Statistisk fastlæggelse af karakteristiske parametre Punktværdimetoden & Middelværdimetoden
|
|
- Dagmar Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Punktværdimetoden & Middelværdimetoden Middelværdimetoden: STOR udstrækning af konstruktion og/eller brudfigur. STOR udstrækning af styrende jordlag (med samme styrkeegenskaber) Punktværdimetoden: LILLE udstrækning 1
2 Der er med anvendelsen af EC lagt op til en svigtsandsynlighed på 5% ved anvendelsen af karakteristiske parametre i projekteringen 2
3 Konklusion Da EC lægger op til en 5% svigtsandsynlighed ved projektering med karakteristiske parametre, skal den karakteristiske parameter fastlægges under hensynstagen til de udledte parametres variation indenfor den del af konstruktionsudstrækningen, der styrer bruddets udstrækning Middelværdimetoden forudsætter: En stor konstruktion set i forhold til parameterens variation i længderetningen. Men flere adskilte styrkehorisonter kan principielt behandles efter middelværdimetoden -indenfor den relevante udstrækning af brudzonen i jorden. Engineering Judgement skal altid anvendes For store jordvolumener, set i forhold til parameterens variation i længderetningen, i den pågældende grænsetilstand, er det relevant at anvende middelværdimetoden, til et estimat af den karakteristiske parameter. Metoden giver en ikke -overskridelses sandsynlighed på 5% for middelværdienaf parameteren Ved tilstrækkeligt mange måledata, og stor konstruktion set i forhold til parameterens variation i længderetningen, kan et forsigtigt skøn af middelværdien (stadigvæk) anvendessom karakteristisk styrkeparameter i projekteringen (når der ikke udføres statistisk beregning) 3
4 Typiske forhold parametervariation - visuelt Post- og senglaciale aflejringer: LILLE parametervariation i samme lag Overkonsoliderede aflejringer: STOR parametervariation i samme lag 4
5 Punktværdimetoden og Middelværdimetoden Hvad er stor og lille konstruktionsudstrækning set i forhold til parameterens variation i længderetningen (indlægsholderen giver sit eget bud herunder find selv dit eget!)? Følgende er en mulighed: > 3 m repræsenterer oftest stor konstruktionsudstrækning < 0,3 m repræsenterer med sikkerhed lille konstruktionsudstrækning (Men det afhænger af parametervariationen indenfor samme styrkehorisont (lag), set i forhold til konstruktionsudstrækning/brudmekanismeudstrækning) 5
6 Der er med anvendelsen af EC lagt op til en svigtsandsynlighed på 5% ved anvendelsen af karakteristiske parametre i projekteringen Filosofi for fastlæggelse af karakteristisk parametre: Punktværdimetodenafspejler en 5% sandsynlighed for at parameteren underestimeres betragtet som en punktværdi(enkeltværdi af parameteren, punktværdi) Middelværdimetodenafspejler en 5% sandsynlighed for at parameteren underestimeres betragtet som en middelværdi(middelværdi af parameteren, populationsmiddelværdi) Parameteren = Stokastisk variabel styrkeparameter 6
7 Punktværdimetoden (visuelt) Anvendes når grænsetilstand er styret af enkeltværdier, dermed er mindsteværdien kritisk for konstruktionselementet Behandles statistisk ved punktestimater (Punktværdimetoden) Lille konstruktionsudstrækning set i forhold parameterens variationsbredde i længderetningen 7
8 Punktværdimetoden (tekst) Konstruktioner i jord med lille udstrækning (af grænsetilstand, fx en brudzone) i forhold til parametervariationen, eksempler: Spidsen af en pæl (rammet jbt-pæl, spuns, stålprofil, GEWI-pæl) Stribefundamenter med lille bredde Punktfundamenter med lille fundamentsareal Punktfundamenter i høj grad udsat for excentrisk last (brudfigur ved kant af fundament) Spadeankers modholdsplade 8
9 Punktværdimetoden Statisk set er der to tilgange: Normalfordelingen (mulighed for negative nedre værdier) Logaritmisk normalfordeling (negative nedre værdier ikke muligt) Anvendelsen af begge tilgange (normalfordelingen og logaritmisk normalfordeling) er beskrevet i DS/EN-1990, Anneks D, kapitel 7.2. Det Europæiske Normsæt, DS/EN-1990, giver alene vejledning for anvendelse af punktmetoden i Anneks D, kapitel 7.2, hvilket formentligt skyldes at punktværdi bestemte karakteristiske parametre er typisk er styrende for bygningskonstruktioner (middelværdi metoden giver selvsagt karakteristiske parametre tæt på middelværdien, ved et større antal forsøgsdata). 9
10 Middelværdimetoden Behandles ikke som statistisk redskab i DS/EN-1990, Anneks D(hvorfor ikke?: Givetvis fordi grænsetilstande styret af middelværdier er forholdsvist sjældne for bygningskonstruktioner) Anvendelse af middelværdimetoden, er beskrevet i statistiske lærebøger. I det følgende gennemgås alene anvendelsen af estimater baseret på normalfordelingen, idet antal forsøgsdata i geoteknikken oftest (men ikke altid) er store (> 5 til 10) og typisk har et forholdsvist lille forhold mellem spredning (s) og middelværdi (m) (< 0,5), og nedre værdier derfor er positive Grundlæggende forskel (fra punktværdimetoden) er, at kvadratroden af n indgår, ved fastlæggelsen af konfidensniveauet, samt at anvendelsen af t- fordeling (ligner normalfordelingen) der gør, at 5% sandsynligheden for at parameteren understiges, hurtigere nærmer sig (den sikre side af) middelværdien. 10
11 Middelværdimetoden Anvendes for grænsetilstande hvor svigtsandsynligheden er styret af middelværdier Behandles statistisk ved middelværdiestimater (middelværdimetoden) Stor konstruktionsudstrækning set i forhold parameterens variationsbredde i længderetningen 11
12 Middelværdimetoden: Konstruktioner i jord og jordlagmed stor udstrækning i forhold til parametervariationen, eksempler: Jordtryk på konstruktioner med store jordlag og stor brudzone Overfladen i længderetningen af en pæl (rammet jbt-pæl, spuns, stålprofil, GEWIpæl) Stribefundamenter med stor bredde (eller armeret i længderetningen) Punktfundamenter med stort fundamentsareal Jordankers forankringslængde Frie skråninger 12
13 Hvad ligger der imellem Punktværdimetoden og Middelværdimetoden? Indlægsholder tænker umiddelbart følgende: Et muligtovergangsinterval fra 0,3 m til 3 m I overkonsolideret jord, der typisk har stor parametervariation, vil lille konstruktionsudstrækning kunne tolkes at ligge nærmere de 3 m I normalt konsolideret jord, der typisk har lille parametervariation, vil lille konstruktionsudstrækning kunne tolkes at ligge nærmere de 0,3 m Historisk eksempel på del-anvendelse: Knud Mortensen (1965) differentierer i notat om stribefundamenters bæreevne mellem fundamantsbreddemindre og større end B = 0,7, hvor lavere enkeltværdier (50% af kravet til c u ) ved kontrolundersøgelser accepteres ved B > 0,7 m (PEM, Ramboll) 13
14 Punktværdimetoden og Middelværdimetoden Definitioner (DS/EN 1990 Anneks D, 7.2): X: Stokastisk variabel; den enkelte egenskab n: Antal forsøgsresultater fra forsøg V X : Variationskoefficient af X(V= (standardafvigelse) / (middelværdi)) s X : Standardafvigelse af X (for et antal forsøg n) m X : Middelværdi af X (for et antal forsøg n) k n : Karakteristisk fraktilfaktor (for et antal forsøg n) X k(n) : Karakteristisk værdi (under hensyntagen til statistisk usikkerhed for et antal forsøg n) 14
15 Punktværdimetoden og Middelværdimetoden Fastlæggelse af spredningen, s X : = ( ) Fastlæggelse af variationskoefficient, V X : = 15
16 Punktværdimetoden DS/EN 1990 Anneks D, 7.2, normalfordelingen: Punktværdi, metodisk bestemmelse af karakteristisk parameter, X k(n) som 5% fraktilværdi for punktværdi: Karakteristisk parameter: X k(n) = m X (1 k n V X ) n k n (V X kendt) 2,31 2,01 1,89 1,83 1,80 1,77 1,74 1,72 1,68 1,67 1,64 k n (V X ukendt) - - 3,37 2,63 2,33 2,18 2,00 1,92 1,76 1,73 1,64 Noter: I praksis er det ofte bedre at anvende tilfældet V X kendt sammen med et forsigtigt øvre estimat af V X end at anvende reglerne for V X ukendt. Desuden bør V X, når værdien er kendt, antages ikke at være mindre end 0,1. V x bør (ved forholdsvis store variationer imellem boringer) beregnes enkeltvist for lag i boringer (én boring ad gangen), hvorefter størrelsen af V x kan vurderes, og dernæst, anvendes som V x kendt, på lag i enkelte boringer. Heraf fås et sæt af karakteristiske parametre, som kan danne valg for en design basis. 16
17 Middelværdimetoden Middelværdi metodisk bestemmelse af karakteristisk parameter, X k(n), som 95% konfidensaf middelværdi (5% sandsynlighed for at middelværdien understiges), forudsat at variationskoefficienten er ukendt: (Fra: Statistiske Tabeller (1979) og En Introduktion til Statistik (1995), af Knut Conradsen:) Karakteristisk parameter: X k(n) = ( 1)= 1 1 t(n-1) : t fordelingen med n-1 frihedsgrader, fastlagt for 95 % konfidensniveau(t-fordelingen minder om normalfordelingen) n t(n-1) 6,31 2,92 2,35 2,13 2,02 1,94 1,86 1,81 1,73 1,70 1,64 Belønning: Haves en større database, eller antal boringer, som sandsynliggør at V x er kendt (principielt analytisk) sættes t(n-1) lig med 1,6449 ~ 1,64 i ovenstående udtryk, mens s x, m x, V x beregnes ud fra de konkret forekommende (antal = n) data ( Enhedsnormalfordelingen, N(0,1) fordelingen erstatter t(n-1)-fordelingen for 95% konfidensniveau) 17
18 Eksempel: Generel minimumsværdi på c u = 65 kpa på måledata. Diskretiseringtil n = 7 og n = 27 i eksemplet 18
19 Eksempel, n = 7 og n = 26 (data aflæst fra forrige polt) Materiale (fra eksemplet) c u,k fra visuelt forsigtigt skøn [kpa] Antal udtagne målepunkter, n Middelværdi, m / Spredning, s [kpa] / [kpa] k n c u,k (5 % fraktil for punktværdi) [kpa] c u,k (95 % konfidens af middel) [kpa] (% af m) Overkonsolideret 65 kpa < c u < 130 kpa Overkonsolideret 65 kpa < c u < 130 kpa / 20 2, (85%) /17 1, (94 %) Normalt konsolideret 65 kpa < c u < 80 kpa / 6 2, (94%) Normalt konsolideret 65 kpa < c u < 80 kpa / 4 1, (99%) 19
20 Eksempel visualisering af relation mellem middelværdi (xxx), 5 % fraktil for punktværdi og 95% konfidens på middelværdi ( = 5% fraktil på middelværdi som estimator) oktober 2015
21 Med rød linie: Skøn af beliggenhed af 5% konfidenspå middelværdi: c ~ 0,2 c u c k ~ 0,2 c u,k 21 Ref.: N. Okkels & K. K. Sørensen (Paris 2013, 18th Int. Conf.) ( 28. oktober 2015 Gældende for: Store jordvolumener. Store konstruktioner i jord. Eksempel på anvendelse: Skråningers stabilitet
22 Noter Lav altid et visuelt tjek af om den ud fra statistik beregnede parameter ser realistisk ud (på den sikre side af middelværdien, eller i den lave ende af punktværdier afh. af anvendt metode) Lad være med at lægge boringers styrkeparametre oveni hinanden og lave designgrundlag herefter : ((Det ser muligvis meget lækkert ud (figur til højre), men det introducerer ofte en større variationskoefficient end der rent faktisk er til stede. Og dermed bliver den karakteristiske parameter nemt skønnet eller beregnet for ugunstigt lavt. Tages derimod hver boring enkeltvist bogstaveligt, fås én (mindre) variationskoefficient, da denne er bestemt per boring (forudsat at der er et stort antal målinger). Denne variationskoeffcientkan derefter eventuelt anvendes på ringeste boring, men da statistisk behandlet som tilfældet V x kendt, idet V x så kan siges at være fastlagt på grund af et større datamateriale, antal datapunkter, n, ved fastlæggelse af V x er stort 22
23 Konklusion Da EC lægger op til en 5% svigtsandsynlighed ved projektering med karakteristiske parametre, skal den karakteristiske parameter fastlægges under hensynstagen til de udledte parametres variation indenfor den del af konstruktionsudstrækningen, der styrer bruddets udstrækning Middelværdimetoden forudsætter: En stor konstruktion set i forhold til parameterens variation i længderetningen. Men flere adskilte styrkehorisonter kan principielt behandles efter middelværdimetoden -indenfor den relevante udstrækning af brudzonen i jorden. Engineering Judgement skal altid anvendes For store jordvolumener, set i forhold til parameterens variation i længderetningen, i den pågældende grænsetilstand, er det relevant at anvende middelværdimetoden, til et estimat af den karakteristiske parameter. Metoden giver en ikke -overskridelses sandsynlighed på 5% for middelværdienaf parameteren Ved tilstrækkeligt mange måledata, og stor konstruktion set i forhold til parameterens variation i længderetningen, kan et forsigtigt skøn af middelværdien (stadigvæk) anvendessom karakteristisk styrkeparameter i projekteringen (når der ikke udføres statistisk beregning) 23
24 Ønsket kommentar fra salen: Drop det dér statistik, det er for kompliceret og ikke praktisk anvendeligt! Svar på kommentar: OK - Ja, gør endelig det. Men husk så, også at tænke i forsigtige skøn af middelværdien af parameteren, i de tilfælde hvor middelværdien styrer svigtsandsynligheden. Det er netop relevant som fastlæggelse af karakteristiske styrkeparametre for store konstruktioner. De forekommer store, set i forhold til parameterens variation i længderetningen! (Nyt mantra eller gammel vin på nye flasker indlægget er ment som en genopfriskning af branchepraksis) 24
Historik DS415 (DS409) NSK CC ,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2. 1,75 1,8 1,8 cu 1,8 1,8 1,8 1,3 1,3 1,5 Q 1,5 1,4* 1,4* Side 4
Side 2 Side 3 Agenda Historik - partialkoefficienter på jords styrke og på variabel last Definition af karakteristisk parameter Baggrund for reduktion af partialkoefficient for variabel last (trafiklast)
Læs mereForelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
Læs mereHvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs meredgf, 12/ Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt
dgf, 12/3 2009 Jordtryk, parameterfastlæggelse og lodret ligevægt Indledning, 1/2 Er det et problem, at beregningsmodellen bliver en konkurrenceparameter? NEJ, uenighed er sundt så lang tid ansvaret er
Læs mereTrin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mereAnalyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.
Eurocodes for bro- og dæmningsanlæg Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 Geotekniske aspekter GEO ref. nr. 32178 COWI ref. nr. 70417 Rapport, 2009-06-02 Sammenfatning I forbindelse med udarbejdelse af Nationale
Læs mereStikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader
Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af
Læs mereDGF - Dimensioneringshåndbog
DGF - Dimensioneringshåndbog Jordtryk Spunsvægge og støttemure Torben Thorsen, GEO trt@geo.dk DGF - Dimensioneringshåndbog Dimensioneringshåndbog bliver en håndbog for dimensionering af geotekniske konstruktioner
Læs mereDisposition. Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag
DGF Byggegrube for Multimediehuset i Aarhus Testprogram for jordankre Disposition Baggrund indledende testankre udbudsgrundlag testlast ankerdimensioner / -typer parametre at undersøge lokalitet resultat
Læs mereKvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Estimation: Kapitel 9.1-9.3 Estimation Estimationsfejlen Bias Eksempler Bestemmelse af stikprøvens størrelse Konsistens De nitioner påkonsistens Eksempler på konsistente og middelrette estimatorer
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mereI dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd
I dag Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik SaSt) Helle Sørensen Først lidt om de sidste uger af SaSt. Derefter statistisk analyse af en enkelt
Læs mereOversigt over emner. Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens
Oversigt Oversigt over emner 1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens 2 Konfidensinterval Konfidensinterval for andel Konfidensinterval - normalfordelt stikprøve
Læs mereSandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala
3 5% 5% 5% 0 3 4 5 6 7 8 9 0 Statistik for biologer 005-6, modul 5: Normalfordelingen opstår når mange forskellige faktorer uafhængigt af hinanden bidrager med additiv variation til. F.eks. Højde af rekrutter
Læs mereEstimation og usikkerhed
Estimation og usikkerhed = estimat af en eller anden ukendt størrelse, τ. ypiske ukendte størrelser Sandsynligheder eoretisk middelværdi eoretisk varians Parametre i statistiske modeller 1 Krav til gode
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereLandmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereKonfidensintervaller og Hypotesetest
Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereKommentarer til DS/EN fra DGF's medlemmer. Indkomne kommentarer til mailen. EC7 Hvad mener du? (6. august 2016)
Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer Indkomne kommentarer til mailen EC7 Hvad mener du? (6. august 2016) Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer, Odense 20 04 2017 Jacob Philipsen,
Læs mereLøsning eksamen d. 15. december 2008
Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th
Læs meret-fordeling Boxplot af stikprøve (n=20) fra t(2)-fordeling Program ( ): 1. repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t.
t-fordeling Boxplot af stikprøve (n=20) fra t(2)-fordeling Program (8.15-10): 1. repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke,
Læs mereUge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser
Uge 43 I Teoretisk Statistik,. oktober 3 Simpel lineær regressionsanalyse Forudsigelser Fortolkning af regressionsmodellen Ekstreme observationer Transformationer Sammenligning af to regressionslinier
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereOpgaver til kapitel 3
Opgaver til kapitel 3 3.1 En løber er interesseret i at undersøge om hendes løbeur er kalibreret korrekt. Hun udmåler derfor en strækning på præcis 1000 m og løber den 16 gange. For hver løbetur noterer
Læs mereLøsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Læs mereProdukt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs mereBropillerne under Lillebæltsbroen
Møde i dgf - torsdag den 12. juni 2014 Bropillerne under Lillebæltsbroen Effektive styrkeparametre for Lillebæltsler v. Nik Okkels Lillebæltslerets arbejdskurve i langtidstilstanden Arbejdskurve for Lillebæltsler
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereProgram: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke.
Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke. 1/23 Opsummering af fordelinger X 1. Kendt σ: Z = X µ σ/ n N(0,1)
Læs mereEn Introduktion til SAS. Kapitel 5.
En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel
Læs mereByggeøkonomuddannelsen
Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Byggeøkonomuddannelsen. Dagens emner. Usikkerheds- og risikoanalyse. Risikoanalyse Successiv kalkulation
Slide 1 Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Slide 2 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser
Læs mereTema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse.
Tema Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. (Fx. x. µ) Hypotese og test. Teststørrelse. (Fx. H 0 : µ = µ 0 ) konfidensintervaller
Læs mereLidt om fordelinger, afledt af normalfordelingen
IMM, 2002-10-10 Poul Thyregod Lidt om fordelinger, afledt af normalfordelingen 1 Introduktion I forbindelse med inferens i normalfordelinger optræder forskellige fordelinger, der er afledt af normalfordelingen,
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereØkonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006
Dagens program Økonometri Den simple regressionsmodel 5. september 006 Den simple lineære regressionsmodel (Wooldridge kap.4-.6) Eksemplet fortsat: Løn og uddannelse på danske data Funktionel form Statistiske
Læs mereLØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på
Læs mereVi kalder nu antal prøverør blandt de 20, hvor der ikke ses vækst for X.
Opgave I I en undersøgelse af et potentielt antibiotikum har man dyrket en kultur af en bestemt mikroorganisme og tilført prøver af organismen til 20 prøverør med et vækstmedium og samtidig har man tilført
Læs mereEnsidet eller tosidet alternativ. Hypoteser. tosidet alternativ. nul hypotese testes mod en alternativ hypotese
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 305/324 Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereca. 5 min. STATISTISKE TEGN
ca. 5 min. STATISTISKE TEGN I statistik støder du tit på forskellige tegn - det som også kaldes for statistisk notation. Det kan virke forvirrende og uoverskueligt i starten. Men bare rolig: For det første
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereProjekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?
Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.
Læs mereNanostatistik: Opgavebesvarelser
Nanostatistik: Opgavebesvarelser JLJ Nanostatistik: Opgavebesvarelser p. 1/16 Pakkemaskine En producent hævder at poserne indeholder i gennemsnit 16 ounces sukker. Data: 10 pakker sukker: 16.1, 15.8, 15.8,
Læs mereTema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.
Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i
Læs mereForelæsning 8: Inferens for varianser (kap 9)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 8: Inferens for varianser (kap 9) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby
Læs mereStatistik i GeoGebra
Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik
Læs mere02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset
02402 Vejledende løsninger til Splus-opgaverne fra hele kurset Vejledende løsning SPL3.3.1 Der er tale om en binomialfordeling med n =10ogp=0.6, og den angivne sandsynlighed er P (X =4) som i bogen også
Læs mereØkonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2
Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006 Dagens program Den simple regressionsmodel SLR : Én forklarende variabel (Wooldridge kap. 2.1-2.4) Motivation for gennemgangen af SLR Definition
Læs mereBesvarelser til øvelsesopgaver i uge 6
Besvarelser til øvelsesopgaver i uge 6 Opgave 7.46, side 228 (7ed 7.28, side 244 og 6ed: 7.28, side 240) Vi tænker os, at vi har data for emissionen {x 1, x 2,..., x n }, når det pågældende device er monteret.
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mere1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Læs mereSikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.
Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk
Læs mereKursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Læs mereTest for strukturelle ændringer i investeringsadfærden
d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / Juni 2013 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B Lene Thygesen
Læs meregrupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 16/17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Handelsgymnasiet Ribe HHX Matematik
Læs mereMEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse
MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold
Læs mereFagplan for statistik, efteråret 2015
Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat
Læs mereDS/EN 1997-2 DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereVejledende løsninger kapitel 8 opgaver
KAPITEL 8 OPGAVE 1 Nej den kan også være over 1 OPGAVE 2 Stikprøvestørrelse 10 Stikprøvegennemsnit 1,18 Stikprøvespredning 0,388158 Konfidensniveau 0,95 Nedre grænse 0,902328 Øvre grænse 1,457672 Stikprøvestørrelse
Læs mereRettevejledning til eksamen i Kvantitative metoder 1, 2. årsprøve 2. januar 2007
Rettevejledning til eksamen i Kvantitative metoder 1,. årsprøve. januar 007 I rettevejledningen henvises der til Berry and Lindgren "Statistics Theory and methods"(b&l) hvis ikke andet er nævnt. Opgave
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Højvangens
Læs mereLøsning til eksamen d.27 Maj 2010
DTU informatic 02402 Introduktion til Statistik Løsning til eksamen d.27 Maj 2010 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th edition]. Opgave I.1
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Signe, Helene, Marie, Amalie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt
Læs mereEt firma tuner biler. Antallet af en bils cylindere er givet ved den stokastiske variabel X med massetæthedsfunktionen
STATISTIK Skriftlig evaluering, 3. semester, mandag den 6. januar 004 kl. 9.00-13.00. Alle hjælpemidler er tilladt. Opgaveløsningen forsynes med navn og CPR-nr. OPGAVE 1 Et firma tuner biler. Antallet
Læs mereNormalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på
Læs mereBilag 1: Krav til deklaration
Bilag 1: Krav til deklaration 1.1 Deklaration for rørsprængning af afløbsledninger - gravitation Hver side i deklarationen skal forsynes med udgavenummer, dato, sidenummer og totalsideantal. 1.1.1 Navne-
Læs mereLandmålingens fejlteori - Repetition - Kontinuerte stokastiske variable - Lektion 3
Landmålingens fejlteori Repetition - Kontinuerte stokastiske variable Lektion 4 - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf10 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 29. april
Læs mereKapitel 3 Centraltendens og spredning
Kapitel 3 Centraltendens og spredning Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 25 Indledning I kapitel 2 omsatte vi de rå data til en tabel, der bedre viste materialets fordeling
Læs mereKonfidensinterval for µ (σ kendt)
Program 1. Repetition: konfidens-intervaller. 2. Hypotese test 3. Type I og type II fejl, p-værdi 4. En og to-sidede tests 5. Test for middelværdi (kendt varians) 6. Test for middelværdi (ukendt varians)
Læs mereMLR antagelserne. Antagelse MLR.1:(Lineære parametre) Den statistiske model for populationen kan skrives som
MLR antagelserne Antagelse MLR.1:(Lineære parametre) Den statistiske model for populationen kan skrives som y = β 0 + β 1 x 1 + β 2 x 2 + + β k x k + u, hvor β 0, β 1, β 2,...,β k er ukendte parametere,
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
Læs mereBilledbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereKursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1994-1-1
Læs mereMålemetodens historie og baggrund Delft, 1950 erne, soft soils
Page 1 Page 2 Agenda Lidt om målemetodens historie og baggrund Udstyret og måleprocedure, måleparametre De udledte parametre Case m. sammenligning af data Vurdering af metoden Fra Wikipedia: A dilatometer
Læs mereOversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff.
Kursus 242 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik Bygning 35/324 Danmarks Tekniske Universitet 28 Lyngby Danmark e-mail:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Højvangens
Læs mere1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ
Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg-Odder center for uddannelse Højvangens
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereAksialbelastede betonpæle
Aksialbelastede betonpæle - statisk analyse af bæreevneudvikling R R L x x dx R(x) R b R b Af Jane Lysebjerg Jensen Præsentation Jane Lysebjerg Jensen Afgangsprojekt, januar 2004 Uddannet fra Aalborg Universitet
Læs mere