Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Transkript

1 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016

2 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: Kontakt: Lise Møller Aarup Tlf:

3 Side 3 af 9 1. Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Fysisk vold en del af mange socialpædagogers arbejdsmiljø. Dette stadfæstes i Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2013, og nu Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse om vold fra december 2015, samt NFA undersøgelserne fra 2012 og Resultaterne understreger vigtigheden af at sætte ind for at sænke andelen der udsættes for vold, samt udvikle rutiner for at bearbejde de voldsomme hændelser. Omfanget af fysisk vold og gener 40 % af medlemmerne har oplevet at blive udsat for fysisk vold på arbejdspladsen i løbet af de seneste 12 måneder (Figur 1). Resultatet er ikke signifikant anderledes end ved Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2013, dog ses der tegn til en negativ udvikling fra 36 % i 2013 til 41 % i Figur 1 Har du indenfor de seneste 12 mdr. været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? Fysisk vold forstås som angreb mod kroppen, f.eks.: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt. Tillige viser den seneste arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2014, at knap 40 % af undersøgelsens socialpædagoger, har oplevet at blive udsat for fysisk vold på arbejdspladsen de seneste 12 måneder. En særkørsel lavet af AE rådet på baggrund af NFA undersøgelsen viser at det er signifikant flere socialpædagoger der har oplevet at blive udsat for vold på jobbet end andelen blandt medlemmer af FOA, pædagoger på dagområdet, lærere eller lønmodtagere i gennemsnit. Blandt medlemmer af FOA, hvis 89 % af medlemmerne arbejder inden for social og sundhed og pædagogik 1, har knap 25 % oplevet at blive udsat for fysisk vold på arbejdspladsen. For pædagoger på dagområdet er andelen ca. 22 % og for lærere ca. 17 %. NFA undersøgelsen viser videre, at gennemsnittet blandt alle lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år til sammenligning ligger på lige over 5 %. 2 Fysisk vold er i nærværende undersøgelse defineret som angreb mod kroppen, f.eks. overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, Baseret på særkørsel gennemført af AE rådet.

4 Side 4 af 9 kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt. 3 De mest almindelige typer af vold er slag (63 %), skub (50 %) og krads (49 %). Socialpædagoger udsættes typisk for mellem 3 og 4 forskellige typer af vold (Figur 2). Figur 2 Hvilke typer af vold har du været udsat for inden for de seneste 12 måneder? N=470 En overvægt af socialpædagogerne der oplever vold i forbindelse med arbejdet oplever mellem 2 og 5 tilfælde af fysisk vold på et år (41 %) (Figur 3). Fordelingerne er på samme niveau som ved undersøgelsen fra Figur 3 Hvor ofte har du indenfor de seneste 12 mdr. været udsat for fysisk vold? I Figur 4 ses, at 80 % slet ikke eller i ringe grad, oplevede fysiske gener efter den seneste voldsepisode. Tilsvarende andel for så vidt angår psykiske gener er 68 %. Der er ikke tale om signifikante forskelle fra 2013 resultaterne. Figur 4 I hvilken grad har du haft fysiske/psykiske gener efter den seneste voldsepisode? 3 Definitionen stammer fra Videncenter for Arbejdsmiljø, og benyttes også i NFA undersøgelserne

5 Side 5 af 9 Støtte og hjælp 75 % havde slet ikke, eller i ringe grad, behov for støtte eller hjælp efter den seneste voldsepisode (Figur 5). Resultatet udgør en stigning fra 2013, hvor 64 % svarede dette. Figur 5 Havde du efter den seneste episode behov for støtte og hjælp? Det er typisk kolleger der udviser støtte og hjælp efter en voldsepisode (Figur 6). I 67 % af tilfældene var det kollegerne der udviste støtte, 25 % fik støtte fra leder, 23 % fra pårørende/venner. 24 % oplyser at de ikke havde behov for støtte. Resultatet er helt på niveau med undersøgelsen fra Figur 6 Modtog du efter den seneste episode støtte og hjælp fra...? (Flere svar mulig) N=470 Sygemelding Som hovedregel bliver en socialpædagog ikke sygemeldt som følge af en voldsepisode, hvilket fremgår af Figur 7. Det er således tale om en positiv udvikling fra 88 % til 92 % siden 2013 undersøgelsen. Blandt de 8 % der blev sygemeldt, var halvdelen af dem sygemeldt i mindre end 7 dage. Figur 7 Hvor mange dage har du været sygemeldt som følge af seneste episode?

6 Side 6 af 9 I tre ud af fire tilfælde bliver voldsepisoder indberettet til nærmeste leder. Og i godt halvdelen af tilfældene (56 %), bliver voldsepisoden analyseret med henblik på at forebygge, at episoden sker igen ( Figur 9). Der er tale om en signifikant positiv fremgang fra 2013, hvor 42 % giver udtryk for at episoden blev analyseret. 1 ud af 10 kender ikke til om episoden blev analyseret i forbindelse med indberetningen. Figur 8 Blev episoden indberettet til din nærmeste leder? Figur 9 Blev der i forbindelse med indberetningen foretaget en analyse af episoden med henblik på at forebygge, at episoden sker igen? 79 % har mulighed for sparring på arbejdspladsen en gang om ugen eller oftere (Figur 10). Figur 10 Hvor ofte har du mulighed for sparring på din arbejdsplads? N=470

7 Side 7 af 9 Indberetning og forebyggelse Voldsepisoder bliver anmeldt som arbejdsskade i 22 % af tilfældene (Figur 11). Det er tale om en faldende tendens, sammenlignet med 2013 (26 %), dog er forskellen ikke statistisk signifikant. Figur 11 Blev episoden anmeldt som en arbejdsskade? Den hyppigste forklaring på, hvorfor voldsepisoden ikke blev anmeldt som arbejdsskade er, at den ramte ikke oplevede gener eller sygdom som følge (Figur 12), hvilket gør sig gældende i 64 % af tilfældene. Resultatet er på niveau med resultatet fra Blandt de 42 socialpædagoger (12 %), der angiver anden årsag til ikke at anmelde episoden som en arbejdsskade, oplyser 13 at de ingen gener havde ved episoden. 6 dokumenterede det i et internt skema, og 5 berettede at de ikke havde nået at gøre noget ved hændelsen. Figur 12 Hvad er årsagen til, at episoden ikke blev anmeldt som arbejdsskade? N=348 En politianmeldelse af voldsepisoden forekommer kun i 5 % af tilfældene (Figur 13). Der er ikke tale om en signifikant ændring fra Figur 13 Blev episoden anmeldt til politiet? Der er flere grunde til at en voldsepisode ikke bliver anmeldt til politiet. 28 % ønskede ikke at politianmelde borgeren, 24 % oplyser om manglende retningslinjer på arbejdspladsen (Figur 14). En stor andel af svarene findes dog under kategorien andet (28 %). Blandt de 126 besvarelser oplyser 71, at de anser det som en bagatel, som ikke bør føres videre. I de fleste tilfælde pga. borgeren har et handikap eller er ganske ung. 7 meddeler at

8 Side 8 af 9 arbejdspladsen, da episoden fandt sted, ikke havde nogen retningslinjer for disse hændelser. En forholdsvis stor gruppe ved ikke, hvorfor episoden ikke blev anmeldt til politiet (16 %). Resultaterne er på linje med resultaterne fra Figur 14 Hvorfor blev episoden ikke anmeldt til politiet? N=447

9 Side 9 af 9 Metode Informationen som ligger til grund for undersøgelsen er tilvejebragt ved et elektronisk spørgeskema. Målgruppen for undersøgelsen er medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund. Spørgeskemaet blev udsendt til adresser i november respondenter gennemført hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 32. Respondenter, der svarer at de er på orlov, pensioneret/efterlønner, ledig eller andet, har kun besvaret et enkelt spørgsmål inden de blev sorteret fra. Frafald Der er nogle signifikante, om end små, forskelle mellem de demografiske fordelinger blandt de gennemførte besvarelser, og den samlede population af medlemmer med , stikprøven er trukket ud fra. Det er lidt færre mænd og lidt flere kvinder, der har gennemført undersøgelsen, sammenlignet med den samlede population. De kommunalt ansatte har i lidt højere grad gennemført undersøgelsen, for de andre ejerskabstyper er der ikke tale om signifikante forskelle. Gennemsnitsalderen i populationen er 46,6 år, og aldersgennemsnittet blandt de gennemførte besvarelser er 48,8. Alder blandt de gennemførte besvarelser er efterfølgende blevet vægtet, således at de svarer til aldersfordelingen i populationen. Efter vægtning er aldersgennemsnittet af de gennemførte besvarelser 46,3 år.