens I Danmark eksisterer en degressiv skat, der skal betales af alle, der ejer en mobiltelefon, computer eller et tv. Skatten hedder medielicens og opkræves af DR. I bytte for denne licensopkrævning får danskerne kvalitets-tv. Definitionen på kvalitets-tv står beskrevet i Public Service Aftalen, som DR, og til dels TV2, har indgået med Kulturministeriet. Konservativ Ungdom finder det yderst kritisabelt, at danskerne tvinges til at betale licens, uanset om de benytter sig af de tilbud, licensen berettiger eller ej. Derfor mener KU: Medielicensen skal afskaffes Dansk kultur er stærk og levende God kultur altid er opstået spontant Kulturarven skal bevares og beskyttes Filantropi bør erstatte statsstøtte DR skal sælges Side 18 af 35

19 Miljø- og naturpolitik For Konservativ Ungdom er det vigtigt at kunne videre give næste generation en natur og et miljø, der er i en bedre stand end da vi modtog det. Uheldigvis er energi en forudsætning for velstand, og energiproduktion har alvorlige konsekvenser for miljø og natur. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at myndighederne sætter ganske restriktive grænser, der beskytter miljøet, men stadig holder for øje at vores velstand afhænger af hvor meget energi vi kan bruge. Konservativ ungdom sætter den upåvirkede natur højt. Den danske naturskat er uvurderlig. Vi må søge at påvirke naturen mindst muligt samtidigt med, at vi sikrer vores velstand. Atomkraft Atomkraft er den mest misforståede energikilde i verden. Atomkraft er en energikilde, der både udleder minimale drivhusgasser, samt sikrer en høj forsyningssikkerhed. Atomkraft er altså en mulighed for at sænke afhængigheden af olie mv. og samtidig sikre en lav pris på energi. Derfor skal det tillades private investorer at bygge og drive atomkraftværker i Danmark, under kontrol af offentlig myndighed, således at højeste sikkerhedsstandard kan opretholdes. En generel misforståelse er at vi kan erstatte de primære energikilder på kort sigt med vedvarende energi, som eksempelvis vind. Dette er ikke en mulighed, hvis vi samtidig vil have en høj forsyningssikkerhed og lave energipriser. Vedvarende energi Energikilder som biobrændsel, sol og vind m.fl. er gode alternativer for en mere uafhængig energiforsyning til Danmark. Ligeledes har udviklingen inden for brint-teknologi fået en vigtig rolle, for opbevaring af energi, til bl.a. transport. Da alternative energikilder er under kraftig effektivisering i disse år, mener Konservativ Ungdom, at Danmark i endnu højere grad skal satse på alternativ energi i fremtiden. Ud over, at energikilderne er vedvarende, er det også ressourcer som Danmark i forvejen er i besiddelse af. Udviklingen og implementeringen af de vedvarende energikilder bør efter Konservativ Ungdoms opfattelse ikke ske med en politisk picking-the-winners strategi, men bør bero på privat initiativ drevet af tekniske og økonomiske fordele. Grønne afgifter For at give et incitament til at belaste natur og miljø mindst muligt, ser Konservativ Ungdom de grønne afgifter som en god metode. Vi må bare holde for øje at formålet med de grønne afgifter er ikke at give ekstra indtægter til staten, men alene til at gøre en forskel for miljøet. Derfor mener KU: At der skal være strenge miljøkrav. At atomkraft bør tillades i Danmark At grønne afgifter skal gavne miljøet mere end statskassen At vedvarende energikilder er et vigtigt supplement til den eksisterende energiforsyning At investeringer i vedvarende energi bør bero på privat initiativ Side 19 af 35

20 Religionspolitik Konservativ Ungdom mener, at folkekirken er af væsentlig kulturel betydning for det danske folk, og at folkekirken repræsenterer det danske folk, hvilket tydeligt ses i det store medlemstal. Kultur og tro har en stor betydning for, hvordan vi mennesker handler og agerer, derfor er det vigtigt for Danmarks sammenhængskraft at udbrede og formidle dansk kultur, hvoraf den evangelisk-lutherske kristendom er en grundsten. Da evangelisk-luthersk kristendom er en væsentlig del af det danske folks kultur og tro, er det ganske naturligt, at denne nyder forrang over for andre trossamfund. Derfor går Konservativ Ungdom ind for en opretholdelse af den nuværende struktur mellem kirke og stat. Dog ønsker Konservativ Ungdom en kirkeforfatning, som opretholder folkekirkens decentrale styring og begrænser folketingets magt i teologiske spørgsmål. Konservativ Ungdom støtter den grundlovsfæstede religionsfrihed i Danmark men mener på baggrund af de givne forhold her i landet ikke, at der er grund til religionslighed. En sådan ville være mærkelig, dersom kristendommens og folkekirkens præg på samfundet hverken kan eller bør udhviskes. Side 20 af 35

21 Retspolitik Retsfølelsen ligger Konservativ Ungdom meget på sinde. I et demokrati med masser af frihedsrettigheder er det vigtigt også at kunne trække en streg i sandet. Derfor har Danmark brug for en stram, men fair retspolitik - der både tager hånd om forebyggelse, men som heller ikke er bange for at udvise konsekvens. Det lovlydige individs rettigheder må komme før lovovertræderens. Strafudmåling Når straffen for en forbrydelse skal udmåles, skeler man dels til, at straffen skal være tilpas afskrækkende, og at straffen skal give en form for retfærdighed for ofrene. Danmark er blandt de lande i Europa med den laveste gennemsnitsstraf for eksempelvis en overtrædelse som voldtægt. Ofte vil voldtægtsofre opleve traumer resten af livet, mens voldtægtsmanden i gennemsnit slipper med en straf på to år, hvoraf blot halvdelen afsones for en stor del af de indsattes vedkommende. Det skal kunne mærkes, at man har begået en lovovertrædelse. Derfor skal de danske straffe skærpes, så man fortsat sikrer ofrene anerkendelse for deres lidelser. Samtidig er det vigtigt, at man statuerer, at vi lever i et land, der ikke tolererer kriminalitet i en tid, hvor bandekrigene eskalerer, udenlandske forbryderbander hærger, og medierne dagligt kan bringe nyheder om voldelige overfald. Familien er kernen i ethvert og den bør have status som sådan - også når det gælder retspolitik. Derfor mener Konservativ Ungdom, at personligfarlig kriminalitet begået indenfor familiens rammer bør være en skærpende omstændighed i strafudmålingen. Strafafsoning Har man anerkendt behovet for strengere straffe, må man også indse, at det er en stor omkostning. Derfor er det nødvendigt at omlægge en del af afsoningen, så vi ikke forøger vores omkostninger til fængslerne drastisk. Et skridt i den rigtige retning er muligheden for at afsone med fodlænke i hjemmet for mindre overtrædelser. Men i stigende grad bør man også overveje at anvende forskellige former for samfundstjeneste i forbindelse med afsoning. Danmark har masser af opgaver, der kunne bruges hænder til. Rengøring af offentlige arealer, ukrudtsbekæmpelse og indsamling af affald er blot nogle områder, hvor de straffede kunne gøre sig nyttige for samfundet og dermed betale tilbage for de omkostninger, som det altid vil være for staten, når en lovovertrædelse finder sted. For mange mennesker vil ydmygelsen ved udstillingen under offentlig samfundstjeneste være større end straffen ved at komme i fængsel. I dag har afsoning i Danmark udviklet sig til en badeferie. Fængselsvæsenet ser sågar jævnligt fanger, der er glade for at komme ind at sidde i forhold til den tilværelse, de har udenfor fængslerne. Sådan må det aldrig være. Derfor skal der indføres flere tvungne pligter, så man sikrer, at de indsatte nemmere resocialiseres, når de atter løslades, samtidig med at det vil reducere omkostningen ved en fængselsplads. Konservativ Ungdom er imod indføring af dødsstraf, der skaber et juridisk dilemma, som det danske retsvæsen ikke bør eksperimentere med. Det kriminalpræventive arbejde For at forebygge kriminalitet og søge at færrest muligt starter en kriminel løbebane, er det vigtigt at have et synligt, troværdigt politi og et konsekvent retssystem. Det indebærer også, at loven er lige for alle - derfor ønsker Konservativ Ungdom at fjerne den kriminelle lavalder, dog skal straffen afsones i ungdomsfængsel eller som samfundstjeneste, så en eventuel kriminel løbebane ikke bliver sat i gang af et fængselsophold. Narkokriminalitet Legalisering af stoffer er efter KU's mening en defensiv og uansvarlig holdning, og fokus bør derfor lægges ved forebyggelse og behandling. Bekæmpelsen af narkokriminalitet og organiseret kriminalitet skal generelt styrkes, ydermere skal strafferammen for disse forbrydelser sættes op. Terror og overvågning Konservativ Ungdom tager kraftig afstand fra unødvendig terrorlovgivning, som begrænser vores frihed i forsøget for at sikre tryghed. Terrorbekæmpelse skal foregå gennem et effektivt efterretningsvæsen og ikke gennem øget overvågning. Konservativ Ungdom vender sig i øvrigt generelt imod de voldsomt øgede beføjelser politiet har fået i denne forbindelse, og bakker op om nødvendigheden af dommerkendelser ved ransagelser. Side 21 af 35

22 Overvågning skaber en falsk tryghed, og flytter kun problemer. Konservativ Ungdom mener at man skal kunne færdes frit, uden at blive mistænkeliggjort i det offentlige rum, og at sporadisk elektronisk overvågning derfor skal forbydes. Racismeparagraffen og blasfemiparagraffen Ytringsfriheden er en af demokratiets essentielle grundværdier. Det er retten til den fri meningsudveksling med mindst mulig statsindblanding, der skaber den nødvendige debat for ethvert frit samfund, og som sikrer et lands udvikling. Konservativ Ungdom mener, at straffelovens racismeparagraf og blasfemiparagraf ikke er i overensstemmelse med disse værdier, da disse medfører, at man kan straffes alene for at gøre brug af sin ytringsfrihed. Hensigten med bestemmelserne var at komme ekstremisme i samfundet til livs. Ekstremisme udryddes dog ikke gennem lovgivning, men netop gennem den meningsudveksling, som disse bestemmelser forbyder. De sociale sanktioner, der følger af en fri meningsudveksling, vil være mere egnede til at komme ekstremisme til livs. Konservativ Ungdom anser ejendomsretten og retten til sit eget liv som menneskelige grundrettigheder. Derfor er det vigtigt, at borgerne kan føle sig trygge og sikre i hverdagen og have mulighed for at leve det liv, som vedkommende ønsker sammen med sin familie. Enhver borger har ret til at beskytte sig selv, sin ejendom og sin familie. Derfor skal det være muligt for civilpersoner med ren straffeattest at anskaffe sig peberspray og strømpistoler til brug af selvforsvar. Samtidigt bør straffe for forhold begået under selvforsvar sænkes markant. Med hyppigere forekomst af hjemmerøverier ol. fremstår det desværre som, at myndighederne ikke er i stand til effektivt at beskytte borgerne. Derfor må det være de lovlydige borgere forundt at kunne sikre sig selv, sin ejendom og sin familie mod overgreb, når ordensmagten må se sig selv magtesløse. Derfor mener KU: At Racismeparagraffen og blasfemiparagraffen skal afskaffes At ejendomsretten bør forsvares og værnes om At det skal være lettere for almindelige civilpersoner at anskaffe sig peberspray og strømpistoler til brug i selvforsvar. At straffen for selvforsvar skal nedsættes markant. Side 22 af 35

23 Sikkerheds- og forsvarspolitik Nationens forpligtelse En stats fremmeste opgave er at sikre dens borgere sikkerhed og frihed gennem et dygtigt og professionelt forsvar og ligeså politistyrke. NATO er Danmarks vigtigste fundament for sikkerhed, og derfor skal Danmark honorere kravet om at bruge mindst 2% af landets BNP på Forsvaret. Et Forsvar i topform Det danske Forsvar skal forsætte med at blive dygtigere og mere erfarent, derfor ønsker Konservativ Ungdom at tilbagerulle alle tidligere forringelser af Forsvarets uddannelser, så vi forsat kan uddanne dygtige befalingsmænd og officerer. Dygtige ledere og mellemledere er essentielle i en militærenhed, og dette har været tydeligt i alle de missioner, det danske Forsvar har deltaget i. Forsvarsvilje og dannelse Konservativ Ungdom er tilhængere af Grundloven og mener derfor at enhver våbenfør mand er forpligtet at bidrage til fædrelandets forsvar, derfor ønsker vi at bevare værnepligten. Dog må vi konstatere, at værnepligten i dag ikke er tilstrækkelig, hvorfor Forsvarets basisuddannelser skal forbedres. Dette skal både sikre en fortsat bred rekruttering, som Forsvaret altid har nydt godt af, men værnepligten bidrager samtidig med vigtige lektier til en ung mands fremtid: flid, disciplin og orden. Det internationale engagement Konservativ Ungdom mener, at Danmark også fremover bør spille en fremtrædende rolle i at skabe fred i verden. Derfor skal Danmark fortsat deltage i fredsbevarende og fredsskabende missioner i verdens brændpunkter, hvad enten det sker i NATO eller OSCE-regi. Det internationale engagement stiller store krav til forsvaret, dets personel og materiel, derfor er det vigtigt, at de udsendte enheder er udrustet med moderne materiel samt besidder en tilfredsstillende uddannelseskvalitet. Danske veteraner Vores internationale engagement, har haft stor betydning for mange danske hjem, især familier, der har mistet deres kære. Ydermere lever mange af vores hjemvendte soldater med fysiske og psykiske mén af henholdsvis større og eller mindre grad. Konservativ Ungdom mener derfor at det er vigtigt at hjælpe og bakke op om, både vores de danske veteraner, såvel som deres pårørende hvor der skulle være behov for dette. Konservativ Ungdom mener desuden at det er vigtigt at give anerkendelse til, og ære vores danske krigsveteraner. Derfor mener KU: At der skal afsættes væsentligt flere midler til Forsvaret At danmark skal være aktiv deltager i NATO og leve op til sine forpligtelser At værnepligten skal forlænges og forbedres Det er vigtigt at anerkende danske veteraners eventuelle fysiske og psykiske mén Side 23 af 35

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere