Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrioperatør

Transkript

1 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. August 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 498 af 22. april 2015 om uddannelsen til industrioperatør 2. Der er pr. 15. juli 2016 sket følgende ændringer: Rettelser og præciseringer i forhold til punkt 4. Elevtyper. Rettelser og præciseringer i forhold til punkt 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisning og praktikuddannelsen Opdatering af valgfri uddannelsesspecifikke fag 3. Uddannelsens formål og struktur Uddannelsen består af to trin. Trin 1 har til formål at give en bred og grundlæggende kompetence til at arbejde i industrien, mens trin 2 Produktivitet har til formål at give yderligere kompetencer og større selvstændighed i opgaveudførelsen inden for bl.a. arbejdsorganisering. Der er mulighed for at specialisere uddannelsen mod forskellige brancher fx medicinal-, fødevare- jern og metal industrien. Specialiseringen kan både ske gennem valg af valgfrie uddannelsesrettede fag og ved en toning af uddannelsens obligatoriske elementer mod en særlig branche. Eksempler på mod for en uddannelsesstrukturer: Grundforløb GF 1 20 GF 2 20 (trin 1) 2,5 år. Hovedforløb 1,5 år Skole Skole 6 6 Praktik Praktik Praktik Skole 6 med speciale i produktivitet (trin 2) 3 år og 2 måneder. Grundforløb Hovedforløb trin 1 1,5 år Hovedforløb trin 2 8 måneder GF 1 20 GF 2 20 Skole 6 Skole 6 Skole 6 Skole 6 Skole 5 Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik De valgfri specialefag udgør 5 ud af de 18 s skoleundervisning på trin 1 og en 1 uge ud af de yderligere 11 s skoleundervisning på trin 2. 1

2 De valgfri specialefag kan placeres sammen med den øvrige skoleundervisning fordeles i praktiken alt efter, hvad der passer bedst i elevens samlede uddannelse af hensyn til relevans, udbudsmuligheder og afviklingsspunkt. De valgfri specialefag bør normalt være gennemført, inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. 4. Elevtyper På uddannelsen findes følgende elevtyper: EU9, EU9+ og EUV3 EUV1 og EUV2 Det fremgår af oversigtsskemaerne bagest i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det de, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb For industrioperatøruddannelsen er den eneste forskel mellem skema 1 og skema 2, at i standardforløbet for voksne er uddannelsesen afkortet med 1 uge i form af 1 uges valgfri specialefag på trin 2, specialet i produktivitet. Hvis både unge og voksne elever ønsker flere valgfrie specialefag kan dette tilvælges som erhvervsrettet påbygning af op til 4 s varighed jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 37. I forlængelse af oversigtsskema 1-2 fremgår skema henholdsvis 1a og 2a hvor fag med højere præstationsniveau end det obligatoriske er beskrevet. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Praktikmålene beskrives i: Skema 3: Praktikmålenes bidrag til ene Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag. Begrebet elevtyper uddybes bagest i uddannelsesordningen. EUV (+25 år) Varigheden af EUV-forløbet kan være væsentlig kortere end EUD afhængig af elevens ligere uddannelse og relevante erhvervserfaring. Det konkrete uddannelsesforløb for den enkelte elev fastlægges på baggrund af en kompetencevurdering, se yderligere vedr. kompetencevurdering under afsnittet Fritagelse for dele af uddannelsen. For voksne elever som har noget relevant erhvervserfaring vil uddannelsen til industrioperatør (trin 1) typisk have en varighed på ca. 1 år. Mens med speciale i produktivitet (trin 2) vil have 2

3 en varighed på ca. 1½ år. Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelsen om industrioperatøruddannelsen 2. stk. 3. Eksempel på model for en EUV 2 uddannelsesstruktur med en samlet uddannelses på ca. 1½ år. Modellen viser en uddannelsesstruktur for en EUV-elev, som er en erfaren ufaglært operatør i en industriel produktion. Der er i nedenstående struktur afkortet i grundforløbet og i praktiken. En del EUV-elever vil også skulle have en afkortning i skoleperioderne på hovedforløbet. EUV med speciale i produktivitet (trin 2) ca. 1½ år. Grundforløb Hovedforløb trin 1 ca. 8 måneder Hovedforløb trin 2 ca. 6 måneder GF 2 6 Skole 6 Skole 6 Skole 6 Skole 5 Skole 5 Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik Det anbefales, at skoleperioderne i EUV-forløbet tilrettelægges med flere perioder af kortere varighed. Dermed kan den voksne opnå en balance mellem skoleuddannelse, praktikuddannelse og familie/privatliv. 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisning og praktikuddannelsen Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at ene for hovedforløbet opnås ved, at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, specialefag og valgfag samt praktikmål fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Arbejdsorganisering som tema er et særkende for uddannelsen herunder kendskab til organisatoriske principper i produktionsvirksomheder og forskellige produktionsformer. Produktivitet som tema er også en vigtig del af uddannelsen herunder de forskellige produktionsfilosofier, som er oppe i en, eksempelvis LEAN-production med tilhørende produktivitetsfremmende tiltag såsom automatisering, 5S, Mål og resultatstyring, SMED, TPM, 0-fejl produktion, Kaizen, Six Sigma, Produktrationalisering med videre. Produktivitet forstås også som konkurrenceparameter og som faktorer, der bidrager til skabelse af samfundsmæssig velfærd og værdier. Det er væsentligt, at de kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte elev har erhvervet sig igennem bl.a. erhvervserfaringer, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. Virksomheden skal under praktikperioden udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdel. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / funktioner, der er relevante for uddannelsen. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 1 udarbejde minimum 3 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 2 udarbejde mindst 1 praktikopgaver, foruden den projektopgave der fungerer som oplæg til den mundtlige svendeprøve. Praktikopgaven skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. 3

4 Virksomheden formulerer praktikopgaverne samt stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. EUV elever, som gennemfører uddannelsen uden praktik, skal ikke udarbejde praktikopgaver. EUV elever, som gennemfører uddannelsen med afkortet praktik, kan få nedsat antallet af praktikopgaver. Skolen afgør, hvor mange praktikopgaver den enkelte EUV 2 elev skal udarbejde for at nå uddannelsens samlede mål. Ved afslutning af en praktikperiode udsteder virksomheden en praktikerklæring, som indgår i elevens uddannelsesbog. Fritagelse for dele af uddannelsen Afkortning af uddannelsens skoleperioder og praktik sker med udgangspunkt i en kompetencevurdering udført af skolen, jf. gældende regler i meritbekendtgørelsen og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Kompetencevurderingen består dels af en regelbundet vurdering (standardmerit) og en skønsmæssig vurdering (individuel merit). Kriterierne for den regelbundne merit (standardmeritten) fremgår af bilag 1 til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør. Her i angives den relevant erhvervserfaring, som eleverne skal have for at gennemføre uddannelsen uden grundforløb og uden praktik samt de uddannelser og den erhvervserfaring, der som minimum skal gives godskrivning for på uddannelsens hovedforløb. Den regelbundne standardmerit skal suppleres af en skønsmæssig individuel vurdering og en del elever, særligt voksne elever, vil kunne få yderligere merit på baggrund af den individuelle vurdering. I den individuelle vurdering vurderes det også, om eleven skal have godskrivning for elementer på uddannelsens grundforløb og dermed afkortning af uddannelsesen. På bagrund af både standardmerit og individuel merit udarbejdes den personlige uddannelsesplan for eleven i samarbejde med eleven og evt. praktikvirksomheden. Erfarne ufaglærte operatører i industrien (som dog har under 2 år af den relevante erhvervserfaring som defineres i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen) kan typisk gennemføre Grundforløb 2 (GF2) rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6. Elever som har taget alle nedenstående pakker af AMU kurser af i alt 10 s varighed kan ligeledes gennemføre GF2 rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6 : Elever som har taget alle nedenstående AMU-pakker af i alt 10 s varighed kan gennemføre GF2 rettet mod industrioperatøruddannelsen på 6 Nummer Titel Introduktion til arbejde i industrien Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Kommunikation i teams Kvalitetsbevidsthed Miljøarbejde i industrien Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Teambuilding for selvstyrende grupper Arbejdsorganisering Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean 4

5 43943 Logistik for produktionsmedarbejdere Kvalitetsstyring i virksomheden Statistik for operatører Tavlemøder for selvstyrende grupper Lean i vedligehold Systematisk problemløsning IT, matematik og tegningsforståelse Emnetegning i retvinklet projektion Tegningsinformation og fremstilling IT og produktionsstyring for medarbejdere Grundlæggende faglig regning Grundlæggende faglig matematik Samt én af de to følgende pakker Branche Grundforløb Metalindustri Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj CNC fræsning, overvågning og produktion CNC fræsning, produktion og emnemåling Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion Branche Grundforløb Procesindustri Produktion for operatører i procesindustrien El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Styrings-teknik for operatører, procesindustri 6. Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af ene for uddannelsen Trin 1 Svendeprøven består af en skriftlig og en praktisk prøve. Det faglige udvalg skal orienteres om den skriftlige del af svendeprøven senest 6 før svendeprøvens afholdelse. Svendeprøvens censorer skal orienteres om den praktiske prøves opsætning senest 1 uge før svendeprøvens afholdelse. Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve afholdes inden den praktiske prøve. Prøven består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag og områdefag. Prøven varer 2 klokketimer. Under besvarelsen har eleven egne notater, håndbøger samt lignende materiale til rådighed. Materialet skal godkendes af skolen. Den skriftlige prøve omfatter et opgavesæt, der normalt indeholder 25 opgaver fordelt som henholdsvis 20 generelle og 5 problemorienterede opgaver. De generelle opgaver inddeles i 10 hovedgrupper. Der skal normalt være en afkrydsningsopgave med 4 svarmuligheder og en opgave med formuleringssvar i hver hovedgruppe: Opgavesættet kan med fordel trækkes fra uddannelsens opgavebank. De 10 hovedgrupper er: 5

6 Råvare og materialekendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed Kvalitetsstyring og overvågning Kommunikation og dokumentation Mekanisk forståelse Styringsteknik Arbejdets organisering Produktionsplanlægning, flow, logistik og lagerfunktioner Organisations- og forretningsforståelse Energi og miljø Opgaverne giver tilsammen 60 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. De problemorienterede opgaver udarbejdes som en case beskrivelse, hvortil der er 5 problemorienterede opgaver. Opgaverne skal omhandle: Tegnings og - diagramforståelse Dokumentationsforståelse Tekniske beregninger Skriftlig kommunikation Opgaverne giver tilsammen 40 point og vægtningen skal fremgå af opgavesættet, fastsat af skolen. Den praktiske prøve Den praktiske prøve varer 6 timer. Den praktiske prøve bør så vidt muligt organiseres på en sådan måde, at det klart fremgår, at gruppernes arbejde vil være indbyrdes afhængigt af hinanden. Endvidere skal svendeprøven tilrettelægges således, at der gives mulighed for en individuel bedømmelse. Den praktiske prøves opgave skal omfatte: 1) Forberedelse, herunder tilrettelæggelse og koordinering af teamarbejdet anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen fastlæggelse af kvalitetsniveau og kvalitetsstyringssystem 2) Gennemførelse, herunder indgå i teamorganiseret produktion overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold identificere problemområder samt udvælge og anvende forbedringsværktøjer i produktionssammenhæng identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne udføre tilhørende lager og logistik funktioner arbejde miljø- og energibevidst 3) Præsentation, herunder Redegøre for produktionsforløbet og udvise innovative kompetencer i forbindelse med forslag om produktivitetsfremmende aktiviteter 6

7 kommunikere og rapportere Lærer og censorerne skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve af hensyn til bedømmelsen og for at sikre faglig vejledning. I bedømmelsen af den praktiske prøve indgår: 1) evaluering med censorer og lærer af udført arbejde og 2) evaluering med censorer og lærer af elevens deltagelse i samarbejdet i gruppen. I bedømmelsen skal der lægges vægt på elevens evne til at sikre tværorganisatorisk planlægning, samarbejde og fleksibilitet i forhold til afvigelser i produktionen forårsaget af f.eks. ordreændringer, sygdom, ekstraopgaver, maskinnedbrud mv. Yderligere lægges der vægt på: at eleven er i stand til at dokumentere og argumentere for egne og gruppens dispositioner med tilhørende ændringer, som er foretaget undervejs. overblik over gruppens samlede produktion, herunder overholdelse af forskrifter og specifikationer samt sikkerhedsprocedurer selvstændigt bidrag til fornuftige arbejdsprocesser under løsning af opgaver kvalitetsbevidsthed og problemløsningsevne Bedømmelse af prøverne De skriftlige prøver rettes af læreren og de to censorer gennemgår opgaverne efterfølgende, hvorefter der giver en samlet karakter for den skriftlige prøve. De enkelte opgaver pointgives, og karakteren bestemmes ud fra følgende pointtabel: Point Karakter % % % % % % % - 3 Ved bedømmelse af den praktiske prøve giver læreren og censorerne samlet en karakter. Bedømmelsen sker individuelt på baggrund af den enkelte elevs præstationer. Karakteren for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve, der har vægten 40% og den praktiske prøve der har vægten 60%. For at bestå eksamen skal gennemsnitskarakteren være mindst 2,0 og eleven skal i den praktiske prøve mindst have opnået karakteren 02. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes ud fra følgende skema. 7

8 Skriftlig karakter Praktisk karakter Læreren og de to censorer meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede karakter påføres svendebrevet. Specialet: - Produktivitet Svendeprøven for -produktivitet består af en mundtlig prøve. Til den mundtlige prøve skal eleven dels præsenter og uddybe et udarbejdet svendeprøveprojekt og dels besvare en opgave tildelt ved lodtrækning. Umiddelbart før den mundtlige prøve har eleven 30 minutter til at trækning af opgave samt forberedelse. Den mundtlige prøve har en varighed af 30 minutter inklusiv votering. Opgaven tildelt ved lodtrækning Opgaven, som tildeles ved lodtrækning, skal stilles sådan, at eleven har mulighed for at tydeliggøre sin viden indenfor de af uddannelsens mål, der ikke vises ved besvarelsen af projektet. Opgaverne skal udarbejdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Eleven har optil 30 minutters forberedelse umiddelbart efter opgavetrækningen. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser følges. Beskrivelse af svendeprøveprojektforløbet 1. I næstsidste skoleperiode udarbejdes en synopsis for svendeprøveprojektet. 2. I praktikperioden mellem næstsidste og sidste skoleperiode indsamles data til udarbejdelse af svendeprøveprojektet. 3. I sidste skoleperiode udarbejdes svendeprøveprojektet. 4. I sidste skoleperiode afholdes den mundtlige svendeprøve. Ad. 1) I næstsidste skoleperiode skal eleven udarbejde en synopsis for svendeprøvens projekt. Synopsen, som ikke overstiger en A4 side, skal redegøre for en konkret praksisnær problemstillingen, løsningens mål, samt overvejelser over hvordan problemstillingen kan løses. Synopsen skal udarbejdes i samarbejde med praktikvirksomheden og skal afspejle et af uddannelses trinnets mål inden for følgende hovedgrupper: 8

9 Innovation Produktivitet Kvalitetsstyringssystemer og dokumentation Dokumentationsforståelse Logistik optimering Kommunikation Arbejdsmiljø Energi og miljø Synopsen skal godkendes og afleveres på skolen senest 14 dage efter afslutningen af næstsidste skoleperiode. Såfremt eleven ikke afleverer synopsis for svendeprøveprojektet, kan eleven ikke gå til svendeprøve. Ad. 2) Igennem praktikperioden før sidste skoleperiode skal eleven indsamle viden om praktikvirksomhedens praksis, sådan eleven bliver i stand til at besvare synopsens problemstilling. Ad. 3) I sidste skoleperiode udarbejdes en besvarelse med afsæt i synopsen samt praktikperiodens indsamling af viden. Besvarelsen danner udgangspunkt for den mundtlige del af svendeprøven. En skriftlig besvarelse kan fylde op til 6 skrevne sider eksklusiv bilag. Svendeprøveprojektet skal være en handlingsorienteret, tværorganisatorisk og praksisnær beskrivelse og refleksion over den valgte problemstilling og løsningen her af. Besvarelsen skal indeholde: Elevens navn Besvarelsens titel En kort virksomhedsbeskrivelse Problemstilling Analyseområder Valg af metoder og værktøjer Problemløsningsforslag Konklusion på problemstillingen Refleksioner over projektprocessen Projektbesvarelse afleveres 10 dage før afholdelse af den mundtlige prøve til skolen. Såfremt eleven ikke afleverer en projektbesvarelse, kan eleven ikke gå til svendeprøve. Ad. 4) Ved den mundtlige prøve fremlægges svendeprøveprojektets problemstilling med fokus på processen mod de stillede mål. Eleven skal redegøre for valget af metoder og værktøjer samt give en analyse af, hvordan valgene påvirker processen og resultaterne. Eleven skal desuden belyse projektets progression samt anvendeligheden i andre typer af produktion end praktikvirksomhedens. Svendeprøvens sfrister Tidsfrist 2 måneder før den mundtlige del af svendeprøven Dato Det faglige udvalg modtager svendeprøvens lodtrækningsopgaver 9

10 14 dage efter afslutningen på næstsidste skoleperiode 10 dage før den mundtlige del af svendeprøven 10 dage før den mundtlige del af svendeprøven Dagen før den mundtlige del af svendeprøven Afholdelse af den mundtlige del af svendeprøven Eleven afleverer synopsis for svendeprøveprojektet Eleven afleverer svendeprøveprojektet Svendeprøveprojekterne med synopsis sendes af skolen til svendeprøvens skuemestre Eksaminator og skuemestre forberedelse Afholdelse af svendeprøven Bedømmelse af prøverne I bedømmelsen skal der lægges vægt på elevens handlingsorienterede viden både i dybden ved implementering af initiativer, samt i et overblik over forskellige produktionsfremmende aktiviteter. I bedømmelsen skal der desuden lægges vægt på elevens evne til: at kunne dokumentere og argumentere for problemstillingers progression, at udvise en kvalitetsbevidsthed over den samlede produktion vedr. forskrifter, procedurer og lign. samarbejde og fleksibilitet i integrationen af fornuftige arbejdsprocesser at skabe tværorganisatorisk planlægning, samarbejde og fleksibilitet. Ved beregning af den endelige prøvekarakter vægtes karakteren for den mundtlige præsentation og uddybning af svendeprøveprojektet med 50% og opgaven tildelt ved lodtrækning 50 %. Prøven er bestået, når eleven har opnået beståkarakter i den endelige prøvekarakter. Læreren og de to censorer meddeler eksaminanden eksamensresultatet umiddelbart efter at den endelige karakter er beregnet. Skolen indsender oplysning om karakteren til det faglige udvalg, hvorefter denne påføres svendebrevet. 10

11 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. let af kolonner med trin specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet Grundfag 2 2 Engelsk 4,11,12,13 F 2 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 9 19 Produktion 3,4,5,6,7,8,9,10 2,11,12,13 Kvalitet 3,4,5,8,10,11,1 2,13 0,5 Fejlfinding, reparation og vedligehold Arbejdets Organisering Produkt og produktionsudvikling Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management 1,2,4,5,6,10,11, 12,13 2,3,4,6,7,9,10,1 3 2,3,5,7,9,10,11, ,5 2 15,22 2,0 16,20,21 2,0 18,23 2,0 11

12 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Faget kan bidrage til flere. 16,17,19,20,22, 23 - Produktivitet 3,0 14,16,17,22 1,0 Valgfri uddannelsesspecifikke fag 5 6 Almene 40656, Udarb ,6 af projektdefineringer efter Six Sigma 40558, Certifikatuddannelse ,4 C for kranførere 47592, Gaffeltruck ,4 - certifi- katkursus 47478, Lastbilmonteret ,0 kran, certifikat D 42838, Robotter i industrien for operatører 0, , Robotbetjening ,6 for operatører 47886, Håndtering med indu- strirobotter for operatører 1,0 12

13 Elteknisk kredsskema, udarbejdelse Maskin- og elsikkerhed for operatører, procesind. L-AUS, tavle og installationsarbejde Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Operatør vedligehold, PLC Digital IO PLC introduktion El-introduktion for maskinoperatører, el-lære Lagerstyring med it-grundlæggende funktioner Logistik og samarbejde Operatør vedligehold, relæ/pneumatisk styring Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , , , , , ,0 13

14 - Produktivitet Tegningsinformation og fremstilling Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Ressourcestrømme og affaldshåndtering Arbejdsorganisatoriske Produktionsoptimering og effektivisering i teori Produktionsoptimering og effektivisering i praksis Innovationsegnede produktionsområder Videndeling og læring for medarbejdere Miljø og energiforbedringer i industrien Systematisk problemløsning for operatører Kanban styring for operatører Faget kan bidrage til flere , , , , , , , ,4 0,4 0,4 14

15 - Produktivitet Omstillingseffektivisering for operatører Kommunikation i teams Kunde-leverandør forhold Værdibaserede arbejdspladser Lean support i produktionen Inspektion for operatører i procesindustrien Innovation og kreativ idégenerering Valideringsopgaver for operatører Driftsoptimering af produktionsforløb/flow Anvendelse af digitale PLCere for operatører Medicinal Medicinalindustriel produktion Faget kan bidrage til flere ,4 0,6 0,2 0, , , , , , , ,0 15

16 GMP brush up operatører medicinalindustrien Uorganisk kemi for operatører i procesindustrien Organisk kemi for operatører i procesindustrien Fødevare Produktionshygiejne - operatører fødevareindustri HACCP/egenkon-trol operatører i fødevareindustri Almen fødevarehygiejne Chokoladefremstilling til professionel brug Smagsudvikling og salg af chokolade Chokolade som blikfang og salgsobjekt Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , ,6 0,4 0,4 0,4 16

17 Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet Styringsteknik for operatører, 1,0 procesindustri Processer og råvarer i levneds- middelindu- 1,0 strien Metal Operatør vedligehold, ,0 auto- matik intro Operatør vedligehold, ,6 meka- nisk intro TIG-svejskants ,0 uleg plade/rør TIG-svejsning ,0 CNC plan- og ,0 profildrejning, programmering CNC drejning, ,0 programmering og opstilling, 1-sidet CNC drejning, programmering med cyklus/dialog ,0 17

18 CNC fræsning, enkel programmering og bearbejdning CNC fræsning, programmering og opstilling, 1-sidet CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet Emnetegning i retvinklet projektion (47422) Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj Manuel Statistisk Proces Control (SPC) Laserskæring for operatører Operatør ved CNC-styret revolverstanser Pladeudfoldning klippebukke og valsemaskiner Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , , , , ,0 18

19 CNC drejning, overvågning og produktion CNC drejning, produktion og emnemåling CNC fræsning, overvågning og produktion CNC fræsning, produktion og emnemåling Opstilling og programmering, CNC-styret kantpresse Operatør ved CNC-styret kantpresse Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner Mag-svejskants plade/plade pr 135 Mag-svejskants plade/rør pr 135 Emnetegning i CAD, introduktion Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , , , , , ,0 19

20 Emnetegning i CAD, assembly med 2-4 parter Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding Overfladebehandling Personlig sikker ved arbejde med epoxy og isocyanater Pulverlakering materialer og processer Manuel pulverlakering Kemisk forbehandling på industrianlæg Spildevand Spildevand drift af biologiske anlæg Spildevand drift af kemiske anlæg Spildevand slambehandling Vaskeri Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , , , , ,0 20

21 Modtagelse og indsortering i vaskeribranchen Tekstil-, vaskog tørrekendskab i vaskeribranchen Tørring, efterbehandling plet, skade og slitage Pakning, logistik, kundeservice i vaskeribranchen Kvalitetssikring og -kontrol i vaskeribranchen Vand- og kemiflow i vaskeribranchen Vask, afvanding og tørring i vaskeribranchen Tekstilkundskab i vaskeribranchen Reparation af arbejdstøj 1 Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet , , , , , , , , ,6 21

22 Reparation af arbejdstøj 2 s valgfag skole i alt Faget kan bidrage til flere. - Produktivitet ,

23 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau,, ekspert Samme varighed som i skema 1 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Samme navn som i skema 1 Obligatorisk præsentationsstandard Begynder, [navn] [niveau] [antal ] [navn] [niveau] Produktion Avanceret 2 Produktion Kvalitet Avanceret 0,5 Kvalitet Fejlfinding, reparation og vedligehold Arbejdets Organisering Produkt og produktionsudvikling Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Avanceret 2 Fejlfinding, reparation og vedligehold Avanceret 2,5 Arbejdets Organisering Avanceret 2 Produkt og produktionsudvikling Avanceret 2 Opsamling og strukturering af idéer Avanceret 2 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Avanceret 2 Logistikoptimering, Supply Chain Management Avanceret 3 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Avanceret 1 Arbejdsmiljø for industrioperatører 23

24 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. let af kolonner med trin specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Faget kan bidrage til flere. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på produktivitet Grundfag [2 ] [2 ] Engelsk [x, y, z] F 2 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag [9 ] [17 ] Produktion 2 Kvalitet 0,5 Fejlfinding, reparation 2 og vedlige- hold Arbejdets Organisering 2,5 Produkt og pro- 2 duktionsudvik- ling Opsamling og 2 strukturering af idéer Ledelsessystemer 2 og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, 2 Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet 3 24

25 med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Faget kan bidrage til flere. Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på produktivitet 1 Valgfri uddannelsesspecifikke fag [5 ] [5 ] Samme valgfri uddannelsesspecifikke fag som oplistes i skema 1 s valgfag skole i alt [2 ] [2 ] [18 ] [28 ] Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau,, ekspert Samme varighed som i skema 2 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Samme navn som i skema 2 Obligatorisk præsentationsstandard Begynder, [navn] [niveau] [antal ] [navn] [niveau] Produktion Avanceret 2 Produktion Kvalitet Avanceret 0,5 Kvalitet 25

26 Fejlfinding, reparation og vedligehold Arbejdets Organisering Produkt og produktionsudvikling Opsamling og strukturering af idéer Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Logistikoptimering, Supply Chain Management Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Arbejdsmiljø for industrioperatører Avanceret 2 Fejlfinding, reparation og vedligehold Avanceret 2,5 Arbejdets Organisering Avanceret 2 Produkt og produktionsudvikling Avanceret 2 Opsamling og strukturering af idéer Avanceret 2 Ledelsessystemer og interessentanalyse og kvalitet Avanceret 2 Logistikoptimering, Supply Chain Management Avanceret 3 Optimer kvalitet og produktivitet med Lean værktøjer Avanceret 1 Arbejdsmiljø for industrioperatører 26

27 Skema 3 Praktikuddannelsens bidrag til ene Praktikmål række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager Faget kan bidrage til flere. Trin 1 Kryds indikerer, hvilket trin/speciale praktikmålet skal være nået på. Trin 2 - speciale i produktivitet [Praktikmål 1] [x, y, z] [sæt kryds] [sæt kryds] Produktion og Håndværk 1,4,10,12, 13 Reparation og vedligehold 1,2,13 1 Kvalitetskontrol og dokumentation 8,11,13 1 Lager og Logistik 1 3,9,13 Projekt og Udviklingsarbejde 4,6,7,12,13 1 Kommunikation og 10,11,13 samarbejde 1 Sikkerhed og miljø 1 5,13 Reparation og vedligehold 19,13 2 Kvalitetskontrol og dokumentation 20,13 2 Lager og Logistik 2 18,13 Projekt og Udviklingsarbejde 23,13 2 Kommunikation og 22,13 samarbejde 2 Sikkerhed og miljø 2 14,16,17,21,13 27