Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan"

Transkript

1 Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække de økonomiske omkostninger i forbindelse med et studieophold i Japan som forskningsstuderende påuniversity of Tsukuba i perioden april-juli Ved et tilfælde blev jeg gjort opmærksom pålegatet af min uddannelsesinstitution dagen efter jeg selv havde opdaget det i en legatdatabase, såthe Scandanavia- Sasakawa foundations formidling måsiges at være god. Jeg er kandidatstuderende pådanmarks Biblioteksskole og greb straks muligheden for at studere et semester i Japan, som en del af min uddannelse. Min motivation var min generelle interesse for japansk kultur og et ønske at styrke min uddannelse med et kendskab til Biblioteks og informationsvidenskab internationalt. Udvekslingsaftalen mellem Danmarks Biblioteksskole og University of Tsukuba tillader studerende påkandidat eller Phd niveu, at tage et semester som forskningsstuderende påhinandens uddannelsesinstitutioner. Som studerende påsu har The Scandanavia- sasakawa foundations legat haft en stor økonomisk og symbolsk betydning for mig. Økonomisk har det betydet, at jeg hurtigere vil kunne afbetale det lån, jeg har været nødt til at tage for at finansiere mine leveomkostninger under mit ophold i Tsukuba. Rent symbolsk har det at modtage et legat betydet utroligt meget for mig. For mig har legatet fortalt mig, at andre er interesseret i det jeg arbejder med og det har motiveret mig til at arbejde endnu hårdere. Under mit ophold blev jeg tilknyttet en professor og blev en del af hans lab. Konceptet omkring et lab var en af de væsentligste forskelle mellem den danske og den japanske forskningstradition, som jeg lærte under mit ophold. I det Lab jeg var tilknyttet var der studerende påbachelor, kandidat og Phd niveau, som alle var tilknyttet den samme professor og dermed definerede hans Lab. Grundet det japanske fokus påforskning, såvar Labbet ikke bare en samling af studerende med tilknytning til den samme professor, derimod et center for forskning. Siden jeg var forskningsstuderende, såhavde jeg ganske vide rammer for den forskning, der var formålet for mit ophold. I samarbejde med min professor, kom jeg frem til at arbejde med området Japanese academic publishing. Jeg agtede at finde ud af, om der var signifikante forskelle i japanske forskeres produktion og publikation af videnskabelige artikler set i forhold til andre landes praksis for samme. Siden det område jeg arbejdede med i forbindelse med mit ophold var Japanese Academic Publishing, sålådet godt I tråd med min professors fokus påforskningsbiblioteker, bibliometri og Open access publishing. Min metodiske tilgang var rent kvalitativ og jeg baserede min forskning påinterviews med en række relevante fagpersoner, som min professor arrangerede møde med. Fælles for disse fagpersoner var, at de alle beskæftigede sig med akademisk forskningspublicering ved enten at producere forskningsartikler eller være tilknyttet et forlag. Jeg fandt frem til, at der er væsentlige forskelle indenfor den måde japanske forskere publicerer deres videnskabelige artikler set i forhold til resten af verden. Disse resultater kunne jeg aldrig havde opnået uden at komme til Japan og møde disse mennesker personligt.

2 Forskellen i japansk publiceringspraksis ligger primært i mængden af mindre japanske tidsskrifter og deres finansiering. Japan har et meget stort antal af mindre tidsskrifter og disse tidsskrifter finansieres ikke gennem salg. Disse tidsskrifter finansieres primært gennem statsligt tilskud og medlemsabonnementer til den forening (scientific society), der står for udgivelsen af tidsskriftet. Denne form for finansiering er forskellig fra bl.a. amerikanske tidsskrifter der primært er finansieret gennem salg af tidsskriftet. Dette har betydet at mange japanske tidsskrifter har stagneret i deres udvikling, primært fordi de ikke har været under pres for at opretholde salgstal. At mange tidsskifter er meget småog findes i lavt oplag betyder, at Japan er dårligt stillet til at konkurrere med store forlag som bl.a. Elsevier. En del japanske tidsskrifter er en del af et større udenlandsk forlag, men Japan har i modsætning til mange andre lande stadig et stort antal tidsskrifter påegne hænder. I min optik er det mest kritiske ved denne problematik, formidlingen af japansk forskning. Den viden der findes i de japanske tidsskrifter findes i begrænset oplag og som har svært ved at konkurrere med de store forlags Big Deals. Dog er der i Japan initiativer til at ændre denne problematik, bl.a. via Open Access der formidler videnskabelige artikler gratis via internettet og foreninger der organiserer sig for sammen at fåen større gennemslagskraft internationalt. Den nuværende publiceringspraksis er dog stærkt funderet i den japanske forskningstradition og det vil tage tid at andre denne praksis. Min professor fortalte mig tidligt, at han agtede, at vise mig en række universitetsbiblioteker. Han var påingen måde forpligtet til at tage tid ud af hans tidsplan til at arrangere disse ekskursioner, men gjorde det af ren formidlingsglæde. Min professor arrangerede ture til 3 universitetsbiblioteker (Keio university library, Hosei university library, Kokugakuin university library) og til National Archives of Japan. Disse ekskursioner involverede rundvisninger påstedet og præsentation af deres arbejdsgang og procedurer. Dette gav en god indsigt i, hvordan det japanske arbejdsmarked fungerer indenfor mit fagområde. Under disse ekskursioner lærte jeg bl.a. hvor stor en betydning de japanske biblioteker har for de studerende. Danske studerende anvender ogsåbiblioteker i høj grad til at studere, men det omfang, hvormed Japanske studerende anvender bibliotekerne vil jeg vove at påståer højere. Mit ophold har først og fremmest betydet, at mit kendskab til forskning internationalt er langt større end tidligere. Før mit ophold i Japan vidste jeg, at der kunne være nationale forskelle i forskningsproduktion og publicering, men nu ved jeg hvad disse forskelle er og kan tage højde for dem. Den forståelse jeg har fået omkring japansk kultur og mentalitet vil jeg i høj grad tildele min professor og hans Lab. Deres interesse i at vise mig Japan og fortælle mig om landet og dets kultur har været uvurderlig for min forskning og forståelse af den japanske mentalitet. Det skal også fremhæves, at det jeg har lært omkring Japan i høj grad er præget af at være et universitetsmiljø. Jeg er dermed ikke sikker påom de erfaringer, jeg har gjort mig påuniversity of Tsukuba eventuelt vil kunne overføres til en Japansk virksomhedskultur. Påtrods af dette vil jeg dog regne mig selv for at være godt rustet til at kommunikere og interagere med Japanere i fremtiden. Jeg er snart færdig med min uddannelse som Cand.scient.bibl ved Danmarks Biblioteksskole og grundet mit ophold i Japan, vil jeg være i stand til at tilføje kendskab til Japan til mit CV. Indenfor informationsvidenskab og videnshåndtering, som er nogle af de kompetenceområder en

3 Cand.scient.bibl opererer indenfor, er kendskab til brugergrupper essentielt. At jeg nu kan arbejde med et kendskab til japanske brugere, betyder at jeg vil være langt bedre rustet til at understøtte denne brugergruppes informationsbehov. De 4 måneder jeg tilbragte i Japan har ogsåøget min forståelse behovet for at lave informationssystemer der understøtter brugere der ikke taler det lokale sprog. Jeg har nu et ønske om at forbedre den danske formidling af information af forskellig art til brugere i Danmark, der ikke taler dansk.

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker?

Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? Hvad gør forskerne med deres referencehåndtering, når de forsker? En undersøgelse af forskernes referencehåndtering som en del af deres arbejdspraksis Undersøgelsen er udarbejdet med finansiel støtte fra

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFFs strategi 2012-2016 1 FORORD I foråret 2009 fik Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) ny styregruppe.

Læs mere

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du?

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du? Når chefen også skal være mor og far. - De unge kan være besværlige men uundværlige! Møder himmel eller helvede? Fusionen skal vendes til succes! - Og hvordan gør man så lige det? Magasinet for Medarbejdernes

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

10 års samarbejde 2004-2014

10 års samarbejde 2004-2014 10 års samarbejde 2004-2014 Uddannelsesnetværket har i samarbejde med andre nationale og internationale aktører skabt et vigtigt fokus på kvalitetsuddannelse. Man kan godt sige, at Uddannelsesnetværket

Læs mere

Sander vil belønne de bedste forskere

Sander vil belønne de bedste forskere Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten

Læs mere

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget

Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark Afsluttende rapport fra Open Access Udvalget Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Anbefalinger til implementering af Open Access i

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Giv racismen det røde kort

Giv racismen det røde kort Evaluering af kampagnen Giv racismen det røde kort Spillerforeningen i Danmark [December 2011] Giv racismen det røde kort [Indholdsfortegnelse] Indledning 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 3 Evalueringens

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering

Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Ud af busken bank på nye døre Slutevaluering Rådgivende Sociologer for Ældre Sagen 2013 1 Kapitel 1 Baggrund Ud af busken bank på nye døre. Slutevaluering Rapporten er udarbejdet i 2013 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere