Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor"

Transkript

1 Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse Planterne vil helst optage kvælstof i form af nitrat, men de kan også optage kvælstof som ammonium. Optagelsen sker aktivt, det vil sige, at planternes rødder søger efter kvælstof i jorden, og planten bruger energi på at "suge" kvælstoffet ind i rødderne. Transport Kvælstof transporteres let rundt i planten, og de dele af planten der har størst behov, får derfor først. Derfor ses kvælstofmangel altid først på de ældste blade. Anvendelse Planten anvender kvælstof til at danne aminosyrer, som er nødvendige til opbygning af celler i planten. Underskud af kvælstof medfører, at der ikke kan laves så mange nye celler i planten, og derfor bliver planterne mindre. Mangel på kvælstof Hvis planten mangler kvælstof, giver det sig udslag i flere ting. Proteinindholdet falder, på grund af for lidt aminosyre. Udbyttet falder, da opbygningen af nye celler reduceres. Afgrøden modner tidligere, den "skynder" sig. Afgrøden modner mere uens. Foto: Agrofoto (kvælstofmangel) Overskud af kvælstof Tilføres en afgrøde mere kvælstof end den har behov for, vil planten alligevel optage mere kvælstof end den har brug for (luksusoptagelse), men planten vil ikke give et højere udbytte. I nogle tilfælde vil en overgødskning resultere i lejesæd, som ofte forringer kvalitet og udbytte. Desuden vil en kraftig overgødskning medføre et større kvælstoftab til omgivelserne. Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor kvælstoffet kommer fra. Det er derfor ikke Foto: Agrofoto (kvælstofmangel) afgørende for afgrøden, om kvælstoffet tilføres fra husdyrgødning eller handelsgødning. Det er udelukkende mængden af kvælstof, som planterne har til rådighed, der er afgørende for udbyttes størrelse.

2 Gødskning med kvælstof Vi ved, hvilke mængder kvælstof de forskellige afgrøder har behov for. Det betyder ikke, at vi ved, hvor meget handelsgødning der skal tilføres en given afgrøde, da der er flere forhold, der spiller ind. Først når der er taget hensyn til de andre kvælstofkilder, kan vi vurdere, hvor meget kvælstof der skal tilføres i handelsgødning. Markens reserver Landbrugsjord i Danmark indeholder kg N/ha. Det meste af denne kvælstof er imidlertid bundet som organisk stof og er dermed ikke plantetilgængeligt. Den plantetilgængelige mængde kvælstof i jorden afhænger blandt andet af jordtypen. En sandjord indeholder normalt kg plantetilgængeligt N/ha i foråret, inden planterne begynder at vokse. Denne værdi kaldes for N-min. En lerjord indeholder normalt kg N/ha i foråret, men kan indeholde op til kg N/ha. Bliver der tilført husdyrgødning til jorden, kan tallene komme meget højere op specielt på lerjorden. Jorden frigiver kvælstof I løbet af foråret frigiver jorden noget kvælstof, som afgrøden kan optage. Mængden af frigivet kvælstof afhænger af flere forhold, hvor indholdet af humus, planterester og rester af husdyrgødning fra tidligere år er de væsentligste. I nogle tilfælde frigiver jorden så meget kvælstof, at afgrøden overforsynes, selv om der ikke tilføres gødning. Husdyrgødning Husdyrgødning indeholder to typer af kvælstof: mineralsk kvælstof (i form af ammonium og nitrat) og organisk kvælstof (kvælstof bundet i proteinrester, som kan være mere eller mindre omsættelig). Ammoniumkvælstoffet kan afgrøden optage straks, mens den organiske kvælstof først skal nedbrydes af bakterier og svampe, inden afgrøden kan udnytte kvælstoffet. Derfor virker kvælstof i husdyrgødning over en længere periode (op til 5 år ). Samtidigt betyder det, at kvælstoffrigivelsen fra husdyrgødning ikke kan begrænses til den periode, hvor planterne optager kvælstof. Dette er et problem rent miljømæssigt, da der er tidspunkter på året, hvor der ikke er planter, der kan optage den kvælstof, der frigives fra husdyrgødningen. Handelsgødning Handelsgødning tilføres, når væksten er startet, således at afgrøden ikke mangler kvælstof i den kritiske periode, når de nye rødder dannes i foråret. Da handelsgødning virker med det samme, kan en deling til vintersæd sikre, at afgrøden optager kvælstoffet mere jævnt over vækstsæsonen, hvilket i forsøg med vinterhvede har givet et merudbytte på 1-2 hkg. En kvælstofdeling på især sandjord bevirker, at faren for udvaskning er væsentlig mindre. Desuden er meldugangreb ofte mindre i marker, hvor gødningen er delt. Mængden af kvælstof i handelsgødning bestemmes ud fra afgrødens behov fratrukket jordens reserver, jordens frigivelse og tilførsel i husdyrgødning. Desuden er der i dag lov for, hvor meget kvælstof der må tildeles hver afgrøde, og en overgødskning kan betyde, at landmanden får en bøde. Bestemmelse af det korrekte kvælstofbehov er en meget svær opgave, hvor der er rig mulighed for at lave fejl. Denne opgave bør derfor overlades til Planteavlskonsulenterne.

3 Næringsstofferne Fosfor Afgrøderne fjerner fosfor fra marken, og derfor skal der hvert år tilføres en tilsvarende mængde fosfor for at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Fosfor bindes med tiden i jorden, så planterne får sværere ved at optage det. Derfor anbefales det normalt at tilføre den mængde fosfor, der fjernes med afgrøden i jorde med et middel fosforindhold. I jorde med et lavt fosforindhold anbefales det at tilføre lidt mere fosfor, end det planterne fjerner. Hvor der er et meget højt fosforindhold i jorden, kan man tilføre mindre fosfor, end det der fjernes med afgrøden, og derved tære lidt på jordens reserver. Optagelse Fosfor optages kun i planterne på ionformen af fosforsyre. Optagelsen er aktiv, det vil sige, at planten bruger energi på at få fat i det fosfor, der er i jorden. I jorden findes fosfor i mange forskellige former, men kun en lille brøkdel er direkte plante-tilgængelig. Derfor er det vigtigt, at fosforet i handelsgødningen er vandopløseligt og dermed plantetilgængeligt. Transport i planten I planten transporteres fosfor til de dele, der er i kraftig vækst. Samtidigt frigøres fosfor i de dele af planten, der er ældst. Derfor ses fosformangel først i de ældre dele af planten. Foto: Agrofoto (fosformangel) Anvendelse Planten bruger fosfor til at opbygge skelettet i kromosomerne. Derfor dannes der ikke nye celler, hvis planten mangler fosfor. Desuden indgår fosfor som det vigtigste element i plantens energisystem. Koncentrationen af fosfor er højst i rødder, frø og kerner. Mangel på fosfor Hvis planten mangler fosfor, giver det sig udslag i følgende. Udbyttet falder, da der ikke kan opbygges nye celler. Rodvæksten bliver mindre, og det medfører øget følsomhed overfor tørke. På grund af en mindre rodvækst vil planten også have svært ved at få fat i de øvrige næringsstoffer, som er nødvendig for en optimal vækst. Da planter ofte udbygger rodnettet tidligt i vækstsæsonen, er det vigtigt, at der er fosfor til rådighed på dette tidspunkt. Overskud af fosfor Tilføres en afgrøde mere fosfor, end den normalt vil Foto: Agrofoto (fosformangel) fjerne fra marken, vil der ikke ske noget ved det. Planterne vil ikke optage mere fosfor end ellers. Det overskydende fosfor vil indgå i den reserve, der findes i jorden.

4 Tilførsel af fosfor Da fosfor optages som ionformen af fosforsyre, er planterne "ligeglade" med, hvorfra det kommer. Det er derfor ikke afgørende, om fosforet kommer fra husdyrgødning eller handels-gødning. Gødskning med fosfor Der udføres ikke længere forsøg med fosfortilførsel til afgrøderne. Det skyldes, at princippet med at dække planternes fosforbehov ved at supplere den af jorden frigivne mængde fosfor med fosfor i handelsgødning, har vist sig at være effektivt til at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Jordens indhold af plantetilgængelig fosfor bestemmes vha. en jordbundsanalyse. Jordens reserver Jorden kan indeholde store mængder af fosfor (i danske jorde findes kg P pr. ha). Jordens indhold kan deles op i tre hovedgrupper. Opløst fosfor som planterne kan optage direkte (ca. 1 %). Lettilgængeligt fosfor der i løbet af kort tid kan opløses og dermed indgå i den første gruppe (5-25%). Tungtopløseligt fosfor der i løbet af en længere periode kan gå over i gruppe 2, og dermed på længere sigt kan optages af planterne (75-95%). Der er stor forskel på forholdet mellem de forskellige grupper i de enkelte jorde. Jorden frigiver fosfor Da jorden frigiver fosfor i forhold til, hvor meget fosfor der findes i gruppe to, vil jord-prøverne vise, hvor meget der kan trækkes på jordens reserver. Husdyrgødning Husdyrgødningen indeholder en del ufordøjet fosfor fra foderet. Denne fosfor nedbrydes ret hurtigt og kan derefter optages af afgrøden. Fosfor i husdyrgødning virker derfor i løbet af nogle måneder. Indholdet af fosfor varierer mellem de forskellige typer af husdyrgødning. I gødnings-håndbogen findes normtallene for husdyrgødning. I gødningsplanlægningen regnes med en udnyttelse af fosfor i husdyrgødning på % Handelsgødning Ofte har afgrøden behov for fosfor i form af handelsgødning. I gødninger fra Norsk Hydro er omkring 3/4 vandopløseligt og kan derfor optages direkte af planterne. Den sidste 1/4 bliver vandopløselig i løbet af kort tid, og hele fosformængden kan derfor regnes for plantetilgængelig. Fosfor bør tilføres, så snart planterne går i gang med at danne nye rødder. Derfor skal vintersæd have fosfor i den første gødskning, og vårsæd skal have fosfor inden såning. Ved placering af gødning lidt ved siden af og lidt under frøet kan planten nemmere få fat på fosforen, og man ser ofte en bedre vækst ved placering. Bladgødskning med fosfor kan ikke forventes at have effekt, da fosfor i den første periode først og fremmest skal bruges i rødderne.

5 Næringsstofferne Kalium Afgrøderne fjerner kalium fra markerne, og derfor skal der hvert år tilføres kalium for at vedligeholde jordens dyrkningsværdi. Da kalium udvaskes fra jorden, anbefales det, at der hvert forår tilføres en mængde kalium, der sammen med den af jorden frigivne mængde kalium, svarer til den mængde, som afgrøden vil fjerne. Optagelse Kalium optages aktivt, det vil sige, at planten bruger energi på at trække kalium ind i rødderne. I jorden findes kalium enten opløst i vandet, eller det findes bundet til ler- og humuspartikler. Næsten alt kalium i jorden er let at få fat i for planterne, og derfor er en kaliumanalyser et godt værktøj til at bestemme behovet for kalium Transport i planten Kalium transporteres i planten sammen med det vand, som rødderne optager. Derfor kommer der mest kalium til bladene, hvor fordampningen af vand foregår. Kalium kan frigøres fra de ældre plantedele og transporteres til de nydannede dele, og derfor ses mangelsymptomer først på de ældste dele af planten. Anvendelse i planten Planten anvender kalium til at holde saftspændingen oppe. Jo mere salt der er i plantesaften, jo stærkere er cellerne. Og da planterne ikke har et skelet, er de afhængige af safttrykket for at kunne holde bladene strakt ud. Kalium indgår desuden i styringen af vandforbruget i planten. Planter der mangler kalium, har derfor et større forbrug af vand, og kommer lettere til at mangle vand. Koncentrationen af kalium er størst i blade og stængler, mens indholdet i rødder, frø og kerne er lavt. Derfor vil en fjernelse af halm og roetop betyde et større behov for kalium til den efterfølgende afgrøde. Mangel på kalium Hvis planten mangler kalium, giver det sig udslag i følgende. Udbyttet falder, hvis planten samtidig er underforsynet med vand, kan udbyttetabet blive stort Bladene bliver slappe, og bladkanten kan rulle ind over bladoversiden, hvorved tørstof-produktionen nedsættes Overskud af kalium De fleste planter påvirkes ikke af et overskud af kalium, men specielt kløver, kål, raps, og græs kan optage ekstra meget kalium, selv om afgrøden ikke har et behov (luksusoptagelse). Hvor afgrødens forsyning af magnesium ikke er lige så god som Foto: Agrofoto (kaliummangel) forsyningen med kalium, kan luksusoptagelse af kalium fremtvinge mangel på magnesium.de to næringsstoffer optages på samme måde af rødderne.

6 Gødskning med kalium Tilførsel af kalium til de enkelte afgrøder bestemmes ud fra jordens reserver, så gødskningen med kalium supplerer den mængde kalium, som jorden stiller til rådighed, og derved dækkes afgrødens behov. Jordens reserve Der kan være store forskelle i jordens indhold af kalium. Derfor anbefales det at tage jord-prøver med jævne mellemrum, så udgangspunktet for gødskningen kendes. Jorden frigiver kalium Da kalium ikke bindes hårdt til jorden, kan afgrøden udnytte det meste af reserven i jorden. Derfor ses symptomer på kaliummangel først, når jorden er udpint for kalium. Jordens reserver svarer under normale forhold til ca. 200 kg K/ha (K-tal = 8), og en kraftig græsmark kan optage kg K/ha på et år. Derfor er der god grund til at være opmærksom på en korrekt gødskning med kalium. Husdyrgødning Der er stor forskel på indholdet af kalium i de forskellige former for husdyrgødning. Kalium i husdyrgødning kan udnyttes direkte af planterne, da det optræder på samme form som i handelsgødning. I gødningsplanerne regnes med en udnyttelse på 80 %, hvis husdyrgødningen udbringes om efteråret. Hvis husdyrgødningen udbringes om foråret, regnes der med en udnyttelse på 100 %. Forskellen skyldes, at der udvaskes kalium i løbet af efteråret og vinteren. Handelsgødning Handelsgødning indeholder normalt kalium sammen med klor, men i "klorfattige" gødninger, findes kalium sammen med sulfat. De fleste afgrøder påvirkes ikke af klor, mens kartofler, juletræer og nogle grøntsager ikke tåler klor, og derfor anvendes en klorfattig gødning. Da kalium anvendes i planternes blade og stængler, er tidspunktet for tilførsel ikke særligt vigtigt. Derfor kan kalium tilføres, mens væksten er i gang. Bladgødskning med kalium kan lade sig gøre med kaliumnitrat, men det er en meget dyr løsning.

7 Næringsstofferne Svovl Alle afgrøder skal bruge svovl, men der er forskel på, hvor meget svovl de forskellige afgrøder optager i løbet af vækstsæsonen. Indtil midten af 80'erne blev de danske marker tilført ca. 30 kg S/ha fra nedbøren (sur regn). Som følge af en bedre røgrensning er svovludledningen faldet betydelig og dermed også indholdet af svovl i nedbøren. I dag bliver markerne tilført ca. 10 kg S/ha fra nedbøren. Optagelse Planterne kan kun optage svovl som sulfat. Optagelsen af svovl er en aktiv proces og den ligner meget optagelsen af nitrat. N/S forhold Undersøgelser vha. bladanalyser har vist, at forholdet mellem kvælstof og svovl ikke må overstige 20 (der må max. være 20 gange så meget svovl som kvælstof ). Dette betyder, at i en situation hvor svovlforsyningen er i underkanten, vil en kraftig gødskning med kvælstof gøre tingene værre. Transport Svovl transporteres let rundt i planten, hovedsageligt med vandstrømmen til blade og skud, men også i mindre grad med saftstrømmen fra bladene til aks. Modsat kvælstof, der kan frigives i ældre plantedele, frigives der ikke svovl i de ældre blade og stængler. Derfor ses svovlmangel altid først i de yngste plantedele. Foto: Agrofoto (svovlmangel) Anvendelse i planten Svovl er en meget vigtig bestanddel i aminosyrerne cystein og methionin, men også i en række enzymer og vitaminer. Mangel på svovl Da svovl indgår i aminosyrer og enzymer giver svovlmangel sig udslag i en række ting. Udbyttet går ned. Proteinindholdet i planterne falder. Der ophobes nitrat, da kvælstoffet ikke kan omdannes til protein. Vitaminindholdet reduceres specielt m.h.t. vitamin B1 og biotin. Overskud af svovl Tilføres mere svovl, end planterne har behov for, vil der ske en luksusoptagelse. Det over-skydende svovl "opbevares" som sulfat i plantecellerne. Foto: Agrofoto (svovlmangel) Tilførsel af svovl Jorden tilføres svovl fra forskellige kilder. Forurening fra kul og olieafbrænding Handelsgødning indeholder ofte svovl. Husdyrgødning indeholder lidt svovl, men kun en forsvindende lille del er plantetilgængeligt det første år. Der vil dog sandsynligvis ske en lille opbygning af jordens

8 svovlpulje på jorde, som jævnligt tilføres husdyrgødning, som så senere kan frigives fra jordens svovlpulje. Dog skal husdyrgødet jord tilføres svovl igennem handelsgødningen for at sikre afgrøden mod mangel. Gødskning med svovl I de seneste år er der gennemført mange forsøg, for at bestemme forskellige afgrøders behov for svovl. Udfra disse forsøg og praktiske erfaringer i øvrigt kan de almindelige landbrugs-afgrøder opdeles i følgende 3 grupper. Raps, kål og slætgræs skal tilføres kg S pr. ha. Ærter og afgræsningsgræs skal tilføres kg S pr. ha. Kornafgrøder,bederoer og kartofler skal tilføres kg S pr. ha. På lerjorde og jorde som jævnligt tilføres husdyrgødning, anvendes de laveste værdier. Markens reserver Svovl udvaskes ligesom nitrat meget let fra jorden, hvorfor der ikke findes ret store reserver i jorden. Reserverne er mindst på grov sandjord og størst på lerjord. Jorden frigiver svovl Hvis jorden indeholder meget uomsat organisk materiale, (humus eller husdyrgødning ), kan der ske nogen frigivelse af svovl. Frigivelsen er dog ikke tilstrækkelig til at dække afgrødernes behov. Husdyrgødning Mængden af svovl i husdyrgødning er lav og kan ikke forsyne planterne med nok svovl. Handelsgødning Efter at de fleste gødningstyper har fået øget deres svovlindhold, er det nu muligt at vælge en handelsgødning med det rette indhold af svovl. Såvel NPK-gødninger, NP-gødning, NK-gødning, PK-gødninger og NS-gødning har nu et svovlindhold, så det er muligt at tilfredsstille afgrødernes behov for svovl. Svovlindholdet i gødningen skal derfor indgå i overvejelserne, når der vælges gødningstype. Det er muligt at tilføre svovl ved bladgødskning, men prisen er meget høj og virkningen ofte for dårlig, da skaden er sket på sprøjtetidspunktet. Derfor anbefales det at sikre afgrødens svovltilførsel i forbindelse med valget af handelsgødning.

9 Næringsstofferne Magnesium De fleste afgrøder fjerner kg magnesium fra marken. Bederoer fjerner en del mere ca. 40 kg. Det anbefales, at der med års mellemrum tages jordprøver til bestemmelse af jordens indhold af plantetilgængeligt magnesium, og ud fra prøverne kan det bestemmes, om der skal anvendes gødning med magnesium. Optagelse i planterne Magnesium optages af samme mekanisme som kalium, men da der er meget mindre magnesium i jorden, kommer planterne ofte i underskud af magnesium i den første del af vækst-perioden. Det retter sig normalt ret hurtigt, og giver ikke anledning til udbyttenedgang. Transport i planten I planten transporteres magnesium sammen med vandstrømmen til de dele der er i kraftig vækst. Samtidigt frigøres magnesium i de ældre plantedele, og transporteres til de nyeste. Derfor ses mangel først på de ældre dele af planten og kun ved meget kraftig mangel på de yngre dele. Anvendelse i planten Magnesium indgår i en række enzymer og spiller en central rolle i opbygningen af klorofyl (plantens grønkorn). Mangel på magnesium giver sig derfor udslag i manglende grønkorn og lavere fotosyntese. Endeligt indgår magnesium i energistyringen i planterne. Mangel på magnesium Hvis planten mangler magnesium, giver det sig udslag i følgende. Planten mister sin grønne farve og bliver gullig, først på de ældre plantedele og senere på de yngre. Fotosyntesen falder, og udbyttet går ned. Sukkerindholdet stiger. Proteinindholdet falder. Overskud af magnesium Da planterne selv styrer optagelsen af magnesium, sker der ingen luksusoptagelse. Der er derfor ingen risiko ved at tilføre større mængder, end planterne har behov for. Overskuddet vil indgå i jordens reserver og komme planterne til gode i de efterfølgende år. Foto: Agrofoto (magnesiummangel) Tilførsel af magnesium Da magnesium både findes i en vandopløselig og en tungtopløselig form, har magnesium-kilden afgørende betydning for, hvor hurtigt der kan opnås en effekt. Gødskning med magnesium Der laves ikke mange forsøg med tilførsel af magnesium. Ud fra jordprøver mener man, at det er muligt at sikre sig mod underskud af magnesium. Et passende højt indhold i jorden sikrer normalt afgrødernes optagelse af magnesium, men specielt i foråret kan der opnås en effekt af vandopløseligt magnesium i gødningen. Tilføres en afgrøde meget kalium, kan optagelsen af kalium undertrykke optagelsen af magnesium, og der bør derfor tilføres vandopløseligt magnesium for at sikre en passende balance i planterne. Specielt i græs er det vigtigt, at planterne er velforsynede med magnesium, da et lavt indhold i forhold til kalium kan medføre sygdommen "græstetani" hos kvæg. Dette betyder, at det er specielt vigtigt, at magnesiumforsyningen er i orden på kvægbrug, og især hvis kaliumtallene er høje.

10 Jordens reserver Da jorden ikke binder den tilførte magnesium særligt hårdt, og der ikke frigives væsentlige mængder fra jorden, viser jordprøver, hvor meget magnesium jorden stiller til rådighed. Hvis jorden er tilført dolomit (105 kg Mg/ton) enten som kalkningsmiddel eller sammen med handelsgødningen, vil der langsomt frigives plantetilgængeligt magnesium. Magnesium i husdyrgødning Da de fleste afgrøder ikke indeholder overskydende magnesium, er der heller ikke overskud af magnesium i husdyrgødningen. Specielt i kvæggylle og kvægajle er indholdet af magnesium lavt. Kun hvis der anvendes meget mineralfoder til dyrene, kan der ske en større udskillelse af magnesium i ajlen. Derfor er det vanskeligt at anvende normtal for husdyrgødningens indhold af magnesium. Magnesium i husdyrgødning er vandopløseligt. Handelsgødning Handelsgødning kan indeholde magnesium fra to forskellige kilder. Tungtopløseligt magnesium stammer hovedsageligt fra tilsætning af dolomit. Let opløseligt magnesium stammer fra tilsætning af kiserit. Tungtopløseligt magnesium i gødninger bliver løbende frigivet fra dolomitten og bliver dermed tilgængelig for planterne. Denne frigivelse foregår over flere år, og en tilførsel af Mg på denne form kan ikke hæve jordens indhold af plantetilgængelig Mg på kort sigt, men tilførslen er med til at opretholde jordens reserver af magnesium. Vandopløseligt magnesium kan planterne optage straks, og tilføres magnesium for at sikre optagelsen her og nu i planterne, bør der vælges en handelsgødning med et højt indhold af vandopløseligt magnesium.

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

- får tingene til at gro

- får tingene til at gro får tingene til at gro Indholdsfortegnelse: Introduktion... 4 Hvorfor flydende gødning?... 5 Sortimentsoversigt... 6 Dosering af gødning... 7 Eksempel på Doseringstabel... 8 Udbringning med marksprøjten...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning...

Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... Indhold DanGødning Fordi... 2 Hvordan kommer jeg i gang?... 3 Opbevaring:... 3 Vores tankløsninger:... 3 Håndtering:... 3 Udbringning... 4 Valg af dyse:... 4 Rengøring... 4 Sprøjten.... 4 GPS-Gødskning...

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab

Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Danmarks JordbrugsForskning Oktober 2003 Forord I forbindelse med forberedelsen

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Dan Gødning. Er det en mulighed for dig?

Dan Gødning. Er det en mulighed for dig? Dan Gødning Er det en mulighed for dig? Disposition 1. Hvorfor vælge flydende gødning? 2. Hvordan er effekten af flydende gødning? 3. Hvordan kommer man i gang?c Hvorfor flydende gødning? 1. Pris 2. Præcision

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning

Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning A r t i k e l Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning Af Martin Pedersen Vækstlagets sammensætning Vækstlaget er det medium, hvori græsset på golfgreens vokser og skal forsyne græsset

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO I Michael Tersbøl og Claus Bo Andreasen FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk planteproduktion Resultater af forskning i FØJO

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere