Bilag - skole og fritid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag - skole og fritid"

Transkript

1 Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet Skolernes digitale parathed Indsatsområder Synlige mål Adgang til velfungerende it for alle Kompetenceudvikling Digitale læringsformer Styrket faglighed med bevidst it-støtte Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering November

2 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet En gruppe elever i 4. b er specielt udfordret med problemer i forhold til koncentration, læsning, skrivning og introvers. Klassens lærere arbejder bevidst med at inddrage it med henblik på, at klassens elever indgår i et ligeværdigt socialt og fagligt miljø. CDord benyttes i dansk til at læse med ørene og som skrivestøtte. Brug af CD-ord giver en speciel støtte i engelsk, hvor eleven får en hjælp til udtale af det engelske sprog. Lærergennemgang ved tavlen og dagens lektier optages med mobilens kamera, og de kan så gentages efter behov i eksempelvis hjemmet. Her benyttes mobilens lydoptager også flittigt til optagelse af højtlæsning og mundtlige opgavebesvarelser, som afleveres til læreren. Dette kompenserer delvist for elevernes manglende overskud til deltagelse ved mundtlig fremlæggelse i klassen. En enkelt af eleverne har stort behov for hjælp til læsning af enhver form for tekst. Hun benytter ofte den nemme og fleksible løsning på sin ipad, hvor tekstafsnit fotograferes og læses højt. Dagens SFO-fællesaktivitet er ugens digitale tarzanbane. I denne uge gennemfører børnene i 4-mandsgrupper en digital forhindringsbane i fællesrummet. It kan også bidrage til bevægelse. Dagens bane består af 7 digitale udfordringer. Ved post 1 skal børnene vælge en sang og lave en kort musikvideo, som optages med en ipad. Ved post 2 skal børnene finde bud på aktiviteter på internettet, som kunne bruges i efterårsferien. Ved post 3 skal børnene bruge balancebommen til Wii og gennemføre to slalombaner på ski. Hvem er hurtigst? Ved post 4 skal der arbejdes med den interaktive fortælling om Tinsoldaten på en ipad. Post 5, 6 og 7 Når alle er færdige ser børnene i fællesskab gruppernes bud på musikvideoer. Til næste uge melder 5 drenge sig til at lave deres bud på Tarzanbane, som de øvrige skal gennemføre. 2

3 It-strategien på skole- og fritidsområdet tager afsæt i strategiplan 1, 1 den første itstrategi for skolerne i Favrskov Kommune, og er formuleret gennem seks temaer, der knytter sig til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Fælles mål og Faghæfte Strategien fokuserer på undervisning og læring med it. Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal fremme relevant brug af digitale redskaber i både skole- og fritidsdelen. Styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion har i denne sammenhæng en speciel bevågenhed. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og it er én tilgang af flere. Strategien forholder sig til forventninger og potentiale ved inddragelse af it. Faghæfter, OECD-beskrivelser og regeringens digitaliseringsstrategi er konkret rammegrundlag i denne sammenhæng. Inddragelse af it forudsætter ændringer i forhold til indhold, metoder og roller i skolen. Skolens dagligdag skal udvikles både hvad angår undervisning og SFO. Det forudsætter øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet, videndeling og didaktisk design 3. Det stiller ændrede mål for elever, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre samt skolen som organisation. Strategien drejer sig konkret om nedenstående 6 indsatsområder/faser: a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling d. Digitale læringsformer e. Styrke faglighed med bevidst it-støtte f. Styrke inklusion og undervisningsdifferentiering 2.0 Skolernes digitale parathed KMD har i 2011 analyseret folkeskolernes digitale tilstand i forhold til niveau for strategi, teknologi og kompetence. Størstedelen af folkeskolerne i undersøgelsen (på landsplan) befinder sig på et gennemsnitligt niveau på de målte parametre. Som beskrevet i den samlede strategi for Børn og Skole peger en lokal temperaturmåling på, at der i Favrskov Kommune er en større gruppe digitalt parate lærere og SFO-pædagoger end vist i den landsdækkende KMD undersøgelse. Som væsentlige fokusparametre for styrket anvendelse af it, peger KMD s undersøgelse specielt på skoleledelsens rolle, brugbart udstyr og brug af elevejet udstyr. 1 Strategiplan 1, der er ved at være gennemført, blev vedtaget af Byrådet i Strategiplan 1 omhandler konkret områderne infrastruktur, opkobling, uddannelse og organisering. 2 Temaet synlige mål afløser de ønskede tilstande i skolestyrelsesvedtægten. 3 Læring kan ikke nødvendigvis detailstyres. Ud fra et konstruktivistisk læringssynspunkt foretager eleven nogle valg under konstruktion af sin viden. Et didaktisk design knytter sig til en rammestyring mod elevens læringsmål, hvor struktur og form beskrives afhængig af eleven. Egen planlægning efter en nøjere beskrevet stilladsering indgår som grundelement for beskrivelse af læreprocessen. 3

4 KMD undersøgelsen peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af it og medier og en væsentlig forudsætning for ændret praksis skal ifølge Det Nationale Videnscenter for Læremidler udvikles gennem: Figur 1. Fra KMD Analyse, Folkeskolens digitale tilstand Et opdateret fagsyn omkring integration af it i faget. En ny fagdidaktisk kompetence, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget mv. En undervisningspraktisk kompetence til at omsætte gode undervisningsplaner til en konkret undervisning. Til den undervisningspraktiske kompetence hører bl.a. strategier for og mod til at anvende teknologier, som måske opfører sig anderledes end planlagt. De ovenstående punkter er i fokus ved beskrivelse af de specifikke mål, der er oplistet for skoleområdet. 3.0 Indsatsområder Med afsæt i strategiplan 1, rammegrundlag og temperaturmåling skal denne strategiplan 2 sigte mod en indsats i forhold til nedenstående indsatsområder: 3.1 Synlige mål Øget inddragelse af it i undervisningen udfordrer skolens aktører i forhold til bevidstgørelse om, hvordan undervisning med it og medier: Ændrer måden eleverne lærer på. Ændrer på den måde lærerne underviser på. Ændrer undervisningens indhold. Tilfører undervisningen fordele, som ikke kunne tilføres på anden vis? Målrettet brug af it i skolen forudsætter en fælles bevidsthed samt evne til at kunne italesætte og være i dialog om undervisning med it og medier. En indsats for afklaring og synliggørelse af mål er nødvendig, herunder arbejde med didaktisk design og stilladsering 4 af elevens læringsaktiviteter. Formål: Forventningerne til skolens ledelse, lærere, pædagogiske medarbejdere, pædagogiske it-vejledere, elever og forældre synliggøres. Mål: Favrskov Kommunes skoler har udformet en handleplan primo At it er koblet til læring og er en synlig del af elevens læringsmål. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. 4 Stilladsering betyder, at læreprocessen deles op i overskuelige delelementer, som sammen med en beskreven læringsvej, styrer eleverne gennem aktiviteterne. 4

5 At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Handling: Omstilling til digitale læreprocesser forudsætter tydelige mål for elever, lærere og ledelse. Det anbefales, at skolerne i deres handleplan fokuserer på konkretisering af denne målsætning. Herunder en synliggørelse af forventningerne. Ledelsen skal: Rammesætte didaktisk design. Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder som rådgiver for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS/TUS 5 som status for forventninger, kompetencer der skal videreudvikles indenfor undervisning med it og medier. Hvilken egen-udvikling er der behov for? Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. Udforme handleplan for hvordan skolen forbereder børn og unge til et digitaliseret samfund. Offentliggøres på skolernes hjemmeside. It-handleplanen revideres en gang om året. Drøfte den digitale læring i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole, så der bliver skabt samspil mellem digital læring i dagtilbud og skole. De pædagogiske medarbejdere skal: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges faglige, sociale og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærerne skal: Inddrage digitale dannelsesaspekter 6 i undervisningen. Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it 7 De pædagogiske it-vejledere skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalgsarbejde, årgangsteams og årsplanlægning. 5 Team udviklingssamtale 6 Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer: Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 7 Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags faghæfter samt faghæfte 48. 5

6 Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring, herunder evt. it-patruljeordning. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Eleverne skal: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge brug af it i en undervisning, der opleves som relevant og med et tidssvarende brug af it og medier. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem en konsument- og producentrolle. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Evt. deltage i it-patruljer. Forældre forventes: At motivere og understøtte elevens udvikling til borger i et digitaliseret samfund. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Alle skoler har udarbejdet handleplaner, som synliggør forventningerne til ledelse, medarbejdere, elever, børn og forældre. Handleplanerne indgår i kvalitetsrapporten. Det fremgår af handleplanerne, hvordan selvevaluering sikres. Indsatsen for undervisning med it indgår i MUS/TUS/LUS. Fremgår af dagsordenen for samtalerne. Den kvalitative evaluering: Tilbagemeldinger fra MUS/TUS/LUS opsamles, så tilkendegivelserne kan indgå i den efterfølgende indsats. Der gennemføres fokusinterview med medarbejdere ud fra de opstillede succeskriterier og mål og de ønskede handlinger. Tilkendegivelserne indgår i den efterfølgende indsats. 3.2 Adgang til velfungerende it for alle En velfungerende infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt it-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil el-forsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne, som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af it og medier i såvel undervisning som aktiviteter. Erfaringsvis er elevejet udstyr som hovedregel det mest driftssikre. Det er derfor relevant at gøre det attraktivt for eleverne at medbringe deres eget udstyr. Landsdækkende undersøgelser og undersøgelser foretaget i Favrskov Kommune peger på, at det er grundlæggende vigtigt for at fremme undervisning og aktiviteter med it, at alle elever har adgang til velfungerende it-udstyr. Det er som følge heraf nødvendigt at sikre, at der på skolerne er det nødvendige velfungerende it-udstyr og internetadgang til udlån til elever, der ikke har mulighed for at anvende eget udstyr. 6

7 Formål: Undervisning med it kan foregå efter behov til klasseundervisning, træning samt til studie og fordybelse. Alle elever kan medbringe egne digitale redskaber eller alternativt låne på skolen. Alle elever kan være på nettet samtidig med deres udvalg af digitale redskaber. Mål: I 2015 arbejder alle elever med sit digitale penalhus på skolen, og - i det omfang det er nødvendigt - til forberedelse hjemme. Skolernes udbud af forskelligt udstyr er steget, og eleverne medbringer som en del af deres personlige påklædning mobilt interaktivt udstyr. Det opleves som let og problemfrit at arbejde med it. Det opleves som attraktivt og sikkert at medbringe ejet it-udstyr. Skolerne prioriterer, så der sikres en kontinuerlig investering i tidssvarende itudstyr. Handling: Favrskov Kommune justerer kontinuerligt nødvendig båndbredde, accespoints mv. til at sikre tilgængelighed. Skolerne afsætter de nødvendige ressourcer til løbende investering i og udskiftning af digitale undervisningsresurser. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Antallet af opkoblinger. Antallet af nedbrud. Antallet af interaktive tavler eller tilsvarende. Antallet af uheld med egnet udstyr. Udbuddet af digitale læringsmidler der er til rådighed på skolerne. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Fokusgruppeinterview på tværs af skolerne på baggrund af de kvantitative opgørelser. 3.3 Kompetenceudvikling Det er nødvendigt, at medarbejderne har it-didaktiske kompetencer til at indgå i vidensamfundets skole, hvor digitaliseret indsamling, bearbejdning, analyse og produktion af viden står centralt. Kompetenceudvikling udvikles optimalt, når den er knyttet til praksis, det vil sige, at lærerteam og andre medarbejderfora vil være vigtige omdrejningspunkter for selvevaluering og kompetenceudvikling. Videndeling har i denne sammenhæng en speciel interesse, og it kan i en kombination med fysisk tilstedeværelse inddrages for at systematisere, formidle og fremme videndeling med henblik på at udvikle teamets praksis. Anvendelse af sociale medier skal i denne sammenhæng have en særlig indsats gennem en mere systematisk anvendelse i fagene. 7

8 Formål: Medarbejderne udvikler løbende didaktiske it og mediekompetencer samt hertil hørende didaktisk praksis for at stimulere og styrke elevens faglige og sociale udvikling. Mål: I 2015 udvikler skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne de nødvendige didaktiske kompetencer til at inddrage digitale læringsressourcer og former med henblik på at planlægge og gennemføre en undervisning som beskrevet i fagenes faghæfter og faghæfte 48. Indholdet af faghæfterne er kendt af alle. Medarbejderne har didaktiske kompetencer for at arbejde med it-didaktisk design og videnledelse. Medarbejderne arbejder kompetent med inddragelse af it og medier. Udvikling af undervisning med it indgår som en del at arbejdet i lærerteam og andre fora for medarbejderne. Medarbejderne anvender kompetent web 2.0 og andre videndelingsressourcer dialog- og reflektionsorienteret. Handling: Egenudvikling og selvevaluering i forhold til inddragelse af it og medier afdækkes og beskrives i forbindelse med MUS, TUS og LUS. I 2012/13 igangsættes udvikling af faglige netværk med fokus på it fokuserende på multimodalitet. I 2013/14 igangsættes indsats for udvikling af informationskompetence. I 2014/15 igangsættes indsats for videndeling, kommunikation og samarbejde. Dialog om it og medier i eksisterende ledernetværk. Etablering af it- og mediepatruljer på den enkelte skole. En ressourceperson vejleder fagudvalg i brug af it og medier. Øget brug af Web 2.0 sociale medier i både undervisningssammenhæng samt til organisatorisk udvikling. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Uddannelse af SFO-pædagogiske it-vejledere samt etablering af netværk. Evaluering: Den kvantitative evaluering Det gøres op, om de planlagte indsatser er sat i gang. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Evalueringer af indsatserne opgøres. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Det fremgår at dagsorden for TUS, at egenudvikling og selvevaluering indgår. Den kvalitative evaluering Afklaring af nødvendig kompetenceudvikling indgår i MUS og LUS. 8

9 3.4 Digitale læringsformer PISA-rapporten PISA 2009 Læsning af elektroniske tekster (Mejding, 2011) konkluderer, at danske børn og unge klarer sig bedre, når de læser papirbaserede tekster, end når de læser digitale tekster. Samlet set ligger danske børn sig under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige OECD-lande, når de læser digitale tekster. De danske børn er i besiddelse af relevante læsestrategier, men de bruger dem tilsyneladende ikke. Der udtrykkes: Anvendelsen af computeren til at chatte, blogge og opdatere Facebook eller lignende ser således ikke ud til at bidrage med færdigheder, der kan støtte eleverne i deres læsning af elektroniske medier. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, at der skal gøres en målrettet indsats for at styrke elevernes fordybelse og færdigheder i læsning af digitale tekster, for set i lyset af, at danske elever har nem adgang til computere og internet i både skole og hjem, er resultatet ikke tilfredsstillende. Udfordringerne knytter sig til Faghæfte 48. Den lokale temperaturmåling indikerer, at kun en mindre gruppe af lærerne har kendskab til både indhold og eksistens af faghæfte 48. Der skal derfor gøres en målrettet indsats på skolerne for at sætte faghæftets temaer i spil og sikre, at de fire temaer i faghæfte 48 introduceres i forlængelse af hinanden over en årrække. Som eksempler på digitale læringsformer kan nævnes: Læring gennem multimodale tekster. Informationsøgning på nettet. Undervisning med interaktive whiteboards. Simulering med diverse former for simuleringsprogrammer til eksempelvis at gennemføre naturvidenskabelige forsøg, som ikke lader sig gennemføre i laboratoriet. Færdighedstræning gennem stimuli og respons i form af selvrettende opgaver. Når sociale medier inddrages i undervisningen, skal undervisningen ud over betjeningsmæssige og faglige aspekter også bidrage til elevernes digitale dannelse. Eksempelvis kan der fokuseres på de digitale fodspor brugerne afsætter gennem blogindlæg eller opslag på Facebook og efterfølgende konsekvenser, som kan vise sig mange år senere. Eksempelvis ved jobansøgning. Formål: At udvikle børn og unges digitale kompetencer som beskrevet i faghæfte 48 At it udvikles til at fremme elevens læring i både undervisning og SFO. Mål: Frem mod 2015 udvikles og intensiveres en praksis knyttet til didaktisk design, digitale læringsressourcer og digitale læringsformer. Alle lærere kender og arbejder ud fra indholdet af faghæfte 48. At digitale læringsressourcer indgår i stigende omfang i undervisning og aktiviteter. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At undervisningsaktiviteter knyttes til stilladsering. 9

10 Handling: Skolens pædagogiske it-vejledere deltager i fagudvalgsarbejdet. Erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Fortløbende investering i digitale læringsressourcer. Evaluering Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at de digitale læringsformer indgår i undervisningen og aktiviteterne for børnene og de unge. Det fremgår af elevplanerne, hvilke digitale læringsformer eleverne arbejder med. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Ledelsen følger løbende op på anvendelsen af de digitale læringsformer. De pædagogiske it-vejledere bistår i det opfølgende arbejde. Anvendelse af de digitale læringsformer indgår i MUS, TUS, og LUS. Den digitale læring drøftes i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole. Hvad forventer skolen, at børnene har af digitale kompetencer, når de starter i skolen? Afstemning af forventninger. Hvordan kan it og sociale medier bidrage til bedre overgang fra dagtilbud og skole? Handling: SFO og fritidsklubberne får uddannet egne pædagogiske it-vejledere og udvikler netværk. Arbejdet med overgange fra dagtilbud til skole udvikles til, at der også er fokus på den røde tråd i digital læring. Evaluering: Den kvantitative evaluering I 2013 kan det gøres op, at alle SFO- og klubtilbud har startet uddannelse af pædagogiske it-vejledere. Den kvalitative evaluering Der gennemføres evalueringssamtale i hvert skoledistrikt på baggrund af de opstillede mål i strategien og i handleplanen. Konklusionerne afrapporteres i kvalitetsrapporten. 3.5 Styrket faglighed med bevidst it-støtte Baggrunden for udformningen af Fælles mål 2009 var at sikre en styrkelse af fagligheden og at sikre tidssvarende indhold i undervisningen. I denne sammenhæng blev it indskrevet for alle fagenes vedkommende. It indtræder på denne måde som en integreret del af fælles mål. I undersøgelsen It i skolen dokumenteres det, at undervisning med it gør en forskel for udviklingen af de almene kompetencer, og at der generelt er fokus på dette aspekt i den daglige undervisning. En tilsvarende effekt kan ifølge undersøgelsen ikke iagttages nær så tydeligt i forhold til faglig læring og digital dannelse. Rapporten beskriver eksempler på værdifuld inddragelse af it set i et fagligt og digitalt 10

11 dannelsesperspektiv, og påpeger, at det er nødvendigt med en mere synlig og målrettet indsats netop på disse områder. Formål: Sikring af faglig styrkelse og tidssvarende indhold og metoder. Mål: I 2015 arbejder eleven med klare læringsmål udformet i samarbejde mellem elev, lærere og pædagogisk personale i relevant kontekst. Læringsmål afspejler sammenhæng mellem fagenes indhold og metoder samt inddragelse af it. Faglige netværk understøtter formålet. Lærerne kan italesætte og konkretisere praksisændringer med inddragelse af it med udgangspunkt i fælles mål for det enkelte fag. Digitale læringsressourcer indgår som en naturlig del af den daglige undervisning og forberedelse. Aktiviteter i undervisning og SFO understøtter gensidigt hinanden. Digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. Handling: Udvikling af faglige netværk som beskrevet i projekt Implementering af digitale læringsformer faciliteret af skolens ressourcecenterteam. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Implementering af digitale værktøjer til at skaffe overblik over undervisningsrelevante ressourcer - jf. igangværende udviklingsarbejde som tre skoler deltager i. Implementering af digitale værktøjer til design af digitale læringsforløb. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Afrapportering i kvalitetsrapporten. Projekt med udvikling at faglige netværk er igangsat i Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Den kvalitative evaluering: Der gennemføres en evalueringsproces for projektet Inklusion, læsning og it, hvor der også foregår videndeling og erfaringsudveksling. Mål og succesparametre samt resultaterne af test og afgangsprøver indgår i MUS, TUS og LUS. 3.6 Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er grundlæggende for planlægning og gennemførelse af den daglige undervisning, hvor undervisningen tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs faglige og sociale udvikling med udgangspunkt i den enkelte elevs, behov, interesser og forudsætninger. I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 11

12 beskrives, hvordan øget anvendelse af digitale læringsressourcer og læreprocesser vil kunne fremme: at eleverne inden for fællesskabets rammer kan lære på den måde, i det tempo, og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Bag disse betragtninger ligger der tydelige forventninger til, hvordan læring gennem it kan understøtte differentiering af undervisningen. Øget anvendelse af digitale læringsressourcer har i denne sammenhæng et stort potentiale. En videovejledning kan være et alternativ til, at en lærer laver en gennemgang. Eleven kan i modsætning til en lærergennemgang afspille video i eget tempo, standse op og gentage. Samme video er ikke kun nødvendigvis tilgængelig i skolen, og den knytter sig til både auditive og visuel formidling. For elever med læse- og skriveproblemer giver den kombinerede audiovisuelle tilgang mulighed for, at eleven kan få tilsvarende faglig udfordring, som andre elever, der i stedet benytte en traditionel tekst. Sidstnævnte udfordring er ét blandt andre eksempler på, at it også er en medvirkende faktor til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. For elever med handicaps eller dysfunktioner vil inddragelse af kompenserende software eller specialudstyr i mange tilfælde kunne skabe nødvendig forudsætning for faglig og social deltagelse Formål: At fremme elevernes læring gennem udnyttelse af it s specielle potentiale i forhold variation af måde, tempo og niveau i læringen. Mål: I 2015 arbejder skoleledere og medarbejdere målrettet med digitale læringsformer, læringsressourcer og planlægningsværktøjer med fokus på at tilbyde eleverne en undervisning inden for fællesskabets rammer, der er rettet mod personlige læringsmål. At undervisningsaktiviteter knyttes til inddragelse af it som støtte for stilladsering. At digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. At mange former for it, læringsressourcer og læringsformer indgår i den daglige undervisning. Handling: Opfølgning og videreudvikling af projekt Inklusion, læsning og it. Udvikling af faglige netværk. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene

13 Den kvalitative evaluering: Der følges op på projektet Inklusion, læsning og it i kvalitetsrapporten. Mål og succesparametre indgår i MUS, TUS og LUS. 13

Notat. Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Skovvej 20 8382 Hinnerup. Tlf. 8964 1010. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk. 5.

Notat. Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Skovvej 20 8382 Hinnerup. Tlf. 8964 1010. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk. 5. Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 5. november 2012 Sagsbehandler: Hanne Nedergaard Tlf. 8964 3122 hned@favrskov.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X

STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2017-2020 Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X 1 Indhold 1. Fremtidsscenarie. Side 3 2. Baggrund og rammegrundlag

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere