Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS"

Transkript

1 Den sundhedsfaglige del SUNDHEDSAFTALE FOR PERSONER MED BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Lommehåndbog for personer på hospitaler, i kommuner og praksissektoren Region Midtjylland Rev. udgave efter af

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Værdier og målsætninger 1.1. Værdier i det tværsektorielle samarbejde 1.2. Målsætninger for den palliative indsats 2. Definitioner på det palliative område 2.1. Palliativ indsats og omsorg 2.2. Palliativ rehabilitering 2.3. Palliativ indsats og tidlig opsporing 3. Målgruppen for den palliative indsats 3.1. Klassifikation af palliativ indsats 4. Information og kommunikation i det palliative forløb 4.1. Den svære samtale 4.2. Information til patienten 4.3. Patientens reaktioner 4.4. Kommunikation med pårørende 5. Palliative symptomer og problemstillinger 5.1. Fysiske problemstillinger 5.2. Psykiske problemer 5.3. Sociale problemstillinger Eksistentielle og åndelige problemstillinger 5.5. Pårørende 6. Palliative indsatsniveauer og stratificering 6.1. Palliative indsatsniveauer 6.2. Stratificering 6.3. Kriterier for stratificering af patienter m. palliative problemstillinger 7. Identificering og tidlig opsporing af behov for palliativ indsats - ansvar og opgavedeling 7.1. Symptomscreeningsredskab 7.2. Ansvarlige for brug af screeningsredskab 8. Tildeling, igangsættelse og varetagelse af palliativ indsats ansvar og opgavedeling 8.1. De somatiske sengeafsnits ansvar og opgaver 8.2. Praktiserende læges ansvar og opgaver 8.3. Kommunes ansvar og opgaver 8.4. Det palliative teams ansvar og opgaver 8.5. Hospices ansvar og opgaver 2

3 9. Palliative behandlings- og pleje, omsorgs- og støttetilbud i regionalt regi 9.1. Palliativ indsats 9.2. Sundhedsfaglig kontaktperson 9.3. Egenomsorgstilbud 9.4. Palliativ symptomkontrol 9.5. Åben indlæggelse 9.6. Palliativ fysioterapi og ergoterapi 9.7. Psykologbehandling 9.8. Medicin og terminaltilskud 9.9. Sygeplejeartikler Tilskud til ernæringspræparater Udlån af ilt i hjemmet Udlån af sug Udlån af inhalator Tryghedskasse Transport 10. Palliative behandlings-, pleje, omsorgs- og støttetilbud i kommunalt regi Kommunal sundhedskontaktperson Terminalerklæring Plejevederlag Palliativ hjemmesygepleje Sygeplejeartikler, sondeernæring, ernæringspræparater og vask af tøj og linned Praktisk hjælp og pleje Madservice Hjælpemidler Medicin og terminaltilskud Palliativ fysioterapi Psykologisk bistand Midlertidigt ophold på kommunal institution Livstestamente Omsorgs- og støttetilbud til pårørende Økonomiske og juridiske forhold 11. Frivillige organisationer Frivillige organisationers palliative tilbud 3

4 1. Værdier og målsætninger 1.1. Værdier i det tværsektorielle samarbejde Følgende værdier ligger til grund for samarbejdet om den palliative indsats i Region Midtjylland: Vi vil sikre trygge, sammenhængende og individuelt tilrettelagte forløb for patienterne Vi vil i størst muligt omfang - respektere patienternes selvbestemmelse i forhold til eget liv og egen død Vi vil sikre en faglig kompetent lindrende behandling, pleje og omsorg døgnet igennem uanset, hvor patienten er Vi vil basere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på dialog, tillid og anerkendelse af faggruppernes faglige viden Vi vil sikre, at den palliative indsats på basis- og specialistniveau foregår på rette tid og rette faglige niveau Vi vil sikre, at samarbejdsparterne har let adgang til at kontakte hinanden 1.2. Målsætninger for den palliative indsats Den overordnede målsætning er at sikre høj kvalitet og skabe sammenhæng i den tværsektorielle indsats på det palliative område og i det konkrete patientforløb. Følgende målsætninger retter sig mod de særlige behov, som den palliative patient har på grund af den specielle situation, som vedkommende og dennes pårørende befinder sig i: Den palliative patient og evt. dennes pårørende Får - ved påbegyndelse af palliativ indsats og løbende - information om sygdomsforløbet og den palliative pleje og behandling samt hjælpeog støttemuligheder Tilbydes tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer samt indsats over for disse Får mulighed for at træffe egne valg med hensyn til, hvor og hvordan den sidste tid skal forløbe og, at disse ønsker, i sammenhæng med det faglige skøn, imødekommes, hvis det er muligt Får hjælp til at mestre situationen og støtte til at få det bedst mulige ud af den tid, der er tilbage, og at denne er så aktiv som mulig 4

5 Får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson ved kontakt med hjemmeplejen, hospitalerne, praktiserende læge (tovholder) og det palliative team, - én fra hvert sted, og når det er relevant Pårørende tilbydes opfølgning efter dødsfaldet mhp. hjælp og støtte fra sundhedspersonalet i kommuner, på hospitaler og i almen praksis Derudover er målsætningen, at Der findes specielle uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud til de forskellige sundhedsfaglige personalegrupper inden for det palliative indsatsområde. Den palliative indsats monitoreres for at sikre, at der leves op til de fastlagte målsætninger. 5

6 2. Definitioner på det palliative område 2.1. Palliativ indsats og omsorg Palliativ indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og pårørende, der står over for de problemer, som er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykosocial og åndelig art 1. Den palliative omsorg tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til pårørende under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres mhp. livsforlængelse, fx kemo- og stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer 1 Palliativ indsats kan ikke kun afgrænses til de sidste dage/uger af patientens liv, men omfatter også tidlig indsats ved behandlingskrævende palliative symptomer. Det vil principielt sige fra den dag, den livstruende diagnose stilles. 1 WHO s definition af palliativ indsats

7 2.2. Palliativ rehabilitering Rehabilitering hos personer med livstruende sygdom er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem den palliative patient, dennes pårørende og de involverede tværsektorielle og tværfaglige fagfolk. Formålet er, at den palliative patient, der undervejs i sygdomsforløbet får betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og sociale funktioner, får hjælp og støtte til et selvstændigt og meningsfyldt liv så længe, det er muligt. Rehabiliteringen baseres på personens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Palliativ indsats og tidlig opsporing Tidlig opsporing i den palliative indsats er at identificere behandlingskrævende symptomer så tidligt som muligt hos de patienter, som har fået tildelt palliativ indsats. Formålet er at lindre og derved at medvirke til en forbedring af patientens fysiske og psykiske situation. 3 2 Omskrevet efter: Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed

8 3. Målgruppen for den palliative indsats Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med livstruende sygdom, når de får behov for palliativ indsats, uanset hvor i sygdomsforløbet de befinder sig og uanset, hvilken livstruende sygdom, det er. Tilbuddet gælder bl.a. patienter m. kræft, hjerte- og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme som fx sclerose, ALS og demens Klassifikation af palliativ indsats ICD-10 kodning: Palliativ care: Z51.5 Anvendes i sekundær sektor, men ikke som aktionsdiagose. Der skal være en konkret sygdomsdiagnose, fx kræftdiagnose, ALS, hjertesygdom 4. ICPC- systemet: BEHOV for palliativ indsats: A99 Primærsektorens diagnosesystem, hvor denne diagnose anvendes bredt ved klassificering af indsatser 5. 4 International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. 10 th Revision. Version Den internationale klassifikation for almen praksis ICPC-2-DK

9 4. Information og kommunikation i det palliative forløb Det er vigtigt, at fagpersonen har evnen til at kommunikere ifm. palliation, hvor patienten, de pårørende og fagpersonen befinder sig i et krydsfelt mellem fysiske, psykiske og eksistentielle problemer. Det er vigtigt, at fagpersonen kan lytte og spørge til patientens angst, pinefulde tanker og følelser og være indfølende, medlevende og medfølende Den svære samtale Det kræver forberedelse at skulle føre en samtale med en patient m. livstruende sygdom. Den svære samtale indbefatter: Videregivelse af konkret og oftest ubehagelig information til patienten og pårørende Lytten og forståelse samt at kunne forholde sig til patientens reaktioner God kommunikation: Reducerer usikkerheden i fremtiden Støtter patienten i at foretage realistiske valg mellem givne muligheder Medvirker til en fortsat tillid mellem patient og fagperson Information til patienten Forberedelse inden samtalen: Hvilke informationer skal patienten have Vær hele tiden klar til at ændre dagsorden undervejs Sørg for velegnede omgivelser, evt. at tilbyde samtalen i hjemmet Hav tilstrækkelig med tid og undgå afbrydelser Anbefal at pårørende deltager Under samtalen: Find ud af hvad patienten ved om sygdommen, og hvor meget patienten ønsker at vide Giv ikke mere information end ønsket 6 Dansk Selskab for almen medicin. Klinisk vejledning. Palliation i primærsektoren, s

10 Giv information i små bidder Vær sikker på at have forstået patientens spørgsmål Læg mærke til patientens reaktion Tillad stilhed Resumer og aftal ny kontakt Patientens reaktioner Patientens reaktion på informationen er oftest den vanskeligste og mest uforudsigelige del af den svære samtale. Vær opmærksom på: Det normale har vide grænser Tillad stærke følelser som vrede og gråd At svare på det, patienten spørger om Gunstige reaktioner: Humor, fornægtelse og vrede Gråd, frygt, tillid og håb, Købslåen og vrede imod sygdommen Ugunstige reaktioner: Skyld, voldsom fornægtelse, Kollaps, angst, håbløshed Voldsom og langvarig vrede eller raseri Manipulation, mistillid, vrede over for hjælpere Kommunikation med pårørende Palliativ indsats indebærer at forholde sig til patienten og de pårørende både individuelt og til familien som helhed. Rollerne i familien er ofte ændrede. De pårørende kan have svært ved at overskue situationen og undertrykker egne følelser og behov. Behov hos pårørende til døende patient At være hos og hjælpe den døende At være sikker på, at den døende har det komfortabelt At være informeret, når dødstidspunktet nærmer sig At kunne udtrykke egne følelser At få støtte fra andre familiemedlemmer At få accept og støtte fra de professionelle 3 Link til Klinisk vejledning om palliation i primærsektoren. DSAM 2004: 10

11 5. Palliative symptomer og problemstillinger I den palliative indsats tages der udgangspunkt i patientens symptomer og ikke patientens grundsygdom. Målet er at få størst mulig kontrol over symptomer. Hos den palliative patient er der karakteristiske symptomer og specielle problemstillinger, som sundhedspersonale skal være opmærksomme på i den palliative omsorg Fysiske problemstillinger 7 Anoreksi/ Appetitløshed Manglende lyst til indtagelse af mad og/eller drikke, evt. m. vægttab til følge. Betegnes ofte som madlede af patienten Ascites Fri væske i abdomen/bughulen som følge af enten peritonal carcinomatose og/eller levermetastaser m. ledsagende portal hypertention Blødning Blødning eller sivning fra isolerede sår eller fra indre organer, hud eller slimhindeoverflader Diarré - tynde afføringer Øget frekvens og vandig afføring m. > 3 uformede fæcesafgange inden for 24 t. Dysfagi - synkebesvær Besvær med eller kan ikke synke føde inkl. medicin. Klager over smerter, fejlsynkning, hoste, opkastning og kvælningsfornemmelser Dyspnø åndenød En subjektiv fornemmelse af vejrtrækningsbesvær Fatigue træthed Træthed er et multifaktorielt symptom m. kompleks patologi. Forekomme alene eller i kombination m. 7 Andersen S, Jensen N-H, Ottesen S. Symptomkontrol i palliativ medicin. En quick guide. 11

12 andre symptomkomplekser. Hyppigste symptom hos terminale patienter Hikke Patologisk respiratorisk refleks karakteriseret af spasmer/kramper af den ene eller begge sider af diafragma. Giver et stort distress, en tilstand, som er svært at tilpasse sig til. Hyppighed lav. Hudproblemer Generelle hudproblemer, som kan skyldes grundsygdommen, bakterier, vira, svampe, lægemidler Kakeksi - dårlig ernæringstilstand Tilstand præget af dårlig ernæringstilstand og kraftesløshed m. bleg gullig hudfarve og stærk afmagring. Relaterer ikke nødvendigvis til fødeindtagelsen eller omfanget af den maligne sygdom. Til stede hos > 50 % af patienter m. avanceret kræftsygdom, især gastrointestinal eller lungecancer Kramper Muskelryk som kan være fokale eller universelle og være ledsaget af bevidstløshed og evt. urin og/eller fæcesafgang Kvalme og opkastning Hyppigt symptom hos terminale patienter m. mange årsager. Inden påbegyndelse af medikamentel behandling skal reversible årsager identificeres og behandles. Obs følgende tilstande: hjerne eller levermetastaser, nyresvigt, hypercalcæmi og ileus Lugt Dårlig lugt fra fx mund eller hud, som følge af absces, tumor m. nekrose mm. skyldes typisk infektion med anaerobe bakterier Lymfødem ophobning af lymfevæske Vævsødem pga. svigtende lymfedrænage m. tilstopning eller kompression af lymfekar grundet infektion, kirurgi eller strålebehandling Mundtørhed Kan skyldes mange faktorer. Fx nedsat spytsekretion, lokal tumorvækst, strålebehandling, 12

13 kemoterapi, stomatitis, dehydrering, O 2 -terapi, medicin, feber, angst mm. Obstipation forstoppelse Tale om forstoppelse, når patienten klager over hårde fæcesknolde, som det er svært/umuligt at udtømme (følelsen af mangelfuld udtømning), ofte ledsaget af abdominalt ubehag, oppustethed, kvalme og diffuse abdominalsmerter. Obs: sterkoral diarré v. svær obstipation Til stede hos > 50 % af patienter m. avanceret malign sygdom og > 85 % af patienter i vedvarende opioid behandling Sekretstagnation ophobning af sekret Excessiv/kraftig produktion af spyt og evt. sejt sekret i øvre luftveje, som ikke kan borttransporteres. Kan give dødsrallen Smerter En subjektiv oplevelse, forbundet m. vævsskade eller beskrevet at en sådan finder sted. Smerte har altid både en sensorisk og emotionel eksponent % m. kræftsygdom oplever smerter i sygdomsforløbet. Ofte tale om blandingstilstande m. typisk en kombination af nociceptive smerter, som følge af vævsskade og neuropatiske smerter, som følge af nervepåvirkning centralt og/eller perifert i nervesystemet Stomatitis mundbetændelse Samlebetegnelse for de slimhindeforandringer i mundhulen, som dækker over rødme, ødem, belægninger og sår Tværsnitsyndrom afklemning af rygmarv Ofte malign og udefrakommende kompression af medulla spinalis m. ledsagende sensoriske/ motoriske neurologiske udfald Tørst Sjælden tilstand hos terminale patienter. Se mundtørhed Vandladningsproblemer Afvigelser fra normalt vandladningsmønster og m. mange forskellige årsager 13

14 Vena cava superior syndrom: Forsnævring/ aflukning af v. cava superior/den øvre hulvene med nedsat blodgennemstrømning til følge 5.2. Psykiske problemer 4 Angst Følelsesmæssig reaktion, som viser sig ved psykiske, adfærdsmæssige og fysiske symptomer. Kan fylde hele kroppen og ens tankevirksomhed, er universel og har ikke som frygten et objekt. Tilstede hos %. De fysiske symptomer er oftest et tidligt signal m. fx kropslig uro, diarré, svedudbrud, dyspnø, søvnforstyrrelser, hjertebanken og hænderrysten. De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse til panik, fra anspændthed og let uro til dødsangst, en overbevisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske, koncentrationsbesvær, irritabilitet og evt. rastløshed. Panikangst er tilbagevendende anfald af pludseligt uforudsigeligt indsættende akut angst. Depression Sjælelig nedtrykthed, som ikke optræder så hyppigt som angst hos terminalt syge patienter (let til moderat tilstand: %, svær: 5-10 %). Symptomer: forsænket stemningsleje, negativ tankeindhold, motorisk hæmning og fysiske symptomer Konfusion (forvirring) Delirium Tilstand m. varierende grad af bevidsthedsplumring, desorientering, vrangforestillinger og hallucinationer 5.3. Sociale problemstillinger 8 Ændringer i forsørgelsesgrundlaget v. tab af lønindtægter Arv og skifte 8 Sundhedsstyrelsen. Faglige retningslinjer for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende.1999, s og

15 Begravelse Børns tab af en far eller mor 5.4. Eksistentielle og åndelige problemstillinger 5 Eksistentielle behov er det følelsesmæssige og forståelsesmæssige engagement, som ofte melder sig i situationer med truende livsforandringer og omstillinger. En sådan trussel kan opleves som en uudholdelig smerte, når den virkelighedsopfattelse og egenforståelse, som personen har, ikke rummer billeder og begreber, som kan give mening til det, der sker. I de situationer er der behov for at kunne stille spørgsmål og om at blive mødt med åbenhed og forståelse. For den enkelte kan de eksistentielle spørgsmål have både en religiøs og en ikke-religiøs dimension og hvor vedkommende (åbenlyst eller skjult) søgersvar Herpå. Link: /clean.html 5.5. Pårørende 9 Pårørendes tilstedeværelse og engagement er ofte en nødvendig forudsætning for et optimalt forløb. Men undertiden kan de pårørendes behov være modsatrettede i forhold til patientens og give anledning til psykosociale problemstillinger. Støtte til pårørende i den palliative indsats indgår som en integreret del i den palliative indsats, både i sygdomsperioden og i perioden med sorg over tabet. Personalet må hele tiden sikre, at de pårørende også får den fornødne opmærksomhed vedr. deres personlige behov. Disse kan være betydeligt forskellige fra patientens behov. 6. Palliative indsatsniveauer og stratificering 9 Sjøgren P, Mørch M, Eriksen J. Håndbog i Palliativ Medicin. Munksgaard. DK

16 Den palliative indsats i det samlede sundhedsvæsen sker ud fra en gradueret indsats, hvor det er det faglige personales palliative kompetenceniveau og den faglige organisering, som er styrende for indholdet i indsatsen. Der opereres med basis niveau og specialistniveau Palliative indsatsniveauer Basisniveau Den palliative indsats, som ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres eneste arbejdsopgave Specialiseret niveau Den palliative indsats, som ydes i de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som den eneste opgave Den palliative indsats m. komplekse problemer, både mht. sværhedsgraden af de enkelte problemer og kompleksiteten af mange sammenhængende problemområder 6.2. Stratificering Stratificering af patienter med palliative problemstillinger sker ud fra patientens samlede sygdomsbillede og helbredstilstand og hvilken sundhedsfaglig indsats, patienten har brug for. I denne generelle vurdering indgår følgende, som både basis- og specialistniveauet anvender: Sygdommens og symptomernes intensitet, kompleksitet og sværhedsgrad Risiko for komplikationer Evt. forekomst af flere samtidige sygdomme, både flere sygdomme og følgetilstande af den kroniske sygdom Egenomsorgskapacitet/patientens evne til at kunne tage vare på sig selv og deltage aktivt i egen behandling Formål med stratificering Bidrage til, at den enkelte patient m. behandlingskrævende palliative problemstillinger løbende sikres det mest hensigtsmæssige niveau for behandling 6.3. Kriterier for stratificering af patienter m. palliative problemstillinger 16

17 Niveau 1: Basisniveau Kriterium Palliative problemstillinger Kognitive forstyrrelser Comorbiditet /flere samtidige sygdomme Opholdssted Eget hjem/ midlertidigt ophold på kommunal institution Almindelige sengeafsnit på hospital Personalekompetencer Ekstern rådgivning Basisniveau Patienter m. velregulerede palliative behov uden andre betydelige konkurrerende lidelser Sjældne Kan forekomme Opgavevaretagelse Praktiserende læge Hjemmesygeplejersker Kommunale terapeuter SOSU- assistenter og - hjælpere Evt. patientens præst, patientforeninger, frivillige organisationer mm. Hospitalslæger Hospitalssygeplejersker Hospitalsterapeuter SOSU- assistenter Præster Noget personale har grundlæggende viden om palliativ indsats fra grunduddannelse og varierende erfaring fra praksis og kortere kurser Andre har udvidede kompetencer fra specielle palliative uddannelser Det palliative team Niveau 2: Specialiseret niveau 17

18 Kriterium Palliative problemstillinger Kognitive forstyrrelser Comorbiditet/ flere samtidige sygdomme Opholdssted Eget hjem/ midlertidigt kommunalt ophold Almindelige sengeafsnit på hospital Hospice Specialiseret niveau Patienter m. dårligt regulerede palliative behov eller svært regulerbare problemstillinger Kan forekomme Forekommer ofte Opgavevaretagelse Besøg v. det palliative team Tilsyn v. det palliative team Tilknyttede hospicelæger Hospicesygeplejersker Hospiceterapeuter Præster Personalekompetencer Tværfaglige teams m. min. 4 faggrupper m. relevant efter- eller videreuddannelse i palliation Ekstern rådgivning/ tilsyn Andre specialistafdelinger 7. Identificering og tidlig opsporing af behov for palliativ indsats ansvar og opgavedeling 18

19 Fokus for den palliative indsats er forbedret livskvalitet for patient og pårørende og disses oplevelse af situationen. En vigtig indsats for at opnå den øgede livskvalitet er tidlig opsporing af palliative symptomer og behov samt tidlig indsats over for disse. Se afsnit Symptomscreeningsredskab Der er udviklet følgende screeningsredskab til identificering af patienters palliative symptomer: Screeningsredskabet: EORTC-QLQ-C15-PAL Valideret screeningsinstrument (European Organization for Research and Treatment of Cancer) 10 Link: Regionens e- Dok og i Praksis.dk Procedurer ved brug af screeningsredskab Patienten udfylder skemaet evt. sammen med personale I samråd m. patienten afgøres hvilke palliative indsatser, som skal iværksættes Det er en lægelig vurdering, om en konkret palliativ indsats skal iværksættes 7.2. Ansvarlige for brug af screeningsredskab Hjemmesygeplejersker og kommunale palliative nøglepersoner Læger - og sygeplejersker på hospitaler Praktiserende læger Personale på hospice 8. Tildeling, igangsættelse og varetagelse af palliativ indsats 10 Quality of Life Department, EORTC Headquarters, Brussel. 19

20 Det er en lægelig vurdering om: En patient skal påbegynde en palliativ indsats eller om et konkret palliativt symptom skal behandles Den palliative indsats kun skal ydes på basisniveau eller om specialistniveauet også skal til inddrages Hospitalslæge eller praktiserende læge er ansvarlig for henvisning til palliativ indsats på specialistniveau Iværksættelse af palliativ indsats kan ske, når den lægelige vurdering foreligger De almindelige somatiske sengeafsnit - ANSVAR OG OPGAVER VED PALLIATIV INDSATS Hospitalernes sengeafsnit varetager den palliative indsats på basisniveau, når: Der under indlæggelse vurderes, at en patients fortsatte behandling har et palliativt sigte En patient m. Åben indlæggelse indlægges i stamafdeling Påbegyndelse af palliativ indsats på hospital Udpeger sundhedsfaglige palliative kontaktpersoner (læge og sygeplejerske) Indkalder patient og pårørende til en informationssamtale om igangsættelse af palliativ indsats og om indsatsniveau v. kontaktlæge- og sygeplejerske. Se afsnit 4. og afsnit 9.2. Udleverer informationspjece om, hvor patient og pårørende kan finde støtte og omsorgstilbud, som findes på hospital, i almen praksis, i hjemmeplejen, på hospice og i private organisationer Link til informationspjece: Regionens e- Dok(laves) Informerer om Åben indlæggelse og afholder forventningssamtale om tilbuddet m patient og pårørende. Se afsnit 9.5. Diagnoseregistrerer v. ICD-10 kodning: Palliativ care: Z51.5, som tilføjelse til sygdomsdiagnose/ aktionsdiagnosen. Se afsnit 3.1. Link: Regionens e- Dok Følger retningslinjer for palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Link: 3A8C59?OpenDocument 20

21 Udskrivelse fra hospital til palliativ indsats Udover nedenfor nævnte procedurer følges også udskrivelsesprocedurer i den sundhedsfaglige del af sundhedsaftalen om udskrivningsforløb. Link: Regionens e- Dok Afholder udskrivningskonference m. deltagelse af kommunen/ den kommunale sundhedsfaglige kontaktperson og praktiserende læge i de tilfælde, hvor det er relevant og muligt Følger retningslinje for udskrivelse af patienter til terminal pleje: Link: 577F C Udfylder tjekliste for patienter, der udskrives til terminale ydelser Link: dok/e_7003.nsf/$cxiv/attach-rmap- 8F7E52/$FILE/Tjekliste%20for%20patienter%20der %20udskrives%20til%20terminal%20pleje.pdf Udarbejder oversigt over medicin og evt. smertebehandling, jf. den generelle sundhedsaftale Link: Regionens e- Dok Ansøger evt. medicinbevilling til medicin (terminaltilskud). Se afsnit 9.8. Link: statistik,-priser-og-tilskud/tilskud-til-medicin /individuelle-tilskud/ terminaltilskud.aspx Medsender doseret medicin efter aftale m. patient/pårørende/hjemmesygeplejen/det palliative team, jf. den generelle sundhedsaftale Tildeler Åben indlæggelse og stamafdeling m. udlevering af tildelingsbrev til patient. Se afsnit 9.5. Link: Regionens e- Dok Sender epikrise fra EPJ til praktiserende læge og kommunen på udskrivningsdagen og evt. til det palliative team, hvis det er/skal inddrages Udfylder og fremsender terminalerklæring til kommunens visitation ved kommunal inddragelse i den palliative indsats. Se afsnit 9.5. og Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Tager stilling til brug hjælpemidler, sygeplejeartikler (afsnit 9.10.), ernæring (afsnit 9.9.), udlån af ilt (afsnit 9.12), sug og inhalator (afsnit 9.13 og 9.14). 21

22 Henviser til det palliative team v. inddragelse af teamet. Se afsnit 9.1. Link til visitation palliativt team: 2.pdf Henviser til hospice, hvis dette tilbud ønskes, og kriterier er opfyldt. Se afsnit 9.1. Link til visitation til hospice: C0030DF5D Under i Fælles dokumenter i regionens e- Dok findes Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende: Link: C4B589BAD4C AFCF1?OpenDocument Genindlæggelse på Åben indlæggelse i stamafdeling Ved henvendelse fra patient/pårørende, hjemmeplejen eller praktiserende læge/vagtlæge om brugen af Åben indlæggelse (ÅI) gør stamafdelingen sig følgende overvejelser: Er det et akutopstået problem hos patienten eller har det været langsomt fremadskridende? Bunder den opståede situation i fysiologiske forandringer eller i psykologiske mekanismer? Er patienten uafvendelig døende, således at behandlingsindsatsen består i hjælp til accept ift. livets afslutning? Kan stamafdelingens faglige vejledning af eller sparring med patient/pårørende, hjemmesygeplejen eller praktiserende læge/vagtlæge forhindre brugen af ÅI? Kan situationen afklares ved kontakt til en hjemmesygeplejerske/kommunal palliativ nøgleperson eller til det palliative team, hvis de er tilknyttet patienten? Kan andre relevante kommunale ydelser/tilbud afhjælpe situationen? Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Handlinger ved modtagelse og indlæggelse på Åben indlæggelse Bestiller transport 22

23 Gør stue klar Finder journal frem og orienterer sig om pågældende patient Dokumenterer i journalen om den problemstilling, som har ført til indlæggelse efter kontakt med hjemmesygeplejerske, praktiserende læge/vagtlæge eller patient/pårørende Kontakter vagthavende hospitalslæge Har indlæggelsessamtale m. sygeplejerske og læge mhp. vurdering af behov for akut intervention og - niveau Link til Åben indlæggelse: Regionens e- Dok Indlæggelse på sengeafsnit i den sidste fase Tildeler kontaktpersoner. Se afsnit 9.2. Udarbejder en tværfaglig plan for den palliative indsats, herunder inddragelse af palliativ fysioterapi/ergoterapi. Se afsnit 9.6. Screener løbende for symptomer m. EORTC-QLQ- C15-PAL. Se afsnit 7.1. Udpeger 1-2 kontaktpersoner blandt pårørende Tilbydes enestue m. overnatningsmulighed for pårørende hvis det er muligt Drøfter og aftaler pårørendes deltagelse i plejen Evt. udleverer pjecen om de sidste døgn og ved dødsfald Link til lokale pjecer: Hospitalernes lokale e-dok. Følger retningslinjer for palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende Link: 7003A8C59?OpenDocument Følger retningslinjer for de sidste 48 timer Link: 7003A8C59?OpenDocument Link til skema for Daglig vurdering og De sidste levedøgn : dok/e_hoveon.nsf/$cxiv/attach-rmap- 8DBE2Z/$FILE/Døende%20skema%20(de%20sidste %2048%20timer).doc Dødsfald på hospitalet 23

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Revideret oktober 2010.

Revideret oktober 2010. Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere