Klasseledelse og børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klasseledelse og børn med særlige behov"

Transkript

1 Klasseledelse og børn med særlige behov Velkommen og intro Hjernen bag særlige behov Klasseledelsens fokusområder Praksiseksempler Kort pause Praksiseksempler Refleksion og afrunding 1

2 Almindelige udtalelser Umoden Ligeglad Uartig Opgivende Ukon centreret Eleven? Doven Uempatisk Umulig Underlig Utilregnelig 2

3 Pædagogisk syn på diagnoserne Spiseforstyrrelser OCD Tourette Sanseforstyrrelser/SI Asperger Det fælles felt! ADHD Atypisk autisme Autisme APD Forsinket udvikling/iq Fysiske handicaps Fælles pædagogik Klasseledelse 3

4 Særlige behov Empati Socialt Forsinket Følelsesregulering Særlige behov og / eller Kognitivt Opmærksomhed, hukommelse, abstrakt tænkning, forestillingsevne Motorisk Sanseforstyrrelser Særlige vanskeligheder Kommunikation Sprogligt

5 Forestillingsevnen Flag Kage Må ikke Forestillingsevne er evnen til at skabe tankebilleder. Det er en kombination af erfaring, fantasi, følelser og mental kreativitet og klarhed. Forestillingsevne er uløseligt forbundet med hukommelsen og disse to funktioner udgør tilsammen grundlaget for, at børn, unge og voksne kan anvende tidligere erfaringer til at forudsige indholdet af en situation og dermed tilpasse adfærd og forventninger realistisk til situationen uden at skulle bruge større mængder bevidst energi på dette. Forestillingsevnen bliver dermed en forudsætning for den kognitive evne til ubesværet at kunne forudsige indholdet af en given (undervisningsmæssig eller social) situation og efterfølgende tilpasse sin adfærd og sine forventninger realistisk til situationen. Samt at kunne reflektere over egen deltagelse i det sociale og aflæse andres sociale signaler. 5

6 Forestillingsevnen => Manuskript, med forløb over tid Tid, være klar Give og få gaver Opføre sig pænt Synge sange Dejlig mad Kage Lege sammen Må ikke Må gerne Slik Is Slut og hjem 6

7 Svag forestillingsevne Hjem? Nej!! Forventes på plads hos skolebørn => Grundlæggende skoleparathed Usynlig og overset faktor i samspillet Forveksles meget let med dårlig opdragelse Forventes at kunne læres uden direkte undervisning 7

8 Vanskeligheder med forestillingsevnen Vanskeligheder ved at forstå sammenhænge, strukturere, bedømme, planlægge og prioritere. Stereotype (ensartede og ufleksible) eller snævre interesser. Bundethed til ufleksible rutiner og ritualer. Problemer med at forstå humor og ironi. Konkret tankegang. Vanskeligheder med problemløsningsstrategier. Risiko for rigiditet og svag tilpasning af social adfærd. Kan misforstås som stædige. Ufleksible pga. vanskeligheder med at skifte fra en tænkemåde til en anden. Bliver let misforståede i det sociale samspil. Urealistiske forventninger til egen formåen. Vanskeligheder med at vurdere egen faglige eller sociale indsats. Store vanskeligheder med at begå sig socialt. 8

9 Motivation Motivation kan groft set deles i to typer: en intern og en ekstern. Den interne eller introverte motivationstype bygger udelukkende på vores egen oplevelse. Vi gør noget, fordi vi gerne vil. Denne motivationstype er reguleret af en ægte interesse hos personen for viden om eller deltagelse i netop denne opgave eller aktivitet. Opgaven eller aktiviteten er selvmotiverende og selvtilfredsstillende, som fx når man dyrker en idræt eller en hobby. Den eksterne eller ekstroverte motivationstype bygger på indflydelse udefra. Vi gør noget under indflydelse af andre, fordi vi enten belønnes eller straffes. Vores motivation reguleres i disse tilfælde i kraft af en forestilling om en konkret eller virtuel belønning. Det kan være en mulighed for at opnå noget, en forståelse af, at målet kan betale sig, en fornemmelse af at kunne leve op til målet, eller muligheden for at få ros. NB! Lav ekstern motivation er en overset risikofaktor for mennesker med særlige behov 9

10 Flere slags opmærksomhed Fokuseret opmærksomhed - som bruges ved individuel opgaveløsning. Krav: Opgaveløsning på egen hånd at fortsætte uden at lade sig aflede at vælge tid og sted at sørge for ro at sørge for at have det man skal bruge at komme i gang at strukturere at planlægge at blive færdig at tåle afbrydelser Delt opmærksomhed - som bruges i gruppearbejde, når læreren bryder ind, til eksamen, og ved små skift mellem at arbejde fokuseret og at samarbejde. Krav: Skiftevis arbejde og lytte/se/skrive at stoppe og at genoptage arbejdet at holde fokus efter afbrydelser at udholde småsnak eller støj at udholde divergerende meninger at løse problemer at vise åbenhed at samarbejde at være fleksibel Fælles opmærksomhed - som bruges ved foredrag, klasseundervisning, oplæg og fremlæggelser. Krav: Styret at den der taler at afvente instruktioner at holde fokus på det kommunikerede indhold at lytte at bidrage til, at alle forholder sig i ro, samtidig at tale efter tur at udholde kedsomhed at undlade unødige kommentarer at vente 10

11 Opmærksomhed Overordnet set, er opmærksomhed en betegnelse for evnen til selvregulering, med det mål, at få et personligt udbytte. Problemer i det basale energikontrolsystem (råvarerne): De gaber sig, strækker sig, kan virke trætte, eller er rastløse og kan virke overaktive. De indtager ofte atypiske siddestillinger, samt atypiske skrivegreb. Deres koncentrationsevnerne kan være meget svingende/flaksende og det samme gælder for deres præstationer. Det kan være svært at vurdere deres faglige niveau. De kan være uforudsigelige i graden af opmærksomhed, hvilket medfører svingende præstationer. De går ofte glip af kollektive beskeder. De kan vise faglig forståelse den ene dag, og være helt uforstående den næste. De kan have svært ved at komme i gang med en opgave, og med at få afsluttet en opgave Ubalance i dette kemiske, signalsystem er en kerneproblematik ved ADHD 11

12 Opmærksomhed Problemer med proceskontrolsystemet (arbejdsgangen): Besvær med at adskille væsentlige fra uvæsentlige informationer. Let at aflede (forstyrre), og kan være meget sårbar overfor afbrydelser. Vanskeligheder med at fastholde fokus. Vanskeligheder med enten at være for overfladisk/sjusket, eller alt for detaljepræget i opgaveløsninger. Eleven mangler interesse/motivation for selve indholdet i undervisningen og har få, eller ingen strategier overfor opgaveløsninger. Modsat kan der være en overvældende mængde af associationer/ideer, og dagdrømme, der bringer eleven på afveje, i hans læring. En stor tørst efter oplevelser og høje stimulationsniveauer. De vil have spænding, og kan derfor provokere, for at fremkalde reaktioner og skabe oplevelser, for en hver pris, også selv om der er negative konsekvenser. Problemer med de sanseintegrative systemer kaldes også SI 12

13 Sanseintegration Mange sanseindtryk Én handling Dørvogteren beslutter hvilke indtryk der er væsentlige, og sender dem videre til den bevidste del af hjernen 13

14 Sanseintegration Mange sanseindtryk??????????? Dørvogteren er væk og alt sendes videre = forvirring / letafledelighed 14

15 Svag sanseintegration Foretrækker ofte at være tilskuer til andres aktiviteter. Sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder. Unormalt højt eller unormalt lavt aktivitetsniveau. Hyperfølsomhed (overreaktion) ved berøring, bevægelse, synsindtryk eller lyde. Hyporeaktivitet (svagt gensvar) ved berøring, bevægelse, synsindtryk eller lyde. Overdreven følsomhed over for lys, lyd og lugt. Ubehag, panik og/eller angst ved for stærk stimulation. Letafledelighed. Kedsomhed eller frustration ved manglende stimulation. Dårlig balance, svimmelhed og højdeskræk. Lav muskeltonus (musklerne mangler grundlæggende spænding, og eleven kan virke slap, doven eller klodset). Kan anvende omvejsstrategier, hvis egne SI-vanskeligheder erkendte. Øget risiko for stress. SI er ofte en overset stressfaktor hos mennesker med alle former for særlige behov. Udfører overspringshandlinger for at beskytte sig selv mod over- eller underaktive sanser. Fysisk uro, som kan stamme fra manglende hensyntagen, til behov for pauser. Øget risiko for vrede. Eleven ved ikke altid selv, hvor det fysiske ubehag stammer fra. Fysisk inaktivitet og eventuel lav muskeltonus kan tolkes som dovenskab eller modstand. 15

16 Letafledelighed: Fra A til B eller en omvej?? Hvad var det egentlig jeg skulle??? 16

17 Opmærksomhed Vanskeligheder med produktionskontrolsystemet (ledelsen) : Utilbøjelig til at holde regler og er ikke god til, at klare skift. Selv små skift i aktivitet kan udløse kaotisk opførsel. Villig til at opføre sig godt, men ude af stand til at gennemføre det. Meget let at frustrere. Mangler redskaber til at håndtere egen impulsivitet og i konflikt ofte. Har svært ved sociale relationer. Hyperaktive og rastløse, især drenge, Indadvendte og triste, især piger. Tilbøjelig til at opføre sig uheldigt, uden at registrere andres reaktioner. Har vanskeligheder med at aflæse sociale signaler. Ofte er der besvær med at vurdere egne resultater og med at tolke feedback. Svage i forhold til at lære af egne erfaringer, og nægter at rette egne arbejder/ fejl. Dårlige til at forudse virkninger og konsekvenser. Vil typisk begå de samme fejl og forseelser igen og igen, selvom konsekvenserne er negative. Straf har ringe virkning. Ledelsen udvikles gennem hele puberteten og er først færdigdannet omkring det 25. leveår 17

18 Opmærksomhedscheck Mål Tegn klasse Tegn klasse Disponere tid kan disponere løsningen af simpel opgave inden for kortere tidsramme (1-2 lektioner) overholder tidsfrister kan selv disponere løsningen af opgave inden for en given tidsramme kan i samarbejde med lærer disponere løsningen af større opgaver inden for en tidsramme Strukturere stof overfører viden og færdigheder fra tidligere forløb skelner væsentligt fra uvæsentligt og strukturerer stoffet herudfra drager paralleller Løse problemer forsøger selv at løse problemer, inden der søges hjælp søger om hjælp, når et problem ikke kan løses løser selv problemer eller søger hjælp til at løse disse er udholdende/vedholdende i opgaveløsning kan formulere, hvori et problem består (fx hvad der ikke forstås) Arbejde målrettet kan arbejde efter mål sat af læreren kan arbejde efter mål udarbejdet i samarbejde mellem elev og lærer kan modtage enkle kollektive beskeder og følge dem op med handling retter fejl og udeladelser kan formulere enkle mål og arbejde efter disse tjekker sit arbejde ved at sammenholde med opgaveformulering/egne mål Holde sig sit mål for øje kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid bliver ved, til arbejdet er færdigt 18

19 Vanskeligheder med opmærksomhed Generelt: Rastløshed og overaktivitet og svingende koncentrationsevne. Kollektive beskeder følges ikke eller misforstås. Faglig viden kan svinge. Det er svært at starte/afslutte opgaver. Vanskeligheder med at organisere sin tid, sin orden og sine aktiviteter. Stresssymptomer. Letafledelighed. Sjusk/overdreven pertentlighed. Manglende faglig interesse. Gentagelse af fejltyper. Få strategier for opgaveløsning. Ideer og associationer overvælder den unge. Besvær med at takle skift i aktiviteter. Problemer med at overholde regler. Lav motivation. Lav frustrationstærskel. Hyperaktivitet/hypoaktivitet. Hyppige konflikter. Uacceptabel opførsel. Svag erfaringsdannelse. Vanskeligheder i sociale sammenhænge. Behov for særlig skærmning af sanserne kan medføre fysiske symptomer og svag motivation. Kulturelle forskelle kan betyde, at hyperaktivitet ikke ses/erkendes som en vanskelighed. Høj risiko for misbrug. 19

20 Hukommelse Arbejdshukommelsen bruges til: At opbevare informationer At fastholde mål At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet. Elever med svag arbejdshukommelse kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor: - hvad det er de skal - hvilke metoder de skal bruge - hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven. 20

21 Hukommelsesregel efter 2 uger 10 % af hvad vi har læst 20 % af hvad vi har hørt 30 % af hvad vi har set 50 % af hvad vi har hørt - og set 70 % af hvad vi selv har sagt 90 % af hvad vi selv har sagt og gjort Frit efter Edgar Dale 21

22 Vanskeligheder med arbejdshukommelsen Svært ved at følge verbal instruktion - Længe om at lære fagligt stof - Faglige fremskridt kan være forsinkede. Mangler strategier for selvstændig læring - Forvirring, hvis anvisninger har flere led - Kan ikke huske oplysninger, der lige er modtaget. Tilbageholdende, eller passiv i gruppesituationer trods almindelige sociale kompetencer - Kan afholde sig fra at deltage i klassediskussioner. Tendens til at miste overblikket - Svært ved at fastholde logiske forløb. Glemmer dele af en opgave - Problemer med at følge instruktioner. Problemer med at fuldføre opgaver - Mister overblikket over, hvor langt man er kommet. Kan være uopmærksomhed og letafledelig Kan tabe tråden ved læsning (forstår det læste under læsningen, men kan ikke gengive/huske det). Vælger ofte udenadslære som strategi - Basal viden kan være fragmenteret og overfladisk. Genkalder sig indlært stof langsomt og/eller upræcist. På trods af en eventuel diagnose kan vanskeligheder med arbejdshukommelsen være uopdagede eller ikke-erkendte. Problemer med arbejdshukommelsen kan fremstå som opgivenhed eller dovenskab. Der ses ofte lav produktivitet. 22

23 Kommunikation De centrale krav til en skoleelevs kommunikation: Evnen til at vide hvad man vil sige Evnen til at skiftes, turtagning og det at vente på sin tur Evnen til at skifte fokus mellem at lytte og at svare Evnen til at fastholde opmærksomheden på en samtales indhold Evnen til at vurdere, hvad der er relevant i forhold til en samtales indhold Evnen til at tage og fastholde øjenkontakt Evnen til at forstå og fastholde indholdet af en besked Evnen til at aflæse og vurdere en anden persons kommunikative signaler Evnen til at afpasse egne kommunikative signaler til en given modtager 23

24 På tur med de almindelige elever Vi skal på tur til Aros, bla.. bla.. Kanon! Det er spændende Jubii, så slipper jeg for matematik Måske kan man også købe is? Så skal vi køre bus og se malerier og spise madpakke udenfor! Øv, det er kedeligt... Men så kan jeg bare gå og snakke med Sofie, det er hyggeligt Top-down tænkning fra helhed til detalje Forestillingsevne, erfaring, overblik og strategisk tænkning 24

25 På tur med den særlige elev Vi skal på tur til Aros, bla. bla..... Gider jeg ikke! Hun er forkælet, doven og uhøflig Hun er bange for at de andre driller Hun burde være mere interesseret i sin omverden! Hvordan kommer vi derhen, hvor er toilettet? Bottom-up tænkning fra detalje til helhed Hvem skal gå først, hvor skal vi sidde at spise? Kan vi nå bussen tilbage, hvordan skal man opføre sig derinde? Svag forestillingsevne, svag erfaringsdannelse, manglende kommunikation af behov, konkret tænkning, svag strategisk tænkning og tab af overblik 25

26 På tur med den særlige elev/asf Vi skal på tur til museet Aros, bla. bla.....!? Museum Bottom-up tænkning fra detalje til helhed Svag forestillingsevne, svag erfaringsdannelse, svag generalisering, bearbejdning af overvældende stor mængde fakta, manglende kommunikation af behov, konkret tænkning, svag strategisk tænkning 26

27 På tur gode beskeder????? Vi skal på tur til Aros OK! Du skal tage elevatoren helt nede fra kælderen op til taget, og tilbage ned i kælderen, sammen med mig. Bagefter tager vi hjem. Konkrete beskeder til den konkrete tænker! Den voksne lægger skinner ud og anviser en kort, tydelig række af handlinger. Eleven vil typisk, efterfølgende, vælge at deltage i hele turen, idet det svære var at overskue turen, inden afgang, ikke at deltage når man først er med. 27

28 Kommunikation og sprog Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger: At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt... Alle disse begreber er ikke nødvendigvis faste og erfarede manuskripter/begreber hos eleven. Han vil derfor ikke, nødvendigvis, vide hvad du mener. Du kan opdele begrebet i flere underbegreber/underhandlinger, og dermed sikre dig, at eleven kender indholdet! At være klar: Er det at sidde klar til at springe op af stolen? Er det at tage tingene op af tasken? Er det at opdage at pausen er slut, af afslutte legen, at lægge legeredskaberne fra sig, at gå direkte til indgangen, at gå direkte til klasselokalet, at gå roligt ind ad døren, at hænge jakken op, at tage stolen ned, at sætte sig, at åbne tasken, at finde den bog der passer til faget, og at finde blyant og viskelæder, samt sidde roligt, og række hånden op hvis man vil sige noget? Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og at være klar til at have time? Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske? HUSK! At vise eleven, hvad du mener, og hvilken type af at være klar du forventer at han skal kunne leve op til. 28

29 Vanskeligheder med sprog og kommunikation Vanskeligheder med at starte og opretholde konversation - Store vanskeligheder med at aflæse nonverbal kommunikation. Unormalt indhold i tale - Forlænget latenstid - Manglende turtagning - Ekkolali (gentagelser af det sagte) - Enetaler. Konkret sprogforståelse (ord opfattes direkte, uden bibetydninger). Forvirring omkring personlige pronominer. Usammenhængende formidling af kontekst. Svag begrebsforståelse. Generthed og evt. tilbagetrækning fra fællesskaber. Usikkerhed i svarsituationer. Læsevanskeligheder - Stavevanskeligheder. Eleven har svært ved at tilpasse kommunikationen til andres behov Forlænget latenstid kan være uopdaget og kan skabe stor forvirring/frustration/vrede i forbindelse med kommunikation. Svært ved at se situationen udefra og korrigere sig selv Svag øjenkontakt kan tolkes som uvilje eller generthed. Graden af øjenkontakt kan variere kulturelt. Sproglige vanskeligheder og svag begrebsforståelse kan fejltolkes som værende del af en tosprogsproblematik. 29

30 Den uopmærksomme dreng At leve her og nu, uden at forbinde fortid med fremtid 30

31 Social adfærd Den indelukkede/passive type: Tilbagetrukket Fjern Uinteresseret Sparsomt socialt samspil Særinteresser Afvisende overfor ukendte/nye ting eller personer Stærke reaktioner på forandringer Den udadvendte/overaktive type: Fuld af ideer Sætter sig selv først Misforstår andres hensigter, Overholder ikke regler for lege og spil Uromager og opfinder, Slagsmål, skænderier og forvirring. Stædig Bliver ofte kaldt hyperaktiv. 31

32 Social adfærd og empati opdage den andens reaktioner aflæse og forstå mimik, lyde og krop vælge en handling udføre den valgte handling Eleven med særlige behov kan udmærket udføre led nummer 2 4 men er så uopmærksom, at han slet ikke opdager den andens behov for hjælp... Eleven med særlige behov opdager at vennen opfører sig usædvanligt, men kan ikke aflæse eller forstå vennens mimik og vælger en forkert handling; tror måske at vennen opfordrer til endnu mere voldsom leg Eleven med særlige behov opdager vennens opførsel og aflæser ham korrekt, men er i tvivl om, hvilken handling der passer til og begynder måske at grine for at muntre vennen op... Eleven med særlige behov kan klare led nummer 1 3, men får ikke afsluttet med den valgte handling. Han er måske for sky eller for usikker til at trøste, eller ved måske godt, at der er brug for en voksen, men ikke hvad han skal gøre, for at finde én her og nu... Eleven med særlige behov har ingen af de 4 led til rådighed. Og kan dermed ikke vise empati. Dette er meget sjældent og ses kun hos meget svært ramte autister eller hos mennesker med psykopati. Hjælp din elev! Tænk over hvor det er kæden knækker. Så ved du hvad han har brug for hjælp til at gøre... 32

33 Vanskeligheder med empati og afstemning Svag affektiv afstemning kan betyde formindskede eller forstørrede reaktioner på andres følelser. Svag tolkning af andres følelsesmæssige signaler. Svagt gensvar på andres følelser. Behov for at lære konkrete strategier til at vise handlingsbaseret empati. Misforståelser i det sociale samspil kan føre til nederlagsfølelser. Hyppige misforståelser i det sociale samspil kan medføre udefinerbar fornemmelse af modstand fra andre. Manglende, eller for voldsom empatisk, reaktion kan fejltolkes som ligegyldighed eller direkte modstand. 33

34 Vanskeligheder med social adfærd Smiler ikke igen, når man smiler til ham - svært at få øjenkontakt med Kan foretrække at være alene og virker til at være i sin egen verden - Kan isolere sig socialt - Interesserer sig ikke for andre. Fremmelig inden for nogle sociale kompetencer, men bagud inden for andre. Kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage fra fysisk kontakt. Tingsliggør mennesker, bruger dem til at opnå egne ønsker. Deler ikke spontant sin glæde med andre og viser træghed i det sociale samspil. Misforstår andres signaler - Reagerer stærkt følelsesmæssigt på ting, som andre anser for bagateller. Ser ikke egen andel i konflikter. Overholder ikke fælles regler - Svært ved at handle empatisk. Har særinteresser for specifikke emner og bliver opfattet som en nørd. Mulig afvisning af særlig pædagogik pga. ønske om at være som alle andre. Stærkt ønske om venskaber og tætte relationer, men svært ved at vedligeholde disse. Uopdagede, særlige behov pga. fejlagtigt fokus på kulturelle og sproglige forskelle. 34

35 Tommelfingerregel Fødselsalder Modenhedsalder Selvstyring Arbejdshukommelse Opmærksomhed Sanseintegration Motivation Selvstændighed Ansvarsfølelse Modenhed 6 = 4 9 = 6 12 = 8 15 = = = = 16 35

36 NB! De manglende færdigheder Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd: - Forstå begreber og uskrevne regler - Planlægge forløb og indhold af opgaver - Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver - Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling - Overholde tiden - Huske aftaler over flere dage - Se hjemmearbejde som en håndterbar /relevant del af fritiden - Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned - Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter - Styre sociale relationer uden guidning - Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde - Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu - Undlade at handle impulsivt i en given situation - Se årsag => virknings sammenhænge - Se egen rolle i konflikter - Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne - Analysere, diskutere, læse mellem linjerne, håndtere kritik, anvende HOT 36

37 Virkeligheden Nu gælder det vist osse for pædagoger! 37

38 Inklusion kontra eksklusion eller slet og ret trivsel? Inklusion er et spørgsmål om trivsel og der er forskel på, hvordan trivsel skabes for hver enkelt elev. Det er altså ikke spørgsmål om hvor eleven befinder sig fysisk, men om hvordan eleven trives, der hvor han er!? V!RKK har til formål at hjælpe med, at iværksætte realistiske, konkrete handleplaner som kan fordre inklusion, og sikre at teamets valg i forhold til inklusion foregår på et håndterbart og handlekraftigt grundlag. 38

39 Inklusion kontra eksklusion Er inklusion, at man er fysisk tilstede i klasselokalet? Selvom man ikke trives og hvis man har det svært? Nej; Inklusion må ikke forveksles med fysisk tilstedeværelse. Inklusion opstår kun gennem gensidig faglig og social trivsel. Er inklusion at man er fysisk skærmet, sammen med få andre elever eller sammen med én voksen i et separat lokale? Måske; hvis der er en plan for, hvad man skal lære i den lille sammenhæng, og hvis man bevarer sin tilknytning til fællesskabet og har mulighed for gradvist at øve sig i det der er svært. Ja; Hvis man behøver særlige forhold for at bidrage og ikke kan holde til, at deltage i det store fællesskab, så må de professionelle skabe decentrale, små hold, med fast tilknytning til stamklassen. Dette kort kan bruges som oplæg til diskussion. Er der elever i jeres gruppe som skal inkluderes? Og hvilke forhold er tilstede? Er inklusion at man skifter mellem at være i fællesskabet, og at få besøg i sit eget lille lokale, af klasse kammerater som også kunne bruge lidt hjælp, og en pause fra den store gruppe? Er inklusion at man indgår i såvel klasse som mindre grupper/hold efter behov? Måske; hvis de professionelle voksne har en plan, hvis eleven selv, og de andre elever er rummelige og behandler hinanden på en hensigtsmæssig måde, og hvis man kan få tilstrækkelig hjælp. Ja; Hvis der skabes de rette muligheder for, at eleven kan bidrage positivt til såvel det faglige, som det sociale fællesskab, og hvis eleven bringes i såvel faglig, som i social trivsel, i inkluderende fællesskaber. Men: De professionelle voksne skal have en plan, og være gode til at arbejde sammen. De voksne skal sikre sig at der er klare mål og formål med elevens deltagelse, på såvel hold som i stamklasse. 39

40 Oplevelsen Af Sammenhæng (Antonovsky) Øge følelsen af sammenhæng Øge begribeligheden Øge håndterbarheden Øge meningsfuldheden Øge håbet Klasseledelse Simple tiltag til gavn for alle Forståelse Tryghed Lettilgængelig Sammenhæng og begribelighed Særlig didaktik Enkle metoder Handling Kendte mål Håndterbarhed Pædagogiske tiltag Kognitive metoder Vejledning og individuelle strategier Relationen Meningsfuldhed og håb 40

41 Relationen mellem voksen /elev Elever som man har en stærk relation til Elever som man har en skrøbelig relation til Elever som man ikke har en relation til Elever med særlige behov, som befinder sig i den røde cirkel er alvorligt udsatte 41

42 Relationen mellem elev og team Elever som teamet har en stærk relation til Elever som teamet har en skrøbelig relation til Elever som teamet ikke har en relation til Elever med særlige behov i den røde cirkel er i AKUT fare for marginalisering 42

43 Fra tæt styring til selvstændighed Løse opgaven sammen med en anden elev Husk! løse opgaven med sproglig støtte løse opgaven med visuel støtte løse opgaven sammen med en voksen Den gradvise deltagelse og elevens eget sociale tempo kan være afgørende for succes. 43

44 Rollefordeling hvem gør hvad? Niveau 1 - Tømreren der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud den almindelige praksis => Klasseledelse Niveau 2 - Snedkeren der skaber byggevejledninger og stilladser som tilfører overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer. Den visuelle praksis, anvendt indenfor klasserummet Klasseledelse som en særlig pædagogisk indsats, ofte realiseret af støtteperson i gruppen eller i klassen Niveau 3 - Træskæreren der fremstiller specialbyggede redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt i samarbejde Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning Relationen og en til én tid med plads til særlig læring NB! Det er ikke vigtigt hvem der har hvilken rolle. Det vigtigste er, at I aftaler det! I perioder eller fra dag til dag. Dette forebygger stress og øger effekten af at være to i klasserummet. 44

45 Niveau 1 Gruppe og klasseledelse: Fælles, voksenstyrede pædagogiske metoder som sikrer overblik, visuel hukommelses- og opmærksomhedsstøtte og klare regler. Tømrerarbejde udføres af én voksen, der har overblik over hele gruppen og ansvaret for det faglige indhold. Denne voksne er låst af tømreropgaven og skal ikke/kan ikke i særlig høj grad assistere enkeltelever ift. særlige systemer og aftaler. 45

46 Fysisk indretning Hvis det er muligt at indrette rummet mere hensigtsmæssigt, så er det princip der kaldes for Fysisk funktionsopdeling en stor hjælp. Fysisk funktionsopdeling finder man mange steder: I hjemmet spiser man i spisestuen og leger i børneværelset. På hospitalet følger man en farvet streg i gulvet, for at finde vej til et bestemt område og i skolen har man idræt i gymnastiksalen. Princippet er helt enkelt dét, at man viser hvilke aktiviteter der foregår på det pågældende sted, gennem indretning/tydelig afmærkning af området. Manglende tydelighed i indretningen af lokalet (særligt i delelokaler) kan sende forvirrende og blandede signaler til eleverne og øge risikoen for fristelser og afledning. Teamet støtter både elevers opmærksomhed, og elevers viden om forskellige situationers forløb, ved at have fokus på indretningen og ved at understøtte denne, visuelt.. Teamet styrer elevers risiko for at blive afledt langt bedre, hvis eleverne har en fast plads til fællessamling. De færreste klasser har mulighed for, at eleverne har mere end ét bord hver, men måske skulle man overveje to borde til enkelte elever. En arbejdsplads for sig selv, og en plads i fællesskabet. Ved fællespladsen kunne man så spise og eksempelvis spille spil/samarbejde. De fysiske signaler, og den konkrete aktivitet med at flytte mellem to pladser, vil bidrage til elevens forståelse af, at kravene er skiftet og at en ny aktivitet begynder. En delvist afskærmet, privat arbejdsplads kan være en forudsætning for, at urolige elever kan arbejde med deres opgaver. Eleverne har brug for ro, og for at kunne have en begrænset mængde af ting, omkring sig. Det er også urodæmpende at sætte skærme mellem to makkerborde som på billedet her til venstre. Hvis det er muligt, bør klassens legetøj /hyggehjørne eller lignende, befinde sig indenfor et afgrænset område, der meget gerne må have ryggen til lokalet, eksempelvis på en reol, der vender bagsiden mod resten af lokalet, og har et tydeligt afgrænset område bag sig. Eleven vil lettere kunne se, hvor det er, man må slappe af/hygge/ snakke. Man kan anvende møbler, maling på væggen, farvet tape, eller ophængte symboler til at afgrænse et område, og dermed tydeligere definere det regelsæt, som gælder her. 46

47 Særlig, didaktisk hovedregel: Nok se ikke kun høre!! 47

48 Visuel pædagogik - Farvekoder Rød Gul Grøn Skal Vent Må Forbudt Måske Kan Alene /ude af fællesskabet På sidelinjen Fri 48

49 Finde vej...

50 Simple visuelle signaler Smileykort Smileykort 50

51 Simple visuelle signaler Små, laminerede kort som udleveres inden skift i aktivitet dækkeserviet D 51

52 Visuelle regler Sprogregel: Eleverne må ikke forlade klasselokalet, uden at tale med en voksen først Visuel regel: På indersiden af døren til klasselokalet - fungerer som hukommelsesstøtte og gør eleverne mere selvstændige 52

53 De mange H er Hvad skal jeg? Hvorfor /hvad er målet Hvor laver vi det? Hvem er jeg sammen med? Hvilke ting / redskaber/ eller faglige metoder skal jeg bruge? Hvornår laver vi det? Hvor lang tid varer det? Hvordan kan jeg se, at jeg er færdig? Hvad skal jeg bagefter? (HVASKO Dorthe Holm) 53

54 Klasseledelse de 9 H er Læreren her anvender figurer der symboliserer Makker par Opgave side 7 i Skriv dansk I klassen: På torvet: hvad det drejer sig om, og skriver så inden i selve figuren, på tavlen. Eleverne er med til at aftale hvor de sidder, og Brug arket om personkarakteristik Alle skal fremlægge deres svar på onsdag dette skrives så også på.

55 At kunne se tiden 55

56 Strimmelsystem DANSK MATEMATIK VENTE VENTE LYTTE OG SE LYTTE OG SE OPGAVER OPGAVER ARBEJDE SAMMEN STILLE RÆKKE HÅNDEN OP RÆKKE HÅNDEN OP SPISE SPISE PAUSE PAUSE 56

57 Rytme og klasseledelse 57

58 Pause

59 Klassens politimand 59

60 Smileys Efter pausen, ved ankomst eller anden start: Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. En voksen går kortvarigt ud sammen med de røde børn, én ad gangen. Her efter høres de gule børn på samme måde. Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke, konflikter kan klares af de involverede bagefter. 60

61 Smiley bogen Teamets log over episoder og to-do lister 61

62 Konflikthåndtering Mange professionelle vil kende til, at timens start kan have fokus på konflikthåndtering. Der vil næsten altid være store og små konflikter som elever forventer at de voksne vil, og kan, hjælpe med. Desværre kan dette let gribe om sig, således at alle forventer taletid, opmærksomhed på sin egen person og en form for mirakeludøvelse fra de voksnes side. Men lad os lige slå en ting fast; Professionelle voksne skal ikke, og kan ikke løse alle konflikter i en gruppe af børn. Og i særdeleshed kan de ikke løse konflikter, som de ikke selv har observeret eller kender indgående til. Det er tvivlsomt, om elever som er passive og ikke-involverede deltagere i forhold til den pågældende konflikt, lærer ret meget af at deltage i en fælles konfliktløsning. Teamet kan i stedet overveje, at starte lektionerne anderledes, med større fokus på fordybelse og ro. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at man kræver af 24 elever, at de kan finde den fornødne ro ved at sidde til fællessamling lige efter et frikvarter, hvor de måske har oplevet konflikter eller haft travlt med at danne sociale relationer. Der er reel risiko for, at de er for urolige og for støjende, når timens vigtigste informationer gives. Starter man med, eksempelvis 15 minutters læsning, stille musik, skrivebog, simple matematikstykker på individuelt niveau, eller lignende, giver man alle tid til at falde til ro, før den vigtige, nye læring præsenteres. Så vil den erfarne lærer eller pædagog stille næste spørgsmål: Hvad så med de børn som ikke kan finde roen pga. konflikter, og som alligevel udfordrer den rolige start? Man kan her indføre et system, som tydeligt viser alle børn, at de vil blive hørt, og at der alligevel er tid og sted til konflikthåndtering. Ved at sætte konflikthåndteringen i system, er det de professionelle som vælger hvornår og med hvem, konflikten udredes. De grønne smileys repræsenterer, at man er glad og har det godt. De gule viser at man har brug for hjælp til småting, glemt gymnastiktøj, aftaler som skal ændres, uro eller at man er blevet uvenner med sin veninde. De røde symboliserer de stor konflikter. Mobning, slåskampe, tyverier, sygdom, eller akutte ting, som barnet skal have lov til at fortælle videre. Systemet består at tre kasser. Én kasse med små, grønne smileys, én kasse med lidt større, gule smileys og én kasse med store, røde smileys. Eleverne skal selvfølgelige kende dette og vil hurtigt få en forståelse af, hvad de repræsenterer. Nu fungerer systemet således: Efter pausen, ved ankomst eller anden start: Børnene vælger en smiley fra én af de tre kasser, og sætter sig til samling/på egen plads. De registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. Man kan have en gul og en rød smiley til at hænge på tavlen, og så skrive elevernes navne ud for det valgte symbol. Hvis man vælger at starte med fællessamling, kan man spørge ind til et par af de elever som har valgt grønne smileys, og høre hvorfor. En voksen går nu kortvarigt (max 3 minutter) ud/til side, sammen med de røde børn, ét ad gangen. Den voksne medbringer en lille logbog så vigtige punkter kan skrives ned. Her efter høres de gule børn på samme måde. Den voksne planlægger nu, hvornår og hvordan konflikten skal efterbearbejdes. Hvis man ikke starter med fællessamling, kan en voksen, som er alene med børnene, som regel godt klare dette, mens eleverne sidder med selvkørende materialer ved timens start. Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke, konflikter kan klares af de involverede bagefter og man spilder ikke værdifuld undervisningstid, på konflikter, som mange børn ikke kan lærer af, i det fælles fora. 62

63 Regelmatrix Det er vigtigt at være på forkant med, hvad man som team ønsker. Hvilke regler er det eleverne skal mestre? Hvilke strukturer underbygger den gode læringsmiljø og trivslen i klassen? Spørgsmål teamet skal stille sig selv og hinanden kunne være: Hvordan ønsker jeg den optimale undervisningssituation? Hvilke regler/rutiner og strukturer bør eleverne have indarbejdet for at læringsudbyttet og trivslen bliver bedst mulig? Hvilken adfærd ønsker vi? Hvordan finder vi fælles fodslag på trods af forskellige tolerancegrader. Inddrag elever og forældre, når teamet er nået til enighed. Forventninger til eleverne: Når frikvarteret er slut: Gå lige ind når det ringer Tag dine sko af Gå til din garderobe Hæng tøjet på plads Tag indesko på gå stille ind Sæt dig på din plads Individuelt arbejde: Sid på din plads Find de ting du skal bruge Ræk hånden op hvis du skal have hjælp Brug hviskestemme hvis du skal tale med sidemanden Afslutning på aktivitet: Pak dine ting sammen Læg bøger og papirer på plads Ryd dit bord Tjek gulvet Sæt dig på din plads Lyttesituationer: Brug indestemme Se på den der taler Vær stille Ræk hånden op og vent på tur Lyt Husk det du hører Spisefrikvarteret: Hent din madpakke Sid på din plads mens du spiser Osv. 63

64 Visuelle regler: Tyveri, mobning, slå, pjække, gå udenfor skolens område.. Røde regler er absolutte og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens Gule regler aftaler vi fælles, og de skal respekteres, ellers skal de laves om: Gå på gangen, komme ind til tiden, sidde på sin plads se regelmatrix Grønne regler er alle de ting vi gerne må: Legepatruljen, kantinen, pc, ormegården, tarzanbanen, multibanen, fodbold 64

65 Regelhuskekort 65

66 Klasseledelse Undersøg: Spørgsmål teamet skal stille sig selv og hinanden kunne være: Har vi aftalte regler (regelmatrix) Hvordan ønsker jeg den optimale undervisningssituation? Hvilke regler/rutiner og strukturer bør eleverne have indarbejdet for at læringsudbyttet og trivslen bliver bedst mulig? Hvilken adfærd ønsker vi? Hvordan finder vi fælles fodslag på trods af forskellige tolerancegrader? Overvej fælles tiltag Faste rammer og en god struktur for gennemførslen af rutiner kan medvirke til mindske negativ adfærd. Det giver tryghed og ro at have overblik over, hvad der skal ske. Dagen bliver forudsigelig via rutinerne og utrygheden skaber ikke uro. Det er vigtigt at være bevidst om overgangene, da de kan skabe uro. Det kan være overgangen fra fritid til skole, mellem opgaver og mellem lektioner. Det kan være af stor betydning at starte dagen med en god kontakt til eleverne, lade dem mærke at de hver især bliver set og har betydning, det styrker relationen og giver ro og kan smitte af på resten af dagen. Så morgenritualer er af stor betydning for de fleste. Hver lektion kan med fordel startes med, at der bliver skrevet en dagsorden på tavlen og læreren/pædagogen fortæller hvad der skal ske. Når punkterne efterhånden er klaret streges de ud, så alle ved, hvor de er i forløbet. Denne start øger sandsynligheden for at resten af timen forløber, som den skal. Ved afslutningen af en lektion kan det være en fordel at lave en opsamling på dagens arbejde, give positive tilbagemeldinger og slutte af med at eleverne nævner 1-2 ting der havde været godt ved timen. Sidst men ikke mindst er det en god ide at fortælle, hvad der skal ske næste gang de skal mødes i faget. Overvej at lave fælles regelmatrix Overvej individuelle tiltag Klasseledelse er, som udtrykket siger, et fælles anliggende. Der er dog tiltag som kan øge muligheden for, at klasseledelsen også styrker og hjælper særlige elever. Her tænkes primært på, at klasseledelsen ikke kun må være verbal, men skal visualiseres med tydelige symboler, tegn og rytmer. Der er en lille mulighed for, at elever som er hårdt ramt af særlige behov, ikke fornemmer, at det der foregår centralt i klasserummet, dvs. dirigentens klasseledelse, gælder for dem. Elever med så store vanskeligheder kan have bryg for, at klasseledelsen udmøntes ved deres plads. Det viste strimmelsystem på næste side, er et udtryk for visuel klasseledelse som både kan bruges til alle, og som støtter direkte ved hver elevs plads. Er dette ikke tilstrækkeligt for eleven, må man arbejde med individuelle tiltag, eksempelvis arbejdssystemer, justering af faglige krav, eller piktogrammer 66

67 Niveau 2 Den særlige pædagogiske indsats, ofte realiseret af støttepersonen i gruppen eller i klassen. Her er der tale om snedkerarbejde det vil i praksis sige, at man bistår enkeltelever med at bruge deres støttesystemer, og at man derfor sommetider opholder sig et andet sted, sammen med eleven. Snedkerarbejdet kan også være, at man har samtaler med eleven om, at lave/tilpasse et pædagogisk redskab. Som snedker er man ikke ansvarlig for indholdet i undervisningen og man udfører en række, aftalte funktioner ift. enkeltelever. Man udøver dog stadig en form for klasseledelse hvis man er i klassen. 67

68 Simpel farvekodning - arbejdssystem Elevens bord set oppefra På feltet lægges kopiark, bøger med tydelig afmærkning af opgaver eller arbejdsbøger. Alle bøger er slået op på den side der skal laves. Feltet signalerer at der skal arbejdes. Eleven fortsætter arbejdet til feltet er tomt Lamineret A3 ark Feltet signalerer skift til selvvalgt aktivitet. Her ligger mappen han må vælge ud fra Mappen indeholder elev aftalte valg, eksempelvis faglige spil på PC, puslespil, bestemte typer af opgaver. Lamineret A4 ark 68

69 Simpelt kasse system I den røde kasse ligger de opgaver som er SKAL opgaver I den gule kasse ligger lidt lettere eller mere valgfrie opgaver I den grønne kasse ligger evt. belønningsskema, samt valgfrie opgaver eller aktiviteter der er aftalt som belønning. 69

70 Arbejdssystem med tydelige, faglige krav og belønning Plan X Lektionsplan: Fotokopi som læreren skriver direkte på. I det sidste felt skrives hvad belønningen er. Der krydses af, for hver gennemført del Belønning 70

71 Visuelle huskesedler 71

72 Belønninger NB! Ved belønninger skal vi sikre os: At eleven forstår systemet og samarbejder At belønningen opleves som en belønning At belønningen skal være synlig/visualiseret At målene er realistiske At der er fysisk tid og sted til belønningen 72

73 Fælles belønninger 73

74 Stjernen Eleven kan få syv klistermærkestjerner om ugen, én per dag. For hver 7. stjerne er der en lille belønning, som gerne må gælde hele klassen og som evt. kan lægges i klassens tid. Hver 5. uge (hvis aftalen er overholdt) laves en ny stjerne med ord eller billeder, i samarbejde med eleven. 74

75 Uge: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Bønner Klistermærker NB! 75

76 Ny teknik: Timer timer som App Google Calendar Autiplan (Piktogrammer) Listmaker (huskelister) Touch Goal (selvregistrering) Idea Sketch (bl.a. mindmapping, hjælp til HOT) Mobi:Do (inddeling af opgaver i sekvenser/enkelthandlinger) iprompts (direkte indtaling af reportager, kan bruges som en sekretærfunktion) Sosh (udviklet til Aspherger, hjælper med at visualisere og håndtere sociale relationer). 76

77 Sansebeskyttelse Nogle klasser har et øre, som viser, hvornår støjniveauet er for højt. Øret i sig selv, virker bare ikke. Der skal en vedvarende og fokuseret indsats til, for at bevidstgøre eleverne om, at ro er en nødvendighed for læring. Hvis øret er i klasserummet, så kan man aftale, at alle, har fokus på det i en periode, også når rummet bliver brugt til mere fri aktiviteter. Det er i virkeligheden helt unødvendigt at man har et højt støjniveau ved arbejde og leg indenfor. Elever eller voksne kan skiftes til at være lydvagt og bruge et bestemt signal, når øret viser gult. Dette signal bør være så lidt støjende som muligt; gerne at man rækker en håndflade op, laver en dyb rolig lyd, med efterklang, eller stiller sig et bestemt sted i rummet, som eleverne kender. Et Shyyyyyyy virker ikke altid. Det er for svær at høre i støj, det bidrager med yderligere en lyd som er ubehagelig for mange, og det repræsenterer en negativ kommunikationsform. Håndtegn, klappesignal eller en rolig, dyb og lang lyd virker bedre. Man kan evt. prøve sig frem ved at bruge mobiltelefonens forskellige ringesignaler, og se hvilken lyd, som virker bedst. Lys er nødvendigt, men lysstofrør kan desværre have en negativ indvirkning på synet, det flimrer svagt og denne flimren opfattes af nogle mennesker og forstyrrer deres koncentration. Man kan forsøge sig med at dæmpe lyset, i situationer hvor arbejdslys ikke er nødvendigt. Man kan starte dagen dæmpet, med stearinlys, men skal så huske at lufte grundigt ud. Whisperphone er et fleksibelt redskab som kan anvendes både gruppevis og individuelt. Hvis den bruges individuelt, kan eleven kun høre sig selv, under højtlæsning. Denne metode betyder at eleven/eleverne kan læse højt for sig selv uden at forstyrre. Dette støtter opmærksomheden og hukommelsen væsentligt, særligt hos yngre elever. Hvis det bruges i grupper, kan man styre taletiden ved hjælp af en omskifter, som kun sender lyd fra den der taler. Gruppearbejdet fokuseres og forstyrrer ikke andre i rummet. Denne metode er endvidere velegnet sammen med CL (cooperative learning). 77

78 Hukommelsesstøtte Brug tomme nøgleringe og sæt små laminerede hukommelseskort i ringene. Kortene indeholder de faglige regler, der arbejdes med lige nu indtil eleverne har styr på reglen. Teknikker til træning af hukommelsen kan anvendes i grupper. Mikroværkstedets HukommelseslegFlex kan give et forløb på 5 10 uger hvor hukommelsen dels måles og dels trænes. Der er evidens for effekten, både i forhold til arbejdshukommelsen og i forhold til øget opmærksomhed. Mange almindelige spil træner arbejdshukommelsen, eksempelvis Sudoku. Tjanse-skemaet til venstre er et godt eksempel på, hvorledes struktur på klassens opgaver kan fungere som hukommelsesstøtte på samme tid. 78

79 Fysisk aktivitet Dimseting: At have noget i hænderne man kan pille ved er en effektiv måde at understøtte fokus, hos urolige elever. Tillad at eleven sidder med noget der kan skrues, strækkes, klemmes eller berøres. Velcro klæbet op under bordet, er også effektivt. Modellervoks, og hårelastikker, samt køkkensvampe er et meget billigt alternativ. I mange tilfælde er det klogt at vælge noget som ikke egner sig til at blive kastet med. Eleven har mulighed for at afreagere fysisk, ved at røre sig, slå på noget som ikke slår igen og som ikke går i stykker, sparke til et bestemt træ eller tilladelse til at ødelægge ting, eksempelvis klippe eller rive i genbrugspapir. Muligheden bør være visualiseret og eleven kender aftalens indhold. Elevens egen nødhjælpskasse kan bruges til opbevaring af beroligende aktiviteter, dimseting, Coping Cards og visuelle udgaver af Timeout eller Plan B. Eleven bruger nødhjælpskassen ved uro og ved behov for at afreagere. Eleven skal selv komme med forslag til, hvad kassen kunne indeholde. Kassens kan virke forebyggende i forhold til stressreaktioner. 79

80 Coping Cards 80

81 Coping Cards System Opgave Opgave Opgave Vælg selv 81

82 Timeout eller Plan B! At have en aftalt Plan B betyder: Gå ud af klassen At der findes en udvej på dårlige dage At man føler sig respekteret, når man har det svært At man kan forlade, og komme tilbage til, klassen, uden at tabe ansigt Sidde et stille sted Høre musik 10 minutter At man ikke er i tvivl om en udvej, og dermed ikke så let bliver vred Gå ind i klassen 82

83 Plan B Coping Cards 4 kort der ligger ved læreren. Eleven går op, lægger et kort og går selv til den viste aktivitet. Eleven er på mellemtrinnet og kan sidde selv. 83

84 Plan B - Sørens bog Sørens bog Søren har det ikke godt Gå ud til sofaen Tæl til

85 Tæl til Tæl til 100 Søren har det godt igen Ind i klassen igen Flot Søren! 85

86 Plan B ved sanseforstyrrelser Har det for varmt Lyde Generer Bed læreren om ro Tag trøjen af Brug høretelefoner Åben vinduet Bed om lov til at sidde et andet sted/arbejde selv Gå udenfor i 10 minutter Gå ud fra klassen, få ro i 5 minutter 86

87 aftale er vred går ud og holder pause i 5 min med timeren kommer ind når uret bipper arbejder videre 87

88 aftale bliver frustreret, fordi han skal vente på hjælp tegner til læreren har tid til at komme ned og hjælpe ham kommer ned og hjælper ham arbejder videre selvstændigt 88

89 Freya er urolig plan B Hvis Freya er urolig: Spørg ind til skalaen: Hvor svært er det? Freya er i klassen, men laver noget andet, små oprydningsopgaver eller puslespil Freya er i klassen men hører musik på egne høreværn, eller bog/bånd Freya har en lille pause ude. Hun kan selv komme ind Freya har en pause i det lille rum. Freya har en kasse med forslag. De voksne ringer til mor og laver en aftale, sammen med Freya 89

90 Freya er ked af det plan B Hvis Freya er ked af det: Spørg ind til skalaen, Hvor ked af det er du Freya snakker med en voksen og fortæller hvorfor hun er ked af det Freya laver en aftale om en lille pause Freya får lov til at være for sig selv. Den voksne sender en talebesked til hende De voksne ringer til mor og laver en aftale, sammen med Freya 90

91 Plan A og Plan B Plan A Alexander er i klassen Alexander har et godt frikvarter Alexander er i klassen Alexander har det godt i SFO Alexander er i SFO 91

92 Plan A og Plan B ved ekstreme forhold Plan B Alexander slår STOP! Alexander kan ikke være med De voksne ringer til Lars og til mor Alexander mister sin SFO tid 92

93 Udfordringen : - Ydre - Styret - Indre - Læring - Akut - Hverdagen 93

94 Niveau 3 Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning. Træskæreren fremstiller specialbyggede redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt, i samarbejde med eleven. Relationen er bærende og der er rum til en til én tid med plads til særlig læring, indsigt i egne vanskeligheder og aftaler om længerevarende forløb, eksempelvis vredeshåndtering. 94

95 Lidt om Snigende Pølle... Den narrative metode eksternalisering ( flytte ud ) Michael White arbejdede med de sværeste tilfælde af encoprese (ufrivillig afføring) blandt børn: Ved et tilfælde, benævnte han afføringen i bukserne som Sneaky Pooh Snigende Pølle. Den havde så at sige sin egen eksistens og havde en effekt på barnets selvfølelse, på forældrene, på relationen mellem barnet og dets forældre, på forældrene indbyrdes, på forældrenes selvfølelse, på forældrenes forhold til resten af familien, til naboer og venner osv. Ja, Snigende Pølle var en værre én, var den. Med fokus på dette, fælles problem, og en eksternalisering af den skyldige, slap barnet fri og begyndte at samarbejde, om at få snigende pølle til at tage mere hensyn til andre... Og det er nu en verdensudbredt metode, som påvirker alle typer af eksemplarisk praksis. 95

96 Eksternalisering i den korte udgave Tydelig og konkret besked om, at elev og lærere har et fælles problem Tydelig og konkret viden om, at adfærden er problemet, ikke eleven Der skabes en fortælling, en narrativ udgave af problemet Invitation til, at deltage i problemets løsning Lydhørhed overfor elevens forslag Klare aftaler fastholdt i fysisk form Information til alle berørte parter 96

97 Konkretiserende samtaler Konkretisering af samtalens fokus er meget vigtigt og den professionelles ansvar. Ved starten af en ny proces kan det være et godt udgangspunkt, at basere samtalen på en helt konkret gennemgang af elevens skema / ugeforløb / situation. Er det faget som sådan der er svære, hvilke? Arbejdsformerne? Samarbejdskravene? Klassekammeraterne? Krav til faglige metoder, eksempelvis læsning/skrivning/talbehandling? Brugen af IT? Lektier Opmærksomhed? Hukommelsen? Det fysiske rum pladsen i lokalet? Sanserne: Lyde, lugte, lys? Pausen? Spisemulighederne? At finde vej til de forskellige lokaler? Forhold inden undervisningens start (morgenrutiner, mad, transport m.m.)? Forhold i fritiden (arbejdsro, familie, bolig, hobbys, sport, elevens sociale liv)? Andre problematikker (misbrug, rygning, angst, sygdom)? Forhold omkring medicinering? Brug gerne farver direkte på elevens skema til at vurdere dage/timer/fag: Rød = svært, gul = ok, grøn = let 97

98 Samarbejde med den unge Skolen: Farv: Pers kommentarer Mål: Arbejde med computer Huske ting Snakke Høre efter Arbejde med computer er fedt! Husker ting Snakker meget!! Glemmer dårlige ting med det samme Opføre sig pænt Bliver sur, især når jeg får skæld ud Time-out, vil ikke have skæld ud Følge reglerne Flygter langt væk efter ballade Bruge time-out - inden ballade Computerspil Elsker computerspil Være med i Idræt Skyder hårdt og er vild. Mørkerød!! Fritages i en periode? Have det godt Har et dårligt skoleliv Reducere skema? Være med de andre Driller Afventer reduceret skema Være med i timerne Laver støj, ballade og irriterer Afventer reduceret skema Have anerkendelse Føler at alle er lede mod ham Afventer reduceret skema Dansk NIX Arbejde på at få lavet en aftale Matematik Hvis støtte, ok ellers rigtig dårligt Aftale en fast mængde opgaver, Hjemkundskab Ja! Det allerbedste. Bruges som del af plan B? Engelsk Ok, hvis støtte ellers svært Reduceret mængde fagligt stof Natur og teknik Historie OK, sommetider sjovt, men svært Ja Kristendom Spørge forældre om fritagelse 98

99 Ugens forløb - før Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte Dansk 9 10 Dansk Hjemkundskab Engelsk Dansk + Støtte Dansk + Støtte Matematik Ingen støtte Hjemkundskab Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte Matematik Ingen støtte Matematik + Støtte Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte Natek + støtte Matematik + Støtte Kristendom Natek + støtte Idræt Idræt 99

100 Ugens forløb reduceret skema Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte Dansk 9 10 Dansk Hjemkundskab Engelsk Reduceret fag mængde Dansk + Støtte Dansk + Støtte Matematik Reduceret fag mængde Hjemkundskab Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte Reduceret fag mængde Matematik Reduceret fag mængde Matematik + Støtte Reduceret fag mængde Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte Reduceret fag mængde Natek + støtte Matematik + Støtte Reduceret fag mængde Fri Fri Fritaget/ Kristendom Natek + støtte Fritaget/ idræt Fri Fritaget/ idræt NB! Fra 10 røde til 3 røde 100

101 Konflikthåndtering De voksne bevarer roen Tving aldrig til øjenkontakt Få standardsætninger anvendes, reduktion af sprog Referer til reglen, undlad at bruge værdiord, trusler eller humor Visualisering af aftaler vises direkte til eleven Afledning, særligt hvis eleven er letafledelig Personskifte Skift af sted Brug af fast Plan B Tydelige, kendte konsekvenser Efterbehandling via visualisering/sociale historier Forebyggelse via kognitive teknikker, visualisering, barometre, timeout, måltrapper, belønning og registrering Vredeshåndteringskurser 101

102 En vigtig evne

103 Vredeshåndtering Rasende Gal Vred Frustreret Urolig Plan B! Usikker Rolig Hvis vulkanen let kommer i udbrud, kan det være hensigtsmæssigt at tale med eleven om hvad der sker lige før og hvad der kan hjælpe med at stoppe udbruddet. Man kan gå på opdagelse i de følelser som eleven har inden, og måske finde frem til, hvilket punkt, som er sidste udkald, før det er for sent at stoppe. Denne snak kan danne grundlag for, hvornår og hvordan en Plan B skal bruges. 103

104 At styre sine følelser, trin for trin Du har brug for ilt. Luk øjnene og luk munden. Tag en DYYYYYB indånding gennem næsen. Maven skal bevæge sig. Pust LAAANGSOMT ud gennem munden. Gør det 10 gange Du har brug for at mærke dig selv, og på at tune ind på din krop. Peg antennen mod dig selv. Spørg dig selv: Er jeg sulten? Er jeg tørstig? Er jeg træt? Er jeg vred? Måske har du brug for en pause, eller for at spise lidt? Brug en walkie-talkie. Fortæl om dine følelser til andre. Bed om hjælp Spørg din hjælper/dine hjælpere om råd. Tænk, som om du er en elastik. Det er godt at kunne være fleksibel, strække sig lidt, give sig, sige pyt, tåle modstand og ikke stresse over andre mennesker. Tænk på din hjerne som en elastisk. Den trækker sig sammen igen, selv om den bliver strakt helt ud. Øv dig i at være fleksibel 104

105 Vredeshåndtering Kør! Tænk! Stop! 105

106 Min Stop-tænk-kør model STOP! Tænk! Kør Underskrift: 106

107 Cecilies Stop-tænk-kør model STOP! Armene vil slå Små spjæt Tænk! Gå væk! Løb væk! Kør Ikke snakke om det med det samme Hvorfor kan de ikke bare gå!! Hvis jer er i Ormegården eller hvis jeg er i skolegården: Gå til torvet på Vestfløjen Hvis jeg er ved Tarzanbanen: Find en voksen Sætte mig ind på min plads, i klassen. En voksen må låse op. Bruge min leopardbog. Jeg kan snakke med Torben Øve-uger: Underskrift:

108 Møllevangskolen - Juni 2014 Jeg bliver varm i hovedet når jeg bliver ked af det/vred Jeg knytter mine hænder Der er 3 sekunder - 10 minutter til bomben eksploderer Jeg henter hurtigt min logbog for at skrive Hvis logbogen ikke er nok, skynderjeg mig til et tomt sted/tomt rum og råber/taler højt Jeg venter nogle minutter, til hovedet føles almindeligt Jeg går tilbage til klassen/gruppen Jeg fortæller det til XXX, XXX eller XXX Jeg beder XXX eller XXX om hjælp, hvis konflikten ikke er løst Underskrift: og 108

109 Trafiklyset STOP! TÆNK! KØR! Følelser er meget ofte hurtigere end fornuften. Lad eleven øve sig i, at standse op og tænke, før han vælger en handling. Tegn et trafiklys og lad eleven komme med konkrete forslag til, hvordan man kan stoppe, hvad der er godt at gøre mens man tænker, og hvad eleven gerne vil gøre bagefter. Tegn og skriv i en visuel udgave af elevens eget trafiklys. 109

110 Tydelige mål MÅLFEST! Sæt dig på din plads Gå stille ind i klassen Tag indesko på Hæng tøjet på plads Gå til din garderobe Tag dine sko af Gå lige ind når det ringer Eksemplet er til en elev, som glemmer reglerne når han kommer ind fra pause. Trappen her kan sagtens illustreres og ikke indeholde tekst. Man kan med fordel fotografere de forskellige steder og sætte dem på, som erstatning for teksten. MÅLFEST! Brug din Timeout Brug din dimseting ved uro Afbryd ikke Lyt til beskeden Vent på din tur Ræk hånden op Se på den der taler Vær stille Eksemplet er til en elev som øver sig i, at fokusere og i at være opmærksom ved fælles gennemgang Man kan lave stigen udelukkende med billeder. Disse kan sagtens være de samme billeder, som man bruger til piktogrammer. Her en udgave af klar til time Man kan bruge farver på trappen, til at illustrere, hvor tæt man er på målet. 110

111 Mikkels ADD-stige 111

112 Social historie indskoling: Jeg hedder Bjarke og jeg går i anden klasse. Hver tirsdag klokken har jeg idræt. Når jeg har idræt er det sådan her: Jeg skal skifte til idræts tøj i det lille omklædningsrum Jeg skal lave opvarmning i 10 minutter Jeg skal lære om forskellige slags idræt. Hanne giver mig besked, før vi starter en ny sport En sport skifter efter 4 uger. I denne uge har vi om: Efter idræt skal jeg i bad. Jeg må bade, for mig selv, i det lille rum. Jeg skal følge reglerne i idræt Det er Anne og Knud der bestemmer reglerne Hvis Idræt er svært for mig en dag, skal jeg bruge min plan B 112

113 Social historie for Søren 113

114 Social historie, mellemtrin Lasse og computeren Hvad gør vi, når computeren skal slukkes? De voksne skal: sige til mig at der er 5 minutter tilbage - vise det på ur eller mobil - sige at der er 1 minut tilbage - vise det på ur eller mobil - sige, at nu er tiden gået og at det er slut Når jeg skal slukke computeren skal jeg: acceptere at der er 5 minutter tilbage - se på ur eller mobil sammen med en voksen - acceptere at der er 1 minut tilbage - se på ur eller mobil sammen med en voksen - acceptere når det er slut Dato og underskrift - slukke computeren Helle og Lasse den

115 Ting som Line kan i august 13 Ting som Line gerne vil kunne Ting som Line føler er svære Kan bruge en fast aftale om alternative materialer eller opgaver, når de andre arbejde sammen Være sammen med klassen i pausen - afprøves i uge 37 Er stærkt lydfølsom - og dette er stadig svært. Aftale strategier med Helle, senere. Kan gå i skole i 7.b i færre timer end normalt Småsnakke med andre elever i timen Det svinger med gode og dårlige dage Kan trives med de faglige udfordringer Kan møde sine klassekammerater og være i klasselokalet Kan deltage i undervisning i 12 (13) timer om ugen Deltage i én tysktime - uden at tale - afprøves i uge 38 Færdes på skolen - Gå på gangen ved trin 2 Tale foran mange Line svarer ikke altid på høflige henvendelser Musikfaget, Idræt, Fysik, Hjemkundskab Fremlægge, vise opgaver ved tavlen Deltage i gruppearbejde, CL, diskussioner eller andre fælles aktiviteter Kan deltage i skriftligt arbejde Være i andre lokaler end klasselokalet Svare på spørgsmål, hvis hun ikke selv har markeret Kan mødes med Helle og evaluere. Er god til at komme med forslag Kan selv vurdere om hun tør at være med Kan møde til tiden og overholde sine aftaler med Helle Kan markere i faget hvis hun gerne vil svare Kan sidde ved en enkeltmandsplads Kan deltage i almindelige fag Kan bruge et signal, et Coping-card, som viser om hun kan, eller ikke kan tale/deltage lige nu 115

116 Sum sum sum... Afsluttende bemærkninger - hvad vil vi gerne tage med os i praksis? Overvej de viste eksempler Har I fået ideer til, hvad der kunne være en indsats for jeres klasse/team? Prøv at skrive nogle korte stikord i forhold til at kunne huske ideerne. Hvis der er tid, så start med at tegne jeres idé. God arbejdslyst! 116

117 Virksom pædagogik Kommunikation og sprog: Konkrete, korte, simple instruktioner Visuelle, ikke-sproglige regler og instruktioner Dele opgaverne op i mindre dele Mange gentagelser Mange eksempler Mange billede Smartboard, Smart Cam Forestillingsevne: Mange billeder Brug af tavle, smartboard, IT og film Bageopskrifter og køreplaner Brug af farvekoder Socialt samspil: Belønningsredskaber Ros mere end ris, vise tilrette, anerkende forsøg Ignorer mindre affektudbrud Timeout ved svær affekt Plan B Aflede og give mulighed for at skifte situation Undgå taber/vinder situationer Opmærksomhed: Struktur Klasseledelse Lad eleven bruge flere sanser Hyppige opgaveskift Mulighed for bevægelse Smartboard, Smart Cam Ekstra forsyning af blyanter, papir og bøger Ekstra tid til opgaver Computer, MP3, høretelefoner på Lad eleven skifte plads, arbejde stående, have to borde, sidde tæt ved døren Megen supervision, specielt i overgange fra en aktivitet til en anden Mange pauser Bageopskrifter og køreplaner Fleksibilitet med hensyn til skolearbejdets omfang Og: Ekstra støtte, ekstra timer, ekstra samtaler Ikke for meget (om noget overhovedet) hjemmearbejde Udvidet forældresamarbejde 117

118 Didaktik ved opmærksomhedsproblematikker Orden og overblik Plan for lektionen, og plan for dagen er synlig/skriftlig. - Lektier ligger på faste dage. - Lektier sendes pr. sms og/eller forældreintra. Der laves ugeplan eller ugebrev - Apps, der kan lave mindmapping og give overblik over projekter, eksempelvis ithoughts. Apps med kalenderfunktioner og aktivitetsskemaer - Forskellige fag har forskelligt farvede mapper - Emner er beskrevet skriftligt med tidsforløb/tidskrav - Visuel information - Eleven med særlige behov har et dobbelt sæt af bøger Særlig hjælp Tydelig rolleafklaring mellem lærer og støttelærer - Accept af, at eleven ikke selv har valgt rollen som urolig. Viden om egne vanskeligheder - Samtaler/evalueringer ud fra skriftlige/visuelle aftaler - Særlig obs. på at værne om relationen til eleven - Hjælp eleven til at evaluere sin indsats hvad var godt og hvorfor? - Hvad kan gøres bedre hvordan? - Hjælp ved skift i aktivitet Forberede og varsle skift Arbejds pladser i klassen Overvej nøje bordopstilling og pladser - Urolige elever har brug for ro omkring sig under fokuseret opmærksomhed. Anderledes siddemuligheder (vippestol, sækkestol, kuglepuder) - Stå op under arbejdet Privat/afskærmet arbejdsplads Teknisk udstyr Visuel kommunikation via tavle/smartboard/ophængte aftaler - Tillad brugen af mobil til affotografering af eksempelvis tavle - Klassen har et tydeligt ur, som alle kan se og aflæse Smartcam til at vise alle, præcis hvor i bogen man befinder sig, og til at vise løsninger af opgaver - Apps eller konkret ur fra Time Timer viser tiden gå, visuelt Uro Høretelefoner (lytte til musik) - Timeout ud fra fast aftale - Plan B for svære dage Pauser Særaftaler med urolige elever om pauser, eller en særlig plan B - Mulighed for at kontakte en navngiven voksen i frikvarteret hvis/når eleven kommer i vanskeligheder - AKT-indsats kan give godt udbytte i forhold til frikvarteret - Faste aktiviteter og faste legeaftaler i frikvarteret skaber overblik. 118

119 Didaktik ved problemer med hukommelsen Korttidshukommelse Viden om egne vanskeligheder - Ekstra forklaringer og instruktioner - Omformulere tingene, tale langsommere - Inddeling af stoffet i mindre sekvenser - Visuel information - Notatteknikker Brug af teknik: IPhone og mobil med eksempelvis kalenderfunktioner. Arbejds hukommelse Viden om egne vanskeligheder - Gentagelser af instruktioner - Tekniske hjælpemidler - Visuel information Hukommelseskort over faglige regler - Understregninger stikord og kommentarer - Undlad så vidt muligt hovedregning - Træn resumé og sammendrag Brug af tekniske hjælpemidler: IPhone og mobil med eksempelvis kalenderfunktioner apps eller konkret ur fra Time Timer viser tiden gå, visuelt - Apps, der kan lave mindmapping og give overblik over projekter, eksempelvis ithoughts. - Apps med kalenderfunktioner og aktivitetsskemaer. Langtidshukommelse Viden om egne vanskeligheder - Forbered eleven på, hvilke spørgsmål der stilles - Indlæring med lege og spil - Visuel information - Trinvis opdeling af det faglige stof - Visualiserede elevsamtaler Læringsstile - Gruppearbejde. 119

120 Didaktik ved sanseovervældelse Struktur på timen, dagen og ugen er vigtigt til at give overblik og til at understrege, hvor elevens fokus skal være lige nu Små fysiske lege eller øvelser kan være effektive til at samle og fokusere eleven Afskærmning, separat siddeplads, brug af høreværn eller dæmpning af lysstyrken kan være givende for eleven Brug af principperne for læringsstile kan være med til at afdække, hvorledes elevens sanser får bedst mulige læringsvilkår Minimer muligheden for fysisk kontakt til andre elever i forbindelse med fællessamlinger og ved elevens plads. Eleven kan have svært ved at stå i kø. Aftal evt. en særordning for ham Eleven kan have brug for, at kunne se andre, før man berører ham. Undlad derfor pludselige berøringer bagfra, og forklar klassekammeraterne, at disse berøringer kan forskrække eleven. Sørg for øjenkontakt før berøring. Ofte er en let berøring ubehagelig for eleven. En fast berøring opfattes bedre af hans taktile sans Alle øvelser, der inddrager de kinæstetisk-taktile sanser, træner elevens sanseapparat 120

121 Didaktik til Sociale vanskeligheder At styre sig Viden om egne vanskeligheder - Voksne rollemodeller Trafiklysmodellen - Minimering af negativ kontakt og af negativt sprog/akt-indsats - Timeout eller plan B - Visualisering af regler - Dramatiseringer og rollespil Høflig adfærd Viden om egne vanskeligheder - Viden om kulturelt bestemte fraser - Viden om kommunikation - Plan B ved særlige behov - Tydelige regler for adfærd - Tydelige rammer for dukseopgaver/ansvar - Samarbejdsøvelser Empati Opstilling af scenarier; Hvad gør jeg hvis.. Konkret viden om, hvilke af de 4 empatiled, en elev har brug for hjælp til Hjælp til elever med sociale vanskeligheder Udarbejdelse af sociale historier - Støtteperson anvendes til strukturerede, sociale situationer - Udvidet samarbejde med SFO - Samtaler baseret på KAT - Visualiserede elevsamtaler - Øget struktur ved gruppearbejde (CL) - Timeout eller plan B 121

122 Særlige behov eller ej..? Uerkendt ASF som voksen A S 25% af patienterne med Aspergers Syndrom udvikler sindslidelser; depression, skizofreni eller personlighedsforstyrrelse Ensomhed Vanskeligheder med at opnå og bevare relationer F Risiko for andre handicap, eksempelvis OCD, spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser, sensoriske handicap, samlermani som Forhøjet risiko for akutte stress- og belastningsreaktioner i tidlig voksenalder. Risiko for kriminalitet, særligt tyveri, pyromani, stalking og antisocial adfærd Voksen Øget behov for støtte til hverdagsliv, samt særlige hensyn på arbejdspladsen Udvidede, særlige behov omkring evt. forældrerolle Kilde: 122

123 Særlig behov eller ej..? Uerkendt ADHD som voksen: A D H D Voksen Lavere karakterer ved eksamen end ens evner muliggør Skiftende uddannelsesforløb, frafald Hyppige partnerskift, skilsmisse, ringere forældreevner Betydelig risiko for stress; kaos omkring hverdagsgøremål og pengesager Flere konflikter med familie og kolleger Flere sygedage, i snit 38 om året Fem gange større risiko for trafikuheld, og andre typer af ulykker Betydeligt større risiko for misbrug; alkohol, rygning, hash, speed, amfetamin og kokain Større risiko for kriminalitet pga. manglende impulshæmning Betydelig større risiko for psykiske sygdomme; depression, angst og personlighedsforstyrrelse Liv Større risiko for slidskader; overbelastning eller ekstrem træning pga. hyperaktivitet Større risiko for søvnforstyrrelser Udvidede, særlige behov omkring evt. forældrerolle Kilde: Teamet for voksne og ADHD, Regionspsykiatrien, Herning 123

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Konflikthåndtering uden konfrontation

Konflikthåndtering uden konfrontation Konflikthåndtering uden konfrontation - en rogivende tilgang Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Konflikter Konflikter handler tit om løsningers vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk

Workshop. STX- tilbud til unge med Autisme. KH@htg.dk Workshop STX- tilbud til unge med Autisme De nødvendige forudsætninger Folkeskolens afgangsprøve 2. fremmedsprog (tysk) Være indstillet på alle fag- også idræt Boglige interesser/ faglige forudsætninger

Læs mere

Store Funktionsklasse

Store Funktionsklasse Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer Skoledelen: Folkeskoleloven.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere