HIT MED HISTORIEN 9 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 9 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 9, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres.

2 H IT MED H ISTORI EN!

3 hit med historien! Grundbog til 9. klasse 1. udgave, 4. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen Forlagsredaktion: Marianne Harboe Tegninger Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse: Karoline Raben Teksten er sat med Bembo og The mix Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2007 ISBN (ISBN-10: ) om hit med historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 4-7 emner, der for de yngste klassers vedkommende er bygget op om flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside på bogens illustrationer: Bendix, Hans, fotograf Niels Elswing: 43 Dansk antisemitisme, Sofie Lene Bak: 35 Danske Filminstitut, Det: 29 Gyldendals Billedbibliotek: 13, 22, 67, 27ø, 27n, 30ø, 32, 34, 37tv, 44, 45, 87, 93, 98, 99, 101th Hirschsprungske Samling, Den: 68 Hvem Hvad Hvor, Politikens årbog 1954: 37th Kongelige Bibliotek, Det: 21, 23, 30n, 111n Københavns Bymuseum: 59 Louvre, Paris: 64 Museé Carnavalet, Paris: 54, 65 Nationalhistoriske Museum på Fredensborg, Det: 10, 20, 24 Nazisternes Tyskland, Nils Aage Jensen: 91 Plakatsamlingen, Det danske Kunstindustrimuseum, fotograf Pernille Klemp: 31 Polfoto: 12, 18, 36ø, 39, 42, 46, 48, 72, 75, 76, 79, 80, 88ø, 94, 119, 120 Revolutionsmuseet, Moskva: 66 Scanbox Entertainment: 38 Scanpix: 33, 36n, 41, 56, 57, 61, 62, 63, 70, 77, 88n, 90, 95, 96, 101tv, 105, 106, 107, 109, 112, 115, 117, 118 Statens Museum for Kunst: 26 Vejen til Auschwitz, Karl Christian Lammers: 100, 108, 111ø, 113

4 Jens Aage Poulsen H IT MED H ISTORI EN! Grundbog til 9. klasse

5 INDHO P ROBLEMORIE NTERIN G SÅ DA N!... S I D E 6 DA N S K H E D S I D E 1 8 Danskhed forbindes med bestemte værdier og kulturer, der kendetegner befolkningen i Danmark. Hvordan opstod forestillingen om danskhed, og hvordan har den udviklet sig bl.a. som følge af påvirkninger udefra? Ideer til projektarbejder til Danskhed S I D E 5 1 F R I H E D E R D E T B E D STE G U L D S I D E 5 4 I 1700-tallet udvikledes ideen om, at det enkelte menneske havde en række frihedsrettigheder, og at det var statens opgave at sikre disse rettigheder. Hvordan og hvorfor har disse rettigheder ændret sig, og hvilke rettigheder er de vigtigste for menneskets frihed? Ideer til projektarbejder til Frihed er det bedste guld S I D E 8 1 D E T O N D E S I D E 8 6 Under Anden Verdenskrig forsøgte Tysklands nazistiske styre systematisk at udrydde Europas jøder. Hvordan kunne det komme så vidt? Var det nazistiske folkedrab en undtagelse i historien eller har befolkningsgrupper før og siden forsøgt at udrydde andre grupper? Ideer til projektarbejder til Det onde S I D E R E G I STER... S I D E

6 LD

7 problem orienteri -sådan H VA D H A R D U L Æ RT? Grundbogen Hit med historien! til 9. klasse indeholder tre emner: Danskhed, Frihed er det bedste guld og Det onde. Du kan arbejde med hvert emne i faget historie - ligesom du har gjort det på tidligere klassetrin. Nogle gange har du og dine klassekammerater måske arbejdet med opgaver og aktivitetsforslag, som læreren har givet jer. Andre gange har I selv - med læreren som vejleder - formuleret, hvad I vil arbejde med, fx i form af problemstillinger. I løbet af din skoletid har du lært meget. Og forhåbentlig oplever du, at det er noget, du har - eller som du vil få - brug for. Det gælder bl.a. metoder til at skaffe sig viden. Man kan jo ikke vide alt. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du erhverver dig den viden, du har brug for. Gennem dit arbejde i historie og andre fag er du blevet stadig bedre til målrettet at få viden. På 9. klassetrin kan du:.vælge et fagligt emne, dvs. at du kan afgrænse og beskrive et emne, som du alene eller sammen med andre ønsker at arbejde med. 6

8 .stille spørgsmål og formulere, hvad der kunne være væsentligt at undersøge i emnet, du har valgt. Disse spørgsmål er tilsammen en problemstilling..skabe viden i et samarbejde med dine klassekammerater og andre ng.bruge din problemstilling til at planlægge og gennemføre arbejdet.analysere og vurdere materialet, du/i bruger i arbejdet, arbejdsprocessen og resultatet.arbejde selvstændigt og målrettet.formidle den viden, der er resultatet af dit/jeres arbejde. 7

9 den oblig P ROJ E K TO P GAV E! De færdigheder, der er nævnt på de foregående sider, er vigtige i projektarbejdsformen. I 9. klasse skal alle elever gennemføre et særligt projektarbejde: den obligatoriske projektopgave. I andre projektarbejder, du har deltaget i, har du sikkert arbejdet sammen med en eller flere af dine klassekammerater. I den obligatoriske projektopgave er det også en fordel, at I arbejder sammen gruppevis. På klassen eller klassetrinet bliver der et antal grupper, der hver arbejder med en projektopgave. Som andre projektarbejder tager projektopgaven afsæt i et emne med tilhørende problemstilling, som gruppen med læreren som vejleder har valgt og formuleret.tidligere har du måske næsten frit kunnet vælge emnet. I projektopgaven er der nogle begrænsninger og krav til emnet. For det første skal man i arbejdet med projektopgaverne bruge stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag. I de fleste tilfælde vil historie kunne berige arbejdet med projektopgaven. For det andet skal arbejdet med projektopgaven foregå under et overordnet emne, der gælder for hele klassen. Dvs. emnerne i de enkelte projektopgaver skal være udledt af det overordnede emne. Det stiller et par krav til det overordnede emne. På den ene side skal emnet være så bredt, at det inspirerer jer og giver mulighed for, at I alle i klassen kan finde et emne og udforme en problemstilling, som I både synes er spændende, og som I kan bearbejde fagligt kvalificeret i projektopgaveforløbet. På den anden side må OV E RORDN E T E M N E Projektopgave A Emne Problemstilling Projektopgave B Emne Problemstilling Projektopgave C Emne Problemstilling Projektopgave D Emne Problemstilling 8

10 atoriskea det overordnede emne være så præcist, at I oplever, at der er sammenhæng mellem de enkelte projektopgaver. På den måde kan grupperne måske hjælpe og inspirere hinanden undervejs. Og det bliver mere interessant at overvære andre gruppers fremlæggelser, når deres projektopgave har fællestræk med den projektopgave, du har været med til at lave. De tre emner i grundbogen Hit med Historien! til 9. klasse er udarbejdet, så de hver især egner sig til at være det overordnede emne til klassens projektopgaver. Hvis et af grundbogens em-ner skal være det overordnede emne, er det hensigtsmæssigt, at I først gennemarbejder hele eller dele af det pågældende emne. På den måde får I et kendskab til indholdet og bliver forhåbentlig undervejs inspireret, interesseret og udfordret til et vælge emner til de enkelte projektopgaver og får ideer til spørgsmål, der kan indgå i en problemstilling. Efter hvert af grundbogens (overordnede) emner er der forslag til emner til projektopgaver og til, hvordan I kan arbejde med dem. Forslagene er til inspiration. I skal bearbejde dem, så de passer til jer - og altså ikke bare overtage forslagene. Historie kan naturligt indgå i projektopgaven. 9

11 problemst H VO R F O R E N I løbet af din skoletid har du sikkert oplevet, at det har været let at vælge et emne. Et eksempel kan være, at I i klassen har arbejdet med det fælles emne Vikingetiden. En del af forløbet har været gruppearbejde, hvor forskellige grupper har arbejdet med delemner som Handel, Håndværk, Krig, Erobringer,Vikingeskibet. For mange elever - og måske også for dig - har det været sværere, hvis I også skulle udarbejde en problemstilling til delemnet. Når det er vanskeligere at formulere en problemstilling, hvorfor så ikke nøjes med et emne? Svaret er, at i et emnearbejde kan du ofte nøjes med at beskrive noget, fx vikingeskibet. Og beskrivelsen vil ofte være en gengivelse af, hvad du har læst i en bog eller fundet på internettet om fx vikingeskibe. Når du udarbejder en problemstilling og bruger den som retningsgivende for dit arbejde med emnet, har du selv - med læreren som vejleder - formuleret, hvad du gerne vil finde ud af. Det betyder, at du selvstændigt skaber viden, og at du ikke kan nøjes med at referere en bog eller en hjemmeside. Når du i et projektarbejde, fx projektopgaven, bruger en problemstilling som styringsredskab, arbejder du problemorienteret. Når vi i dagligdagen taler om et problem, mener vi en hindring eller en vanskelighed. Måske har vi ikke en løsning eller et svar på det. Det kan være et omfattende problem som fx Hvordan skal jeg indrette mit værelse? Eller et simpelt som fx Hvornår kører den næste bus? I undervisningen taler man om problemorientering. Det betyder, at problemstillingen angiver en orientering, dvs. et mål, og hvordan man kan arbejde for at nå dette mål. Derfor er det vigtigt at have en god problemstilling, hvis projektarbejdet skal lykkes. Spørgsmålet Hvornår døde Christian 4.? er et rent faktaspørgsmål, som blot kan besvares: Det egner sig ikke til at indgå i en problemstilling. 10

12 illing? En problemstilling består som regel af et sæt åbne spørgsmål. At spørgsmålene udgør et sæt, betyder, at de hører sammen og understøtter hinanden. At et spørgsmål er åbent, betyder for det første, at man ikke bare kan besvare det med ja eller nej. For det andet, at der ikke spørges til rene fakta, fx Hvornår døde Christian 4.? eller Hvilke farver har det svenske flag? Hvordan du kan udarbejde gode spørgsmål, der kan indgå i en problemstilling, kan du læse om senere. Først lidt om, hvordan du/i når frem til problemstillingen. vejen til P ROBLEMSTI L L I N G E N En vej til problemstillingen kan vises sådan: Interesser Emne sammen, må de bearbejdes. Det overordnede emne skal måske have en drejning, så det passer til klassens interesser. Samspillet mellem interesser og faglige krav sker derfor bedst på baggrund af et fælles undervisningsforløb. Det kan være et af de tre emner, der findes i grundbogen, fx Frihed er det bedste guld, der handler om menneskers politiske, kulturelle, økonomiske og sociale rettigheder. Problemstilling Faglige krav Et projektarbejde forudsætter, at deltagerne arbejder selvstændigt. Derfor er det vigtigt, at du vælger et område, der interesserer dig, som du undrer dig over, og som du synes, det vil være spændende at beskæftige dig med. Inden for området afgrænser du et emne. Du kan dog ikke vælge hvad som helst. Der er også nogle faglige krav, som skal opfyldes. I projektopgaven skal indholdet for det første i væsentligt omfang være fra historie og samfundsfag. For det det andet skal emnet, du vil beskæftige dig med, passe under det overordnede emne. For at få dine interesser og de faglige krav til at spille 11

13 E M N E T TO RTU R S OM E KS E M P E L Under det overordnede emne Frihed er det bedste guld er en gruppe elever blevet optaget af, hvad politiet må gøre ved mistænkte for at få opklaret forbrydelser. De henvender sig til læreren og foreslår det som emne. Efter en drøftelse med læreren indser eleverne, at emnet i denne form ikke er så velegnet. Arbejdet er klaret ved at slå op i love og regler om politiets arbejde. Emnet er altså for smalt. Læreren mener også, at der er for lidt historie i emnet. Gruppen tænker videre, og efter nogen overvejelse foreslår de Tortur som emne. Det er læreren med på. I hvert fald er det et godt udgangspunkt, som han siger. Han opfordrer gruppen til at afgrænse emnet, og at de udarbejder ideer til spørgsmål, der kan indgå i problemstillingen. Eleverne laver to spørgsmål: Hvornår brugte man tortur første gang? og Hvordan er tortur blevet udviklet? De opsøger læreren for at få vejledning. Han overbeviser dem om, at spørgsmålene ikke egner sig i en problemstilling. Det første er et rent faktaspørgsmål, som man ikke kan svare på. Det andet lægger op til en historisk undersøgelse, men er alt for bredt og upræcist. På baggrund af lærerens vejledning arbejder gruppen videre med spørgsmål til emnet tortur:.hvilke grunde var der til, at de fleste europæiske stater forbød tortur i begyndelsen af tallet?.hvorfor anvender nogle stater stadig tortur, når det har været forbudt i mange år? Spørgsmålene er velegnede til at indgå i en problemstilling. Det første spørgsmål afgrænser emnet til en bestemt tid (begyndelsen af 1800-tallet) og et bestemt sted (Europa). Spørgsmålet lægger også op til, at gruppen undersøger forskellige forklaringer på forbudet mod tortur. Det ville være hensigtsmæssigt, at gruppen også lod et spørgsmål som Hvad er tortur? indgå i problemstillingen. Så bliver det centrale begreb tortur nemlig forklaret. Måske tilføjer eleverne et ekstra spørgsmål, hvor de begrundet tager stilling til, hvilke forklaringer der er mest troværdige. Det andet spørgsmål har udgangspunkt i en undren over, at tortur trods forbud stadig anvendes. I det videre arbejde er det nødvendigt, at gruppen præciserer spørgsmålet. Fx i hvilke stater og i hvilke situationer tortur stadig anvendes. Hvorfor anvender nogle stater stadig tortur, når det har været forbudt i mange år? 12

14 den gode P ROBLEMSTI L L I N G Den gode problemstilling består af et sæt af reelle spørgsmål. Et reelt spørgsmål udtrykker noget, du:.ikke ved i forvejen.undrer dig over.ikke kan svare enkelt på fx ved et ja eller et nej.må undersøge for at kunne svare på.mener, er væsentligt at finde et muligt svar på.ud fra dine forudsætninger kan finde ud af. Spørgsmål, der egner sig til en problemstilling, kan opstå: - når der er et eller andet mærkværdigt, man ikke lige har forklaringen på, fx: Hvad gjorde almindelige tyske mænd til brutale bødler i nazisternes tilintetgørelseslejre? Spørgsmålet kan også opstå: - når man får viden om noget, der er usædvanligt og afviger fra det normale, fx: I middelalderen havde mænd magten. Hvorfor blev Margrete 1. hersker i Norden? Et tredje eksempel er: - når der stilles kontrafaktiske spørgsmål, der problematiserer noget, som ellers tages for givet, fx i form af: Hvad ville der være sket, hvis...? Det gode spørgsmål i en problemstilling indeholder to led og en relation mellem de to led. I spørgsmålet Hvad gjorde helt almindelige tyske mænd til brutale bødler i nazisternes tilintetgørelseslejre? er 1. led helt almindelige tyske mænd. Det 2. led er brutale bødler, og relationen mellem dem er gjorde. Har din gruppe valgt et emne, men har svært ved at få taget hul på problemstillingen, kan nedenstående spørgsmål måske hjælpe jer i gang. Husk at notere stikord fra jeres drøftelse..hvad er baggrunden for jeres interesse i emnet? Stil fx spørgsmål som: o Det undrer mig, at...? o Det er et problem, at...? o Hvordan kan det være, at...?.hvilke konkrete eksempler har I, som I kan tage udgangspunkt i?.hvilke budskaber/pointer/sammenhænge vil I gerne have frem gennem arbejdet?.hvorfor synes I, at netop det/de spørgsmål er vigtige at arbejde med?.hvad vil I gerne lære/skaffe jer viden om gennem arbejdet? 13

15 niveauer F O R S K E L L I G E A F S P Ø R G S M Å L Når I udarbejder problemstillingen til emnet, er det en fordel at stille hv-spørgsmål, dvs. spørgsmål, som fx begynder med hvad, hvordan, hvorledes og hvorfor. Spørgsmålene skal være åbne og skal kunne rumme ny viden og nye tanker, som I kan erhverve jer i løbet af arbejdet. Spørgsmålene, der indgår i en problemstilling, kan lægge op til undersøgelser på forskellige niveauer. Her er der brugt fire: Beskrivende/afklarende/ dataindsamlende. Fx: Hvad var/er...? Hvem var/er...? Hvor var/er...? Hvorledes var/er...? Hvor mange...? Hvor stort...? Eksempel:.Hvordan var tyskernes holdning til jøderne i 1930 erne? Forklarende og analyserende. At opstille forklaring på grunde og motiver til noget, fx: Hvorfor...? Eksempel:.Hvorfor var der få tyskere, som protesterede, da det nazistiske styre tog flere og flere rettigheder fra jøderne? Vurderende. At give udtryk for egne begrundede værdier og holdninger og diskutere dem med andres, fx:var/er det rimeligt/godt/dårligt/ ønskeligt, at...? Eksempel:.Var det uanstændigt, at den danske regering i slutningen af 1930 erne besluttede at lukke grænsen for flygtninge fra Tyskland? Et vurderende spørgsmål kan også lægge op til at undersøge, om en handling var/er hensigtsmæssig ud fra de mål og midler, den handlende havde/har. Eksempel:.I hvilken grad var det hensigtsmæssigt, at den danske regering i slutningen af 1930 erne besluttede at lukke grænsen for flygtninge fra Tyskland? Handlinger og løsninger. Alternativer eller kontrafaktiske muligheder, som fx peger fremad og giver udtryk for forventninger, forhåbninger, fx: Hvordan kunne/kan...? På hvilke måder vil/ville...? Er/var det muligt, at...? Eksempler:.Hvad kunne omverdenen have gjort for at stoppe nazisternes forbrydelser?.hvad bør der gøres for at forhindre nye folkemord? Den velegnede problemstilling vil som regel rumme et par spørgsmål på det beskrivende niveau (det første niveau). De vigtigste spørgsmål bør dog lægge op til forklaringer. Der må gerne være 14

16 spørgsmål, som lægger op til vurderinger. Hvis I mener, at det er relevant, kan I også medtage spørgsmål til det sidste niveau - handlinger og løsninger. Problemstillingen er et arbejdsredskab i hele projektarbejdet. Problemstillingen er ikke urørlig, når du først har formuleret den. Det er en god ide, at I indimellem vender tilbage til den og tager stilling til, om den skal justeres og præciseres. I bliver jo klogere under processen. Ved afslutningen af projektarbejdet skal I have løsninger eller et svar på spørgsmålene, som indgår i problemstillingen. Og når I præsenterer resultatet, bør I tage afsæt i problemstillingen. E R P ROBLEMSTI L L I N G E N G O D? Når I har formuleret problemstillingen, kan I analysere den ud fra følgende spørgsmål:.lægger problemstillingen op til, at I arbejder med et reelt problem?.er spørgsmålene klare og tydelige?.har I - eller kan I få - adgang til materiale, der kan bruges til at besvare problemstillingen?.er det realistisk, at I kan besvare problemstillingen inden for de givne rammer (bl.a. inden for den tid, der er afsat til arbejdet)?.lægger problemstillingen op til fagligt relevante undersøgelser?.rummer problemstillingen spørgsmål på flere niveauer? (se under overskriften Forskellige niveauer af spørgsmål). Den dårlige problemstilling.lægger op til ren gengivelse af en bog eller andet materiale.mangler fokus (spørgsmål uden sammenhæng).er for bred.lægger ikke op til diskussion.kan faktisk ikke besvares.er upræcis Man kan sammenligne et projektarbejde med et skib, der sejler mod en havn, som står for målet. Problemstillingen symboliseres af kursen, der sættes på skibet. Sejladsen er arbejdsprocessen. Ved projektarbejdets start, dvs. når skibet er langt fra havnen, sættes kursen blot i retning af havnen. Jo længere man er i processen, dvs. jo tættere skibet er på havnen, des mere præcis skal kursen være. 15

17 grundbog projektop Efter hvert af grundbogens emner er der sider med eksempler på ideer til, hvordan I kan bruge emnet i den obligatoriske projektopgave. Nogle af forslagene kan naturligvis også bruges i projektarbejder i den almindelige historieundervisning. I forslagene er emnet i grundbogen tænkt som det overordnede emne i projektopgaven. Dvs. at klassen har arbejdet med emnet i grundbogen. Forslagene er udkast til emner med problemstillinger til de enkelte projektopgaver. Forslagene er disponeret sådan:.i NTERESSEOMRÅDE.EMNE.OPLÆG TIL PROBLEMSTILLING(ER) Interesseområde udpeger de dele af grundbogens indhold, der fokuseres på. I kan selv justere området, så det passer til det, I er optaget af. Emne er en arbejdstitel. I bearbejder det selv, så navnet på emnet mere præcist fortæller, hvad I vil arbejde med. Oplæg til problemstilling(er) indeholder eksempler på spørgsmål, der kan indgå i en eller flere problemstillinger. De fleste spørgsmål skal I bearbejde, så I får lavet et sæt af velegnede åbne spørgsmål, der er jeres problemstilling. Emnet Det onde adskiller sig dog lidt fra ovenstående. Her foreslås, at grupperne undersøger forskellige folkedrab ud fra stort set den samme problemstilling. 16

18 gaven en? 17

19 DET DANSKE VED DANSKERNE? I dag taler politikere og andre om danskhed, dansk kultur og danske værdier. Det har man gjort med forskellig styrke de sidste par hundrede år. Lige så længe har man ment, at der var noget eller nogen, der truede danskheden. Men hvad er danskhed? Har den altid været der, eller er den opstået i en bestemt historisk og samfundsmæssig situation? Er danskhed noget uforanderligt? Har den ændret sig i tidens løb, og hvad er så grunden til forandringerne?

20 DANSKH ED Født som dansker? Hvad er det at være dansk? skrev præsten og medlem af Dansk Folkeparti Søren Krarup i Han gav selv svaret: At være dansk er at være dansker - dvs. at være barn af Danmarks historie, af det danske sprog, af det danske folks liv og levnedsløb. Det danske finder man ikke selv på. Det fødes man til. Eller det fødes man med, for danskhed er netop et eksistensvilkår, en frugt af fødsel og historie, en tilværelse, der er givet med danskernes liv og færden i dette land igennem tusind år. Efter Søren Krarups kriterier er det altså ikke alle, der bor i Danmark, som er danske. At være dansk er ifølge Krarup, noget man fødes til. Det er altså et grundvilkår, og man kan ikke selv gøre noget - hverken fra eller til. Skal man følge hans kriterier, bliver spørgsmålet, hvor mange generationer tilbage ens slægt skal være dansk? Eller om man vil vedblive at være dansk, hvis man som ganske lille er udvandret og aldrig vender tilbage til Danmark? Ca. 250 år før, i 1759, definerede den danske godsejer og forfatter Tyge Rothe det at være dansk på en helt anden måde. Han brugte ikke ordet dansker, men talte om borgere og deres fædreland. Efter Rothes mening var en borger i det danske rige enhver, der var loyal over for den enevældige konge, og som arbejdede flittigt til gavn for landet. På Rothes tid hørte Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten med til Danmark. En stor del af den enevældige statsmagts ministre, rådgivere og andre ledende embedsmænd var tyskere. Ifølge Rothe var de DANSKHED 19

21 også borgere i Danmark. Om man talte dansk eller ej, havde ingen betydning for at blive regnet som borger i Danmark.Tysk og til dels fransk blev brugt ved hoffet. Tysk var embedsmændenes sprog. Og på universitetet i København brugte man latin. I Rothes samtid var ikke alle enige med ham. I anden halvdel af 1700-tallet tjente københavnske storkøbmænd og skibsredere gode penge, bl.a. på handelen med kolonierne. De havde stor økonomisk magt. Den ville de bruge til at få indflydelse på, hvordan landet blev styret. Det skulle ske ved, at deres sønner blev ansat som embedsmænd i staten. Derfor forsøgte de at få kongen til at ændre loven, så man skulle være født i det danske rige, hvis man skulle ansættes i det offentlige. I 1776 indførte den enevældige konge Loven om OPLYSN I NGSTI DEN Indfødsret. Den betød, at man skulle være født inden for rigets grænser for at blive offentligt ansat. At loven kom, skyldtes dog mere Christian 7.s tyske livlæge, Johann Struensee, end det var storkøbmændenes pres. Christian 7. led af sindssyge. På en udenlandsrejse havde han mødt Struensee, der var god til at lindre kongens sygdom.ved hoffet fik Struensee stor indflydelse på kongen. Han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, og sammen fik de et barn. I 1770 og 1771 var det reelt Struensee, der regerede i Danmark. Han fik skubbet de andre ministre og højtstående embedsmænd til side, og kongen udnævnte ham til gehejmekabinetsminister. Dermed fik han magten over lovgivningen - kongen skulle blot skrive under. Struensee var inspireret af oplysningstidens ideer I perioden fra omkring 1690 til 1780 talte filosofferne om fornuften. Man mente, at mennesket var et rationelt tænkende individ, og ved at bruge deres fornuft kunne menneskene gøre samfundene bedre. Oplysningstidens filosoffer ønskede også at udbrede viden til alle. På den måde kunne mennesket gøre sig fri af gamle snærende og ufornuftige traditioner og blive mere lykkeligt. Johann Struensee ( ) tog magten i Danmark og blev dronning Caroline Mathildes elsker. og indførte love om pressefrihed, afskaffede tortur, sørgede for, at fæstebønderne fik bedre forhold, og han afskaffede en række af godsejernes mange privilegier. Den gamle adelige magtelite, der havde mistet indflydelse, hadede Struensee. I 1772 slog den til og fik den sindssyge konge til at skrive under på, at Struensee skulle arresteres. Struensee blev sammen med sin hjælper Brandt dømt for majestætsfornærmelse og henrettet. De fleste af hans love blev ophævet. Dansk på dagsordenen Struensee havde skabt skepsis ved hoffet og administrationen over for den tyske indflydelse. Det førte som nævnt 20 HIT MED HISTORIEN!

22 ilt og helium fik navnet brint. Mange krævede, at de mange tyskere, der boede i København og andre større byer, skulle blive danske i sprog og kultur. Det ville tyskerne ikke være med til. De var borgerne i det danske rige og krævede ligestilling. Men diskussionen om, hvad der kendetegnede dansk og danskerne, var startet. Andre steder i Europa drøftede man, hvad der var det særlige ved nordmænd, tyskere, italienere osv. Hvem og hvordan er danskerne? I 1772 blev Struensee og hans hjælper Enevold Brandt henrettet på Øster Fælled. Bag henrettelsesstedet ses hjul og stejle, hvor de henrettedes kroppe og hoveder blev lagt til offentligt skue. til Loven om Indfødsret, men også til, at man begyndte at anvende dansk i det offentlige. I hæren havde tysk været kommandosproget. Nu blev det dansk. Indfødsretsloven fra 1776 fastlagde præcist, hvem der kunne blive ansat i offentlige stillinger. I sidste halvdel af 1700-tallet begyndte det oplyste borgerskab, akademikere og velstående københavnere at diskutere, hvad der kendetegnede en dansk borger - ud over at være født i riget. Sproget blev anset for at være vigtigt.tidligere havde forfattere og digtere mest skrevet på latin, tysk eller fransk. Nu blev det fint at skrive på dansk. Videnskabsmænd havde skrevet på tysk eller latin. For at kunne skrive på dansk, måtte der laves tusindvis af danske ord. Fysikeren H.C. Ørsted fik til opgave at finde danske ord inden for det naturvidenskabelige område. Fx kom oxygen til at hedde Betyder det at være dansk, at man tænker og handler på bestemte måder? Er der noget, man kan kalde danskhed, og er det kendetegnet ved en særlig mentalitet, kultur, grundlæggende værdier og måder at opføre sig på? Her i begyndelsen af 2000-tallet diskuteres i læserbreve, artikler, radio og tv, om danskhed og om dansk kultur er truet. Nogle mener, at andelen af befolkningen, der ikke er etniske danskere (dvs. født i Danmark), er så stort, at kulturen er truet. Men hvordan er danskerne - og hvad er typisk dansk? Det har der i tidens løb været givet forskellige DANSKHED 21

23 svar på. I 1692 beskrev englænderen Robert Molesworth danskerne sådan: Det jævne folk er ikke særligt energisk og langtfra krigerisk som i fordums dage. Det er slemt at ville narre folk og mistænke andre for det samme. Man afviger nødigt fra indgroede vaner og siger hellere nej til en god fortjeneste ved en hidtil ukendt handel, fordi man på forhånd har mistanke til køberen og først vil finde ud af, hvor hunden ligger begravet... De duer ikke til hverken at efterligne udenlandske eller selv gøre opfindelser... Molesworth havde altså ikke høje tanker om danskerne. Nationalisme der som regel flere nationer. I kejserriget Østrig var der nationer. I Danmark var der nordmænd, danskere, tyskere, islændinge, færinger og grønlændere. I løbet af 1800-tallet styrkedes nationalismen, dvs. forestillingen om, at nationen var det vigtigste fællesskab og det, der gav det enkelte menneske en identitet. Mange mente, at det ville være bedst, hvis hver nation fik sit 100 år senere, i 1700-tallet, blev begrebet nation almindeligt. Nation kommer af det latinske natio, der betyder fødsel, afstamning og folk. Det betegnede en gruppe mennesker, som følte sig beslægtet eller knyttet til hinanden gennem fælles sprog, historie og kultur. Det havde en stamme under ledelse af en høvdingeslægt også gjort. Men en nation var meget større og bestod af et folk, fx danskerne. I hver af Europas enevældige stater var Især i sidste halvdel af 1800-tallet blev nationalfølelsen i Danmark stærk. Tidligere var det kun statsmagten, der brugte flaget. Nu tog befolkningen flaget til sig og begyndte at anvende det ved enhver festlig lejlighed. Billedet er et nationalt postkort og viser en kvinde, der sidder og syr på et Dannebrogsflag. 22 HIT MED HISTORIEN!

24 I 1844 blev Der er et yndigt land kåret som Danmarks (folkelige) nationalsang. Sangen er skrevet af Adam Oehlenschläger. Når de kongelige er til stede, bruges nationalmelodien Kong Christian stod ved højen mast. På billedet ses danske digtere i 1848, hvoraf mange af dem dyrkede det nationale. I midten med ordenen på jakken ses Oehlenschläger, bag ham til højre ses Grundtvig, og på forreste række ses H.C. Andersen. eget land, dvs. en nationalstat. Hvis ideen skulle føres ud i livet, måtte alle grænser i Europa ændres. Og da de færreste nationer boede i det samme område, kunne det ikke lade sig gøre i praksis. De enevældige fyrster var modstandere af nationalismen. Men for at undgå uro gav en del fyrster de enkelte nationer lov til at dyrke deres sprog, kultur og historie. Fx var tjekkerne en nation i kejserriget Østrig-Ungarn, og de fik bl.a. lov til at bygge et nationalteater i Prag. I Frankrig og andre lande gik udviklingen på en anden måde. Under Den Franske Revolution og de efterfølgende Napoleonskrige ( ) var der opstået et nationalt sammenhold i befolkningen. Men faktisk bestod befolkningen af flere grupper med forskellige sprog og kulturer. Statsmagten bestemte, at fransk skulle være nationalsprog, og i skolerne blev børnene undervist i fransk sprog og kultur. I 1814 måtte den danske konge afgive Norge til Sverige. Danmark bestod nu af kongeriget, hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt det lille tyske hertugdømme Lauenburg. Det havde den danske konge fået som plaster på såret for tabet af Norge. Danmark var blevet mindre. Måske derfor blev nationalfølelsen større. Der blev digtet sange til fædrelandet og folket. I 1844 blev Der er et yndigt land kåret som Danmarks nationalsang. Folk begyndte at bruge flaget, Dannebrog, ved fødselsdage og andre festlige lejligheder. I 1864 overtog Preussen og Østrig hertugdømmerne Slesvig og Holsten og dermed rigets tyske befolkningsgruppe. Arealmæssigt var DANSKHED 23

25 Soldater hyldes ved hjemkomsten. BA L L A D E N OM S L E SV I G Den tyske befolkning i Slesvig og Holsten ønskede, at hertugdømmerne skulle gøre sig fri af det danske rige og i stedet melde sig ind i et forbund af tyske stater. I 1848 gjorde slesvig-holstenerne oprør. Den danske konge gav hæren ordre til at nedkæmpe oprøret, og den såkaldte Treårskrig var i gang. Men Preussen hjalp slesvig-holstenerne. Den danske hær blev trængt langt op i Jylland. Rusland og Storbritannien ville ikke have, at Preussen fik for meget magt. Derfor truede de med at angribe, hvis ikke Preussen trak sig ud af Danmark og Slesvig. Det skete, og nu lykkedes det for den danske hær at overvinde oprørerne. Mange opfattede den danske sejr, som om de tapre danske soldater havde vundet over Preussens veludrustede hær. Det fik den danske nationalfølelse til at blomstre. I 1864 kom det til en ny krig. Denne gang mod Preussen og Østrig. Selv om den danske hær både mandskabsmæssigt og materielt var dårligere udrustet end preusserne og østrigerne, troede den danske regering og hovedparten af befolkningen, at danskerne nok skulle klare sig. Men sådan gik det ikke. Preusserne og østrigerne besatte Jylland, og regeringen måtte slutte fred. Resultatet blev tabet af begge hertugdømmer. Nederlaget forstærkede den danske nationalfølelse. Den kom bl.a. til udtryk i malerier. Her er det Otto Baches maleri fra 1892 Troppernes indtog i København, som forestiller de danske soldater, der vender hjem efter Treårskrigen i HIT MED HISTORIEN!

26 Danmark et meget lille land. Til gengæld boede der kun danskere i landet. Det betød, at der kom yderligere skub i opbygningen af en stærk national identitet. Det blev en vigtig opgave for skolen at få eleverne til at holde af Gud, folk og fædreland. I fagformålet for historie fra 1900 stod der bl.a., at det var fagets opgave, at eleverne fik en... varm og levende Følelse, særlig for vort Folk og Land... Sådan er danskerne! I sidste halvdel af 1800-tallet havde de fleste i Danmark en mening om, hvordan en dansker var, og hvad der var typisk dansk. Det havde de lært i skolen, fra taler, udstillinger og ikke mindst fra de mange fædrelandssange, der blev skrevet i perioden. De fleste af tidens fædrelandssange fortalte noget om:.den danske natur, klimaet og landskabet.danmarks historie.det danske folk, dets sprog, adfærd, holdning og indstilling. Det bakkede land med bøgeskove vekslende med dyrkede marker og øer omgivet af strand og vand blev ofte beskrevet i fædrelandssangene. Det samme I DA N M A R K E R J E G F Ø DT I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuld månen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Danebrogen vajer, - Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Engang du herre var i hele Norden, bød over England, - nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand med vilde svaners rede, I grønne ø r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! (H.C. Andersen) DANSKHED 25

27 Som i sangene blev det danske landskab ofte skildret. Billedet viser et maleri fra 1847 af J.Th. Lundbye: Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup. gjorde blæsten, der går frisk over Limfjordens vande og andre områder i landet. Fra historien var det som regel vikingetiden eller tiden før, der blev fremhævet. Dvs. perioder, som blev betragtet som Danmarks storhedstid. Dengang der var harniskklædte kæmper, som drog på togt. Og dengang Danmark... herre var i hele Norden og bød over England. Den nyere tids historie var ikke værd at synge om, for nu du kaldes svag, som H.C. Andersen konstaterede i den populære fædrelandssang I Danmark er jeg født. Danskerne, der blev skildret i fædrelandssangene, levede som regel et jævnt, nøjsomt og flittigt liv på landet. Bondebefolkningen var en væsentlig del af de ædle kvinder, skønne møer og mænd og raske svende, der levede i Danmark. Bonden, som pløjer danske lande, optrådte i mange sange. Sproget blev også fremhævet som det vigtigste, der karakteriserede danskerne. Det blev beskrevet med ærbødighed som fx af H.C. Andersen: Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Eller mere slagfærdigt af Valdemar Rørdam: Det sprog, der vokser her,... det løfter som en bølge, det bider som et sværd. Danskerne blev fremstillet som et fredeligt folk. Det skulle Danmarks fjender dog ikke tage fejl af. Hvis de skulle finde på at angribe, ville alle danske mænd tappert forsvare kongen, landet og folket. Og over det hele var Gud, der skærmede (beskyttede) Danmarks rige, 26 HIT MED HISTORIEN!

28 Danmarks konge, folk og land! som en fædrelandssang fortalte. Arbejderne I sidste halvdel af 1800-tallet blev Danmark industrialiseret. Man kan derfor undre sig over, at fædrelandssangene ikke nævner fabrikkerne, industriarbejderne og livet i byerne. Generelt var arbejderne ikke så nationalt indstillet som fx gårdmænd og borgerne i byen. Den socialistiske arbejderbevægelse, der opstod omkring 1870, mente, at arbejderne skulle holde sammen på tværs af landegrænserne. Arbejdere i alle lande, foren jer! havde Karl Marx sagt. På den måde kunne arbejderne tage kampen op mod kapitalisterne (virksomhedsejerne), der udnyttede arbejderne. Socialisternes mål var, at arbejderne overtog fabrikkerne og skabte et socialistisk samfund. I et sådant samfund var den private ejendomsret til produktionsmidlerne (fabrikker, gårde og andre virksomheder) afskaffet, så ingen kunne Karl Marx ( ) var blandt dem, der skrev om, hvordan arbejderne skulle overtage magten og opbygge et socialistisk samfund. PARISER KOMMU N EN I var Frankrig i krig med Tyskland. Det gik dårligt for franskmændene, og i slutningen af januar 1871 bad regeringen om våbenstilstand. Men i Paris ønskede man at fortsætte kampen. I protest mod regeringen dannede parisiske arbejdere, studenter og soldater et nyt og socialistisk styre i byen, Pariserkommunen. Kommunarderne (oprørerne) havde magten i byen til sidste halvdel af maj. Siden Pariserkommunen var oprettet, havde den franske hær belejret byen. Nu blev den sat ind for at nedkæmpe oprøret. Det foregik med en voldsom brutalitet. I løbet af den såkaldte blodige uge ( maj 1871) blev mellem og parisere dræbt. Efter at kommunarderne havde overgivet sig, blev flere hundrede af dem skudt. Flere tusinde nåede at flygte, men blev tilbageholdt. Ca af dem blev dømt til fængsel eller blev landsforvist, og yderligere 23 blev dømt til døden og henrettet. I alt mistede Paris omkring 1/7 af dens mandlige befolkning som følge af nedkæmpelsen af Pariserkommunen og de efterfølgende domme. Billedet viser dræbte kommunarder (socialistiske oprørere) efter nedkæmpelsen af Pariserkommunen. DANSKHED 27

29 udnytte andre. Kapitalisterne ville naturligvis ikke frivilligt overlade produktionsmidlerne til arbejderne, og staten ville sætte politiet og militæret ind mod arbejderne, mente socialisterne. Derfor var det nødvendigt med en revolution, hvor arbejderne erobrede magten med magt. Socialisterne mente, at når revolutionen var startet i et land, ville den brede sig til en verdensrevolution. I 1871 udbrød der et oprør i Paris. Mange socialister troede, at det var begyndelsen til verdensrevolutionen. Det meste af Paris var kontrolleret af oprørerne (kommunarderne), som udråbte Pariserkommunen. Så blev hæren sat ind, og oprøret blev slået ned med voldsom brutalitet. I løbet af en uge blev oprørere dræbt, og Pariserkommunen var opløst. Danmark for folket Mange socialister var i forvejen betænkelige ved at bruge vold for at tage magten. Efter den blodige nedkæmpelse af Pariserkommunen mente de fleste, at man skulle erobre magten med demokratiske midler. Derfor skulle der oprettes socialdemokratiske partier, som arbejderne kunne stemme på. I 1884 fik Socialdemokratiet i Danmark valgt mandater (pladser) til Folketinget. Ved de efterfølgende valg fik partiet flere og flere stemmer. Ved Folketingsvalget i 1935 stemte 46 % på Socialdemokratiet. 11 år tidligere, i 1924, fik partiet første gang regeringsmagten sammen med Det radikale Venstre, og den socialdemokratiske formand Thorvald Stauning blev statsminister. Socialdemokratiets oprindelige mål: at afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne og indføre det socialistiske samfund, var for længst gledet i baggrunden. I stedet ville Socialdemokratiet opbygge en velfærdsstat, hvor det offentlige (staten, amterne og kommunerne) skabte større lighed i samfundet. Jo mere man tjente, des mere skulle man betale i skat. Skatteindtægterne skulle bruges til at sørge for, at alle i landet kunne leve et godt liv. Gamle, syge og andre, der ikke kunne klare sig selv, havde ret til bestemte beløb. Undervisning og lægehjælp skulle være gratis osv. I 1934 udsendte Socialdemokratiet partiprogrammet Danmark for Folket. Partiet henvendte sig ikke længere kun til arbejderne, men til alle, der ønskede større lighed i samfundet. Programmets titel og dets indhold viste, at partiet - ligesom Venstre, Konservative og Det radikale Venstre - nu mente, at det nationale fællesskab var overordnet alle andre fællesskaber. Og befolkningen var enig. Der var store forskelle på måden, folk levede på, om man var rig eller fattig, levede i byen eller på landet osv. Men uanset uenigheder og forskelle havde man det til fælles at være dansker, og Danmark var ens fædreland. Hvad der var det særlige ved danskheden, var man dog ikke helt enig om. I begyndelsen af 1930 erne fik udenrigsministeriet arkitekten og forfatteren Poul Henningsen til at lave en dokumentarfilm om Danmark, der skulle præsentere landet for udenlandske turister. Da filmen kom i 1935, var kritikken hård. Nogle mente, at filmen viste alt for meget produktion og arbejde og for lidt om landets smukke seværdigheder. Men den største forargelse var der over filmens lydside. Som underlægningsmusik havde Poul Henningsen brugt jazz - sådan noget negermusik havde intet med Danmark at gøre, som man skrev. 28 HIT MED HISTORIEN!

30 Plakat fra Poul Henningsens Danmarksfilm, som skabte forargelse blandt mange kritikere. DANSKHED 29

31 National blomstring Et halvt år efter udbruddet af Anden Verdenskrig besatte Tyskland Danmark. Besættelsen ( ) styrkede det nationale sammenhold. Selv Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der arbejdede tæt sammen med besættelsesmagten, ønskede at bevare Danmarks selvstændighed. Anden Verdenskrig og Besættelsen betød, at mange frygtede, at dansk historie og kultur ville bukke under. Derfor blev der lavet arran- Alsangsstævnerne samlede mange mennesker, der i fællesskab sang de danske national- og fædrelandssange. Trods Besættelsen fortsatte Christian 10. traditionen med en morgenridetur gennem Københavns gader. Det gjorde kongen og kongehuset meget populært. 30 HIT MED HISTORIEN!

32 gementer, der skulle øge folks bevidsthed om den danske kulturarv. Alsangsstævner var de mest markante. Her mødtes tusindvis af mennesker for at synge fædrelandssange. Ofte blev alsangsstævnerne holdt på bestemte dage, og man sang de samme sange på det samme tidspunkt. På kongens, Christian 10.s, 70-års fødselsdag den 26. september 1940 blev Kongesangbogen med 50 kendte danske sange udgivet. De fleste familier købte et eksemplar. I 1920 erne havde Christian 10. ikke været særlig populær. Besættelsen betød, at han blev et symbol på det nationale sammenhold. Trods krigen fortsatte Christian 10. sin tradition med en morgenridetur uden politibeskyttelse gennem Københavns gader. Ved Befrielsen den 5. maj 1945 sagde statsminister Buhl: Med kong Christian som nationens samlingsmærke førte vi vor seje kamp til værn for vort folkestyre, vor retsorden og vort hele demokratiske livssyn, og valget i 1943 blev en magtfuld tilkendegivelse af, hvor dybt sammenholdet mod det nazistiske herrevælde bundede i det danske folk... Det er denne vilje til sammenhold, der bar nationen oppe i alle trængslerne... Modstand skaber fællesskab At tyskerne besatte Danmark, øgede danskernes nationale sammenhold. Har en gruppe en modstander, bliver sammenholdet i gruppen som regel stærkere. Det gælder også nationale fællesskaber. Er der noget, der opleves som en trussel mod nationen, styrkes fællesskabsfølelsen. Efter nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmerne blev tyskerne set som en trussel mod Danmark. Under Preussens ledelse var Tyskland opstået som en mægtig nabo i Danskerne vovede ikke direkte at tale dårligt om Tyskland. I stedet kunne man bruge billedsprog som fx Johan Ottesen i sit digt om tabet af Sønderjylland fra 1890: Det haver så nyligen regnet, det har stormet og pisket i vor lund. Frø af ugræs er føget over hegnet åg på nakke og lås for vor mund. Netop tabet af Sønderjylland og forholdet til Tyskland betød meget for opbygningen af en stærk dansk nationalfølelse. Tyskland var en af taberne i Første Verdenskrig ( ). I fredsaftalen blev det bestemt, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle fastlægges efter en folkeafstemning. Folkeafstemningen fandt sted i 1920, og grænsen kom til at ligge, hvor den ligger nu. Men det kunne ikke undgås, at et tysk mindretal måtte finde sig i at bo nord for grænsen, mens et dansk mindretal kom til at bo syd for grænsen. Race og nation Fra begyndelsen af 1800-tallet mente de fleste, at en nation var kendetegnet ved fælles sprog, historie og kultur. I anden halvdel af århundredet blev menneskeracen set som Valgplakat fra Den tyske ørn er tydeligvis en truende fjende, mens Mor Danmark er frelseren. DANSKHED 31

33 et vigtigt træk ved en nations kultur. Man mente, at forskellige menneskeracer ikke kun havde forskelligt udseende, men også forskellige egenskaber. Det var forklaringen på, at fx de europæiske kulturer var nået langt i udviklingen, mens andre kulturer, bl.a. i Afrika, var tilbagestående og primitive. Mange hævdede altså, at race og nation hang sammen. En race omfattede flere nationer. Man talte fx om den nordiske eller den ariske race, der som navnet siger dækkede over befolkningen i Norden, men også bl.a. tyskere og hollændere. I de enkelte lande levede der folk fra andre racer. De gjaldt også i Danmark, men som Tage Kemp, direktør for universitetets arvebiologiske institut i København, fastslog i 1940, dannede den nordiske race den egentlige grundstamme af europæiske racer, som kunne findes i den danske befolkning. Tage Kemp mente ikke, at det var et problem, at folk fra forskellige racer fik børn sammen. Men det var der mange andre, der gjorde. Raceblandinger var skadelige for nationen og samfundet, mente de. Det gjaldt især blandinger mellem europæiske og ikke-europæiske Langt op i 1950 erne var de sorte og hvide adskilt i USA. Der var offentlige toiletter for de hvide og andre for de sorte. Billedet fra 1956 viser skiltet til en ventesal, der er forbeholdt de hvide. racer. I USA blev slaveriet afskaffet i 1865, men raceadskillelsen mellem sorte og hvide fortsatte. Sorte og hvide børn gik i forskellige skoler. Selv i parker havde sorte og hvide hver deres bænke. Modstanden mod raceblanding må forstås ud fra den påståede sammenhæng mellem race og nation. Dengang så man en nation og det samfund, den havde skabt, som en levende organisme - eksempelvis som et frugttræ. Ligesom gartneren passede frugttræet, skulle statsmagten passe og pleje nationen og samfundet. Gartneren gav træet gødning, fjernede vildskud og ukrudt og bekæmpede skadelige insekter. Hvis ikke han gjorde det, ville træet blive svækket og til sidst dø. På tilsvarende måde ville raceblanding føre til nationens og samfundet opløsning - 32 HIT MED HISTORIEN!

34 i hvert fald mellem europæiske og ikke-europæiske racer, hævdede man. Ikke-europæiske racer Raceforskerne var enige om, at der fandtes forskellige menneskeracer. De europæiske racer havde ført Europa frem mod dets nuværende højtudviklede kulturelle stadie. Forskerne mente også, at der levede millioner af mennesker i Europa, som tilhørte ikke-europæiske racer. Her tænkte de især på jøderne og sigøjnerne. At være jøde betyder først og fremmest, at man har en bestemt religion. Ja, der findes forskellige retninger inden for jødedommen - ligesom der gør inden for kristendommen. Der havde været jøder i Europa i mange hundrede år. Det jødiske mindretal havde ikke haft de samme rettigheder som det kristne flertal. Fx måtte jøderne ikke eje jord, de måtte ernære sig som håndværkere og handlende. I Polen og andre centraleuropæiske lande havde kongerne givet jøderne tilladelse til at bo i bestemte kvarterer i byerne. I tidens løb var jøderne flere gange blevet forfulgt på grund af deres tro. Den amerikanske racistiske karikaturtegning er fra Den viser opfattelsen af jøden, som kun tænker på at tjene penge. Til højre flygter de fattige jøder fra Rusland til New York, hvor de bliver rige og ejere af alle bygninger, før de drager videre mod vest for at tjene endnu flere penge. Fra slutningen af tallet blev det almindeligt at opfatte jøderne som en særlig race, der blev kaldt den semitiske race. Som andre racer blev også den jødiske tillagt bestemte egenskaber. De fleste var negative, som fx at jøderne var griske og kun tænkte på at rage rigdomme til sig. Man mente også, at jøderne havde et hemmeligt netværk, der stræbte efter at tage magten i verden. Nogle mente, at jøderne var en trussel mod nationen og samfundet. Hvis en jøde fik børn med en ikke-jøde, ville jødens påståede dårlige egenskaber sprede sig til børnene. I århundreder havde sigøjnerne rejst fra sted til sted og tjent til dagen og vejen ved at udføre småreparationer og underholde med musik, dans og som artister. I tallet ønskede kongerne, at deres undersåtter arbejdede flittigt. Så kunne de jo betale mere i skat. Sigøjnerne blev anset for at være unyttige. I nogle lande, fx Danmark, blev de erklæret fredløse. I andre lande forsøgte man at tvinge dem til at slå sig ned og leve som bønder. Fra sidste halvdel af 1800-tallet var det en almindelig opfattelse, at sigøjnerne var en særlig race med særdeles dårlige egenskaber. De var uærlige, arbejdssky, uhygiejniske og tyvagtige. Sigøjnerne måtte derfor holdes væk fra den sunde del af samfundet, mente man. I 1875 vedtog den danske Rigsdag den DANSKHED 33