Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor"

Transkript

1 Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse Planterne vil helst optage kvælstof i form af nitrat, men de kan også optage kvælstof som ammonium. Optagelsen sker aktivt, det vil sige, at planternes rødder søger efter kvælstof i jorden, og planten bruger energi på at "suge" kvælstoffet ind i rødderne. Transport Kvælstof transporteres let rundt i planten, og de dele af planten der har størst behov, får derfor først. Derfor ses kvælstofmangel altid først på de ældste blade. Anvendelse Planten anvender kvælstof til at danne aminosyrer, som er nødvendige til opbygning af celler i planten. Underskud af kvælstof medfører, at der ikke kan laves så mange nye celler i planten, og derfor bliver planterne mindre. Mangel på kvælstof Hvis planten mangler kvælstof, giver det sig udslag i flere ting. Proteinindholdet falder, på grund af for lidt aminosyre. Udbyttet falder, da opbygningen af nye celler reduceres. Afgrøden modner tidligere, den "skynder" sig. Afgrøden modner mere uens. Foto: Agrofoto (kvælstofmangel) Overskud af kvælstof Tilføres en afgrøde mere kvælstof end den har behov for, vil planten alligevel optage mere kvælstof end den har brug for (luksusoptagelse), men planten vil ikke give et højere udbytte. I nogle tilfælde vil en overgødskning resultere i lejesæd, som ofte forringer kvalitet og udbytte. Desuden vil en kraftig overgødskning medføre et større kvælstoftab til omgivelserne. Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor kvælstoffet kommer fra. Det er derfor ikke Foto: Agrofoto (kvælstofmangel) afgørende for afgrøden, om kvælstoffet tilføres fra husdyrgødning eller handelsgødning. Det er udelukkende mængden af kvælstof, som planterne har til rådighed, der er afgørende for udbyttes størrelse.

2 Gødskning med kvælstof Vi ved, hvilke mængder kvælstof de forskellige afgrøder har behov for. Det betyder ikke, at vi ved, hvor meget handelsgødning der skal tilføres en given afgrøde, da der er flere forhold, der spiller ind. Først når der er taget hensyn til de andre kvælstofkilder, kan vi vurdere, hvor meget kvælstof der skal tilføres i handelsgødning. Markens reserver Landbrugsjord i Danmark indeholder kg N/ha. Det meste af denne kvælstof er imidlertid bundet som organisk stof og er dermed ikke plantetilgængeligt. Den plantetilgængelige mængde kvælstof i jorden afhænger blandt andet af jordtypen. En sandjord indeholder normalt kg plantetilgængeligt N/ha i foråret, inden planterne begynder at vokse. Denne værdi kaldes for N-min. En lerjord indeholder normalt kg N/ha i foråret, men kan indeholde op til kg N/ha. Bliver der tilført husdyrgødning til jorden, kan tallene komme meget højere op specielt på lerjorden. Jorden frigiver kvælstof I løbet af foråret frigiver jorden noget kvælstof, som afgrøden kan optage. Mængden af frigivet kvælstof afhænger af flere forhold, hvor indholdet af humus, planterester og rester af husdyrgødning fra tidligere år er de væsentligste. I nogle tilfælde frigiver jorden så meget kvælstof, at afgrøden overforsynes, selv om der ikke tilføres gødning. Husdyrgødning Husdyrgødning indeholder to typer af kvælstof: mineralsk kvælstof (i form af ammonium og nitrat) og organisk kvælstof (kvælstof bundet i proteinrester, som kan være mere eller mindre omsættelig). Ammoniumkvælstoffet kan afgrøden optage straks, mens den organiske kvælstof først skal nedbrydes af bakterier og svampe, inden afgrøden kan udnytte kvælstoffet. Derfor virker kvælstof i husdyrgødning over en længere periode (op til 5 år ). Samtidigt betyder det, at kvælstoffrigivelsen fra husdyrgødning ikke kan begrænses til den periode, hvor planterne optager kvælstof. Dette er et problem rent miljømæssigt, da der er tidspunkter på året, hvor der ikke er planter, der kan optage den kvælstof, der frigives fra husdyrgødningen. Handelsgødning Handelsgødning tilføres, når væksten er startet, således at afgrøden ikke mangler kvælstof i den kritiske periode, når de nye rødder dannes i foråret. Da handelsgødning virker med det samme, kan en deling til vintersæd sikre, at afgrøden optager kvælstoffet mere jævnt over vækstsæsonen, hvilket i forsøg med vinterhvede har givet et merudbytte på 1-2 hkg. En kvælstofdeling på især sandjord bevirker, at faren for udvaskning er væsentlig mindre. Desuden er meldugangreb ofte mindre i marker, hvor gødningen er delt. Mængden af kvælstof i handelsgødning bestemmes ud fra afgrødens behov fratrukket jordens reserver, jordens frigivelse og tilførsel i husdyrgødning. Desuden er der i dag lov for, hvor meget kvælstof der må tildeles hver afgrøde, og en overgødskning kan betyde, at landmanden får en bøde. Bestemmelse af det korrekte kvælstofbehov er en meget svær opgave, hvor der er rig mulighed for at lave fejl. Denne opgave bør derfor overlades til Planteavlskonsulenterne.

3 Næringsstofferne Fosfor Afgrøderne fjerner fosfor fra marken, og derfor skal der hvert år tilføres en tilsvarende mængde fosfor for at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Fosfor bindes med tiden i jorden, så planterne får sværere ved at optage det. Derfor anbefales det normalt at tilføre den mængde fosfor, der fjernes med afgrøden i jorde med et middel fosforindhold. I jorde med et lavt fosforindhold anbefales det at tilføre lidt mere fosfor, end det planterne fjerner. Hvor der er et meget højt fosforindhold i jorden, kan man tilføre mindre fosfor, end det der fjernes med afgrøden, og derved tære lidt på jordens reserver. Optagelse Fosfor optages kun i planterne på ionformen af fosforsyre. Optagelsen er aktiv, det vil sige, at planten bruger energi på at få fat i det fosfor, der er i jorden. I jorden findes fosfor i mange forskellige former, men kun en lille brøkdel er direkte plante-tilgængelig. Derfor er det vigtigt, at fosforet i handelsgødningen er vandopløseligt og dermed plantetilgængeligt. Transport i planten I planten transporteres fosfor til de dele, der er i kraftig vækst. Samtidigt frigøres fosfor i de dele af planten, der er ældst. Derfor ses fosformangel først i de ældre dele af planten. Foto: Agrofoto (fosformangel) Anvendelse Planten bruger fosfor til at opbygge skelettet i kromosomerne. Derfor dannes der ikke nye celler, hvis planten mangler fosfor. Desuden indgår fosfor som det vigtigste element i plantens energisystem. Koncentrationen af fosfor er højst i rødder, frø og kerner. Mangel på fosfor Hvis planten mangler fosfor, giver det sig udslag i følgende. Udbyttet falder, da der ikke kan opbygges nye celler. Rodvæksten bliver mindre, og det medfører øget følsomhed overfor tørke. På grund af en mindre rodvækst vil planten også have svært ved at få fat i de øvrige næringsstoffer, som er nødvendig for en optimal vækst. Da planter ofte udbygger rodnettet tidligt i vækstsæsonen, er det vigtigt, at der er fosfor til rådighed på dette tidspunkt. Overskud af fosfor Tilføres en afgrøde mere fosfor, end den normalt vil Foto: Agrofoto (fosformangel) fjerne fra marken, vil der ikke ske noget ved det. Planterne vil ikke optage mere fosfor end ellers. Det overskydende fosfor vil indgå i den reserve, der findes i jorden.

4 Tilførsel af fosfor Da fosfor optages som ionformen af fosforsyre, er planterne "ligeglade" med, hvorfra det kommer. Det er derfor ikke afgørende, om fosforet kommer fra husdyrgødning eller handels-gødning. Gødskning med fosfor Der udføres ikke længere forsøg med fosfortilførsel til afgrøderne. Det skyldes, at princippet med at dække planternes fosforbehov ved at supplere den af jorden frigivne mængde fosfor med fosfor i handelsgødning, har vist sig at være effektivt til at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Jordens indhold af plantetilgængelig fosfor bestemmes vha. en jordbundsanalyse. Jordens reserver Jorden kan indeholde store mængder af fosfor (i danske jorde findes kg P pr. ha). Jordens indhold kan deles op i tre hovedgrupper. Opløst fosfor som planterne kan optage direkte (ca. 1 %). Lettilgængeligt fosfor der i løbet af kort tid kan opløses og dermed indgå i den første gruppe (5-25%). Tungtopløseligt fosfor der i løbet af en længere periode kan gå over i gruppe 2, og dermed på længere sigt kan optages af planterne (75-95%). Der er stor forskel på forholdet mellem de forskellige grupper i de enkelte jorde. Jorden frigiver fosfor Da jorden frigiver fosfor i forhold til, hvor meget fosfor der findes i gruppe to, vil jord-prøverne vise, hvor meget der kan trækkes på jordens reserver. Husdyrgødning Husdyrgødningen indeholder en del ufordøjet fosfor fra foderet. Denne fosfor nedbrydes ret hurtigt og kan derefter optages af afgrøden. Fosfor i husdyrgødning virker derfor i løbet af nogle måneder. Indholdet af fosfor varierer mellem de forskellige typer af husdyrgødning. I gødnings-håndbogen findes normtallene for husdyrgødning. I gødningsplanlægningen regnes med en udnyttelse af fosfor i husdyrgødning på % Handelsgødning Ofte har afgrøden behov for fosfor i form af handelsgødning. I gødninger fra Norsk Hydro er omkring 3/4 vandopløseligt og kan derfor optages direkte af planterne. Den sidste 1/4 bliver vandopløselig i løbet af kort tid, og hele fosformængden kan derfor regnes for plantetilgængelig. Fosfor bør tilføres, så snart planterne går i gang med at danne nye rødder. Derfor skal vintersæd have fosfor i den første gødskning, og vårsæd skal have fosfor inden såning. Ved placering af gødning lidt ved siden af og lidt under frøet kan planten nemmere få fat på fosforen, og man ser ofte en bedre vækst ved placering. Bladgødskning med fosfor kan ikke forventes at have effekt, da fosfor i den første periode først og fremmest skal bruges i rødderne.

5 Næringsstofferne Kalium Afgrøderne fjerner kalium fra markerne, og derfor skal der hvert år tilføres kalium for at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Da kalium udvaskes fra jorden, anbefales det, at der hvert forår tilføres en mængde kalium, der sammen med den af jorden frigivne mængde kalium, svarer til den mængde, som afgrøden vil fjerne. Optagelse Kalium optages aktivt, det vil sige, at planten bruger energi på at trække kalium ind i rødderne. I jorden findes kalium enten opløst i vandet, eller det findes bundet til ler- og humuspartikler. Næsten alt kalium i jorden er let at få fat i for planterne, og derfor er en kaliumanalyser et godt værktøj til at bestemme behovet for kalium Transport i planten Kalium transporteres i planten sammen med det vand, som rødderne optager. Derfor kommer der mest kalium til bladene, hvor fordampningen af vand foregår. Kalium kan frigøres fra de ældre plantedele og transporteres til de nydannede dele, og derfor ses mangelsymptomer først på de ældste dele af planten. Anvendelse i planten Planten anvender kalium til at holde saftspændingen oppe. Jo mere salt der er i plantesaften, jo stærkere er cellerne. Og da planterne ikke har et skelet, er de afhængige af safttrykket for at kunne holde bladene strakt ud. Kalium indgår desuden i styringen af vandforbruget i planten. Planter der mangler kalium, har derfor et større forbrug af vand, og kommer lettere til at mangle vand. Koncentrationen af kalium er størst i blade og stængler, mens indholdet i rødder, frø og kerne er lavt. Derfor vil en fjernelse af halm og roetop betyde et større behov for kalium til den efterfølgende afgrøde. Mangel på kalium Hvis planten mangler kalium, giver det sig udslag i følgende. Udbyttet falder, hvis planten samtidig er underforsynet med vand, kan udbyttetabet blive stort Bladene bliver slappe, og bladkanten kan rulle ind over bladoversiden, hvorved tørstof-produktionen nedsættes Overskud af kalium De fleste planter påvirkes ikke af et overskud af kalium, men specielt kløver, kål, raps, og græs kan optage ekstra meget kalium, selv om afgrøden ikke har et behov (luksusoptagelse). Hvor afgrødens forsyning af magnesium ikke er lige så god som Foto: Agrofoto (kaliummangel) forsyningen med kalium, kan luksusoptagelse af kalium fremtvinge mangel på magnesium.de to næringsstoffer optages på samme måde af rødderne.

6 Gødskning med kalium Tilførsel af kalium til de enkelte afgrøder bestemmes ud fra jordens reserver, så gødskningen med kalium supplerer den mængde kalium, som jorden stiller til rådighed, og derved dækkes afgrødens behov. Jordens reserve Der kan være store forskelle i jordens indhold af kalium. Derfor anbefales det at tage jord-prøver med jævne mellemrum, så udgangspunktet for gødskningen kendes. Jorden frigiver kalium Da kalium ikke bindes hårdt til jorden, kan afgrøden udnytte det meste af reserven i jorden. Derfor ses symptomer på kaliummangel først, når jorden er udpint for kalium. Jordens reserver svarer under normale forhold til ca. 200 kg K/ha (K-tal = 8), og en kraftig græsmark kan optage kg K/ha på et år. Derfor er der god grund til at være opmærksom på en korrekt gødskning med kalium. Husdyrgødning Der er stor forskel på indholdet af kalium i de forskellige former for husdyrgødning. Kalium i husdyrgødning kan udnyttes direkte af planterne, da det optræder på samme form som i handelsgødning. I gødningsplanerne regnes med en udnyttelse på 80 %, hvis husdyrgødningen udbringes om efteråret. Hvis husdyrgødningen udbringes om foråret, regnes der med en udnyttelse på 100 %. Forskellen skyldes, at der udvaskes kalium i løbet af efteråret og vinteren. Handelsgødning Handelsgødning indeholder normalt kalium sammen med klor, men i "klorfattige" gødninger, findes kalium sammen med sulfat. De fleste afgrøder påvirkes ikke af klor, mens kartofler, juletræer og nogle grøntsager ikke tåler klor, og derfor anvendes en klorfattig gødning. Da kalium anvendes i planternes blade og stængler, er tidspunktet for tilførsel ikke særligt vigtigt. Derfor kan kalium tilføres, mens væksten er i gang. Bladgødskning med kalium kan lade sig gøre med kaliumnitrat, men det er en meget dyr løsning.

7 Næringsstofferne Svovl Alle afgrøder skal bruge svovl, men der er forskel på, hvor meget svovl de forskellige afgrøder optager i løbet af vækstsæsonen. Indtil midten af 80'erne blev de danske marker tilført ca. 30 kg S/ha fra nedbøren (sur regn). Som følge af en bedre røgrensning er svovludledningen faldet betydelig og dermed også indholdet af svovl i nedbøren. I dag bliver markerne tilført ca. 10 kg S/ha fra nedbøren. Optagelse Planterne kan kun optage svovl som sulfat. Optagelsen af svovl er en aktiv proces og den ligner meget optagelsen af nitrat. N/S forhold Undersøgelser vha. bladanalyser har vist, at forholdet mellem kvælstof og svovl ikke må overstige 20 (der må max. være 20 gange så meget svovl som kvælstof ). Dette betyder, at i en situation hvor svovlforsyningen er i underkanten, vil en kraftig gødskning med kvælstof gøre tingene værre. Transport Svovl transporteres let rundt i planten, hovedsageligt med vandstrømmen til blade og skud, men også i mindre grad med saftstrømmen fra bladene til aks. Modsat kvælstof, der kan frigives i ældre plantedele, frigives der ikke svovl i de ældre blade og stængler. Derfor ses svovlmangel altid først i de yngste plantedele. Foto: Agrofoto (svovlmangel) Anvendelse i planten Svovl er en meget vigtig bestanddel i aminosyrerne cystein og methionin, men også i en række enzymer og vitaminer. Mangel på svovl Da svovl indgår i aminosyrer og enzymer giver svovlmangel sig udslag i en række ting. Udbyttet går ned. Proteinindholdet i planterne falder. Der ophobes nitrat, da kvælstoffet ikke kan omdannes til protein. Vitaminindholdet reduceres specielt m.h.t. vitamin B1 og biotin. Overskud af svovl Tilføres mere svovl, end planterne har behov for, vil der ske en luksusoptagelse. Det over-skydende svovl "opbevares" som sulfat i plantecellerne. Foto: Agrofoto (svovlmangel) Tilførsel af svovl Jorden tilføres svovl fra forskellige kilder. Forurening fra kul og olieafbrænding Handelsgødning indeholder ofte svovl. Husdyrgødning indeholder lidt svovl, men kun en forsvindende lille del er plantetilgængeligt det første år. Der vil dog sandsynligvis ske en lille opbygning af jordens

8 svovlpulje på jorde, som jævnligt tilføres husdyrgødning, som så senere kan frigives fra jordens svovlpulje. Dog skal husdyrgødet jord tilføres svovl igennem handelsgødningen for at sikre afgrøden mod mangel. Gødskning med svovl I de seneste år er der gennemført mange forsøg, for at bestemme forskellige afgrøders behov for svovl. Udfra disse forsøg og praktiske erfaringer i øvrigt kan de almindelige landbrugs-afgrøder opdeles i følgende 3 grupper. Raps, kål og slætgræs skal tilføres kg S pr. ha. Ærter og afgræsningsgræs skal tilføres kg S pr. ha. Kornafgrøder,bederoer og kartofler skal tilføres kg S pr. ha. På lerjorde og jorde som jævnligt tilføres husdyrgødning, anvendes de laveste værdier. Markens reserver Svovl udvaskes ligesom nitrat meget let fra jorden, hvorfor der ikke findes ret store reserver i jorden. Reserverne er mindst på grov sandjord og størst på lerjord. Jorden frigiver svovl Hvis jorden indeholder meget uomsat organisk materiale, (humus eller husdyrgødning ), kan der ske nogen frigivelse af svovl. Frigivelsen er dog ikke tilstrækkelig til at dække afgrødernes behov. Husdyrgødning Mængden af svovl i husdyrgødning er lav og kan ikke forsyne planterne med nok svovl. Handelsgødning Efter at de fleste gødningstyper har fået øget deres svovlindhold, er det nu muligt at vælge en handelsgødning med det rette indhold af svovl. Såvel NPK-gødninger, NP-gødning, NK-gødning, PK-gødninger og NS-gødning har nu et svovlindhold, så det er muligt at tilfredsstille afgrødernes behov for svovl. Svovlindholdet i gødningen skal derfor indgå i overvejelserne, når der vælges gødningstype. Det er muligt at tilføre svovl ved bladgødskning, men prisen er meget høj og virkningen ofte for dårlig, da skaden er sket på sprøjtetidspunktet. Derfor anbefales det at sikre afgrødens svovltilførsel i forbindelse med valget af handelsgødning.

9 Næringsstofferne Magnesium De fleste afgrøder fjerner kg magnesium fra marken. Bederoer fjerner en del mere ca. 40 kg. Det anbefales, at der med års mellemrum tages jordprøver til bestemmelse af jordens indhold af plantetilgængeligt magnesium, og ud fra prøverne kan det bestemmes, om der skal anvendes gødning med magnesium. Optagelse i planterne Magnesium optages af samme mekanisme som kalium, men da der er meget mindre magnesium i jorden, kommer planterne ofte i underskud af magnesium i den første del af vækst-perioden. Det retter sig normalt ret hurtigt, og giver ikke anledning til udbyttenedgang. Transport i planten I planten transporteres magnesium sammen med vandstrømmen til de dele der er i kraftig vækst. Samtidigt frigøres magnesium i de ældre plantedele, og transporteres til de nyeste. Derfor ses mangel først på de ældre dele af planten og kun ved meget kraftig mangel på de yngre dele. Anvendelse i planten Magnesium indgår i en række enzymer og spiller en central rolle i opbygningen af klorofyl (plantens grønkorn). Mangel på magnesium giver sig derfor udslag i manglende grønkorn og lavere fotosyntese. Endeligt indgår magnesium i energistyringen i planterne. Mangel på magnesium Hvis planten mangler magnesium, giver det sig udslag i følgende. Planten mister sin grønne farve og bliver gullig, først på de ældre plantedele og senere på de yngre. Fotosyntesen falder, og udbyttet går ned. Sukkerindholdet stiger. Proteinindholdet falder. Overskud af magnesium Da planterne selv styrer optagelsen af magnesium, sker der ingen luksusoptagelse. Der er derfor ingen risiko ved at tilføre større mængder, end planterne har behov for. Overskuddet vil indgå i jordens reserver og komme planterne til gode i de efterfølgende år. Foto: Agrofoto (magnesiummangel) Tilførsel af magnesium Da magnesium både findes i en vandopløselig og en tungtopløselig form, har magnesium-kilden afgørende betydning for, hvor hurtigt der kan opnås en effekt. Gødskning med magnesium Der laves ikke mange forsøg med tilførsel af magnesium. Ud fra jordprøver mener man, at det er muligt at sikre sig mod underskud af magnesium. Et passende højt indhold i jorden sikrer normalt afgrødernes optagelse af magnesium, men specielt i foråret kan der opnås en effekt af vandopløseligt magnesium i gødningen. Tilføres en afgrøde meget kalium, kan optagelsen af kalium undertrykke optagelsen af magnesium, og der bør derfor tilføres vandopløseligt magnesium for at sikre en passende balance i planterne. Specielt i græs er det vigtigt, at planterne er velforsynede med magnesium, da et lavt indhold i forhold til kalium kan medføre sygdommen "græstetani" hos kvæg. Dette betyder, at det er specielt vigtigt, at magnesiumforsyningen er i orden på kvægbrug, og især hvis kaliumtallene er høje.

10 Jordens reserver Da jorden ikke binder den tilførte magnesium særligt hårdt, og der ikke frigives væsentlige mængder fra jorden, viser jordprøver, hvor meget magnesium jorden stiller til rådighed. Hvis jorden er tilført dolomit (105 kg Mg/ton) enten som kalkningsmiddel eller sammen med handelsgødningen, vil der langsomt frigives plantetilgængeligt magnesium. Magnesium i husdyrgødning Da de fleste afgrøder ikke indeholder overskydende magnesium, er der heller ikke overskud af magnesium i husdyrgødningen. Specielt i kvæggylle og kvægajle er indholdet af magnesium lavt. Kun hvis der anvendes meget mineralfoder til dyrene, kan der ske en større udskillelse af magnesium i ajlen. Derfor er det vanskeligt at anvende normtal for husdyrgødningens indhold af magnesium. Magnesium i husdyrgødning er vandopløseligt. Handelsgødning Handelsgødning kan indeholde magnesium fra to forskellige kilder. Tungtopløseligt magnesium stammer hovedsageligt fra tilsætning af dolomit. Let opløseligt magnesium stammer fra tilsætning af kiserit. Tungtopløseligt magnesium i gødninger bliver løbende frigivet fra dolomitten og bliver dermed tilgængelig for planterne. Denne frigivelse foregår over flere år, og en tilførsel af Mg på denne form kan ikke hæve jordens indhold af plantetilgængelig Mg på kort sigt, men tilførslen er med til at opretholde jordens reserver af magnesium. Vandopløseligt magnesium kan planterne optage straks, og tilføres magnesium for at sikre optagelsen her og nu i planterne, bør der vælges en handelsgødning med et højt indhold af vandopløseligt magnesium.

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Juletræer og pyntegrønt

Juletræer og pyntegrønt Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)

Resultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her) Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund

Læs mere

Planteernæring med fokus på det praktiske

Planteernæring med fokus på det praktiske KURSUS i planteernæring på højt niveau: Planteernæring med fokus på det praktiske Du står med en plante, som udviser mangel på et plantenæringsstof. Hvordan finder du ud af, hvilket det er? Hvordan finder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer

Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer 20. juni 2013 Notat vedr. anvendelse af renset spildevand og overfladevand fra Arlas Mejericluster Vestjylland til vanding af dyrkede arealer Fra Grontmij A/S er der fremsendt ansøgte udledningsværdier

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning For dig der tager din jord alvorlig For dig der ikke vil kalke i blinde For dig der vil sikre optimale dyrkningsforhold For dig der går efter højere udbytter For dig der vil kende markernes næringsstofindhold

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Optimal etablering af roer og vårsæd

Optimal etablering af roer og vårsæd Plantenyt nr. 5 den 15. februar 2017 - Optimal etablering af roer og vårsæd. - Gødskning af vintersæd - Risiko for stokløbning Optimal etablering af roer og vårsæd Tilberedningen af såbedet bør ske når

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere