Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper"

Transkript

1 2 Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper Kristian Kidholm 1, Birthe Dinesen 2, Anne-Kirstine Dyrvig 3 & Knud B. Yderstræde 4 STATUSARTIKEL 1) Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense Universitetshospital 2) Integrative Neuroscience Research Group, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 3) Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet 4) Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V udpeges ofte som en løsning på sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men forskningen har hidtil været kritiseret for at være utilstrækkelig. I et review [1] påpeges det, at man i under 5% af studier af telemedicin har undersøgt de kliniske effekter. Et nyere review [2] viser, at der kun er få randomiserede studier af telemedicin. Et tredje [3] viser, at studier af telemedicin generelt ikke følger anerkendte standarder. I et dansk review vedr. med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [4] påpeges behovet for større telemedicinstudier af bedre kvalitet. Seneste har man i et review [5] medtaget 141 randomiserede studier af telemedicin på tværs af specialerne og studier med med astma, KOL, diabetes, hjertesygdom og hypertension. Heraf viste 65 studier statistisk signifikant effekt på de primære udfald, mens 43 viste effekt på de sekundære udfald. I meget få studier har man undersøgt omkostningseffekten. Forfatteren konkluderede derfor, at evidensen for telemedicin til med kronisk sygdom var svag og selvmodsigende. Men i 2008 blev et studie af meget høj kvalitet igangsat af sundhedsministeriet i England: Whole Systems Demonstrator (WSD). Studiet skulle omfatte randomiserede [6] og er kaldt verdens største studie af telemedicin. Resultaterne fra WSD vil danne grundlag for de kommende års drøftelser af telemedicin i Danmark. Derfor er det afgørende, at debatten får et solidt videnskabeligt grundlag, hvilket søges skabt med denne artikel. Formålet med artiklen er derfor at sammenfatte resultaterne fra WSD-studiet af telemedicin og vurdere resultaternes interne validitet og betydning for det danske sundhedsvæsen. I WSD undersøgte forskere fra seks universiteter effekter af telehealth og telecare. Telehealth omfatter udveksling af data over afstande mellem patienten og de sundhedsprofessionelle mhp. at bidrage til diagnosticering og behandling. Telecare er automatisk og passiv monitorering af ændringer i personers tilstand eller livsstil mhp. at håndtere risici ved at bo i eget hjem. I denne artikel er den interne validitet vurderet ved hjælp af Risk of Bias-tool, jf. Cochrane Handbook [7]. I artiklen anvendes et statistisk signifikansniveau på 5%. RESULTATER Målet med WSD er at teste effekten af telemedicin, når ydelserne gives til i stor skala og med et design, der er i overensstemmelse med retningslinjer for god klinisk forskning [6]. I Tabel 1 beskrives studierne. kan indeholde videokonsultationer mellem patient og behandler. Randomisering WSD er designet som et klyngerandomiseret studie. Alle 238 lægepraksisser i tre engelske regioner blev tilbudt deltagelse, og 179 deltog. Randomisering af lægepraksisserne er foretaget centralt via algoritme, som sikrer ens fordeling på praksisstørrelse, social status, etnicitet og prævalens af de tre kroniske sygdomme KOL, kronisk hjertesygdom og diabetes. Interventioner Patienterne i kontrolgruppen får den sædvanlige behandling og sociale ydelser, mens ne i inter-

2 3 Tabel 1 Oversigt over inkluderede studier vedr. Whole Systems Demonstrator. Reference Steventon et al, 2012 [8] Cartwright et al, 2013 [9] Henderson et al, 2013 [10] Hendy et al, 2012 [11] Sanders et al, 2012 [12] Effektmål Forbrug af sundhedsydelser og dødelighed Livskvalitet (SF-36 og EQ-5D) Angst (Brief STAI) Depressive symptomer (CESD-10) Omkostninger og omkostningseffektforhold Implementeringsmæssige udfordringer Begrundelse for ikke at ville deltage i studiet Deltagere, n behandlere 22 Opfølgning, mdr. Rekruttering s- og eksklusionskriterier 12 Cluster-randomisering fra 179 praktiserende læger i Newham, Kent og Cornwall 12 Randomiseret subgruppe fra [8] 3 ( måned i forløbet) Randomiseret subgruppe fra [8] Patienter > 18 år med mindst 1 af 3 kroniske sygdomme: KOL, diabetes eller CHF Patienter med kognitive begrænsninger deltog hvis pårørende ville bistå Ikkeengelsktalende Patienter uden fastnettelefon Komorbiditet var ikke et eksklusionskriterie Patienter villige til at deltage i supplerende spørgeskemaundersøgelse Samme som [8] Patienter villige til at deltage i supplerende spørgeskemaundersøgelse Derudover samme som [8] Patienter med kognitive begrænsninger Derudover samme som [8] Patientkarakteristika ved studiets begyndelse n = Gennemsnitsalder = 70,9 år n = Gennemsnitsalder = 69,7 år Patienter med KOL = 48% Patienter med diabetes = 24% Patienter med CHF = 28% n = 845 Gennemsnitsalder = 70,1 år n = 728 Gennemsnitsalder = 70,6 år n = 534 Gennemsnitsalder = 70,0 år n = 431 Gennemsnitsalder = 70,1 år Sundhedsprofessionelle og ledere Subgruppe fra [8] Gennemsnitsalder = 71 år Patienter som ikke ønskede at deltage i [8] CESD = Center for Epidemiologic Studies Depression Scale; CHF = hjerteinsufficiens; EQ-5D = EuroQoL-5 Dimensions; KOL = kronisk obstruktiv lungesygdom; SF = Short Form; STAI = State Trait Anxiety Inventory. ventionsgruppen derudover får telehealth, der omfatter udstyr i form af en baseenhed og måleredskaber vedr. vægt, pulsoxymeter og glukometer. Patienterne foretager målinger op til fem dage om ugen. Spørgsmål om symptomer og beskeder vedr. patientuddannelse er sendt til ne. Data fra målingerne sendes til monitoreringscentre med specialuddannede sygeplejersker. Hver region har forskellige leverandører og servicemodeller [8]. Risiko for bias I artiklerne [8-10] om kliniske og økonomiske effekter beskrives randomisering, der redegøres for komplethed i data, og man tager udgangspunkt i protokollen. Men allokeringen er ikke skjult for investigator og statistikere, og patientoplysningerne er ikke blindede. Kliniske effekter I studiet af dødelighed og hospitalsbehandling var det primære effektmål andelen af, der blev indlagt i løbet af 12 måneder [8]. Stikprøvestørrelsen blev beregnet ud fra en forventet reduktion på 17,5%, og studiet er baseret på registerdata. I studiet blev rekrutteret mellem maj 2008 og december Patienterne i interventions- og kontrolgrupperne vurderedes at være ens ved baseline, idet der ikke var statistisk signifikant forskelle. Forbruget af hospitalsydelser var generelt lavere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (Tabel 2). Andelen af, som blev indlagt, var således 10,8% lavere (statistisk signifikant) i interventionsgruppen, svarende til en oddsratio på 0,82. Forskellen lå primært inden for de første tre måneder efter inklusion i studiet. Justering for forskel i baseline-data og nes forbrug tre år før inklusion ændrede ikke herved. Dødeligheden var 8,3% i kontrolgruppen og 4,6% i interventionsgruppen (statistisk signifikant), hvilket svarer til en oddsratio på 0,54. Effekt på helbredsrelateret livskvalitet I undersøgelsen af helbredsrelateret livskvalitet [9]

3 4 Tabel 2 Gennemsnitligt hospitalsforbrug og gennemsnitlig dødelighed efter 12 måneder a. Interventionsgruppe (N = 1.584) (N = 1.570) Forskel (95% CI), % Andel indlagte 48,2% 42,9% 10,80 ( 18,- 3,7) Dødelighed 8,3% 4,6% 44,50( 65,3-23,8) Akutte indlæggelser/person 0,68 0,54 20,60 ( 33,8-7,4) Elektive indlæggelser/person 0,49 0,42 14,30 ( 30,6-2,0) Ambulante besøg/person 4,68 4,76 1,70 ( 8,3-11,8) Skadestuebesøg/person 0,75 0,64 14,70 ( 28,0-1,3) Sengedage/person 5,68 4,87 14,30 ( 32,4-3,9) Takstbaserede udgifter/person DKK b DKK 7,70 ( 19,4-4,0) CI = konfidensinterval. a) Baseret på [9, Tabel 3]. b) Prisniveau 2009: 1 GBP = 8,2317 DKK. er stikprøven beregnet ud fra en forventet forbedring på 0,3 gange det standardiserede gennemsnit på effektmålene for i alt Data er indsamlet ved interview i forbindelse med baseline-målinger og ved postomdelte spørgeskemaer ved målinger efter fire og 12 måneder. I alt deltog i målingen ved inklusion. Efter 12 måneder besvarede 62% af ne spørgeskemaet. Undersøgelsen viser, at de, som benyttede telemedicin, ikke havde statistisk signifikant bedre effekt mht. livskvalitet, angst og depressive symptomer. Forfatterne konkluderer, at studiet viser, at bekymring for en negativ effekt af telemedicin på s helbredsrelaterede livskvalitet er ubegrundet. Økonomiske effekter Målet med det økonomiske studie var at beregne omkostninger pr. effektenhed. Data er fra spørgeskemaer til og fra medarbejdere i projektet [10]. I undersøgelsen anvendtes et sundheds- og socialsektorielt perspektiv, dvs. at alle ydelser på sygehus, hos praktiserende læge, hjemmehjælp, plejehjem mv. medregnedes. Vedrørende interventionen medregnedes forbrug af telemedicinsk udstyr, licenser, opsætning og vedligeholdelse af udstyr samt personale til håndtering af patientdata og uddannelse. Frafald i spørgeskemaundersøgelsen var 38%. Forfatterne vurderede, at grupperne samlet set var ens, selvom der var enkelte statistisk signifikante forskelle. Tabel 3 viser, at omkostningerne i telemedicingruppen var 15% højere end i kontrolgruppen. Årsagen hertil er, at de telemedicinske ydelser i gennemsnit koster kr. pr. patient pr. år og dermed mere end opvejer gevinsten ved et lavere forbrug af sundhedsydelser. Ingen af resultaterne er statistisk signifikante. Der blev gennemført to følsomhedsanalyser af effekten af hhv., at pris på it-udstyr falder med 80%, og af bedre kapacitetsudnyttelse. Begge medførte, at omkostninger pr. patient, der benyttede telemedicin, faldt med 7-8%, men stadig var højere end i kontrolgruppen. Forfatterne beregner meromkostningen pr. vundet kvalitetsjusteret leveår til kr. og konkluderer, at telemedicin ikke synes at være en omkostningseffektiv behandling, når det gives i tillæg til den sædvanlige behandling. Organisatoriske effekter I et delprojekt [11] i WSD undersøgte man parallelt med det randomiserede studie de organisatoriske faktorer, som havde betydning for implementeringen. Der er tale om et longitudinalt casestudie. Dataindsamling blev foretaget ved triangulering af data fra interview med sundhedsprofessionelle og administratorer, fra observation i forbindelse med implementeringen og fra analyse af dokumenter. Analysen viser, at kravene til et randomiseret studie kan være en barriere for udbredelsen af telemedicin på lokalt niveau og for den organisatoriske læring. Eksempelvis var der manglende mulighed for at målrette interventionen til de, der havde størst behov, og for at justere ydelserne undervejs i forhold til personalets erfaring. Det fulde organisatoriske potentiale forventes derfor ikke opnået. Barrierer for s brug af telemedicin I forbindelse med WSD er der også foretaget en interviewundersøgelse af nes begrundelser for ikke at ville deltage i studiet [12]. I WSD indgik 36,7% af ne ikke i studiet, efter at de havde haft besøg i eget hjem vedr. inklusion. Toogtyve ud af 62 adspurgte ønskede at deltage i interviewundersøgelsen. Svarene viser, at årsagerne til nes afvisning af at deltage kan opdeles i: Krav om tekniske kompetencer og håndtering af udstyret. Nogle afviste at deltage, fordi de følte, at de ikke kunne leve op til de krav, som de troede, at brugen af udstyret krævede. Trusler mod patientens identitet, uafhængighed og egenomsorg Andre mente, at udstyret var med til at sygeliggøre dem, og mente f.eks., at udstyret burde bru-

4 5 ges af mere syge. Nogle synes også, at de regelmæssige målinger truer deres uafhængighed. Forventning og erfaring om afbrydelse af behandling Nogle var godt tilfredse med deres nuværende behandling og behandlere, som de kendte godt, og ønskede ikke ændringer. Forfatterne konkluderede, at kommende telemedicinprojekter skal sikre, at interventionen ikke truer nes selvopfattelse eller sygeliggør dem, og at der skal bruges tid på en grundig introduktion og afklaring af nes usikkerhed. DISKUSSION WSD viser, at den telemedicinske intervention medførte en statistisk signifikant reduktion i mortaliteten fra 8,3% til 4,6%. Tilsvarende faldt antallet af indlagte og antallet af sengedage med hhv. 11% og 14% over en periode på 12 måneder. Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet var uændret. Den besparelse, som blev opnået ved reduktionen i forbruget, var dog mindre end meromkostningerne ved at anvende telemedicin, og samlet set var omkostningerne 15% højere pr. patient. Centralt i en metodologisk tolkning af WSD er valget af en stikprøve med med såvel diabetes, KOL som hjertesygdom. Hidtil er der kun rapporteret om de samlede effekter hos hele gruppen [7], og det er uklart, om der er forskelle mellem grupperne. Væsentlige spørgsmål er således ubesvaret i de første artikler. WSD kritiseres i en kommentar i BMJ [13] for Faktaboks Brug af telemedicin udpeges ofte som en løsning på sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men forskningen har hidtil været kritiseret for at være utilstrækkelig. Whole Systems Demonstrator er det hidtil største og mest omfattende forskningsprojekt af effekten af telemedicin til med kronisk lungesygdom, kronisk hjertesygdom og diabetes. Der er tale om et klyngerandomiseret studie med fra 179 lægepraksis i tre regioner i England. De fem foreliggende publikationer fra studiet viser, at brug af telemedicin reducerer mortalitet og antal indlæggelser. Men det er uklart, hvilke der opnår denne gevinst, og hvad virkningsmekanismen er. Den besparelse, som opnås ved reduktionen i forbruget, er mindre end meromkostningerne ved at anvende telemedicin, og samlet set er omkostningerne ved telemedicin 15% højere pr. patient. Der er således behov for studier af nyere telemedicinske løsninger til veldefinerede patientgrupper. Tabel 3 Gennemsnitlige omkostninger pr. patient (± SE) i måneda. De anførte værdier er DKK. Type af omkostning n gruppen Hospital (± 617) (± 558) Praktiserende læge, hjemmesygeplejerske mv (± 176) (± 141) Midlertidigt plejehjem 12 (± 12) 14 (± 14) Sociale ydelser (± 326) (± 244) Distriktspsykiatri mv. 69 (± 37) 48 (± 21) Børnepasning mv. 347 (± 94) 232 (± 79) Tilpasninger af bolig 16 (± 5) 16 (± 4) Hjælpemidler 3 (± 2) 4 (± 2) Medicin (± 63) (± 58) Totalomkostninger uden telemedicin (± 843) (± 729) Totalomkostninger med telemedicin (± 845) (± 729) SE = standard error of the mean. a) Baseret på [11, Tabel 2] b) Prisniveau 2009: 1 GBP = 8,2317 DKK. ikke at tydeliggøre den indflydelse, som projektets sponsor, The Department of Health, har haft. Der er også rejst kritik af, at ministeriet på et tidligt tidspunkt, før de peer reviewede artikler forelå, præsenterede resultaterne forholdsvis ensidigt i en pressemeddelelse. Det randomiserede design kan problematiseres, selvom det kan sikre intern validitet [14]. Men der er fare for, at organisatoriske gevinster overses, fordi man ikke må udvikle organisationen undervejs. Manglende blinding af oplysninger om og behandlere kan derudover have medført bias til fordel for telemedicin. I forhold til en forventning om, at brug af telemedicin skal medvirke til at løse sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, er WSD-resultaterne skuffende. Studiet viste således ikke et samlet fald i omkostningerne pr. patient, eller at telemedicin var omkostningseffektiv. På den anden side viste studiet en stor helbredsgevinst i form af reduktion i dødelighed. Indtil flere resultater foreligger, er det uklart, hvilke der opnår denne gevinst, og hvad virkningsmekanismen er. Endelig skal man være opmærksom på, at de undersøgte teknologier efterhånden er forældede. Teknologierne blev udvalgt, før der blev rekrutteret i maj 2008, dvs. for mere end fem år siden. WSD passer således godt med det generelle billede af telemedicin, som tegnes i en oversigtsartikel fra 2012 [5]: kan have kliniske effekter, men det er sjældent, at telemedicinske studier viser, at omkostninger pr. patient falder. Skal vi derfor afvise, at brug af telemedicin kan løse sundhedsvæsenets fremtidige problemer med flere kronisk syge pa-

5 6 tienter? Skal vi stoppe de telemedicinske projekter, som er sat i gang i Danmark, og hvor man afprøver løsninger til især med kronisk hjertesvigt, KOL og hjertesygdom? Svaret er nej. Fra andre typer af teknologier er det erfaringen, at udviklingen følger en hype cycle [15]: Efter den første periode med store forventninger til den nye teknologi opstår der typisk en periode med desillusion, når man opdager, at alle håb ikke kan indfris. Først herefter kommer den periode med mere viden og oplysning, hvor de omkostningseffektive anvendelser af teknologien viser sig. Anlægges dette perspektiv, er der nu brug for mere forskning i anvendelsen af telemedicin i sundhedsvæsenet, herunder forskning i hvordan vi finder de, som kan få nytte af den telemedicinske teknologi. Det danske TELEKAT-projekt viste f.eks., at en gruppe med KOL i studiet var af den opfattelse, at hjemmemonitorering var en»narresut«og ikke gjorde nogen forskel for dem [16]. Vi har i dag telemedicinske teknologier, som rent teknisk fungerer, men vi skal have tilpasset organisationen og arbejdsgangene og finde de teknologier med den laveste pris, hvor gevinsten ved f.eks. færre indlæggelser ikke forsvinder i betalingen for det telemedicinske udstyr. KONKLUSION Gennemgang af WSD-studierne viser, at selvom den første artikel tydede på en stor effekt på nes dødelighed, har de efterfølgende artikler nuanceret billedet. Samlet fremstår den undersøgte teknologi og den anvendte organisation ikke som omkostningseffektiv. Det skal dog ses i lyset af, at teknologierne er relativt forældede. Der er således behov for studier af nyere telemedicinske løsninger til veldefinerede patientgrupper. Studierne indeholder til gengæld gode eksempler på, hvordan effekter af telemedicin kan undersøges i et design, der sikrer høj intern validitet til inspiration for dansk forskning. patients using telehealth. Many questions regarding differences between patient groups and the mechanism behind the effects remain unanswered. Korrespondance: Kristian Kidholm, Vestervang 6, 5750 Ringe. Antaget: 3. januar 2014 Publiceret på ugeskriftet.dk: 17. marts 2014 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Hailey D, Roine R, Ohinmaa A. Systematic review of evidence for the benefits of telemedicine. J Telemed Telecare 2002;14(suppl 1): Durrani H, Khoja S. A systematic review of the use of telehealth in Asian countries. J Telemed Telecare 2009;15: Barlow J. Building an evidence base for successful telecare implementation updated report of the Evidence Working Group of the Telecare Policy Collaborative chaired by James Barlow. APPENDIX_B_CSIP_Telecare (26. apr 2013). 4. Jakobsen AS, Laursen LC, Schou L et al. Vekslende effekt af telemedicin ved behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Læger 2012;174: Wootton R. Twenty years of telemedicine in chronic disease management an evidence synthesis. J Telemed Telecare 2012;18: Bower P, Cartwright M, Hirani SP et al. A comprehensive evaluation of the impact of telemonitoring in patients with long-term conditions and social care needs: protocol for the whole systems demonstrator cluster randomised trial. BMC Health Serv Res 2011;11: (3. apr 2013). 8. Steventon A, Bardsley M, Billings J et al. Whole System Demonstrator Evaluation Team. Effect of telehealth on use of secondary care and mortality: findings from the Whole System Demonstrator cluster randomised trial. BMJ 2012;344: e Cartwright M, Hirani SP, Rixon L et al. Effect of telehealth on quality of life and psychological outcomes over 12 months (Whole Systems Demonstrator Telehealth Questionnaire Study): nested study of patient reported outcomes in a pragmatic, cluster randomised controlled trial. BMJ 2013;346:f Henderson C, Knapp M, Fernández JL et al. Whole System Demonstrator Evaluation Team. BMJ 2013;346:f Hendy J, Chrysanthaki T, Barlow J et al. An organisational analysis of the implementation of telecare and telehealth: the whole systems demonstrator. BMC Health Serv Res 2012:15: Sanders C, Rogers A, Bowen R et al. Exploring barriers to participation and adoption of telehealth and telecare within the Whole System Demonstrator Trial: a qualitative study. BMC Health Serv Res 2012;12: Greenhalgh T. Whole System Demonstrator Trial: policy, politics, and publication ethics. BMJ 2012;345:e Liu JLY, Wyatt JC. The case for randomized controlled trials to assess the impact of clinical information systems. J Am Med Inform Assoc 2011;18: O Leary DE. Gartner s hype cycle and information system research issues. Int J Account Inform Syst 2008;9: Dinesen B, Huniche L, Toft E. Attitudes of COPD patients towards tele-rehabilitation: a cross-sector case study. Int J Enviroment Res Pub Health 2013;10: Summary Kristian Kidholm, Birthe Dinesen, Anne-Kirstine Dyrvig & Knud B. Yderstræde: More research is needed in telemedicine for well-defined patient groups Ugeskr Læger 2014;176:V The Whole Systems Demonstrator (WSD), a cluster randomized trial of effects of telehealth, was initiated in 2008 including patients from 179 general practices. The objective of this review is to summarize the results from WSD based on publications made so far. Results from five publications show that telehealth reduces mortality (odds ratio 0.54) during 12 months. The use of secondary care is reduced, however, when including costs of telehealth, the total costs are higher for

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Telemedicin og egenomsorg

Telemedicin og egenomsorg Telemedicin og egenomsorg Hvordan lærer KOL patienten kompetence eller hvordan bliver kompetence til? Telemedicin vil gøre patienten med KOL handlekraftig og kompetent til at varetage sin egenomsorg KOL

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering

opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Telerehabilitering af hjertepatienter

Telerehabilitering af hjertepatienter Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord 1 Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL TeleCare Nord Side 1 2 Sundhedsprofessionel del Oprettelse af individuel monitoreringsplan Oprette spørgeskemaer med målinger

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient 1 1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn Birthe Dinesen, Lektor, PhD, Cand.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Fitbit Zip til hjertepatienter i telerehabilitering 2 3 Hvilken indvirkning har teknologien på

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Erfaringsopsamling i forbindelse med Udbredelse af Telemedicinsk Hjemmemonitorering

Erfaringsopsamling i forbindelse med Udbredelse af Telemedicinsk Hjemmemonitorering Bilag 8a Erfaringsopsamling i forbindelse med Udbredelse af Telemedicinsk Hjemmemonitorering Mette Frydensbjerg Bøg, Janne Buck Christensen, Maj-Britt Kjærgaard Jensen og Kristian Kidholm TITEL: Erfaringsopsamling

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Telesundhed - en digital kronikerindsats på KOL området i Faaborg-Midtfyn Kommune

Telesundhed - en digital kronikerindsats på KOL området i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Telesundhed - en digital kronikerindsats på KOL området i Faaborg-Midtfyn Kommune Opsamling på projektet Projektperiode: Marts 2014 september 2014 Pleje og Omsorg Udsyn mod fremtidens

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere