IT i sygeplejen. - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger
|
|
- Lars Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger
2 IT i sygeplejen - Dansk Sygeplejeråds anbefalinger Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd ISBN Grafisk Enhed Copyright Dansk Sygeplejeråd 2008 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
3 Forord Den digitale udvikling har været i gang i alle dele af sundhedsvæsenet i lang tid. I hjemmesygeplejen har IT længe været en del af arbejdet i form af omsorgssystemer (EOJ). Der bliver sendt elektroniske meddelelser på tværs af sektorerne via sundhedsdatanettet, og en del sygehuse har lang erfaring med elektroniske patientjournaler (EPJ) eller dele af EPJ, fx medicinsystemer. Den nyeste udvikling ses med udbredelsen af telemedicin, der gør det muligt for patienter at kontrollere deres sygdom og selv styre behandlingen. Det er en succes indenfor behandling af kroniske sygdomme som diabetes, rygerlunger og også inden for psykiatrien. Patienterne bliver herre over deres sygdom, og de bliver uafhængige af den tætte fysiske kontakt med sygehuset eller almen praksis. IT er også blevet et pædagogisk redskab i form af for eksempel e-learning, der i stigende grad bliver brugt indenfor uddannelse og efteruddannelse af sundhedsprofessionelle, men som også har stort potentiale indenfor patientundervisning, forebyggelse og sundhedsfremme. Med den rivende IT-udvikling og den nationale digitale strategi er det vanskeligt at forestille sig, hvordan fremtidens digitale løsninger kommer til at se ud. Det er Dansk Sygeplejeråds klare holdning, at sygeplejersker skal have indflydelse på både udvikling, implementering og videreudvikling af systemerne. Sygeplejersker skal være med for at sikre, at ny IT giver større kvalitet i sygeplejen, og at det frigør sygeplejersker, så de kan koncentrere sig om sygepleje og omsorg. Sygeplejersker skal også være med i udviklingen af den elektroniske dokumentation af sygeplejen for at sikre, at de fremtidige elektroniske journalsystem rummer og understøtter dokumentation af sygeplejen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. M.v.h. Grete Christensen
4 IT i sundhedsvæsenet Indtil 2006 blev den digitale udvikling styret regionalt og kommunalt, men siden er der sket en national opstramning, der med tiden vil gøre det muligt at samarbejde og sende sundhedsdata på tværs af institutions- og sektorgrænser. Det fremgår af Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet , der har fokus på en stærk national infrastruktur for IT i hele sundhedsvæsenet. Det er et initiativ, Dansk Sygeplejeråd længe har efterlyst. Den nationale strategi retter sig ikke i samme grad mod den digitale udvikling, der skal ske lokalt i regionerne og i kommunerne. Det vil sige, at ansvaret for alle de systemer, der skal bruges i det kliniske arbejde, hviler på sygehusejerne og på kommunerne. Det åbner for nye muligheder for sygeplejen og for sygeplejerskerne. Men det kan samtidigt få konsekvenser for faget, som vi endnu ikke kan forudse. Det er derfor afgørende, at sygeplejerskerne stiller de nødvendige krav til udviklingen og til systemerne, og at de aktivt medvirker i de digitale udviklingsprocesser på alle niveauer i hele sundhedsvæsenet. Den digitale udvikling åbner samtidigt for nye udviklingsveje for sygeplejersker. Der er allerede mange sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik, og der opstår nye muligheder for at udvikle funktioner, der kan fastholde disse sundhedsinformatiske sygeplejersker tæt på patienten og i den kliniske praksis. Et udviklingsområde er her telemedicinen, hvor der bliver behov for endnu flere sygeplejersker med avanceret viden om sundhedsinformatik og digitale løsninger i sundhedsvæsenet. IT indebærer mange muligheder, men der er samtidig en risiko for, at IT kommer til at styre frem for at understøtte sygeplejen. Der er også en risiko for, at IT kommer til at afløse nogle grundlæggende kommunikations- og samværsformer, der er en væsentlig del af sygeplejefaget. Elektronisk kommunikation kan ikke altid erstatte det menneskelige møde mellem sygeplejerske og patient, eller mellem sygeplejerske og sygeplejerske. Kvalitet i sygeplejen Kvalitet i sygeplejen er ikke et entydigt begreb. Det afhænger af det eller de perspektiver, der anvendes. Indenfor kvalitetsudvikling og akkreditering er det i Danmark almindeligt at skelne mellem klinisk kvalitet, patientoplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. IT kan i sig selv ikke umiddelbart skabe kvalitet i sygeplejen, men IT kan - hvis det er udviklet og implementeret hensigtsmæssigt - understøtte og lette arbejdsgange og pro- 4
5 cesser. Derudover kan IT bidrage til højere grad af videndeling og lettere adgang til den skriftlige dokumentation. I den kliniske sygepleje er IT blandt andet et redskab til at holde styr på de mange data, sygeplejersken indsamler under et patientforløb. IT åbner for nye muligheder indenfor kvalitetsudvikling af og forskning i sygeplejen, som ikke har været mulige med registrering på papir. Med elektronisk registrering i journaler eller i kliniske databaser er det langt lettere at overvåge forekomsten af for eksempel tryksår som en af de klassiske indikatorer på kvalitet i sygeplejen. Hvad angår den patientoplevede, relationelle kvalitet, skal vi stille det krav til fremtidens IT-systemer, at de giver sygeplejersker mere tid til sygepleje og til omsorg. Organisatorisk kan IT i fremtiden blive et redskab til at vise forskellige sammenhænge, for eksempel sammenhæng mellem sygeplejerskenormering og kvalitet. Indikatorer for kvalitet kan her være antallet af infektioner, trykskader eller tilfælde af vægttab. IT er blandt andet et redskab til at understøtte en forskningsbaseret sygeplejepraksis. Ved at sygeplejersken kan få præsenteret præcise data og kliniske retningslinjer i de elektroniske systemer, kan hun/han få et overblik, der kan danne grundlag for bedre beslutninger i samarbejdet med patienten. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for udvikling og implementering af elektroniske journalsystemer, telemedicin og kliniske databaser. at sygeplejersker sætter fokus på koblingen mellem kvalitetsudviklingen og den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, blandt andet ved at ansætte sygeplejersker med videreuddannelse i sundhedsinformatik. Sygeplejen i det tværfaglige samarbejde Sygepleje foregår i et tværfagligt samarbejde, uanset hvor den udøves. Det er derfor naturligt, at patientens journal er tværfaglig, og at faggrupperne deler og bruger hinandens oplysninger og optegnelser. Det er netop et af hovedformålene med de elektroniske systemer, at data kun skal noteres et sted, så de kan genbruges i andre sammenhænge. Indtil nu har der ikke været særligt fokus på, hvad en tværfaglig journal er, hvordan den kan se ud, eller hvad den skal indeholde. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker går i samarbejde med de andre faggrupper, lægerne, terapeuterne og social- og sundheds- 5
6 assistenterne med henblik på at drøfte og klarlægge, hvilke oplysninger der er relevante i det tværfaglige samarbejde. Der er for eksempel mange informationer, som sygeplejersken traditionelt videregiver til lægen under stuegang. Det vil sige, at disse oplysninger både står i sygeplejejournalen og efterfølgende bliver skrevet i lægejournalen. Det er derfor nødvendigt, at sygeplejersker sammen med det tværfaglige team skaber klarhed over, hvem der har behov for at kunne læse hvad. Det er væsentligt for det tværfaglige samarbejde af både faglige, etiske og juridiske grunde. at sygeplejersker tager initiativ til at indgå i tværfaglige drøftelser om, hvilke typer af data der er fælles. Konsekvenser for professionens selvforståelse Det er uvist, hvilke konsekvenser IT i sygeplejen har for sygeplejerskers identitet og selvopfattelse. Hvis en tværfaglig journal primært kommer til at bestå af objektive og målbare data, vil der komme øget fokus på disse typer af optegnelser. Der er dermed risiko for, at væsentlige elementer i sygeplejen går tabt, elementer som empati, kommunikation og nærvær. En del af det hidtidige udviklingsarbejde med EPJ har været præget af, at fremtidens journal skal være højt struktureret. Det vil sige, at så meget som muligt skal kunne kodes med henblik på efterfølgende at kunne genkende, genfinde og genbruge data, for eksempel til forskning, kvalitetssikring, administration og afregning. Det vil være en journal, der adskiller sig meget fra de journaler, vi kender i dag, hvor både sygeplejersker og læger skriver i almindelig prosa, i fritekst. Spørgsmålet er, om det er ønskeligt eller nødvendigt, at alt skal struktureres og kodes. En journal, der kun tillader afkrydsning og koder, vil kun afspejle en del af sygeplejen, da sygepleje ikke udelukkende kan dokumenteres i en så struktureret form. Der er meget, der kræver fritekst for at give mening, herunder de bløde værdier i sygeplejen, hvor kun den fortællende form giver mening og betydning. På den anden side er det også nødvendigt at kunne dokumentere sygeplejen, så det er muligt at følge og udvikle kvaliteten i sygeplejen. Det kræver, at sygeplejersker registrerer effekten af god sygepleje, med andre ord: de sygeplejespecifikke kvalitetsindikatorer. Det gælder derfor at finde den rette balance mellem den nødvendige grad af strukturering og fritekst i journalen. 6
7 at sygeplejersker i samarbejde med andre faggrupper afklarer hvilke data det er nødvendigt at strukturere og kode med henblik på genanvendelse hvilke typer oplysninger, der nødvendigvis skal kunne noteres i almindeligt skriftsprog. Adgang og tilgængelighed Alle sygeplejersker skal have adgang til journalen, og den skal være let tilgængelig og brugervenlig. Hvis sygeplejersker skal logge ind og ud af mange forskellige systemer mange gange i løbet af dagen, oplever de at bruge unødigt megen tid på systemerne. Det er derfor nødvendigt at udvikle systemer for et log-on, der åbner for alle systemerne på en gang: single log-on. I 2007 blev Sundhedsloven ændret, så sygeplejersker på sygehusene kun har adgang til elektroniske data, der relaterer sig til det aktuelle forløb og om patienter, der er i behandling på den behandlingsenhed, sundhedspersonen er tilknyttet. Den øverste ledelse kan give adgang til indhentning af historiske data til enkelte personer eller til grupper af sundhedspersoner, men i udgangspunktet har sygeplejersker ikke mulighed for at gå tilbage i journalen for at læse om tidligere indlæggelser. Sygeplejersker er autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt ansvar, og de er uddannet til selvstændigt at ordinere og udføre sygepleje. Det kræver, at sygeplejersken indhenter oplysninger om tidligere forløb for at kunne skabe sammenhæng mellem tidligere og aktuelle plejeforløb. De data, en sygeplejerske har behov for, er kun delvist sammenfaldende med de data, lægen vil indhente til den lægelige diagnostik og behandling. Der er derfor risiko for, at disse data ikke kommer til sygeplejerskens kendskab og dermed patienten til gode. Den kvalitet, der ligger i at kunne tage afsæt i tidligere indlæggelser og plejeforløb, risikerer at gå tabt. at sygeplejersker får lovlig adgang til alle patientens historiske sundhedsdata. at sygeplejerskerne får rettigheder i systemet, der sikrer sammenhængende patientforløb. at systemerne er sikre for sygeplejerskerne at arbejde i, så de ikke uforvarende kan komme ind i dele af journalen, de ikke har lovmæssig adgang til. Sammenhæng på tværs af sektorgrænser Dialogen mellem kommuner og regioner kan være et problem i relation til patientforløb på tværs af sektorerne. Det gælder for alle patienter, der krydser grænserne, men i særlig 7
8 grad for de kronisk syge patienter, der er i livslange forløb, der skiftevis foregår på sygehusene, i kommunerne og i almen praksis. Det hænder, at der sker medicineringsfejl, at oplysninger går tabt, og at patienten falder ned mellem sygepleje- og behandlingstilbuddene. Danmark har allerede et veludviklet system til udveksling af elektroniske meddelelser over det sikrede sundhedsdatanet (ved hjælp af MedCom-standarder). Det bruges mest af almen praksis og apotekerne, men der er allerede i dag gode muligheder for også at udveksle meddelelser mellem sygehuset, hjemmesygeplejen og praktiserende læge. Det er en mulighed, der skal udnyttes i langt højere grad, end tilfældet er, da det vil sikre informationsflowet i patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Behovet for informationsflow på tværs af det kommunale sundhedsvæsen vil blive yderligere aktualiseret i takt med, at kommunernes arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering bliver udviklet. Sygeplejersker kan her gøre en stor forskel ved at tage de digitale muligheder i brug. I og med at det er et af udviklingstrinene i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, kan sygeplejerskerne her bidrage til at realisere en af strategiens milepæle, og samtidigt skabe bedre patientforløb. Ikke mindst for de kronisk syge patienter. at regioner og kommuner tager de elektroniske løsninger i brug i kommunikationen mellem sektorer og institutioner, der allerede eksisterer. at IT-systemerne i sundhedsvæsenet på sigt kan udveksle data på tværs af sektor- og institutionsgrænser. Telemedicin Telemedicin er ved at vinde indpas inden for flere områder. I hjemmesygeplejen er der for eksempel gode resultater med sårbehandling, hvor særligt uddannede hjemmesygeplejersker tager billeder af patientens sår og sender dem til en speciallæge på sygehuset. Lægen kan så hurtigt tage stilling til den fortsatte behandling, uden at patienten skal ind på sygehuset. På akutområdet er telemedicin i hastig udvikling med transmission af for eksempel EKG og elektronisk ambulancejournal fra ambulancen til akutmodtagelsen. Telemedicin gør det muligt for sygeplejersken i akutbilen eller ambulancen at kommunikere præcist med sygehusets akutmodtagelse, så patienten får den optimale behandling, men også bliver visiteret til det rigtige sygehus. 8
9 Et område med stort potentiale for telemedicinske løsninger er den store gruppe af patienter og borgere med kroniske sygdomme. Der er i dag 1,5 mio. mennesker i Danmark med en eller flere kroniske lidelser, og antallet er stigende. For disse mennesker betyder sygdommen, at de kan se frem livslang behandling og afhængighed af sundhedsvæsenet. Telemedicin indenfor for eksempel diabetes, rygerlunger og antikoagulationsbehandling er en landvinding, der for patienten betyder, at han/hun selv kan overvåge sin sygdom og selv justere behandlingen i eget hjem. Ved hjælp af måleudstyr til blodprøver eller lungefunktion kan patienten undersøge, hvordan det går og efterfølgende ved hjælp af et on-line system justere sin behandling. Det betyder, at patienten får stor viden om sin egen sygdom og om behandlingsprincipperne. Det betyder også stor frihed ikke at skulle møde til kontrol og prøvetagning og bagefter vente på en konsultation. Det giver patienten en ny uafhængig, der gør ham/hende til herre over egen sygdom. Sygeplejersken spiller en stor rolle i telemedicinen, idet det fremover bliver hjemmesygeplejersken, der følger patientens selvbehandling i hjemmet. På sygehuset bliver ekspertsygeplejersken en nøgleperson, idet hun/han kan følge patientens behandling og prøveværdier, der automatisk føres ind i patientens journal på sygehuset. Sygeplejerskerne får her en ny rolle, der indebærer uddannelse af patienten i brug af systemerne, og den efterfølgende kontakt med patienten og opfølgning på forløbet. at sygeplejersker involverer sig i udvikling og implementering af telemedicinske systemer til sygepleje og behandling inden for alle felter af sundhedsvæsenet. De ledende sygeplejersker er centrale aktører De ledende sygeplejersker har en nøgleposition i den digitale udvikling, uanset hvilket niveau de arbejder på i sundhedsvæsenet. Det er kun de ledende sygeplejersker, der kan sikre, at de valgte systemer lever op til sygeplejens krav og behov. Ikke blot formelle krav om dokumentation og registrering, men også de professionelle krav om systemer, der understøtter fagets mange facetter, herunder ikke mindst de omsorgsrelaterede elementer. På det strategiske niveau har de ledende sygeplejersker indflydelse på de overordnede beslutninger i den digitale udvikling. Det er derfor nødvendigt, at der er sygeplejersker med stærke sygepleje- og IT-faglige, samt ledelsesmæssige kompetencer med i hele beslutningsprocessen. For at de ledende sygeplejersker kan træffe gode beslutninger, 9
10 skal de derfor samarbejde med sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre en synergi mellem de forskellige videns- og funktionsområder. På det taktiske niveau er det meget ofte den ledende sygeplejerske, der påtager sig lederskabet i de store implementeringsprocesser. I klinisk praksis på det operationelle niveau er det den ledende sygeplejerske, der påtager sig ansvaret for de store planlægnings- og uddannelsesprocesser, og ikke mindst for de praktiske og personlige konsekvenser af nye IT-systemer i arbejdslivet., at sygeplejersker på samtlige ledelsesniveauer deltager i alle beslutninger om og faser i digitalisering i sundhedsvæsenet, lige fra beslutningen om ny IT til udvikling, planlægning og implementering af de nye systemer. at de ledende sygeplejersker sikrer et højt informationsniveau for at skabe ejerskab blandt medarbejderne. at de ledende sygeplejersker inddrager sygeplejespecialister og sygeplejersker med sundhedsinformatisk videreuddannelse for at sikre et vidensniveau, der omfatter såvel ledelse, sygepleje som sundhedsinformatik. Medbestemmelse / medindflydelse Den tidligere teknologiaftale, indgået i 1986 mellem DA og LO, og som senere blev indføjet i Samarbejdsaftalen, gav arbejdsgiverne pligt til at diskutere konsekvenserne af ny teknologi med de ansattes repræsentanter. Med Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse blev der i 2005 skabt bedre muligheder for medindflydelse og medbestemmelse. Teknologi er omfattet af rammeaftalen og yderligere præciseret i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Her er der angivet en række særbestemmelser vedrørende indførelse eller ændring af teknologi, som indebærer, at medarbejdernes medbestemmelse på teknologiområdet er større end på øvrige områder. Det er ledelsens opgave at holde medarbejderne orienteret om nyindførelse eller ændringer af teknologi. Oplysningerne skal fremlægges skriftligt til drøftelse i samarbejdsudvalget og/eller et nedsat teknologiudvalg. Ledelsens oplysninger om indførelse eller ændring af teknologi skal vedrøre den nye teknologis formål, funktion, udformning, økonomi, tidsplaner og eventuelle sammenhæng med andre systemer. Derudover skal ledelsen orientere om de påregnede konsekvenser af teknologien for arbejdsmiljøet, arbejdets tilrettelæggelse og indhold, personalebehov, personaleanven- 10
11 delse og jobfordeling, samt uddannelse. Samarbejds-/MEDudvalget har til opgave at drøfte indførelse og brug af ny samt ændring af bestående teknologi, og her skal der aftales retningslinier for medarbejdernes deltagelse i projektgrupper mv., samt retningslinier for medarbejdernes adgang til foreliggende dokumentation vedrørende de konkrete teknologiprojekter I forbindelse med det enkelte teknologiprojekt, skal der - hvis medarbejderne ønsker det - nedsættes et særligt teknologiudvalg under hovedsamarbejdsudvalget. I teknologiudvalget skal den/de personalegruppe(r), der bliver berørt af teknologiprojektet være repræsenteret. Samarbejds-/MEDudvalgene skal aftale fremgangsmåden ved indførelse af ny eller ændring af bestående teknologi. at ledelsen og medarbejderne er velorienterede om indholdet i aftalerne Arbejdsmiljøloven I henhold til nuværende arbejdsmiljølov skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte høres ved planlægning og indførelse af ny teknologi, herunder om konsekvenser for arbejdsmiljøet ved valg af udstyr, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler m.v. 1. På arbejdspladser, hvor der er en sikkerhedsorganisation, er det i praksis sikkerhedsgruppen, som involveres i arbejdet. I arbejdsmiljøloven er desuden anført, at der ved indførelse af ny teknologi skal sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen 3. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæs- 1. Bekendtgørelse nr. 575 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 22, stk Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 5 3. Bek. 784 af 11. oktober 1999: Lov om arbejdsmiljø, 15a 4. Bek. nr. 559 om arbejdets udførelse, 6b, stk.4 11
12 sig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med indførelse af ny teknologi. at områdets sikkerhedsgruppe inddrages allerede i planlægningsprocessen ved indførelse af nye IT-systemer. at der udarbejdes den lovpligtige arbejdspladsvurdering, således at sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen sikres. at der udvikles et særligt uddannelsesprogram for de ansatte ved indførelse af nye IT-systemer. Testning af systemer inden de bliver implementeret Inden et IT-system bliver implementeret, er det nødvendigt at teste og gennemprøve det, ikke blot for deciderede fejl, men også for brugervenlighed og relevans. Systemer, der ikke fungerer i og understøtter arbejdet, er vanskelige at integrere i dagligdagen med risiko for, at de ikke vil blive anvendt optimalt. Der er udviklet effektive metoder til at teste systemer i virkelighedsnære omgivelser, og det optimale er, at systemer bliver testet løbende i udviklingsprocessen. Mindstekravet er, at et system bliver testet, inden det bliver implementeret i stor skala. Sygeplejersker har en vigtig rolle i disse testprocesser, hvor de kan medvirke som testbrugere, prøve systemet i situationer, der ligner klinisk praksis, og give konstruktiv kritik på det, der forekommer uhensigtsmæssigt. at alle nye IT-systemer bliver testet under medvirken af sygeplejersker, læger og andre relevante faggrupper, samt at testresultaterne danner udgangspunkt for en eventuel tilretning af systemet. Påvirkning af arbejdsgange Det er velkendt, at IT-systemer i sundhedsvæsenet betyder, at der skal ændres på eksisterende arbejdsgange. Det kan være en fordel, hvis det er uhensigtsmæssige vaner, der bliver lagt væk. Men gamle arbejdsgange er ikke sjældent gode og sikre arbejdsgange, der skal bevares. Det kliniske samarbejde er et meget komplekst mønster, der er vævet sammen af viden, traditioner, fleksibilitet og meget flydende grænser for, hvem der gør hvad. Det er derfor vanskeligt at overføre til et IT-system, der kræver stringente arbejdsgange, der foregår i en bestemt rækkefølge. Det vil derfor altid være en udfordring at få system og 12
13 klinisk virkelighed til at spille sammen. I realiteten vil udvikling og implementering af IT-systemer derfor altid være et kompromis mellem systemkrav og de krav, den kliniske virkelighed stiller. at der med indførelse af nye IT-systemer bliver etableret gode og sikre arbejdsgange, samtidigt med at eksisterende gode og nødvendige arbejdsgange bliver respekteret. at sygeplejersker involverer sig i og tager ansvar for arbejdsgangsanalyserne for at sikre, at det nye IT-system understøtter de gode arbejdsgange. Uddannelse og implementering Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet berører ikke uddannelse i og implementering af IT-systemer. Uagtet at det erfaringsmæssigt lægger beslag på mange ressourcer. Det er mere reglen end undtagelsen, at der ikke bliver afsat de nødvendige ressourcer til uddannelse i de nye systemer og til hjælp, støtte og ekstrabemanding i implementeringsfasen. Der skal som minimum gennemføres arbejdsgangsanalyser og etableres tilstrækkelig uddannelse af alle sundhedsprofessionelle medarbejdere tæt op til implementeringstidspunktet, 24-timers implementeringssupport i afdelingen og ekstra støtte og uddannelse til medarbejdere med svage IT-kompetencer. Der er en tendens til at nedtone, hvor komplekst det er at indføre nye IT-systemer. Et nyt system er ikke bare en ny maskine, der skal betjenes. Det er et helt nyt arbejdsredskab i den kliniske hverdag, der får stor indflydelse på arbejdsgange, kommunikationsmønstre og samværsformer. Det er ikke en neutral proces. Det er noget, der griber dybt ind i de sundhedsprofessionelles arbejde. at der i forbindelse med implementering af nye IT-systemer i sundhedsvæsenet bliver budgetteret med de nødvendige ressourcer til implementering. at de ledende sygeplejersker sikrer og afsætter de nødvendige ressourcer til udvikling, uddannelse og implementering af nye IT-systemer. at sygeplejersker engagerer sig i og tager ansvar for implementeringsorganisationen. at der efter endt implementering bliver givet undervisning i IT-systemerne som fast punkt på introduktionsprogrammet for nyansatte sygeplejersker og sygeplejestuderende. Hvem skal registrere? Sygeplejersker er uddannet til at dokumentere og føre sygeplejejournal for at sikre kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed i sygeplejen. Det er en form for dokumentation, der 13
14 er fagligt velbegrundet, og som derfor er en integreret del af sygeplejerskernes arbejde. Derudover er der et stadigt tiltagende pres om at registrere et stort antal kvalitetsdata og andre typer af data, der kun indirekte er en del af sygeplejen. Da der ikke er tilført ressourcer til dette registreringsarbejde, er det ikke sjældent sygeplejersker, der må påtage sig disse opgaver. Med den konsekvens, at der tages tid fra den direkte sygepleje. Det er nødvendigt at skelne mellem de dokumentationskrav, der er sygeplejefagligt begrundede, og de der kun indirekte er en del af sygeplejen. Med det stigende pres i klinisk praksis er det rimeligt at undersøge, om andre faggrupper kan overtage dele af dokumentationsarbejdet. Det er derfor nærliggende at inddrage sygepleje- og lægesekretærerne i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. De er uddannet til at journalisere og registrere med omhu og nøjagtighed, og de vil kunne frigøre sygeplejerskerne til at varetage de egentlige sygeplejefaglige opgaver. at kliniske sygeplejersker skal gøre det, de er uddannet til - den direkte sygepleje. at sekretærgruppen bliver rustet uddannelsesmæssigt og ressourcemæssigt til at varetage en langt større del af sygeplejerskernes dokumentations- og registreringsopgaver. at sygeplejersker engagerer sig i udvikling og implementering af IT-redskaber, som giver sygeplejersker mere tid til patienterne / borgerne. 14
15 Litteratur Aarts J, Ash J, Berg M. Extending the understanding of computerized physician order entry: Implications for professional collaboration, workflow and quality of care. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp Amtsrådsforeningen, KL, Sundhedskartellet. MED Håndbogen. Med de (amts)kommunale parters fælles vejledning. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse 2005 Berg M, Aarts J, Lei J. ICT in Health Care: Sociotechnical Approaches. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 3 pp Berg M. Health Information Management. Integrating information technology in health care work Routledge. London Berg M. Implementing information systems in health care organizations: myths and challenges. International Journal of Medical Informatics 2001 vol. 64, Issue 2-3, pp Berg M. Patient Care information systems and health care work: a sociotechnical approach. International Journal of Medical Informatics 1999 vol. 55 pp Beuscart-Zephir MC, Leayo S, Anceaux F, Meaux JJ, Degroisse M, Degoulet P. Impact of CPOE on doctor-nurse cooperation for the medication ordering and administration process. International Journal of Medical Informatics 2005 vol. 74 pp Coiera E. When Communication Is Better Than Computation. International Journal of the American Medical Association 2000 vol. 7 pp Coiera E. Putting the technical into socio-technical systems research. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S98-S103 Egerod I. Evidensbaseret praksis. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Goorman E, Berg M. Modelling nursing activities: electronic patient records and their discontents. Nursing Inquiry 2000 vol. 7 pp
16 Gorman PN, Lavelle MB, Ash JS. Order Creation and Communication in Healthcare. Methods of Information in Medicine 2003 vol. 4 pp Indenrigs- og Sundhedsministeriet. National IT-strategi for sundhedsvæsenet KL, Amtsrådsforeningen, KTO: Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds-udvalg i (amts)kommuner 2005 Mainz J og Andersen YH. Kvalitetsudvikling. I: Ingrid Egerod (red.) Dokumentation og kvalitetsudvikling Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck MedCom. Advisudveksling mellem sygehus og kommune 2003 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet til fremme af befolkningens sundhed samt forebyggelse og behandling Sharman Z. Remembering the basics: Administrative technology and nursing care in a hospital emergency department. International Journal of Medical Informatics 2007 vol. 76 pp. S222-S228 Sundhedsstyrelsen. GEPJ en læsevejledning, 2004 Sundhedsstyrelsen. Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb 2005 Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idé-katalog 2006 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 2005 Wears RL, Berg M. Computer Technology and Clinical Work - Still Waiting for Godot. Journal of the American Medical Association 2005 vol. 293 no. 10 pp
17 17
18 DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox København K Tlf Fax dsr@dsr.dk Grafisk Enhed
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereKom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide
Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofi l? miniguide Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Fotograf Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereHurtig og klar besked via elektronisk
MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereMasterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital
Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning tirsdag d. 5. februar 2019 UCL, Vejle torsdag d. 7. februar 2019 Bispebjerg hospital Socialrådgiver Helle Gates Helle.Gates@rsyd.dk Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereSkadeklinikker og nærskadestuer
Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger
Læs mereKOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
KOMMUNALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Kommunale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Schultz grafisk ISBN978-87-7266-073-8
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere
Sygeplejerske med videreuddannelse I DSR står du stærkere I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2016 Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereMINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL
MINIGUIDE KOM I GANG MED EN SYGEPLEJERSKEPROFIL Miniguide Kom i gang med en sygeplejerskeprofil Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 12-86 Copyright
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereSundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereHvorfor bekymrer læger sig om it?
Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereBedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer
Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs merePROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE
PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereDSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereAnalysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.
Projekt 1 Analyse af udbredelse af MedCom standarder (7.2.1.f) Målet med analyseprojektet er at skabe et overblik over anvendelsesgraden af MedCom-standarder samt at komme med input til en mulig udbredelse
Læs mereHIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP
HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereDen kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119
Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereVision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd
Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet
Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereServiceinformation. Sygepleje
Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Center for Støtte og
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs meretil digitalisering af sundhedsvæsenet
Internationale ti erfaringer med udgifter til digitalisering af sundhedsvæsenet hvad koster det? Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk EPJ Observatoriets årsmøde 22. oktober 2008 MEDIQ 1 Status for IT i
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereSundhedsaftale 2011-2014
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereNye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination. Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School
Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School Udgangspunktet Præsentation af studie: Flebbe, Jensen, & Andersen
Læs mereHVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR
HVILKEN ROLLE SPILLER DSR I FREMTIDENS UDVIKLING OG FOR DEN ENKELTE SYGEPLEJERSKE? ANNI PILGAARD, 1. NÆSTFORMAND, DSR SUNDHEDSVÆSENET I DAG Vi ser flere og flere teknologier Digitalisering spiller en stor
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereFAGLIG FORSVARLIGHED
FAGLIG FORSVARLIGHED Faglig forsvarlighed Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-179 Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mere