Gruppe. 20/P11 Centralisering af sygehusene Dato: Patrick Vedel Sternberg Antal anslag: Nicklas Lyhne Iversen Jimmi Dahl Værnskjold

Transkript

1 1 / 60

2 Indholdsfortegnelse: 1 Problemfelt: Problemformulering: Uddybning af problemformulering: Arbejdsspørgsmål: Introduktion: Projektdesign: Metode: Afgrænsning: Kvalitativ tilgang: Kvalitativ metode: Interviewguide: Dokumentanalyse: Pedersen K. M. - Sandhedens time for sundhedsreformen Redegørelse: Specialeplanlægning. Set fra akutsygehusenes perspektiv Valg af empiri og teori: Teori: Max Weber: Bureaukrati: Bent Greve: Velfærdsstaten: Johan P. Olsen: Den parlamentariske styringskæde: Videnskabsteoretisk metode: Videnskabsteori i projektarbejdet: Hermeneutik Bibelhermeneutikken Metodehermeneutikken: Den Filosofiske Hermeneutik Kritisk Hermeneutik Hermeneutik i projektet / 60

3 10 Analyse: Analyse af interviews: Analyse af dokumenter: Delkonklusion: Diskussion: Kritiske refleksioner: Konklusion: Perspektivering: Sammenligning med USA: Økonomi fokus: Planlægning, Rum og Ressourcer fokus: Litteraturliste: Bøger Rapporter Internetkilder / 60

4 1 Problemfelt: Gruppen har valgt at se på centraliseringen af supersygehuse. I begyndelsen af valgkampen i 2007 kunne man se at der var et stort problem i sundhedssektoren, da der var lange ventetider. Det var tydeligt at det nuværende system ikke kunne holde meget længere. Så under valgkampen kom der en ide omkring supersygehuse, som skulle sikre muligheden for at sænke ventetiderne til patienterne og sørge for bedre behandlinger. Efter valgkampen har ideen om supersygehuse for alvor taget fat og er nu ved at blive til virkelighed, men gruppen undrer sig over hvilke konsekvenser dette vil have for de områder, hvor man lukker sygehuse og for de områder, som man har besluttet for at supersygehusene skal bygges i. Så i efteråret 2007 blev den nye sygehusstruktur vedtaget (Herning L. 2010, 8. Marts). Et andet problem man kan kigge på er hvordan supersygehusene vil påvirke udkantsdanmark eller folk som ikke kommer til at ligge tæt på et sygehus, i forhold til hvordan det ser ud nu. Hvis man kommer i dårligt vejr og det ikke er muligt at komme frem og tilbage til disse store supersygehuse, hvordan vil det påvirke det økonomiske aspekt når staten skal betale for andre metoder at få folk til disse institutioner. Et andet problem som man kan have fokus på er at den danske speciale inden for sundhedssektoren er ikke så gode som andre nabolande i norden, hvilket betyder at Danmark som et land er ved at falde bagud. Danmark er kendt for at have god medicin og uddannelse, så det er klart der er et fokus fra samfundet om at holde niveauet højt. For at gøre dette kan man kigge på planen om at samle specialerne I få sygehuse og på den måde kan de være med til at øge deres ekspertise på de områder de har, ved hjælp af andre folk som har speciale inden for lignende områder. Et andet problem man kan kigge på ville være ved at flytte så mange forskellige arbejdspladser rundt og hvordan det vil påvirke arbejdsmarked. Især indenfor det seneste år har der været stor efterspørgsel efter kvalificeret doktorer, hvilket også betyder at dem som er på arbejdsmarkedet er meget værd i forhold til hvor få personer der er. Så hvis man begynder at flytte dem rundt, kan man regne med at der er et tab, da det ikke er alle som gerne vil flytte. 4 / 60

5 1.1 Problemformulering: Hvordan har det danske samfund påvirket den moderne udvikling af sygehusene og hvorfor har den danske stat valgt at lave en centralisering af sygehusvæsenet og hvilke konsekvenser vil det have for den danske befolkning? Uddybning af problemformulering: Gruppen ville gerne have et fokus på det politiske aspekter af centralisering, men også komme lidt ind og underbygge selve problemformulering med noget sociologisk. Dermed vil gruppen gerne kigge på de konsekvenser centralisering har, men kun efter der er blevet forklaret de politiske aspekter som er til grunde for at der overhoved sker en ændring. Dermed valgte gruppen at kigge på den udvikling som er sket og så uddybe det med at forklare hvorfor de ændringer overhoved er sket. Med dette spørgsmål mener gruppen at man både kan redegøre noget af det og underbygge det i analysen til at få en god diskussion til at besvare spørgsmålet i sidste ende. 1.2 Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad sker der når man centralisere sygehuse i Danmark? 2. Hvorfor har regeringen valgt at have et fokus på centralisering frem for decentralisering? 3. Hvilke konsekvenser vil supersygehuse have for udkantsdanmark? 2 Introduktion: Udviklingen af det offentlige helbreds system skete samme tid som udviklingen af velfærdsstaten. Ideen omkring at alle mennesker skulle have den bedste mulighed for at udvikle større rigdom, begyndte at springe frem efter 2. verdenskrig (Danmarkshistorien 2015: 06. Maj). Her begyndte udviklingen af mange offentlige modeller så som stat og sygehuse. Men allerede i 1800 tallet var der en del hospitaler i danmark. Men det var i 1950erne at sygehuse og hospitalerne skulle moderniseres. Udviklingen af velfærdsmodellen fortsætter selv i dag, men i den 5 / 60

6 seneste tid har denne model også bragt problemer for det danske sygehusvæsen, da der er kommet for lang vente tid til at blive indlagt eller andre ting som kræver indlæggelse. Siden 1991 til 2008 (Knudsen J. L. & Hansen B. 2003: S48ff.) har der været et fokus på kvalitets udviklingen af det centrale sundhedsvæsen. Grundlaget for denne udviklingen skete i slutningen af 1980'erne da danmark blev inspireret af initiativer og erfaringer fra USA og Storbritannien, hvor der blev lagt fokus på den amtskommunale niveau. Derefter etableret man i 1991 det danske selskab for kvalitet i sundhedsvæsenet, hvilket medførte fremgang inden for kvalitet i sundhedssektoren. Med disse problemer som det nuværende sygehusvæsen har, prøver staten at finde på en løsning som kan give hurtigere indlæggelse og sørge for at de danske hospitaler kan følge med udviklingen som foregår i andre lande. Til dette er den danske stat kommet med et forslag som hedder at Danmark skal centralisere sygehuse for, at man bedre kan behandle folk og investere i fremtidige udviklinger. Ud fra disse krav kom der ideen omkring supersygehuse, som skal sænke ventetiden og sørge for at folk ikke skal rejse for langt når de skal have medicin som kun kan gøres på et sygehus. De vil altså gøre at alle sygehuse kan gøre det samme, lige meget hvor de er i Danmark. I de seneste 10 år har man kunnet se en kæmpe udviklingen i danmark, som har gjort at danmark er blevet meget mere centraliseret. Disse nye supersygehuse er en udviklingen af dette da det giver nogle få sygehuse i nogle områder, men tager en del væk fra folk i udkantsdanmark. Dette kan give problemer, men er også med til at motivere folk til at flytte til storbyer, i stedet for at blive ude på landet. Grunden til at udviklingen har været så drastisk de seneste 10 år er fordi hvis man samler en befolkning i storbyer bliver det nemmere at håndtere, fordi offentlige institutioner har allerede alle de yderlige bygninger som der er krævet for at et område kan udvikle sig. Det vil sige arbejdspladser, skoler, sygehuse, biblioteker, transportmuligheder og meget mere. Der er altså en god grund til at flere og flere folk flytter fra landsbyer til storbyer, fordi det er nemmere at få arbejde og ting ligger tæt på hinanden. 6 / 60

7 Gruppen vil gerne gå ind og se hvilke begrundelser der har været for at bygge supersygehusene, samt se hvilke processer supersygehusene har været igennem. Fokusset i projektet vil være på især de politiske og sociologiske aspekter, såsom placeringen. Gruppen vil finde frem til hvorfor man ser det som en politisk klog beslutning at få supersygehuse og kan der også være nogle sociologisk årsager til at man gerne vil have lukket mindre sygehuse? Ved at kigge på hvordan det at centralisere har påvirket danmark kan man også gå ind og kigge på velfærdsmodellen. Hvilke kendetegn har det i den danske måde at bygge byer på, er centraliseringen af danske offentlige institutter på grund af det øgede fokus der har været på centralisering i de seneste år. Men for nyligt er der kommet en gruppe som mener at decentralisering er vejen frem, for at sikre danmarks fremtid. Hvilke årsager mener man at centralisering er bedre end decentralisering, og hvorfor er der sket en centraliseringen af sygehuse. På grund af dette kunne det være interessant at kigge på hvilke årsager der er for at danmarks regering vil have supersygehuse. Med et fokus på hvordan danmark har udviklet sig over de senere år, for at finde årsagen til at bygge disse supersygehuse, syntes gruppen det kunne være relevant at kigge på om der har været en større tilflytning til de danske storbyer, eller om der har været en større tilflytning fra små byer til de mere central domineret områder. Hvorfor er det at folk ikke vil følge deres arbejdsplads, og hvordan kan staten gøre at de bliver nemmere for folk at flytte? Skal de have mange offentlige institutter hvor de flytter, såsom børnehaver, skoler og gymnasier? Er dette også med i overvejelserne når staten bestemmer hvor supersygehusene skal ligge? Supersygehuse er den betegnelse som regeringen har valgt at bruge på de mest specialiseret sygehuse som man har i Danmark og som en forklaring på deres plan i at samle en del sygehuse og lave et større og mere avanceret sygehus, som man i hidtil ikke har set i Danmark. Betegnelsen blev lavet for at den danske befolkning kunne forstå at det ikke bare var et større sygehus, men noget som ikke er blevet set 7 / 60

8 før (Kroell V. December 2015). De nye sygehuse er altså bedre, større og give dermed også bedre resultater end noget andet før. En anden betegnelse som går ind under supersygehuse er akutsygehuse. 3 Projektdesign: Problemf Introdukt ion Problemfelt Strukturer Ustrukture Semistrukt Interview Bent Dokumenta Kjeld Transskr 8 / 60

9 Pede KOR Vidensk Teo Empi Hermen Max Bent Peder Analy Diskus Kritis Konklu Perspek Formålet med projektet er at finde frem til en besvarelse af spørgsmålene i problemformuleringen om hvordan det danske samfund har påvirket den moderne udvikling af sygehusene, hvorfor den danske stat har valgt at lave en centralisering af sygehusvæsenet og hvilke konsekvenser det vil have for den danske befolkning?. Gruppen har valgt at bygge projektet op således, som det ses i den ovenstående figur. Gruppen starter med at komme ind på problemfeltet og problemstillingen, som er en hjælp til at indkredse spørgsmål om hvilke problemer der findes i det danske sygehusvæsen. Efter indkredsningen er der opbygget en problemformulering, som forklarer de spørgsmål, som projektet faktisk ønsker at besvare. Derefter har gruppen udarbejdet 3 arbejdsspørgsmål, som er en hjælp til at indsnævre, begrænse og styre besvarelsen af de stillede spørgsmål. Disse arbejdsspørgsmål er også udarbejdet, da de kan være nyttige til at fremskaffe mere viden i forhold til projektet. Opgaven er blandt andet bygget op omkring en redegørelse for centralisering. Denne redegørelse skaber viden omkring emnet, og hjælper i forhold til at kunne besvare problemformuleringen. 9 / 60

10 Projektet forsøger at besvare spørgsmålene i problemformuleringen ved hjælp af metoder, empiri, og teorier. Der er blevet valgt at gå ud fra den kvalitative metode, da det var ønsket at gå ud fra et sociologisk aspekt. Gruppen har i den forbindelse valgt at bruge den kvalitative metode ved brug af ekspertinterview, hvor Gruppen har interviewet 2 eksperter inden for området. Gruppen fandt en ekspert der er for centraliseringen, hvilket er Bent Greve fra Roskilde universitet og en anden ekspert der har mere kritiske holdninger i forhold til centraliseringen, denne ekspert er Kjeld Møller Pedersen. Gruppen har brugt interviewet for at få besvaret bestemte spørgsmål der kan være til hjælp med at besvare gruppens problemformulering. En anden metode som gruppen har valgt at tage højde for er dokumentanalyse, da gruppen har valgt at fremskaffe dokumenter, der kan være til hjælp med at fremskaffe mere viden indenfor projektemnet, samt støtte op omkring de interviews som er blevet udarbejdet. Disse dokumenter, bliver nævnt under dokumentanalysen. Den valgte empiri som er blevet udarbejdet er i form af disse dokumenter og interviews som gruppen har fremskaffet. Projektet indeholder et par teorier, både i forbindelse med videnskabsteorien, sociologiske og politiske teorier. Gruppen har i den forbindelse valgt at arbejde med den hermeneutiske teori indenfor videnskabsteori hermeneutikken bruges til at gå mere ind i stoffet, der skabes viden ved hjælp af interviews, hvor projektet indeholder bestemte spørgsmål, som der ønskes en besvarelse af. Hermeneutikken er valgt for at gå den fortolkende vej, da dette findes relevant i forhold til dette projekt. Der vil være en videre forklaring på dette i afsnittet om videnskabsteori. Derudover har gruppen valgt teorierne fra Max Weber om bureaukrati, Bent Greves velfærdsteori og teorien om den parlamentariske styringskæde fra Johan P. Olsen, for at se på hvordan styringskæden hele tiden er i forandring. Analysen er bygget op omkring disse teorier der bliver brugt i projektet. Den kvalitative metode bruges også til analyse, da dokumentanalysen og interviewene bliver analyseret. Samtidig reflekteres der ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv, ved at der fortolkes ved hjælp af hermeneutikken. 10 / 60

11 Diskussionen vil indeholde diskussioner, som kan være med til at besvare problemformuleringen, disse diskussioner er svar gruppen er kommet frem til i analysen. Der vil skrives en samlet konklusion, der vil kunne besvare de problemer, som projektet indeholder i problemformuleringen samt dets arbejdsspørgsmål. Der vil til sidst i projektet findes en perspektivering, denne perspektivering vil indeholde 3 forskellige områder som gruppen ellers gerne vil have kigget på hvis projektet havde et andet fokus. Projektet er tværfagligt, da både politologi og sociologi bliver anvendt i form af de teorier der er valgt, da der er både en sociologisk teori, i form af bureaukrati, som er opfundet af Max Weber og en politisk teori i form af den parlamentariske styringskæde. Gruppen har overvejet forskellige teorier, som selve projekt skal indeholde. New public management, for at gå ind og se på hvorledes sygehusstrukturen er blevet enklere og billigere. 4 Metode: Der vil i dette afsnit blive forklaret hvad gruppen har af afgrænse projekt til. Der vil ligeledes komme en beskrivelse af valget af metode, og hvorfor gruppen har valgt lige nøjagtigt disse metoder og hvad det kan bruges til. 4.1 Afgrænsning: Det er vigtigt at afgrænse opgaven, da det ellers vil blive alt for bred og uoverskuelig opgave. Projektet startede med at omhandle centraliseringen af sygehusvæsenet. Det blev hverken beskrevet om det var i Danmark eller internationalt. Der skulle på baggrund af dette vælges om projektet skulle indeholde et internationalt eller et dansk syn på centraliseringen af sygehusvæsenet. Det blev dermed fastsat at synspunktet ville have fokus på det danske sygehusvæsen og dermed ikke internationalt. Derefter blev det fastlagt om hvor lang tid der skulle tages udgangspunkt i, og der blev hurtigt 11 / 60

12 enighed om at der kom fokus på Danmark i seneste tid. Gruppen havde til at starte med udarbejdet mange problemer i problemformulering, og måtte derfor afgrænse selve problemformulering. Projektets problemformulering, blev afgrænset til at holde fokus på den moderne centralisering i Danmark, og hvilke konsekvenser dette ville have for den danske befolkning og selve Danmark som land. Der har ikke været fokus på et enkelt sygehus, men dermed været fokus på den generelle centralisering af sygehusvæsenet i Danmark. Gruppens projekt afspejler sig primært i sociologi og politologi. Projektet startede med at indeholde politologi og økonomi, men der kom andre overvejelser, som var mere interessante for projektgruppen. Gruppen valgte derfor at skifte aspekterne fra den økonomiske til den sociologiske del, med et fokus på politologi. Den nye problemformulering, som blev udarbejdet ud fra et sociologisk perspektiv, ville være nemmere at besvare med sociologi, frem for økonomi. Gruppen mente at 3 aspekter ville være for meget, og derfor blev det indsnævret til de 2 nævnte aspekter. Gruppen har udarbejdet problemfeltet, problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene flere gange, da der har hersket tvivl og overvejelser omkring hvorledes de forskellige dele skulle udarbejdes i forhold til hinanden. I metodeafsnittet, har tankerne været på både den kvalitative og kvantitative del. Gruppen har valgt at bruge den kvalitative metode. En grund er for at danne mere viden omkring emnet. En anden grund er for at besvare problemformuleringen. Til at hjælpe med besvarelse af problemformuleringen mener gruppen at denne metode, ville være nødvendig, når der skulle arbejdes sociologisk. Den kvalitative metode skulle bestå af ekspertinterview og dokumentanalyse. Brugen af observationer blev kort diskuteret, men blev fravalgt, da det ikke mentes at være relevant til at kunne besvare problemformuleringen. Ved at benytte observationer, kunne man have fået et overblik over hvorledes ansatte på hospitalerne handler udadtil. Gruppen fandt ud af at det ville være mere relevant at finde frem til hvordan forskeren eller forskerne tænker og omkring hvilke meninger de har i forbindelse med centraliseringen eller decentraliseringen af sygehusene. 12 / 60

13 Til start skulle projektet have taget udgangspunkt i 4 interviews. 2 interviews der var for centraliseringen og 2 interviews der var imod centraliseringen. Udover Jørgen Møller Pedersen og Bent Greve, kontaktede gruppen også en 3 interviewperson, Jakob Kjellberg, men det var ikke muligt at få et interview med ham, da han ikke mente han havde relevant nok viden til at kunne besvare gruppens spørgsmål. Derefter valgte gruppen at bruge 2 interviewpersoner, og ikke flere, da der ikke blev sat yderligere tid af til at interviewe og transskribere. Det er vigtigt at have i mente, at hvis gruppen havde haft tid nok, ville 2 eksperter mere være forsøgt fundet. Det har været svært at komme frem til en ekspert der er for og en der er imod, da begge eksperter har både en holdning for og imod. Angående den kvalitative metode, har gruppen valgt at benytte det semistrukturerede interview, da man ikke ville have behov for at anvende alle 3 former. Dokumentanalyse blev brugt til at analysere bestemte dokumenter gruppen har fundet frem til. Dokumenterne blev valgt ud fra deres relevans til projektet, og der var derfor andre dokumenter, som måtte tilside lægges. Der blev fundet dokumenter, som var skrevet af Kjeld Møller Pedersen og fra KORA. Ikke alle dokumenterne der var skrevet var af lige relevans. De valgte dokumenter, mente gruppen var relevante både i form af besvarelse af gruppens problemformulering og i forhold til selve analysen og diskussionsafsnittet. Der har været flere forskellige overvejelser omkring hvilke teorier der ville benyttes. Derfor har gruppen været nødt til at afgrænse til de mest relevante teorier, som gruppen mener kunne være mest relevant at have med i selve projektet. Grunden til at lave denne afgrænsning, er for at kunne gå mere i dybden med de udvalgte teorier. Det blev besluttet, at der maks ville anvendes 3 teorier, og at dette ville være det mest oplagte, da man således ville kunne gå i dybden ind i teorierne. Det startede med overvejelser om at bruge metoderne new public management, institutionelle forandringer, rational choice, bureaukrati, og den parlamentariske styringskæde. Gruppen har valgt at have fokus på Max Webers teori om bureaukrati og bruge ekspertnes viden omkring så, Bent Greves teori om velfærd og Johan P. Olsens teori omkring den parlamentariske styringskæde til at understøtte 13 / 60

14 bureaukrati. Disse teorier anvendes fordi det er vigtige teorier når der snakkes om centralisering. Alle disse teorier, vil blive beskrevet nærmere i selve teoriafsnit. 4.2 Kvalitativ tilgang: Gruppen valgte at fokusere på kvalitativ tilgang fordi det stadig ikke har været lektioner som forklare kvantitativ metode og gruppen mener at den kvalitative tilgang er den bedste måde at få anskaffet informationen, da gruppen vil lave interviews, og understøtte det med dokumentanalyse. Denne information vil så blive brugt under analysen til at lave en diskussion Kvalitativ metode: Denne metode bliver brugt når man gerne vil anskaffe viden fra en person som enten har mere viden på det område end dig selv. Det vil altså sige han er ekspert på området. En anden grund til at man vil bruge denne metode er at man gerne vil anskaffe information som personen selv har oplevet eller har en mening omkring. Altså er det en måde at anskaffe information fra en person på. (Tanggaard & Brinkmann, 2015: 29) Under den kvalitativ metode er der forskellige struktuere man kan bruge. De 3 forskellige strukturer har hver deres styrker og svagheder, og man skal tænke sig om før man vælger en man vil bruge når man laver interviewet. En af styrkerene ved et kvalitativ interview, er at det er en dialog, så personen man interviewer har muligheden for at give viden som man muligvis ikke havde tænkt sig at spørge indtil. Dette er også grunden til at gruppen har valgt at bruge den kvalitativ metode, da gruppen mener at det er den metode som bedst kan anskaffe gruppen viden omkring centralisering og supersygehuse, fordi de personer gruppen gerne vil interview med har viden som gruppen muligvis ikke havde tænkt at spørge om, hvilke kan komme frem hvis der er en dialog under det kvalitativ interview. Der vil blive givet en kort forklaring omkring de forskellige former for interviews, deres fordele og ulemper og hvad gruppen kunne have fået ud af de forskellige strukturer og hvorfor semi struktureret interview var den metode som gruppen valgte at bruge. 14 / 60

15 Struktureret interview: Denne metode er hvis du har spørgsmål, som du gerne vil have besvaret uden at anskaffe yderlige information omkring området som personen muligvis ville have. Altså bliver det brugt til at skaffe faktuel data, holdninger eller viden på et område, fra personer som ekspert på det man spørger om (Kvale & Brinkmann, 2008:171). Grunden til dette er, at man følger et interview på en meget struktureret måde, og prøver sit bedste for ikke at anskaffe information som ikke har relevans til de spørgsmål som bliver stillet. Derfor skal personen som laver interviewet passe meget på hvordan man stiller sine spørgsmål, for at være sikker på ikke at anskaffe ubrugelig information omkring området. Spørgsmålene som bliver stillet, vil ofte være statistisk orienteret, da man gerne vil have konkret svar. Man kan også spørge om personen er tilfreds eller utilfreds med en bestemt ting. Grunden til at gruppen valgte ikke at bruge denne form for interview er at gruppen gerne ville have en dialog med holdninger og hvad eksperter mener kunne være dårligt ved at centralisere sygehusene og hvordan det vil påvirke danskerne forskelligt, ifølge eksperternes viden. Hvis denne form for interview ville have været brugt, kunne gruppen have lavet en masse interviews med folk som har førstehånds erfaring på området eller er ekspert på området og på den måde fået en bred mening omkring centraliseringen af sygehuse Ustruktureret interview: Hvis man bruger den ustrukturerede kvalitative metode til at lave interviews, skal man på forhånden være meget opmærksom på at denne metode kræver det virkelig at personen som laver interviewet er god til at holde fokus på et område, uden at have spørgsmål eller noget lignende. Denne metode føres som en samtale mellem 2 personer, hvor man spørg ind til personens oplevelser med ting som omhandler det emne man har. Denne form for interview er god til at anskaffe store mængder af data, men det vil ofte være upræcis og ikke altid være relevant i forhold til hvad man har sin problemstilling om. Hvis det ikke er muligt at holde fast i hvad temaet er og hvad forskeren vil have fat i kan interviewet meget hurtigt blive irrelevant (Tanggaard & Brinkmann, 2015:35) Denne form for interview vil ofte blive optaget, da det er nemmere at forholde sig til interviewet og analysere det, ved hjælp af transskribere 15 / 60

16 det. På den måde kan man tage fat i bestemte sætninger og gå i dybden i nogle svar som blev givet. (Tanggaard & Brinkmann, 2015: 42) Gruppen valgte ikke at bruge denne form for interview, da gruppen ville have meget svært at holde temaet til kun et område, da de personer som er blevet interviewet er eksperter på mange områder, og denne form for diskussion kan indblande rigtig mange forskellige områder som gruppen ikke har valgt at have fokus på. Hvis gruppen havde valgt at have denne form for interview, skulle interviewet været gjort tidligt i processen for at få en god grundviden og dermed ikke være bange for at midste lidt af fokuset og i stedet fået en bred viden. Derfor har gruppen valgt at tage den form for struktur som ligger imellem ustruktureret og struktureret Semistruktureret interview: Det semistruktureret interview er opbygget som en diskussion, hvor man gerne vil have bestemte emner diskuteret og få viden på de områder, men man er klar til at gå ind på andre områder som kan være relevante i selve samtalen (Kvale & Brinkmann, 2008:17) Det vil sige man kommer ind med en masse spørgsmål som kan åben op til en diskussion eller andre spørgsmål. Personer man gerne vil have til denne form semistruktureret interview er folk som er gode til at lave lange og detaljeret forklaringer på deres synspunkt og holdninger i forhold til de spørgsmål som bliver stillet. (Kvale & Brinkmann, 2008: ) Når man bruger denne form for interview er det godt hvis man allerede besidder en del viden omkring området, så man kan få en god diskussion i gang hvor man kan komme med modargumenter for hvad han siger, men man skal passe på ikke at kritisere, men i stedet diskutere. På den måde er man også bedre stillet til at tage diskussionen til områder man ikke havde regnet med, derfor kræver det også et meget åbent sind når man bruger denne form for interview. Denne form for interview har gruppen valgt at bruge fordi det giver både den frihed til at gå lidt væk fra emnet der bliver spurgt om, til noget andet som eksperten der bliver interviewet, finder interessant og da begge personer som bliver interviewet er eksperter, er det i gruppens bedst interresse at få anskaffet så meget information som muligt, men stadig at have spørgsmål at faldt tilbage til, hvis interviewet skulle begynde at miste selve hovedtemaet. Det vil også være den bedste måde at anskaffe informationen da gruppen ikke var helt sikker på om de 16 / 60

17 spørgsmål som blev stillet var dybdegående nok, men eksperterne kan altid give bedre svar hvis der er friheden til at skabe en diskussion, under interviewet. Gruppen har fået fat på eksperter som har meget viden omkring centralisering og konsekvenserne det kan have på befolkningen. Både Bent Greve og Kjeld Møller Pedersen har arbejdet med velfærdssamfundet, og begge har også udgivet mange dokumenter og nogle bøger omkring emnet som er velfærd, hvilket giver gruppen muligheden for at understøtte deres interviews med dokumenter som de selv har skrevet. Altså vil der være et fokus på det sociologiske aspekt når gruppen laver selve interview, da den viden gruppen gerne vil anskaffe inden for det sociale område kræver meget førstehånds erfaring med området eller en meget stærk viden. 5 Interviewguide: Der er i dette afsnit lavet en interviewguide, som er med til at forklare hvorledes gruppen har forberedt og udført interviewene. Der vil også blive forklaret hvordan gruppen bagefter har transskriberet interviewene om til empiri. Gruppen valgte i forbindelse med den kvalitative metode, at lave interviews. Gruppen startede med at finde frem til hvilke interviews der skulle laves og fandt frem til at det var mest relevant at benytte os af ekspertinterviews, eftersom gruppen kom i kontakt med 3 eksperter inden for centralisering og velfærdsområdet. Der var gentagne gange hvor navnet Kjeld Møller Pedersen dukkede op, da gruppen søgte på centralisering af sygehusvæsenet. Derfor forsøgte gruppen at få kontakt til Kjeld Møller Pedersen. Gruppen fik et interview med ham. Derudover fandt gruppen frem til en forsker på roskilde universitet, ved navn Bent Greve, som også blev kontaktede, og fik et interview med. Den 3. interviewperson Jakob Kjellberg, mente ikke at han var personen der kunne besvare spørgsmålene bedst muligt, derfor lod det sig ikke at gøre, at få et interview med ham. Gruppen afgrænsede sig til at have få interviews, men som var dybtgående, dette var meget nødvendigt at finde ud af hvor mange som skulle interviews tidligt for at sikre gruppen ikke anskaffet for meget materiale som var irrelevant, da det vil tage lang tid at få interviewene lavet og transskriberet. Der blev oprette et overordnet mål 17 / 60

18 for gruppen, der skulle nås i forhold til disse interviews. Interviewene bestod af en række forskellige spørgsmål, som gruppemedlemmerne, mente var relevante på det givne tidspunkt. Spørgsmålene blev blandt andet udformet i forhold til at indhente mere information omkring emnet centralisering. Information var vigtigt, men på den måde kunne gruppen også være sikker på det var den korrekte information, der skulle hentes. Den korrekte information, skulle indeholde elementer, som kunne hjælpe gruppen med at besvare gruppens problemformulering. Gruppen ønskede med dette interview at få mere viden inden for området om centralisering af supersygehusene og få flere informationer, der kunne være behjælpelige med at komme frem til et endegyldigt svar til problemformuleringen. I dette interview ville gruppen have fokus på Jørgen Møller Pedersens mening om centraliseringen og Bent Greves måde at forholde sig til centraliseringen på. Spørgsmålene til interviewene er som følger: 1. Hvad er din holdning i forhold til centralisering af sygehusene. (fordele og ulemper)? 2. Hvad mener du der kan gøres anderledes for at optimere sygehusene? 3. Hvad mener du om den længere afstand der er til sygehusene for nogle af Danmarks udkantsområder? 4. Hvorfor centralisere sygehusvæsenet? hvorfor ikke beholde den mere decentraliserede form? altså årsagen til at bygge supersygehuse? 5. Hvorfor kaldes sygehusene for Supersygehuse? hvad er ideen bag? 6. Hvorfor bliver sygehusene placeret lige præcis der hvor de gør? 7. Har man ret til at bo tæt på et sygehus? 8. Vil det skabe viden på lang sigt? vil det så ikke koste menneskeliv for dem der er i udkantsdanmark. 9. Hvilke problemer vil du mene man står overfor, i opretningen af disse super sygehuse? Interviewet med Bent Greve foregik på Bents eget kontor på Roskilde universitet. 2 gruppemedlemmer tog til begge interviewene, da gruppen konkluderede 18 / 60

19 nødvendigheden af alle 3 gruppemedlemmers tilstedeværelse ikke ville være optimal. Interviewet foregik, som en samtale, hvilket også var målet da gruppen valgte at bruge semistruktureret interview og de spørgsmål som gruppen havde forberedt gjorde at der ikke var meget tavshed. Det andet interview, med Kjeld Møller Pedersen, foregik ved en telefonsamtale, da det efter Kjelds mening, var den bedste måde at udrede dette interview på. Begge interviews blev optaget på telefon, for sikkerheden om, at det var det nøjagtige information som der blev transskriberet. Gruppen forsikrede sig om, at optagelse af samtalerne var helt i orden, ved at spørge de personer som blev interviewet om gruppen havde tilladelse til at optage samtalerne. Efter interviewene transskriberede gruppen interviewene så eksakt som muligt. Disse interviews blev lagt som bilag til denne rapport, så det var muligt for læserne at følge med i hvorledes interviewet var foregået. Interviewene vil blive anvendt i en del af analysen. Analysen af Interviewene vil foregå på den måde at gruppen vil finde de relevante sætninger og pointer som bliver frembragt, og analysere dem ved hjælp af teori og andet empiri som er fundet. De sætninger som bliver taget ind, har kun det som gruppen mener er relevant, og dermed kan der være quoter hvor der er få sætninger som mangler. 6 Dokumentanalyse: Dokumentanalyse er stort set umuligt at undgå inden for det samfundsvidenskabelige felt. Dokumenter kan være flere ting som rapporter, rets tekster, artikler med mere. En dokumentanalyse vil for det meste have fokus på begrænset tidsperiode, hvor man gerne vil undersøge en ændring inden for et givent område. Hertil skal forskeren være opmærksom på hvordan man har fået adgang til diverse dokumenter, samt hvilke kriterier, der gør sig gældende under indsamlingen af dokumenterne (Lynggaard 2015:153). 19 / 60

20 Når man benytter dokumentanalyse skal man være opmærksom på at der findes flere forskellige kilder som primære, sekundære og tertiære. Det primære dokument er et dokument som ofte er skrevet omkring det tidspunkt, hvor emnet som det handler om tager sted, det er som ofte også skrevet til et lukket forum. Dette gør at dokumentet ofte er hemmeligt eller beskyttet da det kan indeholde information som er beskyttet (Lynggaard 2015:154). Et sekundært dokument er normalt skrevet i tæt på den begivenhed som det handler om. Det er normalt ikke rettet mod offentligheden, men det er offentligt tilgængeligt (Lynggaard 2015:155). Det tertiære dokumenter er ligesom det sekundære, da det er offentligt tilgængeligt, men det er skrevet i eftertiden af hvad det beskriver, det vil oftest også have en analytisk karakter (Lynggaard 2015:155). Så når man bruger dokumentanalyse skal man være opmærksom på hvilken type dokumenter der bliver brugt. Gruppen bruger dokumentanalyse til at analysere på rapporter og evalueringer Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har udarbejdet og et dokument fra Kjeld Møller Pedersen. Her kan man hente svar på nogle af de områder der kan hjælpe gruppen med at svare på gruppens problemformulering. De dokumenter som vil blive fundet, vil blive brugt til at understøtte de interviews som er blevet givet og støtte de forskellige holdninger under diskussionen og være med til at støtte interviews under selve analysen. Disse dokumenter vil også blive sat overfor hinanden så der kan blive lavet en sammenligning og på den måde finde de forskellige argumenter og sætte dem overfor hinanden og de interviews som er blevet lavet. På den måde kan gruppen få en bedre forståelse af deres besvarelser under interviewet og bruge det i analysen og diskussionen. For at analysere disse dokumenter som er blevet anskaffet, vil gruppen lave en redegørende analyse for at finde de meste relevante pointer og information for at lave en god besvarelse til problemformuleringen. Begge dokumenter kommer med relevante pointer som vil blive yderligere analyseret under analysen ved hjælp af teorier og interviews. 20 / 60

21 6.1 Pedersen K. M. - Sandhedens time for sundhedsreformen Redegørelse: I dette dokument forklarer Kjeld Møller Pedersen udviklingen der har været inden for centralisering, med hensyn til kommunalreformen og at centraliseringen er en bølge som Danmark har kørt på i et godt stykke tid nu. Pedersen forklarer at centralisering og decentralisering er ikke så forskellige, og begge former kræver at der er et hovedcenter som har kontrollen. (Pedersen 2006:1) Pedersen siger at decentralisering giver mere frihed og bedre lokal bestemmelse, hvilket centralisering ikke gør. Ifølge pedersen giver centralisering bureaukrati og dermed tager det længere tid at få noget gennemført, ud over dette er der et manglende fleksibilitet og forståelse af lokalbefolkningen. Det er tydeligt at se at Pedersens preference mellem centralisering og decentralisering er at Danmark burde centralisere sig meget mindre end de gør, Pedersen kan tydeligvis se mange flere fordele ved at holde sig decentraliseret. Pedersen komme med noget kritik i forhold til hvordan centraliseringen har påvirket sundhedsvæsenet og i forhold til hvad den danske regering gerne vil have ført igennem. Det bliver sagt at specialiseringen som regeringen gerne vil have, ikke mulig da der ikke er nok praktisk erfaring (Pedersen 2006:3). Pedersen kommer også med den forklaring for at der har været fokus på ventetider er at der ikke har været et stort fremskridt, som den danske befolkning havde håbet på. Grunden til dette kan være at man ikke har haft nok dokumentation på selve hele processen og kan dermed ikke komme med nogle konkrete tal som beviser at der har været en forbedring. Ud over dette har de regler som regeringen har indført, været uden kommunernes input og kan muligvis være grunden til at det ikke er lykkedes så godt (Pedersen 2006:3). Der har også været interne konflikter imellem de forskellige amter og selve regeringen fordi det virker som om at staten gerne vil have fjernet regionsniveuet og centralisere hele danmark. Centraliseringen er langsomt ved at ske, hvilket man også kan se på at der er 1.2 sygehuse som lukker hvert år inden for de sidste år (Pedersen 2006: 4). Sygehusstrukturens dagsorden bliver bestemt af både regionerne, christiansborg og sundhedsstyrelsen, hvilket er et problem da alle af de 3 forskellige steder gerne vil have forskellige ting som der skal 21 / 60

22 være fokus på og dermed kan der kommer problemer imellem de forskellige aftaler som bliver lavet (Pedersen 2006:5) 6.2 Specialeplanlægning. Set fra akutsygehusenes perspektiv Dette dokument er udarbejdet af, det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, går ind ser på hvordan akutsygehusene oplever specialeplanen og konsekvenserne ved den. Denne rapport vil gå ind og de på nogle af de punkter som blev sat op som mål for de nye supersygehuse såsom; øvelse gør mester, bygger specialeplanlægningen også på andre centrale principper, herunder: Ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet, samt kvalitet frem for nærhed (Holm-Pedersen 2015: 7) For at finde frem til nogle af de mulige udfordringer ved etableringen af de nye akutsygehuse og for at finde frem til de mulige dilemmaer som kan komme frem under processen. Så har KORA udført 13 kvalitative interview med 13 lægelige direktører, fra Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Dette er for at sikre at de bekymringer man finder frem til ikke kun er lokale (Holm-Pedersen 2015:8). Man har fundet frem til at de mest væsentlige bekymringer, som de 13 lægelige direktører har givet udtryk for er: At specialeplanlægningens fokus på de ca. 10 % af patienterne, som har status af at være specialiserede, sker på bekostning af de ca. 90 %, der ikke har status af at være specialiserede. At specialeplanlægningen gør det sværere at rekruttere speciallæger til sygehuse og afdelinger, der ikke har specialiserede funktioner. At udviklingen vil føre til øget centralisering, hvorved mulighederne for at opretholde kompetente akutsygehuse med brede funktioner forværres. At grundlaget for specialeplanlægningen ikke altid fremstår tydeligt og fagligt velargumenteret. 22 / 60

23 At der er mange interesser i spil, og at der er en skævvridning i den rådgivning Sundhedsstyrelsen modtager fra sygehusene. (Holm-Pedersen 2015:8) Dette er nogle af de punkter som bliver taget op i rapporten og beskrevet. Ud fra de givne punkter er der blevet beskrevet hvordan de kan påvirke de nye supersygehuse. Det bliver afsluttet med en diskussion hvor de forskellige bliver beskrevet, og uddybet hvilken sammen hænge der er mellem de forskellige problemer og at de enkelte problemer er opstået (Holm-Pedersen 2015:27). 7 Valg af empiri og teori: Kvalitativt ekspertinterview: Gruppen har i tankerne at benytte den kvalitative metode, hvor man vil lave et ekspertinterview med 2 eksperter inden for sygehusvæsenet. Gruppen har i sinde at interviewe en ekspert der er imod centraliseringen af sygehusene og en ekspert der er for centraliseringen af sygehusene. Gruppen har tænkt os at interviewene skal bestå af ca. 20 min. Det skal være et semi struktureret interview således har man planlagt nogle spørgsmål i forvejen, som kan dreje eksperten over på at besvare gruppens ønskede spørgsmål til at kunne besvare gruppens problemformulering. Gruppen har valgt at benytte ekspertinterview for at få besvaret gruppens spørgsmål så godt som muligt. Gruppen overvejet i lang tid hvilke teorier der skal bruges til at analysere de data som man anskaffer og hvordan det bedst vil være muligt at komme med en besvarelse til den problemformulering. Gruppen valgte at bruge Max Webers teori omkring bureaukrati fordi centralisering omhandler virkelig meget bureaukrati, da alle de forskellige former for regler og dokumenter, som bureaukrati skal bruge for at fungere, gør at det danske samfund kan køre uden problemer, Men ved at centraliser alle disse problemer som bureaukrati kan anskaffe, bliver det lettere at håndtere og dermed bedre når man samler alle de vigtige specialer i samme område, da det vil blive nemmere at holde styr på alle de forskellige dokumenter eller lignende som kommer ind i samfundet, i form af love eller regler. For at man kan finde dokumenter som kan bruges og sættes over for de forskellige teorier som gruppen vil finde, kræver det også at man bruger dokumentanalyse til at finde argumenter for eller imod de teorier 23 / 60

24 som vil blive bruge. Derfor vil gruppen sætte det dokument som er blevet anskaffet overfor de interviews som er blevet lavet og på den måde begynde at en analyse og diskussion ud fra de svar som bliver fundet frem til. 8 Teori: Her vil der blive snakket omkring de teorier er blevet valgt, lidt baggrund omkring dem som har skrevet disse teorier og hvorfor de er vigtige for gruppens projekt. De 3 teorier som gruppen har valgt er Bureaukrati af Max Weber, den Parlamentariske styringskæde af Johan P. Olsen og velfærdsteori af Bent Greve. Der vil blive snakket omkring hvad gruppen vil bruge hver teori specifikt til for at skabe en god og forståelig analyse af de interviews som er blevet lavet. Gruppen vil have fokus på Max Weber da det er hans teori som vil blive brugt, hvor de andre teorier vil understøtte hans teori og uddybe andre områder hvor den kan være svag til at forklare hvorfor ting sker som de gør. Der vil blive snakket om hvor han kommer fra, hvilken skole han blev uddannet I og hvorfor han stadig er brugbar i det moderne samfund. 8.1 Max Weber: Max Weber blev født I 1864 i Tyskland. Hans far var advokat og en realist som fandt hans glæder i det man kunne se og ikke det spirituelle. Hans mor var det modsatte i det hun fandt glæde i det spirituelle og gud. Dette betød også at Max Weber var opvokset i et hjem, som var plaget af flere forskellige synspunkter som også satte sit spor på hans arbejde, i det han ofte arbejdet på 2 områder, både humanistisk og politologisk område. (Mitzman A. 2012, 10. oktober) Efter han var færdig med sit gymnasium, gik Weber på Heidelberg Universitet, hvor han studerede lov, filosofi, historie og økonomi. Han var færdig med sit studie og fik sin Ph.D i Han begyndte at undervise på samme universitet, hvor han var professor og begyndte at udvikle en del af sine sociologiske teorier og fik den udgivet fra 1890 til 1913 (Mitzman A. 2012, 10. oktober). I 1914 kom han frem med sit opgør imod socialismen, da han havde en meget positiv holdning overfor kapitalismen og mente 24 / 60

25 at det var den måde man kunne føre verden frem af i både det økonomiske og politologiske aspekt. Derfor kom han med sin teori omkring bureaukrati hvor han beskrev hvor vigtigt det er for kapitalismen at det er opbakket af arkiver og regimenter som sørger for at der altid er dokumenter på de forskellige økonomiske og politiske aktiviteter som foregår (Mitzman A. 2012, 10. oktober). Han kæmpet under første verdenskrig og døde i Ved centraliseringen af danmark er der også kommet en udviklingen af bureaukratiet som bliver brugt, og gruppen vil så kigge på om hans teori omkring bureaukrati kan bruges som en forklaring på den udvikling som har været inden for de mange år i danmark. Gruppen vil især have fokus på hvordan bureaukrati påvirker udviklingen af de nye supersygehuse og hvordan gruppen kan se at det vil blive brugt i fremtiden. Der vil blive forklaret præcis hvordan den teori fungere og hvad gruppen der bliver regnet med at den kan bruges til at give en bedre forklaring Bureaukrati: Den bureaukratiske organisation har været foranderligt set ud fra et historisk perspektiv, og det er interessant at forsøge at finde frem til hvorledes den bureaukratiske organisation ændrer sig i takt med installationen af centralisation i det danske samfunds sygehusvæsen. Bureaukrati vil benyttes i dette projekt til at finde frem til hvordan bureaukratiet ændrer sig når der centraliseres. Det er vigtigt at have en forståelse for hvad bureaukrati er, før der analyseres, og derfor der vil være en beskrivelse af bureaukrati herunder, for at give læseren en forståelse og forklaring. Bureaukrati er som beskrevet ovenover en teori, der er opfundet og udviklet af sociologen Max Weber. Bureaukrati er en af de 3 rene former for organisationer (Weber M. 2012:112). Der vil dog kun tages udgangspunkt i denne ene organisationsform. Bureaukratiet, som også er kendt som den bureaukratiske forvaltnings stab, er et meget kendt begreb fra Max Weber. Han beskriver 3 former for kendetegn, der findes ved bureaukratiet, hvorved den første har med generelt og gensidigt omfattende forestillinger ved et bureaukrati at gøre. herunder findes der 5 af disse forestillinger. 25 / 60

26 1. Reglerne fastsættes efter overenskomst eller påbud, og disse regler skal efterleves af i hvert fald organisationens medlemmer 2. Retssystemet består af et sammenhængende system af abstrakte regler, og retshåndhævelsen består i en tillempning af disse regler på de enkelte tilfælde. 3. Den typiske legale indehaver af herredømme er den overordnede ( chefen ), som i sin position træffer beslutninger, men også selv må følge den upersonlige orden. 4. Den, der retter sig efter herredømmet, gør det i egenskab af medlem og organisationen. 5. Medlemmerne adlyder ikke herredømmet som individ, men adlyder den upersonlige orden. (Weber M. Klassisk og moderne samfundsteori :113) Det andet kendetegn der findes ved et bureaukrati handler om et rationelt herredømme system. Ved dette system findes også kendetegn og disse er som følgende. 1. Kontinuerlig embedsudøvelse efter givne regler. 2. Forskellige kompetenceområder. 3. en hierarkisk orden. 4. reglerne er tekniske regler eller normer. 5. Forvaltningsstaben er adskilt fra besiddelsen af de midler, som er nødvendige for administration eller produktion. 6. Indehaveren af et embede har ikke ejendomsretten til embedet. 7. Administrationens foranstaltninger bestyrkes ved skrevne akter. 8. Systemet kan antage forskellige former. (Weber M. Klassisk og moderne samfundsteori :113) Ifølge Max Weber er den bureaukratiske administration den reneste form for herredømme, der udføres på en legal vis. Max Forklarer ved hjælp af 10 punkter, hvorledes denne rationelle organisation er opbygget. 26 / 60

27 1. De er personligt frie og udelukkende underkastet pligt til at adlyde i forhold vedrørende upersonlige pligter i tjenesten. 2. De er organiseret i et fast hierarki af embedsniveauer. 3. Hvert niveau har sit klart definerede kompetenceområde. 4. Indehaveren af en position har den i kraft af en kontrakt, altså i princippet efter en fri udvælgelse på grundlag af: 5. faglige kvalifikationer som i den rationelle handlen er konstateret ved en prøve og bestyrket ved et diplom. Man ansættes i (vælges ikke til) sin stilling. 6. Indehaverne af embederne aflønnes med fast løn i penge [...] Lønnen er i første omgang gradueret efter rangen i hierarkiet og dernæst efter det ansvar, som følger med positionen, og i øvrigt efter den sociale anseelse, som følger med positionen, og i øvrigt efter den sociale anseelse, som følger med positionen. 7. Embedet betragtes af indehaveren som det eneste eller hovedsagelige erhverv. 8. Indehaveren ser frem til en karriere. Der findes et system for forfremmelse på grundlag af tjenestetid eller præstationer eller begge dele. Forfremmelse er afhængig af den overordnedes vurdering. 9. Tjenestemanden arbejder helt frit i forhold til det at eje midlerne til administrationen og uden appropriation (tilegnelse) af sin tjenesteposition. 10. Tjenestemanden er underkastet en streng og systematisk disciplin og kontrol under udøvelsen af sit embede. (Weber M. Klassisk og moderne samfundsteori : 114) Ifølge Max Weber, var denne organisationsform hævet over de andre organisationsformer. Han mente at den var teknisk langt mere overlegen, og han beskriver den således (Weber M. 2012:114ff): Præcision, stabilitet, disciplin, fasthed og pålidelighed - dvs.: beregnelighed såvel for herren som for interessenterne; [...] og i henseende til sin evne til rent teknisk at kunne perfektioneres til den højest mulige ydelse - i alle disse henseender er den rent bureaukratiske, altså: den bureaukratisk-monokratiske, aktmæssige forvaltning, ud fra alle erfaringer, den formelt set mest rationelle form for udøvelse af 27 / 60

28 herredømme. Udviklingen af moderne former for sammneslutning på alle områder (stat, kirke, hær, parti, økonomisk virksomhed, interessesamenslutning, forening, stiftelse, og hvad det end måtte være) er slet og ret identisk med udviklingen og den stadige vækst af den bureaukratiske forvaltning: dens opståen er f. eks. kimcellen for den moderne vestlige stat (Weber 2003b, bd. 2:97) Den bureaukratiske organisationsform bliver mere og mere udbredt i det moderne vestlige samfund (Weber M. 2012:121). Det er derfor interessant at finde frem til om denne form for bureaukrati, bruges i Danmark, og se hvorledes den er foranderlig i takt med centraliseringen af de omtalte supersygehuse. Bureaukratiet var ifølge Max Weber en organisationsform for moderne, demokratiske samfund institutter, der var baseret på et uafhængigt retsvæsen, pengeøkonomi, adskillelse mellem arbejdslivet og privatlivet og en specialisering eller arbejdsdeling i samfundet. (Bogason 2013: 120) Den bureaukratiske organisationsform omhandler bestemte nøgleord såsom, specialisering, standardisering, formalisering, effektivitet, rationalitet og konsistens. Bureaukrati omhandler en arbejdsdeling, som er en nedbrydning af arbejdsopgaver i delmål, hvortil der tillægges afdelingsledere. Denne opdeling har til opgave at fremme dets formål, hvilket kaldes et mål/middel-hierarki (Bogason 2013:121). Organisationer er bevidst konstrueret, og der findes dokumenter på hvilke love og regelsæt disse organisationer er underlagt. (Bogason 2013:122). Organisationens mål er vigtige at have med, når centraliseringen skal vurderes i forhold til om organisationen har success eller ej (Bogason 2013:123). Bureaukrati bruges i dette projekt for at komme ind på hvorledes de centraliserede sygehuses struktur bliver eller er bygget op efter centraliseringen. Der bliver set på hvorledes regelsættene er for de ansatte på sygehusene. Det er relevant at se på hvorledes de ansatte er påvirket af det bureaukratiske system på sygehusenes, for at komme frem til om hvorledes det er bedre for Danmark at have et stærkt centraliseret system med meget bureaukrati eller et mere decentraliseret struktur. Der laves en vurdering om denne form for sygehuse er bedre eller værre for 28 / 60