Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper"

Transkript

1 2 Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper Kristian Kidholm 1, Birthe Dinesen 2, Anne-Kirstine Dyrvig 3 & Knud B. Yderstræde 4 STATUSARTIKEL 1) Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense Universitetshospital 2) Integrative Neuroscience Research Group, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 3) Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet 4) Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital Ugeskr Læger 2014;176:V udpeges ofte som en løsning på sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men forskningen har hidtil været kritiseret for at være utilstrækkelig. I et review [1] påpeges det, at man i under 5% af studier af telemedicin har undersøgt de kliniske effekter. Et nyere review [2] viser, at der kun er få randomiserede studier af telemedicin. Et tredje [3] viser, at studier af telemedicin generelt ikke følger anerkendte standarder. I et dansk review vedr. med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [4] påpeges behovet for større telemedicinstudier af bedre kvalitet. Seneste har man i et review [5] medtaget 141 randomiserede studier af telemedicin på tværs af specialerne og studier med med astma, KOL, diabetes, hjertesygdom og hypertension. Heraf viste 65 studier statistisk signifikant effekt på de primære udfald, mens 43 viste effekt på de sekundære udfald. I meget få studier har man undersøgt omkostningseffekten. Forfatteren konkluderede derfor, at evidensen for telemedicin til med kronisk sygdom var svag og selvmodsigende. Men i 2008 blev et studie af meget høj kvalitet igangsat af sundhedsministeriet i England: Whole Systems Demonstrator (WSD). Studiet skulle omfatte randomiserede [6] og er kaldt verdens største studie af telemedicin. Resultaterne fra WSD vil danne grundlag for de kommende års drøftelser af telemedicin i Danmark. Derfor er det afgørende, at debatten får et solidt videnskabeligt grundlag, hvilket søges skabt med denne artikel. Formålet med artiklen er derfor at sammenfatte resultaterne fra WSD-studiet af telemedicin og vurdere resultaternes interne validitet og betydning for det danske sundhedsvæsen. I WSD undersøgte forskere fra seks universiteter effekter af telehealth og telecare. Telehealth omfatter udveksling af data over afstande mellem patienten og de sundhedsprofessionelle mhp. at bidrage til diagnosticering og behandling. Telecare er automatisk og passiv monitorering af ændringer i personers tilstand eller livsstil mhp. at håndtere risici ved at bo i eget hjem. I denne artikel er den interne validitet vurderet ved hjælp af Risk of Bias-tool, jf. Cochrane Handbook [7]. I artiklen anvendes et statistisk signifikansniveau på 5%. RESULTATER Målet med WSD er at teste effekten af telemedicin, når ydelserne gives til i stor skala og med et design, der er i overensstemmelse med retningslinjer for god klinisk forskning [6]. I Tabel 1 beskrives studierne. kan indeholde videokonsultationer mellem patient og behandler. Randomisering WSD er designet som et klyngerandomiseret studie. Alle 238 lægepraksisser i tre engelske regioner blev tilbudt deltagelse, og 179 deltog. Randomisering af lægepraksisserne er foretaget centralt via algoritme, som sikrer ens fordeling på praksisstørrelse, social status, etnicitet og prævalens af de tre kroniske sygdomme KOL, kronisk hjertesygdom og diabetes. Interventioner Patienterne i kontrolgruppen får den sædvanlige behandling og sociale ydelser, mens ne i inter-

2 3 Tabel 1 Oversigt over inkluderede studier vedr. Whole Systems Demonstrator. Reference Steventon et al, 2012 [8] Cartwright et al, 2013 [9] Henderson et al, 2013 [10] Hendy et al, 2012 [11] Sanders et al, 2012 [12] Effektmål Forbrug af sundhedsydelser og dødelighed Livskvalitet (SF-36 og EQ-5D) Angst (Brief STAI) Depressive symptomer (CESD-10) Omkostninger og omkostningseffektforhold Implementeringsmæssige udfordringer Begrundelse for ikke at ville deltage i studiet Deltagere, n behandlere 22 Opfølgning, mdr. Rekruttering s- og eksklusionskriterier 12 Cluster-randomisering fra 179 praktiserende læger i Newham, Kent og Cornwall 12 Randomiseret subgruppe fra [8] 3 ( måned i forløbet) Randomiseret subgruppe fra [8] Patienter > 18 år med mindst 1 af 3 kroniske sygdomme: KOL, diabetes eller CHF Patienter med kognitive begrænsninger deltog hvis pårørende ville bistå Ikkeengelsktalende Patienter uden fastnettelefon Komorbiditet var ikke et eksklusionskriterie Patienter villige til at deltage i supplerende spørgeskemaundersøgelse Samme som [8] Patienter villige til at deltage i supplerende spørgeskemaundersøgelse Derudover samme som [8] Patienter med kognitive begrænsninger Derudover samme som [8] Patientkarakteristika ved studiets begyndelse n = Gennemsnitsalder = 70,9 år n = Gennemsnitsalder = 69,7 år Patienter med KOL = 48% Patienter med diabetes = 24% Patienter med CHF = 28% n = 845 Gennemsnitsalder = 70,1 år n = 728 Gennemsnitsalder = 70,6 år n = 534 Gennemsnitsalder = 70,0 år n = 431 Gennemsnitsalder = 70,1 år Sundhedsprofessionelle og ledere Subgruppe fra [8] Gennemsnitsalder = 71 år Patienter som ikke ønskede at deltage i [8] CESD = Center for Epidemiologic Studies Depression Scale; CHF = hjerteinsufficiens; EQ-5D = EuroQoL-5 Dimensions; KOL = kronisk obstruktiv lungesygdom; SF = Short Form; STAI = State Trait Anxiety Inventory. ventionsgruppen derudover får telehealth, der omfatter udstyr i form af en baseenhed og måleredskaber vedr. vægt, pulsoxymeter og glukometer. Patienterne foretager målinger op til fem dage om ugen. Spørgsmål om symptomer og beskeder vedr. patientuddannelse er sendt til ne. Data fra målingerne sendes til monitoreringscentre med specialuddannede sygeplejersker. Hver region har forskellige leverandører og servicemodeller [8]. Risiko for bias I artiklerne [8-10] om kliniske og økonomiske effekter beskrives randomisering, der redegøres for komplethed i data, og man tager udgangspunkt i protokollen. Men allokeringen er ikke skjult for investigator og statistikere, og patientoplysningerne er ikke blindede. Kliniske effekter I studiet af dødelighed og hospitalsbehandling var det primære effektmål andelen af, der blev indlagt i løbet af 12 måneder [8]. Stikprøvestørrelsen blev beregnet ud fra en forventet reduktion på 17,5%, og studiet er baseret på registerdata. I studiet blev rekrutteret mellem maj 2008 og december Patienterne i interventions- og kontrolgrupperne vurderedes at være ens ved baseline, idet der ikke var statistisk signifikant forskelle. Forbruget af hospitalsydelser var generelt lavere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (Tabel 2). Andelen af, som blev indlagt, var således 10,8% lavere (statistisk signifikant) i interventionsgruppen, svarende til en oddsratio på 0,82. Forskellen lå primært inden for de første tre måneder efter inklusion i studiet. Justering for forskel i baseline-data og nes forbrug tre år før inklusion ændrede ikke herved. Dødeligheden var 8,3% i kontrolgruppen og 4,6% i interventionsgruppen (statistisk signifikant), hvilket svarer til en oddsratio på 0,54. Effekt på helbredsrelateret livskvalitet I undersøgelsen af helbredsrelateret livskvalitet [9]

3 4 Tabel 2 Gennemsnitligt hospitalsforbrug og gennemsnitlig dødelighed efter 12 måneder a. Interventionsgruppe (N = 1.584) (N = 1.570) Forskel (95% CI), % Andel indlagte 48,2% 42,9% 10,80 ( 18,- 3,7) Dødelighed 8,3% 4,6% 44,50( 65,3-23,8) Akutte indlæggelser/person 0,68 0,54 20,60 ( 33,8-7,4) Elektive indlæggelser/person 0,49 0,42 14,30 ( 30,6-2,0) Ambulante besøg/person 4,68 4,76 1,70 ( 8,3-11,8) Skadestuebesøg/person 0,75 0,64 14,70 ( 28,0-1,3) Sengedage/person 5,68 4,87 14,30 ( 32,4-3,9) Takstbaserede udgifter/person DKK b DKK 7,70 ( 19,4-4,0) CI = konfidensinterval. a) Baseret på [9, Tabel 3]. b) Prisniveau 2009: 1 GBP = 8,2317 DKK. er stikprøven beregnet ud fra en forventet forbedring på 0,3 gange det standardiserede gennemsnit på effektmålene for i alt Data er indsamlet ved interview i forbindelse med baseline-målinger og ved postomdelte spørgeskemaer ved målinger efter fire og 12 måneder. I alt deltog i målingen ved inklusion. Efter 12 måneder besvarede 62% af ne spørgeskemaet. Undersøgelsen viser, at de, som benyttede telemedicin, ikke havde statistisk signifikant bedre effekt mht. livskvalitet, angst og depressive symptomer. Forfatterne konkluderer, at studiet viser, at bekymring for en negativ effekt af telemedicin på s helbredsrelaterede livskvalitet er ubegrundet. Økonomiske effekter Målet med det økonomiske studie var at beregne omkostninger pr. effektenhed. Data er fra spørgeskemaer til og fra medarbejdere i projektet [10]. I undersøgelsen anvendtes et sundheds- og socialsektorielt perspektiv, dvs. at alle ydelser på sygehus, hos praktiserende læge, hjemmehjælp, plejehjem mv. medregnedes. Vedrørende interventionen medregnedes forbrug af telemedicinsk udstyr, licenser, opsætning og vedligeholdelse af udstyr samt personale til håndtering af patientdata og uddannelse. Frafald i spørgeskemaundersøgelsen var 38%. Forfatterne vurderede, at grupperne samlet set var ens, selvom der var enkelte statistisk signifikante forskelle. Tabel 3 viser, at omkostningerne i telemedicingruppen var 15% højere end i kontrolgruppen. Årsagen hertil er, at de telemedicinske ydelser i gennemsnit koster kr. pr. patient pr. år og dermed mere end opvejer gevinsten ved et lavere forbrug af sundhedsydelser. Ingen af resultaterne er statistisk signifikante. Der blev gennemført to følsomhedsanalyser af effekten af hhv., at pris på it-udstyr falder med 80%, og af bedre kapacitetsudnyttelse. Begge medførte, at omkostninger pr. patient, der benyttede telemedicin, faldt med 7-8%, men stadig var højere end i kontrolgruppen. Forfatterne beregner meromkostningen pr. vundet kvalitetsjusteret leveår til kr. og konkluderer, at telemedicin ikke synes at være en omkostningseffektiv behandling, når det gives i tillæg til den sædvanlige behandling. Organisatoriske effekter I et delprojekt [11] i WSD undersøgte man parallelt med det randomiserede studie de organisatoriske faktorer, som havde betydning for implementeringen. Der er tale om et longitudinalt casestudie. Dataindsamling blev foretaget ved triangulering af data fra interview med sundhedsprofessionelle og administratorer, fra observation i forbindelse med implementeringen og fra analyse af dokumenter. Analysen viser, at kravene til et randomiseret studie kan være en barriere for udbredelsen af telemedicin på lokalt niveau og for den organisatoriske læring. Eksempelvis var der manglende mulighed for at målrette interventionen til de, der havde størst behov, og for at justere ydelserne undervejs i forhold til personalets erfaring. Det fulde organisatoriske potentiale forventes derfor ikke opnået. Barrierer for s brug af telemedicin I forbindelse med WSD er der også foretaget en interviewundersøgelse af nes begrundelser for ikke at ville deltage i studiet [12]. I WSD indgik 36,7% af ne ikke i studiet, efter at de havde haft besøg i eget hjem vedr. inklusion. Toogtyve ud af 62 adspurgte ønskede at deltage i interviewundersøgelsen. Svarene viser, at årsagerne til nes afvisning af at deltage kan opdeles i: Krav om tekniske kompetencer og håndtering af udstyret. Nogle afviste at deltage, fordi de følte, at de ikke kunne leve op til de krav, som de troede, at brugen af udstyret krævede. Trusler mod patientens identitet, uafhængighed og egenomsorg Andre mente, at udstyret var med til at sygeliggøre dem, og mente f.eks., at udstyret burde bru-

4 5 ges af mere syge. Nogle synes også, at de regelmæssige målinger truer deres uafhængighed. Forventning og erfaring om afbrydelse af behandling Nogle var godt tilfredse med deres nuværende behandling og behandlere, som de kendte godt, og ønskede ikke ændringer. Forfatterne konkluderede, at kommende telemedicinprojekter skal sikre, at interventionen ikke truer nes selvopfattelse eller sygeliggør dem, og at der skal bruges tid på en grundig introduktion og afklaring af nes usikkerhed. DISKUSSION WSD viser, at den telemedicinske intervention medførte en statistisk signifikant reduktion i mortaliteten fra 8,3% til 4,6%. Tilsvarende faldt antallet af indlagte og antallet af sengedage med hhv. 11% og 14% over en periode på 12 måneder. Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet var uændret. Den besparelse, som blev opnået ved reduktionen i forbruget, var dog mindre end meromkostningerne ved at anvende telemedicin, og samlet set var omkostningerne 15% højere pr. patient. Centralt i en metodologisk tolkning af WSD er valget af en stikprøve med med såvel diabetes, KOL som hjertesygdom. Hidtil er der kun rapporteret om de samlede effekter hos hele gruppen [7], og det er uklart, om der er forskelle mellem grupperne. Væsentlige spørgsmål er således ubesvaret i de første artikler. WSD kritiseres i en kommentar i BMJ [13] for Faktaboks Brug af telemedicin udpeges ofte som en løsning på sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, men forskningen har hidtil været kritiseret for at være utilstrækkelig. Whole Systems Demonstrator er det hidtil største og mest omfattende forskningsprojekt af effekten af telemedicin til med kronisk lungesygdom, kronisk hjertesygdom og diabetes. Der er tale om et klyngerandomiseret studie med fra 179 lægepraksis i tre regioner i England. De fem foreliggende publikationer fra studiet viser, at brug af telemedicin reducerer mortalitet og antal indlæggelser. Men det er uklart, hvilke der opnår denne gevinst, og hvad virkningsmekanismen er. Den besparelse, som opnås ved reduktionen i forbruget, er mindre end meromkostningerne ved at anvende telemedicin, og samlet set er omkostningerne ved telemedicin 15% højere pr. patient. Der er således behov for studier af nyere telemedicinske løsninger til veldefinerede patientgrupper. Tabel 3 Gennemsnitlige omkostninger pr. patient (± SE) i måneda. De anførte værdier er DKK. Type af omkostning n gruppen Hospital (± 617) (± 558) Praktiserende læge, hjemmesygeplejerske mv (± 176) (± 141) Midlertidigt plejehjem 12 (± 12) 14 (± 14) Sociale ydelser (± 326) (± 244) Distriktspsykiatri mv. 69 (± 37) 48 (± 21) Børnepasning mv. 347 (± 94) 232 (± 79) Tilpasninger af bolig 16 (± 5) 16 (± 4) Hjælpemidler 3 (± 2) 4 (± 2) Medicin (± 63) (± 58) Totalomkostninger uden telemedicin (± 843) (± 729) Totalomkostninger med telemedicin (± 845) (± 729) SE = standard error of the mean. a) Baseret på [11, Tabel 2] b) Prisniveau 2009: 1 GBP = 8,2317 DKK. ikke at tydeliggøre den indflydelse, som projektets sponsor, The Department of Health, har haft. Der er også rejst kritik af, at ministeriet på et tidligt tidspunkt, før de peer reviewede artikler forelå, præsenterede resultaterne forholdsvis ensidigt i en pressemeddelelse. Det randomiserede design kan problematiseres, selvom det kan sikre intern validitet [14]. Men der er fare for, at organisatoriske gevinster overses, fordi man ikke må udvikle organisationen undervejs. Manglende blinding af oplysninger om og behandlere kan derudover have medført bias til fordel for telemedicin. I forhold til en forventning om, at brug af telemedicin skal medvirke til at løse sundhedsvæsenets fremtidige udfordringer, er WSD-resultaterne skuffende. Studiet viste således ikke et samlet fald i omkostningerne pr. patient, eller at telemedicin var omkostningseffektiv. På den anden side viste studiet en stor helbredsgevinst i form af reduktion i dødelighed. Indtil flere resultater foreligger, er det uklart, hvilke der opnår denne gevinst, og hvad virkningsmekanismen er. Endelig skal man være opmærksom på, at de undersøgte teknologier efterhånden er forældede. Teknologierne blev udvalgt, før der blev rekrutteret i maj 2008, dvs. for mere end fem år siden. WSD passer således godt med det generelle billede af telemedicin, som tegnes i en oversigtsartikel fra 2012 [5]: kan have kliniske effekter, men det er sjældent, at telemedicinske studier viser, at omkostninger pr. patient falder. Skal vi derfor afvise, at brug af telemedicin kan løse sundhedsvæsenets fremtidige problemer med flere kronisk syge pa-

5 6 tienter? Skal vi stoppe de telemedicinske projekter, som er sat i gang i Danmark, og hvor man afprøver løsninger til især med kronisk hjertesvigt, KOL og hjertesygdom? Svaret er nej. Fra andre typer af teknologier er det erfaringen, at udviklingen følger en hype cycle [15]: Efter den første periode med store forventninger til den nye teknologi opstår der typisk en periode med desillusion, når man opdager, at alle håb ikke kan indfris. Først herefter kommer den periode med mere viden og oplysning, hvor de omkostningseffektive anvendelser af teknologien viser sig. Anlægges dette perspektiv, er der nu brug for mere forskning i anvendelsen af telemedicin i sundhedsvæsenet, herunder forskning i hvordan vi finder de, som kan få nytte af den telemedicinske teknologi. Det danske TELEKAT-projekt viste f.eks., at en gruppe med KOL i studiet var af den opfattelse, at hjemmemonitorering var en»narresut«og ikke gjorde nogen forskel for dem [16]. Vi har i dag telemedicinske teknologier, som rent teknisk fungerer, men vi skal have tilpasset organisationen og arbejdsgangene og finde de teknologier med den laveste pris, hvor gevinsten ved f.eks. færre indlæggelser ikke forsvinder i betalingen for det telemedicinske udstyr. KONKLUSION Gennemgang af WSD-studierne viser, at selvom den første artikel tydede på en stor effekt på nes dødelighed, har de efterfølgende artikler nuanceret billedet. Samlet fremstår den undersøgte teknologi og den anvendte organisation ikke som omkostningseffektiv. Det skal dog ses i lyset af, at teknologierne er relativt forældede. Der er således behov for studier af nyere telemedicinske løsninger til veldefinerede patientgrupper. Studierne indeholder til gengæld gode eksempler på, hvordan effekter af telemedicin kan undersøges i et design, der sikrer høj intern validitet til inspiration for dansk forskning. patients using telehealth. Many questions regarding differences between patient groups and the mechanism behind the effects remain unanswered. Korrespondance: Kristian Kidholm, Vestervang 6, 5750 Ringe. Antaget: 3. januar 2014 Publiceret på ugeskriftet.dk: 17. marts 2014 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Hailey D, Roine R, Ohinmaa A. Systematic review of evidence for the benefits of telemedicine. J Telemed Telecare 2002;14(suppl 1): Durrani H, Khoja S. A systematic review of the use of telehealth in Asian countries. J Telemed Telecare 2009;15: Barlow J. Building an evidence base for successful telecare implementation updated report of the Evidence Working Group of the Telecare Policy Collaborative chaired by James Barlow. APPENDIX_B_CSIP_Telecare (26. apr 2013). 4. Jakobsen AS, Laursen LC, Schou L et al. Vekslende effekt af telemedicin ved behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr Læger 2012;174: Wootton R. Twenty years of telemedicine in chronic disease management an evidence synthesis. J Telemed Telecare 2012;18: Bower P, Cartwright M, Hirani SP et al. A comprehensive evaluation of the impact of telemonitoring in patients with long-term conditions and social care needs: protocol for the whole systems demonstrator cluster randomised trial. BMC Health Serv Res 2011;11: (3. apr 2013). 8. Steventon A, Bardsley M, Billings J et al. Whole System Demonstrator Evaluation Team. Effect of telehealth on use of secondary care and mortality: findings from the Whole System Demonstrator cluster randomised trial. BMJ 2012;344: e Cartwright M, Hirani SP, Rixon L et al. Effect of telehealth on quality of life and psychological outcomes over 12 months (Whole Systems Demonstrator Telehealth Questionnaire Study): nested study of patient reported outcomes in a pragmatic, cluster randomised controlled trial. BMJ 2013;346:f Henderson C, Knapp M, Fernández JL et al. Whole System Demonstrator Evaluation Team. BMJ 2013;346:f Hendy J, Chrysanthaki T, Barlow J et al. An organisational analysis of the implementation of telecare and telehealth: the whole systems demonstrator. BMC Health Serv Res 2012:15: Sanders C, Rogers A, Bowen R et al. Exploring barriers to participation and adoption of telehealth and telecare within the Whole System Demonstrator Trial: a qualitative study. BMC Health Serv Res 2012;12: Greenhalgh T. Whole System Demonstrator Trial: policy, politics, and publication ethics. BMJ 2012;345:e Liu JLY, Wyatt JC. The case for randomized controlled trials to assess the impact of clinical information systems. J Am Med Inform Assoc 2011;18: O Leary DE. Gartner s hype cycle and information system research issues. Int J Account Inform Syst 2008;9: Dinesen B, Huniche L, Toft E. Attitudes of COPD patients towards tele-rehabilitation: a cross-sector case study. Int J Enviroment Res Pub Health 2013;10: Summary Kristian Kidholm, Birthe Dinesen, Anne-Kirstine Dyrvig & Knud B. Yderstræde: More research is needed in telemedicine for well-defined patient groups Ugeskr Læger 2014;176:V The Whole Systems Demonstrator (WSD), a cluster randomized trial of effects of telehealth, was initiated in 2008 including patients from 179 general practices. The objective of this review is to summarize the results from WSD based on publications made so far. Results from five publications show that telehealth reduces mortality (odds ratio 0.54) during 12 months. The use of secondary care is reduced, however, when including costs of telehealth, the total costs are higher for

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Organisatoriske effekter - MAST-modellen

Organisatoriske effekter - MAST-modellen Organisatoriske effekter - MAST-modellen Lektor Birthe Dinesen, Telehealth og Telemedicinsk Forskningsgruppe, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet Agenda 1. Hvad er mulige

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Business case TeleCare Nord

Business case TeleCare Nord Business case TeleCare Nord v.1.0 Februar 2012 1 Indhold Baggrund... 3 Forskningsmæssigt afsæt... 3 Projektmål... 4 Projektpotentiale og værdi... 6 Omkostninger ved TeleCare Nord... 8 Risiciafdækning...

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere