Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS"

Transkript

1 Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Lommehåndbog for personer på hospitaler, i kommuner og praksissektoren Region Midtjylland Rev. udgave efter af

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Værdier og målsætninger 1.1. Værdier i det tværsektorielle samarbejde 1.2. Målsætninger for den palliative indsats 2. Definitioner på det palliative område 2.1. Palliativ indsats og omsorg 2.2. Palliativ rehabilitering 2.3. Palliativ indsats og tidlig opsporing 3. Målgruppen for den palliative indsats 3.1. Klassifikation af palliativ indsats 4. Information og kommunikation i det palliative forløb 4.1. Den svære samtale 4.2. Information til patienten 4.3. Patientens reaktioner 4.4. Kommunikation med pårørende 5. Palliative symptomer og problemstillinger 5.1. Fysiske problemstillinger 5.2. Psykiske problemer 5.3. Sociale problemstillinger Eksistentielle og åndelige problemstillinger 5.5. Pårørende 6. Palliative indsatsniveauer og stratificering 6.1. Palliative indsatsniveauer 6.2. Stratificering 6.3. Kriterier for stratificering af patienter m. palliative problemstillinger 7. Identificering og tidlig opsporing af behov for palliativ indsats - ansvar og opgavedeling 7.1. Symptomscreeningsredskab 7.2. Ansvarlige for brug af screeningsredskab 8. Tildeling, igangsættelse og varetagelse af palliativ indsats ansvar og opgavedeling 8.1. De somatiske sengeafsnits ansvar og opgaver 8.2. Praktiserende læges ansvar og opgaver 8.3. Kommunes ansvar og opgaver 8.4. Det palliative teams ansvar og opgaver 8.5. Hospices ansvar og opgaver 2

3 9. Palliative behandlings- og pleje, omsorgs- og støttetilbud i regionalt regi 9.1. Palliativ indsats 9.2. Sundhedsfaglig kontaktperson 9.3. Egenomsorgstilbud 9.4. Palliativ symptomkontrol 9.5. Åben indlæggelse 9.6. Palliativ fysioterapi og ergoterapi 9.7. Psykologbehandling 9.8. Medicin og terminaltilskud 9.9. Sygeplejeartikler Tilskud til ernæringspræparater Udlån af ilt i hjemmet Udlån af sug Udlån af inhalator Tryghedskasse Transport 10. Palliative behandlings-, pleje, omsorgs- og støttetilbud i kommunalt regi Kommunal sundhedskontaktperson Terminalerklæring Plejevederlag Palliativ hjemmesygepleje Sygeplejeartikler, sondeernæring, ernæringspræparater og vask af tøj og linned Praktisk hjælp og pleje Madservice Hjælpemidler Medicin og terminaltilskud Palliativ fysioterapi Psykologisk bistand Midlertidigt ophold på kommunal institution Livstestamente Omsorgs- og støttetilbud til pårørende Økonomiske og juridiske forhold 11. Frivillige organisationer Frivillige organisationers palliative tilbud 3

4 1. Værdier og målsætninger 1.1. Værdier i det tværsektorielle samarbejde Følgende værdier ligger til grund for samarbejdet om den palliative indsats i Region Midtjylland: Vi vil sikre trygge, sammenhængende og individuelt tilrettelagte forløb for patienterne Vi vil i størst muligt omfang - respektere patienternes selvbestemmelse i forhold til eget liv og egen død Vi vil sikre en faglig kompetent lindrende behandling, pleje og omsorg døgnet igennem uanset, hvor patienten er Vi vil basere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på dialog, tillid og anerkendelse af faggruppernes faglige viden Vi vil sikre, at den palliative indsats på basis- og specialistniveau foregår på rette tid og rette faglige niveau Vi vil sikre, at samarbejdsparterne har let adgang til at kontakte hinanden 1.2. Målsætninger for den palliative indsats Den overordnede målsætning er at sikre høj kvalitet og skabe sammenhæng i den tværsektorielle indsats på det palliative område og i det konkrete patientforløb. Følgende målsætninger retter sig mod de særlige behov, som den palliative patient har på grund af den specielle situation, som vedkommende og dennes pårørende befinder sig i: Den palliative patient og evt. dennes pårørende Får - ved påbegyndelse af palliativ indsats og løbende - information om sygdomsforløbet og den palliative pleje og behandling samt hjælpeog støttemuligheder Tilbydes tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer samt indsats over for disse Får mulighed for at træffe egne valg med hensyn til, hvor og hvordan den sidste tid skal forløbe og, at disse ønsker, i sammenhæng med det faglige skøn, imødekommes, hvis det er muligt Får hjælp til at mestre situationen og støtte til at få det bedst mulige ud af den tid, der er tilbage, og at denne er så aktiv som mulig 4

5 Får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson ved kontakt med hjemmeplejen, hospitalerne, praktiserende læge (tovholder) og det palliative team, - én fra hvert sted, og når det er relevant Pårørende tilbydes opfølgning efter dødsfaldet mhp. hjælp og støtte fra sundhedspersonalet i kommuner, på hospitaler og i almen praksis Derudover er målsætningen, at Der findes specielle uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud til de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper inden for det palliative indsatsområde. Den palliative indsats monitoreres for at sikre, at der leves op til de fastlagte målsætninger. 5

6 2. Definitioner på det palliative område 2.1. Palliativ indsats og omsorg Palliativ indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og pårørende, der står over for de problemer, som er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art 1. Den palliative omsorg tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til pårørende under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres mhp. livsforlængelse, fx kemo- og stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer 1 Palliativ indsats kan ikke kun afgrænses til de sidste dage/uger af patientens liv, men omfatter også tidlig indsats ved behandlingskrævende palliative symptomer. Det vil principielt sige fra den dag, den livstruende diagnose stilles. 1 WHO s definition af palliativ indsats

7 2.2. Palliativ rehabilitering Rehabilitering hos personer med livstruende sygdom er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den palliative patient, dennes pårørende og de involverede tværsektorielle og tværfaglige fagfolk. Formålet er, at den palliative patient, der undervejs i sygdomsforløbet får betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og sociale funktioner, får hjælp og støtte til et selvstændigt og meningsfyldt liv så længe, det er muligt. Rehabiliteringen baseres på personens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Palliativ indsats og tidlig opsporing Tidlig opsporing i den palliative indsats er at identificere behandlingskrævende symptomer så tidligt som muligt hos de patienter, som har fået tildelt palliativ indsats. Formålet er at lindre og derved at medvirke til en forbedring af patientens fysiske og psykiske situation. 3 2 Omskrevet efter: Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed

8 3. Målgruppen for den palliative indsats Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med livstruende sygdom, når de får behov for palliativ indsats, uanset hvor i sygdomsforløbet de befinder sig og uanset, hvilken livstruende sygdom, det er. Tilbuddet gælder bl.a. patienter m. kræft, hjerte- og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme som fx sclerose, ALS og demens Klassifikation af palliativ indsats ICD-10 kodning: Palliativ care: Z51.5 Anvendes i sekundær sektor, men ikke som aktionsdiagose. Der skal være en konkret sygdomsdiagnose, fx kræftdiagnose, ALS, hjertesygdom 4. ICPC- systemet: BEHOV for palliativ indsats: A99 Primærsektorens diagnosesystem, hvor denne diagnose anvendes bredt ved klassificering af indsatser 5. 4 International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. 10 th Revision. Version Den internationale klassifikation for almen praksis ICPC-2-DK

9 4. Information og kommunikation i det palliative forløb Det er vigtigt, at fagpersonen har evnen til at kommunikere ifm. palliation, hvor patienten, de pårørende og fagpersonen befinder sig i et krydsfelt mellem fysiske, psykiske og eksistentielle problemer. Det er vigtigt, at fagpersonen kan lytte og spørge til patientens angst, pinefulde tanker og følelser og være indfølende, medlevende og medfølende Den svære samtale Det kræver forberedelse at skulle føre en samtale med en patient m. livstruende sygdom. Den svære samtale indbefatter: Videregivelse af konkret og oftest ubehagelig information til patienten og pårørende Lytten og forståelse samt at kunne forholde sig til patientens reaktioner God kommunikation: Reducerer usikkerheden i fremtiden Støtter patienten i at foretage realistiske valg mellem givne muligheder Medvirker til en fortsat tillid mellem patient og fagperson Information til patienten Forberedelse inden samtalen: Hvilke informationer skal patienten have Vær hele tiden klar til at ændre dagsorden undervejs Sørg for velegnede omgivelser, evt. at tilbyde samtalen i hjemmet Hav tilstrækkelig med tid og undgå afbrydelser Anbefal at pårørende deltager Under samtalen: Find ud af hvad patienten ved om sygdommen, og hvor meget patienten ønsker at vide Giv ikke mere information end ønsket 6 Dansk Selskab for almen medicin. Klinisk vejledning. Palliation i primærsektoren, s

10 Giv information i små bidder Vær sikker på at have forstået patientens spørgsmål Læg mærke til patientens reaktion Tillad stilhed Resumer og aftal ny kontakt Patientens reaktioner Patientens reaktion på informationen er oftest den vanskeligste og mest uforudsigelige del af den svære samtale. Vær opmærksom på: Det normale har vide grænser Tillad stærke følelser som vrede og gråd At svare på det, patienten spørger om Gunstige reaktioner: Humor, fornægtelse og vrede Gråd, frygt, tillid og håb, Købslåen og vrede imod sygdommen Ugunstige reaktioner: Skyld, voldsom fornægtelse, Kollaps, angst, håbløshed Voldsom og langvarig vrede eller raseri Manipulation, mistillid, vrede over for hjælpere Kommunikation med pårørende Palliativ indsats indebærer at forholde sig til patienten og de pårørende både individuelt og til familien som helhed. Rollerne i familien er ofte ændrede. De pårørende kan have svært ved at overskue situationen og undertrykker egne følelser og behov. Behov hos pårørende til døende patient At være hos og hjælpe den døende At være sikker på, at den døende har det komfortabelt At være informeret, når dødstidspunktet nærmer sig At kunne udtrykke egne følelser At få støtte fra andre familiemedlemmer At få accept og støtte fra de professionelle 3 Link til Klinisk vejledning om palliation i primærsektoren. DSAM 2004: 10

11 5. Palliative symptomer og problemstillinger I den palliative indsats tages der udgangspunkt i patientens symptomer og ikke patientens grundsygdom. Målet er at få størst mulig kontrol over symptomer. Hos den palliative patient er der karakteristiske symptomer og specielle problemstillinger, som sundhedspersonale skal være opmærksomme på i den palliative omsorg Fysiske problemstillinger 7 Anoreksi/ Appetitløshed Manglende lyst til indtagelse af mad og/eller drikke, evt. m. vægttab til følge. Betegnes ofte som madlede af patienten Ascites Fri væske i abdomen/bughulen som følge af enten peritonal carcinomatose og/eller levermetastaser m. ledsagende portal hypertention Blødning Blødning eller sivning fra isolerede sår eller fra indre organer, hud eller slimhindeoverflader Diarré - tynde afføringer Øget frekvens og vandig afføring m. > 3 uformede fæcesafgange inden for 24 t. Dysfagi - synkebesvær Besvær med eller kan ikke synke føde inkl. medicin. Klager over smerter, fejlsynkning, hoste, opkastning og kvælningsfornemmelser Dyspnø åndenød En subjektiv fornemmelse af vejrtrækningsbesvær Fatigue træthed Træthed er et multifaktorielt symptom m. kompleks patologi. Forekomme alene eller i kombination m. 7 Andersen S, Jensen N-H, Ottesen S. Symptomkontrol i palliativ medicin. En quick guide. 11

12 andre symptomkomplekser. Hyppigste symptom hos terminale patienter Hikke Patologisk respiratorisk refleks karakteriseret af spasmer/kramper af den ene eller begge sider af diafragma. Giver et stort distress, en tilstand, som er svært at tilpasse sig til. Hyppighed lav. Hudproblemer Generelle hudproblemer, som kan skyldes grundsygdommen, bakterier, vira, svampe, lægemidler Kakeksi - dårlig ernæringstilstand Tilstand præget af dårlig ernæringstilstand og kraftesløshed m. bleg gullig hudfarve og stærk afmagring. Relaterer ikke nødvendigvis til fødeindtagelsen eller omfanget af den maligne sygdom. Til stede hos > 50 % af patienter m. avanceret kræftsygdom, især gastrointestinal eller lungecancer Kramper Muskelryk som kan være fokale eller universelle og være ledsaget af bevidstløshed og evt. urin og/eller fæcesafgang Kvalme og opkastning Hyppigt symptom hos terminale patienter m. mange årsager. Inden påbegyndelse af medikamentel behandling skal reversible årsager identificeres og behandles. Obs følgende tilstande: hjerne eller levermetastaser, nyresvigt, hypercalcæmi og ileus Lugt Dårlig lugt fra fx mund eller hud, som følge af absces, tumor m. nekrose mm. skyldes typisk infektion med anaerobe bakterier Lymfødem ophobning af lymfevæske Vævsødem pga. svigtende lymfedrænage m. tilstopning eller kompression af lymfekar grundet infektion, kirurgi eller strålebehandling Mundtørhed Kan skyldes mange faktorer. Fx nedsat spytsekretion, lokal tumorvækst, strålebehandling, 12

13 kemoterapi, stomatitis, dehydrering, O 2 -terapi, medicin, feber, angst mm. Obstipation forstoppelse Tale om forstoppelse, når patienten klager over hårde fæcesknolde, som det er svært/umuligt at udtømme (følelsen af mangelfuld udtømning), ofte ledsaget af abdominalt ubehag, oppustethed, kvalme og diffuse abdominalsmerter. Obs: sterkoral diarré v. svær obstipation Til stede hos > 50 % af patienter m. avanceret malign sygdom og > 85 % af patienter i vedvarende opioid behandling Sekretstagnation ophobning af sekret Excessiv/kraftig produktion af spyt og evt. sejt sekret i øvre luftveje, som ikke kan borttransporteres. Kan give dødsrallen Smerter En subjektiv oplevelse, forbundet m. vævsskade eller beskrevet at en sådan finder sted. Smerte har altid både en sensorisk og emotionel eksponent % m. kræftsygdom oplever smerter i sygdomsforløbet. Ofte tale om blandingstilstande m. typisk en kombination af nociceptive smerter, som følge af vævsskade og neuropatiske smerter, som følge af nervepåvirkning centralt og/eller perifert i nervesystemet Stomatitis mundbetændelse Samlebetegnelse for de slimhindeforandringer i mundhulen, som dækker over rødme, ødem, belægninger og sår Tværsnitsyndrom afklemning af rygmarv Ofte malign og udefrakommende kompression af medulla spinalis m. ledsagende sensoriske/ motoriske neurologiske udfald Tørst Sjælden tilstand hos terminale patienter. Se mundtørhed Vandladningsproblemer Afvigelser fra normalt vandladningsmønster og m. mange forskellige årsager 13

14 Vena cava superior syndrom: Forsnævring/ aflukning af v. cava superior/den øvre hulvene med nedsat blodgennemstrømning til følge 5.2. Psykiske problemer 4 Angst Følelsesmæssig reaktion, som viser sig ved psykiske, adfærdsmæssige og fysiske symptomer. Kan fylde hele kroppen og ens tankevirksomhed, er universel og har ikke som frygten et objekt. Tilstede hos %. De fysiske symptomer er oftest et tidligt signal m. fx kropslig uro, diarré, svedudbrud, dyspnø, søvnforstyrrelser, hjertebanken og hænderrysten. De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse til panik, fra anspændthed og let uro til dødsangst, en overbevisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske, koncentrationsbesvær, irritabilitet og evt. rastløshed. Panikangst er tilbagevendende anfald af pludseligt uforudsigeligt indsættende akut angst. Depression Sjælelig nedtrykthed, som ikke optræder så hyppigt som angst hos terminalt syge patienter (let til moderat tilstand: %, svær: 5-10 %). Symptomer: forsænket stemningsleje, negativ tankeindhold, motorisk hæmning og fysiske symptomer Konfusion (forvirring) Delirium Tilstand m. varierende grad af bevidsthedsplumring, desorientering, vrangforestillinger og hallucinationer 5.3. Sociale problemstillinger 8 Ændringer i forsørgelsesgrundlaget v. tab af lønindtægter Arv og skifte 8 Sundhedsstyrelsen. Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende.1999, s og

15 Begravelse Børns tab af en far eller mor 5.4. Eksistentielle og åndelige problemstillinger 5 Eksistentielle behov er det følelsesmæssige og forståelsesmæssige engagement, som ofte melder sig i situationer med truende livsforandringer og omstillinger. En sådan trussel kan opleves som en uudholdelig smerte, når den virkelighedsopfattelse og egenforståelse, som personen har, ikke rummer billeder og begreber, som kan give mening til det, der sker. I de situationer er der behov for at kunne stille spørgsmål og om at blive mødt med åbenhed og forståelse. For den enkelte kan de eksistentielle spørgsmål have både en religiøs og en ikke-religiøs dimension og hvor vedkommende (åbenlyst eller skjult) søgersvar Herpå. Link: /clean.html 5.5. Pårørende 9 Pårørendes tilstedeværelse og engagement er ofte en nødvendig forudsætning for et optimalt forløb. Men undertiden kan de pårørendes behov være modsatrettede i forhold til patientens og give anledning til psykosociale problemstillinger. Støtte til pårørende i den palliative indsats indgår som en integreret del i den palliative indsats, både i sygdomsperioden og i perioden med sorg over tabet. Personalet må hele tiden sikre, at de pårørende også får den fornødne opmærksomhed vedr. deres personlige behov. Disse kan være betydeligt forskellige fra patientens behov. 6. Palliative indsatsniveauer og stratificering 9 Sjøgren P, Mørch M, Eriksen J. Håndbog i Palliativ Medicin. Munksgaard. DK

16 Den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen sker ud fra en gradueret indsats, hvor det er det faglige personales palliative kompetenceniveau og den faglige organisering, som er styrende for indholdet i indsatsen. Der opereres med basis niveau og specialistniveau Palliative indsatsniveauer Basisniveau Den palliative indsats, som ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres eneste arbejdsopgave Specialiseret niveau Den palliative indsats, som ydes i de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som den eneste opgave Den palliative indsats m. komplekse problemer, både mht. sværhedsgraden af de enkelte problemer og kompleksiteten af mange sammenhængende problemområder 6.2. Stratificering Stratificering af patienter med palliative problemstillinger sker ud fra patientens samlede sygdomsbillede og helbredstilstand og hvilken sundhedsfaglig indsats, patienten har brug for. I denne generelle vurdering indgår følgende, som både basis- og specialistniveauet anvender: Sygdommens og symptomernes intensitet, kompleksitet og sværhedsgrad Risiko for komplikationer Evt. forekomst af flere samtidige sygdomme, både flere sygdomme og følgetilstande af den kroniske sygdom Egenomsorgskapacitet/patientens evne til at kunne tage vare på sig selv og deltage aktivt i egen behandling Formål med stratificering Bidrage til, at den enkelte patient m. behandlingskrævende palliative problemstillinger løbende sikres det mest hensigtsmæssige niveau for behandling 6.3. Kriterier for stratificering af patienter m. palliative problemstillinger 16

17 Niveau 1: Basisniveau Kriterium Palliative problemstillinger Kognitive forstyrrelser Comorbiditet /flere samtidige sygdomme Opholdssted Eget hjem/ midlertidigt ophold på kommunal institution Almindelige sengeafsnit på hospital Personalekompetencer Ekstern rådgivning Basisniveau Patienter m. velregulerede palliative behov uden andre betydelige konkurrerende lidelser Sjældne Kan forekomme Opgavevaretagelse Praktiserende læge Hjemmesygeplejersker Kommunale terapeuter SOSU- assistenter og - hjælpere Evt. patientens præst, patientforeninger, frivillige organisationer mm. Hospitalslæger Hospitalssygeplejersker Hospitalsterapeuter SOSU- assistenter Præster Noget personale har grundlæggende viden om palliativ indsats fra grunduddannelse og varierende erfaring fra praksis og kortere kurser Andre har udvidede kompetencer fra specielle palliative uddannelser Det palliative team Niveau 2: Specialiseret niveau 17

18 Kriterium Palliative problemstillinger Kognitive forstyrrelser Comorbiditet/ flere samtidige sygdomme Opholdssted Eget hjem/ midlertidigt kommunalt ophold Almindelige sengeafsnit på hospital Hospice Specialiseret niveau Patienter m. dårligt regulerede palliative behov eller svært regulerbare problemstillinger Kan forekomme Forekommer ofte Opgavevaretagelse Besøg v. det palliative team Tilsyn v. det palliative team Tilknyttede hospicelæger Hospicesygeplejersker Hospiceterapeuter Præster Personalekompetencer Tværfaglige teams m. min. 4 faggrupper m. relevant efter- eller videreuddannelse i palliation Ekstern rådgivning/ tilsyn Andre specialistafdelinger 7. Identificering og tidlig opsporing af behov for palliativ indsats ansvar og opgavedeling 18

19 Fokus for den palliative indsats er forbedret livskvalitet for patient og pårørende og disses oplevelse af situationen. En vigtig indsats for at opnå den øgede livskvalitet er tidlig opsporing af palliative symptomer og behov samt tidlig indsats over for disse. Se afsnit Symptomscreeningsredskab Der er udviklet følgende screeningsredskab til identificering af patienters palliative symptomer: Screeningsredskabet: EORTC-QLQ-C15-PAL Valideret screeningsinstrument (European Organization for Research and Treatment of Cancer) 10 Link: Regionens e- Dok og i Praksis.dk Procedurer ved brug af screeningsredskab Patienten udfylder skemaet evt. sammen med personale I samråd m. patienten afgøres hvilke palliative indsatser, som skal iværksættes Det er en lægelig vurdering, om en konkret palliativ indsats skal iværksættes 7.2. Ansvarlige for brug af screeningsredskab Hjemmesygeplejersker og kommunale palliative nøglepersoner Læger - og sygeplejersker på hospitaler Praktiserende læger Personale på hospice 8. Tildeling, igangsættelse og varetagelse af palliativ indsats 10 Quality of Life Department, EORTC Headquarters, Brussel. 19

20 Det er en lægelig vurdering om: En patient skal påbegynde en palliativ indsats eller om et konkret palliativt symptom skal behandles Den palliative indsats kun skal ydes på basisniveau eller om specialistniveauet også skal til inddrages Hospitalslæge eller praktiserende læge er ansvarlig for henvisning til palliativ indsats på specialistniveau Iværksættelse af palliativ indsats kan ske, når den lægelige vurdering foreligger De almindelige somatiske sengeafsnit - ANSVAR OG OPGAVER VED PALLIATIV INDSATS Hospitalernes sengeafsnit varetager den palliative indsats på basisniveau, når: Der under indlæggelse vurderes, at en patients fortsatte behandling har et palliativt sigte En patient m. Åben indlæggelse indlægges i stamafdeling Påbegyndelse af palliativ indsats på hospital Udpeger sundhedsfaglige palliative kontaktpersoner (læge og sygeplejerske) Indkalder patient og pårørende til en informationssamtale om igangsættelse af palliativ indsats og om indsatsniveau v. kontaktlæge- og sygeplejerske. Se afsnit 4. og afsnit 9.2. Udleverer informationspjece om, hvor patient og pårørende kan finde støtte og omsorgstilbud, som findes på hospital, i almen praksis, i hjemmeplejen, på hospice og i private organisationer Link til informationspjece: Regionens e- Dok(laves) Informerer om Åben indlæggelse og afholder forventningssamtale om tilbuddet m patient og pårørende. Se afsnit 9.5. Diagnoseregistrerer v. ICD-10 kodning: Palliativ care: Z51.5, som tilføjelse til sygdomsdiagnose/ aktionsdiagnosen. Se afsnit 3.1. Link: Regionens e- Dok Følger retningslinjer for palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Link: 3A8C59?OpenDocument 20

21 Udskrivelse fra hospital til palliativ indsats Udover nedenfor nævnte procedurer følges også udskrivelsesprocedurer i den sundhedsfaglige del af sundhedsaftalen om udskrivningsforløb. Link: Regionens e- Dok Afholder udskrivningskonference m. deltagelse af kommunen/ den kommunale sundhedsfaglige kontaktperson og praktiserende læge i de tilfælde, hvor det er relevant og muligt Følger retningslinje for udskrivelse af patienter til terminal pleje: Link: 577F C Udfylder tjekliste for patienter, der udskrives til terminale ydelser Link: dok/e_7003.nsf/$cxiv/attach-rmap- 8F7E52/$FILE/Tjekliste%20for%20patienter%20der %20udskrives%20til%20terminal%20pleje.pdf Udarbejder oversigt over medicin og evt. smertebehandling, jf. den generelle sundhedsaftale Link: Regionens e- Dok Ansøger evt. medicinbevilling til medicin (terminaltilskud). Se afsnit 9.8. Link: statistik,-priser-og-tilskud/tilskud-til-medicin /individuelle-tilskud/ terminaltilskud.aspx Medsender doseret medicin efter aftale m. patient/pårørende/hjemmesygeplejen/det palliative team, jf. den generelle sundhedsaftale Tildeler Åben indlæggelse og stamafdeling m. udlevering af tildelingsbrev til patient. Se afsnit 9.5. Link: Regionens e- Dok Sender epikrise fra EPJ til praktiserende læge og kommunen på udskrivningsdagen og evt. til det palliative team, hvis det er/skal inddrages Udfylder og fremsender terminalerklæring til kommunens visitation ved kommunal inddragelse i den palliative indsats. Se afsnit 9.5. og Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Tager stilling til brug hjælpemidler, sygeplejeartikler (afsnit 9.10.), ernæring (afsnit 9.9.), udlån af ilt (afsnit 9.12), sug og inhalator (afsnit 9.13 og 9.14). 21

22 Henviser til det palliative team v. inddragelse af teamet. Se afsnit 9.1. Link til visitation palliativt team: 2.pdf Henviser til hospice, hvis dette tilbud ønskes, og kriterier er opfyldt. Se afsnit 9.1. Link til visitation til hospice: C0030DF5D Under i Fælles dokumenter i regionens e- Dok findes Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende: Link: C4B589BAD4C AFCF1?OpenDocument Genindlæggelse på Åben indlæggelse i stamafdeling Ved henvendelse fra patient/pårørende, hjemmeplejen eller praktiserende læge/vagtlæge om brugen af Åben indlæggelse (ÅI) gør stamafdelingen sig følgende overvejelser: Er det et akutopstået problem hos patienten eller har det været langsomt fremadskridende? Bunder den opståede situation i fysiologiske forandringer eller i psykologiske mekanismer? Er patienten uafvendelig døende, således at behandlingsindsatsen består i hjælp til accept ift. livets afslutning? Kan stamafdelingens faglige vejledning af eller sparring med patient/pårørende, hjemmesygeplejen eller praktiserende læge/vagtlæge forhindre brugen af ÅI? Kan situationen afklares ved kontakt til en hjemmesygeplejerske/kommunal palliativ nøgleperson eller til det palliative team, hvis de er tilknyttet patienten? Kan andre relevante kommunale ydelser/tilbud afhjælpe situationen? Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Handlinger ved modtagelse og indlæggelse på Åben indlæggelse Bestiller transport 22

23 Gør stue klar Finder journal frem og orienterer sig om pågældende patient Dokumenterer i journalen om den problemstilling, som har ført til indlæggelse efter kontakt med hjemmesygeplejerske, praktiserende læge/vagtlæge eller patient/pårørende Kontakter vagthavende hospitalslæge Har indlæggelsessamtale m. sygeplejerske og læge mhp. vurdering af behov for akut intervention og - niveau Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Indlæggelse på sengeafsnit i den sidste fase Tildeler kontaktpersoner. Se afsnit 9.2. Udarbejder en tværfaglig plan for den palliative indsats, herunder inddragelse af palliativ fysioterapi/ergoterapi. Se afsnit 9.6. Screener løbende for symptomer m. EORTC-QLQ- C15-PAL. Se afsnit 7.1. Udpeger 1-2 kontaktpersoner blandt pårørende Tilbydes enestue m. overnatningsmulighed for pårørende hvis det er muligt Drøfter og aftaler pårørendes deltagelse i plejen Evt. udleverer pjecen om de sidste døgn og ved dødsfald Link til lokale pjecer: Hospitalernes lokale e-dok. Følger retningslinjer for palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Link: 7003A8C59?OpenDocument Følger retningslinjer for de sidste 48 timer Link: 7003A8C59?OpenDocument Link til skema for Daglig vurdering og De sidste levedøgn : dok/e_hoveon.nsf/$cxiv/attach-rmap- 8DBE2Z/$FILE/Døende%20skema%20(de%20sidste %2048%20timer).doc Dødsfald på hospitalet 23

Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Lommehåndbog for personer på hospitaler, i kommuner og praksissektoren Region Midtjylland 1 Sundhedsaftalen er udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 0. Indhold 1. Formålet med og grundlaget for samarbejde om alvorligt syge

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland Udkast til samarbejdsaftale om udskrivningsforløb mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland Side 1 af 5 Baggrund På baggrund af ønske fra de nordjyske kommuner, der grænser op til Region Midtjylland,

Læs mere