STATUS. Statens itprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS. Statens itprojekter"

Transkript

1 STATUS Statens itprojekter

2 INDHOLD 1. It-projektrådets vurdering... 3 Mange projekter går efter planen... 3 Rescoping...3 Indsatser i den kommende rådsperiode bliver et travlt år Statusoverblik... 6 It-projekter vurderet til røde trafiklys... 7 It-projekter vurderet til gule trafiklys... 7 Udviklingen for projekter med udfordringer siden seneste status Status på statens it-projekter og programmer... 9 Den fællesstatslige it-projektmodel... 9 Projektudgifter... 1 Tidsplan Gevinst Formål Leverandører Projektafslutning og gevinst Status på rådets anbefalinger Anbefalingernes værdi It-projekter på vej i

3 1. It-projektrådets vurdering It-projektrådet er nedsat med henblik på at styrke professionaliseringen af statens it-projekter. Som et led i denne indsats risikovurderer rådet alle statens it-projekter med et samlet budget på over ti Risikovurderingen finder sted efter analysefasen og før anskaffelsesfasen. En risikovurdering rummer både en faglig del, hvor projektets risikoprofil dannes, og en ledelsesmæssig del, hvor et medlem af It-projektrådet drøfter risikoprofilen med det ansvarlige direktionsmedlem hos myndigheden. Dialogen og de efterfølgende anbefalinger er vigtige skridt til at modne både projektorganisationen og ledelsens rolle i projektstyringen. Mange projekter går efter planen Det er centralt, at ledelsen er aktivt involveret i projekterne og har mulighed for at tage hånd om problemerne. Trafiklysvurderingen fra It-projektrådet er et redskab til at skabe opmærksomhed i ledelsen og dermed styrke dens beslutningskraft og reducere risikoen for, at projekter kuldsejler. 16 it-projekter og programmer i It-projektrådets portefølje følger planen og budgettet i forhold til baseline, og projekterne angives derfor til grønne trafiklys. Dog er hele seks projekter ud af de 16 blevet replanlagt, efter tidligere at have været i problemer. Seks yderligere projekter er vurderet til gule trafiklys grundet forsinkelser på tid og økonomi. Itprojektrådet er i dialog med myndighederne bag disse projekter, om hvordan projekterne kan gennemføres som planlagt. Rescoping En udfordring for mange af de statslige it-projekter er den lange gennemførelsestid. Mange af projekterne i den statslige portefølje spænder over to til tre år. Det medfører, at de løsninger, myndighederne udvikler, først tages i brug langt senere, hvorfor der er stor risiko for, at omverden ændrer sig og den teknologiske udvikling overhaler projektet. It-projektrådet observerer, at flere af myndighederne bag projekterne i porteføljen får behov for at reducere deres projekter. Myndighederne ønsker ofte at ændre omfanget af projektet - at rescope - og hermed replanlægge projektets leverancer med It-projektrådet som sparringspartner. I alt har It-projektrådet bidraget til at replanlægge seks projekter i rådets portefølje i perioden , hvilket rådet i høj grad tilskriver den lange gennemførelsestid. It-projektrådet arbejder derfor aktivt for, at de statslige projekter har den rette balance mellem formål og omfang, så risici i forhold til teknologi og ændringer i omverdenen kan håndteres i tide, jf. princip 4. Statens It-projektråds 5 principper for statslige it-projekter 1. Staten skal være ambitiøs, men second mover i digitaliseringen af den offentlige sektor. 2. Eksisterende løsninger skal genbruges i videst muligt omfang. 3. Alle it-projekter skal have klart beskrevne omkostninger, gevinster og effekter. 4. Projekter skal afgrænses ved at minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål. 5. De statslige it-projekter skal gennemføres med fælles m etoder og kvalificerede ressourcer. 3

4 Rescoping kan være et værktøj til at sikre et vellykket projekt, da denne handling næsten altid medfører en reduktion af risici i projektet. Omvendt har rådet også set eksempler på, at projekter, der er drevet af dansk eller EU-lovgivning, er blevet rescopet på en måde, så større mængder af funktionalitet og kravopfyldelse henstår i det uvisse. Rådet vil derfor anbefale myndighederne generelt at sikre, at funktionalitet, der tages ud af projekter, men som er betinget af lovgivning, planlægges ved samme lejlighed, evt. i et nyt projektgrundlag. Gennemførelse af lovgivningsprojekter giver særlige udfordringer, som er omtalt i seneste statusrapport. Der ses dog også enkelte eksempler på scope creep, altså at projekters forventede leverancer forøges, efterhånden som et projekt skrider frem. En væsentlig årsag til dette ser ud til at være manglende forståelse mellem forretningen og projektorganisationen om projektets grundlag, herunder også selve projektarbejdsformen og de krav, den stiller til de medvirkende parter. Analysefasens betydning Ved forrige statusrapport så rådet for første gang en mindre stigning i analysefasens andel af det faktiske forbrug i projekterne. Denne tendens er fortsat i den aktuelle statusrapport. Dette er en positiv udvikling, da det indikerer, at myndighederne i stigende grad investerer ressourcer i at skabe gode forudsætninger for projekterne fremfor at bruge ressourcerne på at løse problemer senere i projektforløbet. Dette stemmer også bedre overens med bedste praksis i den private sektor, hvor meget modne projektorganisationer ofte lægger en betydeligt større del af projektressourcerne i analysefasen og til gengæld opnår meget færre budgetoverskridelser og kortere forsinkelser. Indsatser i den kommende rådsperiode Projektbevågenhed hos topledelsen It-projektrådet ønsker at gøre en særlig indsats i forhold til ledelser og styregrupper. Det er væsentligt, at de fornødne ledelseskompetencer er til stede og tilgængelige for de statslige itprojekter. Som beslutningstager i projekter er det desuden vigtigt at kende sin rolle og vide, hvad man kan forvente af sin projektleder, af sine kolleger i styregruppen, og hvad der forventes af en selv. Samspillet mellem styregruppe og projektleder er centralt for at skabe de bedste vilkår for projektet, et samspil, hvor også ledelsens indsigt og bevågenhed kan gøre en signifikant forskel. Fokus på leverandører Sandsynligheden for at et projekt når sine mål øges markant, hvis der er etableret et godt samarbejde med leverandøren om udviklingen af systemet. Samarbejdet med leverandører, herunder både erfaringsudveksling og leverandørstyring, er derfor et område, hvor It-projektrådet vil gøre en indsats. Rådet har siden 213 ved afslutninger af projekter i porteføljen inviteret projektmyndigheder og leverandører til at dele deres erfaringer fra projektforløbet. Rådet vil i den kommende periode se på, hvordan man kan dele disse erfaringer på tværs af staten og dermed forhåbentlig bidrage til et bedre leverandørsamarbejde. Rådet håber, at arbejdet med at skabe større bevågenhed om leverandørsamarbejdet vil bidrage til øget fokus på myndighedernes kompetencer som "professionel bestiller". Udviklingsarbejder i staten udføres typisk med konsulenthjælp, hvorfor myndighedernes evne til at bestille det rigtige med den rette timing, og samtidig sikre, at eksterne leverancer leveres succefuldt, er kritisk for projektets gennemførelse. 4

5 Hertil ønsker rådet i dialog med leverandører og myndigheder at udarbejde konkrete anbefalinger til myndighederne om kunde/leverandørsamarbejdet, så myndighederne får mest muligt ud af samarbejdet med leverandøren. Løbende forbedring It-projektrådet er optaget af løbende at forbedre sin indsats og skabe størst mulig værdi for myndighederne i arbejdet med at professionalisere gennemførelsen af it-projekter og programmer. It-projektrådet deltager derfor i den kommende periode i et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen om at evaluere den nuværende indsats, idet der samtidig fokuseres på, hvordan man fremover kan højne professionalismen i afviklingen af de statslige it-projekter. 215 bliver et travlt år Som en fast del af statusrapporteringen indkalder It-projektrådet indmeldinger af kommende projekter i en pipeline. I skrivende stund er tre risikovurderinger planlagt, og yderligere 24 itprojekter og programmer har varslet deres ankomst til It-projektrådet i 215. Rådet ser frem til et spændende og udfordrende år! Statens It-projektråd Mogens Pedersen, formand Finansministeriet Birgit Nørgaard, næstformand Bestyrelsemedlem 5

6 2. Statusoverblik Tabel 1. Statusoverblik over igangværende statslige it-projekter og programmer PROJEKT/PROGRAM FASE INSTITUTION 1. HALVÅR HALVÅR HALVÅR 214 STATUS Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Gennemførelse Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet Værdipapirer 13/16 replanlagt Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet Projekt Tidsstyring Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adressedataprogrammet (GD2) - Fællesoffentlig Datafordeler replanlagt Mobil Datafangst replanlagt som program RejsUd replanlagt Implementering af EUfiskerireform i Danmark Anskaffelse - Gennemførelse Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarsministeriet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Geodatastyrelsen, Miljøministeriet - Banedanmark, Transportministeriet Anskaffelse Gennemførelse Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ANPG Anskaffelse Rigspolitiet, Justitsministeriet (ny baseline) (ny baseline) SU-reformprojektet IndFak Gennemførelse Gennemførelse Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og forskningsministeriet Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) - replanlagt Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet (ny baseline) (ny baseline) Video 3 Gennemførelse Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet XIT-GYM Gennemførelse Styrelsen for IT og læring, Undervisningsministeriet SARA (Fælles museums-it) Gennemførelse Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Mini one stop shop (M1SS) replanlagt Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase 2 Gennemførelse Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri E-rekruttering Gennemførelse Forsvarets Personeltjeneste Forsvarsministeriet Employee Interaction Center (EIC) Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn (PDE) replanlagt Gennemførelse Gennemførelse Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarsministeriet Miljøstyrelsen, Miljøministeriet (ny baseline) Motorregistret II Gennemførelse SKAT, Skatteministeriet ekapital Anskaffelse SKAT, Skatteministeriet Beslutningsstøtte til Fælles Medicinkort Effektmål og Databank Datafølgeseddel-projektet Nationalt Sundheds-it, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kriminalforsorgen, Justitsministeriet Justitsministeriet Igangsat efter statusrapportering Igangsat efter statusrapportering Igangsat efter statusrapportering 6

7 It-projekter vurderet til røde trafiklys It-projektrådet har vurderet et it-projekt til rødt trafiklys, hvilket er et fald i forhold til sidste statusrapport, hvor fem projekter blev vurderet til røde trafiklys. Projektet Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) fra Forsvarskommandoen, som ved denne status er blevet tildelt et rødt trafiklys, var også i rødt ved sidste status, som følge af en forsinkelse på 8,5 måneder og en fordyrelse af projektet med 8,6 Ved statusrapporteringstidspunktet forventede myndigheden at projektet kunne afsluttes d. 2. marts 215. Myndigheden har siden revideret projektets tidsplan og oplyser nu, at projektet forventes afsluttet medio april 215. It-projekter vurderet til gule trafiklys It-projektrådet har vurderet seks projekter til gule trafiklys. Rådet var på genbesøg hos SKAT i oktober 214, hvor en lukning af projektet Værdipapirer 13/16 var under overvejelse. Det er imidlertid ikke sket, hvorfor Værdipapirer 13/16 er blevet tildelt et gult trafiklys. Projekt Tidsstyring (Forsvarets Personeltjeneste) forventer en forsinkelse på tre måneder pga. en udvidelse af anskaffelsesfasen. Der er endnu ikke indgået kontrakt med en leverandør, hvorfor der stadig er mulighed for, at forsinkelsen kan indhentes. Forsinkelser på projektet Fællesoffentlig Datafordeler (Geodatastyrelsen) påvirker Ejendomsdataprogrammet (GD1) og Adressedataprogrammet (GD2), som begge indgår i Programmet for Grunddata (Digitaliseringsstyrelsen). Derfor tildeles hele programmet et gult trafiklys, indtil replanlægningen er gennemført i regi af rådet i foråret 215. Rådet forventer fremover at behandle disse tre initiativer som ét samlet program. Endelig er programmet Mobil Datafangst (Banedanmark) blevet otte måneder forsinket som følge af problemer med leverandøren i et af projekterne, der har betydet, at projektet måtte sættes i bero i en periode. Udviklingen i projekter med udfordringer siden seneste status Ved sidste statusrapportering blev fem projekter vurderet i rødt og fem projekter i gult. Et af projekterne i rødt, Prüm Fingeraftryk (Rigspolitiet), og to af projekterne i gult, Forskudsopgørelse 214 og RIS/RAS projektet (begge fra SKAT), er ved denne statusrapport afsluttet. Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS), der også var i rødt ved sidste statusrapport, forventes afsluttet medio april 215. Genbesøg Et genbesøg er et møde med det rådsmedlem, der risikovurderede itprojektet, og det ansvarlige direktionsmedlem fra myndigheden. Formålet med genbesøget er at bidrage til myndighedens beslutning om at få itprojektet tilbage på sporet, replanlagt eller at lukke projektet før tid. 7

8 Værdipapirer 13/16 (SKAT) var ved sidste status i rødt, da en udvidelse af projektets scope forsinkede og fordyrede projektet. Projektet er i denne status tildelt et gult trafiklys, da projektet ikke som forventet blev lukket i efteråret 214. RejsUd fra Moderniseringsstyrelsen og Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) fra SKAT var ligeledes i rødt ved sidste status. RejsUd var forud for sidste status forsinket et år pga. en beslutning om at gennemføre et nyt udbud. Efter et genbesøg af It-projektrådet fik projektet en revideret tidsplan og ny baseline. Projektet er ikke blevet forsinket ift. den nye tidsplan, hvorfor rådet ved denne status har tildelt projektet et grønt trafiklys. Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) går ligeledes fra rødt til grønt, da projektet har fået en ny baseline efter et review. Projekterne og delprogrammerne, som indgår i Grunddataprogrammet (Digitaliseringsstyrelsen) fik ved sidste status alle gule trafiklys, men af forskellige årsager. Projekterne får igen gule trafiklys, da forsinkelsen på datafordeleren stadig påvirker tidsplanen for de resterende delprogrammer. Rådet har i slutningen af 214 gennemført et review af projektet ekapital fra SKAT. Projektet blev risikovurderet tidligere på året, hvor rådet vurderede projektet i høj risiko. Reviewet har afstedkommet, at SKAT har taget funktionalitet ud af projektet og desuden opdateret tidsplanen. 8

9 3. Status på statens it-projekter og programmer Data til statusrapporten er indhentet i januar 215 og indeholder indberetninger for alle igangværende statslige it-projekter med et budget på over ti og for programmer igangsat efter 211, hvor Itprojektrådet blev nedsat. Statslige it-projekter og programmer med væsentligt it-indhold følger henholdsvis den fællesstatslige itprojektmodel og programmodel. Alle projekter og programmer har været igennem en risikovurdering hos It-projektrådet. Risikovurderinger Der er gennemført 47 risikovurderinger af it-projekter og programmer siden projekter/programmer indgår i statusrapporten for 2. halvår er afsluttet 3 er igangsat efter statusrapportering 2 er lagt sammen til et program 5 er lukket inden anskaffelse Siden 1. januar 211 er der gennemført 47 risikovurderinger af statslige it-projekter og programmer. Ved denne statusrapportering er 23 projekter stadig i gang. Rapporten behandler detaljerede data fra disse 23 it-projekter og programmer, der tilsammen repræsenterer investeringer på ca. 1,4 mia. kr. i staten og i øjeblikket forventes at høste ca. 2,2 mia. kr. i økonomiske gevinster for den offentlige sektor. Nutidsværdien 1 af de samlede nettogevinster er ca.,5 mia. kr. Den fællesstatslige it-projektmodel It-projekterne skal følge den fællesstatslige it-projektmodel, der består af fem overordnede faser: En idéfase, hvor den grundlæggende idé til projektet udtænkes En analysefase, hvor projektorganisationen er nedsat, og det analytiske grundarbejde udføres En anskaffelsesfase, hvor teknisk kravspecifikation og evt. udbud gennemføres En gennemførelsesfase, der rummer selve udviklingen og overgangen til drift En sfase, hvor projektorganisationen er endelig lukket, og forretningen realiserer gevinsterne Figur 1 viser den fællesstatslige projektmodel, som projekterne følger. Ligeledes findes en programmodel, som de offentlige programmer med væsentligt it-indhold følger. Figur 1. Faserne i den fællesstatslige it-projektmodel Idé Analyse Anskaffelse Specificering > Udbud Gennemførelse Realisering 1) Nutidsværdien reducerer/diskonterer værdien af fremtidige udgifter og gevinster med 4 pct. om året (fastsat af Finansministeriet). 9

10 Projektudgifter Alle 23 it-projekter og programmer har indberettet data om projekternes nuværende forventninger til tidspunktet for projektafslutning, projektøkonomi og gevinst set i forhold til den indmeldte baseline. De enkelte projektmyndigheders indrapporteringer kan ses i detaljeret form i appendiks til denne rapport. Nogle it-projekter kan være fortrolige af hensyn til udbudssituationen eller af sikkerhedshensyn. Alle økonomiske data fra før 214 er opjusteret til pris- og lønniveau for 214. Det betyder, at beløbene efter almindelig praksis er forhøjet for at afspejle den generelle stigning i priser og lønninger, så tal fra 214 kan sammenlignes direkte med tal fra tidligere år. Figur 2. Ændringer i forventede projektudgifter i pct. af samlede projektudgifter (ekslusiv fortrolige projekter) Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Fællesoffentlig Datafordeler Projekt Tidsstyring Ejendomsdataprogrammet (GD1) Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn (PDE) Video 3 RejsUd SU-reformprojektet Motorregistret II IndFak SARA (Fælles museums-it) Værdipapirer 13/16 Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase pct. Ved 15 af de 23 igangværende projekter og programmer har myndighederne indberettet ændringer (enten positive eller negative) i deres projektudgifter i forhold til de oprindelige planer, se figur 2. Myndighederne bag fire projekter angav allerede ved seneste statusrapportering en forventning om lavere udgifter. 1

11 Projektøkonomien indeholder også en risikopulje til håndtering af risici og usikkerhed. Den beregnes på baggrund af en gennemsnitlig vurdering af sandsynligheden og konsekvensen af de konkrete risici i projektet, og budgetoverskridelser er udover denne pulje. Som projektet skrider frem, vil puljen enten blive brugt, når en risikohændelse finder sted, kunne nedskrives, når usikkerheden bliver mindre, eller vise sig for lille, hvis der ikke er afsat midler nok til at dække konsekvenserne af indtrufne risikohændelser. Fordelingen af udgifter i analyse-, anskaffelses- og gennemførelsesfasen er vist i figur 3. Fordelingen af udgifter er ændret en smule i retning af et større gennemsnitligt forbrug i analysefasen i procent. Baseline Baseline for et it-projekt eller program er myndighedens oprindelige forventninger til projektudgifter, nettonutidsværdi og kvalitetsløftsgevinster (ikke-økonomiske gevinster samt økonomiske gevinster for virksomheder og private). Baseline indmeldes til It-projektrådet efter risikovurderingen, og når direktionen har taget stilling til anbefalingerne og godkendt business casen. Denne tendens var allerede synlig ved sidste statusrapportering og ses som en positiv udvikling, der afspejler, at de statslige it-projekter lægger en større indsats i både den indledende planlægning og de indledende analyser, der skal sikre et godt grundlag for gennemførelsen af resten af projektet. Figur 3. Gennemsnitligt procentuelt forbrug fordelt på faser* 8 pct. 7 pct. Analyse Anskaffelse Gennemførselse 84 pct. *Figuren summer ikke til 1 pct., da idéfasen er udeladt. 11

12 Tidsplan Langt hovedparten af de 23 it-projekter og programmer forventes at kunne holde tidsplanen og dermed afslutte til forventet dato. Kun seks projekter forventer ikke at kunne holde tidsplanen. To projekter, Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) og RejsUd, var også forsinkede ved sidste status. De andre forsinkelser er nye overskridelser siden seneste statusrapportering. I figur 4 vises it-projekternes forsinkelser i forhold til deres baseline. De fortrolige projekter, Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) samt Mini One Stop Shop (M1SS), indgår ikke i figuren. It-projekternes oprindelige baseline er vist med blå farver. De grønne farver viser ny baseline. De røde farver viser den nuværende tidsplan. Den sorte søjle er tidspunktet for statusrapporteringen. Figur 4. Forsinkelser af projekterne i forhold til baseline (ekslusiv fortrolige projekter) PROJEKT/PROGRAM Mobil Datafangst Video 3 Fællesoffentlig Datafordeler PDE - Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn Online Trådlåse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Værdipapirer 13/16 RejsUd IndFak Adressedataprogrammet (GD2) Ejendomsdataprogrammet (GD1) Motorregistret II Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase 2 SARA (Fælles museums-it) SU-reformprojektet ANPG Implementering af EUfiskerireform i Danmark XIT-GYM Employee Interaction Center (EIC) Projekt Tidsstyring E-rekruttering ekapital 12 OPRINDELIG BASELINE NY BASELINE NUVÆRENDE TIDSPLAN Anskaffelsesfase Anskaffelsesfase Anskaffelsesfase Gennemførelsesfase Gennemførelsesfase Gennemførelsesfase

13 Gevinst I den indmeldte business case fremgår de gevinster, som et projekt forventes at realisere. De er opdelt i to typer: Økonomiske gevinster: Disse kan realiseres ved fremtidige besparelser eller produktivitetsforbedringer i de offentlige budgetter. Her måles på nutidsværdien af projekternes nettogevinster. Kvalitetsløftsgevinster: Disse kan være ikke-økonomiske gevinster (fx bedre offentlig service for borgerne) eller samfundsøkoomiske gevinster (fx færre administrative byrder for virksomheder). I figur 5 ses udelukkende på projekternes forventninger til økonomiske gevinster. 13 projekter har indrapporteret ændringer i deres forventede nettonutidsværdi i forhold til deres oprindelige forventninger. Figur 5. Ændringer i forventet nettonutidsværdi i forhold til baseline (ekslusiv fortrolige projekter) Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Projekt Tidsstyring Værdipapirer 13/16 XIT-GYM IndFak Mobil Datafangst Ejendomsdataprogrammet (GD1) RejsUd SU-reformprojektet Fællesoffentlig Datafordeler Motorregistret II SARA (Fælles museums-it) Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase Der er flere opjusteringer end nedjusteringer af forventningerne til projekternes gevinst, hvorved tendensen fra sidste status fortsættes. Dette hænger sammen med, at myndighederne bag mange projekter har reduceret deres forventninger til de samlede projektudgifter. Således har myndighederne bag tre projekter med størst forventninger til øget nettonutidsværdi ved denne status også forventninger om væsentligt lavere projektudgifter. 13

14 Formål Statens store it-projekter deles op i tre primære formål: Effektivisering, lovgivning og kvalitetsløft. I figur 6 fremgår opdelingen på de tre formål ift. gennemsnitlige projektudgifter. Opdelingen er foretaget som et skøn og er myndighedens egen vurdering. Et projekt, der er defineret som et kvalitetsløftsprojekt, kan samtidig godt implementere lov og have effektiviseringsgevinster. I porteføljen for 2. halvår 214 er der 3 lovgivningsprojekter, 8 kvalitetsløftprojekter og 1 effektiviseringsprojekter. Figur 6. Fordeling af projekter ift. gennemsnitlige projektudgifter (eksklusiv fortrolige projekter) Lovgivning Effektivisering Kvalitetsløft 2 1 Der ses en tendens til, at projekter, der sættes i gang med det formål at implementere lovgivning, koster markant mere end projekter, der har kvalitetsløft som formål. Leverandører 16 af de igangværende 23 it-projekter har indgået kontrakt og oplyst deres hovedleverandør. Oplysninger om fortrolige projekter fremgår ikke af listen. Tabel 2. Statslige it-projekter med indgåede kontrakter pr. 2. halvår 214 (eksklusiv fortrolige projekter) HOVEDLEVERANDØR(ER) CGI CGI, Geokon A/S COWI, Traen CSC Eltel Networks IBM IBM IBM IBM itelligence KMD Miracle A/S Netcompany Visma PROJEKT XIT-GYM Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn (PDE) Implementering af EU-landbrugsreform i Danmark, fase Værdipapirer 13/16 Video 3 Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Projekt Tidsstyring E-rekruttering Employee Interaction Center (EIC) Mobil Datafangst Fællesoffentlig Datafordeler IndFak Motorregistret II Implementering af EU-fiskerireform i Danmark 14

15 4. Projektafslutning og gevinst Ved sidste statusrapportering for 1. halvår 214 var ti it-projekter afsluttet i regi af It-projektrådet. Ved denne statusrapportering er tallet oppe på 18 projekter, der nu ved projektafslutning afslutter projektforløbet hos rådet. Umiddelbart tegner projektafslutningerne et positivt billede af projekternes økonomi, idet 13 ud af de 18 projekter er afsluttet med et mindreforbrug. To projekter er afsluttet med det planlagte budget. På tværs af alle 18 projekter har der i gennemsnit været et mindreforbrug på ca. 5,4 Dette dækker dog over, at flere projekter i porteføljen er blevet replanlagt og derved har fået et andet og mindre scope end oprindeligt tiltænkt ift. den økonomiske ramme. Et eksempel på et ændret scope er Prüm Fingeraftryk fra Rigspolitiet. Projektet havde oprindeligt til formål at etablere en stregkodeløsning til anvendelse ved validering af fingeraftryk, nationalt og internationalt. Projektet har haft vanskeligheder med at nå EU-dialogen indenfor tidsplanen. EUdelen blev derfor i løbet af 2. halvår 214 udskilt fra den nationale implementering af stregkodeløsningen. Hertil har rådet en formodning om, at det postive billede af projektafslutningerne også tegnes ved, at de statslige it-projekter stadig mangler at modnes i forhold til at blive gode til at give realistiske estimater på økonomien i projekterne. Som It-projektrådet også påpegede ved seneste status, er de statslige it-projekter særskilt udfordret på overholdelse af tiden (se tabel 3). Projekterne forsinkes i gennemsnit 2,7 måneder. Rådet finder det bemærkelsesværdigt, at konsekvenserne af, at projekterne bliver forsinkede, ikke fremstår direkte i form af øgede omkostninger eller tab af kritisk funktionalitet. Tabel 3. Afsluttede statslige it-projekter og programmer igangsat efter 1. januar 211 PROJEKT/PROGRAM INSTITUTION BASELINE REALISERET AFVIGELSE STATUS Fortroligt Rigspolitiet, Justitsministeriet Fortroligt Fortroligt - Fortroligt Fortroligt Årsopgørelse 211 SKAT, Skatteministeriet , ,39 1,5 måneder -8,75 22 pct. under forventede bruttogevinster Nationalt Patientindeks Nationalt Sundheds-it, Sundhedsministeriet , ,56 5 måneder,18 Afsluttet uden gevinst Fortroligt Rigspolitiet, Justitsministeriet Fortroligt Fortroligt - Fortroligt Fortroligt Årsopgørelse 212 SKAT, Skatteministeriet , ,88-1 måned -17,32 Afventer gevinstsrapport Fortsættes på næste side 15

16 Fortsat fra forrige side PROJEKT/PROGRAM INSTITUTION BASELINE REALISERET AFVIGELSE STATUS Værdipapirer 212 Standardisering af udleveringsprocesser (STUP) Ny NemID klient SKAT, Skatteministeriet Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet , , , , , ,81 9 måneder -2, ,61 2,5 måneder - Afventer gevinstsrapport Afventer 1 års drift Afventer 1 års drift Nyt ESDH i Udenrigstjenesten Udenrigsministeriet , ,5 1 måned -3,86 Afventer 1 års drift Kontrolsystem til monopolspil SKAT, Skatteministeriet , ,37 3 måneder -,87 Afventer 1 års drift Forskudsopgørelse 214 SKAT, Skatteministeriet , ,65 3 måneder -4,98 Afventer 1 års drift RIS/RAS projektet SKAT, Skatteministeriet ,3 mio. kr ,42 9,5 måneder -1,88 Afventer 1 års drift Årsopgørelse 213 SKAT, Skatteministeriet , , ,82 Afventer gevinstsrapport Tema 2 Banedanmark, Transportministeriet ,9 mio. kr , ,89 Afventer 1 års drift Datavarehus (DVH) VEUgodtgørelsesdatabasen Styrelsen for IT og læring, Undervisningsministeriet Styrelsen for IT og læring, Undervisningsministeriet , , , ,2 1 måned - 1 måned,69 Afventer 1 års drift Afventer 1 års drift Prüm Fingeraftryk Rigspolitiet, Justitsministeriet , ,97 12,5 måneder -31,21 Afventer 1 års drift Implementering af EUlandbrugsreform i Danmark, fase 1 NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri , ,85-9,98 Afventer 1 års drift På gevinstssiden bliver 215 et spændende år, hvor rådet forventer at modtage ti gevinstsrapporter. Generelt bemærkes, at det er en udfordring for myndighederne at udforme gevinstsrapporterne, når projektorganisationen er nedlukket. It-projektrådet understreger, at det er et ledelsesansvar at sikre gevinsten, og rådet vil i dialogen med og indsatsen i forhold til ledelserne og styregrupperne i 215 adressere denne udfordring. It-projektrådet er ligeledes opmærksom på værdien af at opsamle erfaringer og videregive dem til relevante parter i projekterne. Formålet er at sikre, at kommende projekter får et bedre empirisk grundlag for både planlægning og afvikling. Et medlem af rådet deltager altid i evalueringen af projeketerne ved projektafslutning. I 215 forventer It-projektrådet at modtage 11 projektafslutningsrapporter. 16

17 Tabel 4. Forventede projektafslutninger i 215 PROJEKT/PROGRAM Online Trådløse Scannere på Forsvarets depoter (POTS) Video 3 Digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn (PDE) Værdipapirer 13/16 Motorregistret II Mini one stop shop (M1SS) Employee Interaction Center (EIC) ANPG Implementering af EUlandbrugsreform i Danmark, fase 2 E-rekruttering Mobil Datafangst INSTITUTION Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet Miljøstyrelsen, Miljøministeriet SKAT, Skatteministeriet SKAT, Skatteministeriet SKAT, Skatteministeriet Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarsministeriet Rigspolitiet, Justitsministeriet NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsvarets Personeltjeneste Forsvarsministeriet Banedanmark, Transportministeriet FORVENTET DATO FOR PROJEKTAFSLUTNING

18 5. Status på rådets anbefalinger Ved afslutningen af en risikovurdering sender It-projektrådet et brev til det ansvarlige direktionsmedlem i myndigheden bag projektet. Brevet indeholder rådets samlede vurdering af projektets risici samt en række konkrete anbefalinger, der har til formål at nedbringe risici. Der er til dato sendt 49 anbefalingsbreve med 281 anbefalinger. Anbefalingerne er givet på tværs af de fem emneområder, som rådets risikovurdering samler sig omkring, jf. tabel 5. Tabel 5. Anbefalingernes fordeling på emner EMNE Forretningsmæssige forhold Governance Markedsafklaring og teknisk løsning Projektets tilrettelæggelse Slutbrugere og slutprodukt ANTAL ANBEFALINGER Total 281 Anbefalingernes værdi I forbindelse med hver statusrapportering bliver myndighederne bedt om at angive, om de har fulgt anbefalingerne, og om anbefalingerne har givet værdi. Figur 7. Myndighedernes vurdering af, om anbefalingerne følges 35 pct. Anbefalingen er fulgt 7 pct. 58 pct. Anbefalingen er ikke fulgt Anbefalingen er under opfølgning 18

19 93 pct. af anbefalingerne er blevet fulgt eller er under opfølgning. At de 35 pct. er under opfølgning skyldes bl.a., at flere anbefalinger omhandler senere faser i projektet. Derfor er det ikke muligt at følge anbefalingen før eksempelvis udrulning, go-live og implementering, hvis anbefalingen handler om, hvordan slutbrugerne inddrages i disse aktiviteter. Dette er et tema som vil indgå i den kommende evaluering af rådets indsats. Generelt bemærker It-projektrådet, som det fremgår af figur 8, at myndighederne er positive over for de anbefalinger, de modtager fra It-projektrådet. Der er kun et mindre fald at spore siden sidste statusrapportering. Figur 8. Myndighedernes vurdering af anbefalingernes værdi 6 pct. 2 pct. 8 pct. Meget høj værdi Høj værdi Nogen værdi 46 pct. 38 pct. Ringe værdi værdi Data i figuren viser udelukkende, hvad myndighederne rapporterer i deres status, ikke hvilke konkrete handlinger myndigheden har foretaget for at følge en anbefaling. Ved flere replanlægninger, som rådet har bidraget til, har rådet noteret sig, at myndighederne stadig har problemer på områder, hvortil rådet har givet anbefalinger. Rådet bemærker derfor, at der er en mulig diskrepans mellem, hvad myndighederne rapporterer i deres status, og de handlinger, der faktuelt er udført på basis af anbefalingerne. It-projektrådet vil derfor ved de kommende evalueringer i forbindelse med projektafslutningerne have særskilt fokus på, hvordan rådets anbefalinger er omsat til konkrete handlinger hos myndighederne, samt hvilken påvirkning handlingerne har haft på projektforløbet. 19

20 6. It-projekter på vej i 215 Myndigheder har indmeldt 24 it-projekter, der er ved at blive modnet og med sandsynlighed vil blive indmeldt til risikovurdering i løbet af 215. Tabel 6. Kommende større statslige it-projekter og programmer MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTNAVN Beskæftigelsesministeriet Arbejdsskadestyrelsen ANS - sagsbehandlingssystem Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen HR-projektet Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen Budgetsystemet Finansministeriet Digitaliseringsstyrelsen Næste generation NemID Finansministeriet Digitaliseringsstyrelsen Digital Post 3 Forsvarsministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelse Rigspolitiet Kapacitetsplanlægning Katalogkøb Platform til operativ analyse og efterforskning Justitsministeriet Rigspolitiet Polaris - sagsbehandlingssystem Justitsministeriet Rigspolitiet Identity Access Management Justitsministeriet Rigspolitiet Generel DAM løsning Miljøministeriet Naturstyrelsen FODS fælles fagsystem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fortsættes på næste side Departementet Ankestyrelsen Fødevarestyrelsen Statens Serum Institut EESSI programmet Socialt datavarehus Omlægning af Vetstat Sundhedsdataprogrammet 2

21 Fortsat fra forrige side MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTNAVN Skatteministeriet SKAT NemVirksomhed Skatteministeriet SKAT Union Customs Code (UCC) Skatteministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Uddannelses- og Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Departementet Departementet Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen for IT og læring Styrelsen for IT og læring Styrelsen for IT og læring ICE - ejendomsvurderingssystem Datavarehus til Uddannelsesog Forskningsministeriet Nyt SIS Brugerportal XIT-Grundskole DUE-datagrundlag for Ungdoms- og Erhvervsuddannelser 21

22 7. Appendiks Retningslinjer Alle igangværende statslige it-projekter med projektudgifter på 1 eller derover indberetter halvårligt deres status til Statens It-projektråd. Særligt fire målbare parametre er interessante i denne sammenhæng: Forventede projektudgifter, tidsplan samt af økonomiske gevinster (her angivet ved nettonutidsværdien 1 ) og kvalitetsløftsgevinster. Disse fire parametre vurderes for hvert enkelt projekt på baggrund af nedenstående kriterier. PROJEKTUDGIFTER forventes overskredet mere end 1 pct. eller 6 ift. baseline. forventes overskredet op til 1 pct. og 6 ift. baseline. forventes ingen overskridelser. TIDSPLAN forventes forsinket mere end 3 måneder ift. baseline. forventes forsinket 1 til 3 måneder ift. baseline. forventes forsinket højest 1 måned ift. baseline. NETTONUTIDSVÆRDI forventes at blive mindre end 9 pct. af baseline. forventes at blive 9-95 pct. af baseline. forventes at blive mindst 95 pct. af baseline. KVALITETSLØFTSGEVINSTER én eller flere af de primære gevinster forventes at blive mindre end 9 pct. af baseline. én eller flere af de primære gevinster forventes at blive 9-95 pct. af baseline, og ingen primære gevinster forventes at blive mindre end 9 pct. af baseline. alle primære gevinster forventes at blive mindst 95 pct. af baseline. Alle indberettede beløb, inklusiv baseline, er justeret til 215-priser. Det understreges, at den samlede status for projektet som indikeret i rapporten, er en faglig vurdering fra Statens It-projektråd, der bygger på flere faktorer. Alle informationer om projekterne i dettte appendiks er videregivet som indberettet af myndighederne. 1 Nutidsværdien af projektets økonomiske gevinster fratrukket projektudgifterne. Nutidsværdien af fremtidige udgifter og økonomiske gevinster beregnes ved at diskontere med 4 pct. pr. år fastsat af Finansministeriet. Projektet er økonomisk rentabelt ved en nettonutidsværdi over. 22

23 LÆSEVEJLEDNING INDRAPPORTEREDE BELØB -5 BASELINE halvår halvår halvår halvår 2. halvår 1. halvår TIDSPUNKT FOR RAPPORTERING PROJEKTAFSLUTNING Forventet tidspunkt for projektafslutning og ændring ift. baseline. Projektafslutning 1/ / / mdr 1/ mdr BASELINE 2. HALVÅR HALVÅR HALVÅR 214 TIDSPUNKT FOR RAPPORTERING valitetsløftsgevinster K PRIORITET ENHED BASELINE 213 (2) 214 (1) 214 (2) Reducerede administrative byrder Primær Tidsforbrug i timer hos virksomhed Reduceret brugerbetaling Sekundær Brugerbetaling målt som samlet brugerbetalingsbelagt tidsforbrug i timer med og uden projekt*295, Virksomhederne oplever mere ensartede og transparente afgørelser gennem myndighedernes anvendelse af afgørelsesløsning Sekundær Dette anses primært for at være en kvalitativ gevinst KVALITETSLØFTS- GEVINSTER PRIORITET Primær / sekundær betydning for projektet. MÅLEENHED FOR GEVINST Eksempelvis antal sparede timer for berørte borgere eller virksomheder. FORVENTET REALISERING AF KVALITETSLØFTSGEVINSTER Hvor stor en del af de planlagte gevinster forventes stadig at blive høstet. 23

24 Adressedataprogrammet (GD2) MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE NUVÆRENDE FASE PROJEKTUDGIFTER PROJEKTAFSLUTNING NETTONUTIDSVÆRDI Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - Effektivisering Danmarks adresser og administrative inddelinger spiller i dag en fundamental rolle som en fælles reference, der benyttes på tværs af forvaltningsområder og sektorer. Delprogrammet skal sikre, at korrekte og entydige grunddata herom kan stilles til rådighed for offentlige myndigheder, private virksomheder og beredskabet. - 16,5 1. januar måneder 527,8 KVALITETSLØFTSGEVINSTER Alle primære gevinster forventes fuldt opnået Projektets bemærkninger Fælles arkitekturrammer er en vigtig forudsætning for et succesfuldt grunddatasamarbejde. Behovet for afklaring og præcisering af grunddataprogrammets tværgående arkitektur samt Datafordelerens ændrede plan for idriftsættelse har nødvendiggjort en revision af de oprindelige planer for implementering af GD1/Ejendomsdataprogrammet og GD2/Adresseprogrammet. Samtidig har der vist sig flere tværgående afhængigheder og dermed også behov for flere tværgående afklaringer af snitfladerne mellem projekterne i GD1/GD2 og øget kvalitetssikring af de tværgående beskrivelser af løsningsarkitekturen. På baggrund af de ændrede forudsætninger er der i efteråret 214 gennemført en koordineret replanlægning af GD1 og GD2, som GD7/Datafordeleren og GD8/Fælles arkitekturrammer også har deltaget i. Styregrupperne for GD1/GD2 godkendte den 18. november 214 de reviderede implementeringsplaner, som herefter har været udgangspunkt for arbejdet i GD1/GD2. Iht. de reviderede planer vil ibrugtagningen (dvs. startdato for ) blive et år efter de oprindelige planer. Dette er det tidligst mulige tidspunkt, som kan realiseres ift. den ændrede tidsplan for GD7. Der er tale om implementeringsplaner, der indeholder et komplekst samspil med mange aktører, systemer og tværgående afhængigheder. Dette betyder, at hvis nogle forudsætninger om leverancetidspunkter mm. ikke holder, vil det let kunne have afsmittende virkning på tidspunktet for idriftsættelse af hele delprogrammet. Implementeringsplanerne har derfor høj risiko. Risikoen søges håndteret ved løbende at monitere på fremdrift og afhængigheder og ved truende afvigelser proaktivt at udarbejde alternative implementeringsscenarier. Det tværgående samarbejde mellem delprogrammerne og grunddatasekretariatet er vigtigt i denne sammenhæng. 24

25 Adressedataprogrammet (GD2) Projektudgifter Nettonutidsværdi halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Projektafslutning 1/ / / / mdr BASELINE 2. HALVÅR HALVÅR HALVÅR 214 Kvalitetsløftsgevinster PRIORITET ENHED BASELINE 213(2) 214(1) 214(2) G1p+G2p: Sparet tid ifm. indberetningsløsninger, der håndterer adresseoplysninger (214-22) G4p-G8p: Reducerede omkostninger til data og opdatering af adresseafhængige systemer (214-22) , , , , , , , ,3 G1p: Private andre forretningsmæssige gevinster (214-22) , , , ,5 G3: Privates besparelser ved nye adr.afh. systemer (214-22) , , , , 25

26 ANPG MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE NUVÆRENDE FASE PROJEKTUDGIFTER PROJEKTAFSLUTNING NETTONUTIDSVÆRDI KVALITETSLØFTSGEVINSTER Justitsministeriet Rigspolitiet Kvalitetsløft ANPG-projektet har til formål at etablere en bred ANPGløsning, som både omfatter stationære og mobile enheder, samt et analysesystem. Løsningen skal benyttes til at identificere køretøjer af politimæssig interesse, efterforske strafbare forhold og indsamle data til analyse, efterforskning og forebyggelse. Forbigående køretøjer vil automatisk blive kontrolleret op imod forskellige registre såsom Digitalt Motorregister hos SKAT, EK - Efterlyste Køretøjer, SIS - Schengen Information System osv. Løsningen skal bl.a. give et kvalitativt løft til opgaveløsningen indenfor følgende af politiets højt prioriterede indsatsområder: indsatsen mod organiseret kriminalitet, indsatsen for at øge trafiksikkerheden, indsatsen mod tilrejsende kriminelle og anden international kriminalitet. Anskaffelse 32,9 1. august ,9 Alle primære gevinster forventes fuldt opnået Projektets bemærkninger - 26

27 ANPG Projektudgifter Nettonutidsværdi halvår halvår halvår halvår 214 Projektafslutning 1/ / /8 215 BASELINE 1. HALVÅR HALVÅR 214 Kvalitetsløftsgevinster PRIORITET ENHED BASELINE 214(1) 214(2) G.1 Øget antal PEDindberetninger Primær Pct. PED indberetninger 1, 1, 1, G.2 Øget antal bevismaterialer til brug for sager i relation til organiseret kriminalitet Primær Antal ANPG rapporter 61,3 61,3 61,3 G.3 Øget antal nummerplade-inddragelser Primær Pct. stigning G.4 Øget kontrol af køretøjer Primær Pct. stigning 27,5 27,5 27, , 3.433, 3.433, G.5 Øget antal standsninger af udenlandske kriminelle. Primær Pct. stigning 4,8 4,8 4,8 G.6 Øget antal SIS-hits Primær Pct. stigning 4, 4, 4, G.7 Øget antal bevismaterialer til brug for sager i relation til grænseoverskridende kriminalitet Primær Antal ANPG rapporter 61,3 61,3 61,3 27

28 Digitalisering af selskabsskatten (DIAS) MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE Skatteministeriet SKAT Kvalitetsløft DIAS-projektet udvikler en forbedret it-løsning til indberetning af selskabsselvangivelsen. Den nye løsning vil skabe øget gennemsigtighed og regelefterlevelse på området og vil indebære, at selskaberne og deres rådgivere kan håndtere selvangivelsen fuldt digitalt. DIAS projektet har i efteråret 214 gennemført review med følgende nedscoping og fremstår derfor med grønne trafiklys. NUVÆRENDE FASE Gennemførelse PROJEKTUDGIFTER Fortroligt Fortroligt PROJEKTAFSLUTNING Fortroligt Fortroligt NETTONUTIDSVÆRDI VALITETSLØFTSGEVINSTER Fortroligt Fortroligt Fortroligt Fortroligt Projektets bemærkninger - 28

29 Ejendomsdataprogrammet (GD1) MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE NUVÆRENDE FASE Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - Effektivisering Ejendomsoplysninger om grunde, bygninger og boliger registreres i dag uensartet, så det er svært at sammenholde data fra forskellige registre. Ejendomsdataprogrammet vil data blive forbedret, så oplysninger om ejendomme og bygninger samt disses ejerforhold registreres på en ensartet måde i de autoritative registre på området. - PROJEKTUDGIFTER 82,1,4 PROJEKTAFSLUTNING NETTONUTIDSVÆRDI 1. januar måneder 84,4 mio. kr,4 KVALITETSLØFTSGEVINSTER Reduktion af skattegab udgår 29 Projektets bemærkninger Fælles arkitekturrammer er en vigtig forudsætning for et succesfuldt grunddatasamarbejde. Behovet for afklaring og præcisering af grunddataprogrammets tværgående arkitektur samt Datafordelerens ændrede plan for idriftsættelse har nødvendiggjort en revision af de oprindelige planer for implementering af GD1/ Ejendomsdataprogrammet og GD2/Adresseprogrammet. Samtidig har der vist sig flere tværgående afhængigheder og dermed også behov for flere tværgående afklaringer af snitfladerne mellem projekterne i GD1/GD2 og øget kvalitetssikring af de tværgående beskrivelser af løsningsarkitekturen. På baggrund af de ændrede forudsætninger er der i efteråret 214 gennemført en koordineret replanlægning af GD1 og GD2, som GD7/Datafordeleren og GD8/Fælles arkitekturrammer også har deltaget i. Styregrupperne for GD1/GD2 godkendte den 18. november 214 de reviderede implementeringsplaner, som herefter har været udgangspunkt for arbejdet i GD1/GD2. Iht. de reviderede planer vil ibrugtagningen (dvs. startdato for ) blive et år efter de oprindelige planer. Dette er det tidligst mulige tidspunkt, som kan realiseres ift. den ændrede tidsplan for GD7. Der er tale om implementeringsplaner, der indeholder et komplekst samspil med mange aktører, systemer og tværgående afhængigheder. Dette betyder, at hvis nogle forudsætninger om leverancetidspunkter mm. ikke holder, vil det let kunne have afsmittende virkning på tidspunktet for idriftsættelse af hele delprogrammet. Implementeringsplanerne har derfor høj risiko. Risikoen søges håndteret ved løbende at monitere fremdrift og afhængigheder og ved truende afvigelser proaktivt at udarbejde alternative implementeringsscenarier. Det tværgående samarbejde mellem delprogrammerne og grunddatasekretariatet er vigtigt i denne sammenhæng.

30 Ejendomsdataprogrammet (GD1) Projektudgifter 125 Nettonutidsværdi halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Projektafslutning 1/ / / / mdr BASELINE 2. HALVÅR HALVÅR HALVÅR 214 Kvalitetsløftsgevinster PRIORITET ENHED BASELINE 213(2) 214(1) 214(2) Private virksomheder Private virksomheder Private virksomheder Private virksomheder Private virksomheder Offentlige selskaber Offentlige selskaber Offentlige selskaber Offentlige selskaber , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 14.6, 14.6, 14.6, , 23.21, 23.21, 23.21, , 23.21, 23.21, 23.21, , 23.21, 23.21, 23.21, Offentlige selskaber , 23.21, 23.21, 23.21, 3

31 ekapital MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE NUVÆRENDE FASE PROJEKTUDGIFTER PROJEKTAFSLUTNING NETTONUTIDSVÆRDI KVALITETSLØFTSGEVINSTER Skatteministeriet SKAT International lovgivning Projektet har to primære formål: 1) Implementering af to aftaler om international udveksling af skatteoplysninger i systemer og processer på ekapitalområdet og 2) Omlægning og modernisering af systemer og processer vedrørende indberetning af renteoplysninger fra den finansielle sektor til SKAT som følge af skattereformen fra 212. Det sekundære formål er at tilvejebringe en ny teknisk platform på ekapital-området. Anskaffelse 59,7 1. marts ,5 Projektets bemærkninger - 31

32 ekapital Projektudgifter 75 Nettonutidsværdi halvår halvår 214 Projektafslutning 1/ /3 217 BASELINE 2.HALVÅR 214 Kvalitetsløftsgevinster PRIORITET ENHED BASELINE 214(2) ID 4 - Procesforenkling - skattegab Sekundær DDK,, 32

33 Employee Interaction Center (EIC) MINISTEROMRÅDE INSTITUTION PROJEKTETS FORMÅL BESKRIVELSE Forsvarsministeriet Forsvarets Personeltjeneste Effektivisering Formålet med projektet er at etablere og it-understøtte Forsvarsministeries Pesonalestyrelse som et Shared Service Center med fokus på i alt tolv organisatoriske led med hver deres, men også gensidigt afhængige kompetenceområder. Dette skal skabe forudsætningerne for en mere optimal og effektiv rådgivningsproces, hvor der ydermere etableres vilkår for tværorganisatorisk rådgivning og samarbejde. Der vil desuden opnås et kvalitetsløft i forhold til organisatorisk videndeling og -læring. NUVÆRENDE FASE PROJEKTUDGIFTER PROJEKTAFSLUTNING NETTONUTIDSVÆRDI KVALITETSLØFTSGEVINSTER Gennemførelse 11,5 18. juli 215-2,1. Projektets bemærkninger Projektet påregner ikke gevinster det første år, idet der er behov for en indkøring af de nye arbejdsgange. Dette fremgår af den baselinede Businesscase. Gevinsterne er opgjort som det samlede antal forventede gevinster i hele sperioden (5 år), når indhentning iværksættes fra juni

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 Statens it-projekter STATENS IT-PROJEKTER 1/ Indhold 1. IT-projektrådets vurdering...4 Fortsat projekter i rødt...4 5 principper for statslige it-projekter...4 Effektiviseringsgevinster...5 Mange

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Oversigt over statslige it-projekter. 1. halvår 2013

Oversigt over statslige it-projekter. 1. halvår 2013 Oversigt over statslige it-projekter Indhold Retningslinjer...3 Læsevejledning...4 Digitalisering af selskabsskatten (DIAS)...5 Forskudsopgørelsen 214...6 Kontrolsystem til monopolspil (MOS)...8 Mini one

Læs mere

Oversigt over statslige it-projekter. 2. halvår 2012

Oversigt over statslige it-projekter. 2. halvår 2012 Oversigt over statslige it-projekter 2. halvår Indhold Læsevejledning...4 RETningsLinjeR...3 PDE...5 Video 3..............................................................................................

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

b. 1. Projektets formål, organisering mv.

b. 1. Projektets formål, organisering mv. Aktstykke nr. 161 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag 161 Skatteministeriet. København, den 8. september 2015. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte udviklingen

Læs mere

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING?

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? Lars Mathiesen, Professionelt bestyrelsesmedlem og executive advisor (Tidl. Direktør i

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i staten. November 2012

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i staten. November 2012 Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i staten November 212 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting Group

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen?

DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan sikres effektiviseringen? KTC s årsmøde 20. september 2012 Spor 5 work smarter not harder Hvordan prioriteres nødvendige digitale løsninger frem for de teknisk mest fremragende? DIADEM projektet. En fremtidig gevinst men hvordan

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne

Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 72 Offentligt 17. februar 2006 FAC, MBX/MAR J.Nr. 10-233 Undersøgelse af arbejdsgiverbetalt telefoni i departementerne 1. Indledning Nedenstående undersøgelse

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram

Vejledning til proces for design af gevinstdiagram Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER

Læs mere

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 Overordnet tidslinje for BBR & DAR Nyt BBR i produktion Flere nye versioner Udbud BBR

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Bilag 14 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 1: Effektiv

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere