Bilag - skole og fritid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag - skole og fritid"

Transkript

1 Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet Skolernes digitale parathed Indsatsområder Synlige mål Adgang til velfungerende it for alle Kompetenceudvikling Digitale læringsformer Styrket faglighed med bevidst it-støtte Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering November

2 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet En gruppe elever i 4. b er specielt udfordret med problemer i forhold til koncentration, læsning, skrivning og introvers. Klassens lærere arbejder bevidst med at inddrage it med henblik på, at klassens elever indgår i et ligeværdigt socialt og fagligt miljø. CDord benyttes i dansk til at læse med ørene og som skrivestøtte. Brug af CD-ord giver en speciel støtte i engelsk, hvor eleven får en hjælp til udtale af det engelske sprog. Lærergennemgang ved tavlen og dagens lektier optages med mobilens kamera, og de kan så gentages efter behov i eksempelvis hjemmet. Her benyttes mobilens lydoptager også flittigt til optagelse af højtlæsning og mundtlige opgavebesvarelser, som afleveres til læreren. Dette kompenserer delvist for elevernes manglende overskud til deltagelse ved mundtlig fremlæggelse i klassen. En enkelt af eleverne har stort behov for hjælp til læsning af enhver form for tekst. Hun benytter ofte den nemme og fleksible løsning på sin ipad, hvor tekstafsnit fotograferes og læses højt. Dagens SFO-fællesaktivitet er ugens digitale tarzanbane. I denne uge gennemfører børnene i 4-mandsgrupper en digital forhindringsbane i fællesrummet. It kan også bidrage til bevægelse. Dagens bane består af 7 digitale udfordringer. Ved post 1 skal børnene vælge en sang og lave en kort musikvideo, som optages med en ipad. Ved post 2 skal børnene finde bud på aktiviteter på internettet, som kunne bruges i efterårsferien. Ved post 3 skal børnene bruge balancebommen til Wii og gennemføre to slalombaner på ski. Hvem er hurtigst? Ved post 4 skal der arbejdes med den interaktive fortælling om Tinsoldaten på en ipad. Post 5, 6 og 7 Når alle er færdige ser børnene i fællesskab gruppernes bud på musikvideoer. Til næste uge melder 5 drenge sig til at lave deres bud på Tarzanbane, som de øvrige skal gennemføre. 2

3 It-strategien på skole- og fritidsområdet tager afsæt i strategiplan 1, 1 den første itstrategi for skolerne i Favrskov Kommune, og er formuleret gennem seks temaer, der knytter sig til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Fælles mål og Faghæfte Strategien fokuserer på undervisning og læring med it. Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal fremme relevant brug af digitale redskaber i både skole- og fritidsdelen. Styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion har i denne sammenhæng en speciel bevågenhed. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og it er én tilgang af flere. Strategien forholder sig til forventninger og potentiale ved inddragelse af it. Faghæfter, OECD-beskrivelser og regeringens digitaliseringsstrategi er konkret rammegrundlag i denne sammenhæng. Inddragelse af it forudsætter ændringer i forhold til indhold, metoder og roller i skolen. Skolens dagligdag skal udvikles både hvad angår undervisning og SFO. Det forudsætter øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet, videndeling og didaktisk design 3. Det stiller ændrede mål for elever, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre samt skolen som organisation. Strategien drejer sig konkret om nedenstående 6 indsatsområder/faser: a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling d. Digitale læringsformer e. Styrke faglighed med bevidst it-støtte f. Styrke inklusion og undervisningsdifferentiering 2.0 Skolernes digitale parathed KMD har i 2011 analyseret folkeskolernes digitale tilstand i forhold til niveau for strategi, teknologi og kompetence. Størstedelen af folkeskolerne i undersøgelsen (på landsplan) befinder sig på et gennemsnitligt niveau på de målte parametre. Som beskrevet i den samlede strategi for Børn og Skole peger en lokal temperaturmåling på, at der i Favrskov Kommune er en større gruppe digitalt parate lærere og SFO-pædagoger end vist i den landsdækkende KMD undersøgelse. Som væsentlige fokusparametre for styrket anvendelse af it, peger KMD s undersøgelse specielt på skoleledelsens rolle, brugbart udstyr og brug af elevejet udstyr. 1 Strategiplan 1, der er ved at være gennemført, blev vedtaget af Byrådet i Strategiplan 1 omhandler konkret områderne infrastruktur, opkobling, uddannelse og organisering. 2 Temaet synlige mål afløser de ønskede tilstande i skolestyrelsesvedtægten. 3 Læring kan ikke nødvendigvis detailstyres. Ud fra et konstruktivistisk læringssynspunkt foretager eleven nogle valg under konstruktion af sin viden. Et didaktisk design knytter sig til en rammestyring mod elevens læringsmål, hvor struktur og form beskrives afhængig af eleven. Egen planlægning efter en nøjere beskrevet stilladsering indgår som grundelement for beskrivelse af læreprocessen. 3

4 KMD undersøgelsen peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af it og medier og en væsentlig forudsætning for ændret praksis skal ifølge Det Nationale Videnscenter for Læremidler udvikles gennem: Figur 1. Fra KMD Analyse, Folkeskolens digitale tilstand Et opdateret fagsyn omkring integration af it i faget. En ny fagdidaktisk kompetence, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget mv. En undervisningspraktisk kompetence til at omsætte gode undervisningsplaner til en konkret undervisning. Til den undervisningspraktiske kompetence hører bl.a. strategier for og mod til at anvende teknologier, som måske opfører sig anderledes end planlagt. De ovenstående punkter er i fokus ved beskrivelse af de specifikke mål, der er oplistet for skoleområdet. 3.0 Indsatsområder Med afsæt i strategiplan 1, rammegrundlag og temperaturmåling skal denne strategiplan 2 sigte mod en indsats i forhold til nedenstående indsatsområder: 3.1 Synlige mål Øget inddragelse af it i undervisningen udfordrer skolens aktører i forhold til bevidstgørelse om, hvordan undervisning med it og medier: Ændrer måden eleverne lærer på. Ændrer på den måde lærerne underviser på. Ændrer undervisningens indhold. Tilfører undervisningen fordele, som ikke kunne tilføres på anden vis? Målrettet brug af it i skolen forudsætter en fælles bevidsthed samt evne til at kunne italesætte og være i dialog om undervisning med it og medier. En indsats for afklaring og synliggørelse af mål er nødvendig, herunder arbejde med didaktisk design og stilladsering 4 af elevens læringsaktiviteter. Formål: Forventningerne til skolens ledelse, lærere, pædagogiske medarbejdere, pædagogiske it-vejledere, elever og forældre synliggøres. Mål: Favrskov Kommunes skoler har udformet en handleplan primo At it er koblet til læring og er en synlig del af elevens læringsmål. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. 4 Stilladsering betyder, at læreprocessen deles op i overskuelige delelementer, som sammen med en beskreven læringsvej, styrer eleverne gennem aktiviteterne. 4

5 At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Handling: Omstilling til digitale læreprocesser forudsætter tydelige mål for elever, lærere og ledelse. Det anbefales, at skolerne i deres handleplan fokuserer på konkretisering af denne målsætning. Herunder en synliggørelse af forventningerne. Ledelsen skal: Rammesætte didaktisk design. Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder som rådgiver for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS/TUS 5 som status for forventninger, kompetencer der skal videreudvikles indenfor undervisning med it og medier. Hvilken egen-udvikling er der behov for? Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. Udforme handleplan for hvordan skolen forbereder børn og unge til et digitaliseret samfund. Offentliggøres på skolernes hjemmeside. It-handleplanen revideres en gang om året. Drøfte den digitale læring i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole, så der bliver skabt samspil mellem digital læring i dagtilbud og skole. De pædagogiske medarbejdere skal: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges faglige, sociale og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærerne skal: Inddrage digitale dannelsesaspekter 6 i undervisningen. Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it 7 De pædagogiske it-vejledere skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalgsarbejde, årgangsteams og årsplanlægning. 5 Team udviklingssamtale 6 Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer: Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 7 Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags faghæfter samt faghæfte 48. 5

6 Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring, herunder evt. it-patruljeordning. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Eleverne skal: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge brug af it i en undervisning, der opleves som relevant og med et tidssvarende brug af it og medier. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem en konsument- og producentrolle. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Evt. deltage i it-patruljer. Forældre forventes: At motivere og understøtte elevens udvikling til borger i et digitaliseret samfund. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Alle skoler har udarbejdet handleplaner, som synliggør forventningerne til ledelse, medarbejdere, elever, børn og forældre. Handleplanerne indgår i kvalitetsrapporten. Det fremgår af handleplanerne, hvordan selvevaluering sikres. Indsatsen for undervisning med it indgår i MUS/TUS/LUS. Fremgår af dagsordenen for samtalerne. Den kvalitative evaluering: Tilbagemeldinger fra MUS/TUS/LUS opsamles, så tilkendegivelserne kan indgå i den efterfølgende indsats. Der gennemføres fokusinterview med medarbejdere ud fra de opstillede succeskriterier og mål og de ønskede handlinger. Tilkendegivelserne indgår i den efterfølgende indsats. 3.2 Adgang til velfungerende it for alle En velfungerende infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt it-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil el-forsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne, som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af it og medier i såvel undervisning som aktiviteter. Erfaringsvis er elevejet udstyr som hovedregel det mest driftssikre. Det er derfor relevant at gøre det attraktivt for eleverne at medbringe deres eget udstyr. Landsdækkende undersøgelser og undersøgelser foretaget i Favrskov Kommune peger på, at det er grundlæggende vigtigt for at fremme undervisning og aktiviteter med it, at alle elever har adgang til velfungerende it-udstyr. Det er som følge heraf nødvendigt at sikre, at der på skolerne er det nødvendige velfungerende it-udstyr og internetadgang til udlån til elever, der ikke har mulighed for at anvende eget udstyr. 6

7 Formål: Undervisning med it kan foregå efter behov til klasseundervisning, træning samt til studie og fordybelse. Alle elever kan medbringe egne digitale redskaber eller alternativt låne på skolen. Alle elever kan være på nettet samtidig med deres udvalg af digitale redskaber. Mål: I 2015 arbejder alle elever med sit digitale penalhus på skolen, og - i det omfang det er nødvendigt - til forberedelse hjemme. Skolernes udbud af forskelligt udstyr er steget, og eleverne medbringer som en del af deres personlige påklædning mobilt interaktivt udstyr. Det opleves som let og problemfrit at arbejde med it. Det opleves som attraktivt og sikkert at medbringe ejet it-udstyr. Skolerne prioriterer, så der sikres en kontinuerlig investering i tidssvarende itudstyr. Handling: Favrskov Kommune justerer kontinuerligt nødvendig båndbredde, accespoints mv. til at sikre tilgængelighed. Skolerne afsætter de nødvendige ressourcer til løbende investering i og udskiftning af digitale undervisningsresurser. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Antallet af opkoblinger. Antallet af nedbrud. Antallet af interaktive tavler eller tilsvarende. Antallet af uheld med egnet udstyr. Udbuddet af digitale læringsmidler der er til rådighed på skolerne. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Fokusgruppeinterview på tværs af skolerne på baggrund af de kvantitative opgørelser. 3.3 Kompetenceudvikling Det er nødvendigt, at medarbejderne har it-didaktiske kompetencer til at indgå i vidensamfundets skole, hvor digitaliseret indsamling, bearbejdning, analyse og produktion af viden står centralt. Kompetenceudvikling udvikles optimalt, når den er knyttet til praksis, det vil sige, at lærerteam og andre medarbejderfora vil være vigtige omdrejningspunkter for selvevaluering og kompetenceudvikling. Videndeling har i denne sammenhæng en speciel interesse, og it kan i en kombination med fysisk tilstedeværelse inddrages for at systematisere, formidle og fremme videndeling med henblik på at udvikle teamets praksis. Anvendelse af sociale medier skal i denne sammenhæng have en særlig indsats gennem en mere systematisk anvendelse i fagene. 7

8 Formål: Medarbejderne udvikler løbende didaktiske it og mediekompetencer samt hertil hørende didaktisk praksis for at stimulere og styrke elevens faglige og sociale udvikling. Mål: I 2015 udvikler skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne de nødvendige didaktiske kompetencer til at inddrage digitale læringsressourcer og former med henblik på at planlægge og gennemføre en undervisning som beskrevet i fagenes faghæfter og faghæfte 48. Indholdet af faghæfterne er kendt af alle. Medarbejderne har didaktiske kompetencer for at arbejde med it-didaktisk design og videnledelse. Medarbejderne arbejder kompetent med inddragelse af it og medier. Udvikling af undervisning med it indgår som en del at arbejdet i lærerteam og andre fora for medarbejderne. Medarbejderne anvender kompetent web 2.0 og andre videndelingsressourcer dialog- og reflektionsorienteret. Handling: Egenudvikling og selvevaluering i forhold til inddragelse af it og medier afdækkes og beskrives i forbindelse med MUS, TUS og LUS. I 2012/13 igangsættes udvikling af faglige netværk med fokus på it fokuserende på multimodalitet. I 2013/14 igangsættes indsats for udvikling af informationskompetence. I 2014/15 igangsættes indsats for videndeling, kommunikation og samarbejde. Dialog om it og medier i eksisterende ledernetværk. Etablering af it- og mediepatruljer på den enkelte skole. En ressourceperson vejleder fagudvalg i brug af it og medier. Øget brug af Web 2.0 sociale medier i både undervisningssammenhæng samt til organisatorisk udvikling. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Uddannelse af SFO-pædagogiske it-vejledere samt etablering af netværk. Evaluering: Den kvantitative evaluering Det gøres op, om de planlagte indsatser er sat i gang. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Evalueringer af indsatserne opgøres. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Det fremgår at dagsorden for TUS, at egenudvikling og selvevaluering indgår. Den kvalitative evaluering Afklaring af nødvendig kompetenceudvikling indgår i MUS og LUS. 8

9 3.4 Digitale læringsformer PISA-rapporten PISA 2009 Læsning af elektroniske tekster (Mejding, 2011) konkluderer, at danske børn og unge klarer sig bedre, når de læser papirbaserede tekster, end når de læser digitale tekster. Samlet set ligger danske børn sig under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige OECD-lande, når de læser digitale tekster. De danske børn er i besiddelse af relevante læsestrategier, men de bruger dem tilsyneladende ikke. Der udtrykkes: Anvendelsen af computeren til at chatte, blogge og opdatere Facebook eller lignende ser således ikke ud til at bidrage med færdigheder, der kan støtte eleverne i deres læsning af elektroniske medier. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, at der skal gøres en målrettet indsats for at styrke elevernes fordybelse og færdigheder i læsning af digitale tekster, for set i lyset af, at danske elever har nem adgang til computere og internet i både skole og hjem, er resultatet ikke tilfredsstillende. Udfordringerne knytter sig til Faghæfte 48. Den lokale temperaturmåling indikerer, at kun en mindre gruppe af lærerne har kendskab til både indhold og eksistens af faghæfte 48. Der skal derfor gøres en målrettet indsats på skolerne for at sætte faghæftets temaer i spil og sikre, at de fire temaer i faghæfte 48 introduceres i forlængelse af hinanden over en årrække. Som eksempler på digitale læringsformer kan nævnes: Læring gennem multimodale tekster. Informationsøgning på nettet. Undervisning med interaktive whiteboards. Simulering med diverse former for simuleringsprogrammer til eksempelvis at gennemføre naturvidenskabelige forsøg, som ikke lader sig gennemføre i laboratoriet. Færdighedstræning gennem stimuli og respons i form af selvrettende opgaver. Når sociale medier inddrages i undervisningen, skal undervisningen ud over betjeningsmæssige og faglige aspekter også bidrage til elevernes digitale dannelse. Eksempelvis kan der fokuseres på de digitale fodspor brugerne afsætter gennem blogindlæg eller opslag på Facebook og efterfølgende konsekvenser, som kan vise sig mange år senere. Eksempelvis ved jobansøgning. Formål: At udvikle børn og unges digitale kompetencer som beskrevet i faghæfte 48 At it udvikles til at fremme elevens læring i både undervisning og SFO. Mål: Frem mod 2015 udvikles og intensiveres en praksis knyttet til didaktisk design, digitale læringsressourcer og digitale læringsformer. Alle lærere kender og arbejder ud fra indholdet af faghæfte 48. At digitale læringsressourcer indgår i stigende omfang i undervisning og aktiviteter. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At undervisningsaktiviteter knyttes til stilladsering. 9

10 Handling: Skolens pædagogiske it-vejledere deltager i fagudvalgsarbejdet. Erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Fortløbende investering i digitale læringsressourcer. Evaluering Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at de digitale læringsformer indgår i undervisningen og aktiviteterne for børnene og de unge. Det fremgår af elevplanerne, hvilke digitale læringsformer eleverne arbejder med. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Ledelsen følger løbende op på anvendelsen af de digitale læringsformer. De pædagogiske it-vejledere bistår i det opfølgende arbejde. Anvendelse af de digitale læringsformer indgår i MUS, TUS, og LUS. Den digitale læring drøftes i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole. Hvad forventer skolen, at børnene har af digitale kompetencer, når de starter i skolen? Afstemning af forventninger. Hvordan kan it og sociale medier bidrage til bedre overgang fra dagtilbud og skole? Handling: SFO og fritidsklubberne får uddannet egne pædagogiske it-vejledere og udvikler netværk. Arbejdet med overgange fra dagtilbud til skole udvikles til, at der også er fokus på den røde tråd i digital læring. Evaluering: Den kvantitative evaluering I 2013 kan det gøres op, at alle SFO- og klubtilbud har startet uddannelse af pædagogiske it-vejledere. Den kvalitative evaluering Der gennemføres evalueringssamtale i hvert skoledistrikt på baggrund af de opstillede mål i strategien og i handleplanen. Konklusionerne afrapporteres i kvalitetsrapporten. 3.5 Styrket faglighed med bevidst it-støtte Baggrunden for udformningen af Fælles mål 2009 var at sikre en styrkelse af fagligheden og at sikre tidssvarende indhold i undervisningen. I denne sammenhæng blev it indskrevet for alle fagenes vedkommende. It indtræder på denne måde som en integreret del af fælles mål. I undersøgelsen It i skolen dokumenteres det, at undervisning med it gør en forskel for udviklingen af de almene kompetencer, og at der generelt er fokus på dette aspekt i den daglige undervisning. En tilsvarende effekt kan ifølge undersøgelsen ikke iagttages nær så tydeligt i forhold til faglig læring og digital dannelse. Rapporten beskriver eksempler på værdifuld inddragelse af it set i et fagligt og digitalt 10

11 dannelsesperspektiv, og påpeger, at det er nødvendigt med en mere synlig og målrettet indsats netop på disse områder. Formål: Sikring af faglig styrkelse og tidssvarende indhold og metoder. Mål: I 2015 arbejder eleven med klare læringsmål udformet i samarbejde mellem elev, lærere og pædagogisk personale i relevant kontekst. Læringsmål afspejler sammenhæng mellem fagenes indhold og metoder samt inddragelse af it. Faglige netværk understøtter formålet. Lærerne kan italesætte og konkretisere praksisændringer med inddragelse af it med udgangspunkt i fælles mål for det enkelte fag. Digitale læringsressourcer indgår som en naturlig del af den daglige undervisning og forberedelse. Aktiviteter i undervisning og SFO understøtter gensidigt hinanden. Digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. Handling: Udvikling af faglige netværk som beskrevet i projekt Implementering af digitale læringsformer faciliteret af skolens ressourcecenterteam. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Implementering af digitale værktøjer til at skaffe overblik over undervisningsrelevante ressourcer - jf. igangværende udviklingsarbejde som tre skoler deltager i. Implementering af digitale værktøjer til design af digitale læringsforløb. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Afrapportering i kvalitetsrapporten. Projekt med udvikling at faglige netværk er igangsat i Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Den kvalitative evaluering: Der gennemføres en evalueringsproces for projektet Inklusion, læsning og it, hvor der også foregår videndeling og erfaringsudveksling. Mål og succesparametre samt resultaterne af test og afgangsprøver indgår i MUS, TUS og LUS. 3.6 Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er grundlæggende for planlægning og gennemførelse af den daglige undervisning, hvor undervisningen tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs faglige og sociale udvikling med udgangspunkt i den enkelte elevs, behov, interesser og forudsætninger. I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 11

12 beskrives, hvordan øget anvendelse af digitale læringsressourcer og læreprocesser vil kunne fremme: at eleverne inden for fællesskabets rammer kan lære på den måde, i det tempo, og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Bag disse betragtninger ligger der tydelige forventninger til, hvordan læring gennem it kan understøtte differentiering af undervisningen. Øget anvendelse af digitale læringsressourcer har i denne sammenhæng et stort potentiale. En videovejledning kan være et alternativ til, at en lærer laver en gennemgang. Eleven kan i modsætning til en lærergennemgang afspille video i eget tempo, standse op og gentage. Samme video er ikke kun nødvendigvis tilgængelig i skolen, og den knytter sig til både auditive og visuel formidling. For elever med læse- og skriveproblemer giver den kombinerede audiovisuelle tilgang mulighed for, at eleven kan få tilsvarende faglig udfordring, som andre elever, der i stedet benytte en traditionel tekst. Sidstnævnte udfordring er ét blandt andre eksempler på, at it også er en medvirkende faktor til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. For elever med handicaps eller dysfunktioner vil inddragelse af kompenserende software eller specialudstyr i mange tilfælde kunne skabe nødvendig forudsætning for faglig og social deltagelse Formål: At fremme elevernes læring gennem udnyttelse af it s specielle potentiale i forhold variation af måde, tempo og niveau i læringen. Mål: I 2015 arbejder skoleledere og medarbejdere målrettet med digitale læringsformer, læringsressourcer og planlægningsværktøjer med fokus på at tilbyde eleverne en undervisning inden for fællesskabets rammer, der er rettet mod personlige læringsmål. At undervisningsaktiviteter knyttes til inddragelse af it som støtte for stilladsering. At digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. At mange former for it, læringsressourcer og læringsformer indgår i den daglige undervisning. Handling: Opfølgning og videreudvikling af projekt Inklusion, læsning og it. Udvikling af faglige netværk. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene

13 Den kvalitative evaluering: Der følges op på projektet Inklusion, læsning og it i kvalitetsrapporten. Mål og succesparametre indgår i MUS, TUS og LUS. 13

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Medielæringsstrategi 0-18 år

Medielæringsstrategi 0-18 år Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Udviklingsaftale Læring og uddannelse skoleområdet

Udviklingsaftale Læring og uddannelse skoleområdet Fagcenter Skole & Daginstitution Udviklingsaftale Læring og uddannelse skoleområdet Det digitale læringsprojekt at udvikle tilgangen til læring, undervisning og samarbejde ved implementering af den vedtagne

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2014 DIGITAL STRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft)

Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) 1 Læringsprojekt/ ipads Evaluering 1(før kompetenceløft) Hvilken skole er du ansat på? Hvor er du ansat: Arbejder du primært i: I hvor stor del af din undervisning planlægger du anvendelse af IT? I hvor

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Skole-IT-strategi. Forslag 2013

Skole-IT-strategi. Forslag 2013 Skole-IT-strategi Forslag 2013 13-2-2013 Forord... 2 Baggrund... 4 Teknikken og udstyret... 6 Den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen... 7 Digital kommunikation og videndeling... 10 Rollefordeling,

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere