Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop."

Transkript

1 Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante som konsumvarer. F.eks blåmuslinger og rejer. Til forskel fra fisk, der alle er hvirveldyr, er krebs- og bløddyr hvirvelløse. Det vil sige, at de ikke har noget skelet bygget op af knogler. De kaldes ofte for skaldyr, fordi de enten har et udvendigt hudskelet eller en skal, der beskytter de indre bløddele. Krebs- og bløddyr har som regel en anden levevis end fisk. Mange af dem er fastsiddende eller kravler rundt på bunden. Krebsdyr - hvad er det Betegnelsen krebsdyr dækker over dyr som f.eks. hummere, jomfruhummere, krabber og rejer. Disse krebsdyr hører alle til gruppen af tibenede krebsdyr (decapoda), men kan inddeles i krybende og svømmende krebsdyr. Krebsdyr er hvirvelløse dyr. Grunden til, at de også kaldes skaldyr er, at disse dyr bærer deres skelet uden på kroppen i form af et udvendigt hudskelet eller en skal. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Hoved og krop er sammenvoksede. Det har to par følehorn (antenner) og et veludviklet uleddet skjold. Skjoldet er hos de fleste arter mere eller mindre formet som en cylinder. Hos krabber er det meget bredere end kroppens tykkelse. Skjoldet er sammenvokset med kroppen på ryggen. På siderne dannes et hulrum, hvor gællerne sidder. Der er fem par kropsben/fødder. Et eller flere af disse par kan være udviklet til klosakseben. Derudover findes fem par mindre halefødder. Mange krebsdyr har desuden en hale- eller svømmevifte. Hos krabber er halen dog ikke rigtigt udviklet og den holdes trykket op under bugen.

2 Kapitel 2 side Krebsdyrs ydre Hos tibenede krebsdyr har kroppen 5 par kropsben/fødder, hvoraf et eller flere par kan være omdannet og bære klosakse. Halen har 5 par halefødder og en svømmeeller halevifte. Halen kan være meget forskellig hos de forskellige grupper af krebsdyr. GÆLLER FORKROP KOMPLEKSØJE ANTENNER BAGKROP/HALE ÅNDEPLADE HALE FØDDER UNGER VANDSTRØM SVØMMEVIFTE KROPSBEN/ FØDDER KLOSAKSE 2.2 Krebsdyrs indre Krebsdyrs indre. I kroppen findes de indre organer, der består af en mave, en slags lever, hjerte og kønsorganer. Halen består af muskler, hvor tarmen går igennem. HJERTE»LEVER«KØNS- ORGAN TYGGEMAVE TARM HALEMUSKEL GÆLLER SVØMME HALEVIFTE

3 Kapitel 2 side 17 Krebsdyr har hudskelet Hudskelettet består af kitin og nogle gange også af kalk. Det er blødt og bevægeligt i leddene, mens den øvrige del er tykt og stift. Hos nogle krebsdyr, f.eks. rejerne, er det hornagtigt og mere eller mindre gennemsigtigt. Hos andre f.eks. hummer, krebs og krabber er det ugennemsigtigt og stenhårdt, fordi der aflejres kalk i skallen. Hudskelettet eller skallen kan ikke udvides. Derfor må dyret med visse mellemrum kaste skallen af sig, efterhånden som det vokser. Inden hvert skalskifte dannes en ny blød hud under den gamle skal. Hudskiftet indledes med, at skallen revner mellem krop og hale eller midt i rygskjoldet. Gennem den frembragte revne kryber dyret baglæns ud. Huden er til at begynde med blød, men bliver efterhånden hård. Det er forskelligt fra art til art, hvor ofte der skiftes hud. Ordforklaring Kitin: Kitin er et kvælstofholdigt kulhydrat (aminopolysaccharid). Kitin er meget fast og dog elastisk. Det er overordentlig modstandsdygtigt overfor de fleste opløsningsmidler. Skalskifte De store krebsdyr er næsten alle grådige rovdyr, der ikke holder sig tilbage for at æde deres egne slægtninge. Når man f.eks har fanget hummere og har dem gående i hyttefade, gælder det om at fjerne dem, der skal til at skifte skal. Ellers vil de, så snart skalskiftet er foregået, blive ædt af de andre, mens huden endnu er blød. En hummer, der lige har skiftet hud, kaldes en smør-hummer. Krebsdyr har gæller Krebsdyr ånder ved hjælp af gæller, som sidder skjult under skjoldet. En af munddelene er omdannet til en stor åndeplade med en bagudrettet forlængelse, der er besat med hår i kanten. Når denne plade bevæges, strømmer der frisk vand med ilt henover gællerne. Når krebsdyr spiser Krebsdyr er grådige rovdyr, der æder, hvad de kan komme i nærheden af. Klosaksene bruges til at gribe fat og eventuelt knuse skallerne, inden byttet føres hen til munden. På begge sider af munden sidder der kindbarker, kæber og kæbefødder, der er med til flå føden i stykker. Selve»tygningen«finder sted i maven. I tyggemaven findes en mængde sav- og knusetænder, der kan findele føden. Krebsdyr har nogle store grågrønne fordøjelseskirtler, der fungerer som en slags lever, hvor fordøjelsen og optagelsen af næring forgår. Tarmen er et lige rør, der ligger lige mellem halens muskler. Krebsdyr kan svømme eller krybe Hos de svømmende krebsdyr, som f.eks rejer, bruges halefødderne til at svømme med. Med den kraftige hale kan de gøre baglæns spring. Følehornene er særligt store hos de svømmende krebsdyr, de bruges som balancesredskaber. Hos de krybende krebsdyr, som f.eks hummere og krabber, bruges de fire bageste kropsben som gangben. Klosaksene bruges fremstrakt som balanceredskab, som våben og til at gribe og grave med. Krebsdyrs sanser Krebsdyrs øjne er ofte store og sammensat af mange småøjne (kompleksøjne). Øjnenes linser kan ikke fokusere og derved se skarpere. Til gengæld er øjnene stilkede og bevægelige. Kompleksøjne kendes også fra insekter. Det ene par følehorn er delt i tre led. I det inderste led af følehornene findes et ligevægtsorgan (statocyst). Statocysten er en blære, der er dannet som en udposning af huden. I bunden af blæren sidder små sansehår, hvor der ligger sammenkittede sandkorn. Alt efter dyrets stilling påvirkes sansecellerne i sansehårene forskelligt, så dyret er i stand til at finde ud af, hvad der er op og ned.

4 Kapitel 2 side 18 Følehornene er også udstyret med en mængde små følehår, sådan at krebsdyret er i stand til at opfatte de ting, den rører ved. Der kan sidde følehår overalt på kroppen og halen også på klosakse og ben. I forbindelse med følehornene findes der også en mængde små sanseceller, der kan opfatte dufte, som findes i vandet. Ved hjælp af disse sanseceller kan krebsdyret lugte sig frem til de steder, hvor der findes noget spiseligt eller måske en artsfælle, når det er tid til at parre sig. Den store ansamling af sanseorganer i den forreste del af dyret kræver store nerveceller. Disse nerveceller er samlet i en stor klump foran i svælget og danner en hjerne. Imellem hvert af dyrets led løber der så nogle nervebaner, som er forbundet med hjernen. Krebsdyrs formering Krebsdyr er med få undtagelser særkønnede. Dvs. de er enten hanner eller hunner. Sæden (spermaen) overføres ved en form for parring. Hunnen bærer de befrugtede æg i lang tid. De er fæstnet mellem kroppen og halen eller under halen. Når æggene klækkes, ligner larverne ikke de voksne krebsdyr. Larverne lever i den første tid pelagisk, dvs. fritsvævende i vandmasserne. Bløddyr hvad er det Bløddyr hører ligesom krebsdyrene til de hvirvelløse dyr. Men til forskel fra krebsdyrene er bløddyrene uden led og uden lemmer. Gruppen omfatter meget forskellige dyr bl.a. muslinger, snegle og blæksprutter. I Danmark er det mest muslinger, der spises. I Frankrig spises havsnegle og i Sydeuropa og andre steder i verden er også blæksprutter en yndet spise. Muslinger Muslingers opbygning Muslinger har ikke noget hoved ligesom snegle og blæksprutter. Muslinger er tosidet-symmetriske dyr og kaldes ofte toskallede bløddyr, fordi de har en toklappet kalkskal omkring de bløde dele. Den beskyttende kalkskal udskilles bl.a. fra kappen, der omgiver dyrets krop. Mellem kroppen og kappen er der et hulrum, kappehulen. Gællerne findes også i kappehulen. De bløde dele består af en indvoldssæk, lukkemuskler og kønsorganer (gonader), der udgør kroppen samt en fod. Foden er hos de fleste muslinger sammentrykt, øksebladagtig eller tungeformet. Foden er den legemsdel, som muslinger bevæger sig med, hvad enten den kravler på faste overflader eller graver i bunden. Den kan stikkes ud mellem skallerne ved at fyldes med blod og trækkes ind igen ved hjælp af muskler. Enkelte muslinger bl.a. østers har ingen fod. 2.3 Bløddyr. Sammenligning mellem A: Snegl, B: musling og C: blæksprutte INDVOLDSSÆK INDVOLDSSÆK SKAL GÆLLE TARM TARM INDVOLDSSÆK KAPPEHULE HOVED A SKAL FOD B KAPPEHULE GÆLLE C TARM KAPPEHULE GÆLLER FOD (TRAGT)

5 Kapitel 2 side Blåmuslingens bløddele VENSTRE GÆLLE FORDØJELSESKIRTEL GONADE LÆBEFLIGE MUND GONADE FOD BYSSUS KAPPERAND GONADE HØJRE GÆLLE Muslingeskaller og perledannelse Muslingers skaller består af forskellige lag. Det yderste lag kaldes periostrakum og består af et proteinstof, der udskilles af selve kapperanden. Det er et mørkt hornagtigt lag, der f.eks. tydelig ses på skallerne af levende blåmuslinger som et brunt overtræk. Hos mange arter bliver dette lag dog hurtigt slidt af. Under de yderste lag findes to kalkholdige lag. Det kaldes prismelaget. Inderst dannes perlemorslaget, der udskilles fra væskefyldte hulrum mellem kappen og skallen. 2.5 Muslingeskaller og perledannelse PERIOSTRAKUM PRISMELAG PERLEMORSLAG PERLE KAPPEHULE På indersiden af blåmuslingens skal ses perlemorslaget tydeligt. Perler dannes ved, at sandkorn, parasitter eller andre fremmedlegemer er trængt ind i hulrummet mellem kappen og skallen og indkapsles af perlemor. Man kan godt finde perler i vores hjemlige havmuslinger, men de bliver aldrig så store og glansfulde, som de perler, der kommer fra tropernes ægte perlemuslinger. Kilde: Efter Åse Jespersen og Jørgen Lützen Foto: Siz Madsen.

6 Kapitel 2 side 20 Muslingeskallen Bløddyrs skal skiftes ikke som krebsdyrs den vokser derimod. Det foregår dels ved, at der afsættes nyt skalmateriale ved skallens rand, dels ved at der lægges nye lag på skallens inderside. Skallen kan have forskellig form: Den kan være sammentrykt eller hvælvet til kugleformet. Den kan være rund eller mere eller mindre aflang. Nogle muslinger har udviklet tykke skaller som værn mod slid og som beskyttelse mod rovdyr, mens muslinger med tynde skaller i stedet lever nedgravede i sand- eller mudderbunden. De to skaller er som regel symmetriske og passer nøje sammen. De er forbundet med et elastisk bånd på rygsiden. Nedenunder danner de to skaller et hængsel, hvis funktion er at hindre at skallerne forskydes indbyrdes. I de ældste dele af skallen er der som regel et stærkt hvælvet parti, som kaldes bukkelen eller umbo. Muslingeskaller De fleste muslingeskaller er symmetrisk opbygget, så den ene halvdel er et spejlbillede af den anden. Nogle muslinger er anderledes - f.eks. østers, hvor de to skaller er forskellige. Den ene er flad og den anden er hvælvet. 2.6 Muslingeskallen Lukkemusklerne er fæstnede på skallens inderside fortil og bagtil. De kan dels lukke skallerne i og dels holde dem tillukkede i timevis. Der løber to kraftige muskelbundter på tværs mellem skallerne. Disse muskler kaldes lukkemuskler. Skallerne lukkes ved at musklerne trækkes sammen samtidig med at det elastiske bånd strækkes. Hvis den senere vil åbne sig, behøver den blot at slappe musklerne. Så snart det sker, sørger det elastiske bånd for, at skallerne igen åbner sig. Nogle arter som østers mangler den forreste muskel og hos blåmuslingen er den meget lille. UMBO BÅND HÆNGSELS- TÆNDER BAG. LUKKEMUSK. FORR. LUKKEMUSK.

7 Kapitel 2 side Ånderør Nedgravet sand- og hjertemusling med forlængede ånde- og kloakrør (sifoner.) Hos sandmuslingen, hvis kloak- og ånderør er sammenvoksede i det ydre, bliver de let 25 cm lange og fylder i tilbagetrukket tilstand så meget, at skallerne aldrig kan lukkes helt. Pilene viser vandstrømmen. KLOAK- RØR SIFON ÅNDE- RØR RYGSIDE KLOAKRØR ÅNDERØR KAPPERAND RYG- SIDE FOD Muslinger har gæller Gællerne hos muslinger findes på hver side af kroppen inden for kappen. Gællernes udformning er forskellig fra art til art. Hos nogle få muslinger tjener gæller alene som åndedrætsorgan. Men hos hovedparten af muslinger bruges gællerne også til at si fødepartikler fra åndingsvandet, sortere dem og transportere dem mod munden. Langt de fleste muslinger lever af mikroskopisk planteplankton. Hos nogle muslinger er kapperanden omkring ind- og udstrømningsåbningerne forlænget til ånde- og kloakrør (sifoner). Ved hjælp af sifoner kan muslinger, der er gravet dybt ned i sandet, forsyne sig med rent vand. Jo dybere nedgravet muslingerne lever, jo længere er disse sifoner. Når muslinger spiser Muslingen lever af mikroskopisk planteplankton, som den sier fra åndingsvandet med gællerne. I forenden af muslingen sidder munden. Det er en lille tværspalte, der er udstyret med læbeflige. Se figur 2.4. Disse læbeflige er besat med fimrehår, der driver fødepartiklerne ind i svælget. Inde i maven findes en såkaldt krystalstav. Det er en klar, gele-agtig stav, der stikkes ind i maven, hvor den gradvis opløses og udskiller nogle af de enzymer, der bruges til fordøjelsen. Selve fordøjelsen foregår i en fordøjelseskirtel ved mavesækken. Tarmen sidder for enden af mavesækken og munder ud på rygsiden over den bageste lukkemuskel tæt ved udstrømningsåbningen. 2.8 Muslingeopdræt Mange steder dyrkes blåmuslinger på linier, der hænger ned i vandsøjlen. Foto: Per Dolmer, DFU.

8 Kapitel 2 side Blåmusling Filtrerende blåmusling med åbne skaller og udkrænget kapperand. Pilene viser vandstrømmene. Vandet trækkes ind langs kapperanden og udstrømningsvandet forlader dyret gennem udstrømningsåbningen. TILVÆKSTLINIER UMBO BYSSUS FRA ANDRE MUSLINGER BYSSUS VANDPASSAGE KAPPERAND Muslingers bevægelse De fleste arter af muslinger kan ikke bevæge sig ret meget. Mange arter lever nedgravet i bunden, hvor de bruger foden til at bevæge sig frem med. Andre arter er fastsiddende f.eks. blåmuslinger. Fastsiddende muslinger er som regel»fastlimet«med et bundt byssustråde. Byssustrådene er et hornagtigt stof, der størkner, når det kommer ud i vandet. Det udskilles fra en særlig kirtel bag muslingens fod. Kammuslinger kan svømme ved hjælp af kraftige og hurtige sammentrækninger af lukkemusklen. På denne måde kan de støde vand ud af kappehulen med sådan en kraft, at muslingen»skydes«gennem vandet. Når kammuslinger svømmer, ligner de klaprende gebisser. Muslingers sanser Hos forskellige muslinger er sanseorganerne udviklet forskelligt. Mange har et særligt lugteorgan i nærheden af gattet. De fleste har nogle små blærer (statocyster), hvis indvendige væg er beklædt med sansehår. Disse statocyster indeholder et fast eller delvist fast legeme, den såkaldte statolith. Tyngdekraften virker på statolithen. Hvis dyret og dermed blæren drejes i forhold til tyngdekraften, vil statolithens tryk på blærens væg flyttes. På den måde kan muslingen sanse, hvad der er op og ned.

9 Kapitel 2 side Blåmuslinger i aktion Foto: Per Dolmer, DFU. En hel del muslinger har lysopfattende organer. De simpleste af disse er små øjenpletter, der består af et lyssansende lag, som ligger ovenpå et pigmentlag. De findes i kanten af ånderørene hos bla. sandmuslinger. De lysopfattende organer kan også være mere komplicerede øjne, der har en vis lighed med hvirveldyrs (f.eks. fisk) med både hornhinde, linse og nethinde. De kan f.eks. sidde på den mellemste del af kapperanden som de gør hos kammuslinger. Nogle muslinger f.eks. blåmuslinger har en slags føletråde i kapperanden. Muslingens nervesystem er meget primitivt. Det er overordnet opdelt i to og består af nogle klumper af nerveceller, der minder om en slags hjerneceller med nervebaner. Disse nervebaner udløber dels til den indre del af dyret (indvoldsækken m.m.) og dels langs randen på indersiden af skallen. Blodet Blodet hos hvirvelløse dyr er ofte farveløst og ikke rødt som hos hvirveldyr. Det skyldes, at hvirvelløse dyr ikke har hæmaglobin til at transportere ilten rundt i kroppen. Hos hvirvelløse dyr findes flere forskellige stoffer, som kan transportere ilt. For eksempel har bløddyr hemocyanine, som bruger kobber til at binde ilten. Muslingers formering Muslinger formerer sig forskelligt. De fleste muslinger er særkønnede, men nogle muslinger bla. kammusling er tvekønnede (hermafroditter). Deres gonade (kønskirtel) er delt i en

10 Kapitel 2 side Sneglens indre FØLEHORN GÆLLE HOVED KAPPEHULE INDVOLDSSÆK HJERTEKAMMER FORDØJELSESKIRTEL SKALLÅG hanlig og en hunlig del. Andre f.eks. østers skifter køn. Med få undtagelser gydes æg og sæd ud i vandet, hvor befrugtningen sker. Larverne er planktoniske i den første tid. Hos østers befrugtes æggene inde i kappehulen og den tidlige del af larveudviklingen foregår også dér. Havsnegle Havsnegles opbygning De mest synlige dele af havsnegle er foden og sneglehuset. Men havsnegle består også af en indvoldsæk, en kappehule, en skalmuskel og et»hoved«med følehorn (tentakler). Den bløde udformning af sneglen gør, at den kan trække sig tilbage ind i sneglehuset, når den ønsker det. Der findes tre forskellige typer af snegle i de danske farvande nemlig baggællesnegle, forgællesnegle og lungesnegle. Hos baggællesnegle sidder gællerne og kappehule bagerst i sneglehuset. Forgællesnegle har gæller og kappehule forrest i sneglehuset. Lungesnegle har lunger og ikke gæller som de andre snegle. Sneglehuset Grundtypen for sneglehuset er en spiralformet oprullet skal. Sneglehuse kan være enten højre- eller venstresnoede. Højresnoede er langt det mest almindelige og normalt vil hver art have enten højre- eller venstresnoede sneglehuse, men der er afvigelser. Sneglehusets skal vokser ved, at der afsondres nye skaldele fra kappens fortykkede rand, som lægger sig op til den gamle munding. Væksten sker som regel i perioder. Skalen gøres også tykkere, da der fra indvoldsækken aflejres kalk på indersiden af skallen. Skallen består mest af kalk med en lille mængde conchiolin. Kalken får sneglen fra føden og det omgivende vand. Ordforklaring Conchiolin Conchiolin er en hornlignende, organisk substans (et albuminoid), der bruges til at holde kalken (kalciumkarbonaten) sammen og derved danne skallen hos bløddyr.

11 Kapitel 2 side 25 Havsnegle har gæller De fleste havsnegle har gæller, eller nærmere hver snegl har en gælle. Gællen er placeret i kappenhulen under skallen og bærer en række blade. På gællerne og på indersiden af kappehulen sidder der fimrehår. De skaber en vandstrøm, som fører vandet ind i den venstre del af kappehulen og fører den ud i den højre side, hvor gattet også sidder. Hos nogle af sneglene har kapperanden i venstre side dannet et ånderør (sifon). Sneglehuset har et tilsvarende udsnit eller er trukket ud til et halv rør. Sifonen kan være kort eller lang og bruges til at tillade en vandstrøm, selvom sneglen er trukket tilbage i sit sneglehus Sneglehuset lukkes Sneglehuset lukkes. Konksneglen trækker hoved og fod ind i kappehulen og lukker med skallåget. Tungen kaldes for en raspetunge (radula). Raspetungen kan se forskellig ud, afhængig af hvilken føden sneglen foretrækker. Den bruges på mange måder ligesom et rivejern. Sneglen trækker tungen hen over et given fødeemne og river derved fødestumper af, som den optager gennem munden. Kæberne kan virke som en slags snabel hos nogle snegle. De kan krænges ud og derved stikkes ind i det dyr, som den ønsker at fortære. Hos denne slags snegle er kæberne og raspetungen placeret yderst på denne snabel. Nogle snegle kan producere gift, som de»skyder«ind i byttet så det lammes Snegles mund Sneglens raspetunge (radula) består af en række spidse tænder, som bliver skiftet ud, når de er slidt ned. INDÅNDINGSSIFON SKALLÅG RASPETUNGE Når havsnegle spiser Havsnegle spiser meget forskellig føde lige fra levende planter, alger og dyr (bl.a. muslinger) til rester af døde planter og dyr. Sneglen bruger tunge og kæber til at spise med. Havsnegle kan ikke svømme Snegle kan ikke svømme og bevæger sig kun hen over en overflade ved hjælp af deres fod. På foden findes enten adskillige slimceller eller en stor slimcelle. Denne slim hjælper sneglen med at holde sig fast på det underlag, som den bevæger sig på. Sneglen bevæger sig ved hjælp af muskelbølger, som løber igennem undersiden af foden.

12 Kapitel 2 side 26 Muskelbølger Muskelbølger er en retningsbestemt sammentrækning af musklerne efterfulgt af muskelafslapning ligesom en menneske-bølge til en fodboldkamp i Parken. Dem, der står op, er muskelsammentrækningen, og dem, der sidder, er afslapningen. Havsnegles sanser Havsnegle har sanseceller spredt over hele kroppen, men især omkring munden, på tentaklerne og omkring kapperanden som hos muslinger. Der findes forskellige slags sanseceller. Nogle reagerer på kemiske ændringer. Dvs. hvis sammensætningen af forskellige stoffer ændrer sig omkring dyret det er altså en slags lugteorgan. Andre sanseceller registrerer ændringer i lyset og virker som en slags øjne. Øjnene er som regel placeret på hovedet, og til tider er de flyttet ud på siden af tentaklerne. Ligesom muslinger har snegle også statocyster, som fortæller dyret, om det vender op eller ned. Statocysterne sidder i foden. Sneglens nervesystem er meget primitivt og er generelt opbygget som muslingens. Det består af en todelt samling af»hjerneceller«og to nervebaner, som løber til den indre del af dyret (indvoldsækken m.m.) og to nervebaner, som løber fra hjernecellerne til foden og kontrollerer bevægelsen. Havsnegles formering De fleste havsnegle er særkønnede, dvs. de enten er hanner eller hunner. Men ligesom hos muslingerne findes der også tvekønnethed (hermafroditter), hvor samme snegl kan være både han og hun samtidig. Eller sneglen kan skifte køn undervejs. Som regel bliver æggene befrugtet inde i sneglen, men i enkelte tilfælde sker befrugtningen først, når æggene bliver lagt. Hos nogle snegle lægges de befrugtede æg i en slimmasse af forskellig form, som fæstes til et underlag af 2.14 Parring mellem tvekønnede snegle I de fleste tilfælde sidder kønsåbningen altid på højre side, som regel i kappehulen, mens parringsorganet som regel sidder på højre side af hovedet. KØNSÅBNING TENTAKLER PARINGSORGAN ØJNE PARINGSORGAN KØNSÅBNING Kilde: Efter R.D. Beeman

13 Kapitel 2 side 27 f.eks sand eller ler. Langt hovedparten af sneglene i de danske farvande lægger æg i hornagtige kapsler. De er ofte forbundet i større klumper eller rækker, som er klæbet fast til sten og planter. Hos de fleste arter åbner æggene sig, når sneglelarverne har nået en vis størrelse. Larverne svømmer ved hjælp af svømmesegl. Efter nogle uger mister de deres svømmesegl og synker til bunden, hvor de lever resten af deres liv. Blæksprutter Blæksprutter er let genkendelige på de otte eller ti fangarme med sugekopper. Blæksprutters opbygning Blæksprutter har et hoved, men ingen fod. I stedet er den bagerste del af»foden«blevet omdannet til en tragt, og den forreste del til armene. Mange uddøde blækspruttearter har haft en synlig skal, men det har størstedelen af de nulevende blæksprutter ikke. De tiarmede blæksprutter har ofte en indre kalk- eller hornagtig skal. Hovedet er tydeligt afsat fra kroppen og bærer otte kødfulde arme omkring mundhulen. Hos de tiarmede blæksprutter er der yderligere to længere fangarme (tentakler). På hovedet sidder et par store veludviklede øjne. Munden, der sidder mellem armene, har et hornagtigt næb, som minder om en papegøjes. Kroppen kan se meget forskellig ud. Den kan være ganske tynd, aflang, fladtrykt eller kort og rund. Hos de ottearmede blæksprutter er kroppen kort og rund og oftest uden finner. Hos de tiarmede kan kroppen både være kort og bred eller torpedoformet og med finner. Kroppen er omsluttet af en tyk og muskuløs kappe. Kappen er vokset fast til kroppen langs ryggen og danner en rummelig kappehule, der fortil er åben med en bred spalte. I denne spalte sidder tragten. Bagerst i kappehulen findes også resten af blækspruttens indre organer som indvoldssæk, nyrer m.m En tiarmet blæksprutte Blæksprutten er skåret op i bugen. SUGEKOP TENTAKEL ØJE GÆLLE FINNE ARM TRAGT KAPPE- RANDER GAT TARM BLÆKSÆK Kilde: Efter EE. Rupert & RD. Barnes. Blæksprutters skal Kun fire arter af blæksprutter har endnu en ydre skal, men langt hovedparten har en indre (tiarmede) eller ingen (ottearmede) skal. Hos nogle blæksprutter kan skallen bruges som opdrifts-organ. Blæksprutten er i stand til at udskille en gas (kvælstof), som den kan ophope i skallen og derved øge opdriften. Det betyder, at den ikke behøver at svømme for at holde sig oppe i de frie vandmasser. Det er også derfor, at man ofte kan finde deres skaller på stranden. Når dyret dør, vil skallen flyde op til overfladen og blive skyllet i land. Blæksprutters hud og farver Blæksprutters hud er glat og slimet. Der kan dog godt findes knuder, der enten er permanente eller dannes midlertidigt, især hvis blæk-

14 Kapitel 2 side 28 sprutten tirres. Under huden findes talrige farveceller (kromatoforer), der gør, at blæksprutten kan antage samme farve som sine omgivelser. Farvecellerne indeholder pigment (farve) og er forbundet med nogle muskler ved randen. Ved at bevæge musklerne kan blæksprutten ændre den fysiske størrelse af farvecellerne og på den måde få en anden farve. Der findes også blæksprutter, som har selvlysende lysorganer. Blæksækken De fleste blæksprutter har en helt speciel kirtel placeret lige ved anus, der kan udskille en brun eller sort væske (melanin farve). Blæksputten udskiller eller sprutter»blækket«, hvis den føler sig truet eller irriteres. Herved kan blæksprutten skjule sig for eventuelle fjender. Man mener, at i nogle tilfælde kan»blækket«bedøve den angribende fisks sanser. Man anvendte tidligere blækket fra visse arter som farvestof (sepia). Blæksprutter har gæller Blæksprutten har to eller fire gæller, som sidder inde i kappehulen lige som hos snegle og muslinger. Åndedrættet foregår ved, at blæksprutten med langsomme muskelbevægelser af kappen langsomt pumper vandet ud og ind mellem kappespalten og ind over de pyramideformede gæller. Når blæksprutter spiser Blæksprutter er udelukkende rovdyr, som bruger hurtighed og til tider gift til at fange og holde sit bytte. Blæksprutten»cruiser«rundt og finder byttet med sine højtudviklede øjne, fanger det med armene og holder det fast med sugekopperne. Hos tiarmede blæksprutter har sugekopperne også en række tænder rundt langs randen og til tider også kroge, som hjælper med at fastholde byttet. Derefter føres byttet hen til mundåbningen, hvor der sidder to store og kraftfulde kæber, der tilsammen ligner næbet på en rovfugl. Dette»næb«kan rive store stykker af byttet som føres ind i munden med tungen. Tungen hedder en radula ligesom hos sneglene. Der sidder også rækker af små tænder, som hjælper blæksprutten med at holde byttet fast på tungen. Byttet består hovedsageligt af fisk, krebsdyr og andre bløddyr. Blæksprutter svømmer eller kryber I forhold til andre bløddyr minder blæksprutter mere om fisk i deres levevis, fordi de svømmer og kan danne stimer. Blæksprutter svømmer ved at presse en jetstrøm af vand ud af kappehulen og kan svømme meget hurtigt. Nogle blæksprutter (de tiarmede) kan svømme frem og tilbage ved at bevæge deres finner, som løber ned langs ydersiden på kappehulen. Hos andre blæksprutter (ottearmede) kan armene bruges til at krybe hen langs bunden. Jetstrøm Blæksprutter svømmer baglæns ved at anvende jetstrømsprincippet. Det sker ved, at den først trækker vand ind i kappehulen langs kapperanden. Kappehulen gøres større med muskelbevægelser, så den kan indeholde mere vand. Når vandet presses ud, vil muskelsammentrækningen lukke kapperanden, og vandet dirigeres gennem tragten. Tragten har et lille hul som gør, at det øgede vandtryk presser blæksprutten i den modsatte retning (baglæns). Denne»jet«fremdrift gør, at blæksprutter er de hurtigste hvirvelløse dyr i havet. De kan bevæge sig med en hastighed på op til 40 km/t. Enkelte arter er i stand til at skyde op over vandoverfladen og flyve flere meter gennem luften. Blæksprutters sanser. De fleste blæksprutter har store veludviklede øjne med en linse, hornhinde osv. På mange måder minder de om fiskeøjne. Det betyder, at blæksprutter kan se ret godt. Blæksprutten har også som de andre bløddyr statocyster. Hos blæksprutter sidder statocysterne rundt om hjernen. De hjælper med at holde styr på

15 Kapitel 2 side 29 dyrets orientering, men ikke kun på hvad der er op og ned, som hos de andre bløddyr. De kan også fortælle dyret, om det drejer rundt, ligesom når vi vender os om. Blæksprutten har også en slags lugteorgan (kemisk sanseorgan), der er placeret i en rande bagved øjet. Nervesystemet hos blæksprutter er højtudviklet. De fleste har en stor hjerne med mange hjerneceller, der er placeret rundt om spiserøret. Den store hjerne er hovedårsagen til, at blæksprutter har højt udviklet reflekser og adfærdsmønstre. Blækspruttens formering Blæksprutter er særkønnede. Hos de fleste blæksprutter danner en eller flere af hannens arme en særlig fortykkelse, der fungerer som parringsorgan. Armen føres ind i hunnens kappehule, hvor sæden afgives. Blæksprutter lægger æg. De store æg, der er omgivet af en kapsel, aflægges enkeltvis eller i slimede klaser, der enten hæftes til sten og planter eller driver frit omkring i vandet. Ungerne, der kommer ud af æggene, minder meget om de voksne blæksprutter og gennemgår ikke et larvestadie som hos muslinger og snegle.

16 Kapitel 2 side 30

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Hajer. på Kattegatcentret og i verden Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STORKREBS SKJOLDKREBS DANMARKS FAUNA K. STEPHENSEN MED 108 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN STORKREBS I. SKJOLDKREBS MED 108 AFBILDNINGER ' '/. G. E. C. GADS

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

aug. 2010 kaskelot ET HAV AF LIV Ekskursion til havnen På fisketur Hajen et top-rovdyr Fiskedissektion Strandkrabbers ånding

aug. 2010 kaskelot ET HAV AF LIV Ekskursion til havnen På fisketur Hajen et top-rovdyr Fiskedissektion Strandkrabbers ånding aug. 2010 kaskelot 182 ET HAV AF LIV Ekskursion til havnen På fisketur Hajen et top-rovdyr Fiskedissektion Strandkrabbers ånding kaskelot182 indhold leder Kaskelot nr. 182 Medlemsblad for Biologforbundet

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere