Unummerert bilag qb 216

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unummerert bilag qb 216"

Transkript

1 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges Grundlov. No cf. 26 lit. c. a/ Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Søe-Etat; men maa dog aldrig commandere ud over Norges Grændser og udenfor dets Farvande mer end det Halve af den Armeestyrke og Søe-Etat, som lønnes og vedligeholdes i Fredstiden, og maa dette dertil kun skee, naar 2 af de 3 sig i Stockholm opholdende Medlemmer af Statsraadet samt Pluraliteten af Statsraaderne i Christiania have fundet en saadan Udmarsch nyttig for den samtlige Stat, samt at Hensigten af Troppernes Forlegning til Sverrig blot har Hensyn paa defensive Operationer indenfor Sverrigs nuværende Grændser. Saasnart Sverrigs Armee rykker udenfor Landets nuværende Grændser som ene kan skee ved store Søe-Expeditioner og have Erobringer til Hensigt da bør Norges Armee ingen Deel tage heri uden Storthingets Samtykke, og, Skulde [ ] 217 denne ikke være erholdt, maa den Deel af Statsraadet, som opholder sig i Christiani, være bemyndiget til, at beordre den norske Armee og Søemagt til igjen at gaae tilbage indenfor Norges Grændser selv med Kongens, Vicekongens eller Generalgouvernørens Villie[ ] 218. Overhovedet maa man vel betænke, at enhver [ ] 219 Erobring, Sverrig gjør, vil koste Norge meget (hvis de deltage deri) uden at Norge erholder anden Fordeel deraf, end at Sverrigs Overmagt bliver større. Storthingets modne Bedømmelse over, hvorvidt det var Norges Tarv under de Forekommende Omstændigheder at gjøre Erobringer eller ikke synes derfor yderst nødvendig og indlysende rigtig. Ligeledes kan ingen svenske Tropper forlægges til Norge, uden at Statsraadets Medlemmer i Stockholm og Statsraader i 216 Ikke trykt. 217 Strøket: dette 218 Strøket:, og 219 Strøket: Ret

2 154 i No. 2. Christiania, hver for sig have fundet det nyttig for at modstaae en overlegen Fiende, men aldrig maae disse saaledes indrykkede svenske Tropper udgjøre mer end det Halve af de norske Troppers Antal, som paa saadan Tid ere virkelig satte paa Krigsfod i Norge. Indtil et ordentlig Storthing med to Trediedele af sine Stemmer forandrer det, bør en saadan svensk Indmarsch dertil altid bekjendtgjøres i det mindste 14 dage forud i Christiania og Trondhjems Aviser samt fra Prækestolene i Grændsesognene. Iøvrigt gaaer den saaledes indrykkede svenske Magt tilbage fra Norge, saasnart Statsraadet i Christiania ved de fleste Stemmer befinder, at den er unødvendig; og bør dette opfyldes, om end Kongen, Vicekongen eller Generalgouverneuren er af anden Mening. De norske Fæstninger og Commandanter forblive altid besatte af Norske, selv om svenske Tropper ligge i Omegnen, og beholder den norske Arme hvor den end er, altid sin egen General og egne Officierer. Uden Storthingets Indvilgning kan verken Hjelpetropper af Norge medtages eller gives fremmede Magter. Det Land, som trænger til Hjælp af det andet, skal betale det Halve af det, et saadant Corps koster at underholde paa Krigsfod og dertil al Equipage og Feltrequisiter leveres tilbage i samme Tilstand, som de befandtes, da Corpset passerede Grændsen /: Istandsættelsen skeer da paa fælles Bekostning :/ Rustninger, som foretages i begge Riger, betales af det Rige, hvori de skee, og bør saavidt mueligt, fordeles lige paa hvert Rig[ ] 220 e. Agerer den norske Armee efter Storthingets Samtykke med den svenske udenfor Sverrigs nuhavende Grændser for at gjøre Erobringer, da betaler hvert Land sin Armees Fornødenheder; dog kan intet Pengebidrag fordres uden efter Storthingets Samtykke. b/ Ingen svenske Tropper indlades paa norsk og ingen norske Tropper paa svensk Grund, undtagen i højeste Nøds Tilfælde, naar Sverrig af en anden Magt skulde blive 220 Strøket: smagt

3 155 No. 3, [ ] 221, 5, [ ] No. 4. No overfaldet med Krig, da Norge præsterer saa mange Tropper til Sverrigs Hjælp og fælles Forsvar, og paa den Maade, som næste ordentlige Storthing nærmere bestemmer dog bør ingen saadan Hjælp fordres eller ydes, og heller ingen Ombytning af norske med svenske Tropper finde Sted, naar Norges Kyster paa samme Tid maatte have fiendtligt Overfald. Norges staaende Krigsmagt bør indrettes saaledes, at den til Beskyttelse for Landets Frihed og Selvstændighed kan efter Folkemængden staae i Forhold til Sverrigs. c/ Dog kan Kongen ej uden Storthingets Samtykke bruge norske Tropper udenfor Kongeriget Norges Grændser, ej heller uden saadant Samtykke inddrage andre Tropper /: ej engang svenske :/ i Norge, undtagen som Hjælpetropper ved fiendtlig Overfald. /: Undtagelse er udeladt i No. 19 :/ d/ Norge bør fremdeles beholde sit eget Flag, som af Storthinget nærmere bestemmes. Norske Tropper maae ikke commanderes du af Norge, ligesaalidt som svenske Tropper maae inddrages i Norge uden efter foregaaende, ved Stemmeflerhed tagen Beslutning af det norske Statsraad i Forening med Højesterets Tilforordnede tilligemed Stiftamtmand og Biskop over Aggershuuus Stift og norske Generalitet. Det samme maatte med behørige Modificationer anvendes i Henseende til Søemagten. e/ Som fra Loven med Tillæg: Norske Tropper maae under ingen Omstændigheder trækkes udenfor Norge til at gjøre Erobringer, men blot naar Fornødenhed kræver det, til at forsvare Rigene mod fiendtlig Anfald. Sker det eller fordi Sverrig angribes, maae de Svenske efter No. 12 først rykke til Forsvarspuncterne. Ej heller maae svenske Tropper føres ind i Norge, enten til Besætning af Fæstninger eller i andet Øjemed, naar det ikke til Norges Forsvar er fornødent, i hvilket Tilfælde at, saasnart Øjemedet er [ ] 223 opnaaet, skulle begive sig tilbage. De svenske Tropper, som 221 Strøket: Strøket: Strøket: ophørt

4 156 for nærværende Tid er i Norge, skulle begive sig tilbage, saasnart Foreningen er sluttet. No. 12 vil, at Nordmændene kun under Nødvendighed maae henkaldes for at forsvare Sverrigs nordl. og østlige Grændser. [ ] 224 f./ Armeerne i begge Riger maae ikke betræde hinandens Grund, og skulle i alle Dele være afsondret fra hinanden. I den norske Armee maae ikke indlemmes andre end norske Borgere, og til Officererposter kun ansættes saadanne norske Borgere, som Embedet maae anbetroes. Armeens Uniform skal være forskjellig fra den svenske. Fæstningerne maae ikke besættes uden med norske Tropper.Armeens Depoter af alle Slags skulle være i Norge. Flaaden bør have Hjemstavn i norske Havne, hvor ogsaa dens Værfter og Depoter skulle være. Den maa ikke bemandes uden med norske Borgere, og Officiererne være saadanne Boergere, der ere berettigede til at erholde Embeder. Den regulaire Armees og Flaadens Styrke bør bestemmes til et minimum. Armeen maa ikke bruges udenfor Rigerne. No g/ Fredrikstads og Fredriksteens Fæstningers Røming af de Svenske skeer, naar Eden er aflagt over hele Riget, hvorom dog [ ] 225 rimeligvis intet anføres i No. 11. Constitutionsvilkaarene. h/ Angribes Sverrig af en fiendtlig Magt, bør Norge afgive et passende Antal Søe eller Landtropper til Sverriges Disposition, imod at de fødes, lønnes og bevæbnes paa Sverrigs Bekostning og vice versa. Er begge til en Tid udsatte for Overfald, da maa hvert Rige være indskrænket til at forsvare sig selv. No. 12. i/ Under ingen Aarsag maa fremmede eller svenske Tropper af Kongen indkalles i Norge. No. 12. k/ Hvor stort Antal mobile Tropper, Norge bør underholde, bestemmes ved første ordentlige Storthing. No. 13: l/ Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Søemagt, dog kun efter 13. No. 15. m/ Verken Svenske Tropper til Norge eller Norske til Sverrig uden som Hjælpetropper 224 [Utydelig.] 225 Støket: naturlig

5 157 No cf. No. 15. No. 17. No. 18. No. 22. No. 23, mod fiendtlig Overfald, og i begge Tilfælde maa Antallet bestemmes af Kongen efter Overlæg med begge Rigers Statsraader. n/ Ingen norsk Officier maatte imod hans Villie ansættes ved den svenske Armee, og heller ingen svensk Officier ansættes her. /: No. 20 har udeladt med hans Villie men lægger til: i det mindste i første Decennium :/ Ingen svensk Officier eller Soldat maa i Fredstid ligge i Garnison i Norge eller [ ] 226 omvendt. No. 21 sier udtrykkelig, at norske Tropper ej maa overlades til fremmede Magter. o/ dog kan Kongen ikke uden efter sædvanlig Stemme-Pluralitet i Statsraadet trække norske Tropper du af Riget ind i Sverrig, eller Svenske Tropper ind i Norge. I Slutningen tilføjes: og med Statsraadets Samtykke. p./ I Fredstid bør kun en liden Afdeling norske Tropper som Garde være hos Kongen, naar han befinde sig i Sverrig og vice versa. I Krigstid derimod commanderer han begge Rigenes Tropper, hvor hen i begge Rigerne han finder nødvendig. q./ Grændsefæstningerne hellersløjfes end besættes af svenske Tropper. Aggershuus Fæstning sløjfes, og Universitetet anlægges der. r./ Den norske Søe- og Landmagt bør have fra den svenske særskilt Uniform. s./ Heller ikke maae svenske Tropper inddrages i Riget, uden med ansvarligt Samtykke saavel af de i Norge som de hos Kongen værende Statsraader /: indbefattet saavel Rigets Statholder som den norske Statsminister :/, hvilkes Stemmer samles, da Pluraliteten gjør Udslaget, og maae de i intet Tilfælde dertil give Samtykke, uden i Tilfælde af fiendtligt Overfald eller Oprør. t/ Hverken Søe eller Landmagten, hvis Styrke nærmere af Storthinget bestemmes, kan fordres til Hjælp udenfor Landets Grændser, uden at Sverrig anfaldes af en udvortes Fiende og med Storthingets, eller, om dette ej er forsamlet, med Statsraadets Samtykke. De norske Tropper, som saaledes overlades Sverrig, skal ikke overstige 1/ 3 /: eller etvist Antal :/ af den staaende Armee 226 Strøket: omendt [?]

6 158 No. 24. No. 25. No. 26. No. 28. No. 28. og Flaade, og med Undtagelse af Landeværnet, Friebattaillonerne og de borgerlige Korps. De lønnes og klædes af Sverrig, fra de forlade deres Hjemstavn, indtil de igjen betræde samme; ligesom Armatur og Ammunnition for dem vedligeholdes eller nye anskaffes uden Udgift for Norge. Det samme omvendt forbeholdes Norge. u/ Den norske Land- og Søemagts Fornødenheder bevares i Norge, hvor ogsaa den norske Flaade skal have sit Hjemsted. Styrken af den norske Land- og Søemagt bestemmes forholdsmæssigen til den svenske. Norges Fæstninger og dets hele Krigsmagt til Lands og Vands holdes stedse i bedste Stand. Bør det ikke bestemmes, hvormange Tropper Rigerne gjensidigen ere forbundne til at levere hinanden, samt at ikke flere end det bestemte Antal maa fra Sverrig rykke ind i Norge eller omvendt? v./ Strax efter Ordene: inddrage fremmede maatte følge: eller svenske Tropper x/ Ingen høj eller lav Officier beskikkes til nogen Post, uden at han er indfødt norsk Borger. y/ Hvis Norske og Svendske Tropper skulde agere sammen, da skal den Høyeste Norske Officier have Overcommandoen, saalænge de staae paa Norsk Grund, uagtet den Høystbefalende over de svenske Tropper kunde have en høyere militair Charge. Ligesaa omvendt. Skulde det være udenfor Rigernes Grændser, da skal Overbefalningen tilkomme den Officier, som ha højeste Charge; dog at enhver Nations Corps har sin egen indfødte Scheff, der staar under den Højstbefalende. No a/ Kongen burde ej kunne uden Storthingets Samtykke erklære eller begynde Krig og ej uden dets Samtykke ved Fredsslutning afstaae nogen Deel af Riget. No. 13. b/ Anviser paa den svenske Const. 13. cf. lit g. No. 15. c/ Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper dog ikke at kalde norske Tropper ind i Sverrig eller svenske ind i Norge, uden i Tilfælde af at et af Rigerne vorde fiendtlig overfaldet, i hvilket Tilfælde han handler i

7 159 Overeensstemmelse med 25. No. 16. d/ Maatte tilføjes: Kun i Forsvarskrig har Kongen Ret til at sammenkalde Tropper. No. 23. e/ Krigsmagten adlyder ikkun Kongen og Statsraadet, naar ej [ ] 227 Storthinget er forsamlet, men da Nationen i dette. No.23. f/ Arsenaler, Magasiner Fæstningers Kanoner o.s.v. maa ej udføres af Landet. No. 24. NB. g/ Den norske Statsminister med de 2de Statsraader tiltræde de i den svenske Regjeringsforms 12 og 13 omhandlede Raadslagninger om Forbund, Krig og Fred. lit e No , [ ] , No. 1. G.l. 75 lit. e No. 2, 4, No. 2, 10, , No No Strøket: Statsraadet 228 Strøket: og 5 a/ Fremmede, hvoriblandt Svenske, naturaliseres af Storthinget b/ Paa Generalgouverneuren nær, som kan være enten norsk eller svensk, maa ingen svensk militair eller civil Embedsmand ansættes, uden at være naturaliseret af Stortinget. Dog kan en Vicekonges Hofstat tildeels bestaae af Svenske. c./ G.l.s 75 lit. e, bør ej gives Slip paa, hvofor 65 udgaaer, ligesom G.l. 83 lit. e tillægges forsl.s 72. / dog tror No. 6 at G.l. 83 lit. e kan bortfalde. d/ Hvad i 82 staaer om gjensidig Borgerret bør ubetinget forkastes, som ledende til en Amalgamation der bereder Norges Selvstændighed sin Grav. I fornødendent Fald bør de kraftigste Forestillinger gjøres fra Storthingets Side mod denne Paastand. /: No. 6 vil, at Loven i det mindste først skal være antaget :/ e/ Førend efter 10 Aars Forløb bør ingen Nordmand ansettes til Embede i Sverrig eller omvendt. Dog maa undtages Statsministeren og de norske Statsraader i Sverrig samt Rigsstatholderen. f./ G.l.s Bestemmelse om norsk Borgerret, Indfødsret og Naturalisation bør i ingen Maade fraviges. Den Rettighed, den svenske G. l. 28 giver Kongen, at indsætte Udlændinger i Armeen kan ikke være Grund til Forandring i den norske G.l., thi hans Majestæt kan undlade indtil videre at ansætte Nordmænd som Officiere i den svenske Armee. Udtrykket i 65: at en Lov om Naturalisationen skal af Kongen og

8 160 No. 6, 9, 24. No. 8. No. 10. No. 14. No. 15. No. 15. No. 17. No. 19. No. 20. No. 21. No. 22. No. 22. No. 22. Stortinget blive besluttet er ilde valgt, da den Lovgivende Magt forbliver hos Folket eene og Kongen kun gjør Forslag. g/ G.l.s 93 bør beholdes, dog at det Tillæg i lit. c: og ikke have vægret o.s.v. udgaae. og at lit e forandres til eller som paa den forhen bestemte Maade ere naturaliserede. /: No. 9 vil at 93 indtil videre skal forblive, som den er :/. h./ G.l.s Øvrighedsperson ere bestemt og rigtigere end de her nævnte Embedsmænd, og det skjønnes ej, hvorfor alle de i 22 anførte Personer skulle nødvendig være 30e Aar. i/ Lærere ved Universitetet bør foreslaaes af Collegium Academicum, saa at Kongen vælger 1 af 3. k/ De højere Poster bør betroes Nordmænd. l./ Forsl. 65 bør udelades, eller Lovene besluttes af Kongen og dette Storting. m/ G.l. 93 beholdes, dog, at Svenske som have tilbagelagt deres hele academiske Løbebane ved et norsk Universitet, ansees som Norske og vice versa; men derhos bør det ej være dem formeent at erholde Embeder i deres egentlige Fødeland. n./ 65 bør lyde saa: Ingen Lov til Bestemmelser for Naturalisations Retten, maa foreslaaes. o/ Kongen maa ikke ansætte Norske Embedsmænd i Sverrig uden efter 15 og ej ej omvendt uden efter 14, dog at den i samme nævnte Generalgouverneur er norsk. p/ Kongen kan naturalisere, men kun den Storthinget foreslaaer. q/ Ingen naturaliseres, uden Læger og andre Videnskabsmænd, Kunstnere og Fabricanter. Deres Antagelse besluttes af Kongen og Storthinget. r/ 65 tillægges: imidlertid naturaliserer Storthinget, ligesom og de, der herefter i 10 Aar opholde sig i Riget, skulle ansees naturaliserede ligesom hidtil. s./ Som en Følge Indfødte. Enten maa denne Punct ganske udgaae, eller, dersom den skal blive staaende, bør Dommer- Embeder forandres til juridisk Embede. I stedet for Stiftamtmand bedre Overøvrighedsperson. t./ Det er ej nødvendig, at Embedsmand uden Undtagelse bekjende sig til den

9 161 No. 24. No. 24. No. 26. No. 26. No. 28. evangelisk- lutherske Religion. u/ Lit. b. i G.l. 93, som beholdes, udtrykkes saaledes: ere fødte udenfor Riget af norske Forældre, som paa den Tid ei vare Borgere uden i Norge. v./ 82 tilføjes det i Forsl. anførte ang. Proposition om en Lov for gjensidig Borgerret for Normænd og Svenske. x/ G.l. 93 maa allene ere vigtige og kunne ej forandres y/ Ved den 3die Periode i 82 tilføies: saafremt de kunne tale og skrive Norsk rigtig. z/ De Provisoriske Anordninger etc. æ/ Ved et af No. 28 foreslaaet Agtelsestegn kunne Fremmede og naturaliseres. (cf. 74 og 75 i [ ] 229 i No. 28 :/ 229 [Utydelig.]

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec.

Indtægt. A. Told- og Consumtions-Indtrader. 650,000 Species. 868,280 Sp. 86,828 Sp. 1,301,400 Rd.D.C. 887,310 Spec. Hans Kongelige Majestæts naadige Propostiton til Norges Riges Storthing, angaaende af Statens aarlige Indtægter og Udgifter for Aarene 1816, 1817 og 1818. Endskjøndt Hans Kongelige Majestæt fuldkommen

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Første Kapitel. Indledende Bestemmelser. Andet Kapitel. Om Straffene. Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde. Fjerde Kapitel. Forsøg

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

Indvandrere og Integration UDKAST

Indvandrere og Integration UDKAST Ministeriet fo r Flygtninge ndvandrere og ntegration UDKAST Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne Dato: Kontor:

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad

En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad Af cand. oecon. Erik Ebsen Petersen, Nærum Med nederlaget i 1864 mistede monarkiet som bekendt sine tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, dvs.

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

UDKAST TIL LOV OM GÆLDSORDNING. Udarbejdet af den ved kgl. Resolution af 8. August 1930 nedsatte Kommission KRIK MYRDAHLS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

UDKAST TIL LOV OM GÆLDSORDNING. Udarbejdet af den ved kgl. Resolution af 8. August 1930 nedsatte Kommission KRIK MYRDAHLS BOGTRYKKERI KØBENHAVN UDKAST TIL LOV OM GÆLDSORDNING Udarbejdet af den ved kgl. Resolution af 8. August 1930 nedsatte Kommission 1 9 4 1 KRIK MYRDAHLS BOGTRYKKERI KØBENHAVN Ved kongeligt Kommissorium af 8. August 1930 nedsattes

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement.

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement. . Departementet skulde herved tjenstlig meddele, at Betalingen for Folkebladet bliver for Fremtiden, istedetfor som i Departementets Circulaire til Postcontoiret af 29 de September f.a. fastsat, at erlægge

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

den borgerlige Retspleje.

den borgerlige Retspleje. 2713 Tillæg A. (171). Ordentlig Samling 1901. 2714 Bilag II. Bemærkninger til det af den ved allerhøjeste Reskript af 11te Maj 1892 nedsatte Proceskommission udarbejdede Udkast til Lov om den borgerlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *)

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) *) De i nærværende Afsnit indrykkede Oplysninger om de forskjellige Anstalter m. v. ere for

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD.

- 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. FORORD. - 1 - FOLKEFORBUNDS PAGTEN. Folkeforbundets Generalsekretariat. Informationsafdelingen. GENÈVE. HERTZ BOGTRYKKERI. KØENHAVN 538024 FORORD. Folkeforbundets Pagt udgør første afsnit af de fredstraktater,

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. september 1916 nedsatte Rigsdagskommission angående de dansk vestindiske Øer. s.

Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. september 1916 nedsatte Rigsdagskommission angående de dansk vestindiske Øer. s. Konvention mellem Hans Majestæt Kongen af Danmark og de amerikanske Forenede Stater angående Overdragelsen af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien. Betænkning afgiven af den i Henhold til

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv

Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Christian 9. i Frederikshavn Stadsarkiv Et vaskeægte historisk dokument, autentisk og underskrevet af Europas svigerfar, selveste Christian IX, i det herrens år 1890, er at finde i Stadsarkivets gemmer.

Læs mere

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR

Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR Jurist-og Økonomforbundets Forlag SEPTEMBERFORLIGET 100 ÅR ISBN 87-574-9041-4 Septemberforliget 100 år Redigeret af Marie-Louise Andreasen Jens Kristiansen Ruth Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Digitized by the Internet Archive. 2011 with funding from. University of Toronto. http://www.archive.org/details/olafryessagaopteoorist

Digitized by the Internet Archive. 2011 with funding from. University of Toronto. http://www.archive.org/details/olafryessagaopteoorist Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/olafryessagaopteoorist \

Læs mere

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND

F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND F U N D A T S FOR INGENIØRFORENINGENS VIDENFORMIDLINGSFOND I FONDENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Fondens navn, hjemsted (1) Fonden er stiftet af Teknisk Forlag A/S den 1. januar 1962, og fondens navn er

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

J.nr. 046147-0002 jhw. FUNDATS Maj 2011. for. Løvenholm Fonden 5827910.1

J.nr. 046147-0002 jhw. FUNDATS Maj 2011. for. Løvenholm Fonden 5827910.1 J.nr. 046147-0002 jhw FUNDATS Maj 2011 for Løvenholm Fonden Løvenholm Fonden er stiftet af godsejer, hofjægermester V.O. Uttental til Løvenholm og Gl. Estrup skovgods ved fundats konfirmeret den 23. december

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 af Ph.D.-stipendiat Jane Ferniss 1. Indledning Statsskatteloven 6 a, har i årenes løb givet anledning til mange fortolkningsproblemer. Bestemmelsen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE

BETÆNKNING FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN AFGIVET AF ANGAAENDE BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN UNDER 31. MAJ 1938 NEDSATTE UDVALG ANGAAENDE FRASKILTE HUSTRUERS PENSIONSRET KØBENHAVN A/S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1939 BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF FINANSMINISTEREN

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1

VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG NAVN OG HJEMSTED 1 VEDTÆGTER: VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN SEJLSPORTSUDVALG Udvalgets navn er: NAVN OG HJEMSTED 1 Søværnets Idrætsforening København Sejlsportsudvalg (SIF KBH SPU). Udvalget blev stiftet

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere