Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop."

Transkript

1 Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante som konsumvarer. F.eks blåmuslinger og rejer. Til forskel fra fisk, der alle er hvirveldyr, er krebs- og bløddyr hvirvelløse. Det vil sige, at de ikke har noget skelet bygget op af knogler. De kaldes ofte for skaldyr, fordi de enten har et udvendigt hudskelet eller en skal, der beskytter de indre bløddele. Krebs- og bløddyr har som regel en anden levevis end fisk. Mange af dem er fastsiddende eller kravler rundt på bunden. Krebsdyr - hvad er det Betegnelsen krebsdyr dækker over dyr som f.eks. hummere, jomfruhummere, krabber og rejer. Disse krebsdyr hører alle til gruppen af tibenede krebsdyr (decapoda), men kan inddeles i krybende og svømmende krebsdyr. Krebsdyr er hvirvelløse dyr. Grunden til, at de også kaldes skaldyr er, at disse dyr bærer deres skelet uden på kroppen i form af et udvendigt hudskelet eller en skal. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Hoved og krop er sammenvoksede. Det har to par følehorn (antenner) og et veludviklet uleddet skjold. Skjoldet er hos de fleste arter mere eller mindre formet som en cylinder. Hos krabber er det meget bredere end kroppens tykkelse. Skjoldet er sammenvokset med kroppen på ryggen. På siderne dannes et hulrum, hvor gællerne sidder. Der er fem par kropsben/fødder. Et eller flere af disse par kan være udviklet til klosakseben. Derudover findes fem par mindre halefødder. Mange krebsdyr har desuden en hale- eller svømmevifte. Hos krabber er halen dog ikke rigtigt udviklet og den holdes trykket op under bugen.

2 Kapitel 2 side Krebsdyrs ydre Hos tibenede krebsdyr har kroppen 5 par kropsben/fødder, hvoraf et eller flere par kan være omdannet og bære klosakse. Halen har 5 par halefødder og en svømmeeller halevifte. Halen kan være meget forskellig hos de forskellige grupper af krebsdyr. GÆLLER FORKROP KOMPLEKSØJE ANTENNER BAGKROP/HALE ÅNDEPLADE HALE FØDDER UNGER VANDSTRØM SVØMMEVIFTE KROPSBEN/ FØDDER KLOSAKSE 2.2 Krebsdyrs indre Krebsdyrs indre. I kroppen findes de indre organer, der består af en mave, en slags lever, hjerte og kønsorganer. Halen består af muskler, hvor tarmen går igennem. HJERTE»LEVER«KØNS- ORGAN TYGGEMAVE TARM HALEMUSKEL GÆLLER SVØMME HALEVIFTE

3 Kapitel 2 side 17 Krebsdyr har hudskelet Hudskelettet består af kitin og nogle gange også af kalk. Det er blødt og bevægeligt i leddene, mens den øvrige del er tykt og stift. Hos nogle krebsdyr, f.eks. rejerne, er det hornagtigt og mere eller mindre gennemsigtigt. Hos andre f.eks. hummer, krebs og krabber er det ugennemsigtigt og stenhårdt, fordi der aflejres kalk i skallen. Hudskelettet eller skallen kan ikke udvides. Derfor må dyret med visse mellemrum kaste skallen af sig, efterhånden som det vokser. Inden hvert skalskifte dannes en ny blød hud under den gamle skal. Hudskiftet indledes med, at skallen revner mellem krop og hale eller midt i rygskjoldet. Gennem den frembragte revne kryber dyret baglæns ud. Huden er til at begynde med blød, men bliver efterhånden hård. Det er forskelligt fra art til art, hvor ofte der skiftes hud. Ordforklaring Kitin: Kitin er et kvælstofholdigt kulhydrat (aminopolysaccharid). Kitin er meget fast og dog elastisk. Det er overordentlig modstandsdygtigt overfor de fleste opløsningsmidler. Skalskifte De store krebsdyr er næsten alle grådige rovdyr, der ikke holder sig tilbage for at æde deres egne slægtninge. Når man f.eks har fanget hummere og har dem gående i hyttefade, gælder det om at fjerne dem, der skal til at skifte skal. Ellers vil de, så snart skalskiftet er foregået, blive ædt af de andre, mens huden endnu er blød. En hummer, der lige har skiftet hud, kaldes en smør-hummer. Krebsdyr har gæller Krebsdyr ånder ved hjælp af gæller, som sidder skjult under skjoldet. En af munddelene er omdannet til en stor åndeplade med en bagudrettet forlængelse, der er besat med hår i kanten. Når denne plade bevæges, strømmer der frisk vand med ilt henover gællerne. Når krebsdyr spiser Krebsdyr er grådige rovdyr, der æder, hvad de kan komme i nærheden af. Klosaksene bruges til at gribe fat og eventuelt knuse skallerne, inden byttet føres hen til munden. På begge sider af munden sidder der kindbarker, kæber og kæbefødder, der er med til flå føden i stykker. Selve»tygningen«finder sted i maven. I tyggemaven findes en mængde sav- og knusetænder, der kan findele føden. Krebsdyr har nogle store grågrønne fordøjelseskirtler, der fungerer som en slags lever, hvor fordøjelsen og optagelsen af næring forgår. Tarmen er et lige rør, der ligger lige mellem halens muskler. Krebsdyr kan svømme eller krybe Hos de svømmende krebsdyr, som f.eks rejer, bruges halefødderne til at svømme med. Med den kraftige hale kan de gøre baglæns spring. Følehornene er særligt store hos de svømmende krebsdyr, de bruges som balancesredskaber. Hos de krybende krebsdyr, som f.eks hummere og krabber, bruges de fire bageste kropsben som gangben. Klosaksene bruges fremstrakt som balanceredskab, som våben og til at gribe og grave med. Krebsdyrs sanser Krebsdyrs øjne er ofte store og sammensat af mange småøjne (kompleksøjne). Øjnenes linser kan ikke fokusere og derved se skarpere. Til gengæld er øjnene stilkede og bevægelige. Kompleksøjne kendes også fra insekter. Det ene par følehorn er delt i tre led. I det inderste led af følehornene findes et ligevægtsorgan (statocyst). Statocysten er en blære, der er dannet som en udposning af huden. I bunden af blæren sidder små sansehår, hvor der ligger sammenkittede sandkorn. Alt efter dyrets stilling påvirkes sansecellerne i sansehårene forskelligt, så dyret er i stand til at finde ud af, hvad der er op og ned.

4 Kapitel 2 side 18 Følehornene er også udstyret med en mængde små følehår, sådan at krebsdyret er i stand til at opfatte de ting, den rører ved. Der kan sidde følehår overalt på kroppen og halen også på klosakse og ben. I forbindelse med følehornene findes der også en mængde små sanseceller, der kan opfatte dufte, som findes i vandet. Ved hjælp af disse sanseceller kan krebsdyret lugte sig frem til de steder, hvor der findes noget spiseligt eller måske en artsfælle, når det er tid til at parre sig. Den store ansamling af sanseorganer i den forreste del af dyret kræver store nerveceller. Disse nerveceller er samlet i en stor klump foran i svælget og danner en hjerne. Imellem hvert af dyrets led løber der så nogle nervebaner, som er forbundet med hjernen. Krebsdyrs formering Krebsdyr er med få undtagelser særkønnede. Dvs. de er enten hanner eller hunner. Sæden (spermaen) overføres ved en form for parring. Hunnen bærer de befrugtede æg i lang tid. De er fæstnet mellem kroppen og halen eller under halen. Når æggene klækkes, ligner larverne ikke de voksne krebsdyr. Larverne lever i den første tid pelagisk, dvs. fritsvævende i vandmasserne. Bløddyr hvad er det Bløddyr hører ligesom krebsdyrene til de hvirvelløse dyr. Men til forskel fra krebsdyrene er bløddyrene uden led og uden lemmer. Gruppen omfatter meget forskellige dyr bl.a. muslinger, snegle og blæksprutter. I Danmark er det mest muslinger, der spises. I Frankrig spises havsnegle og i Sydeuropa og andre steder i verden er også blæksprutter en yndet spise. Muslinger Muslingers opbygning Muslinger har ikke noget hoved ligesom snegle og blæksprutter. Muslinger er tosidet-symmetriske dyr og kaldes ofte toskallede bløddyr, fordi de har en toklappet kalkskal omkring de bløde dele. Den beskyttende kalkskal udskilles bl.a. fra kappen, der omgiver dyrets krop. Mellem kroppen og kappen er der et hulrum, kappehulen. Gællerne findes også i kappehulen. De bløde dele består af en indvoldssæk, lukkemuskler og kønsorganer (gonader), der udgør kroppen samt en fod. Foden er hos de fleste muslinger sammentrykt, øksebladagtig eller tungeformet. Foden er den legemsdel, som muslinger bevæger sig med, hvad enten den kravler på faste overflader eller graver i bunden. Den kan stikkes ud mellem skallerne ved at fyldes med blod og trækkes ind igen ved hjælp af muskler. Enkelte muslinger bl.a. østers har ingen fod. 2.3 Bløddyr. Sammenligning mellem A: Snegl, B: musling og C: blæksprutte INDVOLDSSÆK INDVOLDSSÆK SKAL GÆLLE TARM TARM INDVOLDSSÆK KAPPEHULE HOVED A SKAL FOD B KAPPEHULE GÆLLE C TARM KAPPEHULE GÆLLER FOD (TRAGT)

5 Kapitel 2 side Blåmuslingens bløddele VENSTRE GÆLLE FORDØJELSESKIRTEL GONADE LÆBEFLIGE MUND GONADE FOD BYSSUS KAPPERAND GONADE HØJRE GÆLLE Muslingeskaller og perledannelse Muslingers skaller består af forskellige lag. Det yderste lag kaldes periostrakum og består af et proteinstof, der udskilles af selve kapperanden. Det er et mørkt hornagtigt lag, der f.eks. tydelig ses på skallerne af levende blåmuslinger som et brunt overtræk. Hos mange arter bliver dette lag dog hurtigt slidt af. Under de yderste lag findes to kalkholdige lag. Det kaldes prismelaget. Inderst dannes perlemorslaget, der udskilles fra væskefyldte hulrum mellem kappen og skallen. 2.5 Muslingeskaller og perledannelse PERIOSTRAKUM PRISMELAG PERLEMORSLAG PERLE KAPPEHULE På indersiden af blåmuslingens skal ses perlemorslaget tydeligt. Perler dannes ved, at sandkorn, parasitter eller andre fremmedlegemer er trængt ind i hulrummet mellem kappen og skallen og indkapsles af perlemor. Man kan godt finde perler i vores hjemlige havmuslinger, men de bliver aldrig så store og glansfulde, som de perler, der kommer fra tropernes ægte perlemuslinger. Kilde: Efter Åse Jespersen og Jørgen Lützen Foto: Siz Madsen.

6 Kapitel 2 side 20 Muslingeskallen Bløddyrs skal skiftes ikke som krebsdyrs den vokser derimod. Det foregår dels ved, at der afsættes nyt skalmateriale ved skallens rand, dels ved at der lægges nye lag på skallens inderside. Skallen kan have forskellig form: Den kan være sammentrykt eller hvælvet til kugleformet. Den kan være rund eller mere eller mindre aflang. Nogle muslinger har udviklet tykke skaller som værn mod slid og som beskyttelse mod rovdyr, mens muslinger med tynde skaller i stedet lever nedgravede i sand- eller mudderbunden. De to skaller er som regel symmetriske og passer nøje sammen. De er forbundet med et elastisk bånd på rygsiden. Nedenunder danner de to skaller et hængsel, hvis funktion er at hindre at skallerne forskydes indbyrdes. I de ældste dele af skallen er der som regel et stærkt hvælvet parti, som kaldes bukkelen eller umbo. Muslingeskaller De fleste muslingeskaller er symmetrisk opbygget, så den ene halvdel er et spejlbillede af den anden. Nogle muslinger er anderledes - f.eks. østers, hvor de to skaller er forskellige. Den ene er flad og den anden er hvælvet. 2.6 Muslingeskallen Lukkemusklerne er fæstnede på skallens inderside fortil og bagtil. De kan dels lukke skallerne i og dels holde dem tillukkede i timevis. Der løber to kraftige muskelbundter på tværs mellem skallerne. Disse muskler kaldes lukkemuskler. Skallerne lukkes ved at musklerne trækkes sammen samtidig med at det elastiske bånd strækkes. Hvis den senere vil åbne sig, behøver den blot at slappe musklerne. Så snart det sker, sørger det elastiske bånd for, at skallerne igen åbner sig. Nogle arter som østers mangler den forreste muskel og hos blåmuslingen er den meget lille. UMBO BÅND HÆNGSELS- TÆNDER BAG. LUKKEMUSK. FORR. LUKKEMUSK.

7 Kapitel 2 side Ånderør Nedgravet sand- og hjertemusling med forlængede ånde- og kloakrør (sifoner.) Hos sandmuslingen, hvis kloak- og ånderør er sammenvoksede i det ydre, bliver de let 25 cm lange og fylder i tilbagetrukket tilstand så meget, at skallerne aldrig kan lukkes helt. Pilene viser vandstrømmen. KLOAK- RØR SIFON ÅNDE- RØR RYGSIDE KLOAKRØR ÅNDERØR KAPPERAND RYG- SIDE FOD Muslinger har gæller Gællerne hos muslinger findes på hver side af kroppen inden for kappen. Gællernes udformning er forskellig fra art til art. Hos nogle få muslinger tjener gæller alene som åndedrætsorgan. Men hos hovedparten af muslinger bruges gællerne også til at si fødepartikler fra åndingsvandet, sortere dem og transportere dem mod munden. Langt de fleste muslinger lever af mikroskopisk planteplankton. Hos nogle muslinger er kapperanden omkring ind- og udstrømningsåbningerne forlænget til ånde- og kloakrør (sifoner). Ved hjælp af sifoner kan muslinger, der er gravet dybt ned i sandet, forsyne sig med rent vand. Jo dybere nedgravet muslingerne lever, jo længere er disse sifoner. Når muslinger spiser Muslingen lever af mikroskopisk planteplankton, som den sier fra åndingsvandet med gællerne. I forenden af muslingen sidder munden. Det er en lille tværspalte, der er udstyret med læbeflige. Se figur 2.4. Disse læbeflige er besat med fimrehår, der driver fødepartiklerne ind i svælget. Inde i maven findes en såkaldt krystalstav. Det er en klar, gele-agtig stav, der stikkes ind i maven, hvor den gradvis opløses og udskiller nogle af de enzymer, der bruges til fordøjelsen. Selve fordøjelsen foregår i en fordøjelseskirtel ved mavesækken. Tarmen sidder for enden af mavesækken og munder ud på rygsiden over den bageste lukkemuskel tæt ved udstrømningsåbningen. 2.8 Muslingeopdræt Mange steder dyrkes blåmuslinger på linier, der hænger ned i vandsøjlen. Foto: Per Dolmer, DFU.

8 Kapitel 2 side Blåmusling Filtrerende blåmusling med åbne skaller og udkrænget kapperand. Pilene viser vandstrømmene. Vandet trækkes ind langs kapperanden og udstrømningsvandet forlader dyret gennem udstrømningsåbningen. TILVÆKSTLINIER UMBO BYSSUS FRA ANDRE MUSLINGER BYSSUS VANDPASSAGE KAPPERAND Muslingers bevægelse De fleste arter af muslinger kan ikke bevæge sig ret meget. Mange arter lever nedgravet i bunden, hvor de bruger foden til at bevæge sig frem med. Andre arter er fastsiddende f.eks. blåmuslinger. Fastsiddende muslinger er som regel»fastlimet«med et bundt byssustråde. Byssustrådene er et hornagtigt stof, der størkner, når det kommer ud i vandet. Det udskilles fra en særlig kirtel bag muslingens fod. Kammuslinger kan svømme ved hjælp af kraftige og hurtige sammentrækninger af lukkemusklen. På denne måde kan de støde vand ud af kappehulen med sådan en kraft, at muslingen»skydes«gennem vandet. Når kammuslinger svømmer, ligner de klaprende gebisser. Muslingers sanser Hos forskellige muslinger er sanseorganerne udviklet forskelligt. Mange har et særligt lugteorgan i nærheden af gattet. De fleste har nogle små blærer (statocyster), hvis indvendige væg er beklædt med sansehår. Disse statocyster indeholder et fast eller delvist fast legeme, den såkaldte statolith. Tyngdekraften virker på statolithen. Hvis dyret og dermed blæren drejes i forhold til tyngdekraften, vil statolithens tryk på blærens væg flyttes. På den måde kan muslingen sanse, hvad der er op og ned.

9 Kapitel 2 side Blåmuslinger i aktion Foto: Per Dolmer, DFU. En hel del muslinger har lysopfattende organer. De simpleste af disse er små øjenpletter, der består af et lyssansende lag, som ligger ovenpå et pigmentlag. De findes i kanten af ånderørene hos bla. sandmuslinger. De lysopfattende organer kan også være mere komplicerede øjne, der har en vis lighed med hvirveldyrs (f.eks. fisk) med både hornhinde, linse og nethinde. De kan f.eks. sidde på den mellemste del af kapperanden som de gør hos kammuslinger. Nogle muslinger f.eks. blåmuslinger har en slags føletråde i kapperanden. Muslingens nervesystem er meget primitivt. Det er overordnet opdelt i to og består af nogle klumper af nerveceller, der minder om en slags hjerneceller med nervebaner. Disse nervebaner udløber dels til den indre del af dyret (indvoldsækken m.m.) og dels langs randen på indersiden af skallen. Blodet Blodet hos hvirvelløse dyr er ofte farveløst og ikke rødt som hos hvirveldyr. Det skyldes, at hvirvelløse dyr ikke har hæmaglobin til at transportere ilten rundt i kroppen. Hos hvirvelløse dyr findes flere forskellige stoffer, som kan transportere ilt. For eksempel har bløddyr hemocyanine, som bruger kobber til at binde ilten. Muslingers formering Muslinger formerer sig forskelligt. De fleste muslinger er særkønnede, men nogle muslinger bla. kammusling er tvekønnede (hermafroditter). Deres gonade (kønskirtel) er delt i en

10 Kapitel 2 side Sneglens indre FØLEHORN GÆLLE HOVED KAPPEHULE INDVOLDSSÆK HJERTEKAMMER FORDØJELSESKIRTEL SKALLÅG hanlig og en hunlig del. Andre f.eks. østers skifter køn. Med få undtagelser gydes æg og sæd ud i vandet, hvor befrugtningen sker. Larverne er planktoniske i den første tid. Hos østers befrugtes æggene inde i kappehulen og den tidlige del af larveudviklingen foregår også dér. Havsnegle Havsnegles opbygning De mest synlige dele af havsnegle er foden og sneglehuset. Men havsnegle består også af en indvoldsæk, en kappehule, en skalmuskel og et»hoved«med følehorn (tentakler). Den bløde udformning af sneglen gør, at den kan trække sig tilbage ind i sneglehuset, når den ønsker det. Der findes tre forskellige typer af snegle i de danske farvande nemlig baggællesnegle, forgællesnegle og lungesnegle. Hos baggællesnegle sidder gællerne og kappehule bagerst i sneglehuset. Forgællesnegle har gæller og kappehule forrest i sneglehuset. Lungesnegle har lunger og ikke gæller som de andre snegle. Sneglehuset Grundtypen for sneglehuset er en spiralformet oprullet skal. Sneglehuse kan være enten højre- eller venstresnoede. Højresnoede er langt det mest almindelige og normalt vil hver art have enten højre- eller venstresnoede sneglehuse, men der er afvigelser. Sneglehusets skal vokser ved, at der afsondres nye skaldele fra kappens fortykkede rand, som lægger sig op til den gamle munding. Væksten sker som regel i perioder. Skalen gøres også tykkere, da der fra indvoldsækken aflejres kalk på indersiden af skallen. Skallen består mest af kalk med en lille mængde conchiolin. Kalken får sneglen fra føden og det omgivende vand. Ordforklaring Conchiolin Conchiolin er en hornlignende, organisk substans (et albuminoid), der bruges til at holde kalken (kalciumkarbonaten) sammen og derved danne skallen hos bløddyr.

11 Kapitel 2 side 25 Havsnegle har gæller De fleste havsnegle har gæller, eller nærmere hver snegl har en gælle. Gællen er placeret i kappenhulen under skallen og bærer en række blade. På gællerne og på indersiden af kappehulen sidder der fimrehår. De skaber en vandstrøm, som fører vandet ind i den venstre del af kappehulen og fører den ud i den højre side, hvor gattet også sidder. Hos nogle af sneglene har kapperanden i venstre side dannet et ånderør (sifon). Sneglehuset har et tilsvarende udsnit eller er trukket ud til et halv rør. Sifonen kan være kort eller lang og bruges til at tillade en vandstrøm, selvom sneglen er trukket tilbage i sit sneglehus Sneglehuset lukkes Sneglehuset lukkes. Konksneglen trækker hoved og fod ind i kappehulen og lukker med skallåget. Tungen kaldes for en raspetunge (radula). Raspetungen kan se forskellig ud, afhængig af hvilken føden sneglen foretrækker. Den bruges på mange måder ligesom et rivejern. Sneglen trækker tungen hen over et given fødeemne og river derved fødestumper af, som den optager gennem munden. Kæberne kan virke som en slags snabel hos nogle snegle. De kan krænges ud og derved stikkes ind i det dyr, som den ønsker at fortære. Hos denne slags snegle er kæberne og raspetungen placeret yderst på denne snabel. Nogle snegle kan producere gift, som de»skyder«ind i byttet så det lammes Snegles mund Sneglens raspetunge (radula) består af en række spidse tænder, som bliver skiftet ud, når de er slidt ned. INDÅNDINGSSIFON SKALLÅG RASPETUNGE Når havsnegle spiser Havsnegle spiser meget forskellig føde lige fra levende planter, alger og dyr (bl.a. muslinger) til rester af døde planter og dyr. Sneglen bruger tunge og kæber til at spise med. Havsnegle kan ikke svømme Snegle kan ikke svømme og bevæger sig kun hen over en overflade ved hjælp af deres fod. På foden findes enten adskillige slimceller eller en stor slimcelle. Denne slim hjælper sneglen med at holde sig fast på det underlag, som den bevæger sig på. Sneglen bevæger sig ved hjælp af muskelbølger, som løber igennem undersiden af foden.

12 Kapitel 2 side 26 Muskelbølger Muskelbølger er en retningsbestemt sammentrækning af musklerne efterfulgt af muskelafslapning ligesom en menneske-bølge til en fodboldkamp i Parken. Dem, der står op, er muskelsammentrækningen, og dem, der sidder, er afslapningen. Havsnegles sanser Havsnegle har sanseceller spredt over hele kroppen, men især omkring munden, på tentaklerne og omkring kapperanden som hos muslinger. Der findes forskellige slags sanseceller. Nogle reagerer på kemiske ændringer. Dvs. hvis sammensætningen af forskellige stoffer ændrer sig omkring dyret det er altså en slags lugteorgan. Andre sanseceller registrerer ændringer i lyset og virker som en slags øjne. Øjnene er som regel placeret på hovedet, og til tider er de flyttet ud på siden af tentaklerne. Ligesom muslinger har snegle også statocyster, som fortæller dyret, om det vender op eller ned. Statocysterne sidder i foden. Sneglens nervesystem er meget primitivt og er generelt opbygget som muslingens. Det består af en todelt samling af»hjerneceller«og to nervebaner, som løber til den indre del af dyret (indvoldsækken m.m.) og to nervebaner, som løber fra hjernecellerne til foden og kontrollerer bevægelsen. Havsnegles formering De fleste havsnegle er særkønnede, dvs. de enten er hanner eller hunner. Men ligesom hos muslingerne findes der også tvekønnethed (hermafroditter), hvor samme snegl kan være både han og hun samtidig. Eller sneglen kan skifte køn undervejs. Som regel bliver æggene befrugtet inde i sneglen, men i enkelte tilfælde sker befrugtningen først, når æggene bliver lagt. Hos nogle snegle lægges de befrugtede æg i en slimmasse af forskellig form, som fæstes til et underlag af 2.14 Parring mellem tvekønnede snegle I de fleste tilfælde sidder kønsåbningen altid på højre side, som regel i kappehulen, mens parringsorganet som regel sidder på højre side af hovedet. KØNSÅBNING TENTAKLER PARINGSORGAN ØJNE PARINGSORGAN KØNSÅBNING Kilde: Efter R.D. Beeman

13 Kapitel 2 side 27 f.eks sand eller ler. Langt hovedparten af sneglene i de danske farvande lægger æg i hornagtige kapsler. De er ofte forbundet i større klumper eller rækker, som er klæbet fast til sten og planter. Hos de fleste arter åbner æggene sig, når sneglelarverne har nået en vis størrelse. Larverne svømmer ved hjælp af svømmesegl. Efter nogle uger mister de deres svømmesegl og synker til bunden, hvor de lever resten af deres liv. Blæksprutter Blæksprutter er let genkendelige på de otte eller ti fangarme med sugekopper. Blæksprutters opbygning Blæksprutter har et hoved, men ingen fod. I stedet er den bagerste del af»foden«blevet omdannet til en tragt, og den forreste del til armene. Mange uddøde blækspruttearter har haft en synlig skal, men det har størstedelen af de nulevende blæksprutter ikke. De tiarmede blæksprutter har ofte en indre kalk- eller hornagtig skal. Hovedet er tydeligt afsat fra kroppen og bærer otte kødfulde arme omkring mundhulen. Hos de tiarmede blæksprutter er der yderligere to længere fangarme (tentakler). På hovedet sidder et par store veludviklede øjne. Munden, der sidder mellem armene, har et hornagtigt næb, som minder om en papegøjes. Kroppen kan se meget forskellig ud. Den kan være ganske tynd, aflang, fladtrykt eller kort og rund. Hos de ottearmede blæksprutter er kroppen kort og rund og oftest uden finner. Hos de tiarmede kan kroppen både være kort og bred eller torpedoformet og med finner. Kroppen er omsluttet af en tyk og muskuløs kappe. Kappen er vokset fast til kroppen langs ryggen og danner en rummelig kappehule, der fortil er åben med en bred spalte. I denne spalte sidder tragten. Bagerst i kappehulen findes også resten af blækspruttens indre organer som indvoldssæk, nyrer m.m En tiarmet blæksprutte Blæksprutten er skåret op i bugen. SUGEKOP TENTAKEL ØJE GÆLLE FINNE ARM TRAGT KAPPE- RANDER GAT TARM BLÆKSÆK Kilde: Efter EE. Rupert & RD. Barnes. Blæksprutters skal Kun fire arter af blæksprutter har endnu en ydre skal, men langt hovedparten har en indre (tiarmede) eller ingen (ottearmede) skal. Hos nogle blæksprutter kan skallen bruges som opdrifts-organ. Blæksprutten er i stand til at udskille en gas (kvælstof), som den kan ophope i skallen og derved øge opdriften. Det betyder, at den ikke behøver at svømme for at holde sig oppe i de frie vandmasser. Det er også derfor, at man ofte kan finde deres skaller på stranden. Når dyret dør, vil skallen flyde op til overfladen og blive skyllet i land. Blæksprutters hud og farver Blæksprutters hud er glat og slimet. Der kan dog godt findes knuder, der enten er permanente eller dannes midlertidigt, især hvis blæk-

14 Kapitel 2 side 28 sprutten tirres. Under huden findes talrige farveceller (kromatoforer), der gør, at blæksprutten kan antage samme farve som sine omgivelser. Farvecellerne indeholder pigment (farve) og er forbundet med nogle muskler ved randen. Ved at bevæge musklerne kan blæksprutten ændre den fysiske størrelse af farvecellerne og på den måde få en anden farve. Der findes også blæksprutter, som har selvlysende lysorganer. Blæksækken De fleste blæksprutter har en helt speciel kirtel placeret lige ved anus, der kan udskille en brun eller sort væske (melanin farve). Blæksputten udskiller eller sprutter»blækket«, hvis den føler sig truet eller irriteres. Herved kan blæksprutten skjule sig for eventuelle fjender. Man mener, at i nogle tilfælde kan»blækket«bedøve den angribende fisks sanser. Man anvendte tidligere blækket fra visse arter som farvestof (sepia). Blæksprutter har gæller Blæksprutten har to eller fire gæller, som sidder inde i kappehulen lige som hos snegle og muslinger. Åndedrættet foregår ved, at blæksprutten med langsomme muskelbevægelser af kappen langsomt pumper vandet ud og ind mellem kappespalten og ind over de pyramideformede gæller. Når blæksprutter spiser Blæksprutter er udelukkende rovdyr, som bruger hurtighed og til tider gift til at fange og holde sit bytte. Blæksprutten»cruiser«rundt og finder byttet med sine højtudviklede øjne, fanger det med armene og holder det fast med sugekopperne. Hos tiarmede blæksprutter har sugekopperne også en række tænder rundt langs randen og til tider også kroge, som hjælper med at fastholde byttet. Derefter føres byttet hen til mundåbningen, hvor der sidder to store og kraftfulde kæber, der tilsammen ligner næbet på en rovfugl. Dette»næb«kan rive store stykker af byttet som føres ind i munden med tungen. Tungen hedder en radula ligesom hos sneglene. Der sidder også rækker af små tænder, som hjælper blæksprutten med at holde byttet fast på tungen. Byttet består hovedsageligt af fisk, krebsdyr og andre bløddyr. Blæksprutter svømmer eller kryber I forhold til andre bløddyr minder blæksprutter mere om fisk i deres levevis, fordi de svømmer og kan danne stimer. Blæksprutter svømmer ved at presse en jetstrøm af vand ud af kappehulen og kan svømme meget hurtigt. Nogle blæksprutter (de tiarmede) kan svømme frem og tilbage ved at bevæge deres finner, som løber ned langs ydersiden på kappehulen. Hos andre blæksprutter (ottearmede) kan armene bruges til at krybe hen langs bunden. Jetstrøm Blæksprutter svømmer baglæns ved at anvende jetstrømsprincippet. Det sker ved, at den først trækker vand ind i kappehulen langs kapperanden. Kappehulen gøres større med muskelbevægelser, så den kan indeholde mere vand. Når vandet presses ud, vil muskelsammentrækningen lukke kapperanden, og vandet dirigeres gennem tragten. Tragten har et lille hul som gør, at det øgede vandtryk presser blæksprutten i den modsatte retning (baglæns). Denne»jet«fremdrift gør, at blæksprutter er de hurtigste hvirvelløse dyr i havet. De kan bevæge sig med en hastighed på op til 40 km/t. Enkelte arter er i stand til at skyde op over vandoverfladen og flyve flere meter gennem luften. Blæksprutters sanser. De fleste blæksprutter har store veludviklede øjne med en linse, hornhinde osv. På mange måder minder de om fiskeøjne. Det betyder, at blæksprutter kan se ret godt. Blæksprutten har også som de andre bløddyr statocyster. Hos blæksprutter sidder statocysterne rundt om hjernen. De hjælper med at holde styr på

15 Kapitel 2 side 29 dyrets orientering, men ikke kun på hvad der er op og ned, som hos de andre bløddyr. De kan også fortælle dyret, om det drejer rundt, ligesom når vi vender os om. Blæksprutten har også en slags lugteorgan (kemisk sanseorgan), der er placeret i en rande bagved øjet. Nervesystemet hos blæksprutter er højtudviklet. De fleste har en stor hjerne med mange hjerneceller, der er placeret rundt om spiserøret. Den store hjerne er hovedårsagen til, at blæksprutter har højt udviklet reflekser og adfærdsmønstre. Blækspruttens formering Blæksprutter er særkønnede. Hos de fleste blæksprutter danner en eller flere af hannens arme en særlig fortykkelse, der fungerer som parringsorgan. Armen føres ind i hunnens kappehule, hvor sæden afgives. Blæksprutter lægger æg. De store æg, der er omgivet af en kapsel, aflægges enkeltvis eller i slimede klaser, der enten hæftes til sten og planter eller driver frit omkring i vandet. Ungerne, der kommer ud af æggene, minder meget om de voksne blæksprutter og gennemgår ikke et larvestadie som hos muslinger og snegle.

16 Kapitel 2 side 30

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage.

Biologi. Indledning. redigeret til hjemmesider ud fra Den Gule Lejrskolemappe Silkeborg Lejren, Ahl Hage. Biologi Indledning 1 Tang 2 Alger 3 Blæretang 4 5 Lavtvandsområdernes dyreliv 6-7 Rurer 8 Strandsnegle 9 Strandkrabbe 10 Blåmusling, Søstjerne 11 Dyr i Ålegræs 12-14 Dyr på sandbund 15 Biologidepotets

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52 F side 161 Stikordsregister A A Adfærd 3, 37 Afblødning 43, 45 Algegifte 56-57, 105 Alger 25, 56, 105-107, 156-157 Algetoksiner 105 Anatomi 3 Arbejdsrutiner 32, 37, 43 Arsen 112-113 ASP (Hukommelsestab

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Odderen. Deltagere Alene.

Odderen. Deltagere Alene. Nr.7863 Alder: 6-8 år - Tid: 4 min. Nr.7841 Alder: 7-10 år - Tid: 4 min. Ottetalsskodning Start langsomt og bredt og varier herefter med mindre og hurtige skodninger. Odderen Ved hjælp af en pullbuoy kan

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan

Føreren gør holdt ca. ½ meter fra skiltet. Hunden sætter sig i udgangsstillingen (ved førerens venstre side). Dette kan Rally Lydighed 1. Stop Når hunden har sat sig, kommanderes den til igen at følge med ved dennes venstre side indtil næste øvelse. Skævt-sidninger på under 45 trækker ikke fra. Hvis hunden selv rejser sig

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong

Stærk ryg og balance. Five Animals Qigong Stærk ryg og balance Five Animals Qigong Five Animal Qigong - Wu Qin Xi Et komplet medicinsk Qigong System Five Animal Qigong (5 dyrs energi træning) er det ældste kendte dynamiske Qigongsystem skabt af

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 Mit barns øjne Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås 5 6 8 12 18 Husk børneundersøgelser hos din egen læge Hvordan

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere