Unummerert bilag qb 216

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unummerert bilag qb 216"

Transkript

1 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges Grundlov. No cf. 26 lit. c. a/ Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Søe-Etat; men maa dog aldrig commandere ud over Norges Grændser og udenfor dets Farvande mer end det Halve af den Armeestyrke og Søe-Etat, som lønnes og vedligeholdes i Fredstiden, og maa dette dertil kun skee, naar 2 af de 3 sig i Stockholm opholdende Medlemmer af Statsraadet samt Pluraliteten af Statsraaderne i Christiania have fundet en saadan Udmarsch nyttig for den samtlige Stat, samt at Hensigten af Troppernes Forlegning til Sverrig blot har Hensyn paa defensive Operationer indenfor Sverrigs nuværende Grændser. Saasnart Sverrigs Armee rykker udenfor Landets nuværende Grændser som ene kan skee ved store Søe-Expeditioner og have Erobringer til Hensigt da bør Norges Armee ingen Deel tage heri uden Storthingets Samtykke, og, Skulde [ ] 217 denne ikke være erholdt, maa den Deel af Statsraadet, som opholder sig i Christiani, være bemyndiget til, at beordre den norske Armee og Søemagt til igjen at gaae tilbage indenfor Norges Grændser selv med Kongens, Vicekongens eller Generalgouvernørens Villie[ ] 218. Overhovedet maa man vel betænke, at enhver [ ] 219 Erobring, Sverrig gjør, vil koste Norge meget (hvis de deltage deri) uden at Norge erholder anden Fordeel deraf, end at Sverrigs Overmagt bliver større. Storthingets modne Bedømmelse over, hvorvidt det var Norges Tarv under de Forekommende Omstændigheder at gjøre Erobringer eller ikke synes derfor yderst nødvendig og indlysende rigtig. Ligeledes kan ingen svenske Tropper forlægges til Norge, uden at Statsraadets Medlemmer i Stockholm og Statsraader i 216 Ikke trykt. 217 Strøket: dette 218 Strøket:, og 219 Strøket: Ret

2 154 i No. 2. Christiania, hver for sig have fundet det nyttig for at modstaae en overlegen Fiende, men aldrig maae disse saaledes indrykkede svenske Tropper udgjøre mer end det Halve af de norske Troppers Antal, som paa saadan Tid ere virkelig satte paa Krigsfod i Norge. Indtil et ordentlig Storthing med to Trediedele af sine Stemmer forandrer det, bør en saadan svensk Indmarsch dertil altid bekjendtgjøres i det mindste 14 dage forud i Christiania og Trondhjems Aviser samt fra Prækestolene i Grændsesognene. Iøvrigt gaaer den saaledes indrykkede svenske Magt tilbage fra Norge, saasnart Statsraadet i Christiania ved de fleste Stemmer befinder, at den er unødvendig; og bør dette opfyldes, om end Kongen, Vicekongen eller Generalgouverneuren er af anden Mening. De norske Fæstninger og Commandanter forblive altid besatte af Norske, selv om svenske Tropper ligge i Omegnen, og beholder den norske Arme hvor den end er, altid sin egen General og egne Officierer. Uden Storthingets Indvilgning kan verken Hjelpetropper af Norge medtages eller gives fremmede Magter. Det Land, som trænger til Hjælp af det andet, skal betale det Halve af det, et saadant Corps koster at underholde paa Krigsfod og dertil al Equipage og Feltrequisiter leveres tilbage i samme Tilstand, som de befandtes, da Corpset passerede Grændsen /: Istandsættelsen skeer da paa fælles Bekostning :/ Rustninger, som foretages i begge Riger, betales af det Rige, hvori de skee, og bør saavidt mueligt, fordeles lige paa hvert Rig[ ] 220 e. Agerer den norske Armee efter Storthingets Samtykke med den svenske udenfor Sverrigs nuhavende Grændser for at gjøre Erobringer, da betaler hvert Land sin Armees Fornødenheder; dog kan intet Pengebidrag fordres uden efter Storthingets Samtykke. b/ Ingen svenske Tropper indlades paa norsk og ingen norske Tropper paa svensk Grund, undtagen i højeste Nøds Tilfælde, naar Sverrig af en anden Magt skulde blive 220 Strøket: smagt

3 155 No. 3, [ ] 221, 5, [ ] No. 4. No overfaldet med Krig, da Norge præsterer saa mange Tropper til Sverrigs Hjælp og fælles Forsvar, og paa den Maade, som næste ordentlige Storthing nærmere bestemmer dog bør ingen saadan Hjælp fordres eller ydes, og heller ingen Ombytning af norske med svenske Tropper finde Sted, naar Norges Kyster paa samme Tid maatte have fiendtligt Overfald. Norges staaende Krigsmagt bør indrettes saaledes, at den til Beskyttelse for Landets Frihed og Selvstændighed kan efter Folkemængden staae i Forhold til Sverrigs. c/ Dog kan Kongen ej uden Storthingets Samtykke bruge norske Tropper udenfor Kongeriget Norges Grændser, ej heller uden saadant Samtykke inddrage andre Tropper /: ej engang svenske :/ i Norge, undtagen som Hjælpetropper ved fiendtlig Overfald. /: Undtagelse er udeladt i No. 19 :/ d/ Norge bør fremdeles beholde sit eget Flag, som af Storthinget nærmere bestemmes. Norske Tropper maae ikke commanderes du af Norge, ligesaalidt som svenske Tropper maae inddrages i Norge uden efter foregaaende, ved Stemmeflerhed tagen Beslutning af det norske Statsraad i Forening med Højesterets Tilforordnede tilligemed Stiftamtmand og Biskop over Aggershuuus Stift og norske Generalitet. Det samme maatte med behørige Modificationer anvendes i Henseende til Søemagten. e/ Som fra Loven med Tillæg: Norske Tropper maae under ingen Omstændigheder trækkes udenfor Norge til at gjøre Erobringer, men blot naar Fornødenhed kræver det, til at forsvare Rigene mod fiendtlig Anfald. Sker det eller fordi Sverrig angribes, maae de Svenske efter No. 12 først rykke til Forsvarspuncterne. Ej heller maae svenske Tropper føres ind i Norge, enten til Besætning af Fæstninger eller i andet Øjemed, naar det ikke til Norges Forsvar er fornødent, i hvilket Tilfælde at, saasnart Øjemedet er [ ] 223 opnaaet, skulle begive sig tilbage. De svenske Tropper, som 221 Strøket: Strøket: Strøket: ophørt

4 156 for nærværende Tid er i Norge, skulle begive sig tilbage, saasnart Foreningen er sluttet. No. 12 vil, at Nordmændene kun under Nødvendighed maae henkaldes for at forsvare Sverrigs nordl. og østlige Grændser. [ ] 224 f./ Armeerne i begge Riger maae ikke betræde hinandens Grund, og skulle i alle Dele være afsondret fra hinanden. I den norske Armee maae ikke indlemmes andre end norske Borgere, og til Officererposter kun ansættes saadanne norske Borgere, som Embedet maae anbetroes. Armeens Uniform skal være forskjellig fra den svenske. Fæstningerne maae ikke besættes uden med norske Tropper.Armeens Depoter af alle Slags skulle være i Norge. Flaaden bør have Hjemstavn i norske Havne, hvor ogsaa dens Værfter og Depoter skulle være. Den maa ikke bemandes uden med norske Borgere, og Officiererne være saadanne Boergere, der ere berettigede til at erholde Embeder. Den regulaire Armees og Flaadens Styrke bør bestemmes til et minimum. Armeen maa ikke bruges udenfor Rigerne. No g/ Fredrikstads og Fredriksteens Fæstningers Røming af de Svenske skeer, naar Eden er aflagt over hele Riget, hvorom dog [ ] 225 rimeligvis intet anføres i No. 11. Constitutionsvilkaarene. h/ Angribes Sverrig af en fiendtlig Magt, bør Norge afgive et passende Antal Søe eller Landtropper til Sverriges Disposition, imod at de fødes, lønnes og bevæbnes paa Sverrigs Bekostning og vice versa. Er begge til en Tid udsatte for Overfald, da maa hvert Rige være indskrænket til at forsvare sig selv. No. 12. i/ Under ingen Aarsag maa fremmede eller svenske Tropper af Kongen indkalles i Norge. No. 12. k/ Hvor stort Antal mobile Tropper, Norge bør underholde, bestemmes ved første ordentlige Storthing. No. 13: l/ Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Søemagt, dog kun efter 13. No. 15. m/ Verken Svenske Tropper til Norge eller Norske til Sverrig uden som Hjælpetropper 224 [Utydelig.] 225 Støket: naturlig

5 157 No cf. No. 15. No. 17. No. 18. No. 22. No. 23, mod fiendtlig Overfald, og i begge Tilfælde maa Antallet bestemmes af Kongen efter Overlæg med begge Rigers Statsraader. n/ Ingen norsk Officier maatte imod hans Villie ansættes ved den svenske Armee, og heller ingen svensk Officier ansættes her. /: No. 20 har udeladt med hans Villie men lægger til: i det mindste i første Decennium :/ Ingen svensk Officier eller Soldat maa i Fredstid ligge i Garnison i Norge eller [ ] 226 omvendt. No. 21 sier udtrykkelig, at norske Tropper ej maa overlades til fremmede Magter. o/ dog kan Kongen ikke uden efter sædvanlig Stemme-Pluralitet i Statsraadet trække norske Tropper du af Riget ind i Sverrig, eller Svenske Tropper ind i Norge. I Slutningen tilføjes: og med Statsraadets Samtykke. p./ I Fredstid bør kun en liden Afdeling norske Tropper som Garde være hos Kongen, naar han befinde sig i Sverrig og vice versa. I Krigstid derimod commanderer han begge Rigenes Tropper, hvor hen i begge Rigerne han finder nødvendig. q./ Grændsefæstningerne hellersløjfes end besættes af svenske Tropper. Aggershuus Fæstning sløjfes, og Universitetet anlægges der. r./ Den norske Søe- og Landmagt bør have fra den svenske særskilt Uniform. s./ Heller ikke maae svenske Tropper inddrages i Riget, uden med ansvarligt Samtykke saavel af de i Norge som de hos Kongen værende Statsraader /: indbefattet saavel Rigets Statholder som den norske Statsminister :/, hvilkes Stemmer samles, da Pluraliteten gjør Udslaget, og maae de i intet Tilfælde dertil give Samtykke, uden i Tilfælde af fiendtligt Overfald eller Oprør. t/ Hverken Søe eller Landmagten, hvis Styrke nærmere af Storthinget bestemmes, kan fordres til Hjælp udenfor Landets Grændser, uden at Sverrig anfaldes af en udvortes Fiende og med Storthingets, eller, om dette ej er forsamlet, med Statsraadets Samtykke. De norske Tropper, som saaledes overlades Sverrig, skal ikke overstige 1/ 3 /: eller etvist Antal :/ af den staaende Armee 226 Strøket: omendt [?]

6 158 No. 24. No. 25. No. 26. No. 28. No. 28. og Flaade, og med Undtagelse af Landeværnet, Friebattaillonerne og de borgerlige Korps. De lønnes og klædes af Sverrig, fra de forlade deres Hjemstavn, indtil de igjen betræde samme; ligesom Armatur og Ammunnition for dem vedligeholdes eller nye anskaffes uden Udgift for Norge. Det samme omvendt forbeholdes Norge. u/ Den norske Land- og Søemagts Fornødenheder bevares i Norge, hvor ogsaa den norske Flaade skal have sit Hjemsted. Styrken af den norske Land- og Søemagt bestemmes forholdsmæssigen til den svenske. Norges Fæstninger og dets hele Krigsmagt til Lands og Vands holdes stedse i bedste Stand. Bør det ikke bestemmes, hvormange Tropper Rigerne gjensidigen ere forbundne til at levere hinanden, samt at ikke flere end det bestemte Antal maa fra Sverrig rykke ind i Norge eller omvendt? v./ Strax efter Ordene: inddrage fremmede maatte følge: eller svenske Tropper x/ Ingen høj eller lav Officier beskikkes til nogen Post, uden at han er indfødt norsk Borger. y/ Hvis Norske og Svendske Tropper skulde agere sammen, da skal den Høyeste Norske Officier have Overcommandoen, saalænge de staae paa Norsk Grund, uagtet den Høystbefalende over de svenske Tropper kunde have en høyere militair Charge. Ligesaa omvendt. Skulde det være udenfor Rigernes Grændser, da skal Overbefalningen tilkomme den Officier, som ha højeste Charge; dog at enhver Nations Corps har sin egen indfødte Scheff, der staar under den Højstbefalende. No a/ Kongen burde ej kunne uden Storthingets Samtykke erklære eller begynde Krig og ej uden dets Samtykke ved Fredsslutning afstaae nogen Deel af Riget. No. 13. b/ Anviser paa den svenske Const. 13. cf. lit g. No. 15. c/ Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper dog ikke at kalde norske Tropper ind i Sverrig eller svenske ind i Norge, uden i Tilfælde af at et af Rigerne vorde fiendtlig overfaldet, i hvilket Tilfælde han handler i

7 159 Overeensstemmelse med 25. No. 16. d/ Maatte tilføjes: Kun i Forsvarskrig har Kongen Ret til at sammenkalde Tropper. No. 23. e/ Krigsmagten adlyder ikkun Kongen og Statsraadet, naar ej [ ] 227 Storthinget er forsamlet, men da Nationen i dette. No.23. f/ Arsenaler, Magasiner Fæstningers Kanoner o.s.v. maa ej udføres af Landet. No. 24. NB. g/ Den norske Statsminister med de 2de Statsraader tiltræde de i den svenske Regjeringsforms 12 og 13 omhandlede Raadslagninger om Forbund, Krig og Fred. lit e No , [ ] , No. 1. G.l. 75 lit. e No. 2, 4, No. 2, 10, , No No Strøket: Statsraadet 228 Strøket: og 5 a/ Fremmede, hvoriblandt Svenske, naturaliseres af Storthinget b/ Paa Generalgouverneuren nær, som kan være enten norsk eller svensk, maa ingen svensk militair eller civil Embedsmand ansættes, uden at være naturaliseret af Stortinget. Dog kan en Vicekonges Hofstat tildeels bestaae af Svenske. c./ G.l.s 75 lit. e, bør ej gives Slip paa, hvofor 65 udgaaer, ligesom G.l. 83 lit. e tillægges forsl.s 72. / dog tror No. 6 at G.l. 83 lit. e kan bortfalde. d/ Hvad i 82 staaer om gjensidig Borgerret bør ubetinget forkastes, som ledende til en Amalgamation der bereder Norges Selvstændighed sin Grav. I fornødendent Fald bør de kraftigste Forestillinger gjøres fra Storthingets Side mod denne Paastand. /: No. 6 vil, at Loven i det mindste først skal være antaget :/ e/ Førend efter 10 Aars Forløb bør ingen Nordmand ansettes til Embede i Sverrig eller omvendt. Dog maa undtages Statsministeren og de norske Statsraader i Sverrig samt Rigsstatholderen. f./ G.l.s Bestemmelse om norsk Borgerret, Indfødsret og Naturalisation bør i ingen Maade fraviges. Den Rettighed, den svenske G. l. 28 giver Kongen, at indsætte Udlændinger i Armeen kan ikke være Grund til Forandring i den norske G.l., thi hans Majestæt kan undlade indtil videre at ansætte Nordmænd som Officiere i den svenske Armee. Udtrykket i 65: at en Lov om Naturalisationen skal af Kongen og

8 160 No. 6, 9, 24. No. 8. No. 10. No. 14. No. 15. No. 15. No. 17. No. 19. No. 20. No. 21. No. 22. No. 22. No. 22. Stortinget blive besluttet er ilde valgt, da den Lovgivende Magt forbliver hos Folket eene og Kongen kun gjør Forslag. g/ G.l.s 93 bør beholdes, dog at det Tillæg i lit. c: og ikke have vægret o.s.v. udgaae. og at lit e forandres til eller som paa den forhen bestemte Maade ere naturaliserede. /: No. 9 vil at 93 indtil videre skal forblive, som den er :/. h./ G.l.s Øvrighedsperson ere bestemt og rigtigere end de her nævnte Embedsmænd, og det skjønnes ej, hvorfor alle de i 22 anførte Personer skulle nødvendig være 30e Aar. i/ Lærere ved Universitetet bør foreslaaes af Collegium Academicum, saa at Kongen vælger 1 af 3. k/ De højere Poster bør betroes Nordmænd. l./ Forsl. 65 bør udelades, eller Lovene besluttes af Kongen og dette Storting. m/ G.l. 93 beholdes, dog, at Svenske som have tilbagelagt deres hele academiske Løbebane ved et norsk Universitet, ansees som Norske og vice versa; men derhos bør det ej være dem formeent at erholde Embeder i deres egentlige Fødeland. n./ 65 bør lyde saa: Ingen Lov til Bestemmelser for Naturalisations Retten, maa foreslaaes. o/ Kongen maa ikke ansætte Norske Embedsmænd i Sverrig uden efter 15 og ej ej omvendt uden efter 14, dog at den i samme nævnte Generalgouverneur er norsk. p/ Kongen kan naturalisere, men kun den Storthinget foreslaaer. q/ Ingen naturaliseres, uden Læger og andre Videnskabsmænd, Kunstnere og Fabricanter. Deres Antagelse besluttes af Kongen og Storthinget. r/ 65 tillægges: imidlertid naturaliserer Storthinget, ligesom og de, der herefter i 10 Aar opholde sig i Riget, skulle ansees naturaliserede ligesom hidtil. s./ Som en Følge Indfødte. Enten maa denne Punct ganske udgaae, eller, dersom den skal blive staaende, bør Dommer- Embeder forandres til juridisk Embede. I stedet for Stiftamtmand bedre Overøvrighedsperson. t./ Det er ej nødvendig, at Embedsmand uden Undtagelse bekjende sig til den

9 161 No. 24. No. 24. No. 26. No. 26. No. 28. evangelisk- lutherske Religion. u/ Lit. b. i G.l. 93, som beholdes, udtrykkes saaledes: ere fødte udenfor Riget af norske Forældre, som paa den Tid ei vare Borgere uden i Norge. v./ 82 tilføjes det i Forsl. anførte ang. Proposition om en Lov for gjensidig Borgerret for Normænd og Svenske. x/ G.l. 93 maa allene ere vigtige og kunne ej forandres y/ Ved den 3die Periode i 82 tilføies: saafremt de kunne tale og skrive Norsk rigtig. z/ De Provisoriske Anordninger etc. æ/ Ved et af No. 28 foreslaaet Agtelsestegn kunne Fremmede og naturaliseres. (cf. 74 og 75 i [ ] 229 i No. 28 :/ 229 [Utydelig.]

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814,

LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, 1 of 24 2013/10/17 12:32 LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, DATO: LOV-1814-05-17 DEPARTEMENT: JD (Justis- og beredskapsdepartementet)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814 1

LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814 1 LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814 1 -------------------------------------------------------------------------------- DATO: LOV-1814-05-17

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) 6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). 12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract Imellem os Undertegnede R.B. Green, Julius Achenbach,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune.

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. 24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. Vi Christian den Ottende, osv., G. v.: At Vi, fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Pligten at deeltage i Fædrelandets Forsvar, der forhen, hvad Landkrigstjenesten

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A

Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A Deliberatjons Protokoll for Drammens Bye 5 A Til Oplysning om hvorledes Norge er bleven adskildt fra Danemark, förstnævnte Riges Bestyrelse, overtaget af dets Statholder den danske Prinds Christian Frederik,

Læs mere

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler.

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Femte Kapitel. Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. 1. Saavel Mandspersoner

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

LOV nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814,

LOV nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, LOV 1814-05-17 nr 00: Kongeriget Norges Grundlov, given i Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17de Mai 1814, DATO: LOV-1814-05-17 DEPARTEMENT: JD (Justis- og beredskapsdepartementet) PUBLISERT: ISBN 82-504-1000-9

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. Forslag om at Byer, som ikke have 50 Stemmeberettigede, skulle deeltage i Landdistricternes Stemmegivning... Marts 243.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Praktisk Skibbyggerie.

Praktisk Skibbyggerie. D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18.

Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. 8. januar 1802. Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. See Pl. 18 Febr. 1803, 10 Mai 1843, Fr. 22 Mart. 1845 og Lov 12 Febr. 1849.*) Jvfr. Fogtmanns Reskr.

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Lov nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og Retshandler paa Formuerettens Omraade, som senest ændret ved anordning nr. 298 af 20. april 2010.

Lov nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og Retshandler paa Formuerettens Omraade, som senest ændret ved anordning nr. 298 af 20. april 2010. Lov nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og Retshandler paa Formuerettens Omraade, som senest ændret ved anordning nr. 298 af 20. april 2010. 1ste Kapitel. Om Afslutning af Aftaler. 2det Kapitel. Om Fuldmagt.

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Dokument nr. 12

Dokument nr. 12 1999 2000 Dokument nr. 12 17 7 Forslag fra Gunnar Skaug, Carl I. Hagen, Einar Steensnæs, Jan Petersen, Kristin Halvorsen og Lars Sponheim om endringer av Grunnloven 50, 53, 57, 58, 59, 61, 62, 63 og ny

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s

Læs mere

Svendborg Bylov 1619 (1572)

Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte.

1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli 1853 Art. I og II fastsatte. DANMARKS RIGES GJENNEMSETE GRUNDLOV af 5. juni 1849 som stadfæstet 28. juli 1866 I 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk, Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Thronfølgeloven af 31te Juli

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Bilag O 1 1. underdanigst. H. V. Tillisch. Bergcasserer. Til Norges Storthing. [Utenpå omslaget:] Til Kongeriget Norges overordentlige Storthing

Bilag O 1 1. underdanigst. H. V. Tillisch. Bergcasserer. Til Norges Storthing. [Utenpå omslaget:] Til Kongeriget Norges overordentlige Storthing 1 Bilag O 1 1 Indlagt bruger jeg den underdanigste Frihed at tilstille Norges Storthing, en Kjendelse, afsagt af Magistraten paa Kongsberg i Anledning af at Justitsraad Heramb, Bogholder Steenstrup, Bogholder

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

I. Om Sogneraadene i Almindelighed, deres Myndighed, Forretningsførelse og Medlemmernes Pligter m. m.

I. Om Sogneraadene i Almindelighed, deres Myndighed, Forretningsførelse og Medlemmernes Pligter m. m. I. Om Sogneraadene i Almindelighed, deres Myndighed, Forretningsførelse og Medlemmernes Pligter m. m. Sogneraadene have Styrelsen af Sognekommunernes Anliggender efter de Regler og med de Begrændsningen

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere