Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 1 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams

Transkript

1 22. december 2012 Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 1 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams Organiseringen af rehabiliteringsteamet Der vurderes at være behov for en hurtig lokalpolitisk afklaring dels ift. de økonomiske rammer for rehabiliteringsteamets arbejde og dels ift. om man skal gå efter skal målgruppen til ressourceforløb eller kan målgruppen. Efterfølgende er der behov for en afklaring på direktionsniveau ift. hvordan beslutningerne udmøntes. Der blev fremhævet muligheden for at arbejde med såkaldte søjlefrie penge, hvor de berørte forvaltninger hver især lagde penge i en fælles pulje ift. rehabiliteringsteamets arbejde. Mulighederne for at lægge beslutningskompetence hos rehabiliteringsteamet blev drøftet. Flere kommuner har allerede besluttet, hvem der skal være medlemmer af rehabiliteringsteamet, og med udgangspunkt i erfaringerne fra Brug for alle, valgt at sætte ledere i teamet. Det blev drøftet, at der er behov for at klarlægge, hvilket mandat hvert medlem af rehabiliteringsteamet skal have med fra sin forvaltning. Det blev fremhævet, at der så vidt muligt skal arbejdes med at skabe fælles kultur og fælles sprog i rehabiliteringsteamet. Det kan ske via møder uden konkrete sager, teambuilding mv. Det vil give tryghed og tillid blandt medlemmerne af teamet, og det vil medvirke til at give borgeren tryghed og tillid. Det blev drøftet, at et vist kendskab til hinandens lovgivning, rammer, krav og faglige baggrunde er helt afgørende, hvis der skal findes fælles fodslag. Forberedelse af mødet i rehabiliteringsteamet Det blev fremhævet som en erfaring fra Brug for alle, at det er hensigtsmæssigt, hvis borgeren og sagsbehandleren har et formøde, inden borgeren skal møde rehabiliteringsteamet. Selve mødet i rehabiliteringsteamet kan være grænseoverskridende for borgeren, og flere borgere har i højere grad en oplevelse af at blive hørt og kan bedre selv byde konstruktivt ind på mødet, hvis de er forberedte på, hvad der skal ske på mødet. Det blev drøftet, at det kunne være en stor fordel, hvis den sundhedsfaglige koordinator forud for mødet i rehabiliteringsteamet kan udarbejde et kort skriv, der sammenfatter det væsentligste ift. borgerens helbredspapirer, således at teamet ikke nødvendigvis skal læse alle helbredsoplysningerne, da det ofte er dem, der fylder.

2 Mødet i rehabiliteringsteamet Der blev drøftet mange varianter af en struktur for mødet i rehabiliteringsteamet. Det tidsmæssige spænd for de varianter af en mødestruktur, der blev drøftet, lå mellem 40 min. og 1½ time. Fælles for de mødestrukturer, der blev drøftet, var muligheden for, at rehabiliteringsteamet kunne forberede sig sammen uden borgeren, herunder afklare hvad de enkelte teammedlemmer i den givne sag forventes at ville byde ind med. Det blev samtidig fremhævet, at det kan være værd at afprøve forskellige modeller af mødestrukturen, herunder det tidsmæssige spænd. Det blev drøftet, om alle medlemmer af rehabiliteringsteamet skal være med til at drøfte og give indstilling ift. alle sager, eller om de enkelte medlemmer skal hentes ind ad hoc, når de var relevante ift. sagen. Det blev fremhævet på den ene side, at det kan gå ud over tværfagligheden især i opstarten af teamet, hvis ikke alle er med, mens der på den anden side blev fremhævet, at det relativt nemt kan vurderes på forhånd, hvilke teammedlemmer der er relevante ift. den givne sag. Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 2 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams Forberedelsesmateriale Der vurderes at være behov for et grundigt og velbelyst materiale, der sætter rehabiliteringsteamet i stand til at vurdere en sag på det foreliggende materiale Det er erfaringen fra Brug for alle, at forberedelsesskemaet ikke i tilstrækkelig grad har givet viden og input til teamets vurdering, hvorved der efter teammødet har været behov for at indhente yderligere materiale før beslutning om iværksættelse af indsats for alvor kunne træffes. Der blev rejst en bekymring for, at den skabelon AMS stiller til rådighed i forhold til indholdselementer minder meget om ressourceprofilen. Det skal nævnes, at selve skabelonen ikke er set i dens helhed, der er kun refereret til indholdet i skabelonen. Til trods for en bevidsthed om, at forberedelsesskemaet netop i modsætning til ressourceprofilen i højere grad skal have fokus på borgerens ressourcer og have et fremadrettet perspektiv er vurderingen, at det vil kræve en udvikling af sagsbehandlerne reelt at foretage denne ændring. Samtidig vil der være tale om en aflæring ift. at sagsbehandlerne ikke skal indstille i forberedelsesmaterialet, men i stedet foretage en beskrivende og dokumenterende fremstilling Rammerne for rehabiliteringsteamet Det er et kendetegn ved en del af borgerne i målgruppen, at de i en årerække er gået målrettet efter en førtidspension. Det vurderes at være en udfordring for afviklingen af rehabiliteringsteammøderne, at få håndteret en borgers fokus på førtidspension på en konstruktiv måde. Erfaringen fra brug for alle handler om at man indledningsvist på mødet gør klart, at der ikke er nogen mulighed for at få førtidspension, samtidig med, at det også handler om en løbende drøftelse og inddragelse af borgeren under udarbejdelsen af forberedelsesskemaet. Det blev vurderet bredt set at være behov for en form for et forberedelsesmøde enten på dagen eller et par dage før selve rehabiliteringsmødet, hvor borgeren også deltager. Der blev drøftet et behov for at foretage visitation til rehabiliteringsteamet for at undgå, at teamet sander til. Det handler om i opstartsfasen at fastlægge arbejdsgange for, hvornår en sag er i målgruppen for teamet for at undgå, at for mange sager bliver sendt retur til sagsbehandlerne igen. Det forventes ikke, at teamet har ressourcer til at foretage en meget konkret beskrivelse af, hvilken indsats der skal iværksættes i forhold til ressourceforløbet. I stedet sigtes der mod, at 2

3 teamet kan udarbejde en overordnet indstilling, som den koordinerende sagsbehandler efterfølgende udmønter til rehabiliteringsplan. Beslutningskompetence i forhold til teamets medlemmer Det blev drøftet, at et væsentligt element ved produktive rehabiliteringsteams er, at teamet kan træffe beslutninger. Tilrettelæggelsen hertil kan være forskellig. Der er gode erfaringer fra Brug for alle, hvor beslutningskompetence overføres til medarbejderne i teamet. Der kan dog være en risiko for, at der særligt i en opstartsperiode ikke bliver truffet visionære (nok) beslutninger om relevante indsatser, men at teammedlemmerne forholder sig mere konservativt til indsatsindstillingen. Kapacitet og leverancesikkerhed Det blev drøftet, at det er yderst nødvendigt, at der er en vis leverancesikkerhed på indsatserne til ressourceforløb i de forskellige forvaltninger. Fra Brug for alle er der gode erfaringer med, at medarbejderne har oversigtslister over kapaciteten på de forskellige tilbud/indsats med til mødet og på den baggrund kan få afstemt, om der overhovedet er ledig plads på de forløb/tilbud, man drøfter i teamet. Borgernes deltagelse på rehabiliteringsmødet Enkelte har i Brug for alle arbejdet med at borgerne deltager på teammødet og har gode erfaringer hermed. Der lægges vægt på, at hvis borgeren er engageret og tager ansvar, giver det en rigtig god dynamik til mødet hvor alle er konstruktive, har et fremadrettet og ressourcefokuseret perspektiv. Der vurderes i forberedelsesskemaet at være en udfordring i at få borgeren til at vurdere eget helbreds betydning for muligheden for arbejde og uddannelse. Vurderingen skal være balanceret og ikke for klagende, hvilket det blev drøftet kan være svært for nogle borgere. Derfor ligger der her et stykke arbejde i at sagsbehandlerne får inddraget borgerne tidligt i udarbejdelsen af skemaerne og via den vej får arbejdet med at ændre fokus fra et barrierer til ressourceperspektiv. Opsamling på workshop nr. 3 aktører og indhold i ressourceforløbet Hvordan sikrer vi, at vi har en tilbudsvifte, der er udviklet og dimensioneret på baggrund af en fælles analyse af behovet? Der laves ikke en behovsanalyse fra start. I stedet byder de enkelte områder ind med, hvilke tilbud de har, som samles et katalog. Selv om der er tale om et fast katalog skal der tages hensyn til behov for andre tilbud, som godkendes hos den faglige leder ligesom kataloget skal kunne justeres løbende. Hvordan sikrer vi, at indsatser og tilbud er kendte på tværs i organisationen? Det er som udgangspunkt alle tilgængelige tilbud, der kan indgå i et ressourceforløb, så længe de understøtter de opstillede mål og fokuserer på at udvikle beskæftigelsesperspektivet hos borgeren. Der skal laves en beskrivelse af det enkelte tilbud i forhold til: formål, indhold, målgruppe, hvem gør hvad i forhold til at anvende tilbuddet. Der er behov for at få information til og fra rehabiliteringsteamet. Det gælder både i forhold til at få erfaringer om oplevede behov for indsatser videre fra sagsbehandlere og udførende led, og i forhold til, at få tankerne bag teamets anbefalede indsatser formidlet videre til sagsbehandlerne. 3

4 Hvordan sikres klare aftaler om brug af tilbud på tværs af de kommunale forvaltninger? Der skal ske en ledelsesmæssig afklaring af, hvordan tilbud rekvireres, og hvordan økonomien styres, så der er klare rammer for, hvordan tilbuddene kan bringes i spil. Der skal tages stilling til balancen mellem enhedspriser og risikoen for kassetænkning og andre modeller, hvor hver forvaltning afsætter et beløb på forhånd, så der ikke tænkes i siloer, hver gang der skal tages stilling til at anvende et tilbud. Opsamling på drøftelsen i workshop 4 om den koordinerende sagsbehandler Opgaver og roller Workshoppen om den koordinerende sagsbehandler satte fokus på følgende temaer: Hvilke opgaver har den koordinerende sagsbehandler hvilke opgaver ligger hos andre (fx mentor eller tilbud) Hvad er nyt i rollen som koordinerende sagsbehandler tilgang og indhold Hvordan kan I i kommunerne arbejde med at sætte nogle rammer, som understøtter den koordinerende sagsbehandleres arbejde med ressourceforløb Emnerne blev drøftet på baggrund af et kort rammesættende rolle om den koordinerende sagsbehandlers rolle, opgaver og placering i rehabiliteringsopgaven samlet. Endvidere satte oplægget fokus på de kompetencer en koordinerende sagsbehandler skal besidde. I grupperne blev der udvekslet erfaringer og ideer til hvordan koordinerende sagsbehandler kan løfte sin opgave i forhold til: Inddragelse og involvering af borgeren, herunder betydningen af at have et stærkt metodisk grundlag for dialog (fx ved anvendelse af appreciative inquiery som metodisk tilgang), samt betydningen af at sætte systematisk fokus på de konkrete rammer for inddragelsen (fysiske rammer, klare roller/opgaver i forhold til at skabe gode rammer for dialogen mv) Rollen som koordinator på tværs af sektorer og faggrupper. I drøftelserne om koordination var erfaringerne fra Brug for Alle centralt placerede. Generelt er det oplevelsen, at der er en meget stor vilje til koordination og samarbejde på tværs, men også erfaring for, at det gode samspil i praksis er udfordrende pga forskelligt fokus, forskelligt sprog, adskilte økonomier og ledelse osv. En central pointe i drøftelserne var, at reformens intentioner om tværfaglighed og helhedsorienteret indsats på mange måder ikke er ny, men derimod afspejler en tilgang, som for det første i et vist omfang har været praktiseret før etableringen af jobcentrene, og som hele tiden har ligget som et efterstræbelsesværdigt ideal hos mange medarbejdere. Der blev i diskussionen peget på to faktorer som til gengæld er nye i den tværfaglige og helhedsorienterede tilgang. For første formuleres et endemål om beskæftigelse/uddannelse med reformen som et fælles overordnet sigtepunkt, der rækker ud over beskæftigelsessektoren. For det andet gøres den tværfaglige tilgang til styrende princip for indsatsen. Den koordinerende sagsbehandler kommer i daglig praksis til at udgøre bindeledet mellem de forskellige aktører og myndigheder i rehabiliteringsarbejdet. Og da den koordinerende sagsbehandlers bemyndigelse er begrænset, er det afgørende at rammerne for arbejdet er gennemtænkte og klare. Blandt de forhold omring rammesætning, der blev peget på i drøftelserne var: Klar specifikation af opgaver og ansvar omkring umøntning af plan, opfølgning og koordination/aktørsamspil Klar rammesætning af koordinerende sagsbehandlers myndighedsrolle 4

5 Klar fordeling af ansvar og mandat mellem rehabiliteringsteam og koordinerende sagsbehandler Tydlige spilleregler/arbejdsgange for samarbejdet mellem koordinerende sagshehandlere og indsats og tilbudsleverandører Klar arbejds og rollefordeling mellem koordinerende sagsbhandler og mentor, med særlig fokus på at sikre den rette balance mellem opgavemængde og den mængde tid, der afsættes til koordinerende sagsbehandlers opfølgning og ikke mindst hyppigheden i mødet med borger. Betydningen af at have fokus på hverdagsmesting (ikke mindst via mentor) og det lange seje træk, hvor koordinerende sagsbehandler får en central rolle i forhold til at sikre kontinuitet og resultatopnåelse i forløb, hvor der i perioder kun vil være beskedent samspil mellem borger og kommune. Opsamling af workshop 5 om borgerinddragelse Workshop en drøftede borgerinddragelse ud fra bl.a. følgende spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer ser I i forhold til at arbejde med reel borgerinddragelse? 2. Hvilke gode erfaringer med borgerinddragelse har I for eksempel fra Brug For Alle? Workshop ens drøftelser belyses kort i det følgende: Anvende erfaringerne med borgerinddragelse i teammøder fra Brug For Alle Der er mange steder skabt erfaringer fra Brug For Alle, som er brugbare og kan inspirere. Konkret er der f.eks. udarbejdet en slags drejebøger med beskrivelser af dagsorden for selve mødet med borgeren i teamet, hvor det beskrives, hvorledes mødet afvikles med fokus på, at skabe optimale rammer for borgerens deltagelse og inddragelse i planerne. Der arbejdes mange steder med opdelte møder, hvor teamet alene mødes før selve mødet med borgeren, og det her aftales, hvilke indsatsmuligheder og rammer planen så vidt muligt skal holdes indenfor således at disse rammer og muligheder kan fremlægges i enighed for borgeren. Hermed bliver eventuelle faglige uenigheder og lignende ikke et tema på mødet med borgeren. Nogle steder arbejder man med et værtsskab for mødet, hvor en bestemt medarbejder er vært på mødet, fører ordet og styrer mødet. En ny tilgang i sagsbehandlingen for at sikre borgerinddragelse De første erfaringer fra Brug For Alle er, at tilbagemeldingerne på borgerens deltagelse i det tværfaglige møde er overraskende positive. Flere steder opleves det, at borgerens sagsbehandlere er dem, der er mest bange for, at borgeren lider overlast ved deltagelse/ dem der stiller barriere op for borgerens deltagelse. Der formuleres behov for, at kommunerne fremover forsøger at lade være med at tænke folk ind i en boks fra starten, således at spørgsmålet mere bliver, hvilket indsatsbehov borgeren har mere end hvilken boks og hvilket tilbud borgeren passer ind i. Nye metoder kan skabe rammer for borgerens måske langvarige udviklingsproces og sikre fokus på borgerens inddragelse og ejerskab til planen Det er nødvendigt at arbejde med den metodiske tilgang og udgangspunkt for sagsbehandlingen, idet der skal skabes yderligere mulighed for at arbejde med de små skridt, med små delmål og dermed acceptere, at borgerens vej mod job eller uddannelse er lang, og at der skal skabes mulighed for og plads til en lang udviklingsproces. 5

6 Kommunerne mener, at der kan være brug for et kompetenceløft og et behov for metodeudvikling i forhold til sagsbehandlingen og dialogen med borgerne. Derudover bliver det vigtigt at lære at arbejde med borgerens langsigtede mål, at kunne splitte disse op i delmål og at turde igangsætte og støtte en proces, hvor borgeren måske kun tager meget små skridt fremad, og hvor endemålet kan ligge flere år ud i fremtiden. I den sammenhæng blev der fremhævet en række vigtige pointer: Vigtigt at lytte til, hvad borgeren reelt siger om, hvad de kan tænke sig at blive og ikke affærdige dem på trods af, at målet kan virke urealistisk i sagsbehandlers øjne Opstille mange små delmål til at måle progression både overfor systemet og borgeren selv Den plan og de mål, som borgeren opstiller, skal ikke bare være en drøm, der arbejdes hen i mod men ligeledes et værktøj til at fastholde borgeren i den indsats, man har aftalt Vigtigt med synliggørelse af, at delmål bliver opfyldt på vejen kan hjælpe borgeren til at reflektere over sine egne fremskridt og på den måde fastholde motivationen hos borgeren på trods af, at der arbejdes med et meget langsigtet beskæftigelsesmål. 6