Pædagoguddannelsen i Jelling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoguddannelsen i Jelling"

Transkript

1 STUDIEPLAN Gældende for hold 10S 2. studieår Pædagoguddannelsen i Jelling Juli

2 Indhold STUDIEPLAN Studieplanens opbygning på 1. studieår: Tillæg til studieplan: Semester planer: Undervisningsplaner: Praktikhåndbog: International praktikhåndbog: Pædagoguddannelsen i Jelling: Undervisnings-studie- og læringsformer model: Studie- og læringsformer: Læringsrum: Den studerendes læring: Organisering i studiegrupper: Forelæsninger og holdundervisning: Faglig vejledning og workshops: Procesvejledning: Pædagogisk Værksted: Deklarationer: Hvordan arbejdes der med deklarationer? Indhold i deklarationen: Studievejledning Study support centret: Studiekontoret: Individuelle studiesamtaler: Introduktion til studieteknik: Fronter: Indledning: Praktik: Studiedage i praktikperioden: Studiedagene har fokus på: Indledning:

3 6.4 Det tværprofessionelle element (TPE): Pædagogik: Individ, Institution og Samfund (IIS): Linjefag: SKB: VNT: UMD: Studierejse: Kulturel Iværksætteri - modul 4 (KI): Dansk, Kultur og kommunikation (DKK): Uddannelsens organisering: Portfolio: Den elektroniske portfoliostruktur: Den fysiske portfolio: Portfolien består af følgende rum: Praktik: Kulturelle - og studiesociale aktiviteter: Møde- og deltagelsespligt: Sygemelding i praktikperioder: Internationalisering: Studierejse: IT i uddannelsen: Biblioteket: Evaluering: Forlagt undervisning: Fagenes signalement, faglige kompetencemål og CKF: Meritpædagoguddannelsen: Optagelsesbetingelser: Deltagerbetaling: Uddannelsens tilrettelæggelse: Studieordningen gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: Praktik: Prøver

4 10.1 Det Tværprofessionelle Element (TPE) Individ, Institution og Samfund (IIS) Generelle bestemmelser ved prøver: Prøvens varighed: Gruppefremstillet produkt: Omprøve: Sygdom: Klager: Dispensation: Den skriftlige prøve: For alle skriftlige opgaver gælder: Opgaven skal indeholde: Litteraturlisten skal indeholde: Prøve på engelsk: Biblioteket anbefaler at litteraturlisten skrives på følgende måde: Ordliste: Funktioner ( ) - og definitioner:

5 Indledning: Studieplanen ved Pædagoguddannelsen i Jelling er en beskrivelse af, hvordan pædagoguddannelsen tilrettelægger rammerne for undervisningen og er skrevet på baggrund af den fælles studieordning for pædagoguddannelserne i Univercity College Lillebælt. Den fælles studieordning er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, af 13. marts Denne studieplan gælder for uddannelsens 2. studieår - 3. og 4. semester. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende tidligt i studiet erhverver sig en række lærings- og studiekompetencer, der gør dem til kompetente studerende på en evt. videregående uddannelse. Pædagoguddannelsen i Jelling tilbyder et udfordrende læringsmiljø, der er baseret på forskellige og afvekslende studieformer. De studerende er primært organiseret i studiegrupper omkring en procesvejleder. Undervisningen foregår som forelæsninger, holdundervisning, institutionsbesøg, workshops og faglig vejledning, hvor der lægger op til løsning af studieøvelser og feltopgaver og lignende i en portfolio- og deklarationsstruktur. Der er desuden fokus på læring som inddrager krop, håndværk, natur og æstetiske læreprocesser. Pædagoguddannelsen er organiseret således at: Partnerskabsaftalen med Vejle kommune betyder at institutioner og sociale tilbud tilbyder at stille undervisere til rådighed i temaer og projekter hvor professionen har relevant og særlig viden. Der udbydes en række Extra undervisningstilbud, efterspurgt af bl.a. Vejle kommune og andre der indgår i partnerskabsaftale med uddannelsesstedet. Disse Extras kan tilkøbes til traineestuderende samt øvrige studerende. Relationen mellem praktikinstitution og uddannelsessted styrkes gennem praktikvejledernes tilstedeværelse som medbedømmere ved den interne 1. årsprøve. Kulturel Iværksætteri er et projekt som skal ses i tæt sammenhæng med uddannelsens pædagogiske, kulturelle og linjefagsfaglige dimensioner. De 4 moduler tilrettelægges således, at modulerne har indbyrdes sammenhæng fra første til tredje studieår. Med venlig hilsen Uddannelseschef ved Pædagoguddannelsen i Jelling Michael Laursen University College Lillebælt 5

6 1. Studieplanens opbygning på 1. studieår: Studieplanen indledes med en oversigt over de undervisnings- studie og læringsformer, der er ved pædagoguddannelsen i Jelling. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den røde farve. Herefter følger et afsnit med en beskrivelse af uddannelsens 2. Studieår, der har følgende tema: Den pædagogiske institution. For overskuelighedens skyld, er dette afsnit markeret med den gule farve. Afsnittet som handler om uddannelsens organisering er markeret med den lilla farver og prøveafsnittet er markeret med den olivengrønne farve. Den semesteransvarlige gennemgår studieplanen med det konkrete optags studerende senest 4 uger efter studiestart og planen drøftes igen med henblik på evt. justeringer ved afslutning af 5. semester. Hvert år fremlægges og drøftes studieplanen i studieplansudvalget, med henblik på en justering i forhold til det efterfølgende års optag. 2. Tillæg til studieplan: 2.1 Semester planer: Forud for hvert semester udarbejder den semesteransvarlige en semesterplan, der er en skematisk oversigt over hvilke fag, projekter m.v., der er i semestret og deres placering i forhold til hinanden. Derudover afholder den semesteransvarlige regelmæssige møder med optaget, hvor semesterplanen præsenteres, drøftes og justeres. Målet er at medvirke til, at den studerende får overblik og ser sammenhæng i studiet. Semesterplanen forefindes på Fronter senest 10 dage før semesteret begynder. 2.2 Undervisningsplaner: Til det enkelte fagforløb eller projektforløb udarbejder underviserne en undervisningsplan. Undervisningsplanen indeholder en beskrivelse af: Mål, indhold, litteratur, national- og international forskning samt dokumentations- og studieopgaver Fordeling af faglige kompetencemål, CKF og indhold Tilrettelæggelse af forløbet herunder deltagelsespligt, undervisnings- og studieformer Evalueringsform og -metode Undervisningsplanen forefindes på Fronter, senest 10 dage før undervisningen begynder. 2.3 Praktikhåndbog: Praktikhåndbogen indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i uddannelsen. Praktikhåndbogen ligger på Fronter, og på USB-stik. 2.4 International praktikhåndbog: Den internationale praktikhåndbog indeholder alle forhold vedrørende den studerendes praktik i udlandet. Den internationale praktikhåndbog ligger på Fronter, og på USB-stik. 6

7 3. Pædagoguddannelsen i Jelling: Pædagoguddannelsen i Jelling har en særlig profil som er beskrevet og tilrettelagt i studieplanen, hvor der er fokus på: Traineepædagoguddannelsen, som er baseret på et formaliseret partnerskab mellem uddannelsesinstitutionen og den pædagogiske profession. På traineeuddannelsen er den studerende tæt knyttet til en pædagogisk arbejdsplads og har her en fast mentor, som følger den studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Studiet er tilrettelagt og organiseret som den ordinære pædagoguddannelse. Der er dog udarbejdet en særskilt studieplan for traineestuderende, der endvidere rummer beskrivelser af det formaliserede partnerskab. Vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor den første praktikperiode på 1. studieår, forløber parallelt med uddannelsesfaglige elementer. Således understøttes den studerende i, at anvende sine praksiserfaringer fra praktikken på uddannelsesinstitutionen, samt at anvende sin faglige viden og refleksioner fra uddannelsesinstitutionen i praktikken. Kulturelt Iværksætteri, der er et projekt med særlig fokus på foretagsomhed i det pædagogiske arbejde, i foreninger, på arbejdspladser m.v. Projektet er integreret i pædagoguddannelsen og skal bidrage til at udvikle fagene, igangsætte og gennemføre kulturelle projekter. Kulturelt Iværksætteri afsluttes på 5. semester med en fremlæggelse for de ordinære studerende og en eksamen for traineestuderende. Pædagoguddannelsen i Jelling har som mål at understøtte, motivere og engagere pædagogstuderende til at blive dygtige, innovative og kompetente pædagoger. Pædagoger der er optaget af et tæt samarbejde med institutioner om udvikling af tilbud, som kan bidrage til fremtidens velfærdsløft. De kompetencer, der arbejdes med i Pædagoguddannelsen i Jelling, tager udgangspunkt i de tre kompetenceniveauer: At kunne udføre pædagogisk arbejde i en given pædagogisk praksis. At kunne argumentere for -, at kunne undersøge -, at kunne planlægge-, at kunne dokumentere og reflekter over handlinger i pædagogisk praksis. At kunne evaluere og forholde sig kritisk udviklende til sig selv som pædagog og til det pædagogiske arbejde og dets vilkår. Udviklingen af kompetencerne foregår parallelt og løbende gennem hele uddannelsen og suppleres i praktikken af praktikperiodernes kompetencemål. 7

8 4. Undervisnings-studie- og læringsformer model: Undervisnings - studie- og læringsformer Læringsrum: Den studerendes eget arbejde organisering i studiegrupper forelæsninger - undervisning og studieøvelser faglig vejledning og workshop - procesvejledning 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Tema: Den pædagogiske relation Tema: Den pædagogiske institution Tema: Den pædagogiske profession Tema: Den kompetente pædagog Fag: Pædagogik Kulturel iværksætteri Individ, institution og samfund Praktik Linjefag Kulturel iværksætteri - Specialisering Dansk kultur og kommunikation - Kulturel iværksætteri - Pædagogik Fag: Praktik Tværprofessionel element Pædagogik - Individ, institution og samfund Linjefag Studietur Dansk Kultur og Kommunikation Fag: Dansk Kultur og Kommunikation Kulturel iværksætteri Specialiserings retninger Linjefag Praktik Fag: Pædagogik - Linjefag Prøver: 1. Års prøve Prøver: Tværprofessionel element Individ, institution og samfund Prøver : Dansk kultur og kommunikation Kulturel Iværksætteri Prøver: Specialisering Pædagogik Linjefag - Bachelor Læringsindhold: Lære at lære Proces orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Produkt orienteret indhold Læringsindhold: Lære at formidle Formidling af proces Produkt orienteret indhold Pædagogisk Værksted Portfolio deklarationer individuelle studiesamtaler mentorsamtaler (trainee) studievejledning study supportcenter studieteknik studiekontor bibliotek - fronter 8

9 4.1 Studie- og læringsformer: Pædagoguddannelsen i Jelling tager højde for, at de studerende er forskellige og lærer på forskellige måder, og tilbyder derfor varierede studie - og læringsformer, der på forskellig vis understøtter de studerendes læring. Studiets organisering har til formål at understøtte arbejdsformer, der anerkender de studerendes evne til i samspil med hinanden, undervisere og praksisfeltet at kunne finde frem til og forholde sig til relevant viden. Undervisningens og arbejdsformernes tilrettelæggelse understøtter, at den studerende producerer viden i fællesskab med andre og, at der opøves en evne til at være kritisk reflekterende over egne læreprocesser (=lære at lære). Portfoliostrukturen anvendes som ramme for den studerendes læring. I portfolien dokumenteres de læringsmæssige overvejelser, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession/praksisfeltet. Portfolien understøtter, at den studerende arbejder med forskellige vidensordener, herunder at den studerende både tilegner sig relevant viden, men også reflekterer over denne viden og sætter den i relation til pædagogisk praksis. Portfolien fungerer således som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden og refleksion i studiet og anvendes som afsæt ved de afsluttende rapporter og prøver. Som en del af portfoliostrukturen tilbydes forskellige læringsaktiviteter og læringsrum. Nogle læringsrum er organiseret af de studerende selv (eget arbejde og studiegruppearbejde), andre er organiseret i samarbejde med underviserne (procesvejledning og faglige workshops) og nogle er organiseret af underviserne (holdundervisning og forelæsninger). Disse læringsrum indgår i studiet og bidrager dermed både til en høj grad af frihed og medbestemmelse samt en høj grad af tryghed og struktur. 4.2 Læringsrum: På pædagoguddannelsen i Jelling er der fokus på både undervisning og læring. Undervisningen anskues bredt og kan antage mange og forskellige former. Her tilbydes bl.a. forelæsninger, holdundervisning, workshops og vejledning i studiegrupper. Al undervisning har til formål at understøtte den studerendes læring. 4.3 Den studerendes læring: At studere betyder at den studerende arbejder selvstændigt med at finde frem til, konstruere og skabe ny viden samt at være kritisk reflekterende. I forhold til denne. I studiearbejdet skal den studerende fortløbende bringe faglige -, professions- og læringsperspektiver i spil med hinanden. Den studerendes forventes at tage medansvar for egen læring og at være aktiv og engageret på følgende områder: Den studerende forventes at yde en personlig indsats i forhold til såvel det faglige indhold i undervisningen, som den studerendes egne læreprocesser. Det forventes, at den studerende forbereder sig til og deltager i den planlagte undervisning, herunder undervisning i tilknytning til praktik, temaarrangementer m.m. Den studerende fastholder og dokumenterer egen indsats i den personlige portfolio. Den studerende forventes at yde en samarbejdende indsats i forhold til studiegruppen og bidrager konstruktivt til de faglige opgaver, som gruppen skal løse. Gruppen fastholder og dokumenterer gruppens indsats i gruppens portfolio. Den studerende forventes at yde en deltagende indsats i forhold til de tre vejledningsformer: Procesvejledning, faglig vejledning og professionsvejledning ved supervisor. Her forventes det, at gruppen af studerende forud for vejledningen har forholdt sig til, hvad der ønskes vejledning på, samt at hver enkelt studerende aktivt deltager under vejledningen. 9

10 Den studerende har under studiet til opgave at skabe gode rammer for eget arbejde. I biblioteket er der gode muligheder for studiearbejdspladser f.eks. grupperum og læsesal. Derudover kan den studerende arbejde i musik-, værksteds- idræts- og naturlokaler. 4.4 Organisering i studiegrupper: De studerende organiseres fra studiestart i studiegrupper, hvortil der knyttes en proces- og professionsvejleder. Studiegrupperne mødes og arbejder sammen om bl.a. læste tekster, boglige og fysisk konkrete studieøvelser og projekter. Studiegrupperne udarbejder en kontrakt som beskriver hvordan arbejdet skal foregå i studiegruppen. Hvilke forventninger er der til samarbejdet samt til forberedelse, fremlæggelse af studieøvelser og deklarationer. Studiegruppen planlægger selv hvornår og hvor, arbejdet i gruppen finder sted. Hver studiegruppe mødes med sin procesvejleder ca. 1 gang ugentligt til vejledning. Studiegrupper med samme procesvejleder udgør et hold. Procesvejlederen samler jævnligt holdet for at dele viden og erfaringer om studiearbejdet på tværs af grupperne og ikke mindst for at skabe og opleve fællesskab gennem sociale aktiviteter. Uddannelsesstedet forventer at den studerende er til rådighed for aftalt arbejde i studiegruppen mellem 8.00 og i det tidsrum, hvor der ikke er udmeldt undervisnings og vejledningsaktiviteter. 4.5 Forelæsninger og holdundervisning: Igennem studiet tilbydes den studerende forskellige strukturerede undervisningsforløb, der har til formål at præsentere et fagligt indhold udvalgt af underviseren. Disse undervisningsforløb kan enten basere sig på forelæsninger for hele optaget eller holdundervisning. Holdundervisningen lægger op til den studerendes aktive deltagelse i form af eksempelvis fremlæggelser, diskussioner, aktiviteter, ekskursioner og feltarbejde. I forelæsningen er det primært underviseren, der formidler stoffet, men også her kan den studerende forvente at blive udfordret til deltagelse i forskellige aktiviteter som f.eks. summeøvelser, fortællinger, brainstorms og dilemmaspørgsmål. Målet hermed er at igangsætte refleksioner i forhold til det faglige indhold. Forelæseren inddrager eksempler fra praksis i forelæsningen, ofte i relation til aktuelt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. De studerendes erfaringer fra praksis kan desuden inddrages i forelæsningen som praksisfortællinger. Til undervisningen knyttes forskellige typer studieøvelser. Disse studieøvelser kan lægges både forud for og efter undervisningen. Den første type studieøvelse er en øvelse, som den studerende arbejder med individuelt; den er desuden forberedelse til studiegruppearbejdet. Den anden type studieøvelse er en øvelse, som gruppen arbejder med på baggrund af den individuelle studieøvelse. I studieøvelserne arbejdes med forskellige udtryks og erkendelsesformer. I forlængelse af arbejdet med studieøvelsen udarbejder gruppen en deklaration, som sendes til procesvejlederen som udgangspunkt for vejledning. Studieøvelser kan i perioder udformes som længerevarende projekter, der afsluttes med mindre rapporter og fremlæggelser. Studieøvelser, herunder projekter, vil jævnligt inddrage praksisfeltet. De studerende kan løbende forvente at blive inddraget/deltage i pædagoguddannelsens udviklingsarbejde og praksisforskning som en del af undervisningen. 10

11 4.6 Faglig vejledning og workshops: En anden form for undervisning er faglig vejledning og workshops, hvor formålet er at understøtte de studerende i tilegnelse og konstruktion af viden i forbindelse med de konkrete fag. Den faglige vejleder tilbyder holdet vejledning løbende i forbindelse med en forelæsningsrække/undervisning. De studerende er medbestemmende af indholdet i den faglige vejledning. Her får den studerende og studiegruppen sammen med holdet mulighed for at få afklaret forståelsesspørgsmål, der er opstået i forbindelse med forelæsningerne eller studiearbejdet. Til faglige vejledning fremlægger studiegrupperne eget studiearbejde og på baggrund heraf uddybes, diskuteres og perspektiveres centrale faglige emner, dilemmaer og/eller erfaringer fra praktikken. Flydende vejledning er vejledning, hvor underviserne går rundt til de forskellige studiegrupper, og støtter dem i det arbejde, som de er i gang med. Dette kan være arbejde med såvel studieøvelser, praktiske færdigheder og projekter. Workshops kan være forskellige faglige oplæg med efterfølgende drøftelser eller et forum hvor studiegrupperne medbringer en studieøvelse, et produkt mv. som fremlægges med efterfølgende vejledning og drøftelse. 4.7 Procesvejledning: Procesvejledningen er en undervisningsform, der har til formål at udfordre den studerendes viden. Fokus er her de iagttagelser, refleksioner og erfaringer den studerende og studiegruppen har erhvervet igennem undervisningen, arbejdet med studieøvelser og i praktikken. Procesvejlederens opgave er at stille relevante spørgsmål til både det faglige indhold samt til gruppens arbejds- og læreproces. De studerende får herved mulighed for yderligere refleksioner over både det faglige indhold, den måde gruppen har struktureret sit arbejde og samarbejdet i gruppen. Procesvejlederen retter fokus mod de muligheder og begrænsninger de studerende har skabt igennem deres studiearbejde, ved at stille spørgsmål, så den enkelte studerende får mulighed for at udfordre og udvikle sin viden. Udgangspunktet for procesvejledningen er en deklaration over studiegruppens arbejde (se afsnit om deklarationer nedenfor). Denne deklaration medbringes til procesvejledningen sammen med en dagsorden med tydelig angivelse af det indhold som der ønskes vejledning i. 5. Pædagogisk Værksted: Pædagoguddannelsen i Jelling har vi etableret et læringsrum, der har fokus på at lære at lære. Dette læringsrum kaldes pædagogisk værksted. Det pædagogiske værksted foregår løbende igennem hele studiet og værkstedet vil basere sig på forskellige oplæg om forskellige værktøjer, der på forskellig vis støtter den studerende i at lære at lære. Nedenfor følger en oversigt over de mest centrale værktøjer. 5.1 Deklarationer: På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med refleksion som omdrejningspunkt for læring i uddannelsen. Deklarationen er et værktøj, der understøtter den studerendes refleksion. Den studerende lægger centrale refleksioner ud i deklarationer for at tydeliggøre den læring, der finder sted i løbet af uddannelsen. Deklarationen defineres som klargørelse, dvs. at gøre noget mere klart og tydeligt. Deklarationens formål er at understøtte, samle og synliggøre den studerendes refleksioner. Refleksion forstås her som evnen til og bevidstheden om, hvordan man iagttager sig selv og andre, og det samspil, der foregår 11

12 mellem individ og omverden. I deklarationen begrunder den studerende sine valg/fravalg og synliggør pointer fra sin viden og læreproces for sig selv og andre Hvordan arbejdes der med deklarationer? I deklarationen skal den studerende give eksempler på anvendelse af det faglige stof samt reflektere over og forholde sig kritisk hertil. Gennem hvilken optik iagttages dette eller hint forhold? og Hvordan kan denne optik kaste lys over xx problemstilling i praksis? bliver da tilbagevendende og centrale spørgsmål på uddannelsen. I arbejdet med deklarationer tages der udgangspunkt i følgende fire typer af viden: 1. ordens viden eller faktuel viden: Her besvares spørgsmål med: Hvem, Hvor, Hvornår? 2. ordens viden eller refleksiv viden: Her besvares spørgsmål med: Hvordan? Det er nødvendigt at vide, hvordan man i relation til en given situation tilegner sig den relevante faktuelle situation. 3. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: Hvorfor? Det er nødvendig at vide, at man handler og er nødt til at handle forskelligt i forhold til den kultur tradition, man er en del af på et givet handlingstidspunkt. 4. ordens viden: Her besvares spørgsmål med: For og med hvem? Hvordan har hele projektet været planlagt og struktureret? Kan det gøres anderledes? Den studerende stiller sig i en ekstern iagttagelsesposition. Deklarationen er altså et redskab til en bevidstgørelse om egne- og fælles læreprocesser. Der arbejdes både med individuelle deklarationer og gruppedeklarationer. Gruppedeklarationen er sammen med studiegruppens dagsorden afsæt for procesvejledningen. Efter aftale med procesvejlederen kan 1. års - studerende på skift vedlægge individuelle deklarationer til procesvejledningen Indhold i deklarationen: Indledning med redegørelse for kontekst hvilken sammenhæng deklarationen skal læses i Beskrivelse/redegørelse for faglig viden og centrale faglige begreber med kildehenvisninger Arbejdsprocessen - hvordan er der blevet arbejdet med begreberne? - hvordan er den studerende kommet frem til sin viden? Refleksioner over brugbarheden af den viden, der er fremkommet. Refleksioner over den studerendes faglige og personlige udvikling. Inddragelse af tidligere deklarationer. Den samme deklaration kan benytte flere forskellige udtryksformer. 12

13 5.2 Studievejledning Study support centret: De studerende på pædagoguddannelsen i Jelling optages med forskellige forudsætninger med hensyn til såvel studiefærdigheder som teoretiske og praktiske erfaringer. Til støtte for den studerendes faglige, sociale og personlige udvikling i studiet tilbydes der forskellige former for studievejledning. Holdets semesteransvarlige tager sig af den fælles orientering om studiets tilrettelæggelse og organisering og står endvidere til rådighed for studerende, der ønsker en samtale og vejledning vedrørende studiet. I Study support centret er der studievejledere, som kan vejlede i de problematikker den studerende møder i studiet og i praktikken f.eks.: Optagelse Studiestruktur Praktikvejledning, forud for praktikvalg SPS (speciel pædagogisk støtte) Støtte ved læse- og skrivevanskeligheder Studietvivl og studiemæssige frustrationer Karrierevejledning Personlige og sociale forhold Behov for studie- og eksamensteknik (ex. i forbindelse med eksamensangst) Orlov i forbindelse med sygdom, graviditet m.m. Der er mulighed for at søge vejledning hos studenterrådgivningen. Studenterrådgivningen er for alle studerende ved videregående uddannelser. Læs mere på: Studiekontoret: Vejledning om SU og studielån sker ved henvendelse på studiekontoret. 5.3 Individuelle studiesamtaler: På uddannelsens øvrige semestre kan den studerende få en individuel samtale med den semesteransvarlige. 5.4 Introduktion til studieteknik: Studieteknik er mange ting, men helt generelt handler det om at lære at blive studerende. Formålet med studieteknik er, at den studerende lærer at: Anvende forskellige læsestrategier i forbindelse med studierelevant læsning. Læse og forstå videnskabelige tekster og forholde sig kritisk hertil Anvende og beherske forskellige skriveteknikker i forbindelse med de meget forskellige skrivearbejder på studiet. 13

14 Forløbet omfatter en introduktion til studieteknik med særlig vægt på læsestrategier og læseteknik, herunder begrebsliggørelse, refleksiv læsning og analyse, kildekritik læsning og skrivning i samspil mm.. Som led i kvalificeringen af læsning arbejdes der med udvalgte tekster fra faget pædagogik. Endvidere omfatter forløbet en forberedelse til forskellige former for skrivning. Der vil blive fokuseret på udforskende skrivning, præsentationsskrivning, responsskrivning, notatteknik, processkrivning samt på de øvrige skriftlige genrer der er repræsenteret på studiet (deklaration, resume), sammenfatning, og problemformulering). 5.5 Fronter: Fronter er pædagoguddannelsens elektroniske platform. Det er her informationer mellem undervisere, administration og studerende formidles. Det kan eksempelvis dreje sig om undervisningsplaner, tider for vejledning og eksamensoversigter. Via Fronter er det også muligt at kommunikere med undervisere og medstuderende. Alle studerende på pædagoguddannelsen er tilmeldt et hold og er oprettet som brugere i Fronter og kan logge sig på Fronter via uddannelsesstedets computere eller hjemmefra via en computer med internetadgang. Det forventes at alle studerende har en (bærbar) computer 14

15 Introduktion til 2. studieår: 3. semester: Tema: Den pædagogiske institution 2. praktik Uge 31 Praktikstart 2. praktikperiode Lønnet praktikperiode, Uge 35 De studerende skal have underskrevet deres målformulering Uge 35 2 Indkaldsdage / Studiedage Uge 43 5 indkaldsdage / Studiedage Uge /3 møde Uge 2 3 indkaldsdage / Studiedage Uge 4 Sidste uge i 2. praktikperiode Uge 5 Et helt år på seminariet uden praktik påbegyndes 2 15

16 6. Indledning: Den pædagogiske institution er det gennemgående tema som den studerende møder i praktik og i fagene på 2. studieår. 6.1 Praktik: Andet studieår indledes med 2. Praktikforløb som er lønnet og af 6 måneders varighed. Praktikkens særlige tema er: Den pædagogiske institution. I praktikken vil der være fokus på de studerendes arbejde med problemstillinger der retter sig mod organisatoriske aspekter i pædagogisk arbejde, herunder især det tværprofessionelle samarbejde med fokus på egen profession. Den studerende indsamler i praktikken materiale til brug i den kommende undervisning i Det tværprofessionel Element på 4. semester. Derudover indgår metoder vedr. planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogiske processer. Forud for 2. praktik forberedes den studerende på uddannelsen i praktikken. Praktikforberedelse har fokus på indhold og form i den kommende praktik herunder de krav, der stilles til den studerende under praktikken i henhold til bekendtgørelsen. Hertil kommer regler og vilkår vedrørende ansættelse i forbindelse med lønnede praktikker. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: 2. praktik. Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde. b) Deltage i udviklings- og forandringsprocesser. c) Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. d) Dokumentere og formidle pædagogisk praksis. e) Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 6.2 Studiedage i praktikperioden: I praktikken indgår 10 fælles studiedage, som planlægges i samarbejde med de studerende. Studiedagene tager udgangspunkt i de overordnede CKF `er for praktikken samt de specifikke CKF`er der relaterer sig til temaet: Den pædagogiske institution. I løbet af studiedagene foretager den studerende valg af specialisering Studiedagene har fokus på: Erfaringer fra praktikken herunder arbejdet med læringsmål Præsentation og diskussion af metoder og datamateriale i forhold til Det tværprofessionelle element Udviklings- og forandringsprocesser i det pædagogiske arbejde Praktikstedets målgrupper, livskvalitet, udvikling og læring Didaktik og etik i den pædagogiske institution Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende (Læs om praktikken i praktikhåndbogen). 16

17 Introduktion til 2. studieår: 4. semester: Tema: Den pædagogiske institution Studie støttende aktiviteter Fronter Bibliotekskursus Mentorsamtaler (trainee) Mulighed for individuel studievejledning Studieteknik, Skriftlige opgaver Fag Tværprofessionel element 3 uger Pædagogik 3 uger Individ, institution og samfund + prøve 5 uger Linjefag Studierejse 6 uger Kulturel Iværksætteri 1 uge + 1 dag Dansk, kultur og kommu nikation 2 dage Projekter Skriftlig prøve Bestået/ikke bestået Skriftlig prøve Karakter Skriftlig projekt med mundtlig formidling Opstart Spotlight Et fælles projekt mellem Linjefag og DKK 17

18 6.3 Indledning: På 4. Semester sættes der fokus på faglighed og produkt. Det betyder i praksis, at det er fagunderviserne der varetager procesvejledningen. De forskellige forløb afsluttes med fremvisning/formidling af et færdigt produkt. I begyndelsen af 4. Semester vil biblioteket give en introduktion til en række nationale informationssteder og baser. Desuden skal de studerende udarbejde evalueringskriterier, hvormed de kritisk kan forholde sig til og vurdere forskellige informationskilder og baser, for at kunne vurdere deres anvendelighed. 6.4 Det tværprofessionelle element (TPE): Det tværprofessionelle element er et forløb på 3 uger der bidrager til dette studieårs tema Den pædagogiske institution. Den studerende har fokus på egne og tilgrænsende professioners faglige identitet, kompetencer og arbejdsvilkår. Undervisningen tager afsæt i den studerendes erfaringer og arbejde i praktikken. Undervisningsforløbet kan evt. skabe mulighed for at de studerende i praksisfeltet laver interviews med relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere/fagpersoner indenfor den pædagogiske institution. Der vil i undervisningen være fokus på viden om, og forståelse for egen og andres professioner, herunder pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. De studerende vil blive præsenteret for teorier inden for aktuelle emneområder, således de kan bidrage til at udvikle og nydefinere deres egen faglige identitet og faglige elementer. Faget afsluttes med en skriftlig prøve der vurderes bestået/ikke bestået. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. 6.5 Pædagogik: Pædagogik undervisningen er et forløb på 3 uger og har fokus på didaktik, læring, dannelse, kultur, socialisering og komparativ pædagogik, da disse elementer er særlig relevante for dette studieårs tema Den pædagogiske institution. Emnerne vil blive relateret til pædagogikkens øvrige emnefelt og danner afsæt for den efterfølgende linjefagsundervisning. 18

19 Undervisningen har i dette forløb størst fokus på skriftlig formidling. Der arbejdes projekt- og problemorienteret med et selvvalgt emne. I løbet af pædagogik forløbet skal der udarbejdes et mini projekt med et omfang på 6-8 normal sider. Projektet er en øvelse i at skrive en opgave i faget. Indholdselementerne skal være repræsentative i forhold til, hvordan den studerende vil udforme en eksamens-opgave i pædagogik eller bachelor-projekt. Det færdige projekt placeres på den fælles e-lærings platform, hvorefter den fremlægges mundtligt for holdet og med efterfølgende feedback fra holdets vejleder. Projektet gemmes i den studerendes præsentationsportfolio og kan benyttes som inspiration i forbindelse med andre fag samt pædagogik undervisningen på de kommende semestre. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a) Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) Begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) Reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, e) Identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, j) Forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a)opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. 6.6 Individ, Institution og Samfund (IIS): Individ Institution og Samfund er et forløb på 5 uger med fokus på temaet Den pædagogiske institution. I forløbet er der fokus på, hvad der karakteriserer pædagogiske institutioner i det senmoderne samfund, herunder de udfordringer, der er til ledelse og medarbejdere i forbindelse med udførelsen af velfærdsydelser. Der vil endvidere blive bygget videre på elementer fra faget på 1.semester. De studerendes erfaringer fra praktikken vil blive perspektiveret i forhold til teori og metoder, omhandlende individ, institution og samfund. Et mindre feltarbejde vil indgå i forløbet. Forløbet afsluttes med eksamensforberedelse og efterfølgende individuel skriftlig eksamen. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: b) Forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) Identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. 6.7 Linjefag: Linjefag er et 6 ugers forløb hvor arbejdet fra 1. Studieår fortsættes, nu med mulighed for at tage afsæt i viden fra andre fag, relevante iagttagelser, aktiviteter og oplevelser fra praktikken. 19

20 I løbet af linjefagsperioden vil projekt Spotlight blive påbegyndt. De studerende arbejder med idè generering og idè udvikling af aktiviteter til Spotlight. Spotlightprojektet afvikles i begyndelsen af 5. semester og binder linjefag, pædagogik og DKK sammen. Undervisningen i linjefagene har fokus på følgende: SKB: Undervisningen i liniefag på 4.semester er et forløb på 6 uger. Integreret i dette forløb indgår den obligatoriske studierejse til udlandet. På studierejsen besøges så vidt muligt udvalgte institutioner med henblik på at anvende komparative metoder i relation til bevægelses og sundhedspædagogik. Studiet er tilrettelagt på hele arbejdsdage og der arbejdes fra på de 3 studiedage. Dagene struktureres med undervisning, studiegruppearbejde og vejledning. Undervisningen indeholder teoretiske oplæg og studiegruppearbejdet indeholder både praktiske og teoretiske opgaver. Vejledningen er både rettet mod det faglige indhold og mod studieprocesserne. På 4.semester er der fokus på legen, bevægelsen, dansen, idrætten og sundheden. Der arbejdes med forskellige fysiske aktiviteter med henblik på at den studerende får mulighed for at lære - svede, lege, grine, kæmpe, danse, læse og diskutere. Dette både for at den studerende får flere oplevelser og erfaringer med egen sundhed, krop og bevægelse, men også for, med udgangspunkt i praksis, at de studerende får udbygget sine kvalifikationer og kompetencer i pædagogisk arbejde indenfor dette felt, og dermed opnår kompetencer til at inspirere og motivere andre til at deltage i kropslige og sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes arbejdes med begrundelser for kroppens og bevægelsen oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. På dette semester inddrages også undervisere fra forskellige idrætsorganisationer og kommuner, til at belyse temaer om idræts- og sundhedspolitiske programmer og kampagner. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdigudannede kan a. Anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. b. Tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger. c. Inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter. d. Arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner. e. Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer. f. Forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a. Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b. Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c. Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d. Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur VNT: I VNT arbejdes med faget både inde og ude med æstetiske udtryk og udfordrende opgaver i mange materialer og den studerende får mulighed for at gå på opdagelse i og fordybe sig i naturen og menneskets samspil med naturen. Den obligatoriske studierejse er en integreret del af VNT og nogle af de faglige vinkler i undervisningen vil derfor også rette sig mod studierejsen. Destination og planlægning af studierejsen sker i et samarbejde mellem studerende og undervisere. På 2. studieår er der særligt fokus på den studerendes egen linjefaglige kvalificering. Derfor arbejdes der også selvstændigt med både udendørsaktiviteter og æstetiske værker og dokumentation. Dette arbejde skal betragtes som fysiske deklarationer på lige fod med de skriftlige deklarationer. Undervisningen tilrettelægges som en blanding af oplæg fra undervisere og studerende, løsning af fælles opgaver og individuelle opgaver, samt institutionsbesøg, museumsbesøg og ekskursioner. Tilpasning af 20

21 aktiviteter til forskellige målgrupper i arbejdet med faget er en pædagogisk diskussion, der foregår løbende. Det konkrete indhold justeres i samarbejde med den studerende ved forløbets start. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: c) Inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) Forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) Begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) Forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a) Håndværk, kunst, natur og teknik. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi UMD: I faget UMD får den studerende mulighed for, at improvisere, lege, danse, synge, spille og agere. Den studerende vil opleve længere forløb indenfor musikfortællinger og procesdrama, hvor den studerende er medskabende, og de være med til at udvikle, planlægge og gennemføre forløb i praksisfeltet, hvor der skal skabes rammer for deltageres skabende processer med musik og drama. I forhold til den studerendes personlige udtryksmuligheder indenfor figurarbejde, musik, sang og dans arbejder vi fokuseret med forskellige metoder og teknikker med afsæt i, at det vigtigste instrument er egen krop og stemme. Den studerende skal mestre, at kunne iscenesætte sig selv dramatisk og musikalsk overfor et publikum. Det kan være en planlagt forestilling eller koncert for en institution eller det kan være i forbindelse med fremlæggelse af oplevelser på studierejsen. Afhængigt af destination planlægges der oplevelser og aktiviteter ud fra relevante kompetencemål og centrale kundskabs og færdighedsområder for faget. Vi inddrager løbende IT og også videokamera, digitalt kamera, PC og evt. mobiltelefon som elementer i de skabende processer som dokumentation eller som afsæt til en ny proces. Vi arbejder med hele studieuger, dvs. studiedagene bruges til forberedelse af egne forløb, gennemførelse af forløb evt. på traineeinstitutioner, samt læsning. På undervisningsdagene arbejdes der i hele dage. Dagene vil veksle mellem undervisning, vejledning på hold og i grupper, samt arbejde m. mindre opgaver. Indenfor disse rammer tager vi afsæt i de studerendes ønsker for temaer og forløb. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: a)anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer d) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: a)leg, kultur, æstetik og kunst C)Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt d)udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter e)brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker Studierejse: Som en integreret del af undervisningen i linjefagene indgår en obligatorisk studierejse. Studierejsen planlægges af de studerende i samarbejde med underviseren i det pågældende linjefag. Derudover kan studierejsen planlægges i samarbejde med en af de europæiske uddannelsesinstitutioner, som Pædagoguddannelsen i Jelling indgår i netværk med. 21

22 Studierejsen går til udlandet og indebærer mindst 3 overnatninger, således, at der er 2 hele dage til rådighed for faglige ekskursioner og oplevelser. Der er for alle studerende deltagelsespligt i studierejsen. 6.8 Kulturel Iværksætteri - modul 4 (KI): Modul 4 som fylder 1,5 uge, er i praksis og teori forbundet med linjefagene og DKK, således at Kulturelt Iværksætteri bliver en dimension i disse fag. Det betyder at kompetencemålene for Faget Kulturel Iværksætteri er i spil samtidig med kompetencemålene for henholdsvis Linjefagene og DKK. Som et led i dette modul og i forbindelse med forarbejdet til Spotlightfestival gennemføres en netværks og idègenereringsdag med praksisfeltet. Denne dag planlægges af studerende og undervisere i samarbejde med Spotlightkontoret under Fritids og Kulturforvaltning i Vejle kommune. Desuden lægges der op til, at de studerende gennemfører research og videre idéudvælgelse og idéudvikling med samarbejdspartnere fra praksisfeltet. Spotlightprojekterne fortsætter under faget DKK. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: Kap. 2 stk. 4 (linjefag) a) Innovationsprocesser: Idégenerering, idéudvælgelse og idéudvikling b) Iværksætteri og foretagsomhed c) Forskellige former for innovation, herunder brugerdreven innovation, radikal- og inkrementel innovation i et pædagogisk perspektiv d) Projektledelse og styring: fundraising, projektøkonomi, projektorganisering, dokumentation og afrapportering e) Antropologisk metode, klarlægning af forandringspotentialer gennem kvalitative observationer og interviews 6.9 Dansk, Kultur og kommunikation (DKK): DKK på 4. semester er et forløb på 1 uge som fortsætter og afsluttes på 5. semester. På 4. semester præsenteres forløbet på 5. semester og dokumentationsmateriale fra 2. praktik analyseres, reflekteres og perspektiveres. Desuden gennemføres et projekt med en udvalgt udtryksform, hvor den studerende udvikler egne færdigheder i at udtrykke sig med efterfølgende didaktisk perspektivering til arbejdet med en målgruppe i pædagogisk praksis. De studerendes egne produktioner fremlægges ved begyndelsen af 5. semester. Faglige kompetencemål jf. bekendtgørelsen: Målet er, at den færdiguddannede kan: b) Understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bekendtgørelsen: b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. 22

23 7. Uddannelsens organisering: 7.1 Portfolio: På pædagoguddannelsen i Jelling arbejdes der med portfolio i alle fag- og projektforløb, herunder praktikken. Det betyder, at den studerende oparbejder en beholdning af dokumenter suppleret med fysiske materialer, fund, genstande, video, lydoptagelser, billeder, artefakter m.v. som resultat af læreprocesser på studiet. Portfolioen fungerer som den studerendes opsamlingsrum for akkumuleret viden, erfaring og refleksion igennem studiet og danner udgangspunkt for de afsluttende eksamener. Praktikdokumenter i praktikperioderne er en central del af den studerendes portfolio Den elektroniske portfoliostruktur: Den studerende samler alt sit materiale i portfolien, der således indeholder refleksioner over egne læreprocesser i forhold til læst stof, forelæsning, egne erfaringer, gruppediskussion og vejledning. Målet med portfolien er, at den studerende udvikler evnen til at finde, konstruere og producere viden og at være kritisk reflekterende over egne læreprocesser. Den studerende dokumenterer i portfolien, hvilke læringsmæssige overvejelser, der er gjort, hvad den studerende har tilegnet sig af viden og færdigheder, og hvordan den studerende ser viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske profession og praksisfeltet Den fysiske portfolio: Som supplement til den elektroniske portfolio arbejder den studerende sideløbende med en fysisk portfolio, som rummer alle de værker, som ikke lader sig gemme på en harddisk. Af pladsmæssige grunde må den studerende påregne at skulle opbevare værker, artefakter eller fysiske udtryk for projektarbejde m.m. primært hjemme hos sig selv Portfolien består af følgende rum: 1)Personlig portfolio Formålet med den personlige portfolio er, at den studerende her kan samle sit daglige arbejde med noter og refleksioner i forbindelse med forelæsninger, vejledning, gruppediskussioner og praktik. Den personlige portfolio er den studerendes private rum, og er derfor lukket for andre. 2) Gruppeportfolio Gruppeportfolien har samme funktion som den personlige portfolio, men det er gruppens fælles noter, refleksioner, teoretisk materiale o.a., der samles her. Gruppeportfolien er gruppens private rum, og den er derfor lukket for andre end gruppens medlemmer. Dokumenter i den personlige portfolio og gruppeportfolien er dynamiske dokumenter, dvs. den studerende kan løbende tilføje daterede noter med nye refleksioner affødt af den læring, der løbende finder sted. 3) Vejledningsportfolio Procesvejledningen foregår ca. en gang om ugen, og studiegruppen lægger materiale i vejlednings- portfolien dagen før. Materialet, som er omdrejningspunktet for vejledning, består af bl.a. dagsorden, referat af tidligere vejledning og deklarationer, som er omdrejningspunkt for vejledningen. Endvidere kan materialet indeholde studierelevante spørgsmål, som gruppen ønsker at diskutere og reflektere over sammen med procesvejlederen. 4) Præsentationsportfolio Præsentationsportfolien udformes til særlige lejligheder i studiet, hvor den studerende skal præsentere og dokumentere refleksioner og læring. Den studerende vælger særligt interessant materiale ud i forhold til den forestående præsentation, og lægger det i sin præsentationsportfolio. Den studerende præsenterer og 23

Pædagoguddannelsen i Jelling

Pædagoguddannelsen i Jelling STUDIEPLAN 2011-2012 Gældende for hold 09S Traineepædagoguddannelsen 3. og 4. studieår Pædagoguddannelsen i Jelling Juli 2011 1 Indhold STUDIEPLAN 2011-2012... 1 1. Studieplanens opbygning på 1. studieår:...

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Jelling

Pædagoguddannelsen i Jelling STUDIEPLAN 2011-2012 Gældende for hold 11S Traineepædagoguddannelsen 1. studieår Pædagoguddannelsen i Jelling Juli 2011 1 Indhold STUDIEPLAN 2011-2012... 1 1. Studieplanens opbygning på 1. studieår:...

Læs mere

STUDIEPLAN 2012-2013

STUDIEPLAN 2012-2013 STUDIEPLAN 2012-2013 Pædagoguddannelsen 1.-2.-3.-4. studieår Gældende for årgang 12 SM -11S -10S og 09S Juli 2012 1 Indhold STUDIEPLAN 2012-2013... 1 1. 2. 3. 4. 5. 6. Studieplanens opbygning:... 7 Tillæg

Læs mere

STUDIEPLAN 2013-2014

STUDIEPLAN 2013-2014 STUDIEPLAN 2013-2014 Pædagoguddannelsen 1.-2.-3.-4. studieår Gældende for årgang 13 SM - 12 S -11S og 10S August 2013 1 Indhold STUDIEPLAN 2013-2014... 1 1. 2. 3. 4. 5. 6. Studieplanens opbygning:... 7

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014

Information om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation

Læs mere

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog LBK. NR. 315 af 19/04/2006 Uddannelsesbekendtgørelse nr. 1122 af 27/09/2010 VIA University College samler de mellemlange videregående uddannelser

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg

Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg Formålet med studieaktivitetsmodellen er at vise en nuanceret opfattelse af undervisning og

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Hjørring, studiehåndbog

Pædagoguddannelsen i Hjørring, studiehåndbog Rammeplan Pædagoguddannelsen i Hjørring Studiehåndbog 2013 University College Nordjylland Skolevangen 45, Hjørring 0 Forord Denne studiehåndbog uddyber og supplerer de bestemmelser, der er fastsat i studieordningen,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog LOV nr. 315 af 19/04/2006 BEK nr. 1122 af 27/09/2010 med ændringer i BEK nr. 616 af 01/06/2012 og BEK nr. 881 af 27/08/2012 VIA University College

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets

Læs mere

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ.

Praktikhåndbog 1. års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ. Indholdsfortegnelse: Praktikdokument 1. års praktik. ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING

PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING PÆDAGOGUDDANNELSEN I HORSENS 4. UDGAVE FEBRUAR 2013 Studieordning Professionbachelor som Pædagog 4. udgave FEBRUAR 2013 INDHOLD 1. INDLEDNING...7 1.1 Værdier

Læs mere

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen Nedenstående forløbsbeskrivelse tager udgangspunkt i beskrivelsen af professionssporet, samt trainee-pædagoguddannelsen. Det vil blive justeret

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 Gældende (Pædagogbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 23-03-2007 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 481 af 31/05/2000

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635

Læs mere

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt

STUDIEORDNING. for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt STUDIEORDNING for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Bachelor in Social Education) University College Lillebælt INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens mål, struktur, varighed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra. august 2007.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen 2018 Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskolen KP 2018-08-06 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 1122 af 27/09/2010 Udskriftsdato: 29. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., J.nr. 070.14G.251 Senere ændringer til forskriften BEK nr 616

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen 2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC 2016-09-05 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere