IT i sygeplejen. - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT i sygeplejen. - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger"

Transkript

1 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger

2 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Forord Den digitale udvikling har været i gang i alle dele af sundhedsvæsenet i lang tid. I hjemmesygeplejen har IT længe været en del af arbejdet i form af omsorgssystemer (EOJ). Der bliver sendt elektroniske meddelelser på tværs af sektorerne via sundhedsdatanettet, og en del sygehuse har lang erfaring med elektroniske patientjournaler (EPJ) eller dele af EPJ, fx medicinsystemer. Den nyeste udvikling ses med udbredelsen af telemedicin, der gør det muligt for patienter at kontrollere deres sygdom og selv styre behandlingen. Det er en succes indenfor behandling af kroniske sygdomme som diabetes, rygerlunger og også inden for psykiatrien. Patienterne bliver herre over deres sygdom, og de bliver uafhængige af den tætte fysiske kontakt med sygehuset eller almen praksis. IT er også blevet et pædagogisk redskab i form af for eksempel e-learning, der i stigende grad bliver brugt indenfor uddannelse og efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, men som også har stort potentiale indenfor patientundervisning, forebyggelse og sundhedsfremme. Med den rivende IT-udvikling og den nationale digitale strategi er det vanskeligt at forestille sig, hvordan fremtidens digitale løsninger kommer til at se ud. Det er Dansk Sygeplejeråds klare holdning, at sygeplejersker skal have indflydelse på både udvikling, implementering og videreudvikling af systemerne. Sygeplejersker skal være med for at sikre, at ny IT giver større kvalitet i sygeplejen, og at det frigør sygeplejersker, så de kan koncentrere sig om sygepleje og omsorg. Sygeplejersker skal også være med i udviklingen af den elektroniske dokumentation af sygeplejen for at sikre, at de fremtidige elektroniske journalsystem rummer og understøtter dokumentation af sygeplejen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. M.v.h. Grete Christensen

4 IT i sundhedsvæsenet Indtil 2006 blev den digitale udvikling styret regionalt og kommunalt, men siden er der sket en national opstramning, der med tiden vil gøre det muligt at samarbejde og sende sundhedsdata på tværs af institutions- og sektorgrænser. Det fremgår af Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , der har fokus på en stærk national infrastruktur for IT i hele sundhedsvæsenet. Det er et initiativ, Dansk Sygeplejeråd længe har efterlyst. Den nationale strategi retter sig ikke i samme grad mod den digitale udvikling, der skal ske lokalt i regionerne og i kommunerne. Det vil sige, at ansvaret for alle de systemer, der skal bruges i det kliniske arbejde, hviler på sygehusejerne og på kommunerne. Det åbner for nye muligheder for sygeplejen og for sygeplejerskerne. Men det kan samtidigt få konsekvenser for faget, som vi endnu ikke kan forudse. Det er derfor afgørende, at sygeplejerskerne stiller de nødvendige krav til udviklingen og til systemerne, og at de aktivt medvirker i de digitale udviklingsprocesser på alle niveauer i hele sundhedsvæsenet. Den digitale udvikling åbner samtidigt for nye udviklingsveje for sygeplejersker. Der er allerede mange sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik, og der opstår nye muligheder for at udvikle funktioner, der kan fastholde disse sundhedsinformatiske sygeplejersker tæt på patienten og i den kliniske praksis. Et udviklingsområde er her telemedicinen, hvor der bliver behov for endnu flere sygeplejersker med avanceret viden om sundhedsinformatik og digitale løsninger i sundhedsvæsenet. IT indebærer mange muligheder, men der er samtidig en risiko for, at IT kommer til at styre frem for at understøtte sygeplejen. Der er også en risiko for, at IT kommer til at afløse nogle grundlæggende kommunikations- og samværsformer, der er en væsentlig del af sygeplejefaget. Elektronisk kommunikation kan ikke altid erstatte det menneskelige møde mellem sygeplejerske og patient, eller mellem sygeplejerske og sygeplejerske. Kvalitet i sygeplejen Kvalitet i sygeplejen er ikke et entydigt begreb. Det afhænger af det eller de perspektiver, der anvendes. Indenfor kvalitetsudvikling og akkreditering er det i Danmark almindeligt at skelne mellem klinisk kvalitet, patientoplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. IT kan i sig selv ikke umiddelbart skabe kvalitet i sygeplejen, men IT kan - hvis det er udviklet og implementeret hensigtsmæssigt - understøtte og lette arbejdsgange og pro- 4

5 cesser. Derudover kan IT bidrage til højere grad af videndeling og lettere adgang til den skriftlige dokumentation. I den kliniske sygepleje er IT blandt andet et redskab til at holde styr på de mange data, sygeplejersken indsamler under et patientforløb. IT åbner for nye muligheder indenfor kvalitetsudvikling af og forskning i sygeplejen, som ikke har været mulige med registrering på papir. Med elektronisk registrering i journaler eller i kliniske databaser er det langt lettere at overvåge forekomsten af for eksempel tryksår som en af de klassiske indikatorer på kvalitet i sygeplejen. Hvad angår den patientoplevede, relationelle kvalitet, skal vi stille det krav til fremtidens IT-systemer, at de giver sygeplejersker mere tid til sygepleje og til omsorg. Organisatorisk kan IT i fremtiden blive et redskab til at vise forskellige sammenhænge, for eksempel sammenhæng mellem sygeplejerskenormering og kvalitet. Indikatorer for kvalitet kan her være antallet af infektioner, trykskader eller tilfælde af vægttab. IT er blandt andet et redskab til at understøtte en forskningsbaseret sygeplejepraksis. Ved at sygeplejersken kan få præsenteret præcise data og kliniske retningslinjer i de elektroniske systemer, kan hun/han få et overblik, der kan danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for udvikling og implementering af elektroniske journalsystemer, telemedicin og kliniske databaser. at sygeplejersker sætter fokus på koblingen mellem kvalitetsudviklingen og den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, blandt andet ved at ansætte sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik. Sygeplejen i det tværfaglige samarbejde Sygepleje foregår i et tværfagligt samarbejde, uanset hvor den udøves. Det er derfor naturligt, at patientens journal er tværfaglig, og at faggrupperne deler og bruger hinandens oplysninger og optegnelser. Det er netop et af hovedformålene med de elektroniske systemer, at data kun skal noteres et sted, så de kan genbruges i andre sammenhænge. Indtil nu har der ikke været særligt fokus på, hvad en tværfaglig journal er, hvordan den kan se ud, eller hvad den skal indeholde. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker går i samarbejde med de andre faggrupper, lægerne, terapeuterne og social- og sundheds- 5

6 assistenterne med henblik på at drøfte og klarlægge, hvilke oplysninger der er relevante i det tværfaglige samarbejde. Der er for eksempel mange informationer, som sygeplejersken traditionelt videregiver til lægen under stuegang. Det vil sige, at disse oplysninger både står i sygeplejejournalen og efterfølgende bliver skrevet i lægejournalen. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker sammen med det tværfaglige team skaber klarhed over, hvem der har behov for at kunne læse hvad. Det er væsentligt for det tværfaglige samarbejde af både faglige, etiske og juridiske grunde. at sygeplejersker tager initiativ til at indgå i tværfaglige drøftelser om, hvilke typer af data der er fælles. Konsekvenser for professionens selvforståelse Det er uvist, hvilke konsekvenser IT i sygeplejen har for sygeplejerskers identitet og selvopfattelse. Hvis en tværfaglig journal primært kommer til at bestå af objektive og målbare data, vil der komme øget fokus på disse typer af optegnelser. Der er dermed risiko for, at væsentlige elementer i sygeplejen går tabt, elementer som empati, kommunikation og nærvær. En del af det hidtidige udviklingsarbejde med EPJ har været præget af, at fremtidens journal skal være højt struktureret. Det vil sige, at så meget som muligt skal kunne kodes med henblik på efterfølgende at kunne genkende, genfinde og genbruge data, for eksempel til forskning, kvalitetssikring, administration og afregning. Det vil være en journal, der adskiller sig meget fra de journaler, vi kender i dag, hvor både sygeplejersker og læger skriver i almindelig prosa, i fritekst. Spørgsmålet er, om det er ønskeligt eller nødvendigt, at alt skal struktureres og kodes. En journal, der kun tillader afkrydsning og koder, vil kun afspejle en del af sygeplejen, da sygepleje ikke udelukkende kan dokumenteres i en så struktureret form. Der er meget, der kræver fritekst for at give mening, herunder de bløde værdier i sygeplejen, hvor kun den fortællende form giver mening og betydning. På den anden side er det også nødvendigt at kunne dokumentere sygeplejen, så det er muligt at følge og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Det kræver, at sygeplejersker registrerer effekten af god sygepleje, med andre ord: de sygeplejespecifikke kvalitetsindikatorer. Det gælder derfor at finde den rette balance mellem den nødvendige grad af strukturering og fritekst i journalen. 6

7 at sygeplejersker i samarbejde med andre faggrupper afklarer hvilke data det er nødvendigt at strukturere og kode med henblik på genanvendelse hvilke typer oplysninger, der nødvendigvis skal kunne noteres i almindeligt skriftsprog. Adgang og tilgængelighed Alle sygeplejersker skal have adgang til journalen, og den skal være let tilgængelig og brugervenlig. Hvis sygeplejersker skal logge ind og ud af mange forskellige systemer mange gange i løbet af dagen, oplever de at bruge unødigt megen tid på systemerne. Det er derfor nødvendigt at udvikle systemer for et log-on, der åbner for alle systemerne på en gang: single log-on. I 2007 blev Sundhedsloven ændret, så sygeplejersker på sygehusene kun har adgang til elektroniske data, der relaterer sig til det aktuelle forløb og om patienter, der er i behandling på den behandlingsenhed, sundhedspersonen er tilknyttet. Den øverste ledelse kan give adgang til indhentning af historiske data til enkelte personer eller til grupper af sundhedspersoner, men i udgangspunktet har sygeplejersker ikke mulighed for at gå tilbage i journalen for at læse om tidligere indlæggelser. Sygeplejersker er autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt ansvar, og de er uddannet til selvstændigt at ordinere og udføre sygepleje. Det kræver, at sygeplejersken indhenter oplysninger om tidligere forløb for at kunne skabe sammenhæng mellem tidligere og aktuelle plejeforløb. De data, en sygeplejerske har behov for, er kun delvist sammenfaldende med de data, lægen vil indhente til den lægelige diagnostik og behandling. Der er derfor risiko for, at disse data ikke kommer til sygeplejerskens kendskab og dermed patienten til gode. Den kvalitet, der ligger i at kunne tage afsæt i tidligere indlæggelser og plejeforløb, risikerer at gå tabt. at sygeplejersker får lovlig adgang til alle patientens historiske sundhedsdata. at sygeplejerskerne får rettigheder i systemet, der sikrer sammenhængende patientforløb. at systemerne er sikre for sygeplejerskerne at arbejde i, så de ikke uforvarende kan komme ind i dele af journalen, de ikke har lovmæssig adgang til. Sammenhæng på tværs af sektorgrænser Dialogen mellem kommuner og regioner kan være et problem i relation til patientforløb på tværs af sektorerne. Det gælder for alle patienter, der krydser grænserne, men i særlig 7

8 grad for de kronisk syge patienter, der er i livslange forløb, der skiftevis foregår på sygehusene, i kommunerne og i almen praksis. Det hænder, at der sker medicineringsfejl, at oplysninger går tabt, og at patienten falder ned mellem sygepleje- og behandlingstilbuddene. Danmark har allerede et veludviklet system til udveksling af elektroniske meddelelser over det sikrede sundhedsdatanet (ved hjælp af MedCom-standarder). Det bruges mest af almen praksis og apotekerne, men der er allerede i dag gode muligheder for også at udveksle meddelelser mellem sygehuset, hjemmesygeplejen og praktiserende læge. Det er en mulighed, der skal udnyttes i langt højere grad, end tilfældet er, da det vil sikre informationsflowet i patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Behovet for informationsflow på tværs af det kommunale sundhedsvæsen vil blive yderligere aktualiseret i takt med, at kommunernes arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering bliver udviklet. Sygeplejersker kan her gøre en stor forskel ved at tage de digitale muligheder i brug. I og med at det er et af udviklingstrinene i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, kan sygeplejerskerne her bidrage til at realisere en af strategiens milepæle, og samtidigt skabe bedre patientforløb. Ikke mindst for de kronisk syge patienter. at regioner og kommuner tager de elektroniske løsninger i brug i kommunikationen mellem sektorer og institutioner, der allerede eksisterer. at IT-systemerne i sundhedsvæsenet på sigt kan udveksle data på tværs af sektor- og institutionsgrænser. Telemedicin Telemedicin er ved at vinde indpas inden for flere områder. I hjemmesygeplejen er der for eksempel gode resultater med sårbehandling, hvor særligt uddannede hjemmesygeplejersker tager billeder af patientens sår og sender dem til en speciallæge på sygehuset. Lægen kan så hurtigt tage stilling til den fortsatte behandling, uden at patienten skal ind på sygehuset. På akutområdet er telemedicin i hastig udvikling med transmission af for eksempel EKG og elektronisk ambulancejournal fra ambulancen til akutmodtagelsen. Telemedicin gør det muligt for sygeplejersken i akutbilen eller ambulancen at kommunikere præcist med sygehusets akutmodtagelse, så patienten får den optimale behandling, men også bliver visiteret til det rigtige sygehus. 8

9 Et område med stort potentiale for telemedicinske løsninger er den store gruppe af patienter og borgere med kroniske sygdomme. Der er i dag 1,5 mio. mennesker i Danmark med en eller flere kroniske lidelser, og antallet er stigende. For disse mennesker betyder sygdommen, at de kan se frem livslang behandling og afhængighed af sundhedsvæsenet. Telemedicin indenfor for eksempel diabetes, rygerlunger og antikoagulationsbehandling er en landvinding, der for patienten betyder, at han/hun selv kan overvåge sin sygdom og selv justere behandlingen i eget hjem. Ved hjælp af måleudstyr til blodprøver eller lungefunktion kan patienten undersøge, hvordan det går og efterfølgende ved hjælp af et on-line system justere sin behandling. Det betyder, at patienten får stor viden om sin egen sygdom og om behandlingsprincipperne. Det betyder også stor frihed ikke at skulle møde til kontrol og prøvetagning og bagefter vente på en konsultation. Det giver patienten en ny uafhængig, der gør ham/hende til herre over egen sygdom. Sygeplejersken spiller en stor rolle i telemedicinen, idet det fremover bliver hjemmesygeplejersken, der følger patientens selvbehandling i hjemmet. På sygehuset bliver ekspertsygeplejersken en nøgleperson, idet hun/han kan følge patientens behandling og prøveværdier, der automatisk føres ind i patientens journal på sygehuset. Sygeplejerskerne får her en ny rolle, der indebærer uddannelse af patienten i brug af systemerne, og den efterfølgende kontakt med patienten og opfølgning på forløbet. at sygeplejersker involverer sig i udvikling og implementering af telemedicinske systemer til sygepleje og behandling inden for alle felter af sundhedsvæsenet. De ledende sygeplejersker er centrale aktører De ledende sygeplejersker har en nøgleposition i den digitale udvikling, uanset hvilket niveau de arbejder på i sundhedsvæsenet. Det er kun de ledende sygeplejersker, der kan sikre, at de valgte systemer lever op til sygeplejens krav og behov. Ikke blot formelle krav om dokumentation og registrering, men også de professionelle krav om systemer, der understøtter fagets mange facetter, herunder ikke mindst de omsorgsrelaterede elementer. På det strategiske niveau har de ledende sygeplejersker indflydelse på de overordnede beslutninger i den digitale udvikling. Det er derfor nødvendigt, at der er sygeplejersker med stærke sygepleje- og IT-faglige, samt ledelsesmæssige kompetencer med i hele beslutningsprocessen. For at de ledende sygeplejersker kan træffe gode beslutninger, 9

10 skal de derfor samarbejde med sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre en synergi mellem de forskellige videns- og funktionsområder. På det taktiske niveau er det meget ofte den ledende sygeplejerske, der påtager sig lederskabet i de store implementeringsprocesser. I klinisk praksis på det operationelle niveau er det den ledende sygeplejerske, der påtager sig ansvaret for de store planlægnings- og uddannelsesprocesser, og ikke mindst for de praktiske og personlige konsekvenser af nye IT-systemer i arbejdslivet., at sygeplejersker på samtlige ledelsesniveauer deltager i alle beslutninger om og faser i digitalisering i sundhedsvæsenet, lige fra beslutningen om ny IT til udvikling, planlægning og implementering af de nye systemer. at de ledende sygeplejersker sikrer et højt informationsniveau for at skabe ejerskab blandt medarbejderne. at de ledende sygeplejersker inddrager sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre et vidensniveau, der omfatter såvel ledelse, sygepleje som sundhedsinformatik. Medbestemmelse / medindflydelse Den tidligere teknologiaftale, indgået i 1986 mellem DA og LO, og som senere blev indføjet i Samarbejdsaftalen, gav arbejdsgiverne pligt til at diskutere konsekvenserne af ny teknologi med de ansattes repræsentanter. Med Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse blev der i 2005 skabt bedre muligheder for medindflydelse og medbestemmelse. Teknologi er omfattet af rammeaftalen og yderligere præciseret i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Her er der angivet en række særbestemmelser vedrørende indførelse eller ændring af teknologi, som indebærer, at medarbejdernes medbestemmelse på teknologiområdet er større end på øvrige områder. Det er ledelsens opgave at holde medarbejderne orienteret om nyindførelse eller ændringer af teknologi. Oplysningerne skal fremlægges skriftligt til drøftelse i samarbejdsudvalget og/eller et nedsat teknologiudvalg. Ledelsens oplysninger om indførelse eller ændring af teknologi skal vedrøre den nye teknologis formål, funktion, udformning, økonomi, tidsplaner og eventuelle sammenhæng med andre systemer. Derudover skal ledelsen orientere om de påregnede konsekvenser af teknologien for arbejdsmiljøet, arbejdets tilrettelæggelse og indhold, personalebehov, personaleanven- 10

11 delse og jobfordeling, samt uddannelse. Samarbejds-/MEDudvalget har til opgave at drøfte indførelse og brug af ny samt ændring af bestående teknologi, og her skal der aftales retningslinier for medarbejdernes deltagelse i projektgrupper mv., samt retningslinier for medarbejdernes adgang til foreliggende dokumentation vedrørende de konkrete teknologiprojekter I forbindelse med det enkelte teknologiprojekt, skal der - hvis medarbejderne ønsker det - nedsættes et særligt teknologiudvalg under hovedsamarbejdsudvalget. I teknologiudvalget skal den/de personalegruppe(r), der bliver berørt af teknologiprojektet være repræsenteret. Samarbejds-/MEDudvalgene skal aftale fremgangsmåden ved indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi. at ledelsen og medarbejderne er velorienterede om indholdet i aftalerne Arbejdsmiljøloven I henhold til nuværende arbejdsmiljølov skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for arbejdsmiljøet ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. 1. På arbejdspladser, hvor der er en sikkerhedsorganisation, er det i praksis sikkerhedsgruppen, som involveres i arbejdet. I arbejdsmiljøloven er desuden anført, at der ved indførelse af ny teknologi skal sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen 3. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæs- 1. Bekendtgørelse nr. 575 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 22, stk Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 5 3. Bek. 784 af 11. oktober 1999: Lov om arbejdsmiljø, 15a 4. Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 6b, stk.4 11

12 sig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med indførelse af ny teknologi. at områdets sikkerhedsgruppe inddrages allerede i planlægningsprocessen ved indførelse af nye IT-systemer. at der udarbejdes den lovpligtige arbejdspladsvurdering, således at sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen sikres. at der udvikles et særligt uddannelsesprogram for de ansatte ved indførelse af nye IT-systemer. Testning af systemer inden de bliver implementeret Inden et IT-system bliver implementeret, er det nødvendigt at teste og gennemprøve det, ikke blot for deciderede fejl, men også for brugervenlighed og relevans. Systemer, der ikke fungerer i og understøtter arbejdet, er vanskelige at integrere i dagligdagen med risiko for, at de ikke vil blive anvendt optimalt. Der er udviklet effektive metoder til at teste systemer i virkelighedsnære omgivelser, og det optimale er, at systemer bliver testet løbende i udviklingsprocessen. Mindstekravet er, at et system bliver testet, inden det bliver implementeret i stor skala. Sygeplejersker har en vigtig rolle i disse testprocesser, hvor de kan medvirke som testbrugere, prøve systemet i situationer, der ligner klinisk praksis, og give konstruktiv kritik på det, der forekommer uhensigtsmæssigt. at alle nye IT-systemer bliver testet under medvirken af sygeplejersker, læger og andre relevante faggrupper, samt at testresultaterne danner udgangspunkt for en eventuel tilretning af systemet. Påvirkning af arbejdsgange Det er velkendt, at IT-systemer i sundhedsvæsenet betyder, at der skal ændres på eksisterende arbejdsgange. Det kan være en fordel, hvis det er uhensigtsmæssige vaner, der bliver lagt væk. Men gamle arbejdsgange er ikke sjældent gode og sikre arbejdsgange, der skal bevares. Det kliniske samarbejde er et meget komplekst mønster, der er vævet sammen af viden, traditioner, fleksibilitet og meget flydende grænser for, hvem der gør hvad. Det er derfor vanskeligt at overføre til et IT-system, der kræver stringente arbejdsgange, der foregår i en bestemt rækkefølge. Det vil derfor altid være en udfordring at få system og 12

13 klinisk virkelighed til at spille sammen. I realiteten vil udvikling og implementering af IT-systemer derfor altid være et kompromis mellem systemkrav og de krav, den kliniske virkelighed stiller. at der med indførelse af nye IT-systemer bliver etableret gode og sikre arbejdsgange, samtidigt med at eksisterende gode og nødvendige arbejdsgange bliver respekteret. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for arbejdsgangsanalyserne for at sikre, at det nye IT-system understøtter de gode arbejdsgange. Uddannelse og implementering Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet berører ikke uddannelse i og implementering af IT-systemer. Uagtet at det erfaringsmæssigt lægger beslag på mange ressourcer. Det er mere reglen end undtagelsen, at der ikke bliver afsat de nødvendige ressourcer til uddannelse i de nye systemer og til hjælp, støtte og ekstrabemanding i implementeringsfasen. Der skal som minimum gennemføres arbejdsgangsanalyser og etableres tilstrækkelig uddannelse af alle sundhedsprofessionelle medarbejdere tæt op til implementeringstidspunktet, 24-timers implementeringssupport i afdelingen og ekstra støtte og uddannelse til medarbejdere med svage IT-kompetencer. Der er en tendens til at nedtone, hvor komplekst det er at indføre nye IT-systemer. Et nyt system er ikke bare en ny maskine, der skal betjenes. Det er et helt nyt arbejdsredskab i den kliniske hverdag, der får stor indflydelse på arbejdsgange, kommunikationsmønstre og samværsformer. Det er ikke en neutral proces. Det er noget, der griber dybt ind i de sundhedsprofessionelles arbejde. at der i forbindelse med implementering af nye IT-systemer i sundhedsvæsenet bliver budgetteret med de nødvendige ressourcer til implementering. at de ledende sygeplejersker sikrer og afsætter de nødvendige ressourcer til udvikling, uddannelse og implementering af nye IT-systemer. at sygeplejersker engagerer sig i og tager ansvar for implementeringsorganisationen. at der efter endt implementering bliver givet undervisning i IT-systemerne som fast punkt på introduktionsprogrammet for nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende. Hvem skal registrere? Sygeplejersker er uddannet til at dokumentere og føre sygeplejejournal for at sikre kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed i sygeplejen. Det er en form for dokumentation, der 13

14 er fagligt velbegrundet, og som derfor er en integreret del af sygeplejerskernes arbejde. Derudover er der et stadigt tiltagende pres om at registrere et stort antal kvalitetsdata og andre typer af data, der kun indirekte er en del af sygeplejen. Da der ikke er tilført ressourcer til dette registreringsarbejde, er det ikke sjældent sygeplejersker, der må påtage sig disse opgaver. Med den konsekvens, at der tages tid fra den direkte sygepleje. Det er nødvendigt at skelne mellem de dokumentationskrav, der er sygeplejefagligt begrundede, og de der kun indirekte er en del af sygeplejen. Med det stigende pres i klinisk praksis er det rimeligt at undersøge, om andre faggrupper kan overtage dele af dokumentationsarbejdet. Det er derfor nærliggende at inddrage sygepleje- og lægesekretærerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. De er uddannet til at journalisere og registrere med omhu og nøjagtighed, og de vil kunne frigøre sygeplejerskerne til at varetage de egentlige sygeplejefaglige opgaver. at kliniske sygeplejersker skal gøre det, de er uddannet til - den direkte sygepleje. at sekretærgruppen bliver rustet uddannelsesmæssigt og ressourcemæssigt til at varetage en langt større del af sygeplejerskernes dokumentations- og registreringsopgaver. at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og implementering af IT-redskaber, som giver sygeplejersker mere tid til patienterne / borgerne. 14

15 Litteratur Aarts J, Ash J, Berg M. Extending the understanding of computerized physician order entry: Implications for professional collaboration, workflow and quality of care. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp Amtsrådsforeningen, KL, Sundhedskartellet. MED Håndbogen. Med de (amts)kommunale parters fælles vejledning. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse 2005 Berg M, Aarts J, Lei J. ICT in Health Care: Sociotechnical Approaches. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 3 pp Berg M. Health Information Management. Integrating information technology in health care work Routledge. London Berg M. Implementing information systems in health care organizations: myths and challenges. International Journal of Medical Informatics 2001 vol. 64, Issue 2-3, pp Berg M. Patient Care information systems and health care work: a sociotechnical approach. International Journal of Medical Informatics 1999 vol. 55 pp Beuscart-Zephir MC, Leayo S, Anceaux F, Meaux JJ, Degroisse M, Degoulet P. Impact of CPOE on doctor-nurse cooperation for the medication ordering and administration process. International Journal of Medical Informatics 2005 vol. 74 pp Coiera E. When Communication Is Better Than Computation. International Journal of the American Medical Association 2000 vol. 7 pp Coiera E. Putting the technical into socio-technical systems research. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S98-S103 Egerod I. Evidensbaseret praksis. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Goorman E, Berg M. Modelling nursing activities: electronic patient records and their discontents. Nursing Inquiry 2000 vol. 7 pp

16 Gorman PN, Lavelle MB, Ash JS. Order Creation and Communication in Healthcare. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 4 pp Indenrigs- og Sundhedsministeriet. National IT-strategi for sundhedsvæsenet KL, Amtsrådsforeningen, KTO: Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds-udvalg i (amts)kommuner 2005 Mainz J og Andersen YH. Kvalitetsudvikling. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck MedCom. Advisudveksling mellem sygehus og kommune 2003 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet til fremme af befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling Sharman Z. Remembering the basics: Administrative technology and nursing care in a hospital emergency department. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S222-S228 Sundhedsstyrelsen. GEPJ en læsevejledning, 2004 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb 2005 Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idé-katalog 2006 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 2005 Wears RL, Berg M. Computer Technology and Clinical Work - Still Waiting for Godot. Journal of the American Medical Association 2005 vol. 293 no. 10 pp

17 17

18 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax Grafisk Enhed

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide

Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN978-87-7266-073-8

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL

MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination. Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School

Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination. Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School Udgangspunktet Præsentation af studie: Flebbe, Jensen, & Andersen

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

FAGLIG FORSVARLIGHED

FAGLIG FORSVARLIGHED FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Illustrationer: Martin Schwartz Layout:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ Regionshuset Viborg Til hospitalsledelser m.fl. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vedrørende kvalitetssikring og EPJ I forsommeren

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere