IT i sygeplejen. - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT i sygeplejen. - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger"

Transkript

1 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger

2 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Forord Den digitale udvikling har været i gang i alle dele af sundhedsvæsenet i lang tid. I hjemmesygeplejen har IT længe været en del af arbejdet i form af omsorgssystemer (EOJ). Der bliver sendt elektroniske meddelelser på tværs af sektorerne via sundhedsdatanettet, og en del sygehuse har lang erfaring med elektroniske patientjournaler (EPJ) eller dele af EPJ, fx medicinsystemer. Den nyeste udvikling ses med udbredelsen af telemedicin, der gør det muligt for patienter at kontrollere deres sygdom og selv styre behandlingen. Det er en succes indenfor behandling af kroniske sygdomme som diabetes, rygerlunger og også inden for psykiatrien. Patienterne bliver herre over deres sygdom, og de bliver uafhængige af den tætte fysiske kontakt med sygehuset eller almen praksis. IT er også blevet et pædagogisk redskab i form af for eksempel e-learning, der i stigende grad bliver brugt indenfor uddannelse og efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, men som også har stort potentiale indenfor patientundervisning, forebyggelse og sundhedsfremme. Med den rivende IT-udvikling og den nationale digitale strategi er det vanskeligt at forestille sig, hvordan fremtidens digitale løsninger kommer til at se ud. Det er Dansk Sygeplejeråds klare holdning, at sygeplejersker skal have indflydelse på både udvikling, implementering og videreudvikling af systemerne. Sygeplejersker skal være med for at sikre, at ny IT giver større kvalitet i sygeplejen, og at det frigør sygeplejersker, så de kan koncentrere sig om sygepleje og omsorg. Sygeplejersker skal også være med i udviklingen af den elektroniske dokumentation af sygeplejen for at sikre, at de fremtidige elektroniske journalsystem rummer og understøtter dokumentation af sygeplejen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. M.v.h. Grete Christensen

4 IT i sundhedsvæsenet Indtil 2006 blev den digitale udvikling styret regionalt og kommunalt, men siden er der sket en national opstramning, der med tiden vil gøre det muligt at samarbejde og sende sundhedsdata på tværs af institutions- og sektorgrænser. Det fremgår af Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , der har fokus på en stærk national infrastruktur for IT i hele sundhedsvæsenet. Det er et initiativ, Dansk Sygeplejeråd længe har efterlyst. Den nationale strategi retter sig ikke i samme grad mod den digitale udvikling, der skal ske lokalt i regionerne og i kommunerne. Det vil sige, at ansvaret for alle de systemer, der skal bruges i det kliniske arbejde, hviler på sygehusejerne og på kommunerne. Det åbner for nye muligheder for sygeplejen og for sygeplejerskerne. Men det kan samtidigt få konsekvenser for faget, som vi endnu ikke kan forudse. Det er derfor afgørende, at sygeplejerskerne stiller de nødvendige krav til udviklingen og til systemerne, og at de aktivt medvirker i de digitale udviklingsprocesser på alle niveauer i hele sundhedsvæsenet. Den digitale udvikling åbner samtidigt for nye udviklingsveje for sygeplejersker. Der er allerede mange sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik, og der opstår nye muligheder for at udvikle funktioner, der kan fastholde disse sundhedsinformatiske sygeplejersker tæt på patienten og i den kliniske praksis. Et udviklingsområde er her telemedicinen, hvor der bliver behov for endnu flere sygeplejersker med avanceret viden om sundhedsinformatik og digitale løsninger i sundhedsvæsenet. IT indebærer mange muligheder, men der er samtidig en risiko for, at IT kommer til at styre frem for at understøtte sygeplejen. Der er også en risiko for, at IT kommer til at afløse nogle grundlæggende kommunikations- og samværsformer, der er en væsentlig del af sygeplejefaget. Elektronisk kommunikation kan ikke altid erstatte det menneskelige møde mellem sygeplejerske og patient, eller mellem sygeplejerske og sygeplejerske. Kvalitet i sygeplejen Kvalitet i sygeplejen er ikke et entydigt begreb. Det afhænger af det eller de perspektiver, der anvendes. Indenfor kvalitetsudvikling og akkreditering er det i Danmark almindeligt at skelne mellem klinisk kvalitet, patientoplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. IT kan i sig selv ikke umiddelbart skabe kvalitet i sygeplejen, men IT kan - hvis det er udviklet og implementeret hensigtsmæssigt - understøtte og lette arbejdsgange og pro- 4

5 cesser. Derudover kan IT bidrage til højere grad af videndeling og lettere adgang til den skriftlige dokumentation. I den kliniske sygepleje er IT blandt andet et redskab til at holde styr på de mange data, sygeplejersken indsamler under et patientforløb. IT åbner for nye muligheder indenfor kvalitetsudvikling af og forskning i sygeplejen, som ikke har været mulige med registrering på papir. Med elektronisk registrering i journaler eller i kliniske databaser er det langt lettere at overvåge forekomsten af for eksempel tryksår som en af de klassiske indikatorer på kvalitet i sygeplejen. Hvad angår den patientoplevede, relationelle kvalitet, skal vi stille det krav til fremtidens IT-systemer, at de giver sygeplejersker mere tid til sygepleje og til omsorg. Organisatorisk kan IT i fremtiden blive et redskab til at vise forskellige sammenhænge, for eksempel sammenhæng mellem sygeplejerskenormering og kvalitet. Indikatorer for kvalitet kan her være antallet af infektioner, trykskader eller tilfælde af vægttab. IT er blandt andet et redskab til at understøtte en forskningsbaseret sygeplejepraksis. Ved at sygeplejersken kan få præsenteret præcise data og kliniske retningslinjer i de elektroniske systemer, kan hun/han få et overblik, der kan danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for udvikling og implementering af elektroniske journalsystemer, telemedicin og kliniske databaser. at sygeplejersker sætter fokus på koblingen mellem kvalitetsudviklingen og den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, blandt andet ved at ansætte sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik. Sygeplejen i det tværfaglige samarbejde Sygepleje foregår i et tværfagligt samarbejde, uanset hvor den udøves. Det er derfor naturligt, at patientens journal er tværfaglig, og at faggrupperne deler og bruger hinandens oplysninger og optegnelser. Det er netop et af hovedformålene med de elektroniske systemer, at data kun skal noteres et sted, så de kan genbruges i andre sammenhænge. Indtil nu har der ikke været særligt fokus på, hvad en tværfaglig journal er, hvordan den kan se ud, eller hvad den skal indeholde. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker går i samarbejde med de andre faggrupper, lægerne, terapeuterne og social- og sundheds- 5

6 assistenterne med henblik på at drøfte og klarlægge, hvilke oplysninger der er relevante i det tværfaglige samarbejde. Der er for eksempel mange informationer, som sygeplejersken traditionelt videregiver til lægen under stuegang. Det vil sige, at disse oplysninger både står i sygeplejejournalen og efterfølgende bliver skrevet i lægejournalen. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker sammen med det tværfaglige team skaber klarhed over, hvem der har behov for at kunne læse hvad. Det er væsentligt for det tværfaglige samarbejde af både faglige, etiske og juridiske grunde. at sygeplejersker tager initiativ til at indgå i tværfaglige drøftelser om, hvilke typer af data der er fælles. Konsekvenser for professionens selvforståelse Det er uvist, hvilke konsekvenser IT i sygeplejen har for sygeplejerskers identitet og selvopfattelse. Hvis en tværfaglig journal primært kommer til at bestå af objektive og målbare data, vil der komme øget fokus på disse typer af optegnelser. Der er dermed risiko for, at væsentlige elementer i sygeplejen går tabt, elementer som empati, kommunikation og nærvær. En del af det hidtidige udviklingsarbejde med EPJ har været præget af, at fremtidens journal skal være højt struktureret. Det vil sige, at så meget som muligt skal kunne kodes med henblik på efterfølgende at kunne genkende, genfinde og genbruge data, for eksempel til forskning, kvalitetssikring, administration og afregning. Det vil være en journal, der adskiller sig meget fra de journaler, vi kender i dag, hvor både sygeplejersker og læger skriver i almindelig prosa, i fritekst. Spørgsmålet er, om det er ønskeligt eller nødvendigt, at alt skal struktureres og kodes. En journal, der kun tillader afkrydsning og koder, vil kun afspejle en del af sygeplejen, da sygepleje ikke udelukkende kan dokumenteres i en så struktureret form. Der er meget, der kræver fritekst for at give mening, herunder de bløde værdier i sygeplejen, hvor kun den fortællende form giver mening og betydning. På den anden side er det også nødvendigt at kunne dokumentere sygeplejen, så det er muligt at følge og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Det kræver, at sygeplejersker registrerer effekten af god sygepleje, med andre ord: de sygeplejespecifikke kvalitetsindikatorer. Det gælder derfor at finde den rette balance mellem den nødvendige grad af strukturering og fritekst i journalen. 6

7 at sygeplejersker i samarbejde med andre faggrupper afklarer hvilke data det er nødvendigt at strukturere og kode med henblik på genanvendelse hvilke typer oplysninger, der nødvendigvis skal kunne noteres i almindeligt skriftsprog. Adgang og tilgængelighed Alle sygeplejersker skal have adgang til journalen, og den skal være let tilgængelig og brugervenlig. Hvis sygeplejersker skal logge ind og ud af mange forskellige systemer mange gange i løbet af dagen, oplever de at bruge unødigt megen tid på systemerne. Det er derfor nødvendigt at udvikle systemer for et log-on, der åbner for alle systemerne på en gang: single log-on. I 2007 blev Sundhedsloven ændret, så sygeplejersker på sygehusene kun har adgang til elektroniske data, der relaterer sig til det aktuelle forløb og om patienter, der er i behandling på den behandlingsenhed, sundhedspersonen er tilknyttet. Den øverste ledelse kan give adgang til indhentning af historiske data til enkelte personer eller til grupper af sundhedspersoner, men i udgangspunktet har sygeplejersker ikke mulighed for at gå tilbage i journalen for at læse om tidligere indlæggelser. Sygeplejersker er autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt ansvar, og de er uddannet til selvstændigt at ordinere og udføre sygepleje. Det kræver, at sygeplejersken indhenter oplysninger om tidligere forløb for at kunne skabe sammenhæng mellem tidligere og aktuelle plejeforløb. De data, en sygeplejerske har behov for, er kun delvist sammenfaldende med de data, lægen vil indhente til den lægelige diagnostik og behandling. Der er derfor risiko for, at disse data ikke kommer til sygeplejerskens kendskab og dermed patienten til gode. Den kvalitet, der ligger i at kunne tage afsæt i tidligere indlæggelser og plejeforløb, risikerer at gå tabt. at sygeplejersker får lovlig adgang til alle patientens historiske sundhedsdata. at sygeplejerskerne får rettigheder i systemet, der sikrer sammenhængende patientforløb. at systemerne er sikre for sygeplejerskerne at arbejde i, så de ikke uforvarende kan komme ind i dele af journalen, de ikke har lovmæssig adgang til. Sammenhæng på tværs af sektorgrænser Dialogen mellem kommuner og regioner kan være et problem i relation til patientforløb på tværs af sektorerne. Det gælder for alle patienter, der krydser grænserne, men i særlig 7

8 grad for de kronisk syge patienter, der er i livslange forløb, der skiftevis foregår på sygehusene, i kommunerne og i almen praksis. Det hænder, at der sker medicineringsfejl, at oplysninger går tabt, og at patienten falder ned mellem sygepleje- og behandlingstilbuddene. Danmark har allerede et veludviklet system til udveksling af elektroniske meddelelser over det sikrede sundhedsdatanet (ved hjælp af MedCom-standarder). Det bruges mest af almen praksis og apotekerne, men der er allerede i dag gode muligheder for også at udveksle meddelelser mellem sygehuset, hjemmesygeplejen og praktiserende læge. Det er en mulighed, der skal udnyttes i langt højere grad, end tilfældet er, da det vil sikre informationsflowet i patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Behovet for informationsflow på tværs af det kommunale sundhedsvæsen vil blive yderligere aktualiseret i takt med, at kommunernes arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering bliver udviklet. Sygeplejersker kan her gøre en stor forskel ved at tage de digitale muligheder i brug. I og med at det er et af udviklingstrinene i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, kan sygeplejerskerne her bidrage til at realisere en af strategiens milepæle, og samtidigt skabe bedre patientforløb. Ikke mindst for de kronisk syge patienter. at regioner og kommuner tager de elektroniske løsninger i brug i kommunikationen mellem sektorer og institutioner, der allerede eksisterer. at IT-systemerne i sundhedsvæsenet på sigt kan udveksle data på tværs af sektor- og institutionsgrænser. Telemedicin Telemedicin er ved at vinde indpas inden for flere områder. I hjemmesygeplejen er der for eksempel gode resultater med sårbehandling, hvor særligt uddannede hjemmesygeplejersker tager billeder af patientens sår og sender dem til en speciallæge på sygehuset. Lægen kan så hurtigt tage stilling til den fortsatte behandling, uden at patienten skal ind på sygehuset. På akutområdet er telemedicin i hastig udvikling med transmission af for eksempel EKG og elektronisk ambulancejournal fra ambulancen til akutmodtagelsen. Telemedicin gør det muligt for sygeplejersken i akutbilen eller ambulancen at kommunikere præcist med sygehusets akutmodtagelse, så patienten får den optimale behandling, men også bliver visiteret til det rigtige sygehus. 8

9 Et område med stort potentiale for telemedicinske løsninger er den store gruppe af patienter og borgere med kroniske sygdomme. Der er i dag 1,5 mio. mennesker i Danmark med en eller flere kroniske lidelser, og antallet er stigende. For disse mennesker betyder sygdommen, at de kan se frem livslang behandling og afhængighed af sundhedsvæsenet. Telemedicin indenfor for eksempel diabetes, rygerlunger og antikoagulationsbehandling er en landvinding, der for patienten betyder, at han/hun selv kan overvåge sin sygdom og selv justere behandlingen i eget hjem. Ved hjælp af måleudstyr til blodprøver eller lungefunktion kan patienten undersøge, hvordan det går og efterfølgende ved hjælp af et on-line system justere sin behandling. Det betyder, at patienten får stor viden om sin egen sygdom og om behandlingsprincipperne. Det betyder også stor frihed ikke at skulle møde til kontrol og prøvetagning og bagefter vente på en konsultation. Det giver patienten en ny uafhængig, der gør ham/hende til herre over egen sygdom. Sygeplejersken spiller en stor rolle i telemedicinen, idet det fremover bliver hjemmesygeplejersken, der følger patientens selvbehandling i hjemmet. På sygehuset bliver ekspertsygeplejersken en nøgleperson, idet hun/han kan følge patientens behandling og prøveværdier, der automatisk føres ind i patientens journal på sygehuset. Sygeplejerskerne får her en ny rolle, der indebærer uddannelse af patienten i brug af systemerne, og den efterfølgende kontakt med patienten og opfølgning på forløbet. at sygeplejersker involverer sig i udvikling og implementering af telemedicinske systemer til sygepleje og behandling inden for alle felter af sundhedsvæsenet. De ledende sygeplejersker er centrale aktører De ledende sygeplejersker har en nøgleposition i den digitale udvikling, uanset hvilket niveau de arbejder på i sundhedsvæsenet. Det er kun de ledende sygeplejersker, der kan sikre, at de valgte systemer lever op til sygeplejens krav og behov. Ikke blot formelle krav om dokumentation og registrering, men også de professionelle krav om systemer, der understøtter fagets mange facetter, herunder ikke mindst de omsorgsrelaterede elementer. På det strategiske niveau har de ledende sygeplejersker indflydelse på de overordnede beslutninger i den digitale udvikling. Det er derfor nødvendigt, at der er sygeplejersker med stærke sygepleje- og IT-faglige, samt ledelsesmæssige kompetencer med i hele beslutningsprocessen. For at de ledende sygeplejersker kan træffe gode beslutninger, 9

10 skal de derfor samarbejde med sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre en synergi mellem de forskellige videns- og funktionsområder. På det taktiske niveau er det meget ofte den ledende sygeplejerske, der påtager sig lederskabet i de store implementeringsprocesser. I klinisk praksis på det operationelle niveau er det den ledende sygeplejerske, der påtager sig ansvaret for de store planlægnings- og uddannelsesprocesser, og ikke mindst for de praktiske og personlige konsekvenser af nye IT-systemer i arbejdslivet., at sygeplejersker på samtlige ledelsesniveauer deltager i alle beslutninger om og faser i digitalisering i sundhedsvæsenet, lige fra beslutningen om ny IT til udvikling, planlægning og implementering af de nye systemer. at de ledende sygeplejersker sikrer et højt informationsniveau for at skabe ejerskab blandt medarbejderne. at de ledende sygeplejersker inddrager sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre et vidensniveau, der omfatter såvel ledelse, sygepleje som sundhedsinformatik. Medbestemmelse / medindflydelse Den tidligere teknologiaftale, indgået i 1986 mellem DA og LO, og som senere blev indføjet i Samarbejdsaftalen, gav arbejdsgiverne pligt til at diskutere konsekvenserne af ny teknologi med de ansattes repræsentanter. Med Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse blev der i 2005 skabt bedre muligheder for medindflydelse og medbestemmelse. Teknologi er omfattet af rammeaftalen og yderligere præciseret i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Her er der angivet en række særbestemmelser vedrørende indførelse eller ændring af teknologi, som indebærer, at medarbejdernes medbestemmelse på teknologiområdet er større end på øvrige områder. Det er ledelsens opgave at holde medarbejderne orienteret om nyindførelse eller ændringer af teknologi. Oplysningerne skal fremlægges skriftligt til drøftelse i samarbejdsudvalget og/eller et nedsat teknologiudvalg. Ledelsens oplysninger om indførelse eller ændring af teknologi skal vedrøre den nye teknologis formål, funktion, udformning, økonomi, tidsplaner og eventuelle sammenhæng med andre systemer. Derudover skal ledelsen orientere om de påregnede konsekvenser af teknologien for arbejdsmiljøet, arbejdets tilrettelæggelse og indhold, personalebehov, personaleanven- 10

11 delse og jobfordeling, samt uddannelse. Samarbejds-/MEDudvalget har til opgave at drøfte indførelse og brug af ny samt ændring af bestående teknologi, og her skal der aftales retningslinier for medarbejdernes deltagelse i projektgrupper mv., samt retningslinier for medarbejdernes adgang til foreliggende dokumentation vedrørende de konkrete teknologiprojekter I forbindelse med det enkelte teknologiprojekt, skal der - hvis medarbejderne ønsker det - nedsættes et særligt teknologiudvalg under hovedsamarbejdsudvalget. I teknologiudvalget skal den/de personalegruppe(r), der bliver berørt af teknologiprojektet være repræsenteret. Samarbejds-/MEDudvalgene skal aftale fremgangsmåden ved indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi. at ledelsen og medarbejderne er velorienterede om indholdet i aftalerne Arbejdsmiljøloven I henhold til nuværende arbejdsmiljølov skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for arbejdsmiljøet ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. 1. På arbejdspladser, hvor der er en sikkerhedsorganisation, er det i praksis sikkerhedsgruppen, som involveres i arbejdet. I arbejdsmiljøloven er desuden anført, at der ved indførelse af ny teknologi skal sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen 3. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæs- 1. Bekendtgørelse nr. 575 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 22, stk Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 5 3. Bek. 784 af 11. oktober 1999: Lov om arbejdsmiljø, 15a 4. Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 6b, stk.4 11

12 sig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med indførelse af ny teknologi. at områdets sikkerhedsgruppe inddrages allerede i planlægningsprocessen ved indførelse af nye IT-systemer. at der udarbejdes den lovpligtige arbejdspladsvurdering, således at sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen sikres. at der udvikles et særligt uddannelsesprogram for de ansatte ved indførelse af nye IT-systemer. Testning af systemer inden de bliver implementeret Inden et IT-system bliver implementeret, er det nødvendigt at teste og gennemprøve det, ikke blot for deciderede fejl, men også for brugervenlighed og relevans. Systemer, der ikke fungerer i og understøtter arbejdet, er vanskelige at integrere i dagligdagen med risiko for, at de ikke vil blive anvendt optimalt. Der er udviklet effektive metoder til at teste systemer i virkelighedsnære omgivelser, og det optimale er, at systemer bliver testet løbende i udviklingsprocessen. Mindstekravet er, at et system bliver testet, inden det bliver implementeret i stor skala. Sygeplejersker har en vigtig rolle i disse testprocesser, hvor de kan medvirke som testbrugere, prøve systemet i situationer, der ligner klinisk praksis, og give konstruktiv kritik på det, der forekommer uhensigtsmæssigt. at alle nye IT-systemer bliver testet under medvirken af sygeplejersker, læger og andre relevante faggrupper, samt at testresultaterne danner udgangspunkt for en eventuel tilretning af systemet. Påvirkning af arbejdsgange Det er velkendt, at IT-systemer i sundhedsvæsenet betyder, at der skal ændres på eksisterende arbejdsgange. Det kan være en fordel, hvis det er uhensigtsmæssige vaner, der bliver lagt væk. Men gamle arbejdsgange er ikke sjældent gode og sikre arbejdsgange, der skal bevares. Det kliniske samarbejde er et meget komplekst mønster, der er vævet sammen af viden, traditioner, fleksibilitet og meget flydende grænser for, hvem der gør hvad. Det er derfor vanskeligt at overføre til et IT-system, der kræver stringente arbejdsgange, der foregår i en bestemt rækkefølge. Det vil derfor altid være en udfordring at få system og 12

13 klinisk virkelighed til at spille sammen. I realiteten vil udvikling og implementering af IT-systemer derfor altid være et kompromis mellem systemkrav og de krav, den kliniske virkelighed stiller. at der med indførelse af nye IT-systemer bliver etableret gode og sikre arbejdsgange, samtidigt med at eksisterende gode og nødvendige arbejdsgange bliver respekteret. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for arbejdsgangsanalyserne for at sikre, at det nye IT-system understøtter de gode arbejdsgange. Uddannelse og implementering Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet berører ikke uddannelse i og implementering af IT-systemer. Uagtet at det erfaringsmæssigt lægger beslag på mange ressourcer. Det er mere reglen end undtagelsen, at der ikke bliver afsat de nødvendige ressourcer til uddannelse i de nye systemer og til hjælp, støtte og ekstrabemanding i implementeringsfasen. Der skal som minimum gennemføres arbejdsgangsanalyser og etableres tilstrækkelig uddannelse af alle sundhedsprofessionelle medarbejdere tæt op til implementeringstidspunktet, 24-timers implementeringssupport i afdelingen og ekstra støtte og uddannelse til medarbejdere med svage IT-kompetencer. Der er en tendens til at nedtone, hvor komplekst det er at indføre nye IT-systemer. Et nyt system er ikke bare en ny maskine, der skal betjenes. Det er et helt nyt arbejdsredskab i den kliniske hverdag, der får stor indflydelse på arbejdsgange, kommunikationsmønstre og samværsformer. Det er ikke en neutral proces. Det er noget, der griber dybt ind i de sundhedsprofessionelles arbejde. at der i forbindelse med implementering af nye IT-systemer i sundhedsvæsenet bliver budgetteret med de nødvendige ressourcer til implementering. at de ledende sygeplejersker sikrer og afsætter de nødvendige ressourcer til udvikling, uddannelse og implementering af nye IT-systemer. at sygeplejersker engagerer sig i og tager ansvar for implementeringsorganisationen. at der efter endt implementering bliver givet undervisning i IT-systemerne som fast punkt på introduktionsprogrammet for nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende. Hvem skal registrere? Sygeplejersker er uddannet til at dokumentere og føre sygeplejejournal for at sikre kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed i sygeplejen. Det er en form for dokumentation, der 13

14 er fagligt velbegrundet, og som derfor er en integreret del af sygeplejerskernes arbejde. Derudover er der et stadigt tiltagende pres om at registrere et stort antal kvalitetsdata og andre typer af data, der kun indirekte er en del af sygeplejen. Da der ikke er tilført ressourcer til dette registreringsarbejde, er det ikke sjældent sygeplejersker, der må påtage sig disse opgaver. Med den konsekvens, at der tages tid fra den direkte sygepleje. Det er nødvendigt at skelne mellem de dokumentationskrav, der er sygeplejefagligt begrundede, og de der kun indirekte er en del af sygeplejen. Med det stigende pres i klinisk praksis er det rimeligt at undersøge, om andre faggrupper kan overtage dele af dokumentationsarbejdet. Det er derfor nærliggende at inddrage sygepleje- og lægesekretærerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. De er uddannet til at journalisere og registrere med omhu og nøjagtighed, og de vil kunne frigøre sygeplejerskerne til at varetage de egentlige sygeplejefaglige opgaver. at kliniske sygeplejersker skal gøre det, de er uddannet til - den direkte sygepleje. at sekretærgruppen bliver rustet uddannelsesmæssigt og ressourcemæssigt til at varetage en langt større del af sygeplejerskernes dokumentations- og registreringsopgaver. at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og implementering af IT-redskaber, som giver sygeplejersker mere tid til patienterne / borgerne. 14

15 Litteratur Aarts J, Ash J, Berg M. Extending the understanding of computerized physician order entry: Implications for professional collaboration, workflow and quality of care. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp Amtsrådsforeningen, KL, Sundhedskartellet. MED Håndbogen. Med de (amts)kommunale parters fælles vejledning. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse 2005 Berg M, Aarts J, Lei J. ICT in Health Care: Sociotechnical Approaches. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 3 pp Berg M. Health Information Management. Integrating information technology in health care work Routledge. London Berg M. Implementing information systems in health care organizations: myths and challenges. International Journal of Medical Informatics 2001 vol. 64, Issue 2-3, pp Berg M. Patient Care information systems and health care work: a sociotechnical approach. International Journal of Medical Informatics 1999 vol. 55 pp Beuscart-Zephir MC, Leayo S, Anceaux F, Meaux JJ, Degroisse M, Degoulet P. Impact of CPOE on doctor-nurse cooperation for the medication ordering and administration process. International Journal of Medical Informatics 2005 vol. 74 pp Coiera E. When Communication Is Better Than Computation. International Journal of the American Medical Association 2000 vol. 7 pp Coiera E. Putting the technical into socio-technical systems research. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S98-S103 Egerod I. Evidensbaseret praksis. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Goorman E, Berg M. Modelling nursing activities: electronic patient records and their discontents. Nursing Inquiry 2000 vol. 7 pp

16 Gorman PN, Lavelle MB, Ash JS. Order Creation and Communication in Healthcare. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 4 pp Indenrigs- og Sundhedsministeriet. National IT-strategi for sundhedsvæsenet KL, Amtsrådsforeningen, KTO: Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds-udvalg i (amts)kommuner 2005 Mainz J og Andersen YH. Kvalitetsudvikling. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck MedCom. Advisudveksling mellem sygehus og kommune 2003 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet til fremme af befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling Sharman Z. Remembering the basics: Administrative technology and nursing care in a hospital emergency department. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S222-S228 Sundhedsstyrelsen. GEPJ en læsevejledning, 2004 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb 2005 Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idé-katalog 2006 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 2005 Wears RL, Berg M. Computer Technology and Clinical Work - Still Waiting for Godot. Journal of the American Medical Association 2005 vol. 293 no. 10 pp

17 17

18 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen

Strategi. for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Strategi for ledelse af sygepleje i det danske sundhedsvæsen Sygeplejefaget og sundhedsvæsenet har de sidste mange år været i konstant og markant udvikling. Sygepleje er blevet tilført flere og nye faglige

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sæt kursen for fremtidens sygepleje

Sæt kursen for fremtidens sygepleje Sæt kursen for fremtidens sygepleje Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Sæt kursen for fremtidens sygepleje - Et debatoplæg fra Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER

FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER FREMTIDENS SYGEPLEJE I KOMMUNERNE DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER WWW.DSR.DK/ANBEFALINGERKOMMUNER Fremtidens sygepleje i kommunerne Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Marts 2012 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Retningslinjer for tildeling af stipendier

Retningslinjer for tildeling af stipendier Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond samt M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter Sådan får du mere ud af at være medlem Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky Molloy Layout: Dansk

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig?

Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen Noget for dig? Sygeplejerske i kommunen - Noget for dig? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright Dansk

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd

Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011. Det Regionale Dokumentationsråd Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009-2011 Det Regionale Dokumentationsråd Det Regionale Sygeplejefaglige Råd i Region Midtjylland besluttede primo 2007 at

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I?

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré og Lena Rønsholdt

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere