Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg"

Transkript

1 Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet Dette paper omhandler en rejsevaneundersøgelse, som vi har gennemført i samarbejde med Herning kommune og konsulentfirmaet Sven Allan Jensens Tegnestue. Dette skete i forbindelse med vores 9. semester projekt på Civilingeniøruddannelsen i Trafikplanlægning på Aalborg Universitet. Rejsevaneundersøgelsen blev gennemført i oktober 1996 blandt ansatte og studerende i erhvervsområderne Birk og Vesterholm i Herning. Rejsevaneundersøgelsen var utraditionel, idet vi forsøgte at bruge livsstilsbegrebet i forbindelse med undersøgelsen af transportvaner. Formålet med rejsevaneundersøgelsen var at belyse folks transportvaner til og fra arbejde/uddannelse med henblik på at klarlægge, hvad der skal til for at få folk til at vælge cyklen frem for bilen i det daglige. I det følgende præsenteres den anvendte metode og de væsentligste resultater af rejsevaneundersøgelsen. Spørgeskemaet I rejsevaneundersøgelsen blev der anvendt et spørgeskema, hvor vi bl.a. spurgte om: Baggrund (bopæl, køn, alder, husstandsindkomst, beskæftigelse m.m) Muligheder for benyttelse af bestemte transportmidler Transportmiddelvalg og hyppighed for anvendelse Årsager til transportmiddelvalget Hvilke ture, der blev udført en bestemt dag og med hvilke transportmidler Hvilke transportmidler, der ville vælges i hypotetiske situationer Hvilken trafikanttype respondenten identificerede sig med Et af spørgsmålene var en form for turbogsundersøgelse, idet deltagerne i undersøgelsen skulle beskrive alle de ture, de foretog dagen før i forbindelse med deres arbejde: Eksempel på turbog i spørgeskemaet Tur nr. Hvorfra Hvorhen Antal km Tranporttid Transportmiddel 1 Bopæl Børnehave 7 km 13 min Bil 2 Børnehave Arbejde Spørgsmål 16: Beskriv alle de ture, du foretog i går i forbindelse med turen til/fra din arbejdsplads Et andet spørgsmål var hypotetisk, idet deltagerne skulle svare på, hvor stor betydning forskellige faktorer havde på deres transportmiddelvalg:

2 Eksempel på spørgsmål til belysning af kriterier for transportmiddelvalg Betydning Ingen Lille Nogen Stor At benzinprisen fordobles X Spørgsmål 21: Hvor stor betydning har følgende faktorer for om du, i stedet for bil, vil bruge cyklen som hovedtransportmiddel til/fra arbejde? Det sidste spørgsmål gik på, hvilken trafikanttype deltagerne i størst udstrækning kunne identificere sig med. Her tog vi udgangspunkt i de beskrivelser af trafikanttyper, som Mette Jensen fra DMU er kommet frem til i sit forskningsprojekt, som hun præsenterede resultater fra på Trafikdage på AUC 96. Eksempel på parametre til identifikation af trafikanttyper Trafikanttype X: Du holder af din bil og elsker at køre i den Bilen er en del af dig selv Trafikanttype Y: Du bruger cykel/bus/tog uanset hvad Du har råd til bil, men prioriterer anderledes.. Sæt kryds Spørgsmål 24: Hvilken trafikanttype identificerer du dig mest med på nuværende tidspunkt Det sidste spørgsmål om trafikanttyper skulle vi bruge til at få indblik i sammenhængen mellem trafikanttyper, transportvaner samt kriterier for transportmiddelvalg. Et metodisk problem i forbindelse med undersøgelsen var, at spørgeskemaet var meget bredt orienteret og derfor indeholdt for mange spørgsmål. Dette skyldes, at der var forskellige interesser i rejsevaneundersøgelsen. Herning kommune var primært interesseret i indbyggernes transportvaner samt forhold vedrørende cyklisters sikkerhed, mens vi var interesserede i at arbejde med trafikanttyper og transportmiddelvalg. Præsentation af respondenterne i rejsevaneundersøgelsen Spørgeskemaene blev uddelt til en kontaktperson fra hver af de deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som så sørgede for, at de ansatte og studerende fik et spørgeskema. De besvarede spørgeskemaer blev indsamlet af Herning kommune. Den samlede svarprocent i.f.t. uddelte spørgeskemaer var 30% svarende til 859 respondenter. Besvarelserne viste, at langt den største del af deltagerne i undersøgelsen var bosat i Herning kommune (71%), hvilket harmonerer med den generelle fordeling i kommunen, hvor 75% af de borgere, der arbejder i Herning kommune, også er bosat der. Sammenfattende kan respondenterne i rejsevaneundersøgelsen karakteriseres, som det ses af det følgende:

3 Karakteristika for respondenter fra rejsevaneundersøgelsen: Studerende og funktionærer, Under 40 år, Enlige eller par med/uden børn, Husstandsindkomst kr Kørekortsindehavelse, Hovedbruger og Høj bilrådighed Transportmiddelvalg og typiske transportvaner Ca. 40% har muligheder for samkørsel, og herfra bruger 1 ud af 2 respondenter samkørsel dagligt eller en/flere gange om ugen/måneden Vil ikke være afhængig af andre og Tiden passer ikke er typiske årsager til ingen mulighed for samkørsel Der er høj cykelrådighed, og halvdelen af respondenterne bruger cykel dagligt, mens 1 ud af 3 respondenter aldrig bruger cykel Halvdelen af respondenterne er mindre/ikke tilfredse med bus/tog mulighederne Halvdelen af respondenterne bruger bil om sommeren 8-9 ud af 10 respondenter vælger samme transportmiddel sommer og vinter 8-9 ud af 10 respondenter har rene ture til arbejde/uddannelse, mens 6 ud af 10 har rene ture hjem Ærinderne på turen til arbejde/uddannelse er ture til daginstitutioner, mens det på turen hjem er indkøb Sammenligning med referencegruppen Respondenterne er sammenholdt med en referencegruppe, som er baseret på udtræk fra den landsdækkende transportvaneundersøgelse blandt 590 personer bosat i Herning kommune. Umiddelbart er der forskel på respondenterne i rejsevaneundersøgelsen og referencegruppen, idet TU-dataene udelukkende er rene bolig-arbejds/uddannelsesstedsture, d.v.s. ture uden ærinder i modsætning til turene i rejsevaneundersøgelsen. En anden forskel er, at respondenterne i referencegruppen har bopæl i Herning kommune, mens respondenterne i rejsevaneundersøgelsen har arbejde/uddannelsessted her. Sammenlignes rejsevaneundersøgelsen med referencegruppen er respondenterne i rejsevaneundersøgelsen forskellige fra TU-respondenterne på følgende områder: Karakteristika for respondenter i rejsevaneundersøgelsen i.f.t. referencegruppen: Studerende, Under 50 år, Enlige eller par med børn, Husstandsindkomst under kr Lette trafikanter om sommeren Brugere af bus/tog om vinteren Tidsforbrug på ture til/fra arbejde/uddannelse på over 20 min Turlængder på ture til/fra arbejde/uddannelse på over 20 km

4 Beskrivelse af trafikanttyperne Der var ialt 769 (90%) respondenter, der krydsede sig ind under de opstillede trafikanttyper i rejsevaneundersøgelsen. Trafikanttyperne er i det følgende tildelt en titel ud fra de særlige egenskaber, der kendetegner typerne: Trafikanttyper Den Lidenskabelige bilist Hverdagsbilisten Fritidsbilisten Cyklisten/ kollektivisten af nød Cyklisten/ kollektivisten af behov Cyklisten/ kollektivisten af hjertet Trafikanttype-karakteristika, uddrag fra spørgeskemaet Holder af sin bil og elsker at køre i den Bilen er en del af en selv Bruger aldrig bus/tog Mener at afgifterne på biler er for høj Mener ikke at bilismen giver større miljøproblemer end den kollektive trafik Bruger bilen til bolig-arbejdsstedsrejser, fordi det er det letteste og hurtigste Tiden i bilen bruges konstruktivt til planlægning af arbejdsopgaver m.m, men opleves af og til som spildtid Tænker over miljøproblemerne, og mener at samfundet bør gøre noget for at løse dem Bruger stort set kun bilen i fritiden Synes at bilen er et dyrt, men behageligt transportmiddel Bilen kan godt afskaffes, hvis udbuddet af kollektiv trafik bliver forbedret Er villig til at betale øgede afgifter for at forbedre miljøet Bruger cykel/bus/tog p.g.a. økonomi, eller fordi man ikke er i stand til at køre i bil Har et anstrengt forhold til bus/tog p.g.a. strejker, forsinkelser m.m. Ved bedre råd ønskes en bil anskaffet Interesserer sig for miljø, men dette påvirker ikke ønsket om at anskaffe en bil i fremtiden Bor og arbejder/uddanner sig i byen, hvor kollektiv-udbuddet tilfredsstiller transportbehovet Synes det er besværligt at komme rundt i bil Hvis bopæl flyttes til byens udkant overvejes det at købe bil Mener at personlig indsats på miljøområdet har betydning, men at det er svært at vurdere hvad der skal gøres Ejer ikke bil og kører aldrig Har råd til bil, men prioriterer anderledes Holder af at bruge cykel/bus/tog, og føler at det Antal respondenter Antal respondenter i %

5 giver positive oplevelser Er villig til at betale hvad det koster at sikre miljøet Beskrivelse af trafikanttyper og antal respondenter, der har identificeret sig hermed Trafikanttypernes transportmiddelvalg Trafikanttypers valg af hovedtransportmiddel hhv. om sommeren og om vinteren er vist i figur 1 og 2: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Bil/MC Cykel/knallert/Gang Bus/tog Lidenskabelige bilister Fritidsbilister Cyklist/kollektivister af behov Hverdagsbilister Cyklist/kollektivister af nød Cyklist/kollektivister af hjertet Figur 1: Sammenhængen mellem trafikanttyper og transportmiddelvalg om sommeren 100% 80% 60% 40% 20% 0% Bil/MC Cykel/knallert/Gang Bus/tog Lidenskabelige bilister Fritidsbilister Cyklist/kollektivister af behov Hverdagsbilister Cyklist/kollektivister af nød Cyklist/kollektivister af hjertet Figur 2: Sammenhængen mellem trafikanttyper og transportmiddelvalg om vinteren Størstedelen af de Lidenskabelige bilister og Hverdagsbilisterne anvender bilen som transportmiddel på turen fra bolig til arbejde eller uddannelse både om sommeren og om vinteren. Stort set ingen respondenter i de to grupper bruger den kollektive transport om sommeren, og kun få bruger denne transportform om vinteren. Dog cykler hele 20% af de Lidenskabelige bilister og 15% af Hverdagsbilisterne om sommeren. Det samme

6 mønster ses om vinteren, hvor 8% af de Lidenskabelige bilister og 4% af Hverdagsbilisterne cykler på bolig-arbejde/uddannelsesturen. En stor del af Fritidsbilisterne benytter andre transportmidler end bilen på boligarbejde/uddannelsesturene. Næsten 3 ud af 4 Fritidsbilister bruger således cykel, knallert eller gåben om sommeren mod ca. halvdelen om vinteren. Det typiske mønster blandt Cyklist/kollektivbrugerne af nød, behov og hjertet er, at cyklen anvendes som hovedtransportmiddel i langt højere grad end bussen og toget. Dette mønster er som forventet tydeligst om sommeren. En del af cykelturene overflyttes til den kollektive trafik om vinteren, idet kollektivandelen på denne årstid generelt går op, mens cykel/knallert/gang-andelen går ned. Samlet set har 522 respondenter svarende til næsten 2/3 af stikprøven identificeret sig med en bilisttype mod 1/3, der har identificeret sig med en cyklist/kollektivisttype. I valget af hovedtransportmiddel har kun halvdelen af respondenterne valgt bilen om sommeren, og godt halvdelen (58%) har valgt dette transportmiddel om vinteren. Forskellen mellem faktisk transportmiddelvalg og identificering med trafikanttype skyldes formodentligt, at Fritidsbilisterne i denne sammenhæng betragtes som en bilisttype, til trods for at de i virkeligheden bruger cyklen eller den kollektive transport på ture til arbejde eller uddannelse. Konklusionen må her blive, at der er rimelig overensstemmelse mellem fordelingen af trafikanttyper og valget af transportmiddel. Trafikanttypernes karakteristika Den typiske Lidenskabelige bilist skiller sig ud fra de øvrige trafikanttyper ved, at denne gruppe typisk er mænd. Indenfor de øvrige socioøkonomiske data er der store lighedspunkter mellem den Lidenskabelige bilist og de øvrige bilisttyper, men aldersmæssigt er Hverdagsbilisterne generelt yngre end de to andre bilisttyper. Hverdagsbilisterne og de Lidenskabelige bilister er typisk Selvstændige/funktionærer, hvilket afspejles i en husstandsindkomst på over kr. Hverdagsbilisterne vælger typisk bilen, og dette sker af vane, eller fordi det er det letteste, det hurtigste og ofte også det billigste, når der alligevel er en bil til rådighed. Fritidsbilisterne anvender primært cyklen som transportmiddel på boligarbejde/uddannelsesturen. En væsentlig årsag til at respondenterne i denne trafikanttype ikke bruger bilen er, at andre i familien bruger den. Ses der på cyklisterne og kollektivisterne er disse typisk kvinder. Cyklisterne/kollektivisterne af nød og behov er næsten helt identiske, når der ses på stilling, alder og indkomstfordeling. Der er således mange studerende/lærlinge, hvilket betyder, at de indgår i de laveste grupper m.h.t. alder og indkomst. Den eneste forskel på de to cyklist/kollektivistgrupper er, at der blandt Cyklister/kollektivister af behov både er

7 enlige og Par, mens der blandt Cyklisterne/Kollektivister af nød kun er enlige. Cyklisterne/kollektivisterne af hjertet er under 40 år og er ligeledes studerende/lærlinge. Indkomsten hos denne trafikanttype er endvidere større end hos de to andre cyklist/kollektivisttyper. Der indgår mange forskellige personer i Cyklisterne og kollektivisterne af nød. Alligevel kan det konkluderes, at disse personers 1.prioritet er anskaffelse af bil. Dette betyder, at respondenterne er svære at fastholde i valget af miljøvenlige transportmidler, med mindre det sikres, at de fortsat ikke har råd. Cyklisterne og kollektivisterne af nød er dog vant til at transportere sig med miljøvenlige transportmidler, eller sagt med andre ord, er brug af disse transportmidler integreret i deres nuværende hverdag. Cyklisterne og kollektivisterne af behov får deres behov for transport opfyldt på en let måde med cyklen og de kollektive transportmidler og vil faktisk have besvær af en bil. Cyklen foretrækkes typisk fremfor den kollektive transport til trods for, at mulighederne for at benytte sidstnævnte transportmiddel vurderes at være meget tilfredsstillende af en del af respondenterne. Dette kan hænge sammen med den uafhængighed, cyklen som transportmiddel giver, idet netop ønsket om uafhængighed angives som årsag til fravalg af samkørsel. Generelt anvender Cyklister/kollektivister af hjertet cyklen uanset hvad, hvilket kan siges at være i klar modstrid med prioriteringerne hos Cyklister/kollektiviterne af nød. Respondenterne, som generelt kan karakteriseres som værende meget miljøvenlige, oplever det som positivt at transportere sig med lette transportmidler og kollektiv transport. Inddelingen i trafikanttyper betyder, at der skabes et idealtypisk billede, idet de fleste trafikanter formodentlig vil placere sig i flere typer, som følge af at alle typer mennesker kører h.h.v. med bil, på cykel og kollektivt. Dette betyder, at det billede af transportbrugerne, som den ovenstående gennemgang har givet, ikke nødvendigvis stemmer helt overens med virkeligheden. Alligevel giver den viden, der fremkommer af en analyse som denne, et grundlag for forståelse af trafikanters prioriteringer ved transportmiddelvalget. Denne kan bruges til at udvikle et transportsystem baseret på miljøvenlige transportmidler, som er tilpasset transportbehovet til flest mulige af indbyggerne i Herning kommune. Dette er imidlertid tidskrævende og kræver en villighed blandt trafikanterne til større brug af andre transportmidler end bilen. Vurdering af virkemidler I rejsevaneundersøgelsen er spørgsmålene vedrørende vurdering af virkemidler inddelt i 3 hovedgrupper, der knytter sig til transportmiddelvalget.

8 af bilture til cykel Spørgsmål vedrørende overflytningspotentiale Bilister Cyklister Kollektivister af bilture til bus/tog af cykelture til bus/tog af cykelture til bil af kollektiv ture til cykel af kollektiv ture til bil Bilisterne er stort set kun repræsenteret ved trafikantyperne Lidenskabelige bilister og Hverdagsbilister, mens størstedelen af cyklisterne og de kollektive brugere har identificeret sig som Fritidsbilister, Cyklist/kollektivister af Nød, Cyklist/kollektivister af Behov eller Cyklist/kollektivister af Hjertet. Generelt er der i undersøgelsen størst svarprocenter blandt respondenterne i bilistgruppen (ca %) og cyklistgruppen (ca. 75%), mens det blandt kollektivisterne kun er omkring halvdelen, der har besvaret spørgsmålene. Der er stor variation mellem hvor mange, der har tillagt de enkelte virkemidler indenfor hver gruppe stor betydning. I det følgende ses der på hvilke virkemidler, der er tillagt stor betydning af flest respondenter. Det er undersøgt, hvilken kombination af virkemidler, der vil være mest hensigtsmæssig i.f.t. overflytning af bolig-arbejde/uddannelsesture. Som udgangspunkt er 2 virkemidler fordobling af benzinprisen og bopæl tættere på arbejde/uddannelsessted udtaget af beregningerne. Resultatet er, at der i erhvervsområderne Birk og Vesterholm bør arbejdes videre med kombinationen af de virkemidler, der ses nedenfor: Birk Restriktioner mod biltrafikken Anlæg af cykelstier Tyverisikring, bedre parkeringsforhold Mulighed for tøjskift/bad Vesterholm Restriktioner mod biltrafikken Anlæg af cykelstier Tyverisikring, bedre parkeringsforhold Bedre vedligeholdelse af cykelstier De virkemidler der er rettet mod overflytning af bus/tog-ture er vurderet af så få respondenter, at konklusioner ikke kan drages. Dette er bl.a. en konsekvens af, at kun få respondenter i rejsevaneundersøgelsen benytter den kollektive transport, og samtidig er det kun godt halvdelen af disse, der har vurderet virkemidlerne. Erfaringer med rejsevaneundersøgelser Erfaringerne med rejsevaneundersøgelsen er, at spørgeskemaet skal være kort og have ét fokus. De modstridende interesser i vores rejsevaneundersøgelse gjorde, at nogle af resultaterne ikke kunne bruges, da spørgsmålene ikke var præcise nok. Eksempelvis havde vi ikke i de hypotetiske spørgsmål taget højde for, at respondenterne havde forskellige muligheder for transportmiddelvalg. En respondent kunne således ikke forholde sig til,

9 hvor stor betydning anlæg af flere cykelstier ville have ift. overflytning fra bil til cykel, hvis han/hun ingen cykel havde. I det hele taget er spørgeskemaundersøgelser alene ikke den mest hensigtsmæssige metode til sammentænkning af livsstil og transportvaner. En sådan undersøgelse bør følges op af interviews, hvilket betyder, at metoden er relativt ressourcekrævende. Det kan derfor diskuteres, om den måde, vi har valgt at sammentænke livsstil og transportvaner, er brugbar. Det kræver således mere forskning i sammentænkning af livsstil og transportvaner, før det er muligt at bruge resultaterne til kortlægning af strategier til overflytning af bilture til andre miljøvenlige transportmidler. Det er dog stadig en god ide at lave rejsevaneundersøgelser, men undersøgelserne skal rettes mod potentialer for overflytning, hvis resultaterne skal kunne bruges til udtænkning af konkrete løsningsforslag. Rejsevaneundersøgelser, som den vi har gennemført, kan istedet bruges til formulering af transportpolitik i kommuner. For eksempel viser undersøgelsen, at det er nytteløst at investere i cykelparkering m.h.p. overflytning af cyklister af nød, idet denne trafikanttype vil investere i en bil, så snart de får råd.

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Transportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland

Transportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland Region Sjælland Transportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland Rapport December COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Sjælland Transportprofiler

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Unges adfærd og holdninger til transport

Unges adfærd og holdninger til transport 2016 Unges adfærd og holdninger til transport Projekt: Fleksibel transportadfærd Det Økologiske Råd: Anne Mette Krøyer, Jeppe Juul, Lisa Bay 01-03-2016 1 Indhold Indledning... 3 Baggrundsdata... 3 Resumé...

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg

Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen. Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-34 Allerød Køge Kommune EVALUERING AF KAMPAGNE Telefon 48 Fax 48 43 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Aktiv Transport 14. december 9 1. Indledning

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport, Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU. Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er

Læs mere

PROJEKT JOBture I ÅRHUS

PROJEKT JOBture I ÅRHUS PROJEKT JOBture I ÅRHUS Civilingeniør Bent Fredshavn Vejkontoret, Århus Kommune PROJEKTINDHOLD Projektet er et trafikpuljeprojekt, som Århus Kommune har udført i fællesskab med Vejdirektoratet. Udgangspunktet

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår?

Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår? Danskernes transport hvor meget, hvordan, hvor og hvornår? Carsten Jensen, Modelcenter, DTU Transport Der er en ganske lang tradition i transportsektoren i Danmark for at indsamle og anvende statistiske

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere