Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg"

Transkript

1 Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet Dette paper omhandler en rejsevaneundersøgelse, som vi har gennemført i samarbejde med Herning kommune og konsulentfirmaet Sven Allan Jensens Tegnestue. Dette skete i forbindelse med vores 9. semester projekt på Civilingeniøruddannelsen i Trafikplanlægning på Aalborg Universitet. Rejsevaneundersøgelsen blev gennemført i oktober 1996 blandt ansatte og studerende i erhvervsområderne Birk og Vesterholm i Herning. Rejsevaneundersøgelsen var utraditionel, idet vi forsøgte at bruge livsstilsbegrebet i forbindelse med undersøgelsen af transportvaner. Formålet med rejsevaneundersøgelsen var at belyse folks transportvaner til og fra arbejde/uddannelse med henblik på at klarlægge, hvad der skal til for at få folk til at vælge cyklen frem for bilen i det daglige. I det følgende præsenteres den anvendte metode og de væsentligste resultater af rejsevaneundersøgelsen. Spørgeskemaet I rejsevaneundersøgelsen blev der anvendt et spørgeskema, hvor vi bl.a. spurgte om: Baggrund (bopæl, køn, alder, husstandsindkomst, beskæftigelse m.m) Muligheder for benyttelse af bestemte transportmidler Transportmiddelvalg og hyppighed for anvendelse Årsager til transportmiddelvalget Hvilke ture, der blev udført en bestemt dag og med hvilke transportmidler Hvilke transportmidler, der ville vælges i hypotetiske situationer Hvilken trafikanttype respondenten identificerede sig med Et af spørgsmålene var en form for turbogsundersøgelse, idet deltagerne i undersøgelsen skulle beskrive alle de ture, de foretog dagen før i forbindelse med deres arbejde: Eksempel på turbog i spørgeskemaet Tur nr. Hvorfra Hvorhen Antal km Tranporttid Transportmiddel 1 Bopæl Børnehave 7 km 13 min Bil 2 Børnehave Arbejde Spørgsmål 16: Beskriv alle de ture, du foretog i går i forbindelse med turen til/fra din arbejdsplads Et andet spørgsmål var hypotetisk, idet deltagerne skulle svare på, hvor stor betydning forskellige faktorer havde på deres transportmiddelvalg:

2 Eksempel på spørgsmål til belysning af kriterier for transportmiddelvalg Betydning Ingen Lille Nogen Stor At benzinprisen fordobles X Spørgsmål 21: Hvor stor betydning har følgende faktorer for om du, i stedet for bil, vil bruge cyklen som hovedtransportmiddel til/fra arbejde? Det sidste spørgsmål gik på, hvilken trafikanttype deltagerne i størst udstrækning kunne identificere sig med. Her tog vi udgangspunkt i de beskrivelser af trafikanttyper, som Mette Jensen fra DMU er kommet frem til i sit forskningsprojekt, som hun præsenterede resultater fra på Trafikdage på AUC 96. Eksempel på parametre til identifikation af trafikanttyper Trafikanttype X: Du holder af din bil og elsker at køre i den Bilen er en del af dig selv Trafikanttype Y: Du bruger cykel/bus/tog uanset hvad Du har råd til bil, men prioriterer anderledes.. Sæt kryds Spørgsmål 24: Hvilken trafikanttype identificerer du dig mest med på nuværende tidspunkt Det sidste spørgsmål om trafikanttyper skulle vi bruge til at få indblik i sammenhængen mellem trafikanttyper, transportvaner samt kriterier for transportmiddelvalg. Et metodisk problem i forbindelse med undersøgelsen var, at spørgeskemaet var meget bredt orienteret og derfor indeholdt for mange spørgsmål. Dette skyldes, at der var forskellige interesser i rejsevaneundersøgelsen. Herning kommune var primært interesseret i indbyggernes transportvaner samt forhold vedrørende cyklisters sikkerhed, mens vi var interesserede i at arbejde med trafikanttyper og transportmiddelvalg. Præsentation af respondenterne i rejsevaneundersøgelsen Spørgeskemaene blev uddelt til en kontaktperson fra hver af de deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som så sørgede for, at de ansatte og studerende fik et spørgeskema. De besvarede spørgeskemaer blev indsamlet af Herning kommune. Den samlede svarprocent i.f.t. uddelte spørgeskemaer var 30% svarende til 859 respondenter. Besvarelserne viste, at langt den største del af deltagerne i undersøgelsen var bosat i Herning kommune (71%), hvilket harmonerer med den generelle fordeling i kommunen, hvor 75% af de borgere, der arbejder i Herning kommune, også er bosat der. Sammenfattende kan respondenterne i rejsevaneundersøgelsen karakteriseres, som det ses af det følgende:

3 Karakteristika for respondenter fra rejsevaneundersøgelsen: Studerende og funktionærer, Under 40 år, Enlige eller par med/uden børn, Husstandsindkomst kr Kørekortsindehavelse, Hovedbruger og Høj bilrådighed Transportmiddelvalg og typiske transportvaner Ca. 40% har muligheder for samkørsel, og herfra bruger 1 ud af 2 respondenter samkørsel dagligt eller en/flere gange om ugen/måneden Vil ikke være afhængig af andre og Tiden passer ikke er typiske årsager til ingen mulighed for samkørsel Der er høj cykelrådighed, og halvdelen af respondenterne bruger cykel dagligt, mens 1 ud af 3 respondenter aldrig bruger cykel Halvdelen af respondenterne er mindre/ikke tilfredse med bus/tog mulighederne Halvdelen af respondenterne bruger bil om sommeren 8-9 ud af 10 respondenter vælger samme transportmiddel sommer og vinter 8-9 ud af 10 respondenter har rene ture til arbejde/uddannelse, mens 6 ud af 10 har rene ture hjem Ærinderne på turen til arbejde/uddannelse er ture til daginstitutioner, mens det på turen hjem er indkøb Sammenligning med referencegruppen Respondenterne er sammenholdt med en referencegruppe, som er baseret på udtræk fra den landsdækkende transportvaneundersøgelse blandt 590 personer bosat i Herning kommune. Umiddelbart er der forskel på respondenterne i rejsevaneundersøgelsen og referencegruppen, idet TU-dataene udelukkende er rene bolig-arbejds/uddannelsesstedsture, d.v.s. ture uden ærinder i modsætning til turene i rejsevaneundersøgelsen. En anden forskel er, at respondenterne i referencegruppen har bopæl i Herning kommune, mens respondenterne i rejsevaneundersøgelsen har arbejde/uddannelsessted her. Sammenlignes rejsevaneundersøgelsen med referencegruppen er respondenterne i rejsevaneundersøgelsen forskellige fra TU-respondenterne på følgende områder: Karakteristika for respondenter i rejsevaneundersøgelsen i.f.t. referencegruppen: Studerende, Under 50 år, Enlige eller par med børn, Husstandsindkomst under kr Lette trafikanter om sommeren Brugere af bus/tog om vinteren Tidsforbrug på ture til/fra arbejde/uddannelse på over 20 min Turlængder på ture til/fra arbejde/uddannelse på over 20 km

4 Beskrivelse af trafikanttyperne Der var ialt 769 (90%) respondenter, der krydsede sig ind under de opstillede trafikanttyper i rejsevaneundersøgelsen. Trafikanttyperne er i det følgende tildelt en titel ud fra de særlige egenskaber, der kendetegner typerne: Trafikanttyper Den Lidenskabelige bilist Hverdagsbilisten Fritidsbilisten Cyklisten/ kollektivisten af nød Cyklisten/ kollektivisten af behov Cyklisten/ kollektivisten af hjertet Trafikanttype-karakteristika, uddrag fra spørgeskemaet Holder af sin bil og elsker at køre i den Bilen er en del af en selv Bruger aldrig bus/tog Mener at afgifterne på biler er for høj Mener ikke at bilismen giver større miljøproblemer end den kollektive trafik Bruger bilen til bolig-arbejdsstedsrejser, fordi det er det letteste og hurtigste Tiden i bilen bruges konstruktivt til planlægning af arbejdsopgaver m.m, men opleves af og til som spildtid Tænker over miljøproblemerne, og mener at samfundet bør gøre noget for at løse dem Bruger stort set kun bilen i fritiden Synes at bilen er et dyrt, men behageligt transportmiddel Bilen kan godt afskaffes, hvis udbuddet af kollektiv trafik bliver forbedret Er villig til at betale øgede afgifter for at forbedre miljøet Bruger cykel/bus/tog p.g.a. økonomi, eller fordi man ikke er i stand til at køre i bil Har et anstrengt forhold til bus/tog p.g.a. strejker, forsinkelser m.m. Ved bedre råd ønskes en bil anskaffet Interesserer sig for miljø, men dette påvirker ikke ønsket om at anskaffe en bil i fremtiden Bor og arbejder/uddanner sig i byen, hvor kollektiv-udbuddet tilfredsstiller transportbehovet Synes det er besværligt at komme rundt i bil Hvis bopæl flyttes til byens udkant overvejes det at købe bil Mener at personlig indsats på miljøområdet har betydning, men at det er svært at vurdere hvad der skal gøres Ejer ikke bil og kører aldrig Har råd til bil, men prioriterer anderledes Holder af at bruge cykel/bus/tog, og føler at det Antal respondenter Antal respondenter i %

5 giver positive oplevelser Er villig til at betale hvad det koster at sikre miljøet Beskrivelse af trafikanttyper og antal respondenter, der har identificeret sig hermed Trafikanttypernes transportmiddelvalg Trafikanttypers valg af hovedtransportmiddel hhv. om sommeren og om vinteren er vist i figur 1 og 2: 100% 80% 60% 40% 20% 0% Bil/MC Cykel/knallert/Gang Bus/tog Lidenskabelige bilister Fritidsbilister Cyklist/kollektivister af behov Hverdagsbilister Cyklist/kollektivister af nød Cyklist/kollektivister af hjertet Figur 1: Sammenhængen mellem trafikanttyper og transportmiddelvalg om sommeren 100% 80% 60% 40% 20% 0% Bil/MC Cykel/knallert/Gang Bus/tog Lidenskabelige bilister Fritidsbilister Cyklist/kollektivister af behov Hverdagsbilister Cyklist/kollektivister af nød Cyklist/kollektivister af hjertet Figur 2: Sammenhængen mellem trafikanttyper og transportmiddelvalg om vinteren Størstedelen af de Lidenskabelige bilister og Hverdagsbilisterne anvender bilen som transportmiddel på turen fra bolig til arbejde eller uddannelse både om sommeren og om vinteren. Stort set ingen respondenter i de to grupper bruger den kollektive transport om sommeren, og kun få bruger denne transportform om vinteren. Dog cykler hele 20% af de Lidenskabelige bilister og 15% af Hverdagsbilisterne om sommeren. Det samme

6 mønster ses om vinteren, hvor 8% af de Lidenskabelige bilister og 4% af Hverdagsbilisterne cykler på bolig-arbejde/uddannelsesturen. En stor del af Fritidsbilisterne benytter andre transportmidler end bilen på boligarbejde/uddannelsesturene. Næsten 3 ud af 4 Fritidsbilister bruger således cykel, knallert eller gåben om sommeren mod ca. halvdelen om vinteren. Det typiske mønster blandt Cyklist/kollektivbrugerne af nød, behov og hjertet er, at cyklen anvendes som hovedtransportmiddel i langt højere grad end bussen og toget. Dette mønster er som forventet tydeligst om sommeren. En del af cykelturene overflyttes til den kollektive trafik om vinteren, idet kollektivandelen på denne årstid generelt går op, mens cykel/knallert/gang-andelen går ned. Samlet set har 522 respondenter svarende til næsten 2/3 af stikprøven identificeret sig med en bilisttype mod 1/3, der har identificeret sig med en cyklist/kollektivisttype. I valget af hovedtransportmiddel har kun halvdelen af respondenterne valgt bilen om sommeren, og godt halvdelen (58%) har valgt dette transportmiddel om vinteren. Forskellen mellem faktisk transportmiddelvalg og identificering med trafikanttype skyldes formodentligt, at Fritidsbilisterne i denne sammenhæng betragtes som en bilisttype, til trods for at de i virkeligheden bruger cyklen eller den kollektive transport på ture til arbejde eller uddannelse. Konklusionen må her blive, at der er rimelig overensstemmelse mellem fordelingen af trafikanttyper og valget af transportmiddel. Trafikanttypernes karakteristika Den typiske Lidenskabelige bilist skiller sig ud fra de øvrige trafikanttyper ved, at denne gruppe typisk er mænd. Indenfor de øvrige socioøkonomiske data er der store lighedspunkter mellem den Lidenskabelige bilist og de øvrige bilisttyper, men aldersmæssigt er Hverdagsbilisterne generelt yngre end de to andre bilisttyper. Hverdagsbilisterne og de Lidenskabelige bilister er typisk Selvstændige/funktionærer, hvilket afspejles i en husstandsindkomst på over kr. Hverdagsbilisterne vælger typisk bilen, og dette sker af vane, eller fordi det er det letteste, det hurtigste og ofte også det billigste, når der alligevel er en bil til rådighed. Fritidsbilisterne anvender primært cyklen som transportmiddel på boligarbejde/uddannelsesturen. En væsentlig årsag til at respondenterne i denne trafikanttype ikke bruger bilen er, at andre i familien bruger den. Ses der på cyklisterne og kollektivisterne er disse typisk kvinder. Cyklisterne/kollektivisterne af nød og behov er næsten helt identiske, når der ses på stilling, alder og indkomstfordeling. Der er således mange studerende/lærlinge, hvilket betyder, at de indgår i de laveste grupper m.h.t. alder og indkomst. Den eneste forskel på de to cyklist/kollektivistgrupper er, at der blandt Cyklister/kollektivister af behov både er

7 enlige og Par, mens der blandt Cyklisterne/Kollektivister af nød kun er enlige. Cyklisterne/kollektivisterne af hjertet er under 40 år og er ligeledes studerende/lærlinge. Indkomsten hos denne trafikanttype er endvidere større end hos de to andre cyklist/kollektivisttyper. Der indgår mange forskellige personer i Cyklisterne og kollektivisterne af nød. Alligevel kan det konkluderes, at disse personers 1.prioritet er anskaffelse af bil. Dette betyder, at respondenterne er svære at fastholde i valget af miljøvenlige transportmidler, med mindre det sikres, at de fortsat ikke har råd. Cyklisterne og kollektivisterne af nød er dog vant til at transportere sig med miljøvenlige transportmidler, eller sagt med andre ord, er brug af disse transportmidler integreret i deres nuværende hverdag. Cyklisterne og kollektivisterne af behov får deres behov for transport opfyldt på en let måde med cyklen og de kollektive transportmidler og vil faktisk have besvær af en bil. Cyklen foretrækkes typisk fremfor den kollektive transport til trods for, at mulighederne for at benytte sidstnævnte transportmiddel vurderes at være meget tilfredsstillende af en del af respondenterne. Dette kan hænge sammen med den uafhængighed, cyklen som transportmiddel giver, idet netop ønsket om uafhængighed angives som årsag til fravalg af samkørsel. Generelt anvender Cyklister/kollektivister af hjertet cyklen uanset hvad, hvilket kan siges at være i klar modstrid med prioriteringerne hos Cyklister/kollektiviterne af nød. Respondenterne, som generelt kan karakteriseres som værende meget miljøvenlige, oplever det som positivt at transportere sig med lette transportmidler og kollektiv transport. Inddelingen i trafikanttyper betyder, at der skabes et idealtypisk billede, idet de fleste trafikanter formodentlig vil placere sig i flere typer, som følge af at alle typer mennesker kører h.h.v. med bil, på cykel og kollektivt. Dette betyder, at det billede af transportbrugerne, som den ovenstående gennemgang har givet, ikke nødvendigvis stemmer helt overens med virkeligheden. Alligevel giver den viden, der fremkommer af en analyse som denne, et grundlag for forståelse af trafikanters prioriteringer ved transportmiddelvalget. Denne kan bruges til at udvikle et transportsystem baseret på miljøvenlige transportmidler, som er tilpasset transportbehovet til flest mulige af indbyggerne i Herning kommune. Dette er imidlertid tidskrævende og kræver en villighed blandt trafikanterne til større brug af andre transportmidler end bilen. Vurdering af virkemidler I rejsevaneundersøgelsen er spørgsmålene vedrørende vurdering af virkemidler inddelt i 3 hovedgrupper, der knytter sig til transportmiddelvalget.

8 af bilture til cykel Spørgsmål vedrørende overflytningspotentiale Bilister Cyklister Kollektivister af bilture til bus/tog af cykelture til bus/tog af cykelture til bil af kollektiv ture til cykel af kollektiv ture til bil Bilisterne er stort set kun repræsenteret ved trafikantyperne Lidenskabelige bilister og Hverdagsbilister, mens størstedelen af cyklisterne og de kollektive brugere har identificeret sig som Fritidsbilister, Cyklist/kollektivister af Nød, Cyklist/kollektivister af Behov eller Cyklist/kollektivister af Hjertet. Generelt er der i undersøgelsen størst svarprocenter blandt respondenterne i bilistgruppen (ca %) og cyklistgruppen (ca. 75%), mens det blandt kollektivisterne kun er omkring halvdelen, der har besvaret spørgsmålene. Der er stor variation mellem hvor mange, der har tillagt de enkelte virkemidler indenfor hver gruppe stor betydning. I det følgende ses der på hvilke virkemidler, der er tillagt stor betydning af flest respondenter. Det er undersøgt, hvilken kombination af virkemidler, der vil være mest hensigtsmæssig i.f.t. overflytning af bolig-arbejde/uddannelsesture. Som udgangspunkt er 2 virkemidler fordobling af benzinprisen og bopæl tættere på arbejde/uddannelsessted udtaget af beregningerne. Resultatet er, at der i erhvervsområderne Birk og Vesterholm bør arbejdes videre med kombinationen af de virkemidler, der ses nedenfor: Birk Restriktioner mod biltrafikken Anlæg af cykelstier Tyverisikring, bedre parkeringsforhold Mulighed for tøjskift/bad Vesterholm Restriktioner mod biltrafikken Anlæg af cykelstier Tyverisikring, bedre parkeringsforhold Bedre vedligeholdelse af cykelstier De virkemidler der er rettet mod overflytning af bus/tog-ture er vurderet af så få respondenter, at konklusioner ikke kan drages. Dette er bl.a. en konsekvens af, at kun få respondenter i rejsevaneundersøgelsen benytter den kollektive transport, og samtidig er det kun godt halvdelen af disse, der har vurderet virkemidlerne. Erfaringer med rejsevaneundersøgelser Erfaringerne med rejsevaneundersøgelsen er, at spørgeskemaet skal være kort og have ét fokus. De modstridende interesser i vores rejsevaneundersøgelse gjorde, at nogle af resultaterne ikke kunne bruges, da spørgsmålene ikke var præcise nok. Eksempelvis havde vi ikke i de hypotetiske spørgsmål taget højde for, at respondenterne havde forskellige muligheder for transportmiddelvalg. En respondent kunne således ikke forholde sig til,

9 hvor stor betydning anlæg af flere cykelstier ville have ift. overflytning fra bil til cykel, hvis han/hun ingen cykel havde. I det hele taget er spørgeskemaundersøgelser alene ikke den mest hensigtsmæssige metode til sammentænkning af livsstil og transportvaner. En sådan undersøgelse bør følges op af interviews, hvilket betyder, at metoden er relativt ressourcekrævende. Det kan derfor diskuteres, om den måde, vi har valgt at sammentænke livsstil og transportvaner, er brugbar. Det kræver således mere forskning i sammentænkning af livsstil og transportvaner, før det er muligt at bruge resultaterne til kortlægning af strategier til overflytning af bilture til andre miljøvenlige transportmidler. Det er dog stadig en god ide at lave rejsevaneundersøgelser, men undersøgelserne skal rettes mod potentialer for overflytning, hvis resultaterne skal kunne bruges til udtænkning af konkrete løsningsforslag. Rejsevaneundersøgelser, som den vi har gennemført, kan istedet bruges til formulering af transportpolitik i kommuner. For eksempel viser undersøgelsen, at det er nytteløst at investere i cykelparkering m.h.p. overflytning af cyklister af nød, idet denne trafikanttype vil investere i en bil, så snart de får råd.

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet

Grøn Køreplan. Aalborg Universitet Grøn Køreplan Aalborg Universitet Forord Det er vigtigt for Aalborg Universitet at bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at uddanne kandidater, der mestrer bæredygtige løsninger på samfundsproblemer,

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

DR flytter pendlertrafik til Ørestad

DR flytter pendlertrafik til Ørestad DR flytter pendlertrafik til Ørestad Jens Toft Wendelboe, stud. polyt. Simon Birkebæk, Via Trafik Claus Kirchoff Pedersen, Via Trafik INDLEDNING DR flytter pendlertrafik til Ørestad er et afgangsprojekt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner

Transportafstand og uddannelsesmønstre Uffe Nielsen, uni@regioner.dk Danske Regioner Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Den nye Transportvaneundersøgelse

Den nye Transportvaneundersøgelse Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Denne strategi til fremme af sikker cykeltrafik er regeringens bud på, hvordan vi får flere danskere til at vælge cyklen. Strategien skal ses både som en udmelding

Læs mere

Kundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab

Kundeanalyse 2014. Rejsekortkunder. Nordjyllands Trafikselskab Kundeanalyse 2014 Rejsekortkunder Nordjyllands Trafikselskab Målgruppe Analysen er foretaget via elektronisk spørgeskema og udsendt til alle rejsekort kunder, der har sagt ja tak til at modtage servicebeskeder

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

FynBus. Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune. Statusrapport. Juni 2009 UDKAST

FynBus. Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune. Statusrapport. Juni 2009 UDKAST FynBus Kollektiv trafikplan for Kerteminde Kommune Statusrapport Juni 2009 UDKAST COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk FynBus Kollektiv trafikplan

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Landdistrikternes Transportbehov

Landdistrikternes Transportbehov Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere